Større opgave i Dansk om mediefremstillingen af 11. september

Side 1

0

Historie/Dansk opgaven 2011/2012

STX 2.g

Fag: Dansk

Område: Terror og medier

Vejleder:

Problemformulering:

Hvorledes kan mediernes fremstilling af terrorangrebet mod USA den 11. september 2001 have påvirket befolkningens opfattelse af terror?

- Redegør for mediebilledet omkring den 11. september 2001.

- Lav en sammenlignende analyse af udvalgte artikler fra perioden omkring 11. september

2001.

- Vurder hvilke muligheder, der ligger i de nye interaktive medier, i forhold til at påvirke befolkningens opfattelse af terror?

Problemformuleringen er godkendt:

Vejleders underskrift:

Side 2

DHO - Terror og Medier

Side 1 af 16

1

Indholdsfortegnelse

Indledning ............................................................................................................................................ 2 Nutidens medieverden - udbredelseshastigheden er forøget ................................................................ 3 Mediebilledet omkring den 11. sep. 2001 ............................................................................................ 3 Analyse af artiklen: ”Og hele månen blev som blod” .......................................................................... 5 Analyse af ”Terrorangreb på USA: Tv-vidne: Da Vestens almagt sank i grus” .................................. 7 Opsummering på de to artikler ............................................................................................................. 8 Medierne fortolker vores hverdagsopfattelse ....................................................................................... 8 De interaktive medier - mulighed for at fremtvinge en holdning ........................................................ 9 Konklusion ......................................................................................................................................... 11 Perspektivering................................................................................................................................... 12 Litteraturliste ...................................................................................................................................... 14 Bilag ................................................................................................................................................... 16

Side 3

DHO - Terror og Medier

Side 2 af 16

2

Indledning

Verden har igennem historien set et utal af angreb, der for mange kan betegnes som terror. Der har de senere årtier været en markant udvikling inden for terrorismen. I takt med en øget globalisering, som konsekvens af det senmoderne samfund, har terrorismen udbredt sig til at foregå på tværs af landegrænser. Af nyere tids terroraktioner, der sandt at sige ikke har bidraget til at skabe en tro om en tryggere og fredeligere verden, kan nævnes terrorangrebene i London, Madrid, Oslo og senest i Delhi. Om den øgede globalisering er eneste årsag til udbredelsen af terror, eller om der er andre årsager, der kan give en forklaring på dette, må indtil videre forblive i det uvisse. En ting er i hvert fald sikkert, terrorangrebet i New York for 10 år siden har haft en indflydelsesrig betydning for nyere tids terroropfattelse.

Den 11. september 2001 blev fire amerikanske fly kapret af terrorister, hvorefter to af dem fløj direkte ind i World Trade Center i New York. Det tredje fløj ind i USA’s forsvarsministeriums

administrationsbygning Pentagon, mens det fjerde styrtede ned på en mark i Pennsylvania.^{1}

Angrebet påstås af mange at være det værste angreb på USA siden angrebet på Pearl Harbor i 1941.

Terroraktionen og de dertil hørende billeder af de sammenstyrtende tvillingetårne, blev gennem medierne transmitteret hele verden rundt, hvor folk direkte kunne følge med, da de to tårne faldt sammen, og dræbte tusinder af mennesker. Efterfølgende startede en stadig igangværende krig i Afghanistan og 2 år senere en nyligt afsluttet Irak krig. Om krigene er en direkte hævnaktion, må nok anses som værende umuligt at få en officiel bekræftelse af. Dog står det fast, at USA’s daværende præsident George W. Bush efter terrorangrebet i New York udtalte: ” We are going to make any effort to hunt down and to find those folks who comitted this act”, hvorefter Afghanistan krigen en måned senere begyndte.

Terrorangrebet blev af medierne ikke kun præsenteret som et angreb mod New York, men som et angreb mod hele den vestlige verden. ”Krigen mod terrorismen” var altså ikke blot en sag for USA, men en krig som skulle fremstå som det gode mod det onde, og føres af alle USA’s allierede.

Denne opgave har til formål, at undersøge hvorledes medieverden reagerede på terrorangrebet den

11. september 2001, med specielt fokus på mediernes håndtering af terrorangrebet set i forhold til påvirkningen af befolkningen. Gennem en sammenlignende analyse mellem udvalgte artikler fra perioden omkring den 11. september, vil der ud fra dette blive draget en konklusion, om hvorledes

1

Pittelkow, Ralf: Efter 11. september - vesten og islam. Side 7

Side 4

DHO - Terror og Medier

Side 3 af 16

3 terrorangrebet den 11. september blev fremstillet i medierne. Den komparative analyse af artiklerne, skal således ses som et eksempel på mediernes formidling af terrorbegivenheden. Til sidst vil der blive vurderet, hvilke muligheder der ligger i de nye interaktive medier i forhold til at påvirke befolkningens opfattelse af terror. Opgaven vil således ikke omfatte nogen form for etisk diskussion af mediernes håndtering.

Nutidens medieverden - udbredelseshastigheden er forøget

Den britiske sociolog Anthony Giddens taler om en opløsning af tid og rum, som værende kendetegnet ved det senmoderne samfund. [2]

Denne karakteristik er ligeledes kendetegnet ved nutidens medieverden, hvilket klart afspejler sig i mediebilledet omkring terrorangrebet den 11.

september 2001. Ved jordskælvstragedien i Lissabon i 1755, hvor over 30.000 mennesker blev dræbt, nåede nyheden frem til Danmark hvor den blev bragt i avisen ”Kjøbenhavns Post-Rytter” en måned efter tragedien. Dette var dog kun selve nyheden, billeddokumentationen blev først frembragt to år senere i 1757.

Mens der gik forholdsvis lang tid før Lissabon nyheden var blevet udbredt, kan man ikke sige det samme om nyhedsudbredelsen af terrorangrebet på World Trade center. Allerede et minut efter at det første fly havde ramt bygningen, var det første kamerahold fra CNN til stede, og transmitterede angrebet ud til amerikanerne og resten af verdensbefolkningen. [3]

For Danmark isoleret set betød det ifølge Rune Gregersen, adjunkt i samfundsfag og dansk, at halvdelen af danskerne kendte til begivenheden en time efter angrebet, og efter 3 timer var op imod 90 procent af befolkningen vidende om angrebet. Nutidens medieverden er altså kendetegnet ved at kunne udbrede nyheder og begivenheder til hele verden på meget kort tid.

Mediebilledet omkring den 11. sep. 2001

Mediebilledet omkring den 11. september 2001 var præet af en uforståelig, chokeret og kaotisk beskrivelse af begivenheden. Terrorangrebet kom som et chok for medierne, og de blev bragt i en situation, hvor de kun kunne se lamslåede til, samtidig med at de på den anden side var en forretning, som skulle tjene penge, og derfor udelukkende måtte bestræbe sig på at tilfredsstille modtagernes forventninger. Konsekvensen af dette var derfor en mediefremstilling, som hvad angår terrorangrebet, fremstod meget forbavset, og af denne grund blev ved med at gentage de samme katastrofebilleder. Medierne havde nemlig i det første døgn svært ved at få styr på, hvad der nærmere var sket Både det at kunne begribe det, men ligeledes selve handlingsforløbet og hvorfor

2

Hansen Thorndal, Morten: Sociologi, side 184-185

3

Qvortrup, Lars mfl., ”Mediernes 11. september”, side 146-148

Side 5

DHO - Terror og Medier

Side 4 af 16

4 det skete. På daværende tidspunkt var man nemlig ikke klar over, hvad årsagen til terrorhandlingen var. Der var ingen rationel krig som åbenlyst var blevet igangsat. Umiddelbart en usynlig fjende, der tilsyneladende uden nogen langsigtet strategi havde udløst sine frustrationer gennem terror.

Derfor gentog man det første døgn de samme billeder af de nedstyrtede tårne og panikken i New York, mens man for åben skærm researchede og interviewede alle, der måtte have en mening.

I sin usikkerhed og uforstående tilgang til begivenheden, opstod der hurtigt i løbet af dagene efter, en kollektiv fortolkningsmaskine, som udelukkende forsøgte at gøre det uforstående forståeligt, ved at sammenligne det med tidligere katastrofer, som ville kunne gøre det kaotiske velkendt. Medierne brugte mange sammenligninger for at skildre omfanget af terrorangrebet, men især angrebet på

                                                             4
Pearl Harbor i 1941 blev hurtigt et almindeligt sammenligningseksempel.

Det var dog ikke kun medierne, der havde en forkærlighed for denne sammenligning. Den amerikanske senator Charles Hagel udtalte bl.a. efter angrebet følgende: ”Dette er det andet Pearl Harbor” og kommandørkaptajn ved det danske forsvarsakademi sagde i dagene derpå til TV 2: ”Noget af det første jeg kom til at tænke på som analogi, det er det dér amerikanske trauma, som ligger i forbindelse med Pearl Harbor”

Ifølge bogen ”Mediernes 11. september” af Lars Qvortrup mfl. så medførte mediernes sammenligning og sidestilling med Japanernes angreb, at terroraktionerne blev opfattet som en krigshandling, nøjagtig ligesom angrebet på Pearl Harbor, og at krigshandlingen derfor måtte besvares med en krigserklæring og således følges op med nye krigshandlinger. Officielle udtalelser blev derfor af medierne udlagt som krigserklæringer, hvis de havde det mindste potentiale heraf, som det også påpeges af Ralf Pittelkow i bogen ”Efter 11. september - vesten og islam” Det var eksempelvis tilfældet, da den daværende amerikanske præsident George W. Bush udtalte følgende:

”We are going to make any effort to hunt down, and to find those folks who comitted this act”^{5}

Selvom det nok mere var en præsident som forsøgte, at samle trådene og berolige den amerikanske befolkning med, at det hele nok skulle blive okay, så medførte det alligevel, at medierne tolkede dette som en reel krigserklæring. Med sammenligningen af Pearl Harbor kom terroraktionen ifølge ”Mediernes 11. september”, til at fremstå som et angreb af militærkarakter, som måtte besvares militært. Væsentligt er det dog, at ”Mediernes 11. september”, vurderer, at hvis mediernes sammenligning havde været anderledes, havde formidlingen og de efterfølgende reaktioner og konsekvenser dermed også været anderledes. Således hviler der altså et stort ansvar på mediernes skuldre.

4

Qvortrup, Lars mfl., ”Mediernes 11. september”, side 73-87

5

Afghanistan: Back When It All Began. Udgivet af Anthony Summers & Robbyn Swan

Side 6

DHO - Terror og Medier

Side 5 af 16

5

Som det vil fremgå af dette afsnit, så kan der ikke tegnes et entydigt billede af mediernes beskrivelse af terrorangrebet. Lars Qvortrup mfl. har gennem deres analyse af henholdsvis svenske og russiske medier konstateret, at der er en betydelig forskel i måden russiske og svenske medier formidler terrorbegivenheden på. Ifølge dem så forholder de russiske medier og befolkningen sig betydeligt mere analyserende til terrorbegivenheden, hvilket i øvrigt ligeledes ses i dette citat. [6] ”Så er også Amerika blevet skydeskive for muslimer! Ja, det er naturligvis forfærdeligt, men sådan er det. Rusland havde advaret verden om, at det netop er terrorismen som forårsager krig… ja krig. Rusland kender jo allerede til terrorismen, og ved hvordan det føles at sove og tænke på hvordan det bliver når man vågner om morgnen” (…)

Jurih Smirnov.

Den svenske befolkning og medier forholder sig derimod mere emotionelle og abstrakte, og bruger i modsætning til russerne meget pathos i deres appelform, mens russerne bruger meget logos, og er konkret komparative:

”Tror alle mennesker blev chokerede selv om man ikke var midt i det. Jeg forstår ikke hvor verden er på vej hen. Dette er forfærdeligt! Drabene på jorden må engang få en ende, alle krige, al sult, alle terrorister. Jeg sender en tanke til alle pårørende i USA.”

(…) Claes-Håkan.

Svenskerne forholder sig derved mere følelses bevidste og chokerede, mens ruserne har en mere analytisk tilgang til begivenheden. I Lars Qvortrup mfl.´s analyse forklarer de, at dette skyldes historiske erfaringer. Herved menes, at den vestlige verden ikke rigtig har noget fortilfælde at kunne forholde sig til, og dermed fremstår terrorangrebet mere nært end hos russerne, som havde bombeattentaterne i flere russiske byer, og desuden krigen i Tjetjenien at forholde sig til. Således kan der konkluderes, at der ikke kan tegnes et entydigt billede af mediernes beskrivelse af den 11.

september 2001. Upåagtet at der ikke er et entydigt billede af mediernes beskrivelse af den 11.

september 2001, vil de følgende konklusioner udelukkende beskrive mediebilledet omkring terrorangrebet på World Trade Center, ud fra de vestlige medier med hovedvægt på de danske.

Analyse af artiklen: ”Og hele månen blev som blod”

Den 12. september 2001skrev Poul Høi en artikel i Berlingske Tidende ”Og hele månen blev som blod” om terrorangrebet på World Trade Center i New York. Artiklen som læserne af avisen kunne læse, er på mange måder en atypisk måde at skildre en nyhed, som den man kunne opleve den 11.

september. Artiklen hører til kategorien fortællende journalistik, og bryder således med

6

Qvortrup, Lars mfl., ”Mediernes 11. september”, side 91-98

Side 7

DHO - Terror og Medier

Side 6 af 16

6 informationsgenrens saglige tilgang til nyheden, ved at benytte sig af stilistiske træk fra litteraturen og filmens verden. Artiklen er desuden en feature, som er en undergenre til den fortællende journalistik. Featuren er en skriftlig beretning, som er kendetegnet ved at gøre brug af dramaturgiske virkemidler, og hvor der sprogligt er sat fokus på at appellerer til læsernes følelser, samt ved at beskrive sanseindtryk for at give læseren en følelse af at være til stede. [7] Featuren ”Og hele månen blev som blod” beskæftiger sig med et begivenhedsforløb, der på daværende tidspunkt allerede var kendt af dens læsere. Den har til formål at samle op på hændelsen, der var foregået dagen forinden. Poul Høi er dog i et dilemma, da han som det også fremgår af starten, ikke selv kan begribe og håndtere situationen. ”Der er dage, hvor ord bliver for små. Hvor ens øjne er større end ens mund. Hvor lyden af fly over hovedet, synet af skyer, der stiger til himmels som en sort kegle, og lugten… lugten af brand, af det øjeblik, hvor et bål er allermest fortærende, synes næsten for overvældende til at formidle. For betvingende. Men ord er, hvad vi arbejder med, og må nu gøre arbejdet ”. Her fremgår det tydeligt, at selv for en journalist er det en ufattelig begivenhed at behandle. Verdens absolutte supermagt har været under angreb, og endda i selve hjertet, i storbyen New York. Alligevel påpeges det at der vil blive gjort et forsøg på at berette om handlingsforløbet, da det nu er det han beskæftiger sig med.

Der bliver i artiklen sat meget fokus på de mennesker, som oplevede terrorangrebet. ”Børnene græd, konen græd og manden rystede på hovedet. Regimenter af offentligt ansatte stormede ud af deres bygninger og løb for sikkerhed, hvor sikkerhed end var henne, og hver gang, der kom et fly, kiggede vi alle frygtsomt op på himlen.” Denne tilgang til beskrivelsen af begivenheden skaber et stærkt fokus på mennesket i centrum af terrorbegivenheden, og skaber således en personlig identifikation med de pårørende. Ved afslutningen af artiklen bliver der også citeret en meget følelsesladet dom fra en tv-seer, hvilket virkelig understreger alvoren i artiklen: ”Hvem er så letsindige, hvem er så selvmorderiske at påkalde sig den amerikanske vrede på denne måde? For som en ung grædende kvinde sagde på NBC: ”Vi vil ikke stoppe, før vi har fundet jer og fanget jer og slået jer ihjel…” Der fremkommer i artiklen stærke billeder, i form af de citater som der bliver givet af hændelsesforløbet. ”Jeg hørte et stort bom! - og så begyndte folk at falde ned fra bygningerne. Alle skreg, græd og løb forvirrede rundt, betjente, civile, brandmænd, alle. Det er en krigszone, og der er mange, mange tilskadekomne” Artiklen appellerer dermed stærkt til vores følelser, ved hjælp af stærke billeder og let identificerbare følelsesladet beskrivelser.

Poul Høi skaber desuden en polarisering mellem ”os” og ”dem”. Dette gør han ved, at vi gennem fortællingen kun har fået beskrevet begivenheden fra ”ofrenes” synsvinkel, og dermed har

7

Krydsfelt side 289-293

Side 8

DHO - Terror og Medier

Side 7 af 16

7 identificeret os med ”dem”, og har således stærk medfølelse med ”dem”. Derfra får vi efterfølgende kortfattet af vide, at gerningsmændene er islamistiske terrorister. Denne kortfattede beskrivelse af terroristerne giver et ikke identificerbart syn på dem, og fremmer dermed polariseringen. Der bliver dernæst beskrevet, at de tidligere har angrebet World Trade Center, men at det dengang blev stående. ”Den gang blev det stående. De Islamistiske terrorister kunne ikke fælde det. Men otte år senere fik de så deres revanche” Her skal der specielt lægges mærke til valget af ordet ”de”, som dermed indikerer, at det har været et bevist valg at skabe denne polarisering.

Analyse af ”Terrorangreb på USA: Tv-vidne: Da Vestens almagt sank i grus”

Samme dag som Poul Høis artikel blev udgivet, kunne man også læse Jes Stein Pedersens artikel ”Terrorangreb på USA: Tv-vidne: Da Vestens almagt sank i grus” i Politiken, omhandlende terrorangrebet på World Trade Center i New York. Artiklen starter med at se reflekterende på nyheden, og ser således tilbage på gårsdagens begivenhed. Der er i starten ligesom i artiklen fra Berlingske tidende en uforstående tilgang til begivenheden. I modsætning til Poul Høi, så erkender Jes Stein Pedersen dog ikke åbenlyst, at han heller ikke kan begribe situationen. I stedet så appellerer han til den chokerede læser, da han i starten bruger meget plads på, at gengive den fortvivlelse som hersker i nuet. Jes Stein Pedersen forsøger at bearbejde læsernes fortvivlelse, ved at beskrive en kronologisk gengivelse af begivenheden.

Artiklen er overordnet skrevet objektivt, men enkelte steder fornemmer man tydeligt, at den beskrevne gengivelse i virkeligheden er Jes Stein Pedersens subjektive beskrivelse og opfattelse.

Dette ses eksempelvis i denne beskrivelse: ”Fra skærmen her i Danmark er der langt til New York og Washington, supermagtens finansielle og politiske hovedbyer, men ikke i dag. Ikke en sådan dag, hvor alt det, man var i gang med i sit eget lille liv, går i stå, fordi det der foregår så langt væk, men dog så nært, er for stort. For uoverskueligt” Her får man virkelig et godt eksempel på den medfølelse, der er blandt de vestlige lande som beskrevet i et tidligere afsnit. Artiklen illustrerer ikke alene den uforstålighed, der var blandt vesten, men også den emotionelle tilgang til begivenheden. Terrorangrebet foregik tusinder af kilometer væk fra Danmark, og alligevel blev man påvirket, som om den foregik i den nærer omegn.

Indholdsmæssigt har artiklen en dynamisk bevægelse fra begivenhedens kerne, selve det konkrete fysiske sted World Trade Center i New York og ud til den nære kontekst USA. Derefter bevæger artiklen sig ud i en fjernere kontekst, med internationale perspektiver omkring hvad terrorangrebet får af konsekvenser for eftertiden. Afslutningsvis bringes læseren igen tilbage til udgangspunktet, hvor der beskrives det væld af ubekræftede informationer, som blev ved med at komme.

Side 9

DHO - Terror og Medier

Side 8 af 16

8

Karakteristik for denne artikel er ligesom artiklen ”Og hele månen blev som blod” fra Berlingske Tidende, at den ikke er bygget op omkring nyhedstrekanten. Jes Stein Pedersen ved, at dette er en stor nyhed han skal bearbejde, og som mange læsere er interesseret i at høre, og han ved derfor, at han har læsernes fulde opmærksomhed. Han giver sig således god tid til at bearbejde handlingsforløbet, og kommer derfor først med sin egentlige konklusion til sidst i artiklen.

Opsummering på de to artikler

Begge avisartikler benytter på mange punkter de samme sproglige billeder af begivenheden. De har til fælles, at begge journalister står i urede, og ved ikke hvordan de skal formidle nyheden. De vælger begge to at beskrive deres situation, og derved den situation som hele den vestlige verden stod i. Man kan som læser dermed bedre identificere sig med artiklerne, og den fanger derfor læseren bedre. Begge artikler har en udpræget pathos appel, som virkelig appellere til læserens følelser, ved at man som læser bliver grebet af nyheden, og man identificere sig således med ofrene.

Der er dog gradsforskelle. Berlingske Tidendes artikel er mere dramatisk og personorienteret i sin dækning. Artiklen fremstår mere pathosfyldt i sit indhold, ved at beskrive børn der græder og tusinder af dræbte. Man føler, specielt i denne artikel, en medfølelse med ofrene, da man selv bliver taget ned på gaden, og oplever situationen, som om at den forgik i nuet. Politikens artikel har derimod en mere afstandstagende pathosappel, i sin helhed via artiklens forsøg på en objektiv dækning. Politiken har en kronologisk bevægelse fra det konkrete fysiske sted ud til resten af USA, og derefter ud i en fjernere kontekst med internationale perspektiver omkring hvad terrorangrebet får af konsekvenser for eftertiden. Således er der analyseret et konkret eksempel på de danske mediers formidling af terrorbegivenheden i New York, hvor det tydeligt ses, at mediernes fremstilling af begivenheden blev fremstillet meget pathosfyldt.

Medierne fortolker vores hverdagsopfattelse

Som det vil fremgå af dette afsnit, så er medierne i dag en grundlægende fortolker af vores hverdags opfattelse. Det er tidligere blevet nævnt, at mediekommunikationshastigheden, som følge af den teknologiske udvikling, er blevet langt hurtigere. Der er dog ikke blevet redegjort for, at medierne også påvirker vores opfattelse af hændelser.

Da medierne den 5. oktober 2001 rapporterede om et dødsfald grundet miltbrand, som havde været placeret på et computertastatur, og efterfølgende igangsatte en diskussion om risikoen for bioterrorisme, blev folk voldsomt bekymrede. I Danmark blev flere posthuse hver eneste dag lukket grundet ransagninger af posthuse, for at undersøge breve for milt angreb, eller butikscentre blev evakueret grundet tabt mel. Selv om der samlet set i verden kun blev fundet fire breve, som havde

Side 10

DHO - Terror og Medier

Side 9 af 16

9 indeholdt hvidt pulver. Alle fire breve var fundet på det samme posthus i USA. Verden blev altså ramt af biologisk terrorisme alligevel. Ganske vidst ikke praktisk talt, men i form af det fiktionsdrama, som medierne formåede at bringe os i. Konkret kom det til at koste den danske stat

                      8
millioner af danske kroner.

I de tre uger hvor panikken havde spredt sig blandt befolkningen, havde politikkerne alvorligt talt overvejet at bevillige 50-100 millioner danske kroner til et laboratorium, der kunne bruges til at lave biologiske diagnoser. Bevillingen blev ikke givet, men til gengæld besluttede den daværende regering at sikre beredskabet ved et eventuelt terrorangreb på Dansk grund. [9] Dette indgreb fra regeringen understreger den kollektive angst for terror, som medierne havde været med til at skabe i det danske samfund. Således kan det konstateres, at medierne er grundlægende fortolker af vores opfattelse af virkeligheden, og at de derved påvirker os til at handle på en bestemt måde.

De interaktive medier - mulighed for at fremtvinge en holdning

Som et af de forrige afsnit konkluderede, så er udbredelseshastigheden kraftigt forøget. Denne forøgelse er med til, at nyheder kan blive sendt rundt til hele verden på meget kort tid, og der er således mulighed for at dække mange nyheder. Det siger næsten sig selv, at det er umuligt at dække samtlige nyheder, og der må således ske en udvælgelse af den samlede informationsstrøm. Denne udvælgelse af nyhedsstrømmen sker af såkaldte gatekeepers, hvis opgave altså er at bestemme, hvilke nyheder der er værd at offentliggøre. Som det tidligere afsnit kunne konstatere, så påvirker medierne i høj grad vores virkelighedsopfattelse. Mediernes gatekeepers har således stor indflydelse på, hvad der optager befolkningen, og har derved en dagsordensættende funktion. [10]

De teknologiske udviklinger, der gennem tiden er kommet til, har også på nyhedsområdet betydet, at der er sket et skift på informationskilderne. I en statistik fra ”samfundsstatistik 2007” viser det sig, at flere og flere personer har internettet som deres primærkilde til informationer. Det betyder, at gatekeepernes og journalisternes kontrol med hvad der kommer ud, bliver mindre og mindre. I stedet bliver der åbnet op for et forum, hvor læserne kan reflektere over nyheder og efterfølgende udtrykke sin egen holdning. Den tidligere envejskommunikation er således erstattet af en tovejskommunikation. Derved er mediernes manipulerende måde at forvalte nyhederne på, som f.eks. den franske sociolog Pierre Bourdieu påstår, blevet mindre betydeliggjort. [11]

8

Qvortrup, Lars mfl., ”Mediernes 11. september”, side 118-121

9

Det danske samfunds indsats og beredskab mod terror. Udgivet af statsministeriet

10

Hansen Thorndal, Morten: Sociologi, side 140-141

11

Hansen Thorndal, Morten: Sociologi, side 177-179

Side 11

DHO - Terror og Medier

Side 10 af 16

10

Anthony Giddens fokuserer i sine teorier på en øget refleksivitet. Han mener, der er en klar sammenhæng mellem den øgede refleksivitet og opløsningen af tid og rum, da grunden til at refleksiviteten er blevet et centralt element i nutiden, er udviklingen indenfor medierne. Det er med mulighed for lagring af informationer, denne omtalte refleksivitet skabes, og denne er blevet mulig på grund af udviklingen inden for massekommunikationen. Det er altså i den mængde af information, samfundet kan gemme og dermed i fællesskab konstant refererer til, at refleksiviteten skabes. Hovedsagligt er det i dag internettet, der skaber refleksiviteten, som ifølge Giddens karakteriserer vores samfund. [12] Hvor datidens eneste måde at videregive informationerne var gennem aviserne, som skabte en fortolkning som havde lang levetid, skaber de moderne kommunikationsmidler, mulighed for hurtigt at få nye vinkler og fortolkninger, som man konstant kan reflektere over. Tovejskommunikationen giver derved mulighed for, at kunne reflekterer over afsenderens budskab, og efterfølgende give en anden mening, fortolkning og vinkel på den enkelte sag.

Den teknologiske udvikling har således medført, at udbuddet af gatekeeperne er forøget, hvilket betyder, at gatekeepernes kontrol med hvad der skal være dagsordensættende, er blevet formindsket. Derved mindskes risikoen for, at disse manipulerer med befolkningen, og frembringer et forsnævret syn på sagen. Derimod giver de interaktive medier mulighed for, at alle kan ytre sig, og fremmer dermed demokratiet og mindsker muligheden for, at enkelte gatekeepere kan påvirke befolkningens opfattelse af f.eks. terror, som det blev set med terrordækningen af den 11.

september.

12

Hansen Thorndal, Morten: Sociologi, side 185

Side 12

DHO - Terror og Medier

Side 11 af 16

11

Konklusion

Medierne er i det senmoderne samfund grundlæggende for vores fortolkning og opfattelse heraf.

Den teknologiske udvikling har muliggjort en opløsning af tid og rum, og resulterer dermed i, at befolkningen kan blive informeret, om alt hvad der sker i verden. Medierne er en forretning, som skal tjene penge, og udvælger derfor nyheder med størst mulig seertal. Da den 11. september og de efterfølgende terrorbegivenheder har vist sig at kunne tiltrække milliarder af seer, fokuserede medierne naturligvis på disse.

Den massive billedbrug og de virkemidler som medierne brugte til at belyse terrorangrebet, påvirkede i den grad befolkningens opfattelse af terror. Medierne spillede på nogle klassiske tangenter, hvad angår menneskelige påvirkning, ved at opstille følelsesladede beskrivelser og dramatiske sproglige billeder. Selv om terrorangrebet forgik over på den anden side af Atlanten, formåede medierne alligevel at bringe den til Danmark, og skabte således en frygt blandt befolkningen som det eksempelvis viste sig ved mediernes miltbrandsepidemi. I en kaotisk tid hvor ingen kunne se hoved og hale på noget, forsøgte medierne at gøre det uforstående forståeligt, ved at sammenligne kaoset med tidligere katastrofer, for at gøre det ubegribelige begribeligt.

Konsekvensen heraf var en kollektiv sammenligning og sidestilling med Japanernes angreb, som medførte, at terroraktionerne blev omfattet som en krigshandling, nøjagtig ligesom angrebet på Pearl Harbor, og at krigshandlingen derfor måtte besvares med en krigserklæring, og således følges op med nye krigshandlinger.

Mediebilledet var ikke entydigt omkring terrorangrebet, da der var en betydelig forskel i måden de enkelte nationer formidlede begivenheden på. Afhængig af den historiske baggrund, forholdt medierne sig enten analytiske og komparative, eller medfølende og chokerede til angrebet. I de danske medier forholdt man sig meget emotionelle overfor begivenheden, som det ses i de to artikler fra henholdsvis Berlingske Tidende og Politiken, mens de i de russiske medier, forholdt sig analyserende og komparative til begivenheden.

Som følge af den teknologiske udvikling har befolkningens informationskilder skiftet. Der er i stigende grad kommet fokus på de interaktive medier som kilde til information. Dette skift har medført, at der ikke længere i lige så høj grad, er mulighed for at påvirke befolkningens opfattelse af en sag som eksempelvis terror, da udbuddet af gatekeepers er forøget.

Side 13

DHO - Terror og Medier

Side 12 af 16

12

Perspektivering

Den medieformidlede iscenesættelse af begivenhederne som de fandt sted den 11.september, har tydeligt sat sig i folks bevidsthed, og har nærmest fået ikonisk karakter. Billederne af de to tvillingetårne som eksploderer og styrter sammen, er blandt den vestlige befolkning meget populærere. Ikke forstået på den måde, at angrebet vakte nogen form for glæde. Det skal i stedet forstås på den måde, at de sammenstyrtede tårne i dag symboliserer en sørgelig tragedie, som hele den vestlige verden forholder sig emotionelt til. Denne pathosfyldte opfattelse, og den tiltagende foragt for terrorister fra befolkningens side, som unægteligt er en konsekvens af mediernes håndtering af katastrofen, har fra en politisk synsvinkel sidenhen været nødvendigt at forholde sig til. Nogle politikere har direkte udnyttet mediernes påvirkning af befolkningen, mens andre har været nødsaget til at ændre deres måde at udtrykke sig på.

Mediernes emotionelle påvirkning, blev eksempelvis udnyttet af den tidligere britiske premierminister Tony Blair i sin tale ”Speech at the Lord Mayor´s banguet”. Talen var primært adresseret til den britiske nation, og skulle ikke alene overbevise befolkningen om, at han til trods for den megen kritik han havde fået, stadig var god nok. Talen skulle ligeledes overbevise befolkningen om, at det var en god ide at indgå i et tæt samarbejde med USA, og at Storbritannien derfor skulle medvirke aktivt i den igangværende Irak krig. Blair trak derfor terrorangrebet fra den

11. september ind i sin tale, og udnyttede mediernes beskrivelse af denne, til at frembringe de daværende følelsesladede tanker omring begivenheden, ved stor brug af pathos i sin argumentering.

Mediernes emotionelle påvirkning kom også til at påvirke en anden britisk politiker, som skulle argumentere for det modsatte. Denne politiker var Robin Cook, som gennem sin politiske karrierer, havde været en mand som havde været udpræget idealist. Der herskede næppe nogen tvivl om, at han mente, at USA havde grebet tingene forkert an, og at man i stedet skulle have forsøgt at løse konflikten på en anden måde, end ved at erklære krig. Han stod dog i et dilemma, da han skulle argumentere for dette. Han kunne ikke uden videre kritisere USA, da dette ville have været det rene politiske selvmord. På samme måde som det ville være hvis Socialdemokratiet i Danmark førte en løs indvandrerpolitik, da der blandt den danske befolkning for tiden er en kritisk holdning overfor indvandrere. Cook forsøgte i stedet i sin tale ”Resignation speech”, at anvende en udpræget logosappel samt styrke sin egen ethos.

Selvom Robin Cooks tale var langt bedre argumenteret end Blairs, så må det nok anses som værende fakta, at Blair opnåede størst tilgang til sine synspunkter, Storbritannien gik jo trods alt som bekendt med ind i krigen, og spillede en aktiv rolle. Blairs store tilgang skyldtes formentlig, at

Side 14

DHO - Terror og Medier

Side 13 af 16

13 der var en stor medfølelse blandt befolkningen overfor USA, som medierne havde været med til at skabe, og som Blair udnyttede på fornemmeste vis.

Side 15

DHO - Terror og Medier

Side 14 af 16

14

Litteraturliste

Primærkilder:

Bøger:

- Hansen Thorndal, Morten: Sociologi. 2. udg. Columbus, 2011. (Bog)

- Qvortrup, Lars og Lars Erslev Andersen mfl.: Mediernes 11. september. 1. udg. Gads Forlag,

2002. (Bog)

Artikler:

- Høi, Poul: "Og hele månen blev som blod...". I: Berlingske Tidende, , Sektion: 1, s.

2-6 (Artikel)

- Stein Pedersen, Jes: Terrorangreb på USA: Tv-vidne: Da Vestens almagt sank i grus. I:

Politiken, , Sektion: 1, s. 10-13 (Artikel)

Internetsider:

- Afghanistan: Back When It All Began. Udgivet af Anthony Summers & Robbyn Swan.

Internetadresse:

http://anthonysummersandrobbynswan.wordpress.com/2011/10/12/afghanistan-back-when-it-
all-began/ - Besøgt d. (Internet)

- Det danske samfunds indsats og beredskab mod terror. Udgivet af statsministeriet.

Internetadresse: http://www.stm.dk/publikationer/terror/Kap5.htm - Besøgt d.

(Internet)

Sekundærkilder:

Bøger:

- Pittelkow, Ralf: Efter 11. september - vesten og islam. 1. udg. Linhardt og Ringhof, 2002.

(Bog)

- Schmidt Grandild, Dorte og Jens Haaning: Medier i Dansk. 1. udg. Systime, 2011. (Bog)

- The Iraq war. Prytz Clausen, Birgitte: I: Politics in a Global Wordl. 1. udg. Systime, 2009.

side 62-75. (Afsnit i bog)

Artikler:

- Danskerne frygter ikke terror. Udgivet af Avisen.dk. Internetadresse:

http://avisen.dk/danskerne-frygter-ikke-terror_129696.aspx - Besøgt d. (Internet)

Side 16

DHO - Terror og Medier

Side 15 af 16

15

- Husted, Poul : USAs værste mareridt blev til virkelighed. I: Politiken, , s. 1-1.

Internetadresse: http://politiken.dk/udland/ECE15707/usas-vaerste-mareridt-blev-til-
virkelighed/ Besøgt d. (Artikel)

Internetsider:

- Beckett, Andy: The making of the terror myth. I: theguardian, , s. 1-1.

Internetadresse: http://www.guardian.co.uk/media/2004/oct/15/broadcasting.bbc Besøgt d.

(Artikel)

- Den amerikanske terrorpakke. Udgivet af Regin Schmidt, Ph.D. Internetadresse:

http://www.emu.dk/gym/fag/hi/noter/regin.htm - Besøgt d. (Internet)

- Massekommunikation. Udgivet af studieabc. Internetadresse:

http://studieabc.dk/index.php?option=com_content&view=article&id=120&Itemid=115 -

Besøgt d. (Internet)

- Terrorisme efter 11. september 2001. Udgivet af Danskernes akademi. Internetadresse:

http://www.dr.dk/DR2/Danskernes+akademi/Filosofi_Tro_Historie/Terrorisme_efter_11_sep

_2001.htm - Besøgt d. (Internet)

- Terrorisme før 11. sep. 2001. Udgivet af Danskernes akademi. Internetadresse: -

http://www.dr.dk/DR2/Danskernes+akademi/Filosofi_Tro_Historie/Terrorisme_foer_11_sep_

2001.htm - Besøgt d. (Internet)

- World Trade Center - New York City . Udgivet af Globalsecurity.

Internetadresse:http://www.globalsecurity.org/eye/wtc.htm - Besøgt d. (Internet)

Side 17

DHO - Terror og Medier

Side 16 af 16

16

Bilag

»Og hele månen blev som blod...«

Berlingske Tidende 12 september 2001, 1. SEKTION side 2

Terrorangreb på USA: Tv-vidne: Da Vestens almagt sank i grus