Opgavehjælp til Litteraturens Steder

Side 1

Guldnotat til ’Litteraturens steder’

EN HJÆLPENDE HÅND ................................................ 2 Hovedpointer/synspunkter ..................................... 7

NOTEPAPIRET ................................................................ 2 DISKUSSION OG REFLEKSION: STEDETS BETYDNING I TRIN FOR TRIN VEJLEDNING ............................................... 2 NYERE LITTERATUR ..................................................... 9 OPGAVEFORMULERINGEN ...................................... 2 DISKUSSION OG REFLEKSION MED UDGANGSPUNKT I TEKST 3 ... 10 TEMAET ....................................................................... 3 FREMGANGSMÅDE ......................................................... 3 Kom godt i gang .................................................... 3 Et forslag til opbygning .......................................... 4 BEGREBSAFKLARING ........................................................ 5 Globalisering ......................................................... 5 Det lokale .............................................................. 6 MED UDGANGSPUNKT I TEKSTERNE ........................... 7 TEKST 3: ”JEG TROR PÅ STEDET” ........................................ 7 Fakta om teksten ................................................... 7 SELVSTÆNDIG DISKUSSION OG REFLEKSION .......................... 12 Tip: For at springe til et afsnit i guldnotatet, klik da på overskriften i indholdsfortegnelsen

Side 2

2

En hjælpende hånd

Når du bruger vores noter, er det ikke sikkert, at du finder lige præcis det, du søger. Det kan være, at vi har lagt vægt på helt andre ting, end du har, eller at vi har tillagt noget stor værdi, som du har forkastet som ligegyldigt. Lige præcis det, at vi har fokuseret på andre ting end dig, kan dog være informationer, Trin for trin vejledning som kan være lige så nyttige, som dem du startede ud med at lede efter, så lad være med straks at forkaste dem eller værre: straks at forkaste dine egne noter! Overvej i stedet, hvorfor vi har et andet syn på den givne tekst end dig. Det kan nemlig hjælpe dig til at uddybe din analyse, så den bliver bedre og mere her.

sammenhængende.

Notepapiret

Notepapiret er en indsamling af alle de synspunkter, argumenter, elementer og citater vi finder, det kunne være relevant at komme ind på i en analyse og diskussion af teksten.

Du kan umuligt fylde alle notaterne og citaterne ned i dit essay, og dette er heller ikke meningen. Du skal derimod bruge noterne og citaterne som en hjælp til at komme i gang med din egen opgave.

NB: Husk, at du til eksamen selv skal være i stand til at lave opgaven uden hjælp fra vores notepapir. En god idé er derfor selv at prøve at lave analysen af teksten, inden du anvender noterne herunder. På den måde kan du også finde ud af, hvad du finder svært og arbejde ekstra grundigt med dette.

Til at guide dig igennem teksten har vi lavet en trin for trin vejledning til essay, der viser dig, hvordan du selv får taget hul på analysen og fortolkningen. Vil du selv prøve først, inden du kigger på vores noter, hent da vejledningen til essay ved at klikke Opgaveformuleringen

Opgaveformulering skal du forstå som den overordnede ramme for dit essay, for din opgave skal netop være en besvarelse af denne. Hvis du læser og forstår opgaveformuleringen rigtigt, hjælper den dig på vej med at strukturere din opgave. Vi vil her vise, hvordan du kan forstå og bruge opgaveformuleringen til ”Litteraturens steder”.

Side 3

3

Temaet

Temaet for dit essay er angivet i opgaveformuleringen. Temaet er:

”steder i litteraturen”

Det er dette tema, som skal være omdrejningspunktet for dit essay, og som din opgave skal belyse, uddybe og diskutere.

Steder spiller en vigtig rolle i megen litteratur, fordi de udgør det miljø, hvor handlingen udspiller sig. Opgaveformuleringen uddyber temaet yderligere, idet du bliver bedt om at overveje ”stedets betydning i nyere litteratur”. Det er derfor en god idé at du inddrager én eller flere nyere romaner eller noveller, der har et særligt sted eller lokalt miljø som omdrejningspunkt. Steder spiller fx en fremtrædende rolle i disse nyere og kendte romaner:

• Sumobrødre af Morten Ramsland (2010)

• Sølve af Suzanne Brøgger (2007)

• Mærkedage af Jens Smærup Sørensen (2007)

• Den som blinker er bange for døden af Knud Romer

(2006) hovedspørgsmål, som du kan reflektere over. Dette

• Vi, de druknede af Carsten Jensen (2006)

• Rødby-Puttgarden af Helle Helle (2005)

• Kunsten at græde i kor af Erling Jepsen (2002)

• Nordkraft af Jakob Ejersbo (2002)

• Populærmusik fra Vittula af Mikael Niemi (2000)

• Og mange, mange andre..

Fremgangsmåde

Dit essay kan gribes an på mange forskellige måder. Fælles for dem alle er dog, at du skal tage udgangspunkt i temaet ”steder i litteraturen” og reflektere over det vha. tekst 3. Med andre ord skal du overveje, vende og dreje og tage stilling til temaet med udgangspunkt i tekst 3. Det er en god idé, at du formulerer nogle spørgsmål til emnet og teksten, da dette gør det lettere at lave denne refleksion, som er det centrale i et essay. I vores noter vil vi kort beskrive, hvordan vi forstår teksterne, og hvilke hovedpointer og synspunkter, de indeholder. Derudover vil vi vise, hvilke problematikker, emner og spørgsmål, det kunne være relevant at reflektere over i essayet.

Kom godt i gang

Du får ofte en god start på dit essay, når du indleder med et hovedspørgsmål skal bygge direkte på temaet i teksten. På baggrund af hovedspørgsmålet kan du efterfølgende finde en

Side 4

4 række underspørgsmål, som du igen reflekterer over. Refleksion og diskussionen over disse spørgsmål er det, der skal udgøre selve dit essay. Hovedspørgsmål til essayet om ”litteraturens steder” kunne fx være:

• Hvilken rolle spiller stedet i nyere dansk litteratur?

• Hvorfor er den nyere litteratur så optaget af lokale steder?

• Hvad betyder globaliseringen for behandlingen af steder i litteraturen?

Et forslag til opbygning

Et essay kan bygges op på flere måder, men her giver vi et konkret bud på, hvordan du med fordel kan opbygge dit essay om ”litteraturens steder”:

1. Indledning:

I indledningen præsenterer du emnet for læseren, og du introducerer det eller de hovedspørgsmål, du vil behandle i essayet. En begyndelse kunne fx være:

’Stedet’ er en særlig størrelse i litteraturen såvel som i det virkelige liv. I hverdagen er stedet dér, hvor vi som mennesker opholder os og udfolder vores liv i ét og alt. Vi tillægger bestemte steder helt bestemte betydninger og associerer bestemte områder til særlige følelser og tanker. Som Mette Ø. Henriksen skriver i artiklen ”Jeg tror på stedet” fra tidsskriftet Litteratursider, november 2009, ”behandles [lokale områder] kærligt i en række af tidens toneangivende romaner”. Men hvorfor er denne genopdagede interesse for det lokale og for stedet opstået i litteraturen? Og hvad betyder stedet for os mennesker i det hele taget?

2. Hoveddel 1:

I den første hoveddel af dit essay tager du udgangspunkt i, hvad tekst 3 skriver om temaet. Her vender og drejer du temaet i forhold til de problemstillinger og pointer, som kommer frem i tekst 3.

Husk: Du skal ikke gå i dybden med teksten, men holde fokus på temaet, som er det centrale i dit essay!

3. Hoveddel 2:

I den anden hoveddel af dit essay tager du helt selvstændigt fat på temaet ”steder i litteraturen”. Her behandler du temaet mere generelt, og du kommer med dine helt egne overvejelser og pointer. Her kan du også inddrage andre kunstformer end litteratur (fx musik eller billedkunst), som det hedder i opgaveformuleringen.

Side 5

5

4. Afslutning:

I afslutningen skal du ’samle trådene’ fra dit essay og give din læser et overblik over temaet og dets problemstillinger og vise, hvad du er nået frem til og evt. udfordre læseren til selv at tænke videre. En god idé er at samle op på indledningen, sådan at indledning og konklusion hænger tæt sammen. Dette giver en flot, afrundet struktur.

NB: Stilen i dit essay skal hele tiden være søgende og åben. Du skal ikke ’lukke’ emnet for din læser med alt for håndfaste konklusioner, men derimod ’åbne’ emnet for din læser ved at introducere til tematikker, problemstillinger og pointer på temaet.

For en mere grundig gennemgang af, hvordan du bygger dit essay op, se Studiekompassets vejledning til essay.

Begrebsafklaring

Før, du starter med at skrive dit essay, er det vigtigt, at du gør dig det helt klart, hvad der menes med nogle af de centrale begreber i forhold til emnet og teksten. Hvis du kender til et større begrebsapparat indenfor det aktuelle emne, bliver det lettere for dig at brede emnet ud og diskutere det mere nuanceret. Desuden er det helt afgørende, at du har styr på præcis, hvad de forskellige begreber betyder og, hvad ordene indebærer. De helt centrale begreber, som du formentlig får brug for i dit essay, og i hvert fald i forståelsen af teksterne, er:

• Globalisering

• Det lokale

Globalisering

Begrebet ”globalisering” benytter Mette Ø. Henriksen i tekst 3.

Globalisering kan have en række betydninger, som vi vil give et overblik over her:

Verdensomspændende kommunikation

En forudsætning for globaliseringen er de mange nye medier, der er blevet opfundet og taget i brug i det 19. og 20.

århundrede, så som telefonen, radio, tv og internettet. Dette betyder at de forskellige dele af verden let kan kommunikere med hinanden. På internettet er fx i dag helt normalt, at folk fra forskellige verdensdele taler sammen og deler deres erfaringer.

Før i tiden anede man ikke, hvad folk i andre lande lavede, ja, man anede måske slet ikke, at de eksisterede. Men med de nye medier, særligt tv og internettet, ved vi nu meget om hinanden.

Side 6

6

International kultur, viden og handel

I globaliseringsbegrebet ligger den betydning, at de forskellige dele af verden udveksler viden og kultur med hinanden og handler meget mere med hinanden end før i tiden. I Danmark kan man fx både spise kinesisk, mexicansk og arabisk mad, og uanset hvor i verden, man kommer hen, kender folk danske forfattere som H.C. Andersen, Søren Kierkegaard og danske firmaer som ”Maersk” og ”Lego”.

Ensretning og amerikanisering

I ”globalisering” ligger den betydning, at alting i verden bliver mere ens. I og med, at sprog, kultur og handelsvarer bliver spredt ud over hele verden, bliver vi alle sammen mere ens, end vi var før i tiden. Især har den amerikanske kultur vundet enorm, indflydelse over hele verden. En meget stor del af verdens unge kan i dag tale engelsk, og over hele verden går folk i ”Levis’s” jeans, taler i ”iphones” og spiser på ”McDonald’s”.

Tab af kultur

Globaliseringen risikerer at betyde, at mange mindre og lokale kulturer rundt om i verden går tabt. Folk påtager sig gradvist den globale kultur, de møder på tv og på internettet, og de glemmer deres egen, ’oprindelige’ kultur. Fx bliver der færre og færre danskere, der kan tale dialekt eller danse den lokale folkedans.

Det lokale

Mette Ø.Henriksen benytter begreber som ”det lokale”,

”provinsens randområder” og ”hjemstavn” i tekst 3. Det lokale kan have en række betydninger, som vi vil give et overblik over her:

Den traditionelle og originale kultur

I mange forbindelser betyder ”det lokale” en form for kultur, der har stærke rødder i en bestemt tradition, og som derfor er original. Mange vil gerne bevare det lokale præg, fordi de føler, at der ellers går en vigtig del af kulturen tabt.

Identitet

”Det lokale” kan også forbindes til begrebet ”identitet”. Mange har en stor del af deres identitet i, at de tilhører en særlig lokal kultur, hvor man gør ting på en bestemt måde, eller har bestemte opfattelser og holdninger. Dette giver en stærk form for identitet, som man ikke på samme måde har i en global kultur.

Side 7

7

Det lokale vs. det globale

Det lokale står på mange måder i modsætning til det globale. Det lokale er ikke ”lokalt” mere, hvis alle rundt om i verden gør det.

Så er det blevet globalt. Fx startede romanen ud som en lokal form for litteratur i visse dele af Europa, mens den i dag er 100 % global. lokale. Stedet er dog ikke ved at forsvinde, men forandrer sig Med udgangspunkt i teksterne

I dit essay skal du tage udgangspunkt i tekst 3. Derfor er det vigtigt, at du har helt styr på, hvad denne tekst handler om og på de væsentligste hovedpointer og synspunkter. Vi vil nu kort opridse indholdet, pointerne og synspunkterne i teksten, således at du får et overblik over, hvorledes de skal forstås.

Tekst 3: ”Jeg tror på stedet”

Fakta om teksten

• Forfatter: Mette Ø. Henriksen, cand. mag. i dansk og filosofi

• Udgivelse: En artikel bragt i tidsskriftet Litteratursider, november 2009

Resumé

I teksten skriver Mette Ø. Henriksen om, hvordan ”stedet” er en vigtig faktor i nyere litteratur. Den detaljerede beskrivelse af det lokale sted giver læseren en god fornemmelse for stedets atmosfære og gør romanen mere konkret og nærværende.

Denne tendens til at tage udgangspunkt i det lokale og hjemlige kan forstås som en reaktion mod globaliseringen, der truer det blot i takt med globaliseringen. Det globale må altid tage udgangspunkt i det lokale sted, for det globale kan ikke blive til ud af den blå luft. Derfor vil stedet fortsat være en vigtig faktor for os mennesker. Stedet er noget særligt, fordi det først bliver til et egentligt ”sted”, når mennesker opfatter det som et sted med sanserne og tanken. Stedet er både natur og kultur, og derfor er det et bindeled mellem det menneskeskabte og naturen.

Hovedpointer/synspunkter

Vi har her fundet en række synspunkter og pointer i tekst 3, som har at gøre med temaet ”steder i litteraturen”, og som du kan bruge som udgangspunkter for refleksion og diskussion i dit essay:

Side 8

8

Beskrivelser af det lokale er en stor kvalitet

I romaner og noveller er detaljerede beskrivelser af helt lokale steder en rigtig god ting. Den grundige beskrivelse af stedet gør teksten mere konkret og skaber en fornemmelse af nærhed hos læseren:

”Det er vigtigt at være præcis i detaljen snarere end at forklare. Det almene forbinder man alligevel ikke noget med. Man lever i en slags præcision, og præcision skaber genkendelse. En forfatter er nødt til at være lokal, fordi man ikke kan genkende det almene. Hvis der er en elv, må man beskrive den, som man ser den, og selv om folk aldrig har set en elv, vil der opstå en slags genkendelse, også for folk, som bor i Mississippi”

Stedslitteraturen er udbredt

I nyere dansk litteratur er det meget populært at skrive om provinsen og forskellige lokalområder i Danmark. Her er det ofte de forskellige steders særpræg, der er i fokus:

”Hvis man kaster et blik ud over den danske samtidslitteratur, kan man ikke undgå at få øje på en klar tendens. Provinsens randområder behandles kærligt i en række af tidens toneangivende romaner, bl.a. Helle Helles Rødby-Puttgarden, Dennis Gade Kofoeds Nexø Trawl og Erling Jepsens Kunsten at græde i kor. For ikke at nævne Dy Plambecks Burresøfortællinger, Susanne Brøggers Sølve og Carsten Jensens Vi, de druknede.”

Modreaktion mod globaliseringen

Den nye lokallitteratur, hvor forfattere tager udgangspunkt i det sted, de kommer fra, er en modreaktion imod den tiltagende globalisering, som truer lokalområdernes kultur:

”Det er oplagt at tolke denne tendens som en modreaktion mod globaliseringen. På samme måde som urbaniseringen omkring overgangen til det 20. århundrede affødte en hjemstavnslitteratur med forfattere som Johannes V. Jensen, Martin Andersen Nexø og Jakob Knudsen, synes globaliseringen ved overgangen til det 21.

århundrede at skabe en ny hjemlængsel. Forfatterne orienterer sig mod det sted, som er deres rod, og som er på vej til at forsvinde med globaliseringen.”

Det globale tager udgangspunkt i stedet

Måske er modsætningen mellem det lokale og det globale alligevel ikke så stor. For det globale tager altid udgangspunkt i et bestemt sted, som altid vil være lokalt. ’Rap’- og ’hip-hop’- kulturen stammer fx fra den amerikanske vestkyst, hvor den var et lokalt udtryk i 1970’erne. Men nu har denne musikform og kultur spredt sig globalt. På samme måde kan den lokale kultur, der beskrives i stedslitteraturen, opfattes som udgangspunkt for noget mere globalt:

Side 9

9

”Men er det sandt, at de lokalt forankrede steder forsvinder, fordi vi bevæger os ind i en globaliseret og digitaliseret tid? Et alternativt svar kan søges i begrebet globalisering. Globaliseringsbegrebet rummer den tanke, at globaliseringen må tage sit udspring et sted, og at dette sted altid er lokalt. I denne tankegang er stedet en forudsætning for alt, der findes. Globaliseringen kan ikke svæve rundt i et vakuum. Den må tage sit udgangspunkt i Bornholm, Rødby og Ålborg.”

Stedet forandrer sig

Det lokale sted er ikke på vej til at forsvinde, men er blot under forandring. I takt med den globale udvikling ændrer de lokale steder sig, og de mange ’lokalromaner’ beskriver denne udvikling:

”I stedet for at tale om stedets forsvinden kan man tale om stedets forandring. Verden er under ombygning, steder er under renovering, og der er et væld af gode bud på romaner, der gerne vil dele denne oplevelse med os læsere.”

Mennesket gør stedet til ”sted”

Et område er ikke i sig selv et ”sted” med en bestemt tradition og kultur. Et område bliver først til et særligt ”sted”, når vi mennesker definerer det som sådan. Derfor er stedet afhængigt af det menneskelige blik, der opfatter stedet som sted:

”Der er det særlige ved steder, at de først bliver til et sted for det menneskelige blik. Før et menneske ser det stofstykke, der er udspændt mellem to palmer og sætter det i relation til sin egen krop: "Ah, en hængekøje, dér gad jeg godt ligge", er der ikke andet end et stykke stof mellem to palmer. […] Fordi det menneskelige blik skaber stedet, bliver blikket i sig selv interessant, for hvem er

det, der ser? Og hvad ser han/hun?”

Stedet som bindeled mellem natur og kultur

Stedet er en vigtig ting for mennesket. Stedet er på én og samme gang et stykke natur og et stykke kultur (”det menneskeskabte”).

Det er både et rent fysisk, geografisk område, som man opfatter med sanserne, og samtidig er det et stykke kultur, nemlig i kraft af den kultur, som mennesker skaber på stedet. Stedet er på den måde et bindeled for mennesket mellem natur og kultur:

”Stedet er sansernes anliggende. Vi søger efter steder, orienterer os i rummet, henvist til vore kroppe. Stedet er derfor et bindepunkt mellem naturen og det menneskeskabte.”

Diskussion og refleksion:

Stedets betydning i nyere litteratur

Vi har nu gennemgået tekst 3 og de centrale pointer i den. En vigtig del af dit essay er, at du tager ét eller flere af tekstens pointer op og diskuterer dem i forhold til emnet ”stedets

Side 10

10 betydning i nyere litteratur”. Men du skal også ’ud over’ tekst 3 i dit essay og diskutere temaet mere generelt eller med andre perspektiver og eksempler end de, der gives i teksten.

Hoveddelen i dit essay skal være en refleksion over og diskussion af temaet ”steder i litteraturen”. Vi deler her diskussionen op i to dele, som vi behandler hver for sig:

• En diskussion og refleksion i forhold til tekst 3

• En helt selvstændig diskussion og refleksion

Hvis du deler hoveddelen af dit essay op i disse to dele, får dit

essay en klar struktur. Men det er ikke et krav. Du må gerne • De gør, at karaktererne i romanen/novellen bliver mere

blande de to punkter sammen i dit hovedafsnit.

Diskussion og refleksion med udgangspunkt i tekst 3

Vi viser her med en række punkter og spørgsmål, som tager udgangspunkt i tekst 3, og som du kan bruge i din diskussion og refleksion over temaet ”steder i litteraturen” og ”stedets betydning i nyere litteratur”.

Konkret og nærværende litteratur

Mette Ø. Henriksen skriver om, hvordan den indgående og detaljerede behandling af lokale steder i nyere litteratur gør, at litteraturen bliver mere konkret og nærværende for læserne.

Hvordan virker disse beskrivelser af sted i litteraturen?

• De drager læserne ind i romanens/novellens univers?

• De fremkalder minder, stemninger og følelser hos læseren?

• De skaber en sansemæssig oplevelse hos læseren, der går ud over det blot at læse?

levende?

• De gør romanen/novellen mere realistisk og virkelig?

Værdien i det lokale sted

Der kan være stor værdi i det lokale for os mennesker. Den nye litteratur kan forstås som en bevægelse, der vil holde fast i det lokales værdi. Men hvordan kan det lokales værdi nærmere forstås i litteraturen?

• Det lokale er dét sted, hvor man hører hjemme, og hvor man har sin særlige identitet. Dette afspejles i den nye litteratur.

Side 11

11

• Det lokale er det sted, der har præget én til at blive det, man er – på godt og ondt.

• Beskrivelserne af det lokale i litteraturen gør, at læserne begynder at tænke over, hvilken værdi deres ’lokale sted’ har for dem.

Modreaktion mod globaliseringen

Ifølge Henriksen kan det nye fokus på det lokale og hjemlige i litteraturen være en modreaktion mod den stigende globalisering. Er du enig i dette? Og hvordan kan det i så fald forstås?

• Globaliseringen gør, at folk har brug for at holde fast i det nære og hjemlige. Dette afspejles i den nye, lokale stedslitteratur.

• Globaliseringen gør, at det lokale særpræg er på vej til at forsvinde. Den nye litteratur er med til at holde fast i den lokale kultur og viser værdien i det lokale og særprægede.

• Globaliseringen gør os alle sammen mere og mere ens og udsletter det individuelle særpræg. Den nye litteratur er en bevægelse, der forsøger at finde tilbage til en identitet, der er knyttet til et særligt sted.

Stedet er udgangspunkt for det globale

Ifølge Henriksen udsletter globaliseringen ikke stedet. Derimod er det lokale sted udgangspunktet for det globale. Henriksen skriver: ”stedet er en forudsætning for alt, der findes”. Hvordan kan dette udsagn forstås?

• Uanset hvor ’globalt’ noget synes at være, tager det altid sit udspring i noget helt lokalt og i et konkret sted.

• De globale tendenser kommer altid til udtryk på helt konkrete steder. Selvom næsten alle mennesker på kloden i dag ser Hollywoodfilm, forholder vi os til disse film på forskellig vis, afhængigt af hvilket lokalt sted, vi befinder os.

• Alle vores tanker, idéer og følelser er rodfæstet i et bestemt sted.

Det lokale og det globale: Stedet under forandring:

Henriksen fremfører i sin artikel, at globaliseringen ikke betyder at stedet forsvinder, men blot at det forandrer sig, og at den nye litteratur beskriver disse forandringer.

• Er det den nye litteraturs opgave at beskrive de store forandringer i de lokale steder, som foregår under den stigende globalisering?

Side 12

12

• Er det den nye litteraturs opgave at tematisere de problematikker, som den stigende globalisering fører med sig?

• Er det den nye litteraturs opgave at beskrive spændingsforholdet mellem det lokale og det globale?

Mennesket skaber stedet

Henriksen slutter sin artikel af i den mere filosofiske afdeling. Her fremfører hun, at stedet først bliver til et ”sted”, når et menneske definerer det som et sted, han eller hun vil benytte sig af. Dermed ’tilskriver’ mennesket bestemte betydninger til det bestemte område, som derved bliver til et ”sted”. Hvad kan der ligge i disse betragtninger? Og hvilken relevans har det for temaet ”steder i litteraturen”?

• ”Stedet” er i virkeligheden ikke så meget et geografisk område, men mere noget indeni mennesket selv.

”Stedet” er defineret ved de tanker, idéer, følelser og stemninger, som mennesker tillægger stedet.

− At min lille hjemby fx er ’landlig’, ’hyggelig’ og ’en

sladderbule’ er alt sammen noget, jeg tillægger dette sted, og ikke noget som ligger i området i sig selv.

• I og med at ”stedet” i lige så høj grad er noget indeni mennesket som et fysisk område udenfor mennesket, kan ”stedet” beskrives meget interessant i litteraturen.

For i litteraturen kan man nemlig på én og samme gang beskrive ”stedet” som et fysisk, geografisk område og som et produkt af, hvilke betydninger mennesker tillægger dette område.

• Selvom det i høj grad er mennesket, der skaber og definerer ”stedet”, går bevægelsen i høj grad også den anden vej. ”Stedet” definerer mennesket. Fx er der stor forskel på mennesker, der er vokset op ved havet og mennesker, der er vokset op i en ørken.

Selvstændig diskussion og refleksion

Herunder hjælper vi dig på vej mod en helt selvstændig diskussion og refleksion, der går ud over tekst 3. Vi viser en række eksempler, spørgsmål og perspektiverende tekster, som knytter sig til temaet ”steder i litteraturen”. Disse kan du bruge som inspiration til at trække dit essay op på et mere generelt niveau. Husk at det er op til dig at finde ud af, hvilke perspektiver, der passer til netop den indgangsvinkel, du har valgt at lægge på emnet.

Side 13

13

Stedet som identitetsskaber

I den senmoderne tid er identiteten blevet et problem. Hvad er min identitet? Og hvad betyder identitet i det hele taget? Mange mennesker har eksistentielle problemer og søger efter en dybere mening med deres liv. Dette tematiseres ofte i den nye stedslitteratur - på både godt og ondt. Autobiografiske romaner

• Behandlingen af steder i litteraturen kan læses som et forsøg på at finde en identitet og en mening med livet, der er rodfæstet i et bestemt sted og en bestemt lokal kultur. Fx søger Mikael Niemi tilbage til sin lille barndomsby Vittula i Nordsverige i romanen

Populærmusik fra Vittula (2000). Her genfinder han sin helt særlige identitet som finlandssvensker.

• I litteraturen ser man ofte beskrevet, hvordan et bestemt miljø skaber en bestemt type personer og identiteter. Fx er personerne i Jacob Ejersbos Nordkraft

(2002) i høj grad et produkt af de steder, hvor de færdes, nemlig narkomiljøet i Aalborg.

• I andre romaner, som fx Knud Romers Den som blinker er bange for døden, er pointen, at stedet eller det lokale miljø er noget, man må gøre op med for at kunne komme videre med sit liv, men som det er ekstremt vanskeligt at overvinde. Éns identitet er for evigt præget af det sted, hvor man er vokset op:

”jeg forbandede stedet og spyttede mod vinden og fik klatten direkte tilbage i hovedet. Selvom jeg flyttede fra Nykøbing, kom jeg aldrig væk, jeg slap aldrig ud af huset på Hans

Ditlevsensgade.” (s. 165)

Mange af de nyere romaner, der handler om lokale steder er selvbiografiske. Dvs. de handler om forfatterens eget liv, typisk om barndommen eller ungdommen. Dette er fx tilfældet i Erling Jepsens Kunsten at græde i kor, der foregår i en lille by i Sønderjylland, og Knud Romers Den som blinker er bange for døden, der udspiller sig på Falster. Hvad betyder det selvbiografiske for de steder, der beskrives? Og hvad betyder stederne for det selvbiografiske?

• Det selvbiografiske gør beskrivelserne af de lokale områder mere troværdige, fordi de er sande historier fra forfatterens eget liv?

• Det selvbiografiske gør, at beskrivelserne af de lokale steder er ekstremt subjektive. Stedet beskrives fx meget negativt i Knud Romers Den som blinker er bange for

Side 14

14 døden, fordi Romeres egne oplevelser på disse steder var ubehagelige.

• Stederne er helt afgørende for de selvbiografiske romaner. For livet udfolder sig på helt konkrete steder, som forfatterne forbinder med særlige oplevelser og følelser. Beskrivelsen af en helt ’død’ landsby kan fx være en afspejling af, hvor ’død’ personen i en roman føler sig indeni.

Virkelighed og fiktion • Den nye stedslitteratur handler i højere grad om det Beskrivelserne af de helt konkrete steder i romaner og noveller gør, at litteraturen nærmer sig virkeligheden mere. Men er den nye stedslitteratur virkelighed eller fiktion?

• Stedslitteraturen beskriver virkelige steder, personer og hændelser, og derfor er den mere virkelighed end fiktion.

• Stedslitteraturen er stadigvæk fiktion, selvom den beskriver konkrete steder. Beskrivelserne af stederne er nemlig ikke det samme som det at være på stederne selv. Stedsbeskrivelserne vil altid være subjektive og vil derfor aldrig give et virkelighedstro billede af stedet.

Sætte problemer til debat?

Noget af det, stedslitteraturen kan, er, at den kan sætte helt konkrete problemer til debat i en bestemt kontekst. Det gjorde den ’gamle’ hjemstavnslitteratur af bl.a. Jeppe Aakjær, Martin Andersen Nexø og Johan Skjoldborg, der alle bragte husmændenes og landarbejdernes dårlige kår frem i lyset. Men hvilke problemer sætter den nye stedslitteratur til debat?

individuelle end om sociale problemer.

• Den nye litteratur sætter eksistentielle problemer til debat. Den handler fx i høj grad om, hvordan identiteten hænger sammen med stedet.

• Den nye stedslitteratur tematiserer også sociale problemer. Nemlig de problemer, der hører til helt bestemte steder og miljøer som fx i Ejersbos Nordkraft.

• Den nye stedslitteratur sætter mest af alt fokus på forholdet mellem fiktion og virkelighed. Ved at beskrive helt konkrete steder viser litteraturen, at en ’fiktiv’ beskrivelse af stedet kan indeholde lige så meget eller endnu mere sandhed, end en ’virkelig’ oplevelse af selv at være ’tilstede’ på stedet.

Side 15

15

Stedet i filmen

Stedet tematiseres også i en række andre kunstformer, bl.a. i nyere film. Filmen bringer billeder af bestemte steder og på den måde giver den modtageren en mere direkte oplevelse af stedet end litteraturen gør. Til gengæld åbner litteraturen mere for modtagerens egen fantasi og kræver en mere aktiv involvering af modtageren. Af nyere film, der tager udgangspunkt i særlige steder, kan bl.a. nævnes Babel fra 2006, der foregår i henholdsvis Mexico, Marokko og Japan.