Den unge Werthers lidelser | Analyse

Side 1

2.mb

1

Analyse og fortolkning

Den Unge Werthers Lidelser

Den unge Werthers lidelser udkom i år 1774 i Tyskland, og den er skrevet af den tyske forfatter Johann Wolfgang von Goethe under oplysningstiden. Goethe var ud over at være forfatter også filosof og videnskabsmand. Netop filosofien og naturvidenskaben vakte stor interesse under oplysningstiden, hvor man satte fornuften overfor religionen og hvor den filosofiske livsanskuelse blev ivrigt diskuteret. Man kan sige, at folk under denne periode søgte frihed, viden og lykke.

Bogen handler om den unge Werther, som er flygtet fra byen for at nyde naturen på landet og for at realisere sig selv. Her møder han den smukke Lotte, som han lidenskabeligt forelsker sig i. Lotte er dog gift, og da det går op for ham, at hun aldrig vil blive hans, falder hans liv langsomt sammen, og det ender ud i, at han tager livet af sig selv. Bogen bærer tydeligt præg af, at den er skrevet af en filosof, da den unge Werther i bogen bruger meget tid på at tænke over livet. Werther er også en person, som udelukkende følger egne følelser og lever efter egne regler og opfattelser. Netop dette var det centrale i ”Sturm und Drang”-perioden som prægede Tyskland på dette tidspunkt, og bogen blev derfor utrolig kendt i Tyskland og blev nøgleromanen for ”Sturm-und-Drang”-bevægelsen.

Romanen gjorde et så stort indtryk på sine læsere at flere begik selvmord, hvilket gjorde bogen ulovlig i en periode. Hvordan kommer Werthers filosofiske tanker til udtryk, og hvordan ændrer de sig gennem bogen?

Romanen er skrevet som en brevroman, hvor man hører om Werthers lidenskabelige liv fortalt med hans egne ord gennem adskillige breve. Romanen er opdelt i to dele, første bog og anden bog.

Denne opdeling af historien kan virke mystisk, men giver god mening når man læser bogen og overvejer sammenhængen mellem opdelingen og Werthers situation. Det er nemlig her han tager den beslutning, at han vil rejse, glemme alt om Lotte og begynde et nyt liv.

Sproget i bogen er flot og det er tydeligt, at romanen er skrevet af en erfaren forfatter. Sproget er let læseligt selvom det selvfølgelig bærer præg af tiden, det er skrevet i. Vendinger, skrivemåder og ord som ”nuvel”, ”skvadronerer” og ”vederkvægelse” indikerer, at bogen ikke ligefrem er skrevet i nyere tid.

Hvis man som dansker umiddelbart skulle sætte en tid på, hvornår romanen var skrevet, ville det ud fra Werthers person at dømme være passende at svare ”under romantismen”. For det var netop

Side 2

2.mb

2 under romantismen, at opfattelsen af kærlighed ændredes fra romantikkens idylliske kærlighed med blide og fornuftige følelser, til kærligheden med ukontrollerede og fortærende lidenskab. Netop den sidstnævnte kærlighed passer helt perfekt på vores unge Werther. Romantismen er dog en periode, der i Danmark ligger i 1830’erne til 1840’erne, hvilket jo er et godt stykke tid efter bogen er skrevet. Dette har dog sin forklaring i, at de i Tyskland var et godt stykke foran Danmark på den kant, samt at Goethe i det hele taget var at godt stykke foran sin tid.

Werthers breve er gennem hele bogen utrolig præget af hans filosoferende tankegang. Allerede på side 16 får man et indblik i hans dyberegående tanker. Han skriver her til William om sine tanker om livet. Han ser ikke nogen mening med livet og bliver forført af tanken om, at livet derfor må være en drøm. Han beskriver også sin misundelse på eksistenser, ”der som børn lever i nuet” i uvidenhed om, ”hvorfra de kommer og hvorhen de går” og som uden disse bekymringer føler sig lykkelige ved dagligdagens meningsløse glæder. Allerede i dette brev kommer vi nærmere forklaringen på Werthers afsluttende skæbne, for som han skriver til sidst: ”Hvor begrænset hans liv end er, saa bevarer han dog stadig i sit hjerte den søde følelse af frihed og følelsen af, at han kan forlade dette fangehul naar han vil.” Døden skræmmer altså ikke Werther, tværtimod finder han døden befriende. At døden er en befrielse fra meningsløsheden er i sidste ende netop det, som giver Werther den mening med livet, han har brug for for at leve videre. Men på samme tid bliver det også en dødelig cocktail, idet han ikke har noget til at afholde ham fra selvmord, hvis tingene begynder at gå ned ad bakke, som de jo gør…

Når man læser Werthers breve, får man hurtigt det indtryk, at han lider af en overdreven følsomhed. Han må i tårer forlade adskillige samtaler gennem bogen for at få kontrol over sine følelser. Lotte ser hurtigt hans manglende kontrol over sine følelser, og virker lidt skræmt over det.

På side 47 efter en, for Werther, følelsesladet seance skriver han: ”Og hvor hun da på hjemvejen skændte paa mig, fordi jeg alt for varmt tog del i alting, og at det ville blive min undergang!”.

Allerede på næste side ser man igen et eksempel på, at hans følelser tager alt kontrol over ham: ”Jeg blev saa fortryllet af den uvilkårlighed, den godhed, hvormed hun udbrød disse ord, at jeg kun kunne udtrykke min følelse ved at løfte barnet op og kysse det heftigt, saa det strakt begyndte at skrige og græde”. Dette viser klart, at han taber al kontrol til sine store følelser uden at tænke over hvad han egentlig har gang i.

Hans manglende følelseskontrol har at gøre med hans opfattelse af livet/døden. Han opfatter som

sagt livet som en drøm, en meningsløs tilstedeværelse, som det handler om at nyde. Hvis der ikke er

Side 3

2.mb

3 noget at nyde, kan drømmen lige så godt slutte. Nydelse vil for et menneske altid ske igennem følelser. Nydelsesmomenter som god mad, sejr og kærlighed er lykkefølelser. Da drømmen ifølge Werther ligeså godt kunne ende uden disse lykkefølelser, går hele hans liv ud på at nyde sin ”drøm” og han bliver derfor styret af sine følelser. Livet er for Werther altså en drøm, som skal nydes ved at mærke lykken. Når han først får bid på denne lykke, kan han ikke slippe igen og som Lotte havde spået, bliver det hans undergang.

Bogens store tema er kan siges at være selvmord. Selvmord optræder gennem hele bogen, og der lægges gennem hele bogen op til den sørgelige slutning. I starten optræder det mere eller mindre som almindelige filosoferende tanker, men efter han lærer Lotte at kende og indser, at han hun aldrig vil blive hans, optræder selvmordet mere som flugt-overvejelser. Hver gang man hører om selvmord fra Werther, virker hans tanker mere og mere seriøse i takt med, at han bliver mere og mere fortabt i forholdet med Lotte. Inden han møder Lotte, optræder det én gang i hans tanker, hvilket er på side 16. Her fremstilles tankerne dog ikke med nogen overvejelser bag, men mest som filosoferende tanker. Næste gang er på side 63, hvor han sætter Alberts tomme pistol for panden og efterfølgende beskytter tanken ”at begå selvmord” i en lang diskussion med Albert. Den 30. august, side 77 skriver han fortvivlet: ”Adieu! Jeg ser ingen anden ende paa denne elendighed end graven”.

På side 98 er intensiteten øget væsentligt. Her skriver han ”ak, jeg har hundrede gange grebet en kniv for at skaffe mit betrængte hjerte luft” og ”Saadan har jeg det ofte, jeg ville gerne aabne en aare, som kunne skaffe mig evig frihed.”. Her står det altså sort på hvidt, at han mange gange har overvejet at tage sit eget liv. På side 117 skriver han: ”Gud skal vide, jeg lægger mig så ofte til sengs med det ønske, ja mange gange i det haab, at jeg aldrig mere ville vågne.”. Her begynder ønsket om at dø at være stort. De sidste breve inden han tager den endelige beslutning er også fyldt af selvmordstanker og til sidst kommer han altså til den konklusion, at der ikke er anden udvej.

Intensiteten af hans selvmordovervejelser, hans humør, hans fortvivlelse følger i bogen en kurve, som ret perfekt kan beskrives med berettermodellen. I starten af bogen er den lidt høj, da han er flygtet fra fortiden og er noget fortvivlet. Så falder kurven lidt i takt med, at han får det bedre og lærer nye folk at kende. Han lærer Lotte at kende, men pludselig kommer Albert hjem og kurven begynder sin stigning. Inden den kommer over et risikabelt niveau, beslutter han sig for at rejse og stigningen falder bræt. Dette er her 1. bog slutter og 2. bog begynder. Han lærer igen nye folk at kende og det starter fint uden nogen stigning. Han lærer en ny pige at kende, som minder ham om

Side 4

2.mb

4

Lotte, men kommer i problemer og må rejse. Dette får ham til igen at tænke på Lotte og stigningen tager igen til. Efter dette falder alt i hans liv og omkring ham sammen. Naturen og vejret omkring ham, som før var så idyllisk og som han elskede så højt, skifter til brutalt og brusende uvejr.

Præstegården bliver overtaget og den nye pastorinde fælder valnøddetræerne. Disse valnøddetræer med alle deres minder om ham og Lotte, men også minderne om deres gamle stolte beplantere.

Karlen, der som Werther ikke kunne få den pige han elskede, begår selvmord. Alt peger simpelthen den forkerte vej. Kurvens stigning fortsætter herfra til den når sit maksimale og han tager livet af sig selv.

Et af Goethes klare formål med denne roman kan være at sætte spørgsmålstegn ved vores eksistens.

Hvorfor er vi til og hvad kommer før og efter livet? Spørgsmål han nok selv som filosof har brugt umådeligt mange timer på at fundere over. Måske har han endda skrevet bogen som en advarsel om ikke at tænke for meget over tingene, men at man i stedet nyder livet uden så mange bekymringer.

Lev i nuet.