Den politiske kandestøber af Ludvig Holberg

Den politiske kandestøber

I 1722 grinte folket for første gang af komedien: ”Den politiske kandestøber”, skrevet af norske Ludvig Holberg. Og det skulle ikke være første gang, for den dag i dag hører vi stadig komedien, og vi griner stadig lige så meget af den. At en kandestøber fra den ene dag til den anden skulle blive borgermester, havde ingen regnet med, men hvori ligger morskaben? Holbergs fornuftprægende holdning og samfundskritik kommer til udtryk igennem hele komedien, og af den grund foregik stykket uden for landets grænser, i Hamborg. Ikke nok med det var hans første opførte komedie, betragtedes det også som værende en af de komedier, hvoraf læseren får mest udbytte. Og det er det, der blandt andet er med til at gøre denne komedie både sjov og lærerig. Herman von Bremen er en politisk interesseret kandestøber med store politiske drømme om en plads i rådet som rådsherre. Det er disse politiske drømme, der er skyld i, at Antonius ikke må fri til sin elskede, Herman von Bremens datter Engelke. Herman ser sig selv som en vigtig politisk mand, og derfor vil han gerne have en svigersøn, der har studeret politik. I stedet for at tjene sine penge, og udføre sin pligt som kandestøber, bruger han hver dag på at læse politiske bøger, og sammen med 11 andre i ”Collegium Polemiticum” snakker han om statssager og politiske emner. Her snakkes der for eksempel om, hvem i rådet der burde blive udskiftet, og hvor meget nytte de alle ville være til som rådsherre. De føler sig bedre, klogere og mere betydningsfuld end alle andre.

Holberg var en oplysningsmand, og de tre nøgleord, der beskriver oplysningstiden bedst, er det fornuftige, det naturlige og det nyttige. Hvis bare folk bruger deres fornuft, kan de indse rigtigheden STX 2.g minimal, i forhold til den nytte han gør, som håndværker i det fag han er specialiseret i. Den nytte en borgmester kan gøre som håndværker, er af samme størrelse. Enhver mand vil ingen nytte gøre, hvis han ikke har de rette kompetencer, til det erhverv han vil foretage sig. Det er spild af evner, og det burde det fornuftige menneske se. Der er lige så meget brug for en kandestøber, som en borgermester, alle udfylder sin plads i samfundet, og samfundet fungerer bedst, når alle er på den plads, hvor de gør mest nytte.