Forbyd heste og g-streng - Opgavehjælp

Side 1

Guldnotat til ”Forbyd heste og g-streng”

EN HJÆLPENDE HÅND .............................................................. 1 NOTEPAPIRET ................................................................................. 1 TRIN FOR TRIN VEJLEDNING ............................................................... 1 OPGAVEFORMULERINGEN ....................................................... 2 PUNKTERNE ................................................................................... 2 ARBEJDSFORMERNE, DER SKAL ANVENDES ............................................ 2 Analyse ................................................................................... 2 Vurdering ............................................................................... 2 Kommentar ............................................................................ 3 KOMMENTAR (BLOGINDLÆG)................................................ 11 OPBYGNING AF OPGAVEN ....................................................... 3 TEKSTEN: FORBYD HESTE OG G-STRENG ................................... 4 INSPIRATIONSMATERIALET.................................................... 12 RESUME ........................................................................................ 4 Brug af inspirationsmaterialet ............................................. 12 ANALYSE ................................................................................. 5 TEKSTENS TEMA, BUDSKAB OG FORMÅL ............................................... 5 TEKSTENS ARGUMENTATION OG APPELFORMER ..................................... 6 Subjektive argumenter .......................................................... 6 Etos-appeller .......................................................................... 7 Humor og overdrivelser ......................................................... 7 Ironi ........................................................................................ 8 TEKSTENS SPROGLIGE VIRKEMIDLER ..................................................... 8 Ordvalg i teksten .................................................................... 8 VURDERING ............................................................................ 9 MÅLGRUPPE OG MEDIE .................................................................. 10 ARGUMENTATION OG APPELFORMER ................................................ 10 HUMOR OG IRONI ......................................................................... 10 GODE RÅD TIL AT SKRIVE ET BLOGINDLÆG ........................................... 11 Tip: For at springe til et afsnit i guldnotatet, klik da på overskriften i indholdsfortegnelsen.

Side 2

1

En hjælpende hånd

Når du bruger vores noter, er det ikke sikkert, at du finder lige præcis det, du søger. Det kan være, at vi har lagt vægt på helt andre ting, end du har, eller at vi har tillagt noget stor værdi, som du har forkastet som ligegyldigt. Lige præcis det, at vi har fokuseret på andre ting end dig kan dog være informationer, som kan være lige så nyttige, som dem du startede ud med at lede efter, så lad være med straks at forkaste dem eller værre: straks at forkaste dine egne noter! Overvej i stedet hvorfor vi har et andet syn på den givne tekst end dig. Det kan nemlig hjælpe dig til at uddybe din analyse, så den bliver bedre og mere sammenhængende.

Vores fortolkninger vil i de fleste tilfælde være efterfulgt af citater, der understøtter dem. (Denne teknik skal du for øvrigt også bruge citaterne i din endelige opgave). Du kan på den måde hele tiden orientere dig i, hvad vi mener og tage stilling til, om du er enig.

NB: Vi vil bruge ordet ”vi” igennem notepapiret til at huske dig på, at der altså er tale om vores subjektive fortolkning af synspunkter og citater.

Notepapiret

Notepapiret er altså en indsamling af alle de synspunkter, argumentation, elementer, citater vi finder, det kunne være

relevant at komme ind på i en analyse af teksten/teksterne. Du

kan umuligt fylde alle notaterne og citaterne ned i din opgave, og dette er heller ikke meningen. Du skal derimod bruge noterne og citaterne som en hjælp til at komme i gang med din egen opgave og til at pege dig i retning af netop din analyse.

NB: Husk, at du til eksamen selv skal være i stand til at lave analysen uden hjælp fra vores notepapir. En god idé er derfor

selv at prøve at lave analysen af teksten/teksterne, inden du

anvender noterne herunder. På den måde kan du også finde ud af, hvad du finder svært og arbejde ekstra grundigt med dette.

Trin for trin vejledning

Til at guide dig igennem teksten har vi lavet en trin for trin vejledning, der viser dig, hvordan du selv får taget hul på analysen. Vil du selv prøve først, inden du kigger på vores noter, hent vejledningen til analyse og kommentering her og analysemodel til sagprosa her.

Side 3

2

Opgaveformuleringen

Opgaveformuleringen skal du forstå som den overordnede ramme for din besvarelse. Den indeholder de punkter, som du skal komme ind på i din opgave. Hvis du læser og forstår opgaveformuleringen rigtigt, tilbyder den dig endda en struktur, som du med fordel kan bygge din opgave op om. Vi vil her vise, hvordan du skal forstå og bruge opgaveformuleringen i din analyse af kommentaren ”Forbyd heste og g-streng”.

Punkterne

Opgaveformuleringen indeholder to separate opgaver.

Opgave 1 indeholder to punkter, som du skal komme ind på i din besvarelse:

• En analyse af kommentaren ”Forbyd heste og g-streng”

• En vurdering af kommunikationsformen

Opgave 2 er en kommentar til René Fredensborgs tekst, skrevet som et blogindlæg på www.information.dk.

Du kan med fordel strukturere din opgave ud fra punkterne. Vi har her understreget de arbejdsformer, som du skal bruge til at skrive de forskellige dele af opgaven.

Arbejdsformerne, der skal anvendes

Analyse

I din analyse skiller du teksten ad for at se på dens enkeltdele, og hvordan de er skruet sammen. Her vil det fx være relevant at se på:

• Tekstens budskab

• Argumentationsform og appelformer

• Sproglige virkemidler

Du analyserer delene hver for sig, men hele tiden med fokus på, hvordan teksten samlet set fungerer i kommunikationen af sit budskab.

Vurdering

Analysen af teksten fører dig ganske naturligt over i din egen vurdering af tekstens kommunikationsform. Under vurderingen kan du arbejde med spørgsmål som:

Side 4

3

• Fungerer argumentationen i teksten overbevisende?

- Hvorfor/hvorfor ikke? • Hvor er du enig? Hvor er du uenig?

• Formår afsender at komme igennem med sit budskab til modtager? at forbud bliver brugt i vores samfund.

I vurderingen må du gerne komme med din egen mening, når Opbygning af opgaven bare du kan begrunde den ud fra de pointer, du er nået frem til i din analyse.

Dokumentér, dokumentér, dokumentér

Det er meget vigtigt, at du hele tiden dokumenterer dine påstande i opgaven. Det gør du ved at stille dig selv spørgsmålet ”hvorfor?”, hver gang du påstår noget i din analyse og vurdering.

Med en besvarelse af dette ”hvorfor?” bliver din argumentation tydelig for læseren, enten ved at du henviser til teksten med et relevant citat, eller ved at du tydeligt henviser til din øvrige danskfaglige viden.

Kommentar

Når du er færdig med arbejdet med hovedteksten, skal du skrive dit eget indlæg til bloggen på Informations hjemmeside. Her skal du kommentere René Fredensborgs tekst. I din kommentar kan du fx: modtager, samt hvor og hvornår den er skrevet.

• Argumentere for eller imod hans artikel.

• Inddrage dine egne eksempler på, hvordan du oplever,

Det er en god idé at have en klar struktur på din opgave, for på den måde bliver den lettere for dig at skrive og mere flydende at læse. Vi viser her, hvordan du med fordel kan opbygge din analyse, sådan at den får en logisk og sammenhængende struktur.

1. Indledning:

Det er vigtigt, at du skriver en kort indledning, hvor du præsenterer, hvad din opgave vil handle om, og hvor du fanger dine læseres opmærksomhed. Det kan du gøre ved at starte ud med en teaser, der både slår temaet an og griber læseren.

2. Præsentation af tekstens kommunikationssituation:

Som udgangspunkt for analysen er det en rigtig god idé, at du kort forklarer, hvilken kommunikationssituationen teksten indgår

i. Det gør du ved at forklare, hvem der er tekstens afsender og

Side 5

4

3. Analyse: Omfang

Her bygger du videre på din redegørelse for tekstens kommunikationssituation ved at se på, hvilke enkeltdele teksten består af. Her ser du fx på, hvad tekstens budskab er, og hvilke virkemidler teksten gør brug af for at overbevise sin modtager.

Analysedelen skal danne grundlag for din vurdering af teksten.

4. Vurdering:

Fra analysen går du naturligt over til en vurdering af, om tekstens kommunikationsform er hensigtsmæssig i forhold til at overbevise modtager. Din vurdering kan med fordel være opgavens klimaks, hvor du samler op på de pointer, du har gjort dig i analysen ved at vurdere, om de virker overbevisende.

5. Afslutning

Som afslutning på din opgave kan det være flot, hvis du kan opsummere din opgave, så den får en lukket cirkelstruktur. Dette kan du gøre ved at vende tilbage til din indledning og samle op på det, som du indledte med, i din afslutning.

6. Kommentar Fredensborgs argument er, at mange af disse forbud er Her skal du skrive dit eget blogindlæg som svar på René

Fredensborgs kommentar.

Der er ikke nogen specifikke krav til, hvor lang din opgave skal være, men den må ikke være kortere end 800 ord. På den anden side må den heller ikke være alt for lang. En god tommelfingerregel kan være at skrive opgaven på mellem 1200 og 2400 ord.

Teksten: Forbyd heste og G-streng

Tekstgenre: Kommentar

Medie: Trykt i dagbladet Information

Afsender: René Fredensborg

Modtagere: Læsere af dagbladet Information

Udgivelsestidspunkt: Trykt den 20. august 2009

Resume

Teksten handler om de mange forslag om forbud, som bliver fremsat i dansk politik i dag. Der laves regler om alt lige fra solarier til skudsikre veste, fra købesex til kamphunde, og René meningsløse og ulogiske. For eksempel forbyder vi bestemte hunderacer, selvom det i virkeligheden er hundeejerne, den er

Side 6

5 gal med. De mange forbud går imod menneskets egen fri vilje, og Hovedtema vil ifølge Fredensborg i sidste ende medføre, at vi slet ikke kan finde ud af at tænke selv. Ved hjælp af ironi og overdrivelser får Fredensborg klargjort sit budskab om, at de mange forbud og regler er ufornuftige og uklare.

Analyse

Når du har styr på, hvilken kommunikationssituation, teksten indgår i, er du klar til at gå i gang med den egentlige analyse. I din analyse skal du undersøge, hvordan teksten rent teknisk er skruet sammen for at overbevise sit publikum. Her vil det være relevant at se på:

• Tekstens tema, budskab og formål

• Tekstens argumentation og appelformer

• Tekstens sproglige virkemidler

Tekstens tema, budskab og formål

Inden du for alvor går i gang med analysen, er det nyttigt at gøre sig helt klart, hvad det overordnede tema og synspunkt i teksten Formålet med teksten synes at være. Hvad er det egentlig, at afsender gerne vil sige og opnå med sin tekst? sin personlige mening om sagen og sætte den til debat. Dette Hovedtemaet i teksten er de mange forbud og regler, som fra politisk side bliver fremsat i det danske samfund i dag:

”Det ene forbudsforslag afløser det andet i disse tider. Lige nu skal det være slut med burkaer, kamphunde, skudsikre veste og glødepærer (…)”

Hovedsynspunkt (budskab)

René Fredensborgs hovedsynspunkt i kommentaren er, at der er alt for mange forbud og regler i vores samfund. Ved hjælp af de stilistiske virkemidler ironi og overdrivelser, som vi vil gennemgå senere i analysen, får René Fredensborg gjort klart, at han finder det tåbeligt, at regeringen med forbud forsøger at lovgive sig ud af samfundets problemer i stedet for reelt at gøre noget ved dem:

”Jeg tror, det er på sin plads at gøre alting forbudt, inden det er for sent. Hellere forebygge end helbrede…”

Med sin kommentar ønsker afsender for det første at fremsætte

Side 7

6 formål understøttes af, at René Fredensborg giver udtryk for sit synspunkt i en kommentar, der oftest bliver trykt på relevant at se på: debatsiderne i en avis. For det andet ønsker Fredensborg at vinde opbakning til sit synspunkt. Det gør han ved at offentliggøre sin kommentar i Information. Orienterer vi os i opgavens inspirationsmateriale, så ser vi, at læsere af

Information ofte er venstreorienterede (SF, Enhedslisten og Socialdemokraterne), der som udgangspunkt vil være imod den nuværende regerings politik (Venstre og Konservative), og som altså med stor sandsynlighed vil være enige i Fredensborgs kritik af regeringen og deres forbudspolitik. Denne viden om tekstens modtagergruppe har stor betydning, når vi i de næste afsnit gennemgår Fredensborgs måde at argumentere og udtrykke sig på.

Tekstens argumentation og appelformer

I dette punkt af analysen skal du undersøge, hvordan afsender argumenterer for sit synspunkt for at overbevise modtager om, at han har ret. Når vi argumenterer, så bruger vi forskellige typer af argumenter og appelformer alt efter, hvem vi taler til, og hvad vi forsøger at overbevise om. I dette tilfælde vil det være

• Hvordan Fredensborg (afsender) bruger sine egne erfaringer til at argumentere ud fra

• Hvordan Fredensborg forsøger at styrke sin argumentation ved at etablere en høj grad af etos

• Hvordan der gøres brug af humor og ironi

Subjektive argumenter

I sin kommentar bruger René Fredensborg i høj grad sine egne erfaringer til at argumentere ud fra. Det bliver tydeligt ved, at han bruger mange personlige stedord som ”jeg”, ”mit” og ”mig”.

Afsender ønsker altså at vise, hvordan han oplever verden:

”I mit verdensbillede…”

”Derfor foreslår jeg et forbud mod at råbe i kor…”

Denne form for argumentation findes typisk i debatterende tekster som fx læserbreve og kommentarer, hvor det for afsender gælder om at udtrykke sin personlige mening og samtidig overbevise modtager om, at man har ret.

Side 8

7

Etos-appeller Humor og overdrivelser

Når en afsender argumenterer ud fra sine egne holdninger, og ikke ud fra fx tal, statistikker og logos, er det vigtigt, at han virker troværdig og tillidsvækkende på læseren. Overbevisningskraften ligger altså i det indtryk, som afsender skaber hos modtager – der er her tale om den appelform, vi kalder etos. Afsender må gennem sin artikel skabe en høj grad af etos, da vi som læsere dermed har lettere ved at acceptere og være enige i hans budskab. I dette tilfælde har vi ingen baggrundsviden om René Fredensborg – vi kender fx ikke hans uddannelse, beskæftigelse eller erfaring inden for emnet – så i stedet forsøger Fredensborg at vise, at han er et menneske med gode værdier og høj moral.

Det gør han fx ved at tale om, at han personligt støtter asyl til flygtninge, som kommer fra krigshærgede lande, i stedet for at sende dem hjem:

”Det tænkte jeg også, da jeg tirsdag aften klappede i takt til støttekoncerten på Rådhuspladsen. Vi krævede asyl til alle irakere(…)”

I politiske debatter er diskussionen som regel præget af faglige og saglige argumenter, som bliver fremsat i en alvorlig tone. I sin kommentar bryder Rene Fredensborg med denne norm, da han i høj grad gør brug af humor i sin argumentation. Fx siger afsender, at han vil forbyde g-strenge på offentlige strande:

”Det er ikke alene top-usexet, at andre på den måde ofte bliver ufrivilligt vidne til blæverballer, appelsinhud og kiksede røv-tatoveringer.”

Det humoristiske præg i teksten bliver ligeledes skabt gennem de mange overdrivelser, som afsender gør brug af. Fx:

”Vi burde tage skridtet fuldt ud og forbyde alt.”

”Jeg siger: Forbyd heste! Slå hele nationens krikke-besætning ned. Lad os lave hele lortet til hesteburgere og spise fritter og remoulade til.”

Med sine brug af humor og overdrivelser tager Fredensborg tingene helt ud i det absurde, så det skal stå klart for læseren, hvor meningsløse alle de mange forbud i vores samfund er.

Side 9

8

Ironi Valg af ord, stilleje og billedsprog er alt sammen med til at I sin tekst gør afsender i høj grad brug af ironi. Ironi er en form for retorisk virkemiddel, hvor man siger ét, men i virkeligheden tydeligvis mener det modsatte. Fx skriver Fredensborg:

”Der kommer altid et tidspunkt, hvor den eneste mulighed er et godt, gammeldags forbud.”

I sig selv kunne dette sagtens stå som et gyldigt argument, men når vi kender konteksten, så ved vi, at afsender mener nøjagtig det modsatte af, hvad han skriver.

Med sin brug af ironi, humor og mange overdrivelser skaber drejer sig om: afsender en let og levende tone i sin tekst, som er beregnet på at få publikum til at trække på smilebåndet. Men som også med sine overdrevne og til tider absurde påstande skal få læseren til at tænke sig om en ekstra gang.

Tekstens sproglige virkemidler

I dette punkt af din analyse skal du undersøge, hvilke sproglige virkemidler Fredensborg gør brug af i sin tekst for at overbevise modtager. I den forbindelse er det vigtigt at holde sig for øje, at det aldrig er tilfældigt, hvordan afsender vælger at udtrykke sig.

afspejle og understrege afsenders budskab. I forhold til sproget i denne tekst kan du overveje:

• Hvilke ord bruger afsender til at udtrykke sig?

Se fx efter brug af værdiladede ord og slang

• Er der gjort brug af billedsprog?

• Hvilken stil er teksten holdt i?

Neutral, ung eller højtidelig?

Ordvalg i teksten

I teksten er der gjort brug af en helt bestemt type af ord. Det Slang

Slang er udtryk, som vi benytter i stedet for vores normalsprog, fx for at gøre en tekst mere levende og frisk. I teksten skriver René Fredensborg fx

• ”statsmedister” i stedet for statsminister,

• Naser Khader beskrives som ”præmieperker”, og

• kvinder i burkaer er ”omvandrende postkasser”

Side 10

9

Afsenders valg af sprog viser, at han forsøger at gøre debatten mere levende og humoristisk, idet han anvender nogle usædvanlige udtryk, som fanger publikum og får dem til at smile.

Selvopfundne ord Stilleje

I sin tekst konstruerer afsender ligeledes sine egne ord, som fx

• ”gåtelt” (burka) og

• ”savle-dyr” (kamphund).

Disse ordsammenstillinger bruges i høj grad til at skabe billeder i hovedet på publikum, hvilket ofte er et effektivt overtalelsesmiddel, når man skal overbevise et publikum.

Rim og rytme

I sin tekst gør afsender brug af mange bogstavrim. Det gælder både allitterationer (brug af samme konsonanter), fx

• ”tandtråds-tynd snor”

• ”hjernelamme hundeejere”.

Og assonans (vokalrim), fx

• ”hvis et anus kunne anke”.

Ved brug af bogstavrim skaber afsender et flow i teksten, der for det første gør den lettere og mere læsevenlig, og for det andet kan få pointerne til at hænge bedre fast hos læseren.

Brugen af slang og selvopfundne ord gør, at stillejet i teksten får et uhøjtideligt og humoristisk præg. I den forbindelse er det nyttigt at huske på, at der altid ligger en bestemt hensigt bag en afsenders brug af ord og sprog. Her kan vi konkludere, at afsenders valg af sproglige virkemidler skaber en let og morsom tone, som dog dækker over et alvorligt indlæg i en seriøs debat om, hvorvidt forbud er et holdbart middel til at løse problemerne i vores samfund.

Vurdering

I dette punkt af din opgave skal du foretage en vurdering af, om tekstens kommunikationsform er hensigtsmæssig i forhold til at overbevise modtager. I din vurdering samler du således op på de pointer, du har gjort dig undervejs i analysen ved her at forholde dig til, om de fungerer med henblik på at overtale læserne. En vurdering må gerne indeholde din egen mening, så længe du kan underbygge den i forhold til de konklusioner, du har draget i

Side 11

10 analysen. I en vurdering kan det være nyttigt at stille sig selv følgende spørgsmål: og det kan kun lade sig gøre, fordi hans publikum på forhånd er

• Fungerer argumentationen i teksten, så den formår at overbevise modtager?

Hvorfor/hvorfor ikke?

• Virker argumentationen hensigtsmæssigt i forhold til kommunikationssituationen, dvs. målgruppe og medie?

• Er brugen af appelformer og sprogbrug med til at overbevise modtager?

Målgruppe og medie

René Fredensborg har valgt at lade sin kommentar trykke i Information, der som tidligere nævnt er en avis med mange venstreorienterede læsere. Da Fredensborgs ærinde er at kritisere den førte politik under den nuværende regering, er der stor sandsynlighed for, at læsere af Information vil være enige med ham i hans kritik.

Argumentation og appelformer

Da afsender taler til et publikum, som er tilbøjeligt til at være enigt med ham, kan han også vælge en form for argumentation, der ikke traditionelt bliver brugt i politiske debatter. Fredensborg gør i høj grad brug af subjektive argumenter og etos-appeller, velvilligt indstillet over for ham. Var afsenders kommentar i stedet blevet trykt i Berlingske eller Børsen, der er mere liberalt og konservativt orienterede aviser, så ville hans argumentation have set helt anderledes ud. Så ville Fredensborg sandsynligvis have gjort brug af mange logos-appeller, da man ofte vil have brug for tal, statistikker og andre objektivt målelige resultater, hvis man skal overbevise et skeptisk publikum.

Humor og ironi

En i udgangspunktet velvillig målgruppe gør også, at Fredensborg kan benytte sig af masser af ironi og humor i sin kommentar.

Stort set hele teksten er opbygget, så afsender siger ét, men mener noget andet, og denne form for argumentation kan kun lade sig gøre, fordi han ved, at publikum på forhånd er tilbøjelige til at være enige med ham. Ved at bruge humor og overdrivelser påviser Fredensborg, hvor absurd det er med de mange forbud i vores samfund i dag. Ligesom han får skabt en let og læsevenlig tekst, der nok kan få læseren til at trække på smilebåndet, men forhåbentlig også tænke nærmere over problematikken. Dermed

Side 12

11 kommer indlægget til at stå som et frisk og humoristisk pust i en ellers hård debat. på og hårdt. Hvad mener du? Og hvorfor mener du det? Fx:

Kommentar (blogindlæg)

Når du har afsluttet din analyse og vurdering af teksten, skal du komme med din egen kommentar til René Fredensborgs tekst, der skal være skrevet som et blogindlæg på Informations hjemmeside. I din kommentar kan du fx:

• Argumentere for eller imod Fredensborgs holdninger

• Hvor er du enig med ham, og hvor er du uenig med ham?

• Inddrage dine egne eksempler på, hvordan du oplever, at forbud bliver brugt i vores samfund i dag

Gode råd til at skrive et blogindlæg

Når du skal skrive et blogindlæg, er der en række gode råd, du kan følge:

Skriv kort og præcist

Blogindlæg er i sin form hyperkorte tekster (her ca. 300 ord), og derfor gælder det om at fatte sig i korthed. Du skal altså ikke starte med at forklare dit ærinde fra Adam og Eva, men gå lige ”Flere forbud er ikke fis. Vi har brug for regler og forbud for at forhindre, at vores samfund bryder sammen.”

Catchy overskrift

Det gælder om at fange publikum med det samme. Der findes tusindvis af blogs, og kampen for at fange læsernes interesse er enorm, så du er nødt til at få dine læsere på krogen med det samme. René Fredensborg har en fængende overskrift, der vækker publikums interesse og giver dem lyst til at læse videre for at finde ud af, hvad han mener:

”Forbyd heste og g-streng.”

Din overskrift skal gøre nogenlunde det samme som

Fredensborgs fx:

”Flere forbud skulle forbydes!”

Skriv personligt og interessant

Når du skriver et blogindlæg, må du gerne have en personlig stil, så du skiller dig ud, og som gør netop din kommentar relevant og

Side 13

12 interessant at læse. Brug et varieret og spændende sprog, der skaber flow i teksten, fx med bogstavrim og nye ord-sammensætninger: Information.

”Fri os for flere forbud! Regler og love hjælper os ikke til at Brug af inspirationsmaterialet skabe et bedre samfund. Ja, faktisk burde de være forbudt.”

Du skal dog passe på med, at de smarte formuleringer ikke tager overhånd. Du har ikke meget plads at gøre godt med, og det vigtigste er, at dit budskab kommer klart og tydeligt igennem.

En sober og saglig tone

Når du skriver et blogindlæg, er det din egen mening, du giver udtryk for i personlige vendinger. Men pas på, at du ikke kammer over. Hold dit indlæg i en sober og saglig tone, selvom du er • Avisens politiske ståsted uenig i, hvad andre skriver. Bliver tonen skinger og ubehagelig, er der mindre chance for, at du fanger publikum og overbeviser dem om, at du har ret i dine synspunkter.

Inspirationsmaterialet

Med til opgaven hører et inspirationsmateriale. Det er beregnet på at give dig en kort baggrundsinformation om emnet, som kan hjælpe dig i din analyse.

I dette tilfælde består materialet dels af et uddrag af bloggen på www.information.dk, dels forskellige fakta om dagbladet

For det første kan du bruge uddraget af bloggen til at lade dig inspirere af, hvordan andre skriver deres kommentarer. Hvad virker, og hvad virker ikke? Hvilke tricks gør andre brug af for at fange læsernes opmærksomhed, og hvordan argumenterer de for deres sag?

For det andet kan du bruge informationerne om dagbladet

Information til at blive klogere på:

• Avisens læsersammensætning ift. alder, uddannelse, vaner, job osv.

I analysen har vi fx brugt disse informationer til at sige noget om, hvilket medie Fredensborgs kommentar er trykt i, og hvilken målgruppe teksten dermed sigter imod. Her så vi bl.a., at læsere af Information i høj grad er venstreorienterede (SF, Enhedslisten og Socialdemokraterne), der vil være tilbøjelige til at erklære sig enige i Fredensborgs kritik af regeringens forbudspolitik.