Et eksempel fra STX 1.g

Gisl Illugeson | Analyse

Brug materialet til at undersøge opbygning, metode og faglige valg.

Dansk A 4 sider

Lær af eksemplet på 15 minutter

Læs med de tre spørgsmål herunder, og skriv et kort svar på hvert, gerne med et sidetal. Så har du noget konkret at tage med over i din egen opgave.

  1. 4 min

    Find stedet, hvor genfortællingen stopper, og analysen begynder. Hvor langt inde i opgaven sker det?

  2. 4 min

    Find tre citater. Bliver hvert citat fulgt af en forklaring på, hvad det viser?

  3. 4 min

    Find fortolkningen til sidst. Hvilke iagttagelser fra analysen bygger den på?

  4. 3 min

    Din egen opgave: Hvad er den ene påstand om din tekst, du vil overbevise læseren om, og hvilke to citater beviser den?

Skal du selv analysere en tekst? Metoden står her: Ned i teksten: metoden trin for trin

Om opgaven

Ophavet er ikke dokumenteret for denne post. Katalogoplysninger: STX 1.g, Dansk A, 4 sider. Brug materialet til at se, hvordan teksten er bygget op, og hvilke faglige valg der er truffet.

Læs, hvilke metoder dansk giver dig, og hvad du kan skrive en stor opgave om: Dansk i gymnasiet.

Hele opgavens tekst

Se originaldokumentet

Læs teksten direkte her på siden. Figurer og den præcise opsætning af tabeller og formler finder du i originaldokumentet.

Gå til en side

Side 1

Side 1 af 4

Gisl Illugeson

”Ude på Island var Gjafvald og hans svigerfader Thormod Kolleson med, da min fader blev dræbt, og mens jeg så på, gav Gjafvald min fader banesår.” Med disse ord indledes en af de bærende konflikter i denne islandske fortælling. Den 17-årige Gisl begår et hævndrab for at genvinde sin og sin faders ære. Han finder styrke i sin tro, og vi ser gennem fortællingen, at kristendommen har stor indflydelse på Gisl’s overgang fra dreng til mand og tiden denne fortælling udspilles i. Gisl bliver presset til det yderste, bliver tvunget til at tage skæbnesvangre valg med betydning for hans fremtid, men holder fast i sin tro. Dette afgør hans endelige skæbne.

Hele fortællingen strækker sig over få måneder. Den kan deles op i en præsentation som præsenterer den historiske tid – Kong Magnus’ tid, og hovedpersonen Gisls slægt. Her bliver vi oplyst om, at Gisl tager til Norge fra Island og får ophold hos den velstående mand Håkon. Derpå STX 1.g

Vendepunktet er da Gisl efter grundige overvejelser om tidspunkt og måde får pådraget Gjafvald, kongens hirdmand, dødelige sår. Gisl har haft svært ved at finde en mulighed for at dræbe Gjafvald. "Den ene gang. hvor muligheden var der, holdt jeg mig tilbage af ærbødighed for kirken, og den anden gang afstod jeg på grund af nonringningen." Sådan står der i linje 190. Gisl respekterer kirken, men higer dog stadig efter hævn. Efter drabet er der ingen vej tilbage og det er begyndelsen på en ny konflikt - hvorvidt Gisl Illugeson skal straffes eller ej. Efter kongens beslutning kan Gisl ånde lettet op. Han kan beholde sit liv. Han har gennemgået en udvikling og er anderledes fra i begyndelsen. Han har genvundet sin ære, er blevet voksen og skal nu tjene i kongens hær.

Dilemmaet om Gisls skæbne bunder i begrebet blodhævn som var fandtes i vikingetiden. Dette hævdede, at hvis man tog et liv skulle man betale sit eget.

Til Gisls held har kristendommen dog vundet så meget indpas, at dette er blevet erstattet med pengebøder, især i de højere samfundslag som dette. Gisl Illugeson bliver benådet, fordi Norge på dette tidspunkt bærer flere kristne værdier end hedenske. Vi er på vej væk fra de hedenske idealer med blodhævn og på vej mod et nyt kristent samfund med tilgivelse og håb om en himmel efter døden.

Side 2

Side 2 af 4

Handlingen bliver fortalt af en 3. persons alvidende fortæller i bagudsyn og overordnet med panoramisk fortælleform. Fortælleren betragter og fortæller, men deltager ikke i begivenhederne.

Fortælleren springer i tiden, som personen vil og tager begivenhederne i sit eget tempo. Et eksempel på dette er, at de første 26 linjer strækker sig over flere måneder, hvorimod fra linje 26-

214 kun strækker sig over 3 dage, fra lørdag til mandag. Fra linje 214 til linje 226 er der gået flere år. Vi hører her om, hvordan det siden er gået Jon Præst og om, at Teit måtte lide en tidlig død.

Selvom fortællingen er panoramisk, indeholder den også sceniske fortællemåder. Her falder den fortalte tid, de begivenheder der fortælles om, sammen med fortælletiden. Dette er f.eks. når teksten er domineret af replikker som da Jon Præst taler under mødet.

Replikker er også som oftest en del af sagaer og ligeledes af denne fortælling. Ikke kun Jon Præst har replikker, men også Gisl. Den islandske fortælling indeholder mange af de samme aspekter som de islandske sagaer. Denne fortælling indledes med, at den historiske tid og det geografiske rum præciseres. Det er med til at skabe en illusion om en autentisk beretning, hvilket netop er hvad sagaer også gør. Sagaerne imiterer den mundlige beretning og forsøger oftest at være objektiv. Et andet sammenligningspunkt er slægtsrelationerne som er meget synlige. Fortællingen oplyser os om Gisls slægt helt tilbage til hans oldefars broder. Der er utallige sammenligningspunkter, men også en væsentlig forskel på de to genrer. Det er, at den islandske fortælling beskæftiger sig med én episode i hovedpersonens liv. I denne fortælling Gisls hævn og hans overgang fra barn til voksen.

I linje 6 står der følgende: ”Gisl foretog sig ikke meget om vinteren og var aldrig glad”. Dette er sammen med oplysningerne, at han er 17 år gammel og hos Håkon længe var tavs, det eneste konkrete, vi får at vide om vores ledende person. Gisls indre udseende og personlighedstræk må vi finde frem til ved hjælp af hans handlinger.

Gisl tager imod Håkons råd om at hælde flydende stearin udover sig og ligner derved en spedalsk, herudfra kan konkluderes at han er taktisk og taknemmelig for Håkons hjælp. Gisl er også taknemmelig for Teit og Jons hjælp, men ligger samtidig sin tillid over på kongen, fordi han er bevidst om, at kongen skal afgøre hans skæbne. Kongen skal bestemme hvilken dom, der er den

Side 3

Side 3 af 4 bedste for ham – (s. 16, l. 196-198) " For min skyld har I vist megen djærvhed, men nu vil jeg ikke længere udsætte jer for fare. Jeg vil give mig i kong Magnus' vold og bringe ham mit hoved." Gisl er en modig dreng. Og også ærlig. Han har inden fortalt Håkon om sin hensigt og tilstår drabet, og han er rejst til Norge med en mission og kun hans tro som støtte. Kristendommen. Gennem alt dette vokser Gisl fra dreng til mand. Da Gisl har hævnet sig på sin faders drabsmand kan han komme videre med sit liv. Et liv der skal forsætte i kongens hird takket være de kristne islandske mænd, som kommer ham til hjælp. Teit og Jon.

Teit er søn af en islandsk biskop, og han er den eneste, vi får en ydre beskrivelse af. ”Han var i skjorte og lærredsbukser og havde et guldbånd om panden og over sig en tofarvet skarlagenskappe. Den var rød og brun og foret med egernskind, der havde hårene udad.” Linje

102-104 beskriver en præsentabel mand som skal lede det islandske folk og hjælpe Gisl. Teit er manden, som befrier Gisl ved at hugge lænkerne af ham. Han er drivkraften bag og vil tale Gisls sag til mødet. Da han ikke får lov, går opgaven til Jon Præst.

Jon Præst er en god taler. Han er ven med biskoppen og får med sine talegaver overbevidst kongen om, at Sigurds ord, om at dræbe 10 islandske mænd for en norsk mand, er djævelens ord.

Djævelen går nu frit blandt folk, og derfor er det blevet kongens opgave at dømme retfærdigt. Han siger om Sigurd i linje 159: ”Jeg tror, at sådanne mænd magter i deres ondskab og med deres ildesindede råd at udvirke mest til at nedbryde retfærdighed og medlidenhed og andre gode sæder hos høvdingene, og i stedet ophidse og tilskynde dem til grumhed og forbryderiskhed og således glæde djævelen ved mordet på kristne mænd. Men vi, herre konge, er lige fuldgodt dine undersåtter, som dem, der bor her i landet.” Jon Præst er derfor Gisls egentlige redningsmand.

Det er ham, som beskriver kongen som en afbildning af Gud og dermed overbeviser kongen om at frikende Gisl.

To store temaer – overgang og tro, præger denne fortælling og derfor denne artikel. Gisls overgang fra barn til voksen og hans tro på kristendommen, men ikke bare Gisls overgang og tro. I middelalderen var Kongen, konge af guds nåde og det er i fortællingens periode ved at ske. Derfor er overgangen til kristendommen også et bindende tema. Man så mere op til biskopper og præster, kirken fik større magt, og derfor er den sidste sætning: ”Jon blev biskop på Holar og er nu

Side 4

Side 4 af 4 i sandhed hellig” vigtig. Jon Præst, er helt i denne fortælling, da han får overbevist kongen om fred.

Se opgaven i originaldokumentet eller gå til tekstens begyndelse.

Materialet

Fuld skærm

Opgaven åbner, når du ruller ned til den.