Den gamle mand og havet (The Old Man and the Sea) | Analyse

Side 1

3.z. Dansk - Individuel Værkafløsning

1

Indledning

Romanen ”Den gamle mand og havet” er skrevet af den amerikanske forfatter Ernest Hemingway

(EH), der blev født d. 21. juli 1899 i Illinois. Hans debutroman som heltidsforfatter, ”Solen går sin gang”, blev udgivet i år 1926. Den korte roman ”Den gamle mand og havet” blev udgivet i år 1952, og på dette tidspunkt regnede mange med, at EH var færdig som forfatter, og at han ikke havde mere på hjerte. Men romanen tog anmelderne og læserne med storm, hvilket også udmundede i, at han året efter modtog Pulitzerprisen for romanen. Romanen var også til dels med til, at han modtog Nobelprisen i år 1954. EH er ofte anset som værende en af de mest betydningsfulde amerikanske STX 3.g var i live. Han begik selvmord i Idaho i år 1961 efter længere tids depression.

På trods af romanens relative korte længde er der i løbet af årene fundet mange forskellige måder at analysere og fortolke den på. Den er både blevet læst som en græsk tragedie, en selvbiografi og en allegori.

I denne opgave vil jeg lægge vægt på hvad jeg mener, er to af de mest centrale begreber i romanen, ære og stolthed og sætte disse i relation til hovedpersonen Santiago. Ved belysning af disse begreber vil jeg afgøre hvorvidt Santiago kan betegnes som en helt.

Den gamle mand og havet

I en lille fiskerby nær Havana i Cuba i slutningen af 1940’erne har den gamle fisker Santiago ikke haft held med sin fangst i 84 dage. På den 85. dag beslutter den gamle sig så for at fange en stor fisk. På sine utallige fisketure gennem årene har Santiago haft drengen Manolin, der er Santiagos ven og lærling. Manolin er meget loyal over for Santiago og tager sig altid af ham. Men denne gang har hans forældre tvunget ham til at tage med en anden båd, som har mere held i sprøjten.

Santiago tager altså alene ud på Golfstrømmen. Han føler at han har heldet med sig denne gang. Da Santiago med stor præcision har sat linerne ud i vandet, kommer der ved middagstid en stor sværdfisk, som bider på maddingen. I frygt for at sværdfisken bider en af hans liner over, bliver Santiago nød til at holde linen i sine hænder hele tiden. I mellemtiden trækker sværdfisken Santiago og hans båd længere og længere ud på havet, uden at han er i stand til at dræbe den. I hele to dage trækker sværdfisken af sted med Santiago, der må udholde store smerter og sår, som sværdfiskens konstante træk i linen forårsager, og hans venstre arm går sågar i krampe. Santiago indser at han

Side 2

3.z. Dansk - Individuel Værkafløsning

2 ikke er så stærk, som han har været. Selvom at han ønsker at dræbe fisken, beundrer han den alligevel og kalder den for sin broder.

På tredjedagen begynder sværdfisken at komme tættere på overfladen og den svømmer rundt om båden. Den er akkurat tæt nok på Santiago, som med sin harpun får dræbt sværdfisken. Sværdfisken er alt for stor til at være i båden, så han fastgør den til båden, hejser sin mast og beslutter sig for at sejle hjemad. Santiago er stolt af sin fangst, men drabet har efterladt blodspor i vandet, og havets hajer nærmer sig. De første hajer formår Santiago at få dræbt, men de når alligevel at tage en stor luns af sværdfisken. Til sidst kan Santiago, der har mistet både sin harpun og meget af sit reb i kampen mod hajerne, intet stille op mod de sidste hajer. Hajerne æder alt sværdfiskens kød og tilbage er et skelet, hovedet og halen.

Irriteret på sig selv over, at han sejlede for langt ud, vender Santiago hjem til sin landsby. Han kommer med stort besvær op til sin hytte, for han må bære sin mast på ryggen hele vejen. Han falder i en dyb søvn. Næste dag finder Manolin ham liggende med ansigtet ned mod aviserne, armene ud til siden og håndfladerne opad. Han begynder at græde, da han ser Santiagos medtagne hænder. Ved Santiagos båd samles de lokale fiskere og beundrer skelettet. Da Santiago vågner, bliver han og Manolin enige om at fiske sammen igen. Derefter lægger Santiago sig til at sove igen.

Han drømmer om løverne, som han i sin ungdom så i Afrika.

Opbygning og fortællermåde

Selve historien er meget simpel. EH lader historien strække sig over 5 dage i kronologisk rækkefølge. Der er dog nogle få flashbacks i løbet af romanen, hvor Santiago i sine drømme ser tilbage på sine unge dage som sømand i Afrika. Klimakset i historien finder sted på den tredje dag, hvor Santiago endelig formår at dræbe sværdfisken med sin harpun. En spændingskurve over handlingsforløbet kunne illustreres således:

Side 3

3.z. Dansk - Individuel Værkafløsning

3

Historien er fortalt i datid i tredje person af en alvidende fortæller, der nogle gange beskriver handlingen objektivt, men samtidig bliver læseren også indviet i Santiagos inderste tanker og drømme. Læseren får altså en større forståelse for Santiagos store ønske om at fange sværdfisken.

Samtidig opnår EH, at læseren får sympati for Santiago.

I historien bliver Hemingways berømte isbjergsteknik præsenteret for læseren gang på gang. Det er bl.a. denne teknik, som gør, at ”Den gamle mand og havet” er blevet analyseret og fortolket på så mange forskellige måder, fordi EH har så mange skjulte hensigter. Denne teknik giver læseren chancen for selv at analysere og fortolke romanen, fordi EH tvinger en til at ”læse mellem linjerne”.

Santiago

Santiago er den gamle mand, der refereres til i romanens titel. Han er den altoverskyggende hovedperson i historien. Han bliver beskrevet i romanen som: ”… og hænderne havde dybe ar efter arbejdet med de store fisk i linerne. Men ingen af disse ar var friske… Alt ved ham var gammelt undtagen øjnene, der havde samme farve som havet og var muntre og ubesejrede.” (s.6). Her bliver man altså præsenteret for den rolle havet har haft i Santiagos liv. Havet er skyld i, at Santiago er blevet gammel og nedslidt, mens at det samtidig er havet, som holder ham i live.

Santiago har ligesom mange af de andre hovedpersoner i EH’s romaner ingen baggrund, ingen historie og ingen fortid, ud over minder fra en tur som sømand i Afrika og et billede af sin afdøde kone som ikon på den eneste ene. Det er altså ud fra Santiagos handlinger og tanker, at man får indsigt i hans personlighed og værdier.

Side 4

3.z. Dansk - Individuel Værkafløsning

4

Ære i relation til Santiago

Santiago kæmper allerede fra starten af romanen mod nederlag. Han har ikke fanget noget i 84 dage, og masten på hans skib står som: ”… det sørgmodigt viftende symbol for det stadige nederlag.” (s.5). Det er helt bestemt den ære, Santiago får ved at kæmpe mod nederlaget, der har betydning for hans skæbne. Selvom han i slutningen af romanen efter hård kamp mister sværdfisken til hajerne, bliver han dog aldrig helt besejret. Skelettet af sværdfisken står som symbol for, at han på trods af sit nederlag stadig havde stor ære i at kæmpe kampen mod hajerne. De andre lokale fiskers beundring af skelettet vidner da også om, at Santiago er vendt hjem som en mand af ære.

Denne beundring sætter Santiago i et heroisk syn. Han er trods sin tabte kamp en helt i deres øjne, og det er rimelig tydeligt EHs intention, at læseren også skal opfatte Santiago som en helt.

Kampen mod sværdfisken har også stor betydning for Santiagos ære. Da han har fanget sværdfisken, siger han til den: ”Jeg elsker dig og respekterer dig ordentligt. Men jeg vil dræbe dig, før denne dag er til ende”. (s. 42). Dette citat viser den store respekt, som Santiago har for sit bytte og betegner den flere gange i løbet af romanen for sin broder og ligemand. Santiago gør den altså værdig nok til at være hans modstander. Da han har dræbt fisken, betvivler han ovenikøbet, om der overhovedet er nogen mennesker, der er værdige nok til at spise den. Ved at Santiago viser respekt over for sin modstander kaster han glans over drabet, fordi han gør det til en ærefuld handling.

Drabet af fisken får Santiago til at indse sine egne heroiske handlinger og respektere sit senere nederlag.

I løbet af historien lægger man også mærke til sammenligningen mellem Santiago og Jesus Kristus, som ifølge Biblen ofrede sit liv for menneskeheden. Det sker flere steder i romanen, at der drages paralleller mellem Jesus og Santiago. F.eks. citatet ”… og måske er det blot den lyd, en mand udstøder, når han mærker naglerne trænge gennem hænderne og bore sig ind i træet”. (s.87). Her sammenlignes Santiagos lidelser i kampen mod hajerne med de lidelser, som Jesus gennemgik, da han hang på korset. Også ved slutningen af historien, hvor Santiago bærer sin tunge mast hele vejen op til sin hytte, kan man se hvordan EH tydeligt ville sammenligne Santiagos anstrengelser med de anstrengelser, Jesus gennemgik, da han måtte bære sit kort op ad Golgata. Når Santiago ligger i sin seng med ansigtet liggende ned mod aviserne, armene ud til siden og håndfladerne opad, så lægger man hurtigt mærke til den klare sammenligning med Jesus der hænger på korset. Ved at sammenligne Santiago med Jesus, der i manges øjne står som en stor helt og Gud selvfølgelig, opnår EH yderligere glorificering af Santiagos drab af fisken og hans senere ærefulde nederlag.

Side 5

3.z. Dansk - Individuel Værkafløsning

5

Stolthed i relation til Santiago

Santiagos manglende held med fiskeriet, som har varet i 84 dage, har uden tvivl været en krænkelse mod hans stolthed, hvilket også motiverer ham til at sejle ud på en farlig rejse for at finde et værdigt bytte, som kan give ham stoltheden tilbage. Før selve drabet af fisken knækkes hans stolthed dog yderligere, da hans dårlige fysiske tilstand begynder at have indflydelse på hans evner til at være en god fisker. Det er specielt hans venstre hånd, der går i krampe, som Santiago finder særligt ydmygende for sin stolthed. Dog er det denne konstante krænkelse af hans stolthed, der giver ham mod til at fortsætte kampen mod smerterne. Da Santiago får chancen for at dræbe fisken, er det ”…

hvad der var tilbage af hans styrke, og sin længst forsvundne stolthed” (s. 76), der gør ham i stand til at stikke harpunen i fisken. Det er altså stolthed – eller manglen på samme – der motiverer Santiago til at fortsætte kampen mod nederlaget.

Da Santiago endelig får dræbt fisken, får han noget af sin stolthed igen. Han udtrykker stor glæde og stolthed over sin fangst, som han kalder ”… hele sin formue.” (s. 78). Det er dog først, da Santiago siger til sig selv: ”Du dræbte ham for din stoltheds skyld…” (s. 86), at han over for sig selv indrømmer sit motiv for at dræbe sværdfisken. Denne indrømmelse styrker Santiagos beslutning om at handle, kæmpe og aldrig give op, og det er den, der gør, at han aldrig bliver besejret. Santiagos beslutsomhed om ikke at lade sig besejre, ligegyldigt hvor håbløs situationen virker, gør at han i sidste ende vender hjem som en mand uden et egentligt trofæ, men med en genvundet stolthed, fordi han fortsatte kampen og ikke gav op. Han vender altså hjem med en stolthed, der er større end den, som han havde i starten af rejsen. Det kan ses som EHs måde at fortælle læseren, at stolthed ikke opnås ved at vinde kampen, men at stolthed kun kan opnås ved at kæmpe kampen færdig, uanset hvad resultatet må blive.

Side 6

3.z. Dansk - Individuel Værkafløsning

6

Konklusion

Hvorvidt Santiago kan betegnes som en helt, er i høj grad en individuel bedømmelse, og EH’s velkendt isbjergsteknik gør, at Santiago som person og hele romanen kan fortolkes på mange forskellige måder. Ud fra analysen af begreberne stolthed og ære i relation til Santiago er det dog min mening, at Santiago er en helt.

Som en rigtig helt tager Santiago kampen op mod nederlaget, selvom det betyder, at han er tvunget til at stille sig ansigt til ansigt med sin egen skæbne, der ikke på noget tidspunkt tilkender ham mange muligheder og heldet har ikke været på hans side i lang tid. Enhver kujon ville stikke halen mellem benene så snart han indså, at slaget var tabt, men Santiagos ære tillader ham ikke at blive besejret. Han står som en helt og et forbillede, fordi han ved at kæmpe mod modgangen opnår ære, selvom han ved, at han vil miste alt, hvad han har opnået, ved at gøre det.

Drabet af fisken kan måske virke som om, at Santiago er grådig og egoistisk, men når man indser Santiagos dybe respekt og kærlighed for sit bytte, så ændrer man hurtigt sin holdning. Han nedgør ikke fisken, og alene hans forhold til fisken kan give ham en betegnelse som helt, fordi han over for læseren viser, at selvom man har intentioner om at såre nogen psykisk eller fysisk, så kan man stadig behandle den person med respekt kærlighed. EH prikker til læseren på en indirekte måde, men alligevel fremstår det helt klart, at EH ved at gøre drabet af fisken til en ærefuld handling også giver Santiago en form for heltestatus.

Hvorvidt sammenligningerne mellem Santiago og Jesus kan bruges som argument for Santiagos status som helt, er igen et spørgsmål om fortolkning, men der er ingen tvivl om, at EH har haft en intention med at gøre sammenligning så tydelig. Denne intention kunne meget vel være, at læseren skal se Santiago som en helteskikkelse, ligesom mange ser Jesus som en helt. Santiago er ligesom Jesus ikke en helt i klassisk forstand, men mere en alternativ helt, hvor hans heltegerninger ikke skal ses i lyset af de resultater, han har opnået, men snarere på de kampe, han har kæmpet.