Grænser for humor - Sort humor er ikke for alle - Opgavehjælp

Side 1

Guldnotat til argumenterende artikel om

’Grænser for humor’

EN HJÆLPENDE HÅND ...................................................................... 1 TRIN FOR TRIN VEJLEDNING ...................................................................... 1 DEBAT ........................................................................................... 10 OPGAVEFORMULERINGEN ............................................................... 1 HVORDAN SKAL DU DEBATTERE? ............................................................. 10 TEMAET ................................................................................................ 1 GENREN ................................................................................................ 1 PUNKTERNE I OPGAVEFORMULERINGEN...................................................... 2 HÆFTE 1 OG HÆFTE 2 ............................................................................. 2 ARBEJDSFORMERNE, DER SKAL ANVENDES ...................................... 3 OPBYGNING AF DEN ARGUMENTERENDE ARTIKEL ............................ 3 REDEGØRELSE ................................................................................. 5 HVORDAN SKAL DU REDEGØRE? ................................................................ 5 TEKST 8: SORT HUMOR ER IKKE FOR ALLE .................................................... 6 SYNSPUNKTER I TEKST 8 ........................................................................... 6 Hovedsynspunktet ......................................................................... 6 KARAKTERISTIK ............................................................................... 8 HVORDAN SKAL DU KARAKTERISERE? ......................................................... 8 BRUG AF HUMOR I TEKST 8 .......................................................................8 TEKST 1 SOM DEL AF DEBATTEN .............................................................. 10 Tekst 1: 50 kg på den fede måde på en måned ........................... 10 Synspunkter på grænser for humor i tekst 1 ............................... 10 DEBAT MELLEM TEKST 8 OG TEKST 1 ........................................................ 11 DEBAT AF SYNSPUNKTER I TEKST 8 ........................................................... 12 ANDRE SYNSPUNKTER OG PERSPEKTIVER ................................................... 13 MATERIALET I HÆFTE 1 .................................................................. 14 TEKST 2: JETTE MEIER CARLSEN: ”HUMOR TIL DRENGERØVE OG ANDET GODTFOLK” (2007) .............................................................................. 14 Pointer til inddragelse ................................................................. 14 TEGNESERIESTRIBEN AF WULFFMORGENTHALER ........................................ 15 Pointer til inddragelse ................................................................. 15 Tip: For at springe til et afsnit i guldnotatet, klik da på overskriften i indholdsfortegnelsen.

Side 2

1

En hjælpende hånd

Notepapiret er en indsamling af alle de pointer, vi finder, det kunne være relevant at komme ind på i dit arbejde med teksterne. På den måde er guldnotatet en hjælp til dig i din opgaveskrivning. Det er ikke sikkert, du kan fylde alle notaterne ned i din argumenterende artikel, og dette er heller ikke meningen. Du skal derimod bruge noterne som en hjælp til at komme i gang og til at pege dig i retning af netop din opgave.

Hvis du selv har andre idéer til at skrive opgaven, end dem vi har fundet her i notatet, skal du ikke forkaste dine egne idéer.

NB: Husk, at du til eksamen selv skal være i stand til at lave opgaven uden hjælp fra vores notepapir.

Trin for trin vejledning

Til at guide dig igennem arbejdet har vi lavet en trin for trin vejledning, der guider dig igennem, hvordan du selv får taget hul på den argumenterende artikel. Vil du selv prøve først, inden du kigger på vores noter, hent vejledning til argumenterende artikel her. en tekst, som hører under genren argumenterende artikel til en Opgaveformuleringen

Opgaveformulering skal du forstå som den overordnede ramme for din argumenterende artikel. Hvis du læser og forstår opgaveformuleringen rigtigt, giver den dig den struktur, som du skal bygge din opgave op om. På den måde er opgaveformuleringen en stor hjælp for din skrivning. Vi vil her vise, hvordan du skal forstå og bruge opgaveformuleringen til opgave 3, ”grænser for humor”.

Temaet

Temaet for din argumenterende artikel står som det første i opgaveformuleringen. Temaet er: ”grænser for humor”. Humor er sjovt, og det kan alle mennesker lide. Men er der også grænser for, hvad man kan lave sjov med? Kan hvide fx tillade sig at gøre grin med sorte? Spørgsmål som disse tages op i tekst 8, ”Sort humor er ikke for alle”.

Genren

Genre er et fint ord for ”type af tekst”. I din opgave skal du skrive avis. Opgaven skal altså ligne en avisartikel, og du skal forestille

Side 3

2 dig, at den bliver læst af avislæsere. Du må derfor gerne benytte

dig af spalter, underoverskrifter (underrubrik/manchet) og humor i tekst 8.

mellemoverskrifter (mellemrubrik) som i en rigtig artikel, men dette er ikke noget krav. Det er derimod vigtigt, at du i din artikel fremlægger og diskuterer bestemte synspunkter og eksempler, og gerne på en interessant måde. Dit fokus skal i høj grad være på at formidle og diskutere synspunkterne i de udleverede tekster og ikke i så høj grad at komme med dine egne holdninger, selvom du også gerne selv må tage stilling til emnet til sidst i din artikel. Brug derfor primært en neutral og objektiv tone i din artikel, og sørg for at referere korrekt til teksterne.

NB: Er du i tvivl om, hvordan man skriver en argumenterende artikel, så hent en trin for trin vejledning her.

Punkterne i opgaveformuleringen

Du skal altså skrive en argumenterende artikel med temaet ”grænser for humor”. Ifølge opgaveformuleringen skal en del af

opgaven indeholde følgende punkter: og illustrationerne i hæfte 1. I dette arbejde er det vigtigt, at du/I

• En redegørelse for de centrale synspunkter i tekst 8.

• En debat af de centrale synspunkter i tekst 8.

• En karakteristik af måden, hvorpå forfatterne har brugt

• Inddragelse af dele af materialet fra hæfte 1.

Opgaveformuleringen til din argumenterende artikel er forholdsvis åben, men det er en god idé at skrive artiklen ud fra de punkter, som du i hvert fald skal have med i din opgave. Her vil vi vise, hvordan du kan løse opgaven på en god måde, der overholder alle delene af opgaveformuleringen.

Hæfte 1 og hæfte 2

Den vigtigste tekst for din opgave er tekst 8 i hæfte 2, og det er derfor den, du skal fokusere mest på. Teksterne og billederne i hæfte 1 skal du dog også bruge som inspiration, og det er et krav, at du på én eller anden måde skal inddrage noget af materialet fra hæfte 1 i din opgave. Den første time af din eksamen er beregnet på, at du sammen med nogle studiekammerater studerer og diskuterer indholdet af teksterne finder de forskellige holdninger til opgavens tema i teksterne og får diskuteret disse holdninger. På den måde er du godt klædt på til at skrive selve opgaven.

Side 4

3

NB: Selvom du ikke er til eksamen, kan det være en god idé, at du øver dig i at læse og reflektere over teksterne i hæfte 1 først.

På den måde får du træning i arbejdsgangen i den rigtige eksamen.

Arbejdsformerne, der skal anvendes

Redegørelse: Her skal du finde synspunkterne i tekst 8 og præsentere dem for dine læsere med dine egne ord, men uden at give udtryk for dine egne holdninger til emnet eller teksten. På den måde skal du give din læser et overblik over temaet, grænser for humor. Fokuser derfor særligt på de pointer i tekst

8, der har at gøre med dette tema.

Karakteristik: Her skal du vise, hvilke fremtrædende måder Sanne Gram og Anders Lund Madsen bruger humor på i tekst 8. Opbygning af den argumenterende Du skal derefter vise, hvilken effekt humoren har i teksten, og hvordan den påvirker læseren.

Debat: Her skal du debattere synspunkterne på grænser for humor i tekst 8 ved at uddybe, kommentere og reflektere over disse synspunkter. En god idé er at finde et modsat synspunkt i én af teksterne i hæfte 1 og stille de to synspunkter over for hinanden. På den måde skaber du en debat imellem to holdninger, som du kan bruge som springbræt til at diskutere emnet og evt. selv tage stilling.

NB: Husk i din debat at argumentere for de synspunkter og holdninger, som du fremfører. På den måde viser du lærer og censor, at du kan underbygge din diskussion, og at der er hold i dine udsagn.

Inddragelse: Når du inddrager synspunkter eller eksempler fra andre tekster, må du ikke nøjes med at redegøre for disse.

Derimod skal du benytte synspunkterne og eksemplerne aktivt til at debattere, diskutere og perspektivere emnet med.

artikel

Skriv din argumenterende artikel, sådan at du begynder med redegørelsen, og derefter går videre til din karakteristik og debat. På den måde får din opgave en god struktur fra det redegørende til det analyserende og diskuterende. Vi viser her,

Side 5

4 hvordan du med fordel kan bygge din argumenterende artikel op, sådan at den får en logisk og sammenhængende struktur.

1. Overskrift:

Din artikel skal have en overskrift, der siger noget væsentligt om artiklens indhold. Samtidig må den meget gerne vække læserens interesse. Fx:

”Kun for sjov”

2. Indledning / underrubrik:
Det er vigtigt, at du skriver en kort indledning/underrubrik, hvor

du introducerer til temaet for din artikel, og hvor du fanger dine læseres opmærksomhed. I en avisartikel skriver man det vigtigste først, og derfor er det en god idé, at du allerede i din indledning kommer med én af dine hovedpointer eller hovedspørgsmål.

3. Redegørelse:

Som det første i selve artiklen kan du med fordel redegøre kort for de væsentligste synspunkter i tekst 8. Du skal ikke gå i detaljer med teksten, men give dine læsere et overblik over tekstens indhold. På den måde får du et fundament, som du kan skrive videre på i din argumenterende artikel. Du kan fx indlede din brødtekst sådan her:

”I Sanne Gram og Anders Lund Madsens artikel ”Sort humor er ikke for alle” fra Jyllands-Posten, 25. august 2008, skriver de om, hvilke grænser der er for humor...”

4. Karakteristik

Efter din redegørelse kan du med fordel lave den karakteristik af Sanne Gram og Anders Lund Madsens måde at bruge humor på, som opgaveformuleringen kræver. På den måde bygger du videre på din redegørelse, og karakteristikken kan samtidig være god til at bygge op til din debat.

NB: Du kan evt. også skrive karakteristikken som en del af din debat.

5. Debat

Højdepunktet i din argumenterende artikel skal være din debat.

Her skal du diskutere synspunkterne i tekst 8 ved at vende og dreje dem og kommentere på, hvad der menes med dem. Dette kan du bedst gøre ved at sammenligne dem med synspunkter i

Side 6

5 én af de øvrige tekster i hæfte 1. På den måde får du inddraget hæfte 1 på en naturlig måde i din debat.

6. Afslutning

Som afslutning på i din argumenterende artikel kan du kort opsummere din hovedpointe i artiklen, og det kan være flot, hvis du til slut stiller et åbent spørgsmål, som dine læsere kan tænke over. Fx:

”Grænserne for humor kan altså være vanskelige at bestemme, men måske humoren i sidste ende sætter grænserne for sig selv?”

NB: Husk, at du skriver en artikel til en avis. Derfor skal du ikke dele teksten skarpt op i ’redegørelse’, ’karakteristik’ og ’debat’, men skrive en sammenhængende tekst, som henvender sig til avislæsere. Dog er det en god idé at bruge mellemrubrikker til at bryde teksten op, for på den måde får du selv overblik over, hvilken del af artiklen du er i gang med.

Omfang

Der er ikke nogen specifikke krav til, hvor lang din argumenterende artikel skal være, men den må ikke være kortere end 800 ord. På den anden side må den heller ikke være alt for lang. En god tommelfingerregel kan være at skrive artiklen på mellem 1000 og 2000 ord.

Redegørelse

Din argumenterende artikel skal indeholde en redegørelse for de centrale synspunkter i tekst 8. Denne redegørelse er det en god idé at skrive som det første i din artikel (efter indledningen).

Hvordan skal du redegøre?

Med din redegørelse skal du sætte din læser ind i de vigtigste synspunkter i tekst 8 og især fokusere på synspunkter, der har at gøre med temaet, grænser for humor. Dette skal du gøre med dine egne ord, men i et objektivt sprog og uden at give udtryk for dine egne holdninger til teksten eller emnet. Skriv din redegørelse som en sammenhængende tekst og ikke i punktform. Vi giver her et overblik over tekst 8 som en hjælp for dig til at redegøre for synspunkterne i teksten.

Side 7

6

Tekst 8: Sort humor er ikke for alle

Tekstgenre: Et uddrag fra en artikel i Jyllands-Posten, august

2008.

Skribenter: Sanne Gram, journalist, og Anders Lund Madsen, komiker.

Resumé

I tekst 8 skriver Sanne Gram og Anders Lund Madsen om, hvorfor det ikke er i orden, at hvide laver sjov med sortes hudfarve eller race. Gennem historien er de sorte blevet udnyttet og diskrimineret af de hvide i Amerika, og derfor er der grænser for, hvordan hvide kan lave grin med sorte. Ifølge Nadege Bazile, der er en sort frisør, som oprindelig kommer fra Haiti, er det ikke i orden, at hvide bruger ordet ’nigger’ om sorte. Derimod må sorte gerne sige det for sjov til hinanden, fordi de selv er sorte.

Man kan altså godt lave grin med én, der er ligesom én selv, men det er ikke i orden at lave grin med én, der er anderledes.

Nadege har dog ikke selv de store problemer med racisme, og hun ser det som et større problem, at amerikanerne er stressede, fordi de er nødt til at arbejde ekstremt meget. Da hun hører om, at danske Jørgen Leth har haft et seksuelt forhold til en mindreårig sort kvinde på Haiti, og at danskerne er forargede over det, griner hun højt. Hun synes ikke, at der er noget galt i det. Hun mener bare, det er godt, fordi det gør dem begge glade.

Synspunkter i tekst 8

Vi har her fundet hovedsynspunktet i tekst 8 samt en række undersynspunkter, der udbygger, hvad der menes med hovedsynspunktet i teksten. Det er punkter som disse, du kan bruge til at skrive din redegørelse.

Hovedsynspunktet

Hvide bør ikke lave sjov med sorte pga. race eller hudfarve Undersynspunkter

Grænser for humor

Sorte amerikanere er efterkommere af de slaver, som de hvide bragte til Amerika for at arbejde for sig. De sorte blev behandlet som en laverestående race, der var de hvides ejendom. Pga.

denne grusomme historie, er raceforholdet mellem sorte og hvide et meget problemfyldt emne, og derfor er det ikke i orden for hvide at lave sjov med sorte, fordi det minder de sorte om deres historie som slaver for de hvide:

Side 8

7

”Millioner af farvede amerikanere har mærket diskriminationen på deres egen krop eller har hørt historier om, hvordan deres forfædre kun måtte sidde bestemte steder i bussen og generelt blev betragtet som mindre værd end de hvides husdyr. Derfor er der en grænse for hvordan man kan lave grin med de sorte […]”

Brug ikke ordet ’nigger’

Ifølge Nadege Bazile må hvide ikke bruge ordet ’nigger’, fordi det er nedsættende om de sorte:

”Nadege er sort, og hun ler meget, men hun afviser alligevel på det bestemteste, at man kan bruge ordet nigger. Ej heller i vittigheder.”

Sorte må dog godt lave grin med sorte

Til gengæld er det i orden, hvis sorte kalder hinanden for nigger eller laver sjov med deres race, for de er selv en del af den race, og på den måde gør de lige så meget grin med sig selv. Nogle, der tilhører samme race, må altså gerne gøre grin med deres egen race:

”’Du kan godt sige sådan [’nigger’], hvis du er sort, for så er du ligesom selv en del af det’ […] Med andre ord kan man godt lave grin med artsfæller. En handikappet, der mangler et ben, kan således godt lave grin med en anden handikappet uden ben. Men det vil ofte være at gå over grænsen, hvis en person, der er i besiddelse af begge, gør nar af en person uden ben.”

Grænser for ’sort humor’

Der ligger en dobbelthed i teksten omkring begrebet ’sort humor’. Sort humor kan både betyde det at lave grin med sorte, men det er også et udtryk for en særlig barsk humor, der laver sjov med ting, der er meget alvorlige, fx folk, der er syge osv. Det at lave grin med sorte er derfor også en slags ’sort humor’, fordi de hvides undertrykkelse af de sorte er et meget alvorligt emne i menneskehedens historie:

”Hun [Nadege] fortæller gerne om grænserne for sort humor, for der er nemlig grænser”

Danske sexnormer er grinagtige for sorte

Nogle af de normer, som vi danskere holder meget fast i, virker meget grinagtige for en sort kvinde fra Haiti som Nadege. At Jørgen Leth på Haiti har haft et seksuelt forhold til en mindreårig

Side 9

8 sort hushjælp er i de fleste danskeres øjne moralsk forkert, bl.a.

fordi det minder om det gamle herre-slave-forhold. Men dette regner de sorte ikke for forkert overhovedet, og de synes, at det er meget sjovt, at der bliver gjort et så stort nummer ud af det i Danmark:

”Hendes konstante smil forvandler sig til et længerevarende grin, da hun hører om den tidligere danske konsul på Haiti, Jørgen Leth, der for et par år siden skrev en bog om, hvordan han havde haft et forhold til sin hushjælps datter. Da hun hører, hvordan Leths sexliv kom på forsiden af formiddagsaviserne, og hvordan han blev hængt ud i

Danmark, kommer der en høj lyd på hendes grin. […] ’Jamen, hvorfor var det så slemt?’ spørger hun […] ’Han var vel lykkelig, og jeg er sikker på, at pigen også var glad. Sådan er det med kvinder fra Haiti. ’

Karakteristik

Du har nu redegjort for de væsentligste synspunkter i teksten, og som det næste kan du med fordel karakterisere, hvordan Sanne Gram og Anders Lund Madsen bruger humor i teksten. På den måde bygger du nemlig oven på din redegørelse, og du peger frem imod debatten af synspunkterne.

Hvordan skal du karakterisere?

Karakteristikken kan du bedst skrive ved at finde og analysere nogle karakteristiske eksempler på, hvordan Sanne Gram og Anders Lund Madsen bruger humor i teksten. Dvs. du skal vise, hvordan humoren virker i teksten og er med til at påvirke modtagerne. Tag fat på nogle konkrete eksempler på humor i teksten, og vis så din læser, hvordan de virker, og hvordan de fx underbygger visse synspunkter i teksten. På den måde laver du samtidig et grundigt forarbejde for din senere debat af humoren.

Brug af humor i tekst 8

Her vil vi vise dig de vigtigste måder, humor bruges på i tekst 8, og analysere, hvordan de påvirker modtagerne.

Humor til at fange læserens opmærksomhed

Sanne Gram og Anders Lund Madsen bruger i teksten 8 humor til at fange læserens interesse. Især er det effektfuldt, at de indleder med en vittighed om sorte. Dette provokerer og giver på den måde læseren lyst til at læse videre:

Side 10

9

”Hvordan får man hurtigst en neger ned fra et træ? Man skærer rebet over.”

Humor til at provokere

Sanne Gram og Anders Lund Madsen bruger meget humoren til at provokere læseren. De skriver en hel masse om, at det er forkert, at hvide gør grin med sorte, men alligevel fortæller de en masse diskriminerende og racistiske jokes om sorte i deres tekst:

”Derfor holder vi os også for munden, for vi vil ikke fornærme hende ved at fortælle en vittighed som denne: En sort dreng sad ved siden af en hundelort på et gadehjørne og græd. Så kom en hvid, gammel mand forbi og sagde: ’Hvor er det synd for dig at din bror er smeltet’.”

Viser forskellen

Vittighederne i teksten viser den store forskel der er på, om man fortæller jokes om sorte til hvide eller til sorte. Gram og Lund Madsen fortæller ikke vittighederne til Nadege, der er sort, og som ville blive sur og fornærmet over dem. Men de har ikke noget problem med at skrive vittighederne i Jyllands-Posten, hvor læserne fortrinsvis er hvide danskere. På den måde viser brugen af humor i teksten, at man godt kan fortælle jokes om sorte, bare man ikke fortæller dem til de sorte:

”Af frygt for at blive bundet fast til en af Nadeges frisørstole og blive permanentet holder vi derfor denne vittighed for os selv: Hvorfor spiser niggere kun hvid chokolade? Fordi de er bange for at bide sig selv i fingrene.”

Humor til at vise pointen

På et dybere plan i teksten virker de grove vittigheder om sorte sådan, at de viser pointen om, at man ikke må gøre grin med sortes hudfarve eller race. Idet vittighederne stilles over for det moralske indhold af teksten og oplevelsen af Nadege som person, virker vittighedernes indhold helt grotesk og forkert. På den måde er humoren faktisk med til at understrege pointen om at der er grænser for, hvordan hvide kan gøre grin med sorte:

”Derfor fortæller vi heller ikke denne vittighed, men vi sidder i frisørforretningen sammen med Nadege, for vi har en stærk fornemmelse af, at dette går over grænsen: Hvilken lighed er der mellem anabolske steroider og Ku Klux Klan? Begge dele får negre til at løbe stærkere.”

Side 11

10

Debat

Hvordan skal du debattere?

Den vigtigste del af din argumenterende artikel handler om, at du skal debattere synspunkterne fra tekst 8. Dvs. at du skal reflektere over synspunkterne og uddybe og diskutere dem.

Dette kan du gøre på en god måde ved at sammenligne synspunkterne i tekst 8 med synspunkterne i én eller flere af teksterne i hæfte 1. På den måde får din debat et konkret udgangspunkt, som du kan diskutere ud fra. Vi vil derfor her vise, hvordan du kan udfolde en debat, der sammenligner og diskuterer synspunkterne i tekst 8 med synspunkterne i tekst 1, som også siger noget om grænser for humor. Her giver vi derfor først en lille introduktion til tekst 1.

NB: Husk hele tiden at argumentere for dine holdninger! Du må meget gerne være nuanceret i din diskussion og argumentere både for og imod.

Tekst 1 som del af debatten

Tekst 1: 50 kg på den fede måde på en måned

Tekstgenre: Et uddrag fra bogen Så gælder det rumba fra 2002.

Den er en tekst skrevet af fageksperter.

Skribenter: Erik Svendsen, universitetslærer, og Steffen Auring, hf-lærer.

Resumé: I tekst 1 gennemgår Erik Svendsen og Steffen Auring, hvad der ligger bag humor og latter, og hvad der gør, at mennesker synes, noget er morsomt. Teksten kommer med et eksempel på et humoristisk indslag og forklarer, hvad det er i teksten, der gør, at vi synes, det er morsomt. Forfatterne skriver, at den aktuelle ’latterkultur’ er forbundet med mediekulturen, der har ændret vores opfattelse af, hvad der er sjovt.

Synspunkter på grænser for humor i tekst 1

I forhold til din debat er det særligt tekstens synspunkter på temaet, grænser for humor, der er interessant. Her viser vi, hvilke synspunkter på grænser for humor, der findes i tekst 1.

Disse kan så bruges i en sammenligning med holdningerne tekst

8 i din debat.

Side 12

11

Humor overskrider grænserne: Svært at sætte grænser for humor

Det, der gør humoren sjov, er i høj grad, at den overskrider grænser for, hvad man normalt kan tale om eller grine ad. Derfor er det vanskeligt at sætte grænser for, hvad humoren må og ikke må:

”Man kan ikke være sjov, hvis man skal overholde alle skrevne og uskrevne regler. Latteren bunder i en tilsidesættelse af det acceptable, hvad enten man vil det eller ej.”

Okay at humoren rammer minoriteterne (fx de sorte)

Humor rammer ofte mindretalsgrupper som handicappede, homoseksuelle eller sorte. Humor peger på den måde nogen ud som anderledes i forhold til det normale. Men i dag er vi næsten alle en del af en minoritet, og derfor er det okay:

”[Humoren] peger andre ud: bøsserne, de rødhårede, blondinerne, handicappede […] Grovhederne rammer en minoritetsgruppe, men på den anden side – hvem er ikke en del af en minoritetsgruppe i dag?

Debat mellem tekst 8 og tekst 1

Ved at sætte synspunkterne i tekst 8 op imod synspunkterne i tekst 1 skaber du grundlaget for en god debat. Det er en god idé især at se efter de punkter, hvor de to tekster er uenige, for dette giver den bedste og mest interessante debat. Her viser vi nogle spørgsmål, der tager modstridende eller forskellige holdninger op i de to tekster. Disse spørgsmål kan du bruge som udgangspunkt i din debat.

Bør der være grænser for humoren?

I tekst 8 gives der udtryk for, at der absolut er grænser for, hvilke former for humor, man kan tillade sig at udøve. Hvide kan fx ikke tillade sig at gøre grin med sortes hudfarve. I tekst 1 gives der derimod udtryk for, at det er svært at sætte grænser for, hvad humor må og ikke må, fordi humoren altid bryder grænser:

• Mener du, at der er grænser for, hvad man kan lave sjov med?

- Er det fx i orden, at hvide laver sjov med sortes hudfarve?

- Er det altid i orden at bruge humor så længe man gør det med et glimt i øjet? Eller er der undtagelser?

Side 13

12

- Kvæler man humoren, hvis man begynder at sætte grænser op for, hvad man kan lave sjov med?

• Er det rigtigt, som det siges i tekst 1, at humor altid bryder det acceptable?

- Fx: Ja, humor vil altid gøre grin ad ét eller andet, som man normalt ikke må lave sjov med. Humoren er netop sjov, fordi den også er lidt forbudt.

- Fx: Nej, humor kan også være små sjove situationer, hvor….

Er det okay at lave sjov med minoriteter?

I tekst 8 gives der udtryk for, at det er forkert at lave sjov med minoriteter eller nogen, der er anderledes end én selv. Tekst 1 giver derimod udtryk for, at humor næsten altid vil lave sjov med minoriteter eller dem, der er anderledes:

• Er det i orden at lave sjov med minoriteter eller folk, der er anderledes, som fx sorte eller handicappede?

- Fx: Ja, for humoren gør netop grin med det anderledes, og så længe man ikke mener det, man siger, er det okay. Alle er på én eller anden måde en del af en minoritet, og derfor kan man lave sjov med alle.

- Fx: Nej, det er vigtigt at respektere andre folk, og derfor må man ikke gøre grin med det, som kan gøre folk sure eller kede af det.

Debat af synspunkter i tekst 8

Her viser vi nogle spørgsmål til synspunkterne i tekst 8, som går ud over debatten mellem tekst 1 og 8. Disse kan du bruge som videre inspiration til din debat.

Hvilke grænser er der for humor?

I tekst 8 giver Gram og Lund Madsen udtryk for nogle bestemte grænser for humoren. Men man kan stille nogle spørgsmål til de grænser, de sætter op:

• Er det i orden at gøre grin ad sorte, når de bare ikke hører på det?

- Er det fx i orden at Gram og Lund Madsen fortæller grove vittigheder om sorte i deres artikel?

- Bør man i det hele taget undlade at bruge sort humor, altså humor, der gør grin med alvorlige emner?

• Hvide må ikke lave grin med sorte, men må sorte gerne gøre grin med hvide?

Side 14

13

- Fx: Ja, for sorte har været behandlet som en underlegen race af hvide i mange år, og derfor er det kun godt, hvis sorte begynder at gøre grin med hvide.

- Fx: Nej, det må være ens for alle. Når hvide ikke må gøre grin med sorte, må sorte heller ikke gøre grin med hvide.

- Er det i orden, at Nadege i tekst 8 griner ad vi danskere og vores firkantede seksualmoral.

• Kan man gøre det til en slags regel, at man ikke må gøre grin med nogen, der er anderledes end én selv?

- Fx: Ja, for på den måde laver man kun sjov med nogen, der er ligesom en selv, og det er i orden.

- Fx: Nej, for på den måde kan man nærmest ikke lave sjov med nogen som helst, for alle er jo på én eller anden måde anderledes end én selv.

• Hvorfor er der nogle grupper i befolkningen, man gerne må lave sjov med (fx politikere, præster osv.), mens der er andre man ikke må gøre grin med (fx handicappede og sorte)? ikke gør det.

- Må man kun gøre grin med ’de stærke’ i samfundet og ikke ’de svage’? skræmmer en masse mennesker med deres udtalelser,

• Viser Gram og Lund Madsen i deres artikel en god eller en dårlig måde at bruge humor på efter din mening?

- Viser de både nogle positive og nogle negative sider ved brugen af humor?

Andre synspunkter og perspektiver

I din debat må du også gerne bevæge dig ud over tekst 8 og komme med mere selvstændige perspektiver på emnet, grænser for humor. Her viser vi nogle eksempler på temaer, du fx kunne perspektivere til i din debat.

”Jeg har en bombe i tasken”

Rundt om i verden er flere personer blevet straffet med fængsel for at lave sjov med terrorisme i lufthavnen. De har fx sagt: ”jeg har en bombe i min taske” i lufthavnen, men kun for sjov:

• Er dette at gå over grænsen for humor?

- Fx: Nej, personerne laver kun sjov, og der er ingenting farligt i deres udtalelser. Man kan jo heller ikke blive straffet for at sige, man vil stjæle en anden bil, bare man

- Fx: Ja, terrorisme må man ikke lave sjov med. Personerne og de gør, at hele sikkerheds-væsenet skal sættes i gang, hvilket koster mange penge.

- Er det rimeligt at straffe disse personer med fængsel?

Side 15

14

Humor mod AIDS

Foreningen AIDS-Fondet har lavet en kampagne, der hedder

”Humor mod AIDS”. Her kan man fx købe en klovnenæse og tage på, og på den måde støtte de HIV- og AIDS-ramte med penge, og man kan fx også svare på ’sjove’ spørgsmål om AIDS på deres hjemmeside (www.aidsfondet.dk). Kampagnen prøver således med en utraditionel, humoristisk vinkel på et meget alvorligt emne som AIDS:

• Er det efter din mening en god idé at forsøge at bløde et meget alvorligt emne som HIV og AIDS op med humor?

- Fx: Ja, humor kan gøre, at AIDS bliver noget, vi alle tør snakke om. På den måde kan humor også være med til at få de AIDS-ramte til at føle, at de er en mere normal del af samfundet.

- Fx: Nej, det er at gå over grænsen for, hvad man kan lave sjov med.

Materialet i hæfte 1

Din argumenterende artikel skal først og fremmest fokusere på tekst 8 i hæfte 2. Men opgaven skal også inddrage noget af materialet fra hæfte 1. dette har du allerede gjort, hvis du har brugt tekst 1 i din debat, som vi har foreslået. Hvis du vil inddrage yderligere elementer fra hæfte 1 giver vi her et overblik over det mest relevante materiale og viser noget om, hvordan du evt. kan inddrage det i din debat.

Tekst 2: Jette Meier Carlsen: ”Humor til drengerøve og andet godtfolk” (2007)

Resumé af teksten

Artiklen handler om den måde, humoren har udviklet sig på i dag. Stand-up-komikerne dominerer den danske humor, som lektor Christina Lykke Christensen kalder ”den højtråbende humor”. Humoren er blevet mere personlig og sætter grænserne for privathed til forhandling. Stand-up-komikken henvender sig hovedsageligt til unge, og der er næsten ikke nogen grænser for, hvad man kan tillade sig at sige.

Pointer til inddragelse

Vi viser her nogle pointer i tekst 2, som du evt. kan inddrage i din debat.

Side 16

15

Ingen grænser for humor

Ifølge de unge komikere i dag er der ingen grænser for noget, heller ikke for, hvad man kan gøre grin med. Dette synspunkt står i modsætning til holdningen i tekst 8 om, at der er grænser for, hvad man kan lave sjov med.

En del af ungdomskulturen

Den hårde tone og meget sorte humor er en del af ungdomskulturen, og den er ikke negativ, selvom den kan være meget barsk i tonen. Dette synspunkt viser, at det måske ikke er nødvendigt at sætte grænser for humor, fordi humoren udvikler sig helt naturligt fra generation til generation.

Humor er både godt og skidt

I teksten kommer både nogle positive og nogle negative sider ved humoren frem. Humor kan være et svar på mange af nutidens spørgsmål og bryde mange normer ned. Men samtidig kan humoren være meget overfladisk. Dette viser, hvordan humor på én gang kan være en god og en dårlig ting, som man skal forholde sig kritisk til.

Tegneseriestriben af Wulffmorgenthaler

Resumé af tegneserien

Tegneserien viser en sort person, der er ved at få et klaver i hovedet, da det falder ned fra en høj bygning. Der står i venstre hjørne af tegneserieruden, at udlændingen, der hedder Leroy, nægter at reagere på racistiske tilråb. Ved siden af kører en hvid mand væk i sin bil og råber til ham, at han skal passe på, men tilføjer det racistiske ord ”nigger”.

Pointer til inddragelse

Tegneserier er en fiktiv genre, der blander tekst og billeder, og der er derfor mulighed for at spille på humoren både visuelt og verbalt. Vi viser her nogle pointer ved tegneseriestriben, som du evt. kan inddrage i din debat.

Er Wulffmorgenthaler gået over grænsen?

Selve tegneserien er på grænsen til at være racistisk i sin humor.

Den viser en sort man, der kaldes ’nigger’, og som er for stædig til at reagere på den hvides råb. Spørgsmålet er, om Mikael Wulff og Anders Morgenthaler her er gået over grænsen for humor?

Side 17

16

At tage humoren for alvorligt?

Tilråbet ’nigger’ er racistisk, men den hvide mand råber samtidig for at advare den sorte om, at han er i fare. Det humoristiske ligger både i det paradoksale, at manden, der råber, forsøger at redde den sorte, som han samtidig chikanerer, og i den sortes lidt for selvhøjtidelige attitude. På den peger tegneserien på, at der også er grænser for, hvor højtideligt minoritetsgrupperne (fx de sorte) skal tage sig selv, og hvor alvorligt de skal tage humoren.