Et eksempel fra STX 3.g
Det ordentlige menneske af Henrik Jensen | Analyse
Brug materialet til at undersøge opbygning, metode og faglige valg.
Lær af eksemplet på 15 minutter
Læs med de tre spørgsmål herunder, og skriv et kort svar på hvert, gerne med et sidetal. Så har du noget konkret at tage med over i din egen opgave.
- 4 min
Find stedet, hvor genfortællingen stopper, og analysen begynder. Hvor langt inde i opgaven sker det?
- 4 min
Find tre citater. Bliver hvert citat fulgt af en forklaring på, hvad det viser?
- 4 min
Find fortolkningen til sidst. Hvilke iagttagelser fra analysen bygger den på?
- 3 min
Din egen opgave: Hvad er den ene påstand om din tekst, du vil overbevise læseren om, og hvilke to citater beviser den?
Skal du selv analysere en tekst? Metoden står her: Ned i teksten: metoden trin for trin
Om opgaven
Ophavet er ikke dokumenteret for denne post. Katalogoplysninger: STX 3.g, Dansk A, 14 sider. Brug materialet til at se, hvordan teksten er bygget op, og hvilke faglige valg der er truffet.
Læs, hvilke metoder dansk giver dig, og hvad du kan skrive en stor opgave om: Dansk i gymnasiet.
Hele opgavens tekst
Se originaldokumentetLæs teksten direkte her på siden. Figurer og den præcise opsætning af tabeller og formler finder du i originaldokumentet.
Gå til en side
Side 1
Guldnotat til ’Det ordentlige menneske’
EN HJÆLPENDE HÅND ...................................................................... 2 NOTEPAPIRET ........................................................................................ 2 DISKUSSION ..................................................................................... 9 TRIN FOR TRIN VEJLEDNING ...................................................................... 2 OPGAVEFORMULERINGEN ............................................................... 2 TEKST 5: DET KOLOSSALE MENNESKE ....................................................... 10 TEMAET ................................................................................................ 3 PUNKTERNE ........................................................................................... 3 OPBYGNING OG OMFANG ........................................................................ 3 TEKST 4: DET ORDENTLIGE MENNESKE ............................................. 3 RESUME ................................................................................................ 3 SYNSPUNKTER I TEKST 4 [REDEGØRELSE].......................................... 4 SÅDAN SKAL DU REDEGØRE ...................................................................... 4 HOVEDSYNSPUNKTER .............................................................................. 4 Det ordentlige menneske er det gode menneske .......................... 4 Opdragelsen er afgørende ............................................................. 6 ARGUMENTATIONSFORMEN [KARAKTERISTIK] ................................. 7 SÅDAN SKRIVER DU DIN KARAKTERISTIK ...................................................... 7 ARGUMENTATIONSFORMER I TEKST 4 ........................................................ 7 Generaliseringer ............................................................................ 7 Ordvalg, der påvirker læserens holdning – værdiladede ord .........8 HVORDAN SKAL DU DISKUTERE? .................................................................9 Synspunkter på mennesket i tekst 5 ............................................ 10
1. EN DISKUSSION AF HENRIK JENSENS SYNSPUNKTER ................................. 11 Hvad er det ordentlige menneske? .............................................. 11 Er opdragelsen afgørende for at skabe ordentlige individer i dagens samfund? ........................................................................ 12
2. EN DISKUSSION, SOM INDDRAGER TEKST 5 ............................................ 12 Bøgernes forsider ........................................................................ 12 Et ordentligt menneske eller et kolossalt menneske? ................. 13
3. ANDRE SYNSPUNKTER OG PERSPEKTIVER ............................................... 14 Tip: For at springe til et afsnit i guldnotatet, klik da på overskriften i indholdsfortegnelsen
Side 2
2
En hjælpende hånd
Når du bruger vores noter, er det ikke sikkert, at du finder lige præcis det, du søger. Det kan være, at vi har lagt vægt på helt andre ting, end du har, eller at vi har tillagt noget stor værdi, som du har forkastet som ligegyldigt. Lige præcis det, at vi har fokuseret på andre ting end dig kan dog være informationer, Trin for trin vejledning som kan være lige så nyttige, som dem du startede ud med at lede efter, så lad være med straks at forkaste dem eller værre: straks at forkaste dine egne noter! Overvej i stedet, hvorfor vi har et andet syn på den givne tekst end dig. Det kan nemlig hjælpe dig til at uddybe din analyse, så den bliver bedre og mere sammenhængende.
Notepapiret
Notepapiret er en indsamling af alle de synspunkter, argumenter, elementer, citater vi finder, det kunne være relevant at komme ind på i en analyse og diskussion af teksten.
Du kan umuligt fylde alle notaterne og citaterne ned i din kronik, og dette er heller ikke meningen. Du skal derimod bruge noterne og citaterne som en hjælp til at komme i gang med din egen opgave.
NB: Husk, at du til eksamen selv skal være i stand til at lave opgaven uden hjælp fra vores notepapir. En god idé er derfor selv at prøve at lave analysen af teksten, inden du anvender noterne herunder. På den måde kan du også finde ud af, hvad du finder svært og arbejde ekstra grundigt med dette.
Til at guide dig igennem arbejdet har vi lavet en trin for trin vejledning, der guider dig igennem, hvordan du selv får taget hul på kronikken. Vil du selv prøve først, inden du kigger på vores noter, hent vejledning til kronik her.
Opgaveformuleringen
Opgaveformulering skal du forstå som den overordnede ramme for din kronik. Hvis du læser og forstår opgaveformuleringen rigtigt, giver den dig den struktur, som du skal bygge din opgave op om. På den måde er opgaveformuleringen en stor hjælp for din kronik. Vi vil her vise, hvordan du skal forstå og bruge opgaveformuleringen til ”Det ordentlige menneske”.
Side 3
3
Temaet
Temaet for din kronik står som det første i opgaveformuleringen.
Temaet er: ”hvad det vil sige at være et ordentligt menneske i det moderne samfund”. I gamle dage var der ikke nogen tvivl om, hvad det ordentlige menneske var, nemlig den person, der opførte sig pænt og i overensstemmelse med samfundsnormerne. I det moderne samfund er det ikke så klart længere, hvordan mennesket bør være, og derfor er menneskesynet til debat. Tekst 4 har en klar holdning til, hvad det ordentlige menneske er for en størrelse.
Punkterne
Med temaet i baghovedet skal du skrive en kronik, der skal indeholde følgende tre punkter:
• En redegørelse for synspunkterne i Det ordentlige menneske
(tekst 4).
• En karakteristik af argumentationsformen i Det ordentlige menneske (tekst 4).
• En diskussion, hvor du inddrager Det kolossale menneske
(tekst 5).
Opbygning og omfang
Skriv din kronik, sådan at du begynder med redegørelsen, derefter går videre til karakteristikken og slutter af med diskussionen. På den måde får din opgave en god struktur fra det redegørende til det analyserende og perspektiverende. Husk at gemme tid og plads til din diskussion, da den er en vigtig del af din opgave!
Tekst 4: Det ordentlige menneske
Facts om teksten
Forfatter: Henrik Jensen, historiker, kommentator og forfatter Genre: Uddrag fra en debatbog, 2009
Modtagere: Alle interesserede læsere
Resume
I tekst 4 giver Henrik Jensen sit syn på, hvad det ordentlige menneske er. Det er de personer, der er i stand til at se sig selv lidt udefra og ikke være så selvoptagede som de fleste andre.
Som en helt naturlig ting hjælper de andre, og de forventer ikke at få noget til gengæld. De er i stand til at søge deres egen personlige lykke, uden det betyder, at de er egoistiske. Man
Side 4
4 bliver ikke et ordentligt menneske af sig selv, det er derimod noget, man skal opdrages til. Desværre har alt for mange forældre i dag tendens til at opdrage deres børn til at tænke på sig selv først. Det gør de i høj grad, fordi det moderne samfund er meget konkurrencepræget, og derfor frygter mange forældre, at deres børn bliver underkuede, hvis de ikke får lært at tænke på sig selv først.
NB: Du skal ikke lave et resume af teksten i din kronik, men en redegørelse for synspunkterne.
Synspunkter i tekst 4 [redegørelse]
Sådan skal du redegøre
Det første, du skal gøre i din kronik, er, at finde de væsentligste synspunkter i Det ordentlige menneske (tekst 4). Med din redegørelse skal du især sætte læseren ind i, hvad der er væsentligt i teksten i forhold til temaet ” hvad det vil sige at være et ordentligt menneske i det moderne samfund”.
Redegørelsen skal være det fundament, som du skal bygge din karakteristik af argumentationsformen og din diskussion ovenpå.
Opgaven bevæger sig på den måde fra redegørelsen over i karakteristikken og ender med diskussionen. Vi har her fundet to hovedsynspunkter, som sammenfatter, hvad Henrik Jensen i bund og grund mener i teksten. For hvert hovedsynspunkt har vi så fundet nogle undersynspunkter i teksten, som udbygger, hvad han mener med hovedsynspunkterne.
Hovedsynspunkter
• Det ordentlige menneske er det gode menneske: Ifølge
Jensen findes der særligt ordentlige mennesker, der som noget helt naturligt hjælper andre og ikke tænker så meget på sig selv.
• Opdragelsen er afgørende: Det at være et ordentligt menneske er ikke noget, der kommer af sig selv, men noget man bliver oplært til igennem opdragelsen hjemmefra.
Herunder gennemgår vi de to hovedsynspunkter mere grundigt.
Det ordentlige menneske er det gode menneske
Ordentlige mennesker vs. almindelige mennesker
Man kan dele mennesker op i to kategorier: De almindelige mennesker, og så de særligt ordentlige mennesker:
Side 5
5
”Der går et skel ned igennem menneskeheden - ja, der går mange, men jeg tænker på det mellem ordentlige mennesker og de andre.
Vi andre.”
Har det rette perspektiv
De ordentlige mennesker ser tingene fra et lidt andet perspektiv end vi andre. De ser ikke alting fra deres egen synsvinkel, men er i stand til at sætte sig i andres sted. De kan se sig selv udefra, sådan at de har et mere ’objektivt’ perspektiv på sig selv og verden:
”Med ordentlige mennesker tænker jeg på dem, som ikke bare opfører sig pænt og er ret imødekommende over for andre, men på mærkværdig vis er i stand til - i stort og småt - at se tingene også fra andres synsvinkel og forholde sig til sig selv med distance. Se sig selv i det rette perspektiv - sådan fra oven og ned.”
Er uselviske
De ordentlige mennesker er uselviske. De tænker ikke kun på sig selv, men forsøger at hjælpe andre så meget som muligt, også når ingen andre vil. De er så uselviske, at de ikke engang forventer at få nogen belønning eller opmærksomhed for deres indsats:
”I en daglig sammenhæng viser de sig som dem, som ikke går af vejen for at hjælpe andre. Dem, som træder et skridt frem, når andre træder et tilbage, som i stedet for hele tiden at koncentrere sig om sig selv kan finde på at gøre noget for at få andre på ret køl
[…] som regel uden at forvente den store opmærksomhed eller belønning for det.”
Personlig lykke og at elske sin næste som sig selv
Det at være et ordentligt menneske i dag vil ikke kun sige at være uselvisk og god mod andre. Et ordentligt menneske søger samtidig sin egen personlige lykke, hvilket er den overordnede samfundsnorm:
”At være et ordentligt menneske vil i vores verden sige at være i stand til at følge kulturens overordnede bud om at søge sin personlige lykke, isprængt - gerne lidt mere end sporadisk - det noget mindre iørefaldende bud om at elske sin næste som sig selv.”
Vigtige i samfundet
Ordentlige mennesker er ikke bare gode i sig selv, de udfylder også en vigtig rolle i samfundet, fordi de udfylder alle de små huller i samfundet og binder det hele sammen:
”Ordentlige mennesker er kittet i samfundet - og de var det især, før omsorgen blev professionaliseret […]”
Side 6
6
Opdragelsen er afgørende
Den rigtige opdragelse
Opdragelsen er af afgørende betydning for, om børn bliver til ordentlige mennesker, der kan tage ansvar på en god måde i samfundet. Et ordentligt menneske er noget, man bliver igennem éns opvækst, ikke noget man er født til:
”Det er vanskeligt at forestille sig et samfund af ordentlige mennesker, uden at det involverer opdragelse. Man skal have besked om at blive et ordentligt menneske, det kommer ikke af sig selv, eller indefra. Det kommer hjemmefra. Det hele er nemmere, hvis man er opdraget - draget op! - til det. Det kræver modning, det kræver, at man bliver voksen - i sig selv noget af en udfordring i en umodenhedskultur!” samfund de skal opdrage deres børn til at træde ud i:
Konkurrencekulturen styrer opdragelsen
Et problem i moderne tid er, at samfundet i høj grad er præget af konkurrence, og at forældre derfor ofte opdrager deres børn til at tænke på sig selv først, så at de kan klare sig godt i konkurrencen mod andre. Men dette betyder også, at børn ikke opdrages til at blive ordentlige mennesker:
”Som forældre viger vi tilbage fra at opdrage vore børn til at blive først og fremmest ordentlige mennesker, af frygt for at de skal ende som rene dørholdere for de andre, fremstormende”
”Vi forestiller os måske, at det er en verden, der er endnu mere heftig og endnu mere konkurrencebetonet end vores egen, en socialdarwinistisk verden, og så kan det aldrig skade, at vore børn bliver en smule krævende og selvoptagne. At opdrage dem til at være lydige, høflige, venlige, afventende og taknemmelige, er - frygter vi - at gøre dem til muselmændene i fremtidens samfund.
Ordentlige, forholdsvis tilbageholdende mennesker kommer ikke så langt i karrieren eller medierne, frygter vi. ”
Vanskeligere at opdrage i dag
I det moderne samfund er det vanskeligere at opdrage sine børn, end det var før i tiden, hvor samfundet var en meget stabil størrelse. I dag er samfundet meget dynamisk. Det ændrer sig hele tiden, og har forældre vanskeligt ved at vide, hvilket ”[…] dybest set aner vi jo ikke, hvad vi opdrager børnene til, vi ved ikke meget om dagen i morgen i denne forandringsverden. Engang vidste forældre ret nøjagtig, hvilken verden deres børn skulle leve i
- sådan er det ikke længere.”
Opsummering
I tekst 4 fremfører Henrik Jensen sit syn på, hvad det ordentlige menneske er, og hvordan man bliver et ordentligt menneske.
Det ordentlige menneske er den person, der ikke først og fremmest tænker på sig selv, men kan se tingene fra andres
Side 7
7 synsvinkel, og som noget helt naturligt hjælper andre, når der er Argumentationsformer i tekst 4 behov for det. Et sådan menneske bliver man ikke af sig selv, men man oplæres til det gennem sin opdragelse. Derfor er opdragelsen meget vigtig i samfundet.
Argumentationsformen
[karakteristik]
Sådan skriver du din karakteristik
Du har nu redegjort for de væsentligste synspunkter i teksten, og du er nået til at karakterisere argumentationsformen. Dette kan du bedst gøre ved at finde og analysere nogle karakteristiske typer af argumenter i teksten. Dvs. du skal vise, hvilke argumenter, Henrik Jensen bruger, og karakterisere hvordan disse argumenter virker på læserne. Her vil vi vise dig nogle af de væsentligste argumentationsformer i teksten og analysere, hvordan de virker overbevisende på læseren.
Generaliseringer
En generaliseret definition
Henrik Jensen generaliserer, når han definerer, hvad det ordentlige menneske er. Han taler om ”menneskeheden” helt generelt og om at nogle er ordentlige, mens andre ikke er
(”ordentlige mennesker og de andre”). Dette er en stærk generalisering, der ikke tager højde for, at man kan være et mere eller mindre ordentligt menneske:
- ”Der går et skel ned igennem menneskeheden - ja, der går mange, men jeg tænker på det mellem ordentlige mennesker og de andre. Vi andre.”
Generelle eksempler (taler til den sunde fornuft)
Henrik Jensen argumenterer for, hvad det ordentlige menneske er ved at komme med nogle generelle eksempler, som vi alle kender til. På den måde taler han til den sunde fornuft, idet folk kan indse det rimelige i, at et ordentligt menneske opfører sig på en bestemt måde:
- ”I en daglig sammenhæng viser de sig som dem, som ikke går af vejen for at hjælpe andre. Dem, som træder
Side 8
8 et skridt frem, når andre træder et tilbage, som i stedet for hele tiden at koncentrere sig om sig selv kan finde på at gøre noget for at få andre på ret køl.”
På samme måder argumenterer han for, at folk opdrager deres børn til at tænke på sig selv først:
- ”Allerede i skolen er det den besværlige, støjende og på alle måder selvbevidste elev, der løber med opmærksomheden, allerede her fornemmer vi det som en kvalitet i sig selv at skille sig ud.”
Bruger ”vi” (etos-argument)
Henrik Jensen skriver ofte ”vi” i sin tekst. På den måde opnår han to ting. For det første får han læseren til at føle, at læser og forfatter er ’i samme båd’. Dette gør, at læseren får sympati for Jensen og giver ham større troværdighed (etos-argument).
Desuden gør brugen af ”vi”, at det ser ud som om alle andre mener det samme som Jensen. Dette skaber større autoritet omkring hans synspunkter (etos-argument):
- ”Vi andre”
- ”Som forældre viger vi tilbage”
- ”dybest set aner vi jo ikke, hvad vi opdrager børnene til, vi ved ikke meget om dagen i morgen”
- ”frygter vi”
Ordvalg, der påvirker læserens holdning – værdiladede ord
Jensen benytter værdiladede ord og vendinger, der skal påvirke læseren til at være enig med ham:
Henvisninger til den kristne etik giver Jensens tekst større autoritet. Ved at henvise til kendte vendinger fra Biblen virker Jensens holdninger mere overbevisende og troværdig på læseren (etos-argument):
- ”at elske sin næste som sig selv”
- ”den barmhjertige samaritan”
Fremmedord og kreative vendinger får de Jensen til virke som en person med overblik og indsigt. Disse ord og vendinger styrker dermed hans troværdighed hos læseren(etos-argument):
- ”isprængt - gerne lidt mere end sporadisk”
- ”hvis man er opdraget - draget op! - til det”
- ”før omsorgen blev professionaliseret”
- ”rene dørholdere for de andre”
- ”en socialdarwinistisk verden”
Side 9
9
- ”muselmændene i fremtidens samfund”
Opsummering
Argumentationen i tekst 4 er bygget sådan op, at Henrik Jensen først generaliserer, sådan at han får delt mennesker op i de ordentlige og alle de andre. Med denne præmis som udgangspunkt viser han med nogle generelle eksempler, der taler til den sunde fornuft, hvad det ordentlige menneske er, og hvordan opdragelsen er afgørende for at skabe et samfund af ordentlige mennesker. Han skaber troværdighed om sine synspunkter ved at bruge ”vi” meget og henvise til den kristne etik.
Diskussion
Du har nu fundet de væsentligste synspunkter og argumenter i teksten, og du er nået til at skrive selve diskussionen, der er det største og vigtigste afsnit i din kronik. Det er her, din subjektive tekst 5.
holdning til emnet skal skinne igennem.
Hvordan skal du diskutere?
I din diskussion skal du sørge for at fokusere på opgavens tema, ”hvad det vil sige at være et ordentligt menneske i det moderne samfund”. Du skal diskutere Henrik Jensens pointer og synspunkter på dette tema i tekst 4 og give dine egne holdninger til kende i forhold temaet. I din diskussion skal du også inddrage tekst 5, Det kolossale menneske. Du skal altså tage udgangspunkt i din redegørelse af synspunkterne i tekst 4 og bruge disse som springbræt til en større diskussion, hvor du bl.a. stiller Henrik Jensens synspunkter over for nogle af Thomas Blachmans holdninger i tekst 5. Du kan evt. også inddrage din karakteristik af argumentationsformen i din diskussion. På den måde bygger du oven på dit fundament, som er din redegørelse og din karakteristik. Til slut kan du komme med dine helt egne synspunkter og perspektiver på problemstillingen. Din diskussion kan altså indeholde følgende punkter:
1. En diskussion af Henrik Jensens synspunkter i tekst 4.
2. En diskussion, hvor du inddrager nogle af holdningerne i
3. En selvstændig diskussion, hvor du kommer med andre holdninger og perspektiver på problemstillingen.
Side 10
10
NB: Husk hele tiden at argumentere for dine holdninger! Du må meget gerne være nuanceret i din diskussion og argumentere både for og imod.
Tekst 5: Det kolossale menneske
Eftersom det er et krav til din kronik, at du inddrager tekst 5 som en del af diskussionen, giver vi her et oveblik over teksten og de synspunkter på temaet, ”hvad det vil sige at være et ordentligt menneske i det moderne samfund”, som fremkommer her i.
Facts om teksten
Forfattere: Thomas Blachmann (musiker) og Torben Steno
(journalist)
Genre: Uddrag fra en debatbog, 2008
Modtagere: Alle interesserede læsere
Resumé:
I tekst 5 argumenterer Thomas Blachman for, at vi som individer skal revolutionere det danske samfund, sådan at det bliver et sted, hvor det enkelte individ i høj grad får mulighed for at udleve sine kreative idéer. I stedet for at gå op i det normale og overfladiske og være ligesom alle andre samfund, bør vi kigge indad og opdage, hvilke talenter, idéer og følelser vi hver især har. Med udgangspunkt i hver vores særlige talenter kan vi skabe et samfund, der kan gøre en stor forskel i verden og være et forbillede for andre samfund.
Synspunkter på mennesket i tekst 5
Thomas Blachman kommer ikke med nogen direkte synspunkter på, hvad det vil sige at være et ordentligt menneske i det moderne samfund, men han har en klar holdning til, hvordan mennesket bør være, som på mange måder står i modsætning til Henrik Jensens opfattelse af det ordentlige menneske.
Det kolossale menneske
Thomas Blachmann taler ikke for det ordentlige menneske, men derimod for det særlige menneske eller kolossale menneske, der er noget stort i sig selv. Han vil ikke, at vi skal være ’normale’ og ordentlige, men derimod at vi skal skille os ud fra mængden med de talenter, vi hver især har fået:
”Er vi blevet begavet med hvert sit fingeraftryk, udseende, stemme, duft og talent for kun at tiljuble det normale? Idealiseringen af det normale har opnået absurde højder. Der findes i dag ikke nogen større autoritet at ligge under for end normaliteten. Før vi overhovedet finder ud af, hvem vi er, stiller vi til enhver tid hellere op i normalitetens udsalgskø”
Side 11
11
Identiteten kommer indefra
I tekst 4 taler Henrik Jensen om, at det ordentlige menneske er noget man bliver i kraft af ens opdragelse; dvs. noget der kommer udefra og gør én til den, man er. Derimod taler Thomas Blachmann i tekst 5 om, at identiteten skal komme indefra, fra de energier og idéer det enkelte menneske har i sig selv:
”Vores samfunds nye følsomhed skal i morgen komme indefra.
Ethvert menneske skal se de længsler i øjnene, der artikuleres i deres ideer. Den ny følsomhed vil give den enkelte den nødvendige selvtillid til at lade resultaterne af deres ideer komme til udtryk” menneske?
Jeget i centrum
Henrik Jensen fremstiller ”det ordentlige menneske” som en person, der ikke er særlig interesseret i sig selv og som er forholdsvis ydmyg. Derimod er ”det kolossale menneske” optaget af sig selv og af at udleve sine egne evner og udrette noget, der sætter spor i verden:
”Jeg iklæder mig tøj. Jeg iklæder mig musik, der passer til tøjet. Jeg iklæder mig et samfund, der passer til musikken. […]
Vores forfængelighed er vores håb. Vores forfængelighed for jordisk gods skal overtages af forfængeligheden for at sætte sine spor.”
1. En diskussion af Henrik Jensens synspunkter
Du kan grundlæggende overveje følgende pointer, spørgsmål og svar, som tager fat på Henrik Jensens synspunkter på det ordentlige menneske. Disse kan du bruge som inspiration til din egen diskussion:
Hvad er det ordentlige menneske?
Henrik Jensen har en bestemt forståelse af, hvad det ordentlige menneske er, men er du enig i hans definition af det ordentlige
• Er du enig i, at ordentlige mennesker tænker på andre før sig selv og ”træder et skridt frem, når andre træder et skridt tilbage”?
- Ja, ordentlige mennesker sætter altid andre før sig selv og tænker i det hele taget på andre. De er altid klar til at hjælpe, også selvom de bliver upopulære af den grund.
- Nej, for denne definition af det ordentlige menneske er en kristen forståelse, som ikke hører hjemme i det moderne samfund. Nu ved vi, at vi altid er nødt til at tænke på os selv først, for ellers har vi ikke overskud til overhovedet at tænke på andre.
- Kender du nogen eksempler på ordentlige mennesker?
Side 12
12
• Er du enig i Henrik Jensen måde at dele menneskeheden op i ”de ordentlige mennesker” og ”alle de andre”?
- Ja, man kan mærke en klar forskel mellem folk, der virkelig er gode ved andre på en naturlig måde, og folk som er egoistiske eller bare er gode mod andre, fordi det gør dem selv populære.
- Nej, man kan ikke dele mennesker så skarp op. Vi har alle sammen både noget godt og ordentligt i os. Og ligesådan har vi også alle sammen en mere mørk side, hvor vi er egoistiske. Hos nogle er ”det ordentlige” bare mere tydeligt end hos andre.
Er opdragelsen afgørende for at skabe ordentlige individer i dagens samfund? hvordan mennesket bør være i det moderne samfund. De to
• Bliver man et ordentligt menneske gennem sin opdragelse, eller er det nærmere noget, der ligger i éns natur?
- Fx: Opdragelsen er afgørende for, hvilken type menneske, man bliver. Et barn bliver lige præcis det, man opdrager det til. Bøgernes forsider
- Fx: Mennesker, der har fået en rigtig dårlig opdragelse kan også ende ud med at blive ordentlige og gode mennesker. Dette viser, at opdragelsen ikke altid er afgørende.
• Hvilken type opdragelse af børn er den rigtige efter din mening?
- En opdragelse, der sigter efter at barnet skal blive et stærkt og selvstændigt individ, der kan klare sig godt i konkurrencen i samfundet.
- En opdragelse, hvor barnet først og fremmest lærer at tænke på andre før sig selv.
- Kan disse to typer opdragelse kombineres?
• Bliver børn i dag opdraget til at være mere egoistiske og konkurrencemindede end tidligere?
2. En diskussion, som inddrager tekst 5
Henrik Jensen og Thomas Blachman har hver deres syn på, modsat rettede synspunkter er et godt udgangspunkt for en diskussion. Vi viser her med en række pointer og spørgsmål, hvordan du kan stille de to over for hinanden i din diskussion:
Hvis man ser på side 14 og 15 i opgavehæftet, opdager man, at forsiderne på de to bøger, Det kolossale menneske (2008) og Det ordentlige menneske (2009) ligner hinanden næsten på en prik.
Side 13
13
Det er ud fra forsiderne tydeligt at Henrik Jensens bog fra 2009 er skrevet som modsvar til Thomas Blachmans bog fra 2008.
• Hvordan kan Henrik Jensens Det ordentlige menneske forstås som modsvar til Blachmans Det kolossale menneske?
- Ved at lave sin titel og sin forside næsten mage til
Blachmans, viser Henrik Jensen at han vil sige noget, der svarer til Blachmans bog, men som alligevel er anderledes.
- Henrik Jensen vil vise et andet ideal for det moderne menneske, end det Blachman tegner i sin bog.
• Hvad viser forsiderne om forskellen mellem Blachmans og Jensens holdninger?
- Blachman holder sit hoved på en måde, der udstråler en vis arrogance og selvbevidsthed. Jensen har derimod en mere normal kropsholdning, og han er desuden ikke alene, men har taget en kat med på billedet.
- Blachman fremstår som en éner med særlige egenskaber, mens Jensen fremstår som et almindeligt menneske med en helt almindelig kat.
Dette viser samtidig forskellen mellem deres menneskesyn. Blachman foretrækker det helt særlige individ, der tør stå frem som noget særligt, mens Jensen foretrækker det helt almindelige, ordentlige menneske.
Et ordentligt menneske eller et kolossalt menneske?
• Hvilket menneskesyn er du tilhænger af? Bør vi stræbe efter at være ’ordentlige’ mennesker eller at være
’kolossale’ mennesker?
- Vi bør altid forsøge at være så gode og ordentlige som muligt. Dvs. først og fremmest behandle hinanden godt og ikke sætte os selv i centrum eller blæse os selv op til noget stort.
- Det ordentlige menneske hører fortidens kristendom til. I det moderne samfund handler det i stedet om, at vi hver især udlever vores individualitet og bliver
’større’ mennesker, der har mere at byde på, og som virkelig kan gøre en forskel.
- Har du et helt tredje syn på, hvad det moderne menneske bør stræbe efter at være?
• Hvad er det mest imponerende menneske?
- Det særligt talentfulde menneske, som sætter sig selv i scene og udlever sine indre talenter?
Side 14
14
- Det helt almindelige menneske, som ikke forventer nogen form for opmærksomhed, men som gør gode ting i hverdagen?
3. Andre synspunkter og perspektiver
Det kan være flot, hvis du i din kronik kan inddrage andre synspunkter og perspektiver på temaet ”hvad det vil sige at være et ordentligt menneske i det moderne samfund”. Vi viser her nogle perspektiverende punkter og spørgsmål, som du evt. kan bruge i din diskussion.
Det politisk aktive menneske
I det moderne samfund er det vanskeligt at gøre den store forskel alene. Derimod kan man gøre en stor forskel ved at være politisk aktiv og fx kæmpe for at reducere fattigdommen i verden. På den måde kan man argumentere for, at det ordentlige menneske i vores globale tid er det politisk aktive menneske, der kæmper for at løse verdens virkelige problemer.
Eksistentialismen: At tage ansvar for sig selv
Søren Kierkegaard og de øvrige eksistentialister har en anden definition af det ordentlige eller ægte menneske. For dem er det ordentlige menneske det individ, der har valgt sig selv præcis som han eller hun er - med alle de dårlige og ’uordentlige’ sider.
Dette menneske tager virkelig ansvar for sine egne handlinger og står på egne ben. Det ordentlige menneske er således ikke nødvendigvis den person, der gør en helt masse gode gerninger, men derimod den, der tager ansvar for sig selv i ét og alt.
Attituderelativismen
Hele fundamentet for diskussionen om, hvad det ordentlige menneske er, hviler på en forestilling om, at menneskets ’jeg’ er en stabil kerne med bestemte kvaliteter. Dette syn på jeget gjorde Hans Jørgen Nielsen allerede i tresserne op med, da han introducerede begrebet ”attituderelativisme”. Ifølge attituderelativismen har mennesket ikke nogen fast identitet, hvorimod identiteten er en række ”roller” eller ”attituder”, som man indtager i forskellige situationer. Identiteten er relativ. I nogle sammenhænge kan man være ”ordentlig” og i andre sammenhænge ”uordentlig”. Det ordentlige menneske kan altså ikke bestemmes, som noget man ”er”, men må nærmere forstås som en rolle, man indtager i visse situationer.
Se opgaven i originaldokumentet eller gå til tekstens begyndelse.
Materialet
Fuld skærmOpgaven åbner, når du ruller ned til den.