Farvel, Thomas af Leif Panduro | Analyse

Side 1

Dansk A STX – Skriftlig eksamen – 12. august 2015

Litterær artikel om ”Farvel, Thomas”

Jeg, mig, mit, mig selv … og så lidt mere om mig! Mange af os kender typen, ham der hele tiden skal få alting til at dreje sig om sig selv, og som bliver ved med at spille klovn, gøre sig klog eller spille offer. Det irriterer os grænseløst og får os ofte til at dømme en sådan person ude. ”Sådan en narrehat, en selvoptaget idiot”, eller hvad vi nu kan høre os selv sige bag hans ryg. Men kan der nogle gange ligge noget andet bag, som kan forklare den slags adfærd? Og er det muligt, at vi ikke bare har at gøre med narcissistiske egoister, men i virkeligheden med dybereliggende, relationelle problemstillinger? Denne tematik udfoldes i Leif Panduros tv-spil fra 1968, ”Farvel, Thomas”. Her møder vi den urolige og plagede Thomas, hvis familie har meget svært ved at tackle hans sarkastiske og selviscenesættende opførsel til en familiefødselsdag.

I tekstuddraget er familien på sejltur mellem København og Malmö. Ud over Thomas er søsteren, Ulla, og svogeren, Sigurd, ombord, foruden moren, hvis navn vi ikke får opgivet. De er samlet i anledningen af Sigurds fødselsdag, og det foregår på Malmöbåden, fordi Sigurd er styrmand på båden og ikke har kunnet få fri. Familieturen er kendetegnet ved en spændingsfyldt stemning, hvor man fornemmer en stærk kontrast mellem Thomas og den øvrige familie. Thomas er blevet skilt fra konen, Susanne, hvilket han er meget ked af, og dette motiv står centralt i uddraget. Familien drikker kaffe og konjak, alt imens Sigurd delvis passer sit job, og Thomas går uroligt omkring. Thomas vil gerne tale om familiemedlemmernes problemer, og særligt sine egne, mens de øvrige tydeligvis helst vil undgå disse emner. I løbet af turen kommer det frem, at Susanne har været ham utro, og at Ulla og Sigurd på trods af dette stadig ser Susanne og hendes nye mand. Thomas beder familien om hjælp til at vinde Susanne tilbage, men snart er båden i land, uden at familien har reageret på hans råb om hjælp.

Tv-spillet hører til dramagenren, og dette præger i høj grad teksten, som består af dialoger mellem personerne samt oplysende regibemærkninger. Genren gør, at situationen virker meget livagtig, fordi historien udspiller sig som ren og skær interaktion mellem personerne. Her spørger Thomas fx ind til, hvordan moren har det:

THOMAS: […] Hvordan går det med din gigt, mor?

MODEREN: Uhm den ser god ud. Må jeg … (Til Thomas) Det går bedre … jeg har fået nogle indsprøjtninger som … (Hun banker under bordet og spiser kage) Laver I dem selv?

SIGURD (tænder sin pibe – kigger ud ad vinduet): Det aner jeg ikke. (ll. 24-28)

Dialogerne er udformede i et talesprog, som er uformelt og lige så rodet, som dagligdagens samtaler nu engang kan være. Moren har gang i to ting på én gang, nemlig både at kommentere på den kage, der serveres, og svare på Thomas’ spørgsmål. Samtidig ser vi et sprog præget af ufuldstændige sætninger og

’huller’, som til dels udfyldes af regibemærkninger i parenteser. I stedet for at fuldende sætningen om, hvad indsprøjtningerne gør, banker moren under bordet. Denne handling kan vi forstå som en slags besværgelse af, at indsprøjtningerne forhåbentlig vil hjælpe hende på én eller anden måde, ligesom når man siger ’7-9-13’. Her virker det at banke under bordet simpelthen lettere og mere ’sigende’ for moren end at forklare situationen med ord. Denne sproglige ’uorden’ gør teksten meget realistisk og nærgående, sådan at vi som læsere lever os ind i handlingen, som udspiller sig, for dagligdagens kommunikation er jo netop kaotisk og fragmenteret.

Side 2

Dansk A STX – Skriftlig eksamen – 12. august 2015

At tale eller tie…

Søsteren, Ulla, er tydeligvis meget irriteret over Thomas’ tendens til altid at ville tale om sine egne problemer: ”Thomas. Kan du ikke holde din mund … det er Sigurds fødselsdag” (l. 61). Hun er træt af, at Thomas skal tage opmærksomheden, og de øvrige familiemedlemmer virker også til bare at ønske sige en stille og rolig familiefødselsdag. Modsætningen mellem Thomas og den øvrige familie er i det hele taget meget iøjnefaldende. Morens konjak ”skal være meget lille”, hvorimod Thomas’ ”skal være meget stor” (ll.

10-12), og jo mere familien bare gerne vil være i fred og holde fødselsdag, jo mere pågående bliver Thomas. Han har vanskeligt ved at få afløb for sin uro og utilfredshed, og familien er ikke nogen hjælp for ham. Tværtimod. Konflikten i tv-spillet kompliceres af, at Thomas agerer meget ironisk og sarkastisk over for familien. Med et stort smil siger han, at han ”har det ad helvede til” (l. 41), og han overdramatiserer sin situation: ”Jeg er dødssyg. Lægen gav mig et halvt år, hvis jeg passer på …” (ll. 46-47). Den sarkastiske stil kan forstås som et udtryk for, at Thomas ikke kan tale ærligt med sin familie om skilsmisseproblemerne.

Derfor prøver han i stedet at provokere en reaktion frem med sin ekstreme adfærd. Det lykkes. Søsteren ”eksploderer” af harme over Thomas’ konstante behov for at tale om sig selv:

ULLA (eksploderer): Hold så din mund, Thomas. Du er altid så … så …

THOMAS: Så hvad?

SIGURD (løfter hurtigt sit glas): Nå, skål alle sammen … (Alle griber glassene og skåler)

MODEREN: Hvad er der i vejen med dig i aften, Thomas?

ULLA: Det kan jeg fortælle dig, mor. Vi snakker ikke nok om Thomas. Det gjorde Susanne heller ikke. Man skal tale om ham hele tiden. Thomas Thomas Thomas Thomas … jeg er dødssyg af ham Thomas. (ll. 47-54) Spørgsmålet kan være, om Thomas’ selvoptagede adfærd måske netop skyldes, at familien aldrig rigtigt taler om Thomas og hans problemer?

Kontrasten mellem det sagte og det usagte er i hvert fald central i uddraget. Det er karakteristisk, at Thomas forsøger at italesætte problemerne, mens resten af familien forsøger at dysse dem ned eller glemme dem. Når Thomas spørger ind til de andres skavanker, svarer de meget kort eller taler udenom, og da Thomas for alvor tager fat på det, der gør ham ondt, forsøger moren at aflede opmærksomheden og skifte emne:

THOMAS: […] … er det for resten dig der ringer til mig?

SIGURD: Ringer til dig? Det er meget sjældent jeg ringer.

THOMAS: Det er du sikker på?

MODEREN: Jamen, Thomas, Sigurd må da bedst selv vide hvem han ringer til.

THOMAS: Der er somme tider folk der ringer op uden at vide det. En form for sindssyge. Telefonofili hedder den …

MODEREN (lille pause): Er vi snart inde?

SIGURD (ser på uret): Om et par minutter.

MODEREN: Er der nogen der ringer til dig, Tom?

THOMAS: Der er en der ringer og si’r Susanne er mig utro …

ULLA: Det er hun vel osse.

MODEREN (»dæmper«): Hvordan går forretningen, Thomas? (ll. 79-90)

Side 3

Dansk A STX – Skriftlig eksamen – 12. august 2015

Moren forsøger, ligesom de fleste mødre, at bevare freden i familien ved at undgå at tale om konflikterne og fokusere på ’ufarlige’ ting som fx Thomas’ arbejde. Hendes forslag til at løse skilsmisseproblemerne er, at Thomas burde gifte sig igen eller flytte hjem. Heller ikke Ulla og Sigurd er meget for at tale om Thomas’ problemer. Ulla bliver provokeret af, at broren får al opmærksomheden, og Sigurd formulerer sig ekstremt kortfattet gennem hele uddraget. Da Thomas anklager Sigurd for at ringe hele tiden, siger han dog endelig noget – noget, som han nok egentlig siger på hele familiens vegne:

THOMAS: Vi ka’ jo snakke om hvem det er der ringer og si’r Susanne er mig utro. Er det dig, Sigurd?

SIGURD: Hvorfor holder du ikke din kæft? (ll. 100-102)

Dette er basalt set familiens ’løsning’ på Thomas’ problemer: at holde kæft, glemme det hele og komme videre. Men det er ikke nogen løsning for Thomas:

THOMAS: Fordi jeg ikke kan. Fordi der er en der ringer morgen, middag og aften … om natten med og fortæller at Susanne er mig utro.

ULLA: Og du ku’ ikke lade som ingenting. Næ, det ku’ du ikke. Du fik det jo lissom du ville ha’ det …

THOMAS (ophidset): Hvad mener du med det?

ULLA: Jeg kender da godt Susanne. (Ondskabsfuldt) Ja, faktisk kommer jeg og Sigurd sammen med dem …

han er flink du. (ll. 103-109)

Eftersom familien er lukket og ikke vil kommunikere, må Thomas presse dem til at åbne op, og da kommer sandheden frem som et angreb på Thomas. Ullas replikker kan forstås sådan, at hun anklager Thomas for at være skyld i skilsmissen, fordi han gør noget alt for stort ud af Susannes utroskab: ”du ku’ ikke lade som ingenting […] Du fik det jo lissom du ville ha’ det”. Igen er problemet, i Ullas øjne, at Thomas vil tale for meget om tingene, og det er den egentlige grund til, at Susanne ikke kunne holde ham ud. Ulla ser Thomas som problemet, og hun og Sigurd har endda valgt at ses med Susanne, på trods af at de er helt klar over hendes utroskab over for broren. Det, at Thomas påstår, at nogen ringer ham op hele tiden og fortæller ham, at Susanne er utro, kan forstås metaforisk: ”Der er somme tider folk der ringer op uden at vide det”, siger Thomas et andet sted (l. 83). Det kan være oplagt her at fortolke det at ’ringe op’ som udtryk for ubevidst, nonverbal kommunikation. Nogen ’fortæller’ hele tiden Thomas om problemerne i hans liv, men uden at kommunikere det med ord. Det kunne oplagt være hans tavse familie, der er tale om, og Thomas anklager da også Sigurd for at stå bag de evindelige opkald. Selvom familien ingenting siger, spejler de hele tiden hans problemer, og gør ham på den måde opmærksom på dem, dag og nat. Et oplagt eksempel kan være, at Ulla og Sigurd stadig ses med Susanne. Bare det, at Thomas er klar over dette faktum, gør, at han hele tiden mindes om Susanne og hendes utroskab.

Det sejler for familien …

Spørgsmålet er, om det er Thomas, der er problemet her? Er Thomas en egoistisk og selvoptaget person?

Eller er familien ufølsom og illoyal? Bør familien sige ’farvel til Thomas’ pga. hans selvoptagethed? Eller bør de nærmere tage ved lære af hans åbenhed og komme ham i møde? Inden for psykologien er den slags familie- og kommunikationsproblemer, som kommer frem i tekstuddraget, velkendte. Når et menneske ikke får nok opmærksomhed fra sine nærmeste, i forhold til de ting i livet som virkelig ’trykker’, vil han prøve at få opmærksomhed eller udtrykke problemerne på andre måder. Set ud fra dette psykologiske perspektiv, er det familien selv, der er skyld i den ekstreme adfærd hos Thomas, som de har så svært ved at tackle. Eftersom hverken moren, søsteren eller svogeren vil gå ind i Thomas’ problemer og prøve at forstå

Side 4

Dansk A STX – Skriftlig eksamen – 12. august 2015 og hjælpe ham, kommer hans utilfredshed i stedet til udtryk i en sarkastisk og grænsesøgende adfærd. Rent psykologisk er der altså tale om et kommunikativt og følelsesmæssigt svigt fra familiens side.

Thomas forsøger overdrevent at skabe nærhed med familien ved at foreslå, at de skal ”overdænge hinanden med gaver, festtelegrammer og så videre” (ll. 78-79), og samtidig kan vi lægge mærke til det symbolske i, at han forærer Sigurd en kikkert i gave. Med en kikkert kan man zoome ind og rigtig se, hvad der foregår, selvom tingene virker til at være langt væk. Det er netop dette redskab, i overført forstand, som familien mangler. De mangler redskabet til at kunne, eller turde, se hinanden helt tæt på, sådan at de skaber den nødvendige forståelse for hinanden.

Men forståelsen, nærheden og evnen til at lytte er så fraværende, at det næsten skriger til himlen i tekstuddragets slutning:

THOMAS: Jeg trænger ikke til ferie.

ULLA: Hvad trænger du så til?

THOMAS: Jeg trænger til Susanne.

(Forlegen pause. MODEREN samler automatisk fadene. SIGURD kigger ud ad ruden. ULLA trommer med fingrene i bordet)

THOMAS: Kan I ikke forstå det? Jeg trænger til hende … hjælp mig da…

(Igen en spændt, forlegen pause. SIGURD rejser sig)

SIGURD: Nå, vi er vist ved at være inde. (ll. 122-29)

Da Thomas endelig smider den ironiske maske og beder om hjælp, er familien der ikke for ham. Endnu en gang laver de undvigemanøvrer. Sigurd kigger væk, Ulla laver en ligegyldig trommen med fingrene, og Moren ’flygter’ fra situationen ved mekanisk at lave ’mor-ting’. Situationen sætter tingene på spidsen og viser, at Thomas ikke bare er en selvoptaget dramaprins, men en mand i krise, som svigtes af sine nærmeste.

Det ’sejler’ for familien i tv-spillet ”Farvel, Thomas”, for nu at bruge en moderne metafor. På bådturen mellem København og Malmö får de ikke løst nogen problemer og heller ikke holdt nogen hyggelig fødselsdag. Nok styrer Sigurd båden sikkert i land, men ’familiebåden’ gynger usikkert. Thomas’ adfærd spolerer hyggen, og den øvrige familie vil ikke tale om problemerne, der, som vi har set, handler om mere end bare Thomas’ privatliv. Bag hans sarkastiske og selviscenesættende adfærd ser vi nogle problemstillinger, som er typiske i mange danske familier, også i dag. Tabuer, konflikter, som tysses ned, og misforståede forsøg på at fokusere på noget andet end dét, som er svært. I Leif Panduros tv-spil bliver det tydeligt, at tilsyneladende selvoptagede individer ikke altid bare er irriterende personer, men at deres adfærd ofte bunder i relationelle problemstillinger som manglende kommunikation og følelsesmæssige svigt. Hvis tv-spillet ender med et farvel til Thomas, må skylden nærmere ligge hos familien end hos Thomas, der i det mindste forsøger at råbe sin nærmeste op.