Et eksempel fra HHX 2. år

Den skandinaviske krimi og analyse af Misterioso

Brug materialet til at undersøge opbygning, metode og faglige valg.

Dansk A 10 sider

Lær af eksemplet på 15 minutter

Læs med de tre spørgsmål herunder, og skriv et kort svar på hvert, gerne med et sidetal. Så har du noget konkret at tage med over i din egen opgave.

  1. 4 min

    Find stedet, hvor genfortællingen stopper, og analysen begynder. Hvor langt inde i opgaven sker det?

  2. 4 min

    Find tre citater. Bliver hvert citat fulgt af en forklaring på, hvad det viser?

  3. 4 min

    Find fortolkningen til sidst. Hvilke iagttagelser fra analysen bygger den på?

  4. 3 min

    Din egen opgave: Hvad er den ene påstand om din tekst, du vil overbevise læseren om, og hvilke to citater beviser den?

Skal du selv analysere en tekst? Metoden står her: Ned i teksten: metoden trin for trin

Om opgaven

Ophavet er ikke dokumenteret for denne post. Katalogoplysninger: HHX 2. år, Dansk A, 10 sider. Brug materialet til at se, hvordan teksten er bygget op, og hvilke faglige valg der er truffet.

Læs, hvilke metoder dansk giver dig, og hvad du kan skrive en stor opgave om: Dansk i gymnasiet.

Hele opgavens tekst

Se originaldokumentet

Læs teksten direkte her på siden. Figurer og den præcise opsætning af tabeller og formler finder du i originaldokumentet.

Gå til en side

Side 1

Indholdsfortegnelse

Indhold

Indledning ................................................................................................................................................ 2 Problemformulering ................................................................................................................................ 2 Metode .................................................................................................................................................... 3 Karakterisering af ”Skandinaviske krimi” ................................................................................................ 3 Analyse af Misterioso .............................................................................................................................. 6 Referat ................................................................................................................................................. 6 Personkarakteristik .............................................................................................................................. 6 Miljø..................................................................................................................................................... 7 Socialrealistiske og samfundskritiske træk ......................................................................................... 7 Budskab ............................................................................................................................................... 8 Vurdering ................................................................................................................................................. 8 Konklusion ............................................................................................................................................... 9

Side 2

Indledning

Den skandinaviske krimigenre er de seneste år ikke bare blevet kæmpe stor, men også

anerkendt for at levere velskrevne og velkomponerede bøger/krimier. Flere og flere
bøger/krimier begynder at blive filmatiseret og krimielsker over hele verden har fået øjnene

op for de mange talentfulde forfattere, svenske, norske og danske der skriver inden for

denne genre, jeg tror måske at noget af succesen skyldes at der har været en arv/tradition at

bygge videre på efter Maj Sjöwall og Per Wahlöö(et kendt svensk forfatterpar, som jeg vil komme til senere). Der er flere debatter hvor der bliver diskuteret heftigt om krimigenren bare er overfladiske historier om mordere, blod og vold eller om genren og bøgerne rent faktisk indeholder samfundskritiske budskaber. Der er nogle folk der mener at krimier bare er tomme kalorier uden anden intention end at leverer spænding og underholdning, fx Leif G.W. Persson der i sommeren 2008 kritiserede Camilla Läckbergs romaner for at være triviallitteratur [1]. Denne fløj med Leif G.W. Persson i spidsen kritiserer forfatterne for ikke at fokuserer mere på at sætte de her problemer op til debat. Jeg vil, med udgangspunkt i min analyse af Arne Dahls ”Misterioso”(2001) undersøge om denne kritik er berettiget eller om de skandinaviske krimiforfattere har andre skjulte motiver. Til sidst vil jeg hurtigt fortælle at jeg har valgt dette emne fordi jeg synes det lød spændende og efter jeg havde læst

Misterioso var jeg helt fanget af krimigenren. At der så er opstået den her undergenre i Skandinavien synes jeg var rigtig spændende og ville gerne vide mere.

Problemformulering

Hvad er det der gør den skandinaviske krimi til en særlig genre, og hvorfor er den så populær?

For at finde ud af dette, vil jeg først redegøre for den skandinaviske krimi.

Derefter vil jeg foretage en analyse af ”Misterioso” af Arne Dahl med fokus på de socialrealistiske og samfundskritiske træk i romanen.

Til slut vil jeg vurdere, hvorfor den skandinaviske krimi har opnået så stor popularitet.

1

Agger, Gundhild og Waade, Anne Marit: ” Den skandinaviske krimi - Bestseller og Blockbuster”. 2010, side 11.

Side 3

Metode

Til at besvare min problemformulering har jeg brugt forskellige redskaber og teorier. For at sikre et højt fagligt niveau i min rapport har jeg under hele processen brugt Blooms taksonomi som ramme, det kan bl.a. ses i min problemformulering hvor jeg ligger op til at kommer rundt på flere af de taksonomiske niveauer, - redegørende, analyserende og vurderende. Til selve rapporten lånte jeg to bøger ”den skandinaviske krimi - bestseller og Blockbuster” og ” Den skandinaviske femikrimi - en seminarrapport”. Den første bog har været rigtig brugbar til at få information omkring genren, beskrive genren osv. Jeg ville have søgt information på infomedia men synes jeg havde tilstrækkeligt materiale. Har dog brugt nettet en smule til informationsøgning.

Karakterisering af ”Skandinaviske krimi”

I dette afsnit vil jeg komme rundt om krimigenren, jeg vil se på genre fra en historisk vinkel og derefter vil jeg beskrive hvad der karakteriserer den skandinaviske krimi som efterhånden

er en selvstændig undergenre^{2}.

Hvornår startede krimigenren? Hvornår blev den ”født”? Der er spor helt tilbage til antikkens Grækenland og Islands middelalder. Men mange mener at den endelige fødsel kom i 1841 med Edgar Allan Poes novelle ”Mordene I Rue Morgue”, dog var der forfattere som Voltaire, William Godwin og Friedrich Schiller der i 1700-tallet skrev tekster under den genre som kaldes for tidlig kriminallitteratur. E.T.A. Hoffmanns ”Frøken von Scudery” fra 1819 er også nævnt som en af de først krimier. Men selvom det kan være svært at afgøre helt, er det Edgar Allan Poe som bliver kaldt krimilitteraturens fader, fordi han som den første skrev en

historie med et plot hvor der indgik en forbrydelse/et mysterium/en uhyggelig hændelse der

på rationelt og metodisk vis bliver opklaret af en detektiv [3]. Det er en ”opskrift” som har krakteseret krimier helt op til i dag fx Kriminalkommissær Barnaby fra tv, Arthur Conan Doyles ”Sherlock Holmes” som også er blevet filmatiseret, Henning Mankells ”Kurt

Wallander” og sjovt nok også Arne Dahls ”Misterioso” som jeg kommer tilbage til senere.

2

Agger, Gundhild og Waade, Anne Marit: ” Den skandinaviske krimi - Bestseller og Blockbuster”. 2010.

3

http://www.denstoredanske.dk/Kunst_og_kultur/Litteratur/Genrebegreber/krimi

Side 4

Det er vigtigt at tilføje, at der selvfølgelig ikke kun er én bestemt opskrift eller måde at skrive krimier på, men som regel er det nogle ting der går igen og nogle rammer der skal være på plads for at en historie kan være krimi. Ofte er der i krimier en helt og en skurk, eller flere helte og skurke. Skurken laver en forbrydelse ud fra et motiv, som kan være jalousi, hævn osv. Heltene kan være meget forskellige, og de kan bruge forskellige metoder til at gennemskue skurken og opklare forbrydelsen. Men det lykkes altid for heltene at finde løsningen på de udfordringer, de er blevet stillet overfor. Et andet typisk fællestræk for krimier er at, der bliver tit i krimier også lagt meget vægt på mordvåbenet som kan være alt fra en pistol eller en kniv til en pose brugt til kvælning.

Noget jeg synes der er værd at nævne er, at min egen generation er at vi er vokset op med krimi fra en meget tidlig alder. Der er mange tegnefilm, som kan puttes ind under krimigenren, fx er tegnefilm som Scooby Doo, Dr. Gadget og Power Puff Pigerne. Det er alle tre tegnefilm, som handler om helte, detektiver og venner, som opklarer forskellige sager, mysterier, ulykker, mord osv. Fælles for disse tegnefilm, er at de følger Edgar Allan Poes ”opskrift” med et plot som indeholder en forbrydelse, mord eller ulykke og en detektiv som på rationel-, metodisk- eller tilfældigvis opklarer det.

Ser vi nærmere på den skandinaviske krimigenre, adskiller den sig ikke fra andre krimigenre,

når det gælder ”opskriften” med et plot(med en forbrydelse/mord osv) og heltens opklaring
af dette/denne. Men der hører ofte en anden sideløbende fortælling med en mere

samfundsorienteret dimension i de skandinaviske krimier. Man kan beskrive den skandinaviske krimigenre som et træ, et stort bøgetræ med flere forskellige grene, som kravler hver sin vej, men som stadig hænger godt sammen med stammen. Man kan sige at den skandinaviske krimi startede med Maj Sjöwall og Per Wahlöös 10 binds serie som udkom i tidsrummet På denne tid var der ikke andre på niveau med Sjöwall og Wahlöö, og med deres krimiserie kom det et stort internationalt gennembrud for skandinaviske krimiforfattere. Sjöwall og Wahlöö var også de første til at skrive med et kritisk, socialt engagement, som er blevet et kendetegn for den skandinaviske krimigenre nu til dags. [4]

4

Agger, Gundhild og Waade, Anne Marit: ” Den skandinaviske krimi - Bestseller og Blockbuster”. 2010. side 20

Side 5

Nu har jeg beskrevet ”stammen” eller oprindelsen på den skandinaviske krimi som altså blev

grundlagt/plantet i tidsrummet med Sjöwall og Wahlöö, og siden da er der

udsprunget nogle grene fra denne stamme. En af grenene i den skandinaviske krimi, står der Arne Dahl(Jan Lennart Arnald) på, forfatteren til den bog jeg vil analysere senere i opgaven.

Arne Dahl ligner på mange måder de to skabere af den skandinaviske krimigenre, men han går på nogle måder sine egne veje og har sine egne kendetegn. Arne Dahl skriver også samfundskritisk [5], men det der skiller Arne Dahl fra andre forfattere er at han som en af de første begyndte at skrive mere om det globale samfundsbillede der er opstået efter årtusindeskiftet, altså om et nyere samfund med forskellige kulturer, hvor problemerne i

                                 6
velfærdssamfundet bliver udstillet mere.

En anden gren på det skandinaviske krimitræ er ”femikrimi” grenen. Her ser vi forfattere som svenske Liza Marklund og Camilla Läckberg og danske Elisabeth Egholm og Sara Blædel, alle fire meget kendte i Danmark. Forfatterne på denne gren skriver også med et samfundskritisk perspektiv, men med stort fokus på ulighed mellem kønnene, Der findes andre undergenrer til den skandinaviske krimigenre fx Henning Mankell grenen og Anders Roslund og Börge Hellström grenen, men jeg finder de to jeg har nævnt som de to mest

spændende og interessante.^{7}

For at opsummere var det forfatterparret Sjöwall og Wahlöö, der begyndte med at skrive på en ny samfundskritisk måde og på den måde ”startede” den skandinaviske krimigenre, som nu er rigtig populær over hele verden. Sjöwall og Wahlöö stillede som nogle af de først spørgsmål til hvorfor forbryderne gjorde som de gjorde og det blev til meget spændende sideløbende fortællinger i historierne, hvor der før i tiden udelukkende havde været fokus på opklaringen. Derved stillede de spørgsmålstegn ved samfundets rolle eller betydning i forhold til forbrydelsen og det er det der kendetegner genren i dag. [8]

I dag kører debatten om krimigenren generelt men også om den skandinaviske krimi på, om det er populærlitteratur, der kun har til formål at underholde eller om der faktisk er et mere

5

http://www.litteratursiden.dk/anmeldelser/misterioso-af-arne-dahl

6

Agger, Gundhild og Waade, Anne Marit: ” Den skandinaviske krimi - Bestseller og Blockbuster”. 2010.

7

Agger, Gundhild og Waade, Anne Marit: ” Den skandinaviske krimi - Bestseller og Blockbuster”. 2010.

8

Agger, Gundhild og Waade, Anne Marit: ” Den skandinaviske krimi - Bestseller og Blockbuster”. 2010.

Side 6

seriøst indhold i form af samfundskritik i historierne. Der bliver stillet spørgsmålstegn ved om krimierne bare er skrevet til folk der vil læse en god historie, de ikke behøver tænke så meget over eller om de også udstiller problemerne i samfundet, og dermed giver stof til

eftertanke og debat^{9}

Analyse af Misterioso

Min analyse af Misterioso vil handle om nogle specifikke ting som jeg finder relevante for denne rapport. Jeg har derfor lavet et referat og derefter vil jeg faktisk hoppe direkte til miljøkarakteristikken, socialrealistiske og samfundskritiske træk og til sidst budskabet.

Referat

Flere fremtrædende svensk forretningsmænd findes myrdede inden for kort tid i deres hjem, fælles for mordene er 2 skud i hoved, ingen tegn på indbrud eller vold og ingen spor af gerningsmanden.

Det svenske politi reagerer hurtigt på mordene og opretter en specialenhed - A-gruppen - som skal forhindre flere mord, der er 6 personer i denne gruppe og de er alle sammen valgt specielt ud. Sammen arbejder A-gruppen på at finde morderen og opklarer mordene, men det er ikke lige til. De kommer igennem logomiljø, mafiamiljø osv i deres vej mod opklaring.

Det er dog først da morderen begynder at begå fejl - ved at glemme en kugle og senere et kassettebånd (Misterioso af Thelonius Monk) - at A-gruppen kommer på rette spor. Det slutter med at A-gruppen finder ud af at morderen er en svensk mand - tidligere bankassistent - ved navn Göran Andersson som efter at være blevet svigtet af de svenske forretningsmænd(bestyrelsesmedlemmer i Görans tidligere arbejdsplads som var en bank)

nu tager sin hævn på dem.^{10}

Personkarakteristik

Paul Hjelm er en svensk politimand som lever et stille og simpelt liv. Han har rækkehus, kone og børn men familien er ikke det der fylder mest i hans hverdag. Paul Hjelm tænker meget over tingene og nogle gange virker det som om han har svært ved at finde ud af hvad han vil og hvad der vigtig i hans liv. Hjelm er ikke-ryger men som han selv beskriver det tager han en

9

Agger, Gundhild og Waade, Anne Marit: ” Den skandinaviske krimi - Bestseller og Blockbuster”. 2010. side

10

Dahl, Arne: Misterioso. 2001

Side 7

engang imellem for ikke at blive slave af dyden (Misterioso, side 19). Til tider han Hjelm virke rigtig dumdristig (Misterioso, side 23), men det er også en del af hans charme som karakter, at han tager chance og lever livet på kanten nogle gange. Det gør ham i hvert fald spændende for læseren, som hurtigt bliver fanget af ham. Jeg kan selv identificere mig med Hjelm i den forstand at jeg også nogle gange skider på det hele og tager en chance. [11] Miljø

Igennem bogen befinder man sig i mange forskellige miljøer, primært i Sverige men man kommer også ind i noget internationalt mafiamiljø i forbindelse med sporet af Viktor X. Som sagt kommer man rundt i det meste af Sverige og er både på besøg i overklasse golfklubber og underklasse barer. Paul Hjelm befinder sig med sin familie i middelklassen men i hans job som politimand skifter han meget miljø og kommer vidt rundt omkring. [12]

Socialrealistiske og samfundskritiske træk

Der er mange steder i bogen hvor jeg synes at socialrealismen og samfundskritikken kommer til udtryk. Jeg synes især at socialrealismen skinner igennem da man får indtrykket af at Paul Hjelm faktisk forstår Göran Andersson, altså den måde hvorpå han føler sig svigtet af samfundet og overklassen. Der er mange steder i bogen hvor der bliver skrevet kritisk om samfundet og hvor svagheder bliver udstillet. Fx kan man flere steder ane en hvis kritik af integrationen og behandlingen at indvandrer og kvinder. Et eksempel kan være i starten hvor en mand går ind på indvandrerkontoret med at jagtgevær og tager gidsler fordi at ham og hans vil blive smidt ud af landet inden længe som følge af en almindelig udvisningsbølge [13]. Det fremstiller jo meget godt den måde som indvandrer bliver behandlet på, de er faktisk integreret og har etableret sig i samfundet men fordi vi ikke vil have for mange bliver de udvist efter et par år. Hvad er det for en måde at behandle folk på? Jeg synes det er godt at Arne Dahl beskriver de her problemer så de kan komme op til debat.

Der er også en situation der hvor A-gruppen samles. Her bliver der skrevet som om der er

11

Dahl, Arne: Misterioso. 2001

12

Dahl, Arne: Misterioso. 2001

13

Dahl, Arne: Misterioso. 2001 - Kapitel 2

Side 8

mistro til Jorge Chávez og Kirstin Holm; en indvandrer og en kvinde, de eneste to i gruppen

                            14
der bliver sat spørgsmålstegn ved.

Budskab

Jeg forstår budskabet med bogen som at vores samfund er ude på et sidespor, det er fyldt med fordomme og uretfærdigheder. Et spørgsmål jeg sidder tilbage med efter at have læst den er: Hvordan kan det være at nogle mennesker kan blive så uretfærdigt behandlet i

samfundet at de tvinges/presses til at gøre nogle ting som er imod deres natur? Dette

gælder jo både for albaneren på indvandrekontoret og for morderen Göran Andersson. [15] Vurdering

Jeg tror at grunden til at den skandinaviske krimigenre og dens forfattere har så stor succes, er at folk godt kan lide at det ikke bare er en historie om en forbrydelse, en helt og en skurk.

Det er mere end det, nogle vil måske gå så langt som at betegne noget af bøgerne som debattekst. Det som nogle af forfatterne gør så godt er at de stiller spørgsmålstegn ved samfundet, de udstiller svaghederne i det velfærdssamfund hvor vi nogle gange glemmer andre end os selv. Det åbner læserens øjne for at ikke alle har det lige godt, ikke alle lever lykkeligt. Det som jeg kunne forestille mig mange var faldet for ved den skandinaviske krimigenre er at du får fortalt om og fremstillet de her samfundsproblemer igennem flere rigtig spændende historier, det er ikke som en artikel i politikken der kritiserer regeringens nye tiltag angående samfundet svageste, men det er heller ikke bare en krimi med et mord, en helt og en opklaring. Du får det hele, ikke nok med at du får spænding på højeste niveau får du også noget at tænke over, du lærer noget om samfundet. Socialrealismen skinner på mange måder igennem i denne genre, og det tror jeg læserne kan lide. De kan lide at ikke alt bare er fryd og gammen, men samtidigt så ser man med medlidenhed på de fattige og svage i samfundet. Man ser ned på de rige som ikke bekymrer sig om andre end dem selv og ikke har øje for at hjælpe de svage og fattige.

14

Dahl, Arne: Misterioso. 2001

15

Dahl, Arne: Misterioso. 2001

Side 9

Konklusion

Igennem mit arbejde med denne opgave er jeg kommet frem til at vi i Skandinavien har skabt vores egen kriminalgenre som er blevet verdenskendt for dens spændende, fangede og samfundskritiske historier. Jeg har også dannet mig den mening ud fra mit arbejde at den skandinaviske krimigenre ikke bare er triviallitteratur men at den både er socialrealistisk og samfundskritisk som giver genren en dybere dimension. Jeg synes at Misterioso er en helt fantastisk bog som ikke bare er en god og spændende historier men en bog med budskaber, samfundskritik og en masse stof som giver anledning til eftertanke. Endnu en grund til at det ikke er et tilfælde at den genre har nydt og nyder stor fremgang og popularitet.

Side 10

Litteraturliste

Dahl, Arne: ”Misterioso”. Forlaget Modtryk. Århus 2001

Agger, Gundhild og Waade, Anne Marit: ” Den skandinaviske krimi - Bestseller og

Blockbuster”. Forlaget Nordicom. Göteborg 2010

Red. Hejlsted, Annemette og Petersen, Camilla: ”Den skandinaviske femikrimi - en seminarrapport” Tryk: Kopi-Service, Københavns Universitet. København 2006

Blooms Taksonomi.

Internet:

http://www.litteratursiden.dk/anmeldelser/misterioso-af-arne-dahl
http://www.denstoredanske.dk/Kunst_og_kultur/Litteratur/Genrebegreber/krimi

Se opgaven i originaldokumentet eller gå til tekstens begyndelse.

Materialet

Fuld skærm

Opgaven åbner, når du ruller ned til den.