Gisle Surssøns Saga og sagaen som genre

Side 1

Gisle Surssøns Saga

Dansk A

Problemformulering:

Jeg vil redegøre for det karakteristiske ved den islandske saga som genre.

Efter et kort handlingsreferat vil jeg analysere Gisle Surssøns saga med særlig fokus på miljø, personer, sprog og tematik.

Til sidst vil jeg diskutere sagatidens værdier og normer og sammenligne dem med nutidens.

Side 2

Dansk opgave Roskilde Katedralskole

2.C

Side 2 af 10

Indholdsfortegnelse

Indledning………………… ………………………………..S. 3

Karakteristik af genren…………………………………S. 3-5

Handlingsreferat………………………………………...S. 5-6

Sprogkarakteristik………………………………………S. 6-7

Miljøkarakteristik……………………………………….S. 7-8

Tematik…………………………………………………...…S. 8

Personkarakteristik…………………………………... S. 8-9

Diskussion……………………………………………….S. 9-10

Side 3

Dansk opgave Roskilde Katedralskole

2.C

Side 3 af 10

Indledning

De islandske sagaer har som litterær genre deres udprægede egenart. Man kan uden overdrivelse betegne dem som Nordens eneste samlede, originale bidrag til verdenslitteraturen. De skildrer udvandringen til Island, bebyggelsen af det ny land, vikingetogter, slægtsfejder og bitre retsstridigheder, især om ejendom og personlig anseelse.

For at kunne analysere Gisle Surssøns Saga vil jeg først redegøre for det karakteristiske ved den islandske saga som genre. De islandske sagaer er meget specielle i måden de er skrevet på, så min analyse vil primært omhandle miljøet, tematikken og sproget, men der vil også være en personkarakteristik over de fire essentielle personer i fortællingen. Inden min analyse kommer et handlingsreferat. Til sidst finder jeg det væsentligt at diskutere sagatidens værdier og normer, samt at sammenligne dem med nutidens. Her vil jeg komme ind på ting som ære og hæder, helteidealet samt kvindesynet.

Karakteristik af genren

Sagagenren kan deles ud i forskellige slags sagaer. Hovedgruppen hedder ”islændinge sagaerne” og bliver også kaldt ”slægtssagaer” eller ”ættesagaer”, og det er dem vi kender som klassiske sagaer. Gisle Surssøns Saga hører til under denne genre.

Andre sagaer er f.eks. ”Kongesagaerne”, som handler om de norske konger fra sagntiden til år

1177.

En anden slags saga er ”bispe- og riddersagaerne” som bl.a. er fortællinger og de første islandske bisper, hvoraf nogle blev helgener.

”Sturlungesagaen” er en sammenskrivning af flere historiske sagaer.

”Fornaldarsagaer” har et mere fantastisk indhold end andre sagaer, og indeholder som den eneste slags, magi og overnaturlige hændelser.

Det karakteristiske for sagaerne er at de er skrevet som øjenvidneskildringer, altså de fortælles som om fortælleren selv var til stede eller har fået historien fortalt af en, der var. I de islandske sagaer er der begivenhederne der er i centrum, der er ikke mange

naturbeskrivelser, da det er konflikterne der er i centrum.^{1}

Ordet ”saga” er beslægtet med verbet ”segja” - ”at sige” og det betegner på oldislandsk enhver

form for fortælling.^{2}

1

http://www.litteratursiden.dk/sw48403.asp

2

”Gisle Surssøns Saga” oversat af Keld Gall Jørgensen 1988, Dansklærerforeningen, Nørhaven A/S 1. udgave, 4 oplag.

S. 87.

Side 4

Dansk opgave Roskilde Katedralskole

2.C

Side 4 af 10

De islandske sagaer er først nedskrevet på oldnordisk, af forfattere som man ikke kender navnene på. De er nedskrevet i det 13. til det 15. århundrede, men de foregår 300-500 tidligere. I mellemtiden var der sket store forandringer på Island, blandt andet havde de skriftet religion, fra at have troet på de gamle nordiske guder til at være kristne. De islandske sagaer er altså skrevet af kristne, men handler om mennesker der dyrkede de gamle nordiske guder

Nogle af sagaerne foregår i landnamstiden – tiden hvor man tog land – omkring 870 til 930, årene hvor Island blev koloniseret. Langt de fleste foregår dog i ”sagatiden”, tiden for Islands storhedstid fra 930 til 1030.

På trods af de mange forskellige fortællere at islændingesagaerne, er der alligevel nogle fællestræk. Sagaerne skildrer konflikter mellem et individ og slægten eller imellem slægter. I sagaerne er der nogle æresbegreber, tapperhed, loyalitet mod slægten, selvbeherskelse og handlekraft.

Heltene i sagaerne skal leve op til begreberne, men de skiller sig også ud ved at bryde

normerne og vise sig som individer.^{1}

Kvinderne spiller oftest ikke nogen stor rolle, og deres job er at passe gården når mændene ikke er hjemme, og desuden sørge for at føre slægten videre. Kvinderne kan ikke stemme på tinge, men de kan dog både eje jord og formue. I nogle sagaer spiller kvinderne dog en større rolle ved det at de rådgiver deres mænd og opildner dem til forskellige forehavender. I andre sagaer har de en endog meget fremtrædende rolle. De slår ikke folk ihjel men de spiller alligevel en stor rolle og er en stor hjælp for deres mænd, og Gisle Surssøns Saga er et godt eksempel på det sidstnævnte, specielt et sted lige ind Gisles død

”… Nu tager Helge tilløb og springer op på klipperne til Gisle. Han vender sig hurtigt mod Helge med løftet sværd og hugger ham midt igennem over lænden, så han falder i to stykker ned fra klippen. Eyjolf kommer op fra den anden side, men dér tager Aud imod ham og hugger ham over hånden med kæppen, så luften gik ud af ham, og han faldt ned igen”

2

Hele sagaen igennem støtter Aud sin mand, og i den sidste kamp Gisle kæmper inden han dør, kæmper hun med ham på toppen af en klippe.

1

http://www.litteratursiden.dk/sw48403.asp

2

”Gisle Surssøns Saga” oversat af Keld Gall Jørgensen 1988, Dansklærerforeningen, Nørhaven A/S 1. udgave, 4 oplag.

S. 77.

Side 5

Dansk opgave Roskilde Katedralskole

2.C

Side 5 af 10

Referat

Gisle Surssøns Saga starter i Norge hvor vi hører om Thorkel Skerøkses tre børn; Are, Gisle og Thorbjørn Sur. Are og Gisle dør begge to men Thorbjørn bliver gift med Thora Rødsdatter som sammen får fire børn; Thordis, Thorkel, Gisle og Are. Hovedpersonen Gisle gifter sig med Aud, og de er meget lykkelige sammen. Auds bror Vestein bliver meget gode venner med Gisle, og til tinget et forår beslutter de sig at indgå fostbroderskab med Gisles bror Thorkel og deres søsters mand Thorgrim. Men midt imens de blander blodet siger Thorgrim at der er grund nok til at han indgår fostbroderskab med Thorkel og Gisle, sine to svogre, men at Vestein ikke kommer ham ved. Da hiver også Gisle hånden til sig og siger at han ikke vil forbinde sig til at dele fare med en mand der ikke vil gøre det samme for hans svoger. Her bliver de fir mænd splittet i to grupper: Gisle, Vestein og Thorkel, Thorgrim.

Gisle og Vestein drager til Danmark, men der skilles de, da Vestein skal til England og Gisle

skal til Norge, og om sommeren hjem til Island. Gisle laver da en penning^{1} og giver den ene

halvdel til Vestein og beholder den anden selv som de kan bruge til at sende bud efter hinanden med sendebud.

Hjemme på Island overhører Thorkel en samtale mellem Aud, Gisles kone, og Asgerd, Thorkels kone. Thorkel har ligget hjemme og sovet på gården som han deler med Gisle, mens Gisle er i marken for at høste. De to kvinder snakker om at Asgerd skulle have haft et godt øje til Vestein og stadig har, og at Aud skulle have mødtes mere end en gang med en anden end sin mand. Det skaber endnu større splid mellem de to førnævnte grupper, for Thorkel bliver nu endnu mere gal på Vestein efter at have hørt dette. Han siger derfor til Gisle at han vil ophæve deres fællesbo og han flytter over på nabogården Søbol til Thorgrim. Kort efter kommer Vestein hjem fra England og han tager hjem til Gisle. Om natten regner det slemt og noget af taget går i stykker. Gisle og hans mænd, undtagen trællen Thord går ud for at reparere det, Vestein vil gå med men Gisle siger at han skal blive inde da han er gæst. Vestein og Aud lægger sig til at sove igen, men om natten er der en der sniger sig ind og jager et spyd igennem Vestein som vågner og lige når at sige ”den sad” inden han dør. Aud beder trællen om at hive spydet ud men han vil ikke da det hed sig at den som trækker våbnet ud af såret skal hævne drabet. Gisle trækker spydet ud og Vestein bliver højlagt. Senere til vinterlegene indrømmer Thorgrim overfor Gisle at det var ham der dræbte Vestein og Gisle bliver meget vred. Om aftenen er der gilde, og Gisle sniger sig om natten over til Søbol hvor alle sover efter

1

En mønt som kan deles i to.

Side 6

Dansk opgave Roskilde Katedralskole

2.C

Side 6 af 10 mange timers øldrikkeri og Gisle stikker et spyd igennem Thorgrim og skynder sig hjem. Til vinterlegene året efter kigger Gisle over på Thorgrims grav og siger en vise som hans søster Thordis hører og lærer sig selv udenad hvorefter hun fortæller det til Børk, en god ven af Thorgrim. Derefter retter de et søgsmål mod Gisle og han bliver gjort fredløs og må nu rejse flygte rundt på Island og gemme sig. Flere gange beder Gisle sin bror Thorkel om hjælp men han svarer at han vil advare ham hvis nogen vil overraske ham, men for resten vil han holde sig fra alt, der kan pådrage ham selv et søgsmål. Thordis gifter sig i mellemtiden med Børk, som forfølger Gisle rundt i landet for at dræbe ham. Mange gange mens der bliver ledt efter Gisle kommer der folk hjem til Aud på gården og tilbyder hende alle slags gaver og penge for at fortælle hvor Gisle er, men hun røber aldrig noget. Gisle kan dog ikke forsætte med at flygte og gemme sig og til sidst bliver han overfaldt. Han hopper op på en klippe sammen med Aud og Gudrid, Auds fosterdatter, og de kæmper længe og tappert alle sammen men på et tidspunkt går Eyjolf og hans svende mod ham på samme tid og hugger til ham med spyddene, så hans indvolde falder ud, men Gisle svøber skjorten om indvoldene og binder rebet om for neden. Så siger han endnu en vise og hopper derpå ned fra klippen og hugger sværdet i hovedet på en af Eyjolfs svende og kløver ham til bæltestedet. Derpå falder Gisle selv ned over ham og dør straks. Gisle bliver begravet under nogle sten og alle er enige om at der aldrig hverken før eller siden var nogen enkelt mand der har forsvaret sig så godt som Gisle gjorde

det.^{1}

Sproget

Karakteristisk ved den islandske sagas sprog rent stilistisk er den enkle, overskuelige sætningsopbygning.

Sproget er et dagligdags sprog, og ting bliver kaldt deres rigtige navn, og hvis der to steder

bliver talt om den samme ting, så bruger man den samme glose.^{2} Der er ikke nogle poetiske

vendinger eller nogen beskrivelse af natur for at skabe stemning for læseren. Naturen bliver kun nævnt hvis den har betydning for handlingen, hvis der for eksempel er meget sne der gør

det svært at komme frem eller er skyld i at man kan se fodspor fra andre personer.^{3} I Sagaen

er der en nat rimfrost og Eyjolf kan derfor se at Gisle har gået der og hans kappe har slæbt

1

”Gisle Surssøns Saga” oversat af Keld Gall Jørgensen 1988, Dansklærerforeningen, Nørhaven A/S 1. udgave, 4 oplag

2

”Gisle Surssøns Saga” oversat af Keld Gall Jørgensen 1988, Dansklærerforeningen, Nørhaven A/S 1. udgave, 4 oplag.

S. 103
3

Peter Hallberg – ”De Islandske Sagaer” Bonniers 1964 – Oversat af Lene Bredsdorff og Thomas Bredsdorff 1979, 3.

udgave. S.68

Side 7

Dansk opgave Roskilde Katedralskole

2.C

Side 7 af 10

henover jorden.^{1} Der er heller ingen detaljerede studier af ansigter og bevægelser, og der er

ingen redegørelse for scenerne med mindre det drejer sig om strengt nødvendige oplysninger.

Men trods dette er der også en vis grad af humor i sagaen. Da Vestein for eksempel dør og siger ”Den sad”.

Fortælleren er altid anonym og kommer aldrig selv med konklusioner, med mindre der er nogle man kan dække med hvad folk sagde. Han fortæller hvad øjne kan se og ører høre, tanker og følelser hos handlingens personer fremgår kun i form af tale eller handling, for eksempel de mange viser som Gisle i løbet af sagaen fremsiger. Fortælleren siger desuden aldrig eller jeg vi.

Et andet karakteristisk ting for sagaen er at man passer meget på med i at overdrive, og i virkeligheden faktisk underdriver. Et eksempel på det i sagaen er for eksempel lige inden Gisle bliver gjort fredløs, er der to mænd der forfølger ham ind i skoven og den ene af dem kaster et spyd efter Gisle, men han griber det i luften og kaster det tilbage og dræber den ene af de to. Den anden rider derpå tilbage til de andre og siger bare at det ikke var så let at

komme gennem skoven.^{2}

Miljø

Miljøet på denne tid i Island var langt anderledes end i resten af Norden. Danmark og Norge havde konger som styrede, og de norske stormænd kunne ikke altid enes med kongen. Derfor valgte en del af dem at emigrere til den ubeboede ø Island, hvor de bosatte sig. Ære og hæder spillede en stor rolle i det bondesamfund de oprettede. Familien og slægten var det vigtigste for dem, og hvis et familiemedlem blev myrdet, blev det hævnet ved at man myrdede en fra morderens familie. I stedet for en konge oprettede man i 930 et alting – en lovgivende forsamling. Kønsrollerne og pligterne var klart adskilte, det var for eksempel manden, der tog beslutning om det der foregik uden for huset, og kvinden, der bestemte i huset, over husets

forrådskammer og over husets trælle.^{3} Dette beskriver meget godt miljøet i Gisle Surssøns

saga. Det er et miljø der er fyldt med ære og hæder som ofte hænger sammen med vold og død.

Da Vestein dør, sværger Gisle at hævne ham, dels for at undgå at miste sin ære og hæder.

Tematik

1

”Gisle Surssøns Saga” oversat af Keld Gall Jørgensen 1988, Dansklærerforeningen, Nørhaven A/S 1. udgave, 4 oplag.

S. 75
2

Thaning og Appel, ”Islandske sagaer” – Oversat af N. M. Petersen. 3. Udgave, 2. oplag. S. 665-666

3

Johannsen, Nis og Møller, Karsten. ”Litteraturens grundbegreber 2”. Gyldendal 2002. 1. udgave, 1.oplag.

Side 8

Dansk opgave Roskilde Katedralskole

2.C

Side 8 af 10

Tematikken i sagaen er primært hævn og ære. Den handler om fejder, manddrab, rettergang på tinget og om fredløshed.

Personer

I Gisle Surssøns Saga er der fire personer som er de væsentlige; Gisle, Vestein, Thorkel og Thorgrim.

Gisle er hovedpersonen. Hans far er Thorbjørn Sur og moren er Thora Rødsdatter og han har

tre søskende; Thorkel, Thordis og Are. Gisle er gift med Aud.^{1}

Gisle er en god kriger, og han er meget snu. Det ser vi for eksempel da Gisle dræber Thorgrim.

Han har fået en træl til at sørge for at der ikke er slået slå for dørene, og sniger sig om natten ned til nabogården Søbol hvor der samme aften har været gilde. Gisle går først ind af stalddøren og binder tyrenes haler sammen og går derpå ud igennem og lukker stalddøren så forsvarligt at den ikke kan lukkes op indefra. Derpå går han ind i beboelseshusene og lister ind og slukker de to af de tre lys, hvorpå han opdager at det ikke er alle der sover, da der er en hånd der rækker ud og slukker det sidste. Han sniger sig hen til Thorgrims seng og gennemborer ham med spyddet. Så skynder han sig ud, lukker døren grundigt efter sig og går

hjem igen. På Søbol er alle mændene for fulde til at gøre noget ved det på dette tidspunkt.^{2}

Flere steder i sagaen bliver det også gentaget at der aldrig har eksisteret en mand så dygtig

og modig som Gisle^{3} og at der aldrig før eller siden er nogen enkelt mand, der har forsvaret sig
så tappert, så vidt man ved.^{4} Mens Gisle bliver forfulgt som fredløs bliver han også tit

angrebet, men klarer sig alligevel, bortset fra det sidste skæbnesvangre møde, hvor Gisle dør.

Men på trods af at det slag ender ud med at Gisle dør, forsvarer han sig alligevel rigtig godt og selvom hans indvolde hænger ud af maven på ham, når han at kløve en mand fra hovedet og ned til bæltestedet inden han selv dør. Han er også den stærkeste, hvilket vi får bevist under

vinterlegene lige efter Vesteins død, hvor Thorgrim og Gisle kæmper og Gisle klart vinder.^{5}

Gisle er hovedbegrebet af en datidig helt.

1

Thaning og Appel, ”Islandske sagaer” – Oversat af N. M. Petersen. 3. Udgave, 2. oplag. S. 684

2

”Gisle Surssøns Saga” oversat af Keld Gall Jørgensen 1988, Dansklærerforeningen, Nørhaven A/S 1. udgave, 4 oplag.

S. 37
3

”Gisle Surssøns Saga” oversat af Keld Gall Jørgensen 1988, Dansklærerforeningen, Nørhaven A/S 1. udgave, 4 oplag.

S. 62
4

”Gisle Surssøns Saga” oversat af Keld Gall Jørgensen 1988, Dansklærerforeningen, Nørhaven A/S 1. udgave, 4 oplag.

S. 80
5

”Gisle Surssøns Saga” oversat af Keld Gall Jørgensen 1988, Dansklærerforeningen, Nørhaven A/S 1. udgave, 4 oplag.

S. 33-34

Side 9

Dansk opgave Roskilde Katedralskole

2.C

Side 9 af 10

Vestein er Gisles svoger, da hans søster er Aud. Hans forældre hedder Hild og Vestein.

Vestein er nok Gisles nærmeste ven, og de hjælper hinanden hele sagaen igennem og da Vestein dør sværger Gisle at hævne ham. Vestein og Gunhild har to sønner, som til sidst i fortællingen, hævner deres far ved at slå Thorkel ihjel.

Thorkel er Gisles bror. Han er gift med Asgerd. Thorkel er slet ikke så tapper som Gisle er, det ser vi for eksempel, de mange gange hvor Gisle spørger ham om hjælp og Thorkel svarer at

han kun vil hjælpe ham, hvis han ikke selv pådrager sig skyld derved.^{1} Thorkel har for vane

at blive venner med nogle som familien, men først og fremmest faren, ikke påskønner. Mens de stadig bor i Norge er Thorkel venner med en ved navn Bård der siger at han har forlokket Thordis, og tilmed hoverer over det. Både Gisle og faren, Thorbjørn, er meget imod venskabet.

En dag Gisle, Thorkel og Bård er ude og gå, hugger Gisle ud efter ham og faren er meget

       2
tilfreds. Grunden til Gisle og Thorkels konflikt kan være flere, men først og fremmest er

Thorkel den ældste, men alligevel er Gisle den bedste. Han er den fysisk stærkeste, men også den psykisk stærkeste. Mens de stadig boede i Norge og Thorkel var venner med Bård på trods af det han har gjort ved Thordis, men Gisle slår Bård ihjel da han har muligheden for det hvorefter han siger til Thorkel at de skal bytte sværd fordi Thorkel bør bære det der bider bedst. Dette kan opfattes som en spot med Thorkel, og skal nok bedre forstås som at Gisle siger ” burde have opfyldt den pligt jeg nu overtog”.

Du

Thorgrim er Gisle og Thorkels svoger. Hans forældre er Thorsten Torskebider og Thora, og hans bror er Børk. Han er gift med Thordis Sursdatter. Thorgrim og Gisle bliver aldrig venner, måske først og fremmest fordi at Gisle kom til landet og fik den pige, som Thorgrim gerne ville have haft. Thorgrim er som Gisle meget fysisk stærk, det ser vi for eksempel da Gisle og Thorgrim kæmper til vinterlegene og folk er ikke sikre på hvem der er stærkest, men

i sidste ende vinder Gisle dog.^{3}

Sagatidens værdier og normer og sammenlignet med nutidens.

I sagatiden kunne man snakke om æresdrab, i form af at det bliver hævnet når en fra slægten bliver dræbt. I dag kender vi også til æresdrab i de muslimske familier, hvor pigerne får et

1

”Gisle Surssøns Saga” oversat af Keld Gall Jørgensen 1988, Dansklærerforeningen, Nørhaven A/S 1. udgave, 4 oplag.

Fx S. 51
2

”Gisle Surssøns Saga” oversat af Keld Gall Jørgensen 1988, Dansklærerforeningen, Nørhaven A/S 1. udgave, 4 oplag.

Fx S. 12-13
3

”Gisle Surssøns Saga” oversat af Keld Gall Jørgensen 1988, Dansklærerforeningen, Nørhaven A/S 1. udgave, 4 oplag.

S. 33-34

Side 10

Dansk opgave Roskilde Katedralskole

2.C

Side 10 af 10 dårligt ry hvis de er sammen med en dreng før ægteskabet. Pigens dårlige ry går ud over hele

familien, og faderen må derfor slå sin datter ihjel for at genvinde familiens gamle ry.^{1}

Fænomenet æresdrab går altså igen, men i forskellig form. Begge æresdrab er for at genvinde slægtens ære, men forskellen er alligevel slående. Thordis fortæller Børk om Gisles vise, og er derfor delvis skyld i at Gisle bliver gjort fredløs. Hun falder flere gange sin bror i ryggen, men på trods af dette, hævner Gisle sig ikke på hende som det måske ville have faldet en naturligt.

Kvinderne i sagatiden havde ikke meget at skulle have sagt. De bestemte i huset, og regerede over forrådskammeret. De lever i et mandsdomineret samfund. Det er mændene der går i kamp og det er dem der træffer de vigtige valg udenfor huset.

Som tidligere nævnt er Gisle indbegrebet af det datidige helteideal ved det at han lever utrolig længe som fredløs fordi han er fysisk stærk og klog. Han slås mod 15 mand, og får tid til at

fremsige en vise og kløve en mand i to inden han selv dør.^{2}

Det må man jo sige er en stor kontrast i forhold til nutidens helteideal. I dag er en helt for os ikke en der hævner sig, og slår folk ihjel for at bevare sin ære. Vor tids ideal er for eksempel brandmændene der sætter deres eget liv på spil, ved at gå op i de to brændende tårne, World Trade Center, 11. september 2001. Mange af de brandmænd døde, og alle er enige om at de er helte.

1

http://www.fremmed-

kultur.webbyen.dk/vishjemmeside_privat.asp?mode=top_frame&id=420034&side=&webside=3018460
2

Grønstøl, Sigrid Bø: ”Kjærleik og ættekjensle i konflikt, Om kvinnesyn og helteideal i Gisle-saga, s. 193, i: Edda,

1979.