Giv os Nørrebro tilbage af Pia Kjærsgaard

STX 3.g

Politisk kommunikation

Er indvandring en trussel eller en gevinst for vores samfund og de vestlige værdier? Denne debat bygger på værdipolitiske anskuelser af vores samfund, og forestillinger om hvordan kulturer skal forenes. Er Danmark bedst tjent med et homogent eller et multikulturelt samfund? Pia Kjærsgaard tager stilling til netop denne debat i sit ugebrev ”Giv os Nørrebro tilbage” bragt d. 24/11-2003 på Dansk Folkepartis hjemmeside, hvor hun sætter fokus på ændringen i Nørrebros befolkningssammensætning med henblik på kulturelle udfordringer, som er opstået pga. muslimer.

Pia Kjærsgaard gør i sit ugebrev ”Giv os Nørrebro tilbage” rede for forandringen af Nørrebro. Hovedsynspunktet i ugebrevet er, at Nørrebro har forandret sig fra at være tolerant til at være intolerant grundet muslimernes tilstrømning til Nørrebro. I ’erne bestod Nørrebro primært af solide arbejderfamilier samt nogle skæve eksistenser. Pia Kjærsgaard påpeger, at der var en stor rumlighed i samfundet. Hun anskuer, at der ikke længere er den samme tolerance med plads til forskellige religiøse og seksuelle orienteringer, hvilket som nævnt skyldes muslimerne. Dette anføres i følgende udsnit fra ugebrevet: ”Og hvor islam går ind, går tolerancen ud” (l. 21). Hun erklærer altså, at muslimerne er skyld i Nørrebros negative udvikling med manglende tolerance og respekt. Den implicitte hovedpåstand er derfor liggende i forlængelse heraf; at man ved at stemme på Dansk Folkeparti får strammet op på indvandringen, således at det gamle Nørrebro måske kan overtage igen. Dette ses tydeligt i tekstens slutning: ”Herhjemme vil vi så i mellemtiden arbejde på at få Nørrebro tilbage” Her henviser Pia Kjærsgaard til Dansk Folkepartis indvandrerpolitik.

Ydermere underbygger Pia Kjærsgaard sin hovedpåstand ved at referere til en oplevelse, hvor hun skjulte sig i en bank, fordi nogle indvandrere kastede sten efter hende. Yderligere henviser Kjærsgaard til Gay Pride, hvor det muslimske broderskab kastede sten efter homoseksuelle, som kom forbi Nørrebro under optoget. Kjærsgaard pointerer med disse historier, at muslimer er intolerante og respektløse. Slutteligt påpeger Kjærsgaard ironien ved Ole Espersen og Beate Wincklers antagelse om, at EU’s rapport er en udhængning af muslimer. Det fremhæves, at Kjærsgaard er i konflikt med EU’s beskyttelse af muslimer, idet hun anser muslimer som værende diskriminerende over for jøder.

Argumentationen er bygget op omkring en fremmedfjendsk diskurs ud fra nodalpunkterne det gamle Nørrebro og det nye Nørrebro. Fokus er kulturelle udfordringer, skabt af indvandring fra muslimske lande. Der opstilles en klar antagonisme med de vestlige værdier overfor muslimske værdier.