Et eksempel fra STX 1.g
Ligestilling på arbejdsmarkedet
Brug materialet til at undersøge opbygning, metode og faglige valg.
Lær af eksemplet på 15 minutter
Læs med de tre spørgsmål herunder, og skriv et kort svar på hvert, gerne med et sidetal. Så har du noget konkret at tage med over i din egen opgave.
- 4 min
Find opgavens spørgsmål eller påstand. Står den tidligt, og bliver den besvaret til sidst?
- 4 min
Find de tekster eller kilder, opgaven bruger. Bliver de analyseret, eller bliver de refereret?
- 4 min
Find et afsnit, der diskuterer. Hvilke synspunkter bliver vejet op mod hinanden?
- 3 min
Din egen opgave: Hvad er det ene spørgsmål, din egen opgave svarer på, og står svaret i din afslutning?
Skal du selv skrive opgave i dansk? Metoder og emner står her: Dansk i gymnasiet
Om opgaven
Ophavet er ikke dokumenteret for denne post. Katalogoplysninger: STX 1.g, Dansk A, 2 sider. Brug materialet til at se, hvordan teksten er bygget op, og hvilke faglige valg der er truffet.
Læs, hvilke metoder dansk giver dig, og hvad du kan skrive en stor opgave om: Dansk i gymnasiet.
Hele opgavens tekst
Se originaldokumentetLæs teksten direkte her på siden. Figurer og den præcise opsætning af tabeller og formler finder du i originaldokumentet.
Gå til en side
Side 1
Side 1 af 2
Ligestilling på arbejdsmarked
Ligestilling begyndte historisk set i Danmark som en kvindekamp for basale rettigheder som: stemmeret, ret til uddannelse, ret til fri abort og prævention – og dette er opnået.
Men hvordan ser ligestillingen ud på arbejdsmarked? Det er stadig en kendsgerning at mændene sidder på de fleste topstillinger, pladser i bestyrelser og de får stadig den højeste løn. Er dette ligestilling? Eller lever vi stadig i en mandsdomineret verden, hvor de mandlige direktører osv. ansætter deres kollegaer efter ”Rip, Rap og Rup” effekten. De ansætter mænd, som minder mest om dem selv, om end der er en ligeså kvalificeret kvinde, som søger ansættelse.
Selvom Danmark ligger i toppen i Europa hvad angår ressourcer og lignende, og skønt vi er et af verdens rigeste lande, så kan man godt stille spørgsmålstegn ved ligestillingen!
Hvis ligestilling er et mål, så ligger Danmark i bunden sammen med Malta og Cypern, når man tæller sammen, hvor mange mænd og kvinder, der sidder i lederjob. Estland, Letland og Litauen topper derimod. Hvis man ser statistisk på det, så vil det sige, at Danmark ligger som nr. 23 på listen ud af 25 europæiske lande.
Disse tal kan umuligt være tilfredsstillende for et land som Danmark, der er så langt fremme både samfundsmæssigt, teknologisk osv.
Jeg er meget betænkelig på dette punkt. Fordi jeg er kvinde, vil jeg derfor ikke have de samme muligheder, som en mand har, selvom jeg har samme kvalifikationer som ham.
F.eks. får mandlige ingeniører omkring 6000 kr. mere I løn end en kvindelig ingeniør gør.
Kan dette kaldes ligestilling?
I Norge og Sverige har de indført en ”Kønskvotering”. Det vil sige, at en vis procentdel i bestyrelser og andre topstillinger skal være besat af kvinder. På den måde kan man ikke
Side 2
Side 2 af 2 løbe udenom kvinderne, og det vil derfor komme kvinderne til gavn på mange måder.
Bl.a. får kvinderne lov til at sætte præg på dagsordningen, og flere kvinder vil derfor komme til at præge toppen af samfundet.
Denne ”Kønskvotering” kan også opfattes negativ. Hvis en vis procentdel af topstillinger skal besættes af kvinder, så kan det nemt blive opfattet af den mandlige direktør, som tvang. Og hvis man alligevel skal ansætte kvinder i bestyrelsen, hvorfor så ikke ansætte en der ser hamrende godt ud? Så har man da i mindste noget godt at kigge på!
Der vil sikkert også være kvinder, som ikke vil sætte pris på kønskvoteringen. Nogen vil hævde, at kønnet kommer for meget i fokus på bekostning af kvalifikationerne – som i virkeligheden (måske) ikke fejler noget!
Kvinderne udgør halvdelen af verdensbefolkningen og vi lever i et moderne samfund.
Derfor er tiden også inde til at stoppe den dominans som mændene sidder inde med, og fokusere på, at der findes to køn, og begge kan bidrage med hver deres.
Ligestilling er ens rettigheder og muligheder for begge køn. Derfor skal man se bort fra kønnet, traditioner, normer og ansætte én pga. sine kvalifikationer. Det er ligestilling!
Se opgaven i originaldokumentet eller gå til tekstens begyndelse.
Materialet
Fuld skærmOpgaven åbner, når du ruller ned til den.