Kvindesyn under det moderne gennembrud og analyse af "Professor Hieronimus"

Side 1

Det moderne gennembrud

Kvindesyn og magtforhold

Dansk Historie Opgave

22 oktober 2014

[navn fjernet] 2.z Svendborg Gymnasium

Side 2

[navn fjernet] 2.z DHO

Svendborg Gymnasium

1

Indholdsfortegnelse

Indledning ................................................................................................................................. 2 Det moderne gennembrud ........................................................................................................ 2 Generelt om perioden ........................................................................................................................................................... 2 Georg Brandes.......................................................................................................................................................................... 3 Magtforhold .............................................................................................................................. 3 Familiens overhoved og fordelingen af roller ............................................................................................................ 3 Kvindesyn .................................................................................................................................. 4 Familie type .............................................................................................................................................................................. 4 Sædelighedsfejden ................................................................................................................................................................. 5 Udvikling i kvindernes undertrykkelse ......................................................................................................................... 5 Amalie Skram – ”Professor Hieronimus”. ................................................................................... 6 Analyse ........................................................................................................................................................................................ 6 ”At sætte problemer under debat” .................................................................................................................................. 8 Konklusion ................................................................................................................................ 9 Bibliografi ................................................................................................................................ 10 Bilag ........................................................................................................................................ 11

Side 3

[navn fjernet] 2.z DHO

Svendborg Gymnasium

2

Indledning

Jeg har valgt at arbejde med emnerne kvindesyn og magtforhold under det moderne gennembrud, da det var en stor konflikt og er relevant for perioden. Gennem tiderne har kvindens status og vigtighed i samfundet ændret sig meget, både på grund af religiøse begivenheder men også på grund af nogle af de kvindelige forfattere i det moderne gennembrud, der brød tabuet omkring kønsrollerne og fik folk til at slå øjnene op for, hvad der foregik omkring dem.

Manden og kvinden havde dengang forskellige roller i samfundet og derfor også forskellige ting at tage sig til i dagligdagen. Jeg vil se på, hvordan forholdet mellem mænd og kvinder var i det moderne gennembrud, blandt andet ud fra den kvindelige forfatter, Amalie Skrams roman ”Professor Hieronimus” som er skrevet i perioden og derfor giver et indblik i, hvordan blandt andet syge kvinder blev behandlet og så vil jeg kigge på, hvordan kvindesynspunktet har udviklet sig fra starten af perioden til nu.

Det moderne gennembrud

Generelt om perioden

Det moderne gennembrud bliver betegnet som en historisk periode, der cirka foregik fra

1864 til engang i 1900’tallet. Inden det moderne gennembrud kom, var det danske samfund meget præget af gamle traditioner og kristendommen. Da Charles Darwin kom frem med hans teorier om, at man bare var en del af udviklingen og det højeste mål med livet var at føre sin arv videre, begyndte folket at tænke og leve anderledes. Nu var de gamle traditioner og religion ikke vigtigt mere og folk begyndte derfor at leve mere frit og de fik flere valg.

I det moderne gennembrud var formålet at gøre oprør mod det gamle Danmark og den gammeldags tænkemåde. I stedet for at man som før regnede med, at Gud havde svaret på alt, gik man nu over til at skulle have videnskabelige beviser for alting.

Der var mange årsager til det moderne gennembrud brød ud, blandt andet at enevælden blev erstattet af demokratiet, som førte til, at individerne fik mere magt, men også Georg Brandes bliver regnet for at være en stor del af det.

Side 4

[navn fjernet] 2.z DHO

Svendborg Gymnasium

3

Georg Brandes

Georg Brandes var en dansk litteraturkritiker og samfundsdebattør, der levede fra 1842 til

1927 og han var kendt for at være den, der stod bag det moderne gennembrud. Brandes spillede en meget central rolle i det moderne gennembrud og han mente, at den danske litteratur var kommet for langt bagud i forhold til samfundsudviklingen og at man ikke havde taget imod nye ideer til litteratur ude fra. Brandes begyndte derfor at holde forelæsninger om ”Hovedstrømninger i det 19. Århundredes litteratur”, som blev en

kæmpe succes.^{1} Brandes var meget optaget af individets rettigheder og hans holdninger

kom til udtryk gennem sædelighedsfejden, der handlede om ægteskab og ligestilling. Han så realistisk på omverdenen og kæmpede gennem litteraturen for friheden, hvor hans kendte citat lyder ”at sætte problemer under debat” og i det moderne gennembrud, var der massere af problemer at sætte til debat.

Magtforhold

Familiens overhoved og fordelingen af roller

Under det moderne gennembrud var manden hævet højt over kvinden, både i hjemmet og i erhvervslivet. Hvis man tager udgangspunkt i en familie, som lå i det højere sociale lag dengang, kan man tydeligt se, hvordan forholdene og de forskellige pligter i familien var uddelt. Manden tog på arbejde for at tjene penge til at forsørge familien, imens kvinden var hjemme, passede børnene og ordnede dagens huslige pligter, som madlavning, tøjvask og rengøring. Selv ved børnene var det det mandelige køn, der dominerede, det var for det meste sådan, at sønnerne gik i deres fædres fodspor og døtrene i deres mødres. Drengene skulle gå i skole, mens pigerne gik hjemme og hjalp deres mor med de huslige pligter, ellers gik de enten til dans eller spillede en form for musik, så de kunne underholde, hvis familien fik gæster på besøg. Derudover havde familien også op til flere tjenestefolk ansat.

1

http://danmarkshistorien.dk/leksikon-og-kilder/vis/materiale/georg-brandes/

Side 5

[navn fjernet] 2.z DHO

Svendborg Gymnasium

4

Det var primært piger der var ansat, de skulle sørge for at tage imod gæster ved døren, gøre rent og hjælpe med madlavning og indkøb. Der ud fra kan man se, at man helst så

kvinder udføre huslige pligter, da der i dette tilfælde kun var en mand ansat, kusken.^{2}

Kilden skrevet af Damgaard og Moustgaard ”Et hjem – en familie”^{3} er en beretning, hvor

man ser en skitse af overetagen i en apotekers hus. Jeg vurderer kilden til at være en førstehånds kilde, da der står, at skitsen er lavet på baggrund af samtaler med apotekerens søn. Da det ikke er apotekerens søn, der har skrevet kilden, er den ikke en helt sikker kilde, men kan sagtens anvendes alligevel, da det kun er en skitse. Ud fra skitsen kan man tydeligt se, at det er en velhavende familie, da huset er stort med massere af rum.

Tjenestepigerne har deres eget rum og der er samtidig både en daglig- og spisestue samt en salon. Man kan også se, at familien lever som den patriarkalske familie, hvor man er opdelt efter et hierarki, manden var øverst. Der var autoritær opdragelse, tingene gik altså i de samme gamle spor, med disciplineret opdragelse og efter de traditioner der altid

havde været^{4}. Man kan se, at det var manden der dominerede i hjemmet, han havde et

”herreværelse”, hvor han sandsynligvis gik med mændene ind, efter de havde haft gæster, imens konen tog opvasken og ryddede op.

Kvindesyn

Familie type

I Danmark levede man i det traditionelle samfund^{5} indtil 1850’erne, hvor at alt foregik i en

cyklus, der var gentagelser og rutiner der efterhånden havde tilpasset sig de forrige årtier, hvor den sociale arv har gået fra generation til generation. Gentagelserne og erfaringerne var centrale værdier i det traditionelle samfund, og det var derfor familiens ældste mænd, som udgjorde autoriteten. Et af kendetegnene for den traditionelle familie var, at de var styret af patriarken, som var faderen eller den ældste bror i familien. Deres ord var lov og de håndhævede deres magt ved negative sanktioner som fx trusler eller fysisk afstraffelse.

2

Se Figur 1

3

Se figur 2

4

Se figur 5

5

Se figur 3

Side 6

[navn fjernet] 2.z DHO

Svendborg Gymnasium

5

Faderen kan betegnes som myreren ud fra sociologiprofessoren Dominique Bouchets opstilling af socialkarakteren, da han følger de gamle traditioner og tingene skal være som

de altid har været og det skal der ikke laves om på^{6}.

Sædelighedsfejden

Sædelighedsfejden var en debat, der foregik i Danmark i ’erne. Der var den opfattelse, at mændene var bedre naturligt udstyret end kvinderne og det derfor var dem, der skulle herske og tilfredsstilles. Fejden involverede mange af nordens forfattere i det moderne gennembrud, blandt andet Amalie Skram og Georg Brandes.

Hovedemnet i fejden var, hvorvidt synet på mænd og kvinders kønsdrift var ens, om de havde de samme vilkår eller om der var tale om forskellige regler blandt kønnene.

Udvikling i kvindernes undertrykkelse

I 1800’tallet havde kvinder ingen rettigheder og der var stor kvindeundertrykkelse i Danmark. Det var mændene, der bestemte, kvinden havde ikke et ord at skulle have indført og sådan var det. Hvis der var noget, en kvinde gerne ville, krævede det mandens accept og handling før, at det kunne lade sig gøre. I 1857 fik kvinder, der ikke var gift eller enker, dog lov til at have deres egen virksomhed og derved tjene deres egne penge, men for de gifte kvinder var der stadig problemer. I 1871 opstod der en kvindebevægelse

”Dansk Kvindesamfund”^{7} der kæmpede for at lave om på kvindernes undertrykkelse,

blandt andet kæmpede de for kvinders ligestilling, økonomiske rettigheder, kvinders adgang til uddannelse og arbejde og kvinders valgret. Bevægelsen fik allerede efter et par år succes, i 1875 får kvinderne adgang til universitetet, som var en af de ting Dansk Kvindesamfund kæmpede for.

6 se Figur 4

7

Kvindebevægelsen - http://www.krydsfelt.gyldendal.dk/Lex/Minilex/1870-
1890DetModerneGennembrud/Kvindebevaegelse%20Den%20tidlige.aspx

Side 7

[navn fjernet] 2.z DHO

Svendborg Gymnasium

6

Amalie Skram – ”Professor Hieronimus”.

Amalie Skram var en norsk forfatter, der levede fra Hun var træt af den store forskel på kønnene og var en af de få kvinder, der turde stå frem i debatten om kvindernes rolle i samfundet. Så hun udgav i 1895 en roman, der indeholdt både fortællingen om ”Professor Hieronimus” og fortællingen om ”Sct. Jørgen”. De handlede om en kvinde, der stærkt oplever kvindeundertrykkelsen og det mandlige køns magt i 1800 tallet, i mens hun er indlagt på et sindssygehospital. Da Amalie Skram selv har været indlagt på et hospital, kunne det være hendes egne oplevelser, hun har skrevet om, da hun kendte til, hvordan mænd var overfor syge kvinder.

Analyse

Romanen foregår over 26 dage og er inddelt i 36 kapitler, hvor man i kapitel 1 læser, om dagen inden hun bliver indlagt, i kapitel 2 -4 læser, om dagen hvor hun bliver indlagt, kapitel 4-36 foregår på hospitalet under professorens ledelse og det sidste kapilet 36, bliver hun overført til Sct. Jørgen.

Romanen er skrevet i tredjeperson men med indblik i Elses følelser og tanker fx ”hun følte en rykning gennem baghovedet, og rettede seg opp med et sæt. Så strøg hun haanden

sparsomt fra nakken opover , og kneb øjnene sammen”^{8}, hvor det kan være Amalies egne

følelser der er blevet beskrevet, fra perioden da hun var syg.

Skrams roman starter in medias res med sætningen ”Aa Gud nej – hun fik det ikke til – Hun fik det ikke til!” hvor man bliver kastet direkte ind i Else Kants verden, hvor hun står med frustrationer over sit maleri.

Romanens hovedperson er Else Kant, en kvinde i 20-30’erne der gift med Knut og sammen har de deres søn Tage. Else er både kunstner, hustru og mor, men det er svært for hende at have overskud til det hele, når hun lider af depression og søvnbesvær.

8

Amalie Skram ”Professor Hieronimus” s. 6

Side 8

[navn fjernet] 2.z DHO

Svendborg Gymnasium

7

Hun er meget stresset og selvbebrejdende, som man blandt andet kan se ved denne sætning ”Og havde hun endda bare havt dette ene, kunne hun git seg ganske hen til sit arbejde, og i alle andre forhold ladt fem være lige. Men naar ikke alle i huset med baret og maden og stellet og pigerne gik som det skue, led hun forfærdeligt, og anklagede seg selv som

                                   9
den, der var forsømmelig og efterladende.”

Elses mand Knut er en sød mand og vil Else det bedste. Han er familiens overhoved og de lever efter den patriarkalske familieform, da det er gennem ham det hele foregår, for selvom det er Else der er syg, er det Knut, der tager kontakt til lægen.

Professor Hieronimus er beskrevet som en spinkel mand, med et koldt ansigt. Professoren er et godt billede på den typiske mand i det moderne gennembrud, der har meget magt og har brug for at vise den ved at nedgøre og håne de patienter, der er på hospitalet og tager alt magt fra dem. Han udnytter sit job som overlæge og psykiatrier ved at umyndiggøre Else, som han mener er en forstyrret kvinde, ”- Deres hustru skal først af alt lære

        10
disciplin”.

Else bliver indlagt efter egen beslutning, men da hun først er inde, er det ikke som forventet ”Jeg vil ikke ind. Her er jo laaset, som var det et fængsel, Else traadte uvillige nogle

            11
skridt tilbage”

Da Else får et værelse sammen med en anden kvinde, beder hun om at få et alene værelse, hvor hun kan være i ro, men Else er umyndiggjort på hospitalet og bliver behandlet som en fange i et fængsel. Else ender på den lukkede afdeling, nu er det ikke længere et værelse, men blot et rum hun beskriver ”Midt i det aflange rum stod en jernseng og ved dens hovedsgjærde et lidten gult natbordskab. Ellers intet. Vinduet var anbragt højt oppe på vægen” hvor der stadig er meget larm fra naboværelserne, så Else kan stadig ikke få noget søvn.

9

Amalie Skram ”Professor Hieronimus” s. 5

10

Amalie Skram ”Professor Hieronimus” s.79

11

Amalie Skram ”Professor Hieronimus” s. 23

Side 9

[navn fjernet] 2.z DHO

Svendborg Gymnasium

8

Forholdet mellem Else og professoren udvikler sig drastisk gennem bogen. Else har læst nogle af professorens afhandlinger, og kender ham derfor godt og hun respektere ham. Da Else og Knut ankommer til hospitalet og Else skal skrives ind, er det første gang hun møder professoren. Hun sammenligner ham med en teolog ”Ja nu havde hun det! Den unge teolog.

[...] Gudskelov for det ikke var et usympatisk menneske, Hieronimus minde om, siden han nu

slet ikke lignede, hva hun havde tænkt seg.”^{12} Her mener Else, at han er et anstændigt

menneske, men det ændrer hun hurtigt mening om. Nu da hun er inden for murene på hospitalet, begynder hendes forhold til professoren at ændre sig. Det er korte og hurtige besøg hun har, når Knut endelig får lov at komme på besøg. Sygeplejerskerne på Elses gang er også underlagt professorens magt og beskriver den ved ”Naar, man er under professoren, sker kun det med en, som han vil. De skulle heller sætte alt ond paa at være

venlig, allerhelst ydmyg mod professoren. Han er vandt til at have det sådan”^{13}

Det kan kobles sammen med, hvordan livet i den virkelige verden var i perioden, ved at kvinderne i starten havde det fint med mændene og var vant til at gøre, som de altid havde gjort, men efterhånden indså kvinderne, at det ikke kunne være rigtigt og derfor begyndte de at gøre oprør.

Da temaerne i bogen er kvindernes undertrykkelse, ligestilling, magt og den patriarkalske samfundsopbygning, er det en god kilde at anvende, da den giver et godt indblik i perioden. Skrams budskabe med bogen var, at man skulle se på rettighederne og vilkårene for psykisk syge og generelt bare for kvinder i datidens samfund, med andre ord man skulle sætte problemerne til debat.

”At sætte problemer under debat”

Amalie Skram var en problemdebatterende realist, der ønskede at åbne øjnene på samfundet, for de problemer der tidligere havde været tabulagt. Hun var blandt de fire forfatterinder, Erna Juel-Hansen, Olivia Levison og Adda Ravnkilde, der tog fat i problemer set fra kvindernes synspunkt og skrev tekster og bøger om dem og hvordan forskellige

12

Amalie Skram ”Professor Hieronimus” s.21

13

Amalie Skram ”Professor Hieronimus” s. 83

Side 10

[navn fjernet] 2.z DHO

Svendborg Gymnasium

9

egenskaber som klassesamfundet ændrede kønsrollerne og den kvindelige identitet^{14}.

Efter at Amalie selv havde oplevet det mandelige køns magt og kvindeundertrykkelsen, da hun var indlagt på et sindssygehus i København i 1894, skrev hun allerede året efter en roman, der handlede om, hvordan livet for kvinderne virkelig var og hvor meget magt kvinderne blev frataget. Skram skrev romanen for at gøre oprør mod kønsfordelingen og kæmpede for kvindernes ligestilling.

Konklusion

Jeg kan konkludere, at samfundet har udviklet sig drastisk gennem perioden, det patriarkalske samfund blev erstattet gradvist med en nogenlunde ligestilling mellem mænd og kvinder under det moderne gennembrud. Der var mange folk, bl.a. forfattere og organisationer der hjalp med at kæmpe for kvinders retligheder. Ting som kvindernes stemmeret kom først kort efter det moderne gennembrud i 1915 og ligestillingen mellem manden og kvinden kæmper man på nogle punkter stadig for i dag.

Ud fra Skrams roman der er skrevet i perioden, kan man også se, at forholdet mellem professoren og Else, er et billede på, hvordan forholdet mellem manden og kvinden var i det moderne gennembrud. Kvinden opsøger lægen(manden) i håb om, at hun kan få hjælp.

Da manden var dominerende i perioden, udnytter han i dette tilfælde sin magt og hjælper tvært i mod Else, men gør det kun værre end det var. Man kan også se, at det var mænd, der havde adgang til de gode jobs. Det var Hieronimus, der var overlægen og bestemte, imens han havde kvinder under sig til at arbejde. Kvinderne har i dag lige så gode uddannelses muligheder som mændene og er også kommet ud på arbejdsmarkedet, men derhjemme er det stadig det kvindelige køn, der står for de huslige pligter, med rengøring og madlavning, imens manden sidder tilbagelænet i sofaen. Magtforholdene er delvist også afskaffet. Kvinderne er blevet selvstændige, mens nogle stadig mener, at det er manden der er overhovedet og burde arbejde frem for kvinden. Ud fra det hele kan man se, at det moderne gennembrud har været en vigtig periode i Danmarks historien, da det har haft en stor indflydelse på udviklingen i kvindernes rettigheder og magtfordelingen mellem mænd og kvinder.

14

http://www.denstoredanske.dk/Dansk_litteraturs_historie/Dansk_litteraturs_historie_3
/Kvindernes_moderne_gennembrud .

Side 11

[navn fjernet] 2.z DHO

Svendborg Gymnasium

10

Bibliografi

Andersen , Ea Tørngren. Georg Brandes. 4. 4 2014.

http://www.historiefaget.dk/personer/a-b-c/georg_brandes/?logintime=33.

Brøndum, Peter, og Thor Banke Hansen . Luk Samfundet Op.

http://lso.forlagetcolumbus.dk/kapitler/kapitel_3/figurer/tst/figur/tsfp/10015/.

Den store danske.

http://www.denstoredanske.dk/Dansk_litteraturs_historie/Dansk_litteraturs_historie_3/

Kvindernes_moderne_gennembrud .

Lambrecht, Benedicte . Kvinder gennem tiden. 4. 2 2013.

http://prezi.com/g2jzgnluwniu/kvinder-gennem-tiden/.

Michael , Signe, og m.fl. Det moderne gennembrud. 5. 2 2004.

http://www2.aasg.dk/asgaf/Dansk/Periode/ModGennembrud/Baggrund.html.

Minilex. http://www.krydsfelt.gyldendal.dk/Lex/Minilex/1870-
1890DetModerneGennembrud/Kvindebevaegelse%20Den%20tidlige.aspx (senest hentet

eller vist den 14. Oktober 2014).

Minilex Sædelighedsfejden . http://www.krydsfelt.gyldendal.dk/Lex/Minilex/1870-
1890DetModerneGennembrud/Saedelighedsfejden.aspx (senest hentet eller vist den 14.

Oktober 2014).

Skram, Amalie. Professor Hieronimus. København: Gyldendal, 1984.

Side 12

[navn fjernet] 2.z DHO

Svendborg Gymnasium

11

Bilag

Figur 1 rekonstruktion af hvordan en hverdag kunne se ud for apotekerfamilien og dens tjenestefolk

Side 13

[navn fjernet] 2.z DHO

Svendborg Gymnasium

12

Figur 2 Skitse af en apotekers hjem

Figur 3 Det traditionelle samfund

Figur 4 Socialkarakter inddeling

Figur 5 værdier i den patriarkalske familie