Kropsidealet | Dansk A

Side 1

[navn fjernet] Gymnasium 2.de 15/10 - 2010

1

Kropsidealet

Dansk opgave

Det store spørgsmål om den ideelle krop har alle nok spurgt sig selv mange gange om i løbet af livet. Hvad er et kropsideal egentlig? Hvad betegner en smuk krop? Hvornår er man for tynd og hvornår er man for tyk?

Vi ser musikvideoer, modeblade og tonsvis af programmer i tv’et der udelukkende handler om kropsidealer. Hvem kan overhovedet bestemme for os hvordan vi skal se ud og hvornår vi er smukke? Det kan vi da kun selv. Den nye generation er vokset op foran tv skærmen fyldt med

’kloge hoveder’ der fortæller de unge, hvordan de skal se ud. Superstjerner de kan se op til, som alle sammen har krop og form, der næsten er umulig at opnå.

Og så alle de slankemidler som kan bruges: piller, pulver osv.

Det var på mode indtil for kun et par år siden at være åle slank, ja faktisk så tynd at man så syg ud.

Alle de store super modeller gik ned af catwalken med ben og arme så tynde som stankelben, et ansigt uden glans eller smil. De så syge ud og de var tydeligvis ikke lykkelige. De måtte kæmpe med vægten og deres spisevaner. De måtte sulte sig selv for at opnå succes.

Der blev endda lavet hjemmesider til unge piger om hvordan man kunne sulte sig selv, råd om anoreksi og råd om hvordan man i praksis kunne udøve forskellige metoder – herunder opkast – til at opnå de ønskede resultater. Det var det vi så op til? Det var det vi ville ligne?

Men er det et kropsideal? Kan catwalks til mode ugerne bestemme, hvordan de unge piger skal se ud nu. Nej, jeg tænker det burde være omvendt. Modeverdenen burde tage afsæt i den virkelige verden, og i alle forskellighederne, som vi mennesker unge som gamle hver især afspejler. Det burde netop være variationerne, der gav udfordring til modeverdenen i forhold til at skabe ny mode for alle uansat om man er ung, gammel, slank eller fyldig.

Jeg tror i bund og grund det store spørgsmål om et kropsideal handler om usikkerhed og mangel på selvtillid blandt os unge.

Vi prøver alle sammen at tilpasse os, hver eneste dag spørger vi os selv: Ser jeg godt ud? Er jeg tyk? Ser min røv stor ud i de her jeans?

Side 2

[navn fjernet] Gymnasium 2.de 15/10 - 2010

2

Men igen, hvad er en stor røv i et par jeans?

Vi er skabt forskellige. Vi er alle sammen smukke på hver vores måde. Nogle er tykke, nogle er tynde. Det er det der gør os unikke.

Billedanalyse og kropsidealer

Billede to.


DQwMDRsUFRAWIB0iIiAdHx8kKDQsJCYxJx8fLT0tMTU3Ojo6Iys/RD84QzQ5OjcBCgoKDQwNGg8PGj
clHyU3Nzc3Nzc3Nzc3Nzc3Nzc3Nzc3Nzc3Nzc3Nzc3Nzc3Nzc3Nzc3Nzc3Nzc3Nzc3Nzc3N//AABEIAG
MATAMBIgACEQEDEQH/xAAcAAABBAMBAAAAAAAAAAAAAAAGAwQFBwABAgj/xAAzEAACAQMD
AgQFAgYDAQAAAAABAgMABBEFEiEGMRNBUWEUIoGRoQdxFTJSYrHBQkPwM//EABQBAQAAAAAA
AAAAAAAAAAAAAAD/xAAUEQEAAAAAAAAAAAAAAAAAAAAA/9oADAMBAAIRAxEAPwALRBgcUsg9
K2qgiu1TFAnOVjhaRzhUBJNNutZre56b0zweXsp2glOexZd3+qd38DTWMyIMsUOBjOT6UIXF611p8tr
sbxDctcP5bQFI5oFtLum8AruIy+Bxkrx5fT/NSmk295c3rNp7bw5CsxyBuPbJqEskeSyMn8sUDAmTzFXV
0FoGk6npcc8NxMiKG32wChTnzPGc8d/egfTWtzo2k2f8Q06K6tJGVLiWVvmiDcBsY9cDuMZoE1u0itN
Vube3OYkkIT9vKrHu5IbiyW9ju45rK3VbeaGRDn+faT+5BHl5VXmox4v5x3G84/agjtmBXOKdsuBSe0U
CcZAWlEcFqao4YAU4iTnNA6QjsexrIdOh1UzWVuhUyIWmlVRhV9Tn3xUbrGoiytTs/m7E+lEvSKxRWg
jaRRMQj3TbQ7EnlUHlkD8kngdwWTomOx6euILdVLyqSCw5cjk5Pl27AAdu9M/0/wCobOK8+EFz8IXX
aGJGM/XirCnW+mjZYbaEQeGVGZMsAB5fvXnTqKOK11S4gtnJUSMcD/jzwKD0LqFnPeR/DXN+0ynbO
u1ww3JyBwo4Y+XtQr1XYg3fxFouVdQWC+RwM1DfplDc22n6lcLcO6pDGzgnIDkNhfoCp+tEOoJstI5Z
G3RyL839vJwf9UAocjvWZHp+Kc3keDuA4PZvKm22gZW6Zxinp+VOMA+tMbZsVvUruO3tGLuASOPU
8UEFqs6sizIQ7Ft2fJQDwKM/010e71CL4i7z4csvihfXjg1D9E9E3Or7bm/BS2J3LD/V7n29qtOOe06btju
ZF2jhR5UBXF8NYWe2V1VQO5rzP+oNvDD1NdNb48N3Pb2JA/GPzVvWV1cdSyzzTq0drGD4SNn529S
PT2quurrFZepbmJhys0a7vUbO/wCKA6/Tu1RNMmgeMhLiQyuCMbvkx9RSOv3KN4dvANqQowIznO
Tnj6/6pOO9eNYzFLtMG2MAdgu0Z/yfvUPLIXZuTtB4B8qBEqfM1rIrbuBSRwTmgYW5qS03S/4rdRvICI
Ijk+je1QsjnKwxsEd/MnGF8zVj6RZxS6WsFq6q6qCcedA9GrQ6bbGO3CjAxntimfT9iuv3xvrt/FgU/IpPB
PrVadc315HJ8MrlIN7K2O7EY70Xfplq7zW8awtmRB4cie3rQW3BpUCQ5t1VRjyqm+rLUv1XfZJGxkcH

Side 3

[navn fjernet] Gymnasium 2.de 15/10 - 2010

3

1IXFEur9R6909fqba1lvLCfkIq/PC3ofb0NDuq3cs99PPcIEllwzKPLI7UC1uY0t9ig+IW5J7EY/99qQZfnYC
mSXbBvanHjZye+aDJF45pLYK3NJ8uabbmPnQRGoWPx0PyNslTlGH+K66c6su9I1eJbwFUGI5QfL3pxE
cDimWr6YL+LxIgBcIOP7h6GgI/1F01byBr20XckmJBj+rHP3FB/ROtSaLrcUgOYpDtkX2op6G1gXlq+iakS
GUbVLdx6fag/UNOk0zqaWyZNrRzfKPLB5GPbBoL9unintFu4zlSuaA9bXdeMwHBA5o06RYXemLbzKP
5cc1BdZQXWksktsiuiuPERxkPHnB+3egEyADzTmJTtyDU1rekQyabDqOnx7QVBkRTkAeoofSRk86BS5
XAFIjOO1KSPvQVyoOKCNib5cUvE1MYWytLK5BxQdX1n4rLdW8ng3UfKyDz9j7U/S/wBO6n0oahPiL
WNMjLOAP/tEOSB+3J+9Rep3DQ6fK6nacAZHlk4z+ajujL6Kwv5XuCfAKYkHqvnQWb0b1joh2JLdxwuT
gBzt5+uKJOq401bTJDbAy4U7WUZBrz/ren/wnUZrVmEiDmKQHh0PIP2/Oab2t9dWvFncTwsT/wBUh
XP2oLg0K+t9P1C906eVxDKfGhjdSpi3Lu2HPYexqE1LwvjZhbENFvJUgcYob0zTdQhbx2RDNKd0huQW
754z3z5n9xRDIoxnsfagT8hWB61ggVodqCHh7ClwBxW6ygyaNJYHSRQylTkGh/SADpuqkgZEK4OO3N
ZWUE9OiSdP6TLIiNJmGPcygkrucY/bFE2m6fZNqFq5s7fdJErM3hDOee3p2HatVlA71eCJIfHSNVklnYO
RxuwOOPrUJOSCMVlZQcg/LXFbrKD/2Q==

En slank mave, langt lyst hår, små runde bryster, markerede kindben, livlige øjne, trænede arme.

Det må da være en ideel krop for mange unge piger.

Pigen på billede to er uden tvivl en smuk model på sin helt egen unikke måde.

Problemet ved billeder som disse er bare, at mange unge piger tror de skal se sådan ud, og derfor ikke tror de er gode nok, som de er. Det er forkert. Kvinden på billedet er smuk, men bare fordi man ikke er slank og har langt lyst hår er det ikke ensbetydende med at man ikke er smuk og unik.

Jeg synes billedet symboliserer en forestilling om et kropsideal for unge piger, som næsten er umulig at efterligne. Fotomanipulationen gør, at denne model i virkeligheden med stor garanti ser anderledes ud. Hun har måske uren hud! Måske tyndt hår eller trætte øjne! Men alt dette er renset væk, det tænker den unge læser bare ikke på. Og det handler måske om, at man i virkeligheden skal anskue modeverdenen langt mere kunstnerisk. Forstået på den måde, at man skal læse modebladene som et stykke kunst. Ligesom når vi går på kunstmuseum og eksempelvis ser på malerier, hvor udtrykket også overdrives for netop at markere en bestemt kunstretning eller den enkelte kunstners udtryk. Kunne man overfor ungdommen præsentere modeverdenen som et udtryk for en bestemt type kunst, og så til gengæld også appellere til, at modeverdenen i langt højere grad nuancerer deres output kunne man måske opnå en forandring.

Side 4

[navn fjernet] Gymnasium 2.de 15/10 - 2010

4

Billede otte.

https://www.google.dk/url?sa=i&rct=j&q=&esrc=s&source=images&cd=&cad=rja&uact=8&ved=0
ahUKEwjVyvSZzMrOAhWIa5oKHaEUBfQQjRwIBw&url=https%3A%2F%2Fwww.pinterest.com%2Fpi
n%2F75%2F&psig=AFQjCNGGGivHE34i3Pkv9WlJIv7xDaC6kg&ust=10

304322

Et fuldstændigt andet kropsideal, og lige nu meget populært, er varig udsmykning på kroppen som pigen på dette billede. Hun har tydeligvis former og har valgt at udsmykke sig med tatoveringer, som hun synes er smukke.

En tatovering kan både være et minde om en betydningsfuld stund, men også en måde at udsmykke sin krop på.

Personligt synes jeg, det er en flot måde at udsmykke sin krop på, og et meget personligt udtryk.

Det er jo et gammelt håndværk med tradition langt tilbage i tiden og i mange forskellige kulturer, som nu har fået en genfødsel.

Jeg tænker, at kvinden på dette billede bestemt kunne være et forbillede for mange unge piger, især de piger som gerne vil vise deres stærke side! Feministerne.

Alle ved, at der ligger en smerte i at få lavet en tatovering, derfor kan det være en måde for unge piger at vise, at de er stærke og kan holde til smerten samtidig med, at de vælger en meget personlig og permanent måde, at fremhæve deres personlighed på. Men jeg tænker også, at man vil støde på unge mennesker der får lavet tatoveringer, fordi alle de andre får lavet tatoveringer.

På en eller anden måde, kunne jeg igen vende tilbage til kunstens verden. For er det ikke også kunst? Og er tatoveringer ikke også en måde at udtrykke sin egen kunst på. Jeg ved, at det lige nu er meget oppe i tiden at gå ind til tatovøren med sin egen tegning, og så få denne overført til et sted på kroppen. Det er vores trang til at vise vores eget jeg, at udskille os samtidig med, at vi er trygge i, at vi med stor sikkerhed ved, at naboen også har sin egen tatovering. Vi ligner altså ”flokken” men med vores personlighed i behold. Måske er tatoveringen i modsætning til modeverdenen det helt supermoderne bud på, hvordan vi kan forene kunst og hverdag forstået på

Side 5

[navn fjernet] Gymnasium 2.de 15/10 - 2010

5 den måde, at vi omformulerer kunst til kød og blod, og til det helt personlige udtryk i en verden hvor vi konstant og hele tiden skal leve op til strømlignede krav.

Beyonce Knowels

Tilbage til noget velkendt. Alle ved hvem denne smukke mørke sild er. Beyonce er i mine øjne et kropsideal som unge piger kunne få inspiration af.

Hun er gudesmuk, hun har former og hun er bestemt ikke bange for at skjule dem!

Beyonce har store fyldige bryster, en flot mave, lår og en fyldig numse. Et godt symbol på en feminin kvinde!

Hun er smuk og kan finde ud af føre sig frem i manegen. Hun klæder sig flot på og viser på en god måde, hvordan en sund og rask kvinde ser ud. Her kan man tale om et relativt sundt fysisk udtryk, som vel ikke kan være direkte sundhedsskadeligt at forsøge at efterligne. Men igen, har man ikke ad naturlig vej generne til barm og baller, kan det blive dyrt og sundhedsmæssigt risikabelt at få disse kropsdele skabt. Men måske skulle vi også her i langt højere grad kigge på musikverdenens fysiske udryk som et stykke kunst, der afspejler det musiske udtryk.

Kirsten Hammann – Jeg er så træt af min krop

Jeg har valgt at inddrage digtet af Kirsten Hammann – Jeg er så træt af min krop.

Digtet handler jo i bund og grund om at vores krop er afhængig af os og vores handlinger og omvendt.

Vi kan ikke bare stoppe med at gøre de ting, som vi gør. Vi kan ikke stoppe vores følelser. Eller for den sags skyld fornægte de basale behov. Vi kan ikke se bort fra, hvordan vores psyke og fysik arbejder sammen – og mod hinanden – afhængig af vores dagsform. Vi vil altid være kede af det, glade, vrede, lykkelige, ulykkelige. Føle sult, kulde, varme osv. Og det er jo netop dilemmaet i vores hverdag, det at vi på den ene side hele tiden mærker at vi er i live og forandring og indimellem kan føle dette som en stor belastning, samtidig med at vi er angste over, at vi en dag vågner op, og ikke kan mærke, at vi er i live og forandring. Når jeg læser digtet tænker jeg først, at hun er heldig, at hun kan mærke alt dette, men jeg tænker også, at jeg kan genkende irritationen.

Side 6

[navn fjernet] Gymnasium 2.de 15/10 - 2010

6

Men indvendigt smiler jeg, og tænker at det er et sundhedstegn. For så længe vi på den måde kan have en indre dialog med os selv på godt og ondt, så er dette måske også et udtryk for, at vi er i kropslig balance både mentalt og fysisk. Jeg tænker, at personen i digtet i ro og mag kan læse modebalde og se musikvideoer uden at blive slave af at skulle ligne det hun læser og ser. Jeg tænker, at hun med ironisk distance kan modstå fristelsen til ”at springe på toget”. Hun virker som en klog og vidende pige, der også ganske afslappet kan besøge kunstudstillinger og blot nyde hvad hun ser, uden at hun skal have alt den kunst hun oplever op på væggen i stuen.

Måske er hun i virkeligheden blot lidt angst for at ældes og skulle herfra på et tidspunkt, men er vi alle ikke det langt hed ad vejen!