Ditte Menneskebarn af Martin Andersen Nexø

Side 1

1

Indholdsfortegnelse

Indledning 3 - 4

Hovedafsnit 1 5 - 7

Hovedafsnit 2 8 - 9

Konklusion 10

Litteraturliste 11

Bilag 12

Indledning

Til denne danskopgave har jeg valgt at læse og fortolke Ditte Menneskebarn af Martin Andersen Nexø [1]. Jeg valgte bogen, fordi det er en spændende bog på mange områder.

Bogen foregår i begyndelsen af 1900-tallet. I bog et En Barndom [2] skildres Ditte som det glade lille barn, der erobrer alle med sit store hjerte. Hun bliver født som et uægte barn, og bliver derfor straks udstødt af samfundet. Hendes far køber sig fri, mens moderen efterlader Ditte hos bedsteforældrene. Efter bedstefaderens død passer hun sin bedste i et par år, indtil Dittes mor Sørine beslutter sig til, at hun kan bruge hende til at passe sine børn. Da Sørine bliver fængslet for at have dræbt bedstemoderen, er Ditte mor i huset, og det er her den anden bog, Lillemor, begynder. Her i andet bind passer Ditte børnene og hendes stedfar, den godmodige Lars Peter, med stor omsorg. Familien flytter på grund af moderens fængsling til Lejet, som bliver styret af kromanden. I den tredje bog Syndefaldet kommer Ditte til Bakkegården for at tjene, og her møder hun Karl, som hun en nat hengiver sig til af medlidenhed. Og så begynder syndefaldet. Hun bliver gravid og sendes hjem, udstødt af samfundet. Bog 4 begynder med et digt [3], i

1

Litteraturen veje, side 236. Martin Andersen tog efternavnet Nexø i 1894.

2

Ditte Menneskebarn (DMB), Bind 1, side 6. Fandt her alle 5 bogtitler.

3

Se bilag 1

Side 2

2 modsætning til de 3 første bøger, hvor Nexø dedikerede det hele til sin mor. I Skærsilden har Nexø ændret fortællestil, det handler nu om arbejdernes vilkår. I den sidste bog, Mod Stjærnerne, handler det mere og mere om Karl og de andre arbejderes kamp mod kapitalisterne. Bogen slutter med, at Nexø gør Dittes plejesøn til en martyr, alt imens han lader Ditte dø af en hjertesygdom.

Ditte Menneskebarn er sammen med Pelle Erobreren en af de danske kulturskatte.

Grunden til, at jeg valgte den mindre omtalte bog Ditte menneskebarn, er, for det første, fordi bogen blev skrevet i en tid med store omvæltninger i forfatteren Martin Andersen Nexøs liv. Imellem den første bog og den anden bog, brød Nexø med socialdemokratiet og blev kommunist [4]. I årene der fulgte, blev han glødende kommunist. Jeg vil derfor undersøge, hvordan Martin Andersen Nexøs politiske holdning påvirkede Romanen.

For det andet et det en spændende fortælling rent historisk. I bogen skildrer Nexø samtidens kvindebillede, og det på et tidspunkt, hvor der næsten ikke fandtes nogle kvindelige forfattere, i hvert fald ikke fra det sociale lag som Nexø tilhørte. Det ville en arbejdende kvinde slet ikke have haft tid til.

Derfor er bogen også en vigtig historisk skildring for de kvinder, der ikke selv kunne fortælle om deres vilkår. Derfor vil jeg undersøge, hvordan Ditte repræsenterede kvindebilledet datidens kvindebillede.

Hvordan har Nexøs politiske holdninger påvirket Romanen?

Socialisten og Kommunisten Martin Andersen Nexø

Martin Andersen blev født som det fjerde barn ud af 11 i 1869 [5]. Kun 5 af disse børn formåede at overleve deres tiende år. Faderen var en fattig stenhugger og moderen var trappevasker og avisomdeler imellem de 11 fødsler. Nexø har fra den tidligste barndom afskyet sin far, fordi han drak [6], dette nævnes af ham selv flere gange i første halvdel af Erindringer I. Indtil Martin var 8 år, boede de i et københavnsk fattigkvarter. Faderen besluttede så at flytte familien til Nexø på Bornholm. I de følgende år på Bornholm blev faderen ansat som entreprenør og tjente flere penge end før. Efter et eller to år købte

4

Alt er som bekendt erotik, side 337.

5

Litteraturen veje, side 236.

6

Erindringer I, Et lille kræ.

Side 3

3 faderen en grund og byggede familien et flot hus med egen flagstang [7]. Martin får således en god opvækst med en ordentlig uddannelse. Da han får sit første rigtige gennembrud som forfatter i 1901 med Familien Frank, siger Nexø sin lærerstilling op og satser på sit forfatterskab. Med Pelle Erobreren fra 1906 til 1910, etablerer Nexø sig som en af de mest anerkendte danske forfattere [8], og bliver samtidig velhavende fra

bogsalget. Da Nexø døde i 1954^{4} var han en meget velhavende mand.

At Nexø af samtiden og i dag betragtes om proletardigter, er derfor ikke helt korrekt.

Det var derfor kun i få år af barndommen at Nexø oplevede at være proletar [9]. Men de få års fattigdom måtte have gjort et stort indtryk på Nexø for de skulle senere hen få stor betydning for hans liv. Takket være de få års fattigdom, fik Nexø et indblik i de fattiges verden, som næsten ingen andre af samtidens forfattere havde.

I de fleste af sine bøger udtrykker Nexø klart sine politiske holdninger. Forskellen på Ditte Menneskebarn er, at den blev skrevet på et tidspunkt hvor Nexø skiftede politisk side. Det er tydeligt for enhver, der læser Ditte Menneskebarn, at noget må have været sket, for Nexø ændrer pludselig på personernes måde at være på i romanen.

I En Barndom skinner Nexøs klare socialistiske synspunkter igennem. Her fordømmer han befolkningen for at udstøde de fattige. Det er i bog 2 at forandringen sker, nu vil han ikke længere hjælpe de fattige, men styrte kapitalisterne. Ditte bliver nu et instrument i Nexøs hænder; hun skal nu tjene et politisk formål. I bog 2, kapitel 9, er Familien flyttet til Lejet, hvor alt bliver styret af kromanden. Nexø bruger kromanden som symbol på kapitalismen, og lejets fiskere som den danske befolkning. Gennem kromanden viser Nexø sin foragt for befolkningen, som ikke tør styrte kapitalisterne.

Det er dog ikke før i bog 4, kapitel 5; Ladegildet, at Nexø gennem kromanden siger sin mening: I gnubbede jer sommetider der hvor selen gnavede, men I fandt jer dog i den.

Og var I mon ikke glade for slaveriet alligevel [10]?

Det er fra bog 4, Skærsilden, at den virkelig store forandring sker. Nu er Ditte og de andre personer i bogen marionetter, som styres af Nexøs forgodtbefindende. En af disse marionetter er Karl. I de sidste to bøger kommer Karl igen ind i Dittes liv. Karl er ikke

7

Alt er som bekendt erotik, side 38-39.

8

Ditte Menneskebarn, bind 1 og 2, bagsiden. Nexø er den anden mest oversatte danske forfatter.

9

Proletar betyder på betyder på latin en person fra den laveste klasse.

10

Ditte Menneskebarn, bind 2, side 43.

Side 4

4 længere den religiøse og svagelige dreng, han var på Bakkegården. Karl overtager nu rollen som Nexøs politiske talerør.

Det vigtigste tegn, på at Nexø bryder med socialdemokratiet kan findes i en af Karls taler [11]. I denne tale fordømmer Nexø socialisterne gennem Karl, Morten og Pelle [12], som står for Nexøs tidligere socialistiske tro. I den femte bog, Mod Stjærnerne, skriver Nexø næsten kun politisk parlør. Nexø skriver tit om Karls mange møder og demonstrationer.

I slutningen af bogen gør Nexø, Dittes plejebarn Peter til arbejderbevægelsens martyr, da han dør imens han samler kul ved togbanen. Her bruger Nexø igen Karl, som talerør, og giver kapitalisterne skylden. Se, nu står byen på hovedet; de vader i ædelt savl over den lille knægt – og det er dog dem der har myrdet ham. Å, om vi turde rejse floden og lad den skylle ordentlig rent [13]. Ved denne samtale mellem Morten og Karl, siger Morten, at der snart ikke skal meget til før arbejderne rejser sig, men at politiet og regeringen har taget deres forholdsregler. Igen opfordrer Nexø arbejderne til at gøre oprør mod kapitalisterne. Nexø er her i slutningen af bogen så opsat på at omvende læseren, at han glemmer at skrive særlig meget om Ditte, der er ved at dø. Nexø er så påvirket af sine politiske holdninger, at det ødelægger romanens slutning og romanen som en helhed.

Hvordan repræsenterede Ditte datidens kvindebillede?

I starten af 1900-tallet blev et uægte barn anset som en skamplet. Da Ditte kommer til verden, er hun allerede på forhånd udstødt af samfundet, som Nexø selv skriver; En

uting var hun, en plet på det stræbsomt ordnede samfund^{14}. Der var dog forskel på land

og by. På landet var børn født uden for ægteskabet en sjældenhed, kun 7% af alle børn var uægte [15], mens i storbyer var 25% [13] født uden for ægteskabet. Dittes barndom viser tydeligt den udelukkelse af samfundet et uægte barn oplevede. Hun bliver udelukket fra

11

Ditte Menneskebarn, bind 2, side 223.

12

Personer i bogen Pelle Erobreren også skrevet af Martin Andersen Nexø.

13

Ditte Menneskebarn, bind 2, side 351

14

Ditte Menneskebarn, bind 1, side 23.

15

Ung i 1900, side 53

Side 5

5 de andre børns leg, ikke fordi børnene ikke ville lege med hende, men fordi forældrene forbyder deres børn det.

Beskrivelsen af Ditte som den omsorgsfulde husmoder, der tager sig godt af både børn og hjem, er Nexøs perfekte kvindebillede.

Romanen var i begyndelsen dedikeret til Nexøs mor, som var en stærk kvinde. Hun var oprindeligt forbillede for Ditte Menneskebarn. Nexø skriver selv i sine erindringer om sin moder; Hun var af en sej natur, udrustet med en ukuelig virketrang og udholdenhed [16]. Det er ofte sådan Nexø beskriver Ditte i Romanen.

Ditte varetager lige fra begyndelsen moderskabets funktioner. Alligevel bliver moderrollen en forbandelse for hende, og for de mange andre kvinder i romanen.

Igennem hele romanen introducerer Nexø læseren for mange rystende kvindeskæbner.

De har alle lidt på grund af samtidens normer; der er Karen Bakkegård, som bliver tvunget til ægteskab af forældrene, og kromandens kone, som bliver banket ihjel af sin mand. Ditte bliver et symbol på proletarkvindens evige kamp.

Ditte er ikke en typisk kvinde fra starten af 1900-tallet, faktisk er hun meget atypisk.

Hun fravælger flere gange ægteskabet, og hun nægter at gifte sig med Karl, selvom det ville genoprette hendes position i samfundet. Ditte nægter at gifte sig med Karl, fordi hun elsker ham som en moder, ikke som en kone, og hun kan desuden ikke se noget galt i det, hun og Karl har gjort. Det er derimod Karl, der opfatter det seksuelle som en end synd. Beboerne ved Lejet fordømmer Ditte, fordi hun vælger sin frihed, frem for at blive gift. Ditte tager derfor til storbyen for at blive en af mængden, og det lykkes så

nogenlunde. Hun bliver tjenestepige, et erhverv som dengang blev bestredet af 1/3 af

                     17
alle de arbejdende kvinder .

Ditte ligner på mange måder kvinderne fra sin samtid, hun er nemlig meget naiv, hvad angår politik og verdensbilledet. Hun går hjemme i sin egen lille verden og passer børn og hjem.

At en kvinde måtte bære arbejdsbyrden alene for familien, var ikke unormalt dengang.

Mange familier måtte leve for kvindens løn, fordi manden drak sin op, eller som i Dittes tilfælde hvis der ingen mand var [18]. Som for så mange andre kvinder var det en opslidende situation, fordi forpligtelsen til at forsørge familien, gjorde det umuligt at

16

Erindringer, side 16

17

Ung i år 1900, side 39.

18

Analyser af danske romaner, side 58.

Side 6

6 varetage moderrollen. Ditte forsømmer sine børn for at få mad på bordet. Hun slider sig selv op både fysisk og psykisk. At Ditte til slut, dør af et for stort hjerte skal ses i overført betydning. Hun kunne simpelthen ikke holde ud, at være væk fra sine børn.

Ditte bliver derfor et symbol på de mange lidelser datidens kvinder måtte gennemgå, netop fordi de er kvinder. Som Nexø selv siger: Hun er de manges – og de undertryktes

Moder, og derfor menneskehedens moder^{19}.

19

Taler og Artikler III, 1955, side 207.

Side 7

7

Konklusion

Da jeg begyndte på den dansk opgave stillede jeg mig selv 2 spørgsmål som jeg fandt interessante. 1. Hvordan Nexøs politiske holdninger påvirkede romanen? 2. Hvordan Ditte repræsenterede datidens kvindebillede?

Jeg fandt ud af at Nexøs politiske holdninger havde en stor påvirkning på romanen.

Nexø ændrer på hele handlingsforløbet, og romanen går fra at være en fortælling om ung piges kamp i hverdagen, til at handle om arbejderbevægelsen og demonstrationer mod kapitalismen.

Jeg kom frem til at Ditte repræsentere sin samtids kvinder godt. Hun repræsenterer proletarkvindens kamp mod samfundet.

Hun er den undertryktes moder og et symbol på de mange lidelser datidens proletarkvinder måtte gennemgå. Men hun repræsentere samtidig også alle datidens stærke kvinder, som kæmpede hver dag for at forsørge familien.

Hun er menneskehedens moder.

Side 8

8

Litteraturliste

1. Analyser Af Danske Romaner 2, Holstebro 1977.

2. Dansk litteraturhistorie 4, Politikens Forlag 1977.

3. Elster, Torolf: Vort eget århundrede, København 1966.

4. Fris, Lilli: Ung omkring 1900, København 1969.

5. Haugan, Jørgen: Alt er som bekendt erotik, København 1998.

6. Kilder til levestandarden , København 1974.

7. Fibiger, Johannes: Litteraturens Veje, København 1994.

8. Nexø, Martin Andersen: Ditte Menneskebarn, bind 1 [20]. Viborg 1995.

9. Nexø, Martin Andersen: Ditte Menneskebarn, bind 2 [21]. Viborg 1995.

10. Nexø, Martin Andersen Erindringer I, Holstebro 1999.

11. Nexø, Martin Andersen Erindringer II, Holstebro 1999.

20

Se bilag 2.

21

Se bilag 3.

Side 9

9

Bilag

1. ,, Du som lagde hjærtet gløden blot for verdensrummets kulde haaber du endnu bag døden? ”

2. Ditte Menneskebarn bind 1 består af følgende bøger;

1. En Barndom, 2. Lillemor, 3. Syndefaldet.

3. Ditte Menneskebarn bind 2 består af følgende bøger;

4. Skærsilden, 5. Mod Stjærnerne.