Den skandinaviske krimi og analyse af Misterioso

Indledning

Den skandinaviske krimigenre er de seneste år ikke bare blevet kæmpe stor, men også anerkendt for at levere velskrevne og velkomponerede bøger/krimier. Flere og flere bøger/krimier begynder at blive filmatiseret og krimielsker over hele verden har fået øjnene op for de mange talentfulde forfattere, svenske, norske og danske der skriver inden for denne genre, jeg tror måske at noget af succesen skyldes at der har været en arv/tradition at bygge videre på efter Maj Sjöwall og Per Wahlöö(et kendt svensk forfatterpar, som jeg vil komme til senere). Der er flere debatter hvor der bliver diskuteret heftigt om krimigenren bare er overfladiske historier om mordere, blod og vold eller om genren og bøgerne rent faktisk indeholder samfundskritiske budskaber. Der er nogle folk der mener at krimier bare er tomme kalorier uden anden intention end at leverer spænding og underholdning, fx Leif G.W. Persson der i sommeren 2008 kritiserede Camilla Läckbergs romaner for at være triviallitteratur . Denne fløj med Leif G.W. Persson i spidsen kritiserer forfatterne for ikke at fokuserer mere på at sætte de her problemer op til debat. Jeg vil, med udgangspunkt i min analyse af Arne Dahls ”Misterioso”(2001) undersøge om denne kritik er berettiget eller om de skandinaviske krimiforfattere har andre skjulte motiver. Til sidst vil jeg hurtigt fortælle at jeg har valgt dette emne fordi jeg synes det lød spændende og efter jeg havde læst Misterioso var jeg helt fanget af krimigenren. At der så er opstået den her undergenre i Skandinavien synes jeg var rigtig spændende og ville gerne vide mere.

Problemformulering

Hvad er det der gør den skandinaviske krimi til en særlig genre, og hvorfor er den så populær?

For at finde ud af dette, vil jeg først redegøre for den skandinaviske krimi. Derefter vil jeg foretage en analyse af ”Misterioso” af Arne Dahl med fokus på de socialrealistiske og samfundskritiske træk i romanen. Til slut vil jeg vurdere, hvorfor den skandinaviske krimi har opnået så stor popularitet.

Metode

Til at besvare min problemformulering har jeg brugt forskellige redskaber og teorier. For at sikre et højt fagligt niveau i min rapport har jeg under hele processen brugt Blooms taksonomi som ramme, det kan bl.a. ses i min problemformulering hvor jeg ligger op til at kommer rundt på flere af de taksonomiske niveauer, - redegørende, analyserende og vurderende.