Et nyt liv uden Facebook | Analyse

Side 1

Guldnoter til kronik om ”Et nyt liv uden Facebook”

EN HJÆLPENDE HÅND .............................................................................................. 1 TRIN FOR TRIN-VEJLEDNING ............................................................................................. 1 OPGAVEFORMULERINGEN ....................................................................................... 1 EN DISKUSSION AF SYNSPUNKTERNE I TEKST 2 ..................................................................... 7 TEMAET ...................................................................................................................... 1 PUNKTERNE ................................................................................................................. 2 TEKST 2: ”ET NYT LIV UDEN FACEBOOK” ............................................................................ 2 Fakta om teksten ................................................................................................. 2 SYNSPUNKTER I TEKST 2 [REDEGØRELSE] ................................................................ 2 SÅDAN SKAL DU REDEGØRE ............................................................................................. 2 FIRE HOVEDSYNSPUNKTER ............................................................................................... 2 Vi er blevet afhængige af Facebook .................................................................... 2 Sociale medier ødelægger den politiske debat .................................................... 3 Facebook giver overfladiske sociale relationer ................................................... 3 Det er ikke længere hipt at være på Facebook .................................................... 3 ARGUMENTATIONSFORMEN [KARAKTERISTIK] ....................................................... 4 SÅDAN KAN DU SKRIVE DIN KARAKTERISTIK ......................................................................... 4 ARGUMENTATIONSFORMER I TEKST 2 ................................................................................ 4 Logisk opbygning af argumenter ........................................................................ 4 Subjektive argumenter ........................................................................................ 5 Sproglige og retoriske virkemidler ....................................................................... 5 Samlet om argumentationsformen i teksten ...................................................... 6 DISKUSSION ............................................................................................................. 7 HVORDAN SKAL DU DISKUTERE? ....................................................................................... 7 Fremstillingen af os selv på de sociale medier ..................................................... 7 De sociale mediers betydning for vores sociale relationer .................................. 8 Konsekvenser for den offentlige, politiske debat ................................................. 9 ANDRE PERSPEKTIVER TIL DISKUSSION ................................................................................ 9

Postmoderne identitet/attituderelativisme ......................................................... 9

Sproget og tonen i den politiske debat .............................................................. 10 Tip: For at springe til et afsnit i guldnotatet, klik da på overskriften i indholdsfortegnelsen

Side 2

1

En hjælpende hånd Opgaveformuleringen

Guldnotatet er en indsamling af alle de synspunkter, argumenter, pointer og citater, vi finder, det kunne være relevant at komme ind på i kronikken. Du kan umuligt bruge alle notaterne i din kronik, og dette er heller ikke meningen. Du skal derimod benytte noterne som inspiration til at komme i gang med din egen opgave.

NB: Husk, at du til eksamen selv skal være i stand til at lave opgaven uden hjælp fra vores notepapir. En god idé er derfor selv at prøve at lave analysen af teksten, inden du anvender noterne herunder. På den måde kan du også finde ud af, hvad du finder svært og arbejde ekstra grundigt med dette.

Trin for trin-vejledning

Hvis du gerne vil have et større overblik over, hvordan man skriver en kronik på STX, har vi lavet en trin for trin-vejledning til kronik, der går igennem kronikskrivningen fra start til slut. Vejledningen viser dig, hvordan du bygger opgaven op, og hvilke dele og elementer du skal have med.

Hent vejledningen til kronik her.

Opgaveformuleringen skal du forstå som den overordnede ramme for din kronik. Hvis du læser og forstår opgaveformuleringen rigtigt, giver den dig den struktur, som du skal bygge din opgave op om. På den måde er opgaveformuleringen en stor hjælp, når du skal skrive din kronik. Vi vil her vise, hvordan du skal forstå og bruge opgaveformuleringen til kronikken om ”Et nyt liv uden Facebook”.

Temaet

Temaet for din kronik står som det første i opgaveformuleringen.

Temaet er:

• ”Facebook og de sociale medier”.

De fleste af os har en Facebook-profil, som vi løbende opdaterer med spændende artikler, feriebilleder og personlige kommentarer.

Spørgsmålet er, om Facebook og andre sociale medier er et stærkt socialt fællesskab, som giver os let adgang til at følge med i vores venners liv og holdninger. Eller om det snarere er et rum for tom selviscenesættelse, der giver overfladiske relationer og falske glansbilleder af vores liv, som ingen af os alligevel kan leve op til?

Side 3

2

Punkterne

Med temaet om Facebook og sociale medier i fokus skal du skrive en kronik, der indeholder følgende tre punkter:

• En redegørelse for synspunkterne i ”Et nyt liv uden Facebook”

(tekst 2). Vi har her fundet fire hovedsynspunkter, som sammenfatter, hvad

• En karakteristik af argumentationsformen i tekst 2.

• En diskussion af synspunkterne i tekst 2.

Tekst 2: ”Et nyt liv uden Facebook”

Fakta om teksten

Forfatter: Claus Elholm Andersen, lektor ved Helsinki Universitet.

Genre: En kronik bragt i Jyllands-Posten 26. maj 2012.

Synspunkter i tekst 2 [redegørelse]

Sådan skal du redegøre

Det første, du skal gøre i din kronik, er at finde de væsentligste synspunkter i ”Et nyt liv uden Facebook” (tekst 2). Med din redegørelse skal du især sætte læseren ind i, hvad der er væsentligt i teksten i forhold til temaet om vores forhold til Facebook og sociale medier. Du skal altså finde Claus Elholm Andersens mest centrale synspunkter i teksten og sammenfatte dem på en neutral måde for din læser; dvs. uden at give udtryk for dine egne holdninger til teksten, men med dine egne ord. Redegørelsen er det fundament, som du skal bygge din karakteristik af argumentationsformen og din diskussion ovenpå.

Fire hovedsynspunkter

Claus Elholm Andersen i bund og grund mener i teksten. For hvert hovedsynspunkt har vi så fundet nogle undersynspunkter, som udbygger, hvad han mener. Hovedsynspunkterne er:

• Vi er blevet afhængige af Facebook

• Sociale medier ødelægger den politiske debat

• Facebook giver overfladiske sociale relationer

• Det er ikke længere hipt at være på Facebook

Vi er blevet afhængige af Facebook

Utænkeligt at melde sig ud af netværket

Claus Elholm Andersen har for nyligt deaktiveret sin Facebook-profil, og reaktionen på hans udmelding var voldsom:

”Flere af mine Facebook-venner udtrykte forfærdelse over min beslutning, som om at det, at jeg forlod Facebook, var det samme som døden. Andre kaldte beslutningen modig, mens en enkelt hånende skrev, at der ikke vil gå mere end et par dage, før jeg ville være tilbage igen.”

Side 4

3

Lettet over at droppe Facebook

Elholm Andersen var sikker på, at han ville få Facebook-abstinenser de første uger, fordi han var så vant til at tjekke sin profil flere gange om dagen, og fordi netværket var blevet en naturlig del af hans liv. Men sådan gik det ikke:

”Tværtimod følte jeg en uendelig lettelse, som om en byrde, som jeg slet ikke var klar over, jeg havde haft, var blevet løftet af mine skuldre.”

Sociale medier ødelægger den politiske debat

Vi læser kun artikler, vi selv er enige i

En af ulemperne ved Facebook er ifølge Claus Elholm Andersen, at vi ofte læser de nyhedsartikler og opslag, som vores venner linker til. Da der er stor sandsynlighed for, at vores venner har nogle af de samme politiske holdninger som vi selv, ender vi med kun at læse nyheder, som understøtter vores eget syn på verden.

”… det er […] den udvikling, der nok er farligst ved sociale medier som Facebook: At vi ender med kun at læse de nyhedshistorier, som vi på forhånd er enige i.”

Debatten går i stå

Denne ensretning i vores nyhedslæsning er en udfordring for den offentlige meningsdannelse og debat:

”Det fører til en yderligere polarisering af den politiske debat, hvor udvekslingen af forskellige synspunkter og den respekt, som den demokratiske debat forudsætter, er forstummet.”

Facebook giver overfladiske sociale relationer

Facebook-kontakter er ikke rigtige venner

Selvom mange af os har flere hundrede ”venner” på Facebook, så er der snarere tale om overfladiske bekendtskaber, som vi aldrig ville omgås i det virkelige liv.

”(…) det gik op for mig, at dem, som jeg kommunikerede mest med via Facebook, egentlig var nogen, jeg aldrig havde haft meget at gøre med i virkeligheden […] Og at to af mine bedste venner slet ikke var på Facebook, satte selvfølgelig også hele den digitale virkelighed med dens virtuelle venskaber i relief.”

De sociale medier gør os isolerede og ulykkelige

Ifølge Claus Elholm Andersen bruger vi de sociale medier til at konstruere glansbilleder af os selv som smukke, smarte og succesfulde mennesker, der har de rigtige venner og holdninger. I virkeligheden er det falske billeder, som ender med at gøre os mere ensomme og ulykkelige:

”Jo mere, man prøver at spille lykkelig, desto mindre lykkelig er man. Og nyere forskning i sociale medier peger på, at disse sociale medier faktisk er med til at øge den isolation, som mange føler.”

Det er ikke længere hipt at være på Facebook

De unge dropper Facebook

Begejstringen over de sociale medier er faldende, og især de unge mennesker er begyndt at droppe Facebook.

Side 5

4

”Sidste sommer oplevede Facebook for første gang, at antallet af brugere i USA faldt. Det samme er siden sket i Australien, og der er grund til at tro, at den trend vil bryde sig yderligere.” Logisk opbygning af argumenter Brugerne er blevet mere mistroiske over for Facebook

Claus Elholm Andersen oplever, at mange af hans bekendte og studerende ikke har den store tiltro til Facebook længere.

”De fleste udtrykker reservation og mistro, men er bange for at tage skridtet fuldt ud og droppe Facebook helt.”

Argumentationsformen [karakteristik]

Sådan kan du skrive din karakteristik

Du har nu redegjort for de væsentligste synspunkter i teksten, og du er nået til at karakterisere argumentationsformen. Dette kan du gøre ved at finde og analysere nogle karakteristiske typer af argumenter i teksten. Dvs. du skal vise, hvilke argumenter Elholm Andersen bruger, og karakterisere hvordan disse argumenter virker på læserne. Her vil vi vise dig nogle af de væsentligste argumentationsformer i teksten og analysere, hvordan de virker overbevisende på læseren.

Argumentationsformer i tekst 2

Én hovedpåstand og fem belæg

Claus Elholm Andersen opbygger sin tekst på den måde, at han har én hovedpåstand, nemlig at et liv uden Facebook er bedre og mere ægte.

(Dette understøttes af tekstens overskrift ”Et nyt liv uden Facebook”.

Overskriften på en tekst kan ofte give dig et fingerpeg om tekstens hovedargument). Dette argument understøttes af fem belæg, som

Elholm Andersen systematisk opremser i sin tekst:

- 1. Facebook rykker grænserne for privatlivets fred.

- 2. En Facebook-profil er en forsimplet og reduceret udgave af et individs personlighed.

- 3. Vi anskuer verden ud fra et sæt Facebook-briller, hvor oplevelser og tanker automatisk oversættes til opdateringer.

- 4. Den politiske debat går i stå.

- 5. Facebook-kontakter er ikke rigtige venner.

Appellerer til læserens fornuft (logos)

Denne måde at opbygge sin tekst på gør, at Claus Elholm Andersens argumentation bliver let og overskuelig for læseren at følge. Ved hjælp af sin fornuft og intelligens bringes læseren til at forstå Elholm Andersens budskab, og dermed er der tale om en logos-appel.

Side 6

5

Subjektive argumenter selv på Facebook. Derudover må vi formode, at han som lektor Teksten giver udtryk for personlige oplevelser og holdninger

Udgangspunktet for kronikken er Claus Elholm Andersens egne holdninger til og oplevelser med Facebook. Dette kommer til udtryk gennem en personlig sprogbrug, hvor han refererer til sig selv og sine tanker:

”Jeg må da også indrømme, at jeg havde regnet med, at jeg ville få abstinenser de første dage.”

”Jeg skal ikke udtale mig om, hvordan det kommer til at gå

Facebook nu […] Men for mig er boblen bristen.”

Denne subjektive fremstillingsform kan både forstås som en svag og en stærk måde at argumentere på:

• Svag argumentation: En meget subjektiv argumentationsmåde kan være problematisk, fordi den afhænger af, om læseren har tillid til skribenten eller ej. Hvis læseren ikke mener, at Elholm Andersen har ret i sine synspunkter, fungerer argumentationen ikke.

• Stærk argumentation: Den meget personlige måde at argumentere kan dog også virke stærk – på to måder:

- Identifikation: Læseren kan identificere sig med Elholm

Andersen, fordi han træder så tydeligt frem i teksten. Dette gør, at budskabet står stærkere for modtageren.

- Skaber etos: Claus Elholm Andersen indrømmer, at han selv har brugt mange timer på at skabe det perfekte billede af sig på et universitet udveksler erfaringer med mange andre undervisere og studerende. Det gør, at vi som læsere har lettere ved at få tillid til ham, fordi han ved, hvad han taler om.

Sproglige og retoriske virkemidler

Værdiladede ord understreger budskabet

I sin kronik gør Claus Elholm Andersen brug af en række værdiladede ord, som gør meningen i hans tekst endnu stærkere:

”Reaktionen på min udmelding var voldsom.”

”Flere af mine Facebook-venner udtrykte forfærdelse over min beslutning.”

”Jeg blev selvfølgelig overdænget med spørgsmål…”

Et kendt ordsprog siger, at overdrivelse fremmer forståelsen. Det kan også siges at gøre sig gældende her, hvor Elholm Andersen skærper sine argumenter ved at bruge ord, som får hans oplevelser og holdninger til at fremstå endnu stærkere.

Bruger et voldsomt billedsprog

Claus Elholm Andersen bruger flere gange i sin tekst et billedsprog, der knytter sig til død, sygdom og selvmord:

”… det, at jeg forlod Facebook, var det samme som døden.”

… jeg havde regnet med, at jeg ville få abstinenser de første dage.”

Side 7

6

”Jeg blev selvfølgelig overdænget med spørgsmål om, hvorfor jeg valgte at begå selvmord i de sociale medier.”

Dette valg af et meget voldsomt billedsprog bevirker, at Elholm Andersens synspunkt kommer til at stå endnu mere skarpt frem. Den underliggende pointe er, at vores besættelse af Facebook er problematisk, når vi sammenligner et liv offline med døden.

Flertalsargument giver falsk opbakning

I sin kronik gør Elholm Andersen brug af såkaldte flertals-argumenter, hvor han får det til at se ud, som om de fleste andre mennesker er enige i hans standpunkt:

”De fleste udtrykker reservation og mistro, men er bange for at tage skridtet fuldt ud.”

Flertalsargumenter er beregnet på at give ekstra kraft til afsenderens argument, fordi flertallet er enige med ham. Men da Elholm Andersen ikke nøjere redegør for, hvem det er, som bakker ham op, bliver flertalsargumentet en tvivlsom måde at styrke sin egen, subjektive holdning. dog, når han gør brug af flertalsargumenter og generaliseringer. Her Generalisering er ikke holdbar argumentation

I familie med flertalsargumentet er generaliseringen, som Claus Elholm Andersen også benytter sig af. En generalisering er et argument, hvor man på baggrund af enkelttilfælde drager en generel konklusion.

”… dem, der har mest travlt med at iscenesætte deres spændende og interessante liv på Facebook [var] tydeligvis dem, hvis liv savnede mest indhold.”

”Selvfølgelig er der tale om et falsk billede.”

Umiddelbart virker Andersens udtalelser som almene sandheder, som alle bør være enige i. Men denne måde at skære alle mennesker over én kam er ikke en holdbar argumentation. Fordi nogle Facebook-brugere savner indhold i deres liv, er det ikke rimeligt at konkludere, at alle gør det.

Samlet om argumentationsformen i teksten

Alt i alt er Claus Elholm Andersens tekst bygget op over en meget overskuelig og systematisk argumentationsform (én hovedpåstand og fem belæg), der appellerer til læserens fornuft. Derudover opbygger Elholm Andersen sin etos ved at tage udgangspunkt i personlige oplevelser og holdninger, som gør det lettere for publikum at identificere sig med ham. Elholm Andersens argumentation knækker forsøger han at vinde tilslutning til sit synspunkt ved at drage generelle konklusioner, som han ikke har belæg for, og det er ikke en hensigtsmæssig måde at argumentere på.

Side 8

7

Diskussion

Hvordan skal du diskutere?

I din diskussion skal du sørge for at fokusere på opgavens tema, nemlig ”Facebook og de sociale medier”. Du skal diskutere synspunkterne på dette tema i tekst 2 og argumentere for dine egne holdninger i forhold til temaet på en nuanceret måde. Du skal altså tage udgangspunkt i din redegørelse og karakteristik af tekstens synspunkter og argumenter og bruge dette som springbræt til en større diskussion af temaet. Din diskussion kan altså indeholde følgende:

• En diskussion, hvor du diskuterer og tager stilling til tekstens synspunkter på Facebook og andre sociale mediers indflydelse på vores liv og den offentlige debat.

• En mere selvstændig del, hvor du kommer med dine egne holdninger og perspektiver på problemstillingen.

NB: Husk hele tiden at argumentere for dine holdninger! Det er godt at være nuanceret i din diskussion og argumentere både for og imod.

En diskussion af synspunkterne i tekst 2

Du kan grundlæggende overveje følgende punkter og spørgsmål, som tager udgangspunkt i synspunkterne i tekst 2.

Fremstillingen af os selv på de sociale medier

Giver vores Facebook-profil et falsk billede af os selv og vores liv?

- Ja, de fleste af os uploader kun opdateringer og billeder, der viser os selv fra vores bedste side. Og ingen mennesker er udelukkende smarte, smukke og succesfulde.

- Ja, og det er et alvorligt problem, fordi især mange unge mennesker føler sig underlegne og mindre værd, når de bliver præsenteret for disse glansbilleder. Det kan i sidste ende føre til så alvorlige problemer som spiseforstyrrelser og mindreværdskomplekser.

- Ja, en Facebook-profil vil aldrig vise det fuldkomne billede af et menneske. Men unge i dag er eksperter i at begå sig på de sociale medier, så de kender godt spillereglerne.

- Nej, det giver ingen mening at forbinde de sociale medier med noget falsk eller uægte. En Facebook-profil er blot én måde at fremstille os selv blandt mange mulige i et postmoderne samfund, hvor der ikke er noget, som er mere ”ægte” eller ”virkeligt” end andet.

Er det en løsning at slette sin Facebook-profil, som Claus

Elholm Andersen har gjort?

- Ja, det er bevist, at mange mennesker i dag er afhængige af at tjekke deres Facebook-profil, og for dem vil det give en helt ny ro i tilværelsen, at de ikke hele tiden behøver at være online.

Side 9

8

- Ja, flere og flere mennesker dropper Facebook i dag, og mange steder knyttes det at være uden for de sociale medier sammen netværk.

med en sund, tilbagelænet tilværelse, hvor man er i balance med sig selv.

- Nej, for mange unge mennesker vil det at droppe Facebook betyde, at de afskærer sig selv fra det sociale liv, fordi det er her, de unge chatter, arrangerer byture, fester osv.

- Nej, det er ofte den ældre generation, der ser et problem i ny teknologi. Da tv’et og computeren kom frem, var mange også skeptiske, men disse nye medier har vist sig at være holdbare og menneske ansigt til ansigt.

nyttige på mange måder. - Ja, de fleste af os har flere hundrede ”venner” på Facebook, men Hvilke positive konsekvenser kan det have, at vi bruger så meget tid på vores Facebook-profil?

• Bedre selvforståelse. Især for mange unge mennesker kan deres leg med identitet og selviscenesættelse på de sociale medier betyde, at de bliver mere bevidste om, hvem de selv er, og hvad de kan.

• Læring. Vi bliver hele tiden bedre til at håndtere de sociale medier, og det kan vise sig at blive en gevinst i mange jobfunktioner, fordi de sociale medier bliver endnu vigtigere i fremtiden.

• Interessefællesskaber. Vha. de sociale medier bliver det lettere at finde frem til og etablere et fællesskab med mennesker, som har de samme interesser og livssyn som os selv. Det kan fx være en speciel fritidsinteresse, et politisk synspunkt eller et professionelt De sociale mediers betydning for vores sociale relationer

Giver Facebook og andre sociale medier nogle mere overfladiske venskaber?

- Ja, det kan ikke undgås, at vores kontakt med andre mennesker bliver mere distanceret og fjern, når den foregår over en skærm.

En virtuel samtale kan aldrig erstatte det at møde et andet det er et fåtal af disse, som vi rent faktisk ser og omgås i virkeligheden.

- Nej, vores kontakter på de sociale medier kan ofte være nyttige til at finde et job, en ny lejlighed eller nye bekendtskaber, men vi er godt klar over, at de ikke kan forveksles med rigtige venner.

- Nej, det at have mange venner og bekendte på Facebook er en god ting, fordi det giver os indblik i andre typer af menneskers liv.

Det betyder, at vi kan lære noget af vores Facebook-venner fra andre lande, kulturer, sociale lag osv., selvom det ikke er mennesker, vi normalt omgås til hverdag.

Side 10

9

Konsekvenser for den offentlige, politiske debat Postmoderne identitet/attituderelativisme

Betyder Facebook, at den politiske debat bliver ringere?

- Ja, som Elholm Andersen skriver, så læser vi stort set kun artikler, som vi på forhånd er enige i. Det giver ingen fornyelse eller liv til debatten.

- Ja, det er kun et fåtal af os, der bruger Facebook til at sætte os ind i politiske sager og modstandernes syn på verden. De fleste af os ser på sjove videoer og vennernes feriebilleder.

- Nej, sociale medier er en god mulighed for at stifte bekendtskab med folk med andre politiske holdninger end os selv. Det giver os en bedre forståelse for andre og dermed også bedre forhold for demokratiet.

- Nej, sociale medier og internettet i det hele taget gør, at mennesker overalt på kloden har bedre muligheder for at orientere sig og blive klogere. Det betyder, at ikke-demokratiske diktaturstater har sværere ved at opretholde deres magt i dag.

- Nej, de fleste politikere i dag har profiler på de sociale medier, som tusindvis af mennesker følger. På den måde bliver det lettere at sprede politiske budskaber og starte en offentlig debat.

Andre perspektiver til diskussion

Vi viser her et par perspektiverende punkter og eksempler, der går ud over tekst 2, og som du evt. kan bruge i din diskussion.

Vores identitet er relativ og flydende

I postmodernismen bliver begrebet attituderelativisme et vigtigt begreb, som dækker over en proces, hvor vi afprøver og udforsker vores identitet. Attituderelativismen kan ses som et opgør med det traditionelle samfund, hvor hvert menneske blev bedømt ud fra sin status ift. klasse, køn og erhverv. I dag kan man ikke længere tale om en bestemt kerne af identitet, men snarere en række af forskellige roller eller ’attituder’, som skifter alt efter sammenhængen. Fx er vores identitet ikke den samme i skolen, på arbejdet og derhjemme.

Facebook giver mulighed for at lege med vores identitet

Facebook og andre sociale medier kan netop ses som steder, hvor vi har mulighed for at lege og eksperimentere med vores identitet. Vi kan fx vælge at fremstille os selv som den overskuds-agtige type, der skriver om løbeture og hjemmebagt rugbrød. Vi kan også tage rollen som festaben, der tjekker ind på de hotte diskoteker med vennerne, eller den seriøse type, der poster links til nye artikler i Information.

Pointen er, at vi aldrig kun er én type, men kan veksle mellem forskellige identiteter, som vi har lyst.

Side 11

10

Sproget og tonen i den politiske debat

Moderne medier kræver korte og entydige budskaber

Den politiske debat foregår i dag hovedsageligt gennem tv eller internettet, og det betyder, at politikernes budskaber skal være korte og tydelige, så vi hurtigt kan se eller læse dem på vores skærm. De politikere, som har succes i dag, er altså dem, der formår at koge deres budskaber ned til korte slogans som fx ”Det må ikke blive dyrere at være dansker” eller ”Danmark for danskere”. Konsekvensen kan være, at politikernes holdninger ikke er særligt nuancerede og gennemargumenterede, fordi fokus snarere er, at de er fængende og smarte.