Fjern hende af Marina Cecilie Roné | Analyse

Side 1

1.y årsprøve, Dansk 30. maj 2016

Fjern hende

Hvem er hun, hvorfor snakker du med hende, kan du nu lide hende mere, end du kan lide mig?

Jalousi er et menneskeligt element, der bringer der værste frem i os. Det dyriske overtager os, da vi som natur er bange for at miste det, vi mener vi har. Men hvad nu hvis… Men hvad nu hvis, det vi troede vi havde, slet ikke var noget at have? Ulykkelig kærlighed kan føles af selv de yngste;

Hvorfor gider han ikke lege med mig, hvorfor giver han ikke mig opmærksomhed, KIG NU PÅ MIG! Forskellen fra de yngste til de ældste af os er, at børn har en tendens til at have en konstant narcissistisk tankegang. I Marina Cecilie Ronés’ novelle ”Fjern hende” fra 1990, følger vi Apoline og hendes bil-tur med far, ”Ham” og ”de andre” ned til stranden, eller som hovedpersonen opfatter det: turen i tog ned til deres hus.

Den fiktive novelle omhandler, hvordan Apoline fantaserer sig til et drømmescenarie, og om hvordan hun som barn finder tryghed og kærlighed hos en herre, der står familien tæt. Hvorvidt det er en ven til faren, eller om det er farens mand, vides ikke. Vi følger Apoline og hendes familie der består af faren, Ham og de to andre, i en biltur på vej ned til stranden, da vejret som er beskrevet, er utrolig idyllisk. Apoline har en stor rød badebold med, og hun glæder sig meget. Fra starten af novellen ved vi, at den indre og personbundne synsvinkel er tilknyttet til Apoline, og at novellen starter in medias res: ”Det er allerede længe siden, hun satte sig ind i bilen med sin store, røde badebold, og hun er lige ved at stå ud igen for at kalde på ham”. Det gør, at man som læser fornemmer, hvor ivrig Apoline er efter at komme af sted ud til stranden.

Apoline beskriver senere i novellen, at den røde badebold er hendes baby, Han er faren og de er på vej ned til deres hus i tog. Da de standser ved den station de skal af ved, hun har barnet på armen og der er tre andre mænd, der bærer deres bagage. Hun er den eneste de holder af. (s. 1 linje 33-37). De narcissistiske tanker foresætter gennem hele dagen, hvor Apoline drømmer sig væk til et andet sted og tanken om at være sammen med Ham.

Den barnlige side af Apoline er dog stadig tydelig, selvom hun er meget opsat på at være gammel og voksen nok til Ham. ”… Han (tror nu), at hun bare er et lille barn, og der er jo ikke sådan et barn hun er” (s. 3, linje 39-40). Apoline er beskrevet som et typisk barn, der leger i sandkanten og

Side 2

1.y årsprøve, Dansk 30. maj 2016 bygger sandslotte, plasker rundt i vandet og søger opmærksomhed. Hun er en stolt pige og har helt sikkert selvtilliden med sig, dog er dette igen bestemt ikke unormalt for piger i den alder.

Freud og hans ideologi afspejler sig i høj grad i novellens fremgangsmåde. Teksten har en konstant seksuel undertone tilknyttet til Apoline og Ham, hvor Freuds kontroversielle ide,

”Elektrakomplekset” spiller ind. Ideen lyder således, at alle børn har et en fascination og forelskelse i forælderen af modsatte køn. Idet Apoline drømmer sig til et liv med eget hus og børn med Ham ved vi allerede der, at Freuds tankegang spiller ind:

”Der skal være to etager, og der skal kun være små værelser, undtagen et, hvor de skal sove i en kæmpe stor seng. I alle de små værelser skal børnene bo, og der skal også være et værelse til hunden” (s. 3 linje, 32-26)

Udover det er der flere steder i teksten, der er præget af en seksuel undertone. F.eks. ”den røde badebold”, at hun river ned i hans badebukser og holder fast, kæler hendes hånd, hun sutter ham på halsen, og at hun mærker hele hans krop når de glider under vandet. Alle disse tegn indikerer det dyriske og den seksuelle lyst som Freud beskriver i sin personlighedsmodel. Det forekommer i ”Id’et”, der er beskrevet som det ubevidste, dvs. at de drifter der forekommer naturligt og ikke noget der er påtvunget eller bevidst.

Apoline er stærkt tilknyttet til de mandlige roller i novellen. Du hører reelt kun kort om faren, ellers er alt fokus på Ham. Der er to andre med i bilen, men de forholder sig ukendte og irrelevante i Apolines drømmescenarie. Apoline har kun fokus på følelsen af kærlighed og glæde til Ham. Dette ses selvfølgelig når hun drømmer sig til et liv med ham, men også andre små steder i teksten indikerer kærlighed. Om det er glæden ved at røre ved hans hår eller om det er lykken ved at være ham tæt, at holde om ham. Hun er forelsket i Ham, men bliver hjerteknust da hun til sidst i slutningen af novellen føler sig truet af en anden pige.

I slutningen af novellen optræder der sig en konflikt i Apolines virkelighed. Da Ham og Apoline lægger sig i det våde sand, opdager hun, at en anden pige stå og kigge på dem. Det, Apoline så gør, er, at kravle helt op på Ham for at afmærke, hvad hun mener, er sit territorium. Her spiller det underbevidste ind igen. Den dyriske-drift vi ikke har kontrol over. Som hvilket som helst andet dyr der føler sig truet, viser Apoline, at Han er Apolines eje. Da pigen så kommer imod dem og tilbyder Apoline et bolche, vækkes hendes indre tiger til live, og jalousien overtager. Apoline langer ud efter pigen og slår hende lige på næsen så det begynder at bløde. Da Han så bliver rassende på Apoline

Side 3

1.y årsprøve, Dansk 30. maj 2016 og tager hårdt fat i hendes arm, samt skælder ud på hende, bliver Apoline forvirret og ked af det.

”Gid de aldrig havde svømmet sammen, gid Han aldrig…gid hun aldrig. Hun kan aldrig mere se Ham, hun hader Ham. Så Han det slet ikke? Så Han slet ikke, hvorfor den pige bød hende et bolche?” (s. 4 linje, 33-35)

Endnu et menneskeligt instinkt er at beskytte sig selv. Derfor forekommer der en forsvarsmekanisme, der sørger for, at du bliver mindst påvirket af den sørgelig følelse og fortrænger smerten, som i denne sammenhæng er et knust hjerte.

I novellen ”Nattens dronning” (1952) skrevet af Tove Ditlevsen, hører vi igen om forsøget på at flygte fra virkeligheden. Apoline er i Nattens dronning moren, der drømmer sig væk og flygter om natten til en ungdommelig verden med kostumer og mere til. I stedet for at flygte til en ungdommelig verden drømmer Apoline sig til en verden med Ham. Et hus samt børn, en masse kærlighed og kun de to sammen. Det perfekte voksenliv. Ligesom i Nattens dronning, har Apoline og moderens narcissistiske tanker, selvfølgelig konsekvenser for de omkring dem. I Nattens dronning går det udover datteren, og i denne, går det ikke kun udover Apoline selv, men også den pige hun slår til blods.

En anden tekst af Tove Ditlevsen, er ”Barnet og manden” (1944). Her bliver perspektiveringen tydeliggjort af, at de begge har fokus på Freuds ide, nemlig Ødipus- Elektra komplekset.

I Barnet og manden møder vi Arne, hans mor og moderens nye kæreste. Arne føler sig svigtet, da han mener at den nye kæreste overtager alt opmærksomheden fra moderen, og da Arne er afhængig af moderens kærlighed, ønsker Arne at dræbe moderens kæreste. Her kan man sammenligne det utroligt stærke bånd og den fascination og forelskelse som børn har til forælderen af modsatte køn.

Arne er jaloux på kæresten, da han mener moderen er hans, og ønsker derfor at dræbe ham, da det dyriske element træder ind. Det samme sker for Apoline. Apoline bliver jaloux på pigen, da hun mener at Han er hendes, og derfor slår hun hende. Dér overtog det dyriske element Apoline.

Jalousien er et naturligt instinkt. Det dyriske i os sørger for, at vi beskytter det vi har. Som en kædereaktion hænger jalousi, drømme og forelskelse sammen. Hvis vi er forelskede, drømmer vi om en fremtid sammen med den vi holder af, og hvis der er nogen andre der viser interesse for ham eller hende, træder vores forsvar i kraft og sørger for, vi ikke mister den kærlighed. Vi er, som både børn og voksne, afhængige af en tryghedsfornærmelse, og hvis vi bare føler os en smule truet, slår vi til, om vi rammer en næse eller ej. Det dyriske element overtager os.