Den jødiske hustru af Bertolt Brecht | Analyse

Side 1

Guldnotat til ’Den jødiske hustru’

EN HJÆLPENDE HÅND .............................................................. 2 Notepapiret ............................................................................ 2 TRIN FOR TRIN VEJLEDNING ............................................................... 2 BAGGRUNDSVIDEN FOR ANALYSEN OG FORTOLKNINGEN ........ 3

STX 3.g

Liv ........................................................................................... 3 STX 3.g

RESUMÉ .................................................................................. 3 INDGANGSVINKLER ................................................................. 4 Minoritetsgrupper ................................................................. 4 Politik ..................................................................................... 4 Skjulte budskaber og dialog................................................... 5 ANALYSE AF NOVELLEN ........................................................... 5 KOMMUNIKATIONEN I DIALOGERNE .................................................... 5 DE POLITISKE UNDERTONER ............................................................... 8 Den ”hemmelige” og kodede kommunikation i dialogerne .. 8 De politiske undertoner i monologen ................................... 9 FORHOLDET MELLEM JUDITH OG HENDES MAND FRITZ .......................... 10 Judiths negative forhold til Fritz .......................................... 11 Judiths positive forhold til Fritz ............................................ 13 FORTÆLLER OG SYNSVINKEL ............................................................. 13 TID ............................................................................................. 14 KOMPOSITION .............................................................................. 14 STED OG MILJØ ............................................................................. 15 DET INDLEDENDE DIGT ................................................................... 15 Minoritetsgrupper ................................................................ 15 TITLEN ........................................................................................ 15 SLUTNINGEN ................................................................................ 16 TEMAER ...................................................................................... 16

TOLKNING/BUDSKAB...................................................................... 16

Tip: For at springe til et afsnit i guldnotatet, klik da på overskriften i indholdsfortegnelsen

Side 2

2

En hjælpende hånd

Når du bruger vores noter, er det ikke sikkert, at du finder lige præcis det, du søger. Det kan være, at vi har lagt vægt på helt andre ting, end du har, eller at vi har tillagt noget stor værdi, som du har forkastet som ligegyldigt. Lige præcis det, at vi har fokuseret på andre ting end dig kan dog være informationer, som kan være lige så nyttige, som dem du startede ud med at lede efter, så lad være med straks at forkaste dem eller værre: straks at forkaste dine egne noter! Overvej i stedet hvorfor vi har et andet syn på den givne tekst end dig. Det kan nemlig hjælpe dig til at uddybe din analyse, så den bliver bedre og mere sammenhængende.

Vores fortolkninger vil i de fleste tilfælde være efterfulgt af citater, der understøtter dem. (Denne teknik skal du for øvrigt også bruge citaterne i din endelige opgave). Du kan på den måde hele tiden orientere dig i, hvad vi mener og tage stilling til, om du er enig.

NB: Vi vil bruge ordet ”vi” igennem notepapiret til at huske dig på, at der altså er tale om vores subjektive fortolkning af synspunkter og citater.

Notepapiret

Notepapiret er altså en indsamling af alle de synspunkter, argumentation, elementer, citater vi finder, det kunne være

relevant at komme ind på i en analyse af teksten/teksterne. Du

kan umuligt fylde alle notaterne og citaterne ned i din opgave, og dette er heller ikke meningen. Du skal derimod bruge noterne og citaterne som en hjælp til at komme i gang med din egen opgave og til at pege dig i retning af netop din analyse.

NB: Husk, at du til eksamen selv skal være i stand til at lave analysen uden hjælp fra vores notepapir. En god idé er derfor

selv at prøve at lave analysen af teksten/teksterne, inden du

anvender noterne herunder. På den måde kan du også finde ud af, hvad du finder svært og arbejde ekstra grundigt med dette.

Trin for trin vejledning

Til at guide dig igennem teksten har vi lavet en trin for trin vejledning, der viser dig, hvordan du selv får taget hul på analysen. Vil du selv prøve først, inden du kigger på vores noter, hent vejledningen til litterær artikel her.

Side 3

3

Baggrundsviden for analysen og fortolkningen

Forfatteren: Bertolt Brecht

Liv

• Bertolt Brecht er en tysk digter og dramatiker, der levede fra

• Han debuterede med sin første digtsamling i en alder af

16 år.

• Han meldte sig ind i kommunistpartiet.

• I 1930ernes Nazityskland blev hans bøger bortcensurereret, og han måtte han gå i eksil bl.a. i

Danmark.

Forfatterskab nogen af dem, hun taler i telefon med, til at tage med hende.

• Mange af Bertolt Brechts værker bærer præg af hans kommunistiske holdninger. Han ønskede at ændre teatret, så det blev skrevet ind i den marxistiske verdensforståelse.

• I stedet for at give publikum psykologisk indlevelse i karaktererne, ønskede Bertolt Brecht at rykke publikums overbevisninger og få dem til at reagere.

• Han har modernistiske forestillinger om det meningsløse og fremmedgjorte ved den nye tid.

• Han er avantgardekunstner^{1}

Resumé

Stykket handler om Judith Keith, der er i færd med at pakke sin kuffert og samtidig foretager en række telefonopkald. Hun melder sig fra på det bridge-hold, hun er en del af, siger at hun må aflyse en ellers aftalt biograftur og beder flere af de, hun samtaler med, om at passe på hendes mand Fritz. Hun siger, at hun vil rejse til Amsterdam og blive der et par måneder. Hun erklærer, at hun har flere venner, der bor der og opfordrer Efterfølgende fører hun en lang monolog med sig selv, hvor hun forsøger at konstruere den tale, hun vil holde for sin mand, der endnu ikke ved, at hun har intentioner om at rejse væk. Hun

1

Teatermagasinet og leksikon.org

Side 4

4 forestiller sig, at hun vil sige til ham, at han har forandret sig, at situationen er blevet mere usikker og, at han vil blive fyret som overlæge, hvis de bliver ved med at være sammen. Det hun ikke vil have, deres samtale skal komme til at dreje sig om, er fortielser og fornægtelser af realiteterne. Hun vil ikke have, de skal lade som om, det kun er en kortere rejse, hun er på og, at hendes mand kan sende hende penge, fordi hun ved, det er en umulighed. Da Judith endelig kommer til at tale med sin mand, bliver deres samtale netop, som hun havde frygtet, at den ville.

Hun modsiger flere af de ting, hun netop har sagt og giver ham ret i, at hun kun vil være væk et par uger.

Indgangsvinkler

Når man skriver en litterær artikel kan noget af det vanskeligste være at finde en indgangsvinkel eller et fokus, der skal være det styrende for opgaven som den gennemgående røde tråd. Der er mange forskellige muligheder, men nogle af dem kunne være:

Minoritetsgrupper

Du kan vælge at fokusere på minoritetsgrupper. Vælger du dette fokus skal du overveje:

• Vil der altid være minoritetsgrupper, der bliver undertrykt i et samfund og i så fald hvorfor?

• Hvem bestemmer, hvem der skal være syndebukkene i et samfund?

• Hvilke slags minoritetsgrupper findes der?

o Økonomisk undertrykte eller underbemidlede.

o Folk med en bestemt religiøs overbevisning o Folk med særligt udseende eller påklædning o Folk med en særlig politisk holdning o Folk med et særligt synspunkt o Andet?

• Er der mennesker, der ønsker at være en del af minoritetsgrupper og gør noget særligt for at fastslå deres status som minoritetsgruppe?

Politik

Du kan have fokus på politik. Hvis du vælger det, kan du overveje:

• Hvor stor indflydelse har politik på den enkelte borgers liv?

• Hvad kan man gøre for at få mere indflydelse selv?

• Er der samfund, der er bedre politisk indrettede end andre? Hvorfor?

Side 5

5

• Er demokrati altid retfærdigt?

Skjulte budskaber og dialog

Dit fokus kan være dialog, og den måde, vi kommunikerer med hinanden på. Hvis du vælger dette, kan du inddrage:

• Er der nogen mennesker, vi taler mere direkte overfor end andre og i så fald hvorfor?

• Hvorfor kan det være lettere at fortie noget end at sige det direkte, selvom man begge kender til sandheden?

• Er det en god ide at forberede det, man skal sige, hvis det er en vigtig samtale, man skal have?

• Hvordan kan man sørge for at kommunikationen bliver så ærlig som mulig?

Analyse af novellen

Kommunikationen i dialogerne 34).

Du bliver i opgaveforlægget bedt om at sammenligne hovedpersonens forskellige måder at kommunikere på i dialogerne. Det skal være en central del af din opgavebesvarelse.

Dialogen mellem Judith og doktoren (samtale 1)

Judith bekendtgør til doktoren, at hun rejser og, at de derfor må finde sig en anden bridgepartner. Hun siger, at hun ikke vil være længe væk, men at det kommer til at vare et par uger:

”Nej ikke så længe, men et par uger kommer det til at vare”

(p. 15, ll. 15-16).

Dialogen bærer præg af, at Judith stiller mange spørgsmål og kommer med korte sætninger, så det kan være svært at forstå, hvad hun egentlig svarer på eller vil frem til.

Dialogen mellem Judith og Lotte (samtale 2)

Der er også i dialogen mellem Judith og Lotte meget, der er usagt og indirekte. Judith siger:

”Jeg ved da godt, I ikke er sådan, og selv om I var, det er jo urolige tider, og alle andre er så forsigtige […]” (p. 15, ll. 33- Læseren kan blive i tvivl om, hvad dette reelt betyder, men det kan betyde, at Judith ikke bebrejder Lotte, hvis Lotte udviser forsigtighed i forhold til Judith, når hun er jøde i et nazistisk samfund.

Side 6

6

Dialogen mellem Judith og Gertrud (samtale 3)

Dialogen mellem Judith og Gertrud, der er Fritz’ søster, handler hovedsageligt om de ting, Judith gerne vil have, at Gertrud gør for Fritz, mens hun er væk. Det lyder som om, han er et hjælpeløst barn, der ikke kan klare sig selv, fx:

”Hold lidt øje med hans tøj, og mind ham om, at han skal til skrædderen, han har bestilt en frakke, og sørg for, at der er varmt i hans soveværelse, han sover altid for åbent vindue, og det er for koldt” (p. 16, ll. 50-52).

Dialogen mellem Judith og Anna (samtale 4)

Dialogen mellem Judith og Anna virker som den mest intime af de fire. Judith siger, at det er nu, det skal være, og dermed er det indforstået, at Anna godt er klar over, Judith har gået med tanker om at rejse. De snakker om personlige ting omkring Judiths mand og Judith indrømmer, at hun endnu ikke har fortalt manden, at hun har tænkt sig at tage af sted, men at hun tror, det vil blive svært for ham:

”Nej, nu skal det være, det bliver for svært – For svært! – Ja, nej, Fritz vil ikke have det, han aner ingenting, jeg har simpelthen pakket! (p. 16, ll. 56-58).

De modstridende oplysninger i dialogerne

Der er mange modstridende oplysninger i de forskellige dialoger, der kan skildres i et skema, som du finder på næste side:

Side 7

7

Doktoren Lotte Gertrud Anna Fritz

Tid

”ikke så længe, men et par uger kommer det til at vare” (p. 15, ll.

15-16) (p. 16, l. 176)

”jeg rejser væk en tid” (p. 15, l. 28)

”jeg rejser væk et par måneder”

40)

-

”Manden (rækker hende den): Til syvende og sidste er det jo kun et par uger, det drejer sig om” (p. 19, ll. 175-

Kontakt ”Jeg har venner der” - - - ”Manden: Jamen, der kender du da ikke

(p. 15, l. 17) en sjæl. Kvinden: Nej.” (p. 18, l. 143).

Uventet?

”Nej, så uventet er det nu heller ikke kommet, overrasket virker ikke være” (p. 16, l. har talt om, at Judith skulle rejse: jeg har bare udsat det hele tiden” (p. 15, ll.

22-23) Kvinden: Vi har jo nu og da talt om, at jeg

Lotte virker

Gertrud overrasket

”Nej, nu skal det

56), dvs. at Anna allerede ved det

Fritz forsøger at benægte, at de tidligere

”Manden: Hvorfor pakker du? Kvinden:

Jeg vil væk. Manden: Hvad vil det sige.

skulle tage væk en tid. Her er jo ikke særlig rart mere. Manden: Sikke noget sludder” (p. 18, ll. 133-138).

Grunden

”Når det er så koldt”

(p. 15, l. 19) at se nogle nye ll. 136-137).

”jeg fik bare lyst til ansigter” (p. 15, ll.

28-29)

”Her er jo ikke særlig rart mere” (p. 18,

Side 8

8

De politiske undertoner

I opgaveforlægget bliver du også bedt om at komme ind på tekstens politiske undertoner. Der er politiske undertoner overalt i teksten, og det er centralt, at du inddrager det i din opgavebesvarelse.

Den ”hemmelige” og kodede kommunikation i dialogerne

Der er mange indirekte beskeder gemt i dialogerne og samtalerne, Judith fører. Det bliver til kodede meddelelser.

Kulden i vejret som symbol på samfundskulden

Til doktoren siger Judith, at det er ved at være for koldt til at spille bridge. Dette giver ikke mening i sin direkte betydning, da bridge er et kortspil, der normalt spilles indenfor og som vejret derfor ikke vil have nogen betydning for:

”Når der er så koldt, må man holde op med at spille bridge, det sagde jeg også?” (p. 15, ll. 19-20).

Dette kan tyde på, at der ligger en ”hemmelig” eller underspillet betydning bag samtalerne, Judith foretager. At det er blevet for koldt til at spille bridge kan være en måde at sige på, at det er blevet for koldt og kynisk i landet, pga. nazismen, til, at hun kan blive boende der. Samtalen bliver på den måde en kodet meddelelse.

Judith vil beskytte Fritz mod kulden

Også i dialogen mellem Judith og Fritz’ søster Gertrud optræder vejret og kulden. Judith fortæller Gertrud, at Fritz altid sover for åbent vindue, men at det er for koldt. Det kan tolkes på den måde, at han lever en alt for fri og dumdristig tilværelse i et samfund, der er usikkert.

”[…]sørg for, at der er varmt i hans soveværelse, han sover altid for åbent vindue, og det er for koldt” (p. 16, ll. 51-52).

Folk vil beskytte sig mod anklager

Det er svært at gennemskue, hvordan dialogen forløber i telefonsamtalerne, da læseren kun får adgang til Judiths del af dialogen, men det virker som om, der er flere af personerne der vil dække sig ind og sikre sig, at Judith ikke tror, de har noget imod hende:

• ”Nej ved De hvad, hvordan skulle jeg have kunnet det?

Thekla havde jo også sin mor på besøg – Ja det ved jeg -

Hvorfor skulle jeg tro det? – Nej så uventet er det nu heller ikke kommet […]” (p. 15, ll. 20-22).

Side 9

9

• ”Jeg ved da godt, I ikke er sådan, og selv om I var, det er jo urolige tider, og alle andre er så forsigtige […]” (p. 15, ll. 33-34).

Judith brænder alle spor

Et andet tegn på, at der ligger noget skjult og hemmeligt i telefonsamtalerne er, at Judith til sidst brænder bogen, hvori hun har fundet telefonnumrene. Dette betyder, at hun ikke vil have, der er nogen, der finder ud af, hvem hun har været i forbindelse med:

”Nu brænder hun den lille bog, hvori hun har fundet telefonnumrene” (p. 16, ll. 66-67).

De politiske undertoner i monologen

Det er ikke kun i de dialogiske telefonsamtaler, at man fornemmer politiske undertoner. Også i den monolog, Judith fører med sig selv, kommer de frem.

Værre end politiet

Judith siger, at der er ting, der er værre end politiet. Dette afslører, at de lever i et samfund, hvor en diktaturlignende magtinstans råder og har mere magt end politiet selv:

”[…] jeg ved godt, du ikke er fej, politiet er du ikke bange for, men der er det, der er værre. De sætter dig ikke i en lejr, men de vil ikke lade dig blive på klinikken, i morgen eller i overmorgen, så siger du ikke noget, men du bliver syg” (p.

17, ll. 74-77).

Judith føler sig magtesløs

Judith føler sig magtesløs overfor de politiske magter og har en fornemmelse af, at det er lige meget, hvad hun gør. Hun føler ikke, hun har gjort dem noget, men at hun er blevet uretfærdigt behandlet. Hun har aldrig blandet sig i politik, og derfor forstår hun ikke, hvorfor politikken skal blande sig i hendes liv:

”Så synes jeg, det er ørkesløst at sige noget. Det er jo alt sammen bestemt. Hvad er der egentlig gået af dem? Hvad er det i virkeligheden, de vil? Hvad har jeg gjort dem? Jeg har jo aldrig blandet mig i politik.” (p. 17, ll. 87-89).

Samfundet har brug for en syndebuk

Judith taler ikke kun om sin egen situation, da hun taler imod samfundet. Hun siger, at hun er kommet i tanke om, at hendes mand tidligere nævnte, at der er værdifulde og mindre værdifulde mennesker opdelt efter de, der får insulin, når de har

Side 10

10 sukkersyge og de, der ikke gør. Pludselig er opdelingen en ny, og Judith hører tilfældigvis under de lavest rangerede indenfor den ny inddeling. Dette siger noget generelt om, at der gennem historien har været forskellige samfundsgrupper, der er blevet undertrykt og fået offerrollen som syndebuk og, at det kan synes mere eller mindre tilfældigt, hvem det er:

”I den sidste tid har jeg tit tænkt på noget, du sagde mig for mange år siden, at der var værdifulde og mindre værdifulde Judiths ambivalens mennesker, og den ene slags får insulin, når de har sukkersyge, og de andre får ikke noget. Og det kunne jeg indse, fjols som jeg er! Nu har de lavet en ny inddeling af den art, og nu hører jeg til de mindre værdifulde. Det har jeg ikke fortjent bedre” (p. 17, ll. 91-96).

Tyskerne er både over- og underlegne

Judith er vred på det tyske folk, fordi de kan opfinde ting som kvanteteorien, hvilket kræver et højt intelligensniveau, men samtidig laver regler, der forbyder at have den kone, man gerne vil have:

”I opfinder kvanteteorien og Trendelenburg-operationen og lader jer hundse med af halvvilde, der vil have jer til at erobre verden, men forbyder jer at have den kone, I har lyst til” (p. 18, ll. 112-114).

Forholdet mellem Judith og hendes mand Fritz

Judith står overfor at forlade sin mand, og der er meget tvetydighed omkring, hvorvidt hun elsker ham eller ej. Der er forhold, der peger i begge retninger.

Judiths ambivalens kommer frem gennem de forskellige måder, hun indleder sin konstruerede monolog på:

• Først starter hun med at undskylde ydmygt: ”Ja, så rejser jeg altså, Fritz. Jeg er måske allerede blevet for længe, det må du undskylde, men…” (p. 16, ll. 70-71).

• Derefter ombestemmer hun sig og indleder med helt at påtage sig skylden: ”Fritz, du skulle ikke holde på mig længere, det kan du ikke … Det er klart, at jeg bliver din ulykke […]” (pp. 16-17, ll. 73-74).

• Hun ombestemmer sig igen og begynder at anklage ham: ”Sig nu ikke, at du ikke har forandret dig, det har du!” (p. 17, l. 80).

Side 11

11

Dette viser, at Judith er i tvivl om, hvorvidt hun skal tale sødt, vredt, undskyldende eller anklagende til ham og derfor er i tvivl om, hvad hun overhovedet skal føle for ham.

Judiths negative forhold til Fritz

Der er mange ting, der peger i retningen af, at Judiths forhold til Fritz er negativt. Hun fortier flere ting for ham og synes, han har forandret sig.

Judith efterlader billedet af ham

Judith overvejer nøje de ting, hun skal tage med sig, når hun rejser fra hjemmet. Hun er meget i tvivl om, hvorvidt hun skal tage et stort fotografi af sin mand med, men vælger at lade være. Dette kan tolkes som et tegn på afstandtagen og, at hun ikke længere ønsker at blive mindet om sin mand, når hun rejser bort. Han er en af de ting, hun må lægge bag sig:

”Hun er længe i tvivl om, hvorvidt hun skal tage et stort fotografi af sin mand, der står på kommoden, med. Så lader hun billedet blive stående” (p. 15, ll. 9-11).

Judith behandler Fritz som et barn

Judith ringer rundt for at få sine bekendte til at tage sig af Fritz på den ene eller den anden måde, hvilket viser, at hun ikke tror, han kan klare sig selv, men at hun behandler ham som et hjælpeløst barn:

- ”kunne De ikke ringe til ham engang på søndag?” (p. 15,

l. 24).

- ”Ja, hvad jeg ville sige, Fritz har professoren her tirsdag aften, måske kunne I så også komme, jeg rejser som sagt nu i aften” (p. 15, ll. 29-30).

- ”Ida ved, hvad der skal gøres i hans arbejdsværelse, det kan du bare overlade til hende” (p. 16, ll. 44-45).

- ”Hold lidt øje med hans tøj, og mind ham om, at han skal til skrædderen, han har bestilt en frakke, og sørg for, at der er varmt i hans soveværelse […]” (p. 16, ll. 50-52).

- ”Jeg ville være glad, hvis I kunne tage jer lidt af ham, i begyndelsen – Ja, især om søndagen, og prøv at overtale ham til at flytte” (p. 16, ll. 61-62).

Judith holder sine planer skjult for Fritz

Judith fortæller alle sine bekendte, at hun vil rejse, før hun fortæller Fritz det. Dette tyder på en mangel på intimitet og fortrolighed mellem ægtefælderne:

”Ja, nej, Fritz vil ikke have det, han aner ingenting, jeg har simpelthen pakket” (p. 16, ll. 57-58).

Side 12

12

Judith er parat til at finde en ny mand

Judith siger, at hun er nødt til at holde på den næste mand, hun får underforstået, at hun er parat til at finde en ny mand, når hun rejser væk. Dette afslører, at hun er parat til at give slip på Fritz:

”Den næste mand, jeg får, bliver jeg nødt til at holde på” (P.

18, ll. 122-123).

Fritz har forandret sig

Judith siger til Anna, at Fritz ikke er blevet spor anderledes:

”Nej, han har ikke været spor anderledes, tværtimod” (p. 16, ll. 60-61).

Allivel konstaterer hun i sin monolog, at han har forandret sig og er blevet mere opmærksom på, hvordan jøder skiller sig ud:

”Sig nu ikke, at du ikke har forandret dig, det har du! Sidste uge fandt du rent objektivt, at procentdelen af jødiske videnskabsmænd slet ikke var så stor. Det er altid objektiviteten, det begynder med, og hvorfor fortæller du mig nu hele tiden, at jeg aldrig har været så nationalt jødisk som nu. Selvfølgelig er jeg det. Det hænger jo sammen. Ah, Fritz, hvad er det, der er sket med os!” (p. 17, ll. 80-84).

Dialogen mellem Judith og Fritz

Den sidste dialog, der forekommer i stykket, er dialogen mellem Judith og Fritz. I denne samtale bliver alt det, Judith har frygtet, de skulle sige, netop sagt. Judiths monolog kan sættes op i direkte kontrast til det, der bliver sagt i dialogen mellem hende og Fritz:

Judiths monolog Dialogen mellem Judith og Fritz

”Sig nu ikke, at du ikke har forandret dig, det har du!” forandret mig, ikke Judith?

(p. 17, l. 80). Kvinden: Jo.” (p. 18, ll. 146-147).

”Manden: Du ved, at jeg ikke har

”Sig ikke, at jeg skal blive” (p.

17, ll. 105-106) blive. For min skyld må du

”Manden: Hvorfor vil du ikke absolut ikke rejse” (p. 18, l. 144).

”Jeg skynder mig, fordi jeg ikke også vil høre af din mund, at jeg skal rejse” (p.

17, ll. 106-107). her. Jeg henter dig.” (p. 19, ll.

”Manden: Det er måske ikke så tosset. Du trænger til at blive kvikket lidt op. Man bliver kvalt

151-152)

”Og sig nu ikke, du vil sende penge, det ved du godt, du

”Manden: Og hvor skal jeg sende pengene hen?” (p. 19, l.

Side 13

13 ikke kan” (p. 18, ll. 123-124). 165).

”Og du skal heller ikke lade som om det kun drejer sig om fire uger. Det her varer pelsen? Manden (rækker hende længere end fire uger. Det ved du, og jeg ved det også.

Så lad nu være med at sige: det drejer sig jo kun om et par uger, når du rækker mig pelsen, som jeg jo først får brug for til vinter” (pp. 124-

127).

”Kvinden (som atter begynder at pakke): Vil du lige række mig den): Til syvende og sidste er det jo kun et par uger, det drejer sig om” (p. 19, l. 175-176).

Judiths positive forhold til Fritz

Til trods for alle de ting, der peger i en negativ retning, er der også tegn på, at Judith alligevel elsker Fritz.

Judith er ikke vred på Fritz over, at han har forandret sig Selvom Judith konstaterer, at hendes mand har forandret sig og er begyndt at indikere, at hun er anderledes, fordi hun er jøde, bebrejder hun ham det ikke. Hun siger, at alle forandrer sig, og at karakterer kun er et tidsspørgsmål:

”Det er et spørgsmål om tid. Karakter er et tidsspørgsmål.

Den holder så og så længe, fuldstændig som en handske. Der er gode kvaliteter, de holder længe. Men evigt holder de ikke. Jeg er for øvrigt ikke vred” (p. 17, ll. 107-109).

Judith siger, hun elsker sin mand

Judith siger, at hun virkelig elsker sin mand:

”Jeg elsker dig virkelig” (p. 18, l. 119).

Fortæller og synsvinkel

Førstepersons fortæller

Stykket er fortalt af en førstepersons jeg-fortæller, der også fungerer som hovedperson i historien. Læseren får både indblik i Judiths tanker, følelser, handlinger og erindringer gennem hendes udtalelser.

Side 14

14

Judiths udtalelser

Stykket udgøres af mono- og dialoger, men det er hele tiden Judith, der er i centrum. Under telefonsamtalerne får læseren kun indblik i hendes udtalelser, og det kan derfor være svært at sammenstykke, hvad der egentlig bliver talt om. Det bliver meget op til læseren at tolke, hvad samtalerne drejer sig om ud fra, hvad Judith siger.

Tid

Tyskland under Hitlers magtregime

Stykket udspiller sig i tiden efter Hitlers magtovertagelse i 1933.

De ting, der foregår og de politiske undertoner, der ligger gemt i de forskellige dia- og monologer viser den ustabile tilstand, der er tale om. Flashbacks

Novellens tid

Stykket udspiller sig kun over tidsrummet fra Judith begynder at pakke til hun snakker i telefon med de forskellige bekendte, indtil, hun endelig taler med sin mand om, at det formegentlig er det bedste, at hun rejse. Dette tager sandsynligvis omkring en times tid.

Komposition

Opbygningen

Novellen er opbygget i forskellige niveauer:

1. Det indledende digt (p. 15, ll. 1-6)

2. Judith, der pakker kuffert (p. 15, ll. 7-13)

3. Telefonsamtalerne (pp. 15-16, ll. 14-65)

4. Afbrændingen af telefonbogen (p. 16., ll. 66-69)

5. Konstruktionen af samtalen med Fritz (pp. 16-18, ll. 70-

130).

6. Samtalen med Fritz (pp. 18-19, ll. 131-176).

De forskellige niveauer leder frem mod en langsom spændingsoptrapning, hvor læseren er i tvivl om Fritz’ og Judiths egentlige situation, indtil det kulminerer i samtalen mellem dem.

Der forekommer ikke nogen egentlige flashbacks i novellen.

Judith tænker tilbage på, hvordan hendes mand tidligere har været, og hvad han tidligere har sagt. Disse tilbageblik indgår dog i selve hendes monolog og er derfor ikke et virkeligt flashback, men blot en tilbageerindring.

Side 15

15

Sted og miljø

Sted

Stykkets handling udspiller sig i det besatte Tyskland, hvilket er helt centralt for handlingen, fordi det har den konsekvens, at Judith bliver nødt til at flytte. Læseren får dog ikke nogen uddybende viden om, præcis hvor Judith og Fritz bor.

Socialt miljø

Judith of Fritz er forholdsvis rige. Fritz er overlæge, og Judith siger, at de endda har råd til at have tjenere:

”Jeg er jo en af disse burgøjser-kvinder, der holder tyende og så videre” (p. 17, ll. 90-91).

Det indledende digt

Minoritetsgrupper

Stykket indledes med et digt, der siger noget om det tema, der udspilles i stykket.

Dyre-associationer

Digtet indeholder flere ord, der associeres med dyr fremfor mennesker: ”flok” (p. 15, l. 1), ”parres de” (p. 15, l. 5) og ”fold”

(p. 15, l. 6). Dette er en ironisk kommentar til den måde, nazisterne opfattede jøderne på. De ses ikke som mennesker, men som dyr.

Race

I digtet står, at de, der omtales, skal få børn efter hvilken race, de hører til:

”Nu parres de efter noder I racens store fold” (p. 15, ll. 5-6).

Dvs. den måde, man inddeler menneskene på i dette regime, er efter race, ligesom man gør det med dyr. Jøderne bliver dermed degraderet til dyr.

Titlen

Jødeforfølgelsen

Teksten hedder ”Den jødiske hustru” og er et uddrag fra Det tredje riges frygt og elendighed. Titlen er meget eksplicit og direkte. Læseren er ikke i tvivl om, at teksten drejer sig om jødeforfølgelsen i det dengang nazistiske Tyskland.

”Den jødiske hustru”

Titlen ”Den jødiske hustru” peger på hovedpersonen Judiths rolle. Hendes identitet hænger meget sammen med, at hun er

Side 16

16 overlægen Fritz’ kone. Titlen er ikke fx ”Den jødiske kvinde”, men • Minoritetsgrupper der er sat et prædikat (en tiltaleform) foran, der betegner, at hun • Syndebukke netop er en hustru. Hendes situation er meget vanskelig, når hun • Samfundsindretningen har tænkt sig at flygte, både fordi hun er jøde, men også fordi hun på mange måder er afhængig af sin mand, og hun taler da også om, at hun bliver nødt til at finde en ny:

”Den næste mand, jeg får, bliver jeg nødt til at holde på” (P.

18, ll. 122-123).

Slutningen

Slutreplikken

Til slut siger Fritz, at Judiths ophold i Amsterdam kun kommer til at vare et par uger, men alligevel rækker han hende pelsen, som hun først får brug for til vinter. Dette er den endelige markør af, at de begge fortier den sandhed de egentlig begge kender til: at hendes ophold ikke kun vil være midlertidigt.

Temaer

Stykket bearbejder mange temaer, men du kan vælge at inddrage dem, du synes er mest centrale:

• Betydningen af politik for enkeltmennesket

• Autoritetspres

• Fortielse

• Skjulte budskaber

• Frygt for fremtiden

• Kvinders status

• Kærlighed og ægteskab

• Venskab

Tolkning/budskab

Stykket indeholder ikke noget entydigt budskab, men der er mulighed for flere tolkninger. Alligevel giver vi her vores bud på, hvad nogen af dem kunne være:

• At ethvert samfund altid vil have en form for syndebuk eller en minoritetsgruppe, der vil blive undertrykt.

• At alle mennesker kan forandre sig, og at selv de, der har helt faste overbevisninger, kan blive rykket under de rette (eller forkerte) omstændigheder.

Side 17

17

• selvom det enkelte menneske ikke blander sig i politik, blander politik sig altid i enkeltindividets liv.

• At det er vigtigt at være meget opmærksom på, hvad der bliver sagt mellem linjerne, når man fører samtaler med andre.

• At man skal tale direkte og forsøge ikke at holde noget skjult eller fortie noget for hinanden.