Et eksempel fra STX 3.g
Guide i at skrive den perfekte jobansøgning
Brug materialet til at undersøge opbygning, metode og faglige valg.
Lær af eksemplet på 15 minutter
Læs med de tre spørgsmål herunder, og skriv et kort svar på hvert, gerne med et sidetal. Så har du noget konkret at tage med over i din egen opgave.
- 4 min
Find opgavens spørgsmål eller påstand. Står den tidligt, og bliver den besvaret til sidst?
- 4 min
Find de tekster eller kilder, opgaven bruger. Bliver de analyseret, eller bliver de refereret?
- 4 min
Find et afsnit, der diskuterer. Hvilke synspunkter bliver vejet op mod hinanden?
- 3 min
Din egen opgave: Hvad er det ene spørgsmål, din egen opgave svarer på, og står svaret i din afslutning?
Skal du selv skrive opgave i dansk? Metoder og emner står her: Dansk i gymnasiet
Om opgaven
Ophavet er ikke dokumenteret for denne post. Katalogoplysninger: STX 3.g, Dansk A, 1 side. Brug materialet til at se, hvordan teksten er bygget op, og hvilke faglige valg der er truffet.
Læs, hvilke metoder dansk giver dig, og hvad du kan skrive en stor opgave om: Dansk i gymnasiet.
Hele opgavens tekst
Se originaldokumentetLæs teksten direkte her på siden. Figurer og den præcise opsætning af tabeller og formler finder du i originaldokumentet.
Side 1
Guide i at skrive den perfekte job ansøgning.
En god ansøgning er et skridt på vejen til drømmejobbet. Men hvordan undgår man at træde forkert?
At skrive en ansøgning er ingen simpel opgave. Den "perfekte" ansøgning er en utopi, og der eksisterer ingen endegyldig skabelon for, hvordan en ansøgning skal udformes. Vejen til drømme-jobbet er ikke en ret linie mellem to punkter. Men der er mange skilte, der kan guide jobsøgende den rigtige vej.
Rejsen begynder allerede forud for ansøgningen. Man skal finde det rigtige job at søge og tænke over, hvilke krav man selv stiller til jobbet. Derved kan man også indgå i en mere målrettet dialog med arbejdsgiveren og sikre, at ansøgningen er skræddersyet til jobbet.
"Gør dig nogle tanker om, hvad det er for et liv, du søger ind i. Undersøg hvad det er for en virksomhed, om virksomhedens holdninger og kulturværdier passer til dine. Hvis jobbet kræver en arbejdsuge på 60 timer, og du ikke har lyst til at arbejde så meget, er dette jo ikke et job, du skal søge," forklarer Gitte Madsen, konsulent på Økonomernes Jobservice.
En appetitvækker
Når man skriver en ansøgning er det derfor nødvendigt at finde sin indre sælger og overlade ham arbejdet med at formulere ansøgningens indhold. Det lyder ikke kønt, men man skal sælge sig selv så effektivt som muligt.
Din indre sælgers opgave er at beskrive dine kvaliteter og hvordan disse passer til det job, du søger. Det vil oftest være dine personlige egenskaber og kompetence, der giver det største udslag. "Hvis 200 ansøgere har de samme kvalifikationer, bliver det interessant at se på individuelle kompetencer; hvordan den enkelte vil kunne forvalte jobbets opgaver," siger Vivian Hansen, konsulent på Magistrenes Jobservice.
Ansøgningens fornemmeste opgave er at åbne døren for en samtale. Man skal således ikke ansættes på grundlag af en ansøgning og bliver det heller ikke. Målet er alene at skabe interesse hos arbejdsgiveren. En ansøgning er en appetitvækker og bør derfor ikke fylde mere end ca. et A4-ark. Først til samtalen kan man servere sig selv som hovedret.
Når man skriver en ansøgning er det derfor nødvendigt at finde sin indre sælger og overlade ham arbejdet med at formulere ansøgningens indhold. Det lyder ikke kønt, men man skal sælge sig selv så effektivt som muligt.
Din indre sælgers opgave er at beskrive dine kvaliteter og hvordan disse passer til det job, du søger. Det vil oftest være dine personlige egenskaber og kompetence, der giver det største udslag. "Hvis 200 ansøgere har de samme kvalifikationer, bliver det interessant at se på individuelle kompetencer; hvordan den enkelte vil kunne forvalte jobbets opgaver," siger Vivian Hansen, konsulent på Magistrenes Jobservice.
Husk eksemplerne
At skrive en ansøgning giver lejlighed til lidt navlebeskuende selvanalyse. Resultatet kan blive flotte adjektiver som fleksibel, samarbejdsvillig, udadvendt . men ord er ikke tilstrækkeligt. Gitte Madsen forklarer: "Det er en fejl, som mange begår, når de skriver deres ansøgning. De skriver en masse flotte ord, men undlader at underbygge dem. Et godt råd er, at trække nogle få egenskaber frem og underbygge disse med eksempler. I hvilke situationer er du fleksibel? Beskriv dine egenskaber. Det er jo ikke sikkert, at "udadvendt" betyder det samme for arbejdsgiveren, som det gør for dig. Forklar, hvordan dine egenskaber er til fordel for virksomheden."
Se opgaven i originaldokumentet eller gå til tekstens begyndelse.
Materialet
Fuld skærmOpgaven åbner, når du ruller ned til den.