Kultur | Beskrivelse | Hvad er kultur?

Side 1

Mariam 6/10-06

HHX1B

Kultur

Det er utrolig svært at beskrive hvad kultur er. Hvis man spørger folk hvordan de vil definere ordet kultur vil man få rigtig mange svar, da hvert individ har en opfattelse af hvad kultur er, samt en bestemt måde at udtrykke den på. Desuden er der også utallige mange måder at anvende ordet på, og det er nok det mest elastiske og også derfor det mest misbrugte begreb i sproget.

I 1993 udtalte daværende kultur minister Jytte Hilden i et af hendes første interviews, at kultur også er mågestel og morgenbajere. Dette udløste en voldsom debat i medierne om meningerne med begrebet kultur. Men det var ikke første gang kulturbegrebet har været til diskussion. Faktisk har kulturbegrebet været til debat blandt videnskabsfolk, politikere og kunstnere i århundreder. I

                                                              1
1960’erne kunne man opregne 164 forskellige definitioner af ordet kultur. De fleste mennesker

kender diskussionen om, hvad forskellen på kunst og kultur er. Er walt disneys tegnefilm kunst eller kultur? Findes der noget der er god eller dårlig kultur? Og hvem skal egentlig bestemme, hvad der er god og dårlig kultur?

HHX 1. år betyder ifølge et leksikon, så er ordet kultur oprindeligt latin og betyder dyrkning. I sin oprindelige betydning forekommer det i f.eks. bakteriekultur. Man kan skelne mellem tre overrodene betydninger af ordet kultur: kultur som noget man har, som noget man er eller som noget man gør noget med.

I den første forstand er kulturbegrebet stort set synonymt med dannelsesbegrebet og dækker over menneskers åndelige udtryk og om de udtryksformer som det giver sig udslag i. begrebet dækker i denne betydning kunst, musik, teater, litteratur o.l.

I den anden forstand er kultur noget man kan være eller tilhøre, og man taler typisk ikke om en, men om flere ”kulture”. Her menes typisk bestemte samfunds totale livsytring, men ordet bruges også ofte enten om samfunds rent symbolske udtryk, udelukkende om dets materielle genstand, eller om den skjulte ”kerne” bag dets mangfodige udtryk. Eks.. på dette kunne være: Kellenistisk, kurgan kultur, folkekulturen i himmerland eller storbyens subkultur.

1

www.kum.dk/sw2023.asp

Side 2

Mariam 6/10-06

HHX1B

Kultur

I den tredje forstand er kultur noget der kan bruges som et slags redskab, f.eks. til organisatorieske forandring, hvor man ønkser at dyrke eller identificere en bestemt organisationskultur. [2] Dette er noget mange virksomheder nu om dage går meget op i. De ønsker at der skal være en virksomhedskultur der er optimal, som alle medarbejder er glade for. Her skal der lige nævnes at mange virksomheder benytter sig af nogle forskellige modeller for at indfører den ”nye” kultur ind organisationen.

Når man taler om et møde mellem to kulturer, så er det ikke reelt fysisk møde mellem to verdener, men faktisk et møde mellem elementer fra to verdener, der i varierende tidsrum river sig løs fra deres verdener, og det kan ske på forskellige måder. F.eks. under internationle konferencer, festival, rejse til udlandet mv. hvor man møder forskellige mennesker med andre kulturelle aspekter.

For mig at se er kultur betegnelsen for en verden af tanker, normer, åndelige værdier, holdninger og sociale relationer som findes et bestemt sted på et bestemt tidspunkt. Disse eksistere ikke isoleret men tæt forbundet med den virkelighed, der afføder dem, mennesket bliver født ind i et samfund.

Hvert samfund har et sprog, og dette sprog udformer mere eller mindre ens tanker og bestemmer ens levemåde, værdier og holdninger. At leve i et samfund kræver også, at man skal lære at forholde sig til de systemer som findes i det. Det er f.eks. et politisk-og socialt system, et uddannelses-, rets og familiesystem m.m.

Af den grund er det utrolig vigtigt, at kende den kultur det land man nu bor i ellers vil der opstå nogle problemer. Men det er også vigtigt at man i det hele taget kender noget til andre menneskers kultur, idet det vil give en større forståelse samt indsigt for den måde den anden person er på. Dette er noget som er meget vigtigt i hvor dags samfund, da flere og flere mennesker bosætter sig i et andet land end deres faderland.

Ser vi f.eks. på hvordan situationen i Danmark er så er der mange med anden etnisk baggrund der har bosat sig her. Indvandrerne har været her siden 1960’erne hvor de kom her til som gæstearbejder, men trods at de har været her i mange år så findes der desvære i dag nogle mennesker som aldrig har haft noget med hinanden at gøre (mener på et personligt plan, hvor man har bygget et venskab op). Mange mennesker forkusere meget på de forskelle der er mellem parterne i stedet for at forkusere på det man har til fælles. Tager vi et meget klassisk eksempel set

2

http://da.wikipedia.org/wiki/kultur

Side 3

Mariam 6/10-06

HHX1B

Kultur udefra en dansk synsvikel så er indvandrerne dovne, samfundsnasser, terrorister, muslimske kvinder er undertrykte og de må ikke tage en uddannelse osv. Men dette er ikke rigtig og man kan ikke generalisere, for der er stor forskel blandt de mariotet grupper der er i Danmark samt fra familie til familie. Ligeledes har mange indvandre et bestemt billede af danskerne såsom de er kolde, racistisk, har ingen værdier og normer mv. Igen skyldes dette, at man ikke kender noget til den danske kultur samt man ønsker ikke at selv finde ud af om det passer eller ej, idet man har dannet sig et billede af hvordan folket er i ens hoved.

Derudover hvis vi ser på den arabiske og danske kultur kontra hinanden så er der stor forskel. Jeg har valgt at tage nogle få punkter indenfor de kulturelle aspekter som jeg nedenfor vil beskrive.

▪ Sproget: Det arabiske sprog er et meget rigt sprog, dvs.der findes utrolig mange ord som man kan benytte sig af. Af den grund bruger araberne mange ord når de taler, og det er ikke altid det de lige siger skal tages rent bogstaveligt, idet nogle ord kan virke for overdrivende.

De bliver benyttet i det arabiske sprog da der er en slags poisi/ retorik/leg mellem ordene.

Når araberne taler så virker det tit som om man er i fuld gang med en diskussion eller i et skænderi, men det er ikke altid tilfældet. Det er meget normalt at man snakker højt og i munden på hinanden, og det ligger simpelthen i den talekultur der er i Mellemøsten.

Hvorimod i det danske sprog så findes der ikke så mange måder at udtrykke tingene på, da man ikke har så mange ord. Desuden bliver det der er sagt taget som det er og det er uhøfligt at afbryde eller snakke i munden på hinanden.

▪ Værdier: Hos araberne bliver der sat stor pris på familien og at man skal stå sammen når som helst. Der er en meget stærk familie kultur, og det er vigtigt at man vidergiver sin familie videre. Derfor bliver mange også gift indenfor familien, altså fætter og kusine ægteskab er meget udbredt.

Ofte sender man heller ikke forældre på plejehjem når de bliver ældre, de bor hos enten den ældste eller yngste søn (forskelligt fra land til fra).

Her i Danmark ligger man også vægt på familien, men det er ikke på samme måde som araberne. Når dette er sagt, så mener jeg ikke at man ikke værdsætter familien men at der i den danske kultur også ligger det, at man skal være selvstændig og at man skal ud og viderudvikle sig som person. En meget central værdi her i Danmark er at man skal have lov til at ytre sig og gøre hvad man egentlig har lyst og lov til.

Side 4

Mariam 6/10-06

HHX1B

Kultur

I Mellemøsten er der nogle begrænsninger for dette, men det skyldes simpelthen den måde som reagerinden er skruet sammen på.

▪ Symboler: Araberne går meget op i de symboler de sender ud til omverden samt de symboler der findes. F.eks. i en virksomhed så går chefen op i at vise, at det er ham der bestemmer her, dvs. han skal have et stort kontor med store fine møbler. Med andre ord så betyder det meget hvilket position man har, hvorimod i Danmark så er der ikke den helt vilde forskel mellem arbejderne i organisationen. Sekretæren har bl.a. en central rolle i virksomheden, da det er tit hende der virker som mellemledet mellem chefen og de andre medarbejder. I Mellemøsten er sektreteren blot en sekretær som ikke blander sig så meget med de andre medarbejdere.

De religiøse symboler betyder også meget for araberne (muslimerne.) På en eller anden måde så forbinder de tit tingene med noget religiøst. Dette har selvfølgelige sine negative sider, da man skal passe på med ikke at overfortolke alt til noget religiøst.

I Danmark kan man sagtens fortolke på en ting uden at det skal have forbindelse til religion, men man analysere tingene udefra den rationelle fornuft eller teorier fra videnskabsfolk og forsker.

Ønsker man at få en større forståelse til andre mennesker så er det meget vigtigt at have en viden overfor andre kultur, da det giver én en større forståelse over hvorfor personen eller samfundet er som det er. Og det hjælper helt klart på en bedre integration.

Efter min mening er en bedre integration betinget af, at vi har en god debat tone, at vi ikke hver især er fastslået i vores egen tro på, at kun ”Jeg selv” har ret, at ”Min kultur” er den eneste rigtige og at vi i det hele taget alle har en åben og retskaffen tilgang til hinanden. Det danske samfund må indstille sig på, at vi er blevet en del af en stor og meget levende verden i bevægelse, mens tilflytterne må indstille sig på, at Danmark befinder sig i den proces, samtidigt med at man i Danmark gerne vil beholde sit eget særpræg som nation.

Man skal derfor ikke blive påvirket af de forskellige rygter der er om de forskellige racer / folkeslag som bl.a. findes i medierne, da de tit ikke er rigtige. Man kan heller ikke generalisere en gruppe og sige at sådan er de folk, for vi er alle sammen forskellige individer, hvilket også gør at vi har forskellige tanker og holdninger.

Side 5

Mariam 6/10-06

HHX1B

Kultur