Pilen peger på Generation Y | Analyse

Side 1

Guldnotat til ’Generation Y’

EN HJÆLPENDE HÅND .............................................................. 1 NOTEPAPIRET ................................................................................. 1 TRIN FOR TRIN VEJLEDNING ............................................................... 1 OPGAVEFORMULERINGEN ....................................................... 1 TEMAET ........................................................................................ 2 PUNKTERNE ................................................................................... 2 OPBYGNING OG OMFANG ................................................................. 2 ARBEJDSFORMERNE, DER SKAL ANVENDES ............................................ 2 TEKST 5: ”PILEN PEGER PÅ GENERATION Y” ............................. 3 SYNSPUNKTER I TEKST 5 [REDEGØRELSE] ................................. 3 HVORDAN SKAL DU REDEGØRE? ......................................................... 4 HOVEDSYNSPUNKTER ....................................................................... 4 Den ældre generation dominerer over den yngre ................. 4 Brug for ændringer i samfundet i forhold til unge ................. 5 ARGUMENTATIONSFORMEN [KARAKTERISTIK] ........................ 6 HVORDAN SKAL DU KARAKTERISERE? .................................................. 6 Taler på hele generationens vegne (etos-argument) ............ 7 Bruger eksempler (etos-argument) ....................................... 7 Taler til fornuften (logos-argument) ...................................... 7 Ordvalg, der påvirker læserens holdning – værdiladede ord. 8 Brug af humor og sarkasme (patos-argument) ..................... 8 OPBYGNING AF ARGUMENTATIONEN ................................................... 8 DISKUSSION ............................................................................ 9 HVORDAN SKAL DU DISKUTERE? ......................................................... 9 TEKST 6: KLYNKEGENERATIONEN MÅ PÅ BARRIKADERNE ....................... 10 Synspunkter på Generation Y i tekst 6 ................................. 10

1. EN DISKUSSION AF SOFIE RYES SYNSPUNKTER .................................. 11

2. EN DISKUSSION, SOM INDDRAGER TEKST 6 ...................................... 13

3. ANDRE SYNSPUNKTER OG PERSPEKTIVER ........................................ 14 Tip: For at springe til et afsnit i guldnotatet, klik da på overskriften i indholdsfortegnelsen

Side 2

1

En hjælpende hånd

Når du bruger vores noter, er det ikke sikkert, at du finder lige præcis det, du søger. Det kan være, at vi har lagt vægt på helt andre ting, end du har, eller at vi har tillagt noget stor værdi, som du har forkastet som ligegyldigt. Lige præcis det, at vi har fokuseret på andre ting end dig kan dog være informationer, Trin for trin vejledning som kan være lige så nyttige, som dem du startede ud med at lede efter, så lad være med straks at forkaste dem eller værre: straks at forkaste dine egne noter! Overvej i stedet, hvorfor vi har et andet syn på den givne tekst end dig. Det kan nemlig hjælpe dig til at uddybe din analyse, så den bliver bedre og mere sammenhængende.

Notepapiret

Notepapiret er altså en indsamling af alle de synspunkter, argumentation, elementer, citater vi finder, det kunne være relevant at komme ind på i en analyse og diskussion af teksten.

Du kan umuligt fylde alle notaterne og citaterne ned i din kronik, og dette er heller ikke meningen. Du skal derimod bruge noterne og citaterne som en hjælp til at komme i gang med din egen opgave og til at pege dig i retning af netop din løsning.

NB: Husk, at du til eksamen selv skal være i stand til at lave opgaven uden hjælp fra vores notepapir. En god idé er derfor selv at prøve at lave analysen af teksten, inden du anvender noterne herunder. På den måde kan du også finde ud af, hvad du finder svært og arbejde ekstra grundigt med dette.

Til at guide dig igennem arbejdet har vi lavet en trin for trin vejledning, der guider dig igennem, hvordan du selv får taget hul på kronikken. Vil du selv prøve først, inden du kigger på vores noter, hent vejledning til kronik her.

Opgaveformuleringen

Opgaveformulering skal du forstå som den overordnede ramme for din kronik. Hvis du læser og forstår opgaveformuleringen rigtigt, giver den dig den struktur, som du skal bygge din opgave op om. På den måde er opgaveformuleringen en stor hjælp for din kronik. Vi vil her vise, hvordan du skal forstå og bruge opgaveformuleringen til ”Generation Y”.

Side 3

2

Temaet

Temaet for din kronik står som det første i opgaveformuleringen.

Temaet er: ”Generation Y”, der er en forkortelse for ”Generation Young”. Altså den unge generation, som er på vej til at blive voksne nu, og som skal være de bærende kræfter i samfundet i fremtiden. I øjeblikket er der stor debat om netop fremtiden, og om hvordan den nye generation skal klare de økonomisk og sociale udfordringer, der venter. Samtidig er der er en konflikt mellem generationerne, fordi der bliver flere og flere ældre, som går på pension, mens der bliver færre unge til at forsørge de ældre.

Punkterne

Med temaet ”Generation Y” i baghovedet skal du skrive en kronik, der skal indeholde følgende tre punkter:

• En redegørelse for Sofie Ryes synspunkter i Pilen peger på Generation Y (tekst 5).

• En karakteristik af Sofie Ryes argumentationsform i Pilen peger på Generation Y (tekst 5).

• En diskussion af Sofie Ryes synspunkter, hvor

Klynkegenerationen må på barrikaderne (tekst 6) skal inddrages.

Opbygning og omfang

Skriv din kronik, sådan at du begynder med redegørelsen, derefter går videre til karakteristikken og slutter af med diskussionen. På den måde får din opgave en god struktur fra det redegørende til det analyserende og perspektiverende. Husk at gemme tid og plads til din diskussion, da den er en vigtig del af din opgave!

Arbejdsformerne, der skal anvendes

Redegørelse: Her skal du finde Sofie Ryes synspunkter i tekst 5

(ikke andres) og præsentere dem objektivt for din læser, dvs.

uden at give udtryk for dine egne holdninger til teksten, men med dine egne ord.

Karakteristik: Her skal du vise, hvilken form for argumentation, Sofie Rye anvender i tekst 5, og hvordan denne argumentation virker og er bygget op. Dvs. du skal finde de typiske argumenter og vise, hvordan de virker overbevisende på læseren.

Side 4

3

Diskussion: Her skal du selv komme på banen i en diskussion af Sofie Ryes synspunkter i tekst 5, hvor du samtidig inddrager tekst

6. Du skal altså diskutere, om du mener Sofie Ryes synspunkter i tekst 5 er gode og rigtige, eller om du mener de er dårlige og forkerte. Til slut kan du komme med dine helt egne synspunkter og perspektiver på emnet ”Generation Y”. Husk hele tiden at argumentere for dine holdninger!

Tekst 5: ”Pilen peger på Generation Y”

Facts om teksten

Forfattere: Morten Vestergaard og Orla Borg, journalister Genre: Artikel

Udgivelse: Udgivet i Jyllands-Posten, 23. maj 2010

Modtagere: Jyllands-Postens læsere

Resume

I tekst 5 skriver Morten Vestergaard og Orla Borg om Sofie Rye og hendes kamp for den unge generation - Generation Y. Sofie Rye er formand for foreningen, Yngresagen, der kæmper for at skabe et mere positivt billede af den unge generation og for at give unge mere indflydelse. Sofie Rye argumenterer for, at medierne og den ældre generation tegner et alt for negativt billede af de unge som dovne ballademagere, der ikke vil tage ansvar. Dette mener hun ikke stemmer overens med virkeligheden, for langt de fleste unge arbejder hårdt for at få en uddannelse og bidrager aktivt til samfundet. Sofie Rye mener, at det er vigtigt at få ændret mediernes og politikernes billede af de unge, sådan at man tager de unge alvorligt og gennemfører de velfærdsreformer, der skal til for at sikre at unge ikke slides op i fremtiden, hvor der bliver et meget højt antal ældre at forsørge.

Pensionsalderen skal sættes op og efterlønnen afskaffes, sådan at også de ældre bidrager til at løfte byrden i fremtiden. Men de ældre er i overtal, og derfor er det dem, der dominerer både medierne og politikkernes holdninger.

Synspunkter i tekst 5 [redegørelse]

Det første, du skal gøre i din kronik, er, at finde Sofie Ryes synspunkter i Pilen peger på Generation Y (tekst 5). Redegørelsen skal være det fundament, som du skal bygge din karakteristik af argumentationsformen og din diskussion ovenpå. Opgaven bevæger sig på den måde fra redegørelsen over i karakteristikken og ender med diskussionen.

Side 5

4

Hvordan skal du redegøre?

Med din redegørelse skal du især sætte fokus på temaet,

”Generation Y”. Du skal finde Sofie Ryes vigtigste synspunkter i tekst 5 og præsentere dem for læseren på en neutral måde.

Dette skal du gøre med dine egne ord, men uden at give udtryk for dine holdninger til teksten eller emnet. Skriv din redegørelse som en sammenhængende tekst og ikke i punktform. Vi har her fundet to hovedsynspunkter, som sammenfatter, hvad Sofie Rye i bund og grund mener i teksten. Desuden har vi fundet en del undersynspunkter, der udbygger, hvad Sofie Rye mener med hovedsynspunkterne.

Hovedsynspunkter

• Den ældre generation dominerer over den yngre

• Brug for ændringer i samfundet i forhold til unge

Den ældre generation dominerer over den yngre

Stemplet som Generation Fucked-Up

Den ældre generation, politikerne og medierne har ifølge Sofie Rye udråbt den yngre generation som dovne og forkælede unge, der ikke tager ansvar for deres eget liv eller for samfundet:

”Vi er af medierne og den politiske scene udråbt til Generation Fucked-Up, vi er unge og forkælede, vi er kriminelle og ikke interesserede i vores egen fremtid”

Den ældre generation dominerer i medier og i politik

Ifølge Rye er det de ældres synspunkter og problemer, der dominerer i medierne og hos politikerne. Derfor kommer de unges synspunkter aldrig frem, og de unge bliver kun fremstillet, som de ældre ser dem:

”De ældre har sat sig massivt på både den politiske dagsorden og mediernes dagsorden på bekostning af de unge. Man taler om ældrechek osv., men f.eks. ikke om at unge ikke kan finde et sted at bo.”

De ældres stemmer er afgørende

Et problem ved den politiske situation er, at de ældre er mange flere, end de yngre, og at deres stemmer derfor vejer tungere.

Derfor tør politikerne ikke andet end at tilgodese de ældre:

”der er jo mange stemmer i den politik, fordi der er mange ældre vælgere”

Side 6

5

Brug for ændringer i samfundet i forhold til unge

Et mere positivt og nuanceret billede af unge

Rye mener, at det er vigtigt, at der bliver gjort op med det ensidigt negative billede af unge, og at de positive historier om unge også kommer frem. På den måde nuanceres billedet af unge:

”Jeg oplever ikke, at unge er forkælede, men at unge i høj grad er indstillet på at knokle. Vi skynder os igennem studierne, og mange laver endda frivilligt arbejde. Men den historie bliver aldrig fortalt, og derfor vil vi så gerne nuanceredebatten og opfattelsen af unge.”

Vil have indflydelse og ansvar

For at kunne tage ansvar mener Rye, at de unge skal have mere indflydelse på, hvad der skal ske i fremtiden, og det er derfor, at de unge har stiftet foreningen Yngresagen:

”for at tage et ansvar, skal man også føle, at man har en reel mulighed for at have et; vi skal have indflydelse på vores eget liv og vores egen fremtid.”

Investering i uddannelse og fremtiden

Ifølge Rye er det et dårligt argument, når ældre siger, at unge er forkælede, fordi de får SU. SU’en er netop det, der gør, at alle kan få en uddannelse og bidrage positivt til samfundet. SU’en er en investering i uddannelse og fremtiden og ikke en måde at forkæle de unge på:

”Når man peger på SU’en og siger, at vi er forkælede, skal man huske på, at uddannelse er en investering. Jeg bidrager til samfundet, når jeg er færdig med at læse […] Vi har ikke meget andet end uddannelse og grise, vi kan leve af i

Danmark, og i længden tror jeg mere på viden end bacon”

Frustrerede unge

Mange unge i dag er frustrerede, fordi de på den ene side får at vide, at de skal skynde sig igennem deres uddannelse, men på den anden side ofte ender i arbejdsløshed, når de er færdige med uddannelsen:

”Vi får at vide, at vi skal skynde os gennem uddannelsen og ud på arbejdsmarkedet, når vi så står der og har gjort det, kan vi stille os i kø som arbejdsløse […] Resultatet er, at mange unge i dag føler sig stressede.”

Side 7

6

Ny politisk opfattelse af unge

For Rye er det afgørende, at samfundet ændrer sin opfattelse af unge, sådan at man begynder at se mere positivt på de unges problemstillinger og gør noget ved dem politisk:

”Min pointe er, at vi skal have ændret opfattelsen af unge, før vi kan få politikerne til at tage ungdommens problemer alvorligt.”

Reformer, der tager hensyn til unge

Rye mener, at det er vigtigt med politiske reformer, der sikrer, at de unge ikke knækker nakken i fremtiden, fordi de skal forsørge den kæmpestore ældre generation. Derfor vil Rye have pensionsalderen op og efterlønnen afskaffet, sådan at de ældre bidrager mere:

”Vores hovedpointe er, at der er brug for velfærdsreformer, der tager hensyn til unge i fremtidens Danmark.

Pensionsalderen skal sættes op, og ældre skal efteruddannes i stedet for at blive sluset ud af arbejdsmarkedet […] vi unge hverken kan eller vil knokle hele livet, for at stadig flere ældre kan trække sig tidligt fra arbejdsmarkedet og slappe af på efterløn.”

Argumentationsformen

[karakteristik]

Du har nu redegjort for Sofie Ryes væsentligste synspunkter, og du er nået til at karakterisere hendes argumentationsform. Det er flot, hvis du kan vinkle din karakteristik sådan, at den peger fremad mod den følgende diskussion.

Hvordan skal du karakterisere?

Karakteristikken kan du bedst skrive ved at finde og analysere nogle karakteristiske typer af argumenter i teksten. Dvs. du skal vise, hvilke argumenter, Sofie Rye bruger, og vise hvordan disse argumenter virker til at overbevise modtagerne. Tag fat på nogle af hendes væsentligste synspunkter, og vis så, hvordan hun underbygger dem konkret i teksten. På den måde laver du samtidig et grundigt forarbejde for den senere diskussion af disse synspunkter. Endelig kan du evt. vise, hvordan hendes argumentation er bygget op, dvs. hvordan de forskellige argumenter understøtter hinanden.

Her vil vi vise dig de vigtigste argumentationsformer og analysere, hvordan de virker overbevisende på modtageren.

Side 8

7

Taler på hele generationens vegne (etos-argument)

Ved at bruge ”vi” i stedet for ”jeg”, fremstiller Sofie Rye det sådan, at hun taler på hele den unge generations vegne og ikke bare på egne vegne. På den måde fremstår hendes udsagn stærkere, fordi det ser ud som om, alle unge er enige med hende. Dette er et etos-argument, der styrker hendes troværdighed:

• ”Vi er af medierne og den politiske scene udråbt til

Generation Fucked-Up, vi er unge og forkælede, vi er Taler til fornuften (logos-argument) kriminelle”

• ”Vi skynder os igennem studierne, og mange laver endda frivilligt arbejde.”

• ”Vi får at vide, at vi skal skynde os gennem uddannelsen og ud på arbejdsmarkedet, når vi så står der og har gjort det, kan vi stille os i kø som arbejdsløse”

• ”Stille os i kø som arbejdsløse”

Bruger eksempler (etos-argument)

Det at bruge eksempler er i sig selv en måde at argumentere på.

Sofie Rye hiver nogle bestemte eksempler frem, som understøtter hendes holdninger. På den måde giver eksemplerne større troværdighed til hendes synspunkter (etos-argument):

• ”De ældre har sat sig massivt på både den politiske dagsorden og mediernes dagsorden på bekostning af de unge. Man taler om ældrechek osv., men f.eks. ikke om at unge ikke kan finde et sted at bo.”

• ”Vi får at vide, at vi skal skynde os gennem uddannelsen og ud på arbejdsmarkedet, når vi så står der og har gjort det, kan vi stille os i kø som arbejdsløse”

• ”Hvorfor kan pensionister få rabat, mens studerende ikke kan få rabat?”

Sofie Rye taler i tekst 5 meget til folks fornuft med rationelle argumenter. Dette gør hun især ved at henvise til ord, der har noget med tanken og det logiske at gøre, så som ”huske på”, ”pointe” og ”se”. På den måde forsøger hun at få læseren til at indse noget bestemt. Læseren vil oftest føle sig overbevist af rationelle argumenter, selvom disse ikke nødvendigvis underbygger synspunktet:

• ”Når man peger på SU’en og siger, at vi er forkælede, skal man huske på, at uddannelse er en investering.”

• ”Min pointe er, at vi skal have ændret opfattelsen af unge, før vi kan få politikerne til at tage ungdommens problemer alvorligt.”

Side 9

8

• ”Og så skal efterlønnen afskaffes nu […] Jeg kan ikke se, at man kan tillade sig at have sådan en ordning for de mange, som reelt ikke er nedslidte.”

Ordvalg, der påvirker læserens holdning – værdiladede ord

Sofie Rye benytter værdiladede ord og vendinger, der skal påvirke læseren til at være enig med hende:

Positive ord og vendinger får den unge generation til at fremstå som arbejdsvillige og dygtige. De positive ord skaber nogle gode følelser hos læseren, som forbindes med den unge generation, og som på den måde styrker Ryes synspunkter (patos-argument):

• ”solidaritet”

• ”at knokle”

• ”vi skynder os”

• ”frivilligt arbejde”

Negative ord og vendinger får den ældre generation og politikerne til at fremstå som dominerende og den yngre generation som ofre for de ældres overgreb. De negative ord påvirker igen læserens følelser, sådan at læseren er mere tilbøjelig til at være enig med Rye (patos-argument):

• ”udråbt til Generation Fucked-Up”

• ”på bekostning af de unge”

• ”nu kan de unge lære det”

• ”frustration”

• ”stressede”

• ”slappe af på efterløn”

Brug af humor og sarkasme (patos-argument)

Sofie Rye benytter sig af humor og sarkasme, når hun kritiserer den ældre generation og politikerne. Ved at argumentere med humor og sarkasme påvirker hun læsernes følelser på en positiv måde, sådan at de er mere tilbøjelige til at være enige med hende:

• ”i længden tror jeg mere på viden end bacon”

• ”Men der er jo mange stemmer i den politik, fordi der er mange ældre vælgere.”

NB: Husk at dokumentere argumentationsformerne ved at komme med konkrete henvisninger i teksten!

Opbygning af argumentationen

Med argumentationsformen kan der også menes, hvordan Sofie Ryes argumentation er bygget op. Her vil vi kort skitsere,

Side 10

9 hvordan de enkelte argumenter understøtter hinanden og opbygger argumentationen som helhed i tekst 5:

1. Opbygning af troværdighed (etos-argumenter): Sofie Rye opbygger troværdighed hos modtagerne ved at bruge ”vi” og tale på hele generationens vegne. Desuden giver hun sine pointer troværdighed ved at komme med eksempler, der viser nogle problematikker i praksis. På den måde er Hvordan skal du diskutere?

modtagerne mere klar til at lytte til hendes væsentligste synspunkter og mere tilbøjelige til at tage hende alvorligt.

2. Underbygning af synspunkter (logos-argumenter): Dernæst fremfører Sofie sin vigtigste pointer. Dette gør hun meget vha. logos-argumenter, der taler til modtagernes fornuft, og som er endnu mere effektive, fordi de bakkes op af den troværdighed, Rye har opbygges vha. etos-argumenterne.

3. Involverer læseren følelsesmæssigt (patos-argumenter):

Som en slags ’toppen af kransekagen’ taler Sofie Rye til modtagernes følelser med patos-argumenter. På den måde involveres modtagerne følelsesmæssigt i konflikten og bliver mere tilbøjelig til at være enige med hende. Sofie Rye bruger altså alle tre appelformer, logos, etos og patos i sit forsøg på at overbevise modtagerne om sine synspunkter.

Diskussion

Du har nu fundet de væsentligste synspunkter og argumenter i teksten, og du er nået til at skrive selve diskussionen, der er det største og vigtigste afsnit i din kronik. Det er her, din subjektive holdning til emnet skal skinne igennem.

I din diskussion skal du sørge for at fokusere på opgavens tema, ”Generation Y”. Du skal diskutere Sofie Ryes pointer og synspunkter på dette tema i tekst 5 og give dine egne holdninger til kende i forhold temaet. I din diskussion skal du også inddrage tekst 6, Klynkegenerationen må på barrikaderne. Du skal altså tage udgangspunkt i din redegørelse Sofie Ryes synspunkter og bruge disse som springbræt til en større diskussion, hvor du bl.a.

stiller Sofie Ryes synspunkter over for nogle af Kjeld Koplevs holdninger i tekst 6. Du kan evt. også inddrage din karakteristik af argumentationsformen i din diskussion. På den måde bygger du oven på dit fundament, som er din redegørelse og din karakteristik. Til slut kan du komme med dine helt egne synspunkter og perspektiver på problemstillingen. Din diskussion kan altså indeholde følgende punkter:

Side 11

10

1. En diskussion af Sofie Ryes synspunkter.

2. En diskussion, hvor du inddrager nogle af holdningerne i tekst 6 (dette kan du evt. skrive sammen med punkt 1).

3. En selvstændig diskussion, hvor du kommer med dine helt egne holdninger og perspektiver på problemstillingen.

NB: Husk hele tiden at argumentere for dine holdninger! Du må meget gerne være nuanceret i din diskussion og argumentere både for og imod.

Tekst 6: Klynkegenerationen må på barrikaderne

Eftersom det er et krav til din kronik, at du inddrager tekst 6 som en del af diskussionen, giver vi her et oveblik over teksten og de synspunkter på temaet, Generation Y, som fremkommer her i.

Facts om teksten

Forfatter: Kjeld Koplev, journalist og radiomand. 66 eller 67 år gammel, da teksten er skrevet.

Genre: Debatindlæg

Udgivelse: Udgivet i Politiken, 22. april 2006

Modtagere: Politikens læsere

Resumé:

I tekst 6 argumenterer Kjeld Koplev for, at den ældre generation

(68’erne) har grundlagt hele den velfærdsstat, som vi alle sammen nyder godt af, inklusive den unge generation. Alle de ting, som unge mennesker tager for givet, som fx alles mulighed for at få en uddannelse gennem SU, har den ældre generation kæmpet hårdt politisk for at opnå. Hvis de unge vil bevare velfærdssamfundets mange goder, må de holde op med at klynke over alt det, de mangler, og i stedet begynde at kæmpe for alle de goder, de har. Når de unge skyder skylden for, at tingene går den forkerte vej, på den ældre generation, er det helt forkert. Det er de unge selv, der skal vågne op og tage sig sammen.

Synspunkter på Generation Y i tekst 6

De ældre har ikke raget til sig, men givet meget

De ældre er ikke en flok gamle, grådige mennesker, der bare rager til sig, sådan som nogle unge mener. Derimod har de givet en hel masse til det fælles samfund:

”Eftertidsgenerationerne – heriblandt 68’erne – har ikke på nogen måde sat sig på flæsket. Tværtimod har vi fedet den

Side 12

11 gris op, som alle unge og samtlige studerende i dag nyder godt af.”

De unge nyder godt af den ældre generations arbejde

Den ældre generation har skabt det velfærdssamfund, som de unge i dag nyder godt af. De skabte både de materielle goder og den lighed i samfundet, som bl.a. gør, at alle unge i dag kan få en uddannelse, idet de kan få SU:

”Samtlige de goder, som dagens unge bruger og benytter sig af, er sat i værk af mennesker fra min generation […] Den SU, Statens Uddannelsesstøtte, som i dag bærer mange unge økonomisk helskindet gennem studierne, fandtes ikke, før vi opfandt den. Vi ville overklasseudvælgelsen til livs.”

Ikke den ældre generations skyld

Mange studerende i dag kan have det svært, bl.a. fordi de kommer ud til arbejdsløshed Men dette er ikke den ældre generations skyld:

”Jeg forstår godt, at studerende har det svært i dag. Tiden er ikke blevet lettere. Alt for mange får en uddannelse, de ikke kan bruge til noget […] Men det er at pege skytset den forkerte vej, hvis man peger på 68’erne og tror, at det er deres skyld.”

Den unge generation må vågne op og blive politisk aktiv

Alle de goder, som de unge i dag tager for givet og klager over, at de er ved at miste, er ikke opstået ud af den blå luft, men ved hårdt arbejde. Goderne forsvinder igen, hvis ikke de unge vågner op og går aktivt og politisk ind i kampen for velfærdssamfundet:

”det kræver, at klynkegenerationens studerende vågner op af deres dvale og ser den politiske realitet i øjnene. Hvis de unge vil bevare de opnåede goder, fordrer det, at de også selv går ind i den politiske kamp for at bevare disse ordninger.

Goderne er ikke gud- eller naturgivne.”

1. En diskussion af Sofie Ryes synspunkter

Du kan grundlæggende overveje følgende pointer, spørgsmål og svar, som tager fat på Sofie Ryes synspunkter på den unge generation. Disse kan du bruge som inspiration til din egen diskussion:

Side 13

12

Har Sofie Rye ret i, at medierne og den ældre generation tegner et negativt og forkert billede af den unge generation eller ej?

• Giver medierne et forkert billede af unge?

o Fx: Ja, medierne fokuserer på, at de unge bliver dummere i skolen og spilder tiden. Medierne fortæller ikke de gode historier om unge.

o Fx: Nej, medierne giver et nuanceret og relevant billede af den unge generation. Det bliver også fremhævet, når unge fx er kreative og ansvarlige.

• Kan du komme med egne eksempler på, at medierne fremstiller unge på en negativ eller positiv måde?

• Har Sofie Rye ret i, at der er behov for en mere positiv opfattelse af unge blandt politikere og i medierne?

o Hvis ja: Hvordan kan der skabes en mere positiv opfattelse af unge i samfundet?

Har Sofie Rye ret i, at den ældre generation dominerer over den unge generation i dagens samfund?

• Har hun ret i, at det primært er de ældres problemer, der bliver taget op i nyhederne og de øvrige medier, eller bliver de unges problemer også hørt?

o Kan du komme med eksempler?

• Har hun ret i, at politikerne lytter mest til den ældre generation, fordi de er flest og giver flest stemmer, eller tager politikerne sig lige så vel af de unge?

o Fx: Ja, politikerne lytter altid mest til den gruppe i befolkningen, der er i overtal, hvilket er de ældre.

Kritikken af de unge fra politikerne er mest af alt et forsøg på at score stemmer hos de ældre.

o Fx: Nej, politikerne tager sig af Danmarks fremtid, og de forsøger at få de ældre og yngre til at arbejde sammen om en fælles fremtid.

• Hvordan kan den unge generation gøre opmærksom på sine problemer og få dem taget alvorligt?

o Fx: Ved at kæmpe for egne rettigheder som Sofie

Rye, og ved at skabe debat om de unges rolle i samfundet.

o Fx: Ved et nyt ungdomsoprør, hvor de unge gør op med den ældre generations værdier.

Hvilke værdier giver Sofie Rye udtryk for på den unge generations vegne i tekst 5?

• Er det meget anderledes værdier end den ældre generations værdier, eller er det omtrent de samme værdier som den ældre generation har?

Side 14

13 o Er hun konservativ i sine holdninger, dvs. vil hun bevare vores værdier og den måde, vores samfund er indrettet på? o Er billedet af, at den unge generation er ”fucked-o Eller er hun progressiv i sine holdninger, dvs. vil up” forkert?

hun ændre vores værdier og den måde, vores samfund er indrettet på? bare klager og ikke tager noget ansvar for fremtiden?

• Er Sofie Ryes synspunkter repræsentative for den unge generation, dvs. vil de fleste i den unge generation være enige med hende? o Eller har Sofie Rye ret i, at der er behov for o Er det i orden, at hun bruger ”vi” i stedet for

”jeg” og taler på hele generationens vegne? fremtid?

2. En diskussion, som inddrager tekst 6

Sofie Rye og Kjeld Koplev står på hver deres side i en kamp mellem den unge og den ældre generation. De to modsat rettede synspunkter er et godt udgangspunkt for en diskussion.

Vi viser her med en række pointer og spørgsmål, hvordan du kan stille de to over for hinanden i din diskussion:

Synet på Generation Y

Sofie Rye og Kjeld Koplev har forskellige syn på den unge generation. Sofie Rye ser de unge som en positiv ressource, som vi skal værne om, mens Kjeld Koplev opfatter den unge generation som forkælet:

• Har Sofie Rye ret i, at rigtig mange unge er ansvarlige og villige til at arbejde for vores fælles samfund?

• Eller har Kjeld Koplev i tekst 6 ret i, at unge i dag mest o Har Kjeld Koplev ret i at den unge generation bør tage sig sammen og løse sine problemer selv?

politiske forbedringer i forhold til de unges o Bør man give unge en større indflydelse i samfundet, sådan at de kan tage mere ansvar?

o Eller bør man få dem til at tage sig sammen? Fx ved at fratage dem SU, hvis de ikke laver noget for de penge, de får?

Hvem skal bidrage ekstra til at opretholde velfærdssamfundet?

Sofie Rye og Kjeld Koplev er faktisk enige om noget grundlæggende, nemlig at vi bør forsøge at bevare velfærdssamfundet, nogenlunde som det er i dag. Men de er uenige om, hvordan vi skal gøre dette. I fremtiden bliver der flere og flere ældre, der går på pension, og som derfor bliver en

Side 15

14 økonomisk byrde for samfundet. Samtidig bliver der ikke flere unge til at tjene penge til samfundet. For at vi kan få råd til det samme niveau af velfærd, som vi har i dag, er det derfor nødvendigt, at nogle bidrager mere til samfundet i løbet af de næste mange år. Spørgsmålet er, om det skal være den unge eller den ældre generation?

• Er du mest enig med Sofie Rye i, at det er nødvendigt at afskaffe efterlønnen og hæve pensionsalderen, og at den ældre generation er nødt til at blive længere på arbejdsmarkedet, så at de unge ikke bliver nedslidt for hurtigt?

o Fx: Ja, der bliver flere og flere ældre, og de unge kan ikke forsørge dem alle uden at de ældre selv bliver længere på arbejdsmarkedet.

• Eller er du mest enig med Kjeld Koplev i, at de unge selv må lære at kæmpe for velfærdssamfundet, hvis de vil bevare det?

o Fx: Ja, de ældre har selv skabt vores velfærd og sparet op til efterløn og pension gennem et langt arbejdsliv. Derfor fortjener de også deres pension til den tid, de er blevet lovet.

• Eller bør begge grupper bidrage ekstra til velfærdssamfundets overlevelse?

Forholdet mellem generationerne

Diskussionen mellem generationerne handler i høj grad om, hvordan de unge og ældre ser på hinanden. De to tekster er eksempler på et negativt forhold mellem den unge og den ældre generation:

• Er Sofie Ryes syn på den ældre generation i orden, eller overdriver hun sin kritik af den ældre generation?

• Er Kjeld Koplevs kritik af den Generation Y i orden?

o Eller er Kjeld Koplevs indlæg i Politiken i sig selv et eksempel på Sofie Ryes pointe om, hvordan de ældre dominerer over de yngre i samfundet?

• Er det efter din mening muligt for den unge og den ældre generation at stå sammen om en fælles fremtid?

3. Andre synspunkter og perspektiver

Arbejde en time mere eller afskaffe efterlønnen?

I den nuværende politiske debat (juni 2011) tales der om to veje i dansk politik til at redde fremtidens økonomi. Enten skal vi alle sammen arbejde en time mere om ugen (Socialdemokratiet og

Side 16

15

SFs forslag), eller også skal vi afskaffe efterlønnen og hæve pensionsalderen (Venstre og Konservatives forslag). Disse to politiske retninger fordeler fremtidens arbejdsbyrde på forskellige måder:

• Socialdemokratiets og SFs forslag betyder primært ekstra arbejde for den unge generation, der jo skal arbejde i mange år, mens de ældre går på pension og efterefterløn: o Er dette en rimelig løsning på fremtidens udfordringer?

o Er det rimeligt, at den unge generation skal arbejde mest for fremtiden, som de jo selv har den største del i?

• Venstre og Konservatives forslag betyder, at de ældre skal være længere tid på arbejdsmarkedet, sådan at de bidrager mere til fremtidens velfærd: o Er det en rimelig løsning efter din mening?

o Er den unge generation ikke i stand til at forsørge den store gruppe ældre i fremtiden?

Har den ældre generation skabt den yngre generation?

Fra ét perspektiv er de ældres kritik (fx Kjeld Koplev i tekst 6) af den unge generation urimelig. Det er nemlig den ældre generation, der har opdraget den yngre generation til at være en generation, der forventer at få meget uden at give ret meget igen. På den måde kan de ældre skyde skylden på sig selv, hvis de mener, at de unge er dovne og forkælede.

Den evige generationskamp

Kampen mellem unge og ældre har altid stået på, og den vil nok aldrig ophøre. Det hænger sammen med, at de ældre har nogle faste værdier, som de har lært igennem livet, mens de unge afprøver værdierne og forsøger at finde deres egne værdier. På den måde er kritikken mellem generationerne måske udtryk for, at de unge og de ældre ikke forstår hinanden?

• Bør unge mennesker i dag i højere grad have respekt for den ældre generations værdier?

• Bør den ældre generation have større forståelse for, at de unge gerne vil finde deres egen måde at gøre tingene på og ikke bare overtage de ældres værdier og livsmåde?

• Hvad er forskellene mellem den unge og den ældre generations værdier i dag?

Kan Generation Y nøjes med mindre i fremtiden?

Udgangspunktet for den politiske debat mellem unge og ældre er, at vi er ved at miste noget at den velfærd, som vi har

Side 17

16 opbygget siden 1950’erne. Både Sofie Rye og Kjeld Koplev ser dette som et stort problem og har hver deres løsningsmodel til det. Men er det nødvendigvis et problem?

• Bør den unge generation indstille sig på at leve med mindre velfærd og luksus i fremtiden?

• Eller bør den unge generation kæmpe hårdt for at opretholde den høje materielle levestandard?

• Hvad er efter din mening de vigtigste værdier for den unge generation?