SRO i Kemi og Dansk: Lykkepiller og begrebet lykke

Side 1

Kathrine

2009

Studieretningsopgave – antidepressive midler.

This is an assignment about the problematic of the so called ”happy-pills” – anti-depressant remedies. This paper examines the chemical structure of citalopram which is the active substance in the anti-depressive remedy Cipramil. There is a short account of the narcotic drug ecstasy and various pharmaceutical products is described.

Through an analysis of the tem “happy, quality of life and happy pills” a conclusion will be made on “how to be happy”. ENJOY!

Side 2

Side | 2

Indholdsfortegnelse

Indledning .......................................................................................................................................................... 3 Lægemidler ........................................................................................................................................................ 5 Strategier for udvikling af nye lægemidler .................................................................................................... 5 Naturens medicin .......................................................................................................................................... 5 Anticancer .................................................................................................................................................. 5 Alternative traditionelle metoder ............................................................................................................. 5 Konklusion på naturligt medicin ................................................................................................................ 6 Metalioner ................................................................................................................................................. 6 Lægemidlers isomere problematikker........................................................................................................... 6 Antidepressive midler ........................................................................................................................................ 7 Kort redegørelse ........................................................................................................................................ 8 Transmitterstoffer i medicin .......................................................................................................................... 9 Indledning af citalopram ............................................................................................................................. 10 Cipramil ........................................................................................................................................................ 10 Syntesen af citalopram ............................................................................................................................ 13 Ecstasy ..................................................................................................................................................... 14 Konklusion ....................................................................................................................................................... 15 Lykke, livskvalitet og lykkepiller ...................................................................................................................... 15 Indledning .................................................................................................................................................... 15 Forskere finder vejen til lykken ................................................................................................................... 16 Fra ilden til asken med antidepressivt medicin ........................................................................................... 17 Lykke er frihed og positivitet ....................................................................................................................... 17 Lykke, livskvalitet og lykkepiller – essay .......................................................................................................... 17 Litteraturliste ................................................................................................................................................... 20 Kemi ............................................................................................................................................................. 20 Biokemi ........................................................................................................................................................ 21 Dansk ........................................................................................................................................................... 22 Bilag 1 .............................................................................................................................................................. 22 Artikel 1 ........................................................................................................................................................... 22 artikel 2 ............................................................................................................................................................ 23 Artikel 3 ........................................................................................................................................................... 23

Side 3

Side | 3

Indledning

Piller, medicin og atter piller. I dag findes der piller eller anden form for medicin for næsten alle

sygdomme^{1}. Vi går til lægen og får en recept på et medikament og inden længe er vi oftest så gode som nye

– men hvad vi ikke tænker over i vores ”drug” race, er hvor mange mennesker der egentlig har været involveret i udviklingen af netop den pille som gør at vi f.eks. slipper for hovedpine.

Allerede i år 400 f.kr. fandt grækeren Hippokrates ud af, at saften fra piletræets bark nedsætter hovedpine, feber og kløe. Senere er det aktive stof i saften blevet isoleret og vi kender det nu som salicin eller salicylsyre. I de smertestillende piller vi bruger i dag ved lettere smerter, benyttes ofte stoffet acetyl salicylsyre som er resultatet af en substitutionsreaktion mellem eddikesyre anhydrid og salicin:

Et lægemiddel kan defineres som et biologisk aktivt stof der bruges til behandling af enten en sygdom eller bestemte symptomer. Naturlige aktive stoffer, stoffer som kan have funktion som et giftstof mod uønskede bakterier, vira eller modvirke biologiske fejl, er vores vigtigste kilde til nye lægemidler. Gode lægemidler har

                          2
få bivirkninger og virker specifikt

. Som regel er lægemidler organiske molekyler hvis strukturelle opbygning og sidegrupper har stor betydning for deres optagelse og binding i kroppen. Man stræber i lægevidenskaben efter at lave de kemiske opbygninger som har stærkest affinitet, som er molekylets evne til at sætte sig på et udvalgt target (et target er et punkt i kroppen eller cellerne som har betydning for en sygdom), fx antabus:

Når vi indtager alkohol nedbrydes alkoholen i leveren af enzymet alkohol dehydrogenase til acetaldehyd, som derefter nedbrydes til eddikesyre af enzymet acetaldehyd dehydrogenase. Når man så tager antabus og drikker samtidig forhindres nedbrydelsen af alkohol fordi antabus blokerer for enzymet acetaldehyd dehydrogenase. Når man så drikker og har spist antabus forhøjes koncentrationen af acetaldehyd i

                                                             3
blodet 5-10 gange i forhold til hvad niveauet ville have været uden antabus .

Denne opgave handler om antidepressive midler, som er et af de lægemidler der optages i hjernen. Når man taler om serotonin er der tale om en inhibitorfunktion. En inhibitorfunktion vil sige at der bliver lagt en

hæmmende/dæmpende effekt på reaktionen, når man taler om enzymer er det naturligvis enzymets

1

http://videnskab.dk/content/dk/krop_sundhed/medicinforbrug_bliver_grundlagt_i_teenage-arene

2

Nye kemiske horisonter, side 114

3

Kemiske horisonter, side 34

Side 4

Side | 4

aktivitet som bliver hæmmet^{4}. Generelt er det en stor udfordring at udvikle lægemidler som virker i hjernen

da hjernen er opbygget af komplekse neurale netværk med mange forskellige kemiske transmittersystemer. Desuden besidder hjernen en naturlig, selektiv barriere som bestemmer hvad der kommer ind og ud.

Depression blev i mange pr opfattet som en sindssygdom. Den første behandling af ”sindsyge” blev indført i

1930’erne i form af insulinchok hvor insulin bliver injiceret så patienten er bevidstløs i helt op til 30 minutter. Dette er imidlertid en farlig behandling som ikke bruges i dag, da den kan være dødelig. Stadig havde denne metode nogen virkning på den syge, som faktisk fik det bedre af denne alternative metode, vi kan dermed betragte dette som forgængeren for de moderne antidepressive midler. Siden har både det hvide snit, som kort fortalt er en operation i hjernen som hjalp skizofrene, invaliderende personer og folk med svære tvangsneuroser til bedring, og ECT, elektro-chok-terapi været på banen i et forsøg på behandling af sindsyge, men de er også blevet afskaffet igen da disse behandlinger kunne have ubehagelige bivirkninger. Ved ECT kom bivirkningerne i form af voldsomme tilbagefald som måtte forebygges med medicin – lidt overraskende benytter man stadig ECT i dag, men med væsentlige modifikationer såsom at

patienten bedøves inden for at undgå de voldsomme krampetrækninger^{5}.

Efter disse voldsomme forsøg på at forbedre vilkårene for sindslidende mennesker, begyndte man i 1952 at behandle med medicin – Largactil. Dette medikament blev ikke brugt til folk med depressioner, men derimod skizofrene. I stedet for at holde syge mennesker fastspændt som vilde dyr, kunne man nu blot give dem medicin og så faldt de til ro. Den største bivirkning ved dette lægemiddel er at pårørende langsomt tog afstand og mistede forståelsen for at visse mennesker måtte fanges i denne kemiske kravlegård. I 1954 blev det dansk-opdagede stof Lithium offentliggjort. Lithium kunne anvendes til behandling af manier og forebyggelse af depressioner – men endnu ikke til behandling af akut depression.

Siden da kom de første effektive midler mod depression på markedet. I 1957 var det Imipramin som man i øvrigt stadig sammenligner med i udviklingen af nye antidrpressive lægemidler. Derefter var det MAO-hæmmere som bringer os videre til Lykkepillerne! I 1980’erne kom SSRI – selektive serotoningenoptagshæmmere på markedet. Det er netop dem som denne opgave vil handle om.

I det følgende vil der blive redegjort for lægemidlers stereoisomere forhold og problemer med hensyn til fremstilling af lægemidlerne. Herefter vil opgaven fokusere på fremstilling og strategier til udvikling af nye lægemidler. Desuden vil det aktive stof i Cipramil, citalopram, blive undersøgt vha. en beskrivelse af den kemiske opbygning og en redegørelse for syntesen af dette stof, en beskrivelse af de stereoisomere forhold samt stoffets virkning i hjernen og en kort beskrivelse af ecstasy og dennes virkning i hjernen. Derudover vil opgaven analysere på begrebet lykke, livskvalitet og lykkepiller i form af en analyse af kommunikationssituationen samt en redegørelse og diskussion af hovedsynspunkterne i selvvalgte artikler og slutteligt vil der blive konkluderet ud fra Benthams teori om nytteetik og eksistentialismens syn på lykke.

4 www.wikipedia.com

5

Lykkepillen, side 42

Side 5

Side | 5

Lægemidler

Strategier for udvikling af nye lægemidler

Naturens medicin

Mennesker og dyr er meget følsomme over for aktive stoffer og i dag efter mange års teknologisk udvikling er vi stand til at modvirke disse gennem forståelse af stoffernes virkninger. Nogle naturligt biologiske aktive stoffer kommer fra træer, svampe og urter og kan virke som et slags giftstof mod skadelige og uønskede bakterier og vira eller modarbejde sygdomme som skyldtes fejl i cellerne i kroppen som f.eks. kræft, knogleskørhed og blodpropper. Billedet her viser stoffets tur gennem ”systemet” inden det bliver til et egentligt lægemiddel. Inden denne proces finder sted, skal det dog lige pointeres at stoffet skal opdages og

dets effekt påvises. Det tager typisk 10-15 år fra ide og/eller isolation til det egentlige lægemiddel er klar til

at komme på markedet.

6

Anticancer

Kræft kan defineres som en sygelig forandring i cellerne, arvematerialet, som fører til ukontrolleret vækst af celler i et organ som ofte spreder sig til det hosliggende væv. Kemoterapeutiske lægemidler er cellegiftige og er beregnet til specifikt at virke på kræftcellerne. Desværre sker det ofte at midlerne angriber de raske celler. I 1960’erne igangsatte National Cancer Institute en undersøgelse med formål om at undersøge tusindvis af planter for brugbare kemoterapeutiske evner:

Paclitaxel

Paclitaxel er det vigtigste og mest brugte medikament til lunge-bryst- og ovariekræft i verden og stammer oprindeligt fra taxtræet Taxus Brevifolia og blev opdaget i 1962 i forbindelse med ovennævnte undersøgelse. Dette stof virker ved at fremme polymeriseringen af mikrotubuler (mikrotubuler er mikroskopiske tråde opbygget af proteiner, en essentiel del af celledelingen), som dermed blev alt for lange og forhindrede den ukontrollerede celledeling i kræftcellerne.

I 1962 blev der som sagt indsamlet prøver fra tax-træet Taxus. Prøverne blev testet, men der gik endnu 9 år før stoffet blev isoleret og først derefter kunne hele processen med at få stoffet på markedet begynde. I

1980 blev det dermed påvist netop hvordan stoffet virker.

Alternative traditionelle metoder

I vesten kender vi alt til piller og medicin, men for de fattigste mennesker i visse andre lande såsom Afrika og Indien er det nærmest umuligt at få medicin uden at skulle ofre formuer. Hver ”stamme” har derfor ofte sin egen healer, troldmand eller medicinmænd. Anna Jäger, som er etnofarmakolog på Københavns

Universitet, forsker i netop fremmede folkeslags traditionelle medicin efter søgen på de aktive stoffer i de

6

Nye kemiske horisonter

Side 6

Side | 6 planter som bliver brugt i deres behandling. Sidste år bar hendes forskning imidlertid frugt med hensyn til et antidepressivt stof som findes i zulu-healeres medicin. Forskergruppen har isoleret dette stof fra planten Boophane disticha:

O

O

O

N

O

I zuluernes verden kender man ikke til begrebet depression, men derimod afstraffelse af forfædrene. Det er derfor healerens job at formidle forfædrenes budskab og dermed gennem psykologiske og medicinske

metoder hjælpe den syge til at få det bedre^{7}.

I Indien arbejder en forskergruppe med projektet ENRECA som siden 1992 har registreret 6000 indiske planter hvoraf omkring 1000 af dem er blevet nærmere beskrevet med hensyn til medicinske egenskaber

og virkning^{8}.

Det egentlige formål med sådanne projekter er at bringe medicin til de fattigste lande i besiddelse af medicin som stammer fra naturen og som de selv kan producere – men mon ikke at dette også ville være en oplagt mulighed for nye lægemidler i vesten?

Konklusion på naturligt medicin

Set i bakspejlet har man næsten altid brugt naturens udgave af et medicinsk medikament som udgangspunkt for lægemidler – ja man kan vel nærmest kalde det prototyper.

Metalioner

Uorganisk kemi og lægemidler er ikke noget de fleste lige umiddelbart ville kæde sammen. Alligevel er man nu ved at finde interesse i metalioner da mere end halvdelen af alle enzymer i kroppen indeholder disse ioner hvilket gør dem til oplagte mål for lægemidler. Desuden styrer metalionerne grundliggende biokemiske processer for DNA og RNA. Det er derfor at metalioner og proteiner nu er blevet interessante for lægemiddelvidenskaben og bioanalytikere. Metalioner er da heller ikke ukendte i det medicinske univers! Allerede for 5000 år siden brugte Oldtidens egyptere kobber til sterilisering af vand da det er

toksisk over for mange små organismer^{9}.

Lægemidlers isomere problematikker

Når stoffer har den samme molekylformel, men forskellig strukturformel kaldes de isomere. Det findes

mange forskellige former for isomeri: strukturisomeri, cis/trans isomeri, R/S isomeri og Z/E isomeri. R/S

isomeri, også kaldet spejlisomeri, gør sig særlig gældende i lægevidenskaben da stoffet umiddelbart ser ens

7

http://videnskab.dk/content/dk/krop_sundhed/zulu-healere_giver_danske_forskere_depressionsmedicin

8

http://www.um.dk/Publikationer/Danida/Dansk/Temahaefter/EgenForskningEgenFremtid/egenforskning/enreca.asp
9

http://www.farma.ku.dk/index.php/Metalioner-en-noegle-til-nye/1507/0/

Side 7

Side | 7 ud og har de samme kemiske egenskaber med hensyn til kogepunkter og funktionelle grupper. Der hvor det bliver problematisk er når vi bruger begge isomere i biologien. Et godt eksempel på dette er Thalidomid som er et stof der i bl.a. blev solgt til gravide kvinder med det formål at være et særdeles harmløst, beroligende middel. Det eneste problem nu var bare at de ca. 8000 kvinder som havde benyttet dette medikament fødte misdannede børn som manglede både arme og ben. Midlet blev trukket tilbage og man fandt ud af at der var et asymmetrisk carbonatom som gør at der findes to isomere, en R- og en S-form. Den ene var netop dette harmløse og beroligende middel mens det andet stoppede blodtilførslen til barnets arme og ben.

Eks:

Som det kan ses er stofferne fuldstændig identiske, bortset fra at de er spejlbilleder af hinanden. Her på billedet er det den isomere til højre, R-Thalidomid, som er den harmløse og som virker beroligende.

Et andet eksempel på R/S isomere er stoffet limonen. Det er et stof med et asymmetrisk carbonatom som

findes både i citroner og i appelsiner. R-limonen findes i appelsiner og giver dem lugt og smag, mens S-

limonen findes i citroner og har samme effekt^{10}.

Nogle stoffer har en optisk effekt hvor en opløsning af stoffet drejer polarisationsplanen for planpolariseret

lys. Det forholder sig sådan med R/S-isomere drejer hver sin vej i planpolariseret lys. S-isomeren drejer mod

højre, mens R-isomeren drejer mod venstre.

I lægemidler er det derfor vigtigt at være opmærksom på om det er den ene eller den anden isomere der har effekten på organismen. Det er heller ikke særlig hensigtsmæssigt hvis man i et lægemiddel har fx 25 % af det stof som virker og 75 % af dens isomere da man så skal have betydeligt mere medicin i forhold til hvis den aktive isomere var oprenset.

Man skiller R- og S-isomere fra hinanden vha. væskekromatografi. I denne teknik sættes blandingen af de to isomere øverst på enden af en søjle og pumpes herefter ned igennem søjlen vha. et opløsningsmiddel. Den ene isomere hænger mere fast til søjlen end den anden og de kommer derfor ud på forskellige tidspunkter og derved adskiller man de to stoffer.

Antidepressive midler

Der findes flere væsentlige transmitterstoffer som påvirker vores humør nemlig serotonin, noradrenalin, dopamin, adrenalin, histamin, gaba og tyramin.

10

Isis kemi b, side 122

Side 8

Side | 8

Når det kommer til antidepressive midler, findes der flere forskellige medikamenter som har en stemningsløftende, aktiverende og hæmningsløsende effekt:

- Monoaminooxidasehæmmere også kendt som MAO-hæmmere

- Tricykliske antidepressiva

- Tetracykliske antidepressiva

- Serotonin- og noradrenalinvirkende præparater

- Selektive serotoningenoptagshæmmere

Kort redegørelse

De antidepressive midler er designet så de enten hæmmer genoptagelsen af nogle af de stoffer som er afgørende for vores sindsstemning, hæmmer de enzymer som nedbryder stofferne eller hæmmer receptorerne så frigørelsen af transmitterstofferne øges. Der findes flere væsentlige transmitterstoffer som

                                                                                  11
påvirker vores humør nemlig serotonin, noradrenalin, dopamin, adrenalin, histamin, gaba og tyramin .

Som man kan se ligner adrenalin, noradrenalin og dopamin hinanden til forveksling da alle tre stoffer har den karakteristiske benzenring, aminogruppen og de to alkoholer. Forskellen er imidlertid at der på adrenalin som nok er den mest kendte af de tre, sidder en sekundær aminogruppe mens der på de to andre sidder tertiære aminogrupper og på dopamin er der ingen alkohol på den carbonkæde som er forbundet med benzenringen – hvilet der er på både adrenalin og noradrenalin. I biologien minder deres egenskaber også om hinanden:

Adrenalin:

kaldes ”kamphormonet” da det øger hjerterytmen og årvågenheden^{12}.

Norarenalin:

Giver sammen med adrenalin et ”kick” så man er klar til flugt eller kamp da det øger opmærksomheden og

                                                                       13
fokus. Stoffet har indflydelse på motivation, energi, stemningsleje, angst og årvågenhed .

11

Farmakologi for sygeplejestuderende, side 257

12, 13 & 14

Farmakologi for sygeplejestuderende side 257-261

Side 9

Side | 9

Dopamin:

Øger opmærksomheden og fokus, har betydning for læring og styring af bevægelser, stemningsleje, tankevirksomhed, hukommelse, energi og er desuden kroppens ”belønningshormon” da det giver os en

            14
følelse af lykke .

I det følgende afsnit kommer en gennemgang af de antidepressive midler som findes/fandtes til

behandling af patienter, da disse påvirker forskellige transmitterstoffer vil jeg derfor kort beskrive hvad de andre transmitterstoffer i tegningen ovenfor har af egenskaber.

Transmitterstoffer i medicin

Serotonin:

Dette stof har indflydelse på stemningsleje, appetit, aggression, angst, irritabilitet og impulsivitet. Kemisk hedder serotonin 3-(2-aminoethyl)-1H-indol-5-ol og er et monoamin. Lykkepillers primære virkning sker

                                                                        15
netop på serotonintransporteren. Gennem den bliver hele serotoninsystemet så påvirket .

Tyranin:

                                      16
Frigøre noradrenalin til synapsekløften i cellen .

Histamin:

Giver nedsat frigørelse af signalstoffer, deriblandt serotonin. Histamin frigives desuden i forbindelse med

orgasmer og mænd med for meget histamin i kroppen lider ofte af for tidlig sædafgang^{17}.

GABA:

”GABA er hjernens overordnede hæmmende signalstof, som dæmper aktiviteten af nervecellerne, og fejlfunktioner i GABA-signalsystemet er involveret i neurologiske og psykiatriske sygdomme som Huntingtons syge, epilepsi, Parkinsons syge, skizofreni og søvnforstyrrelser”

Bilag 1: http://www.farma.ku.dk/index.php/Effekt-og-bivirkninger-GABA-fr/4188/0/

Der henvises her til bilag 1 som beskriver GABA receptorer og deres funktion.

MAO-hæmmere

Dette middel hæmmer MAO’s nedbrydning af transmitterstofferne serotonin, noradrenalin, dopamin og tyramin, og virker dermed antidepressive. Det skal dog lige nævnes at der findes 2 ”udgaver” af MAO-enzymer: MAO-A som nedbryder serotonin og noradrenalin, MAO-B som nedbryder dopamin og tyramin.

Selve MAO-hæmmerne er ikke selektive og nedbryder derfor alle ovennævnte stoffer^{18}.

Tricykliske antidepressiva

Er antidepressiva som ikke virker selektivt, men blokerer genoptagelsen af noradrenalin og serotonin og dermed øger niveauet af disse to stoffer i synapsekløften. Der er dog en del uheldige bivirkninger ved dette

                                                          19
antidepressive middel da en række andre transmitterstoffers receptorer .

15, 16, 17, 18, 19, 20 & 21

Farmakologi for sygeplejestuderende side 257-261

Side 10

Side | 10

Tetracykliske antidepressiva

Hæmmer de receptorer som optager noradrenalin, og øger dermed noradrenalinniveauet i synapsekløften.

En ulempe er at den også blokere receptorerne for histamin og serotonin^{20}.

Serotonin- og noradrenalinvirkende præparater

Hæmmer serotonin og noradrenalin receptorerne. Serotoninoptagelsen hæmmes her fem gange så meget

                       21
som noradrenalinoptagelsen .

SSRI’ere

Der findes fem forskellige godkendte præparater på det danske marked: Cipramil, Fevarin, Fontex, Seroxat og Zoloft. Disse antidepressive midler hæmmer reabsorptionen af serotonin og øger dermed mængden af serotonin, se illustration:

Kilde: Lykkepillen af Helge Holst Kjærsgård side 53 og 54.

Indledning af citalopram

Det aktive stof i Cipramil, citalopram, blive undersøgt vha. en beskrivelse af den kemiske opbygning og en redegørelse for syntesen af dette stof, en beskrivelse af de stereoisomere forhold samt stoffets virkning i hjernen og en kort beskrivelse af ecstasy og dennes virkning i hjernen

Cipramil

Det antidepressive middel Cipramil er en af de såkaldte selektive serotoningenoptagshæmmer præparater.

Det var oprindeligt det danske firma Lundbeck som tog patent på syntesen af dette stof – det er den oprindelige syntese som bliver beskrevet senere da jeg har fået den udleveret af Lundbeck. Fælles for denne form for antidressiva er at de hæmmer genoptagningen af serotonin og øger dermed virkningen på receptorerne. Det aktive stof i Cipramil hedder citalopram:

Side 11

Side | 11

Her ses citalopram. Som det kan ses består stoffet ad en nitrilgruppe på en aromatisk ring, en ether da ringen har en ”bro” i form af et oxygenatom; en halogeneret aromatisk ring og en aminogruppe i enden af en kæde.

Ovenfor ses nitrilgruppen som indgår i citalopram. En nitrilgruppe består af et kvælstof- og et kulstofatom som er bundet sammen med en trippelbinding. Nitriller oxidere nemt til carboxylsyrer i en enten sur eller basisk opløsning og kan desuden reduceres til aminer eller reagere med Grignard reagenser og danne ketoner. I syntesen af citalopram kræver det derfor særlig ekspertise reaktionerne da stofferne flere gange regerer med Grignard reagenser.

Den mest enkle aromatiske forbindelse er benzen, som også ses her. Den er opbygget af seks carbonatomer der alle er bundet til et hydrogenatom. Aromatiske molekyler er fuldstændig plan og har bindingsvinkler på

120°.

Side 12

Side | 12

Her ses den dimethylether som er forbundet med den ene benzenring. Mellem ethermolekyler eksisterer der dipol-dipol-kræfter i stedet for at hydrogenbindinger, hvilket gør at fx dimethylether har et lavere kogepunkt end dens isomere ethanol.

Halogenforbindelser er en fællesnævner for grundstofferne i 7. hovedgruppe (flour, chlor, brom, iod og astat). Chlor og brom forbindelser han adderes til alkener og alkyner eller substitueres til alkaner og aromatiske forbindelser. Flour og iod kræver lidt mere specielle metoder hvis de skal indgå i en forbindelse.

I næste afsnit som omhandler syntesen af citalopram vil dette blive beskrevet nærmere.

Addition: eksempel af ethens reaktion med dichlor.

N

Aminer indeholder nitrogen. Man afleder aminer af ammoniak ved at erstatte et, to eller tre hydrogen-atomer med alifatiske eller aromatiske radikaler. Derfor er dette en tertiær amin da vi har erstattet alle tre hydrogenatomer med carbonatomer og en enkelt carbonkæde:

R NH_{2} R NH R

R R N

R

Her ses eksempel på en henholdsvis primær amin, sekundær amin og en tertiær amin. Med hensyn til fysiske egenskaber ligner methylamin, dimethylamin og trimethylamin alle ammoniak; de er gasser, lugten mindre om ammoniak og så er de letopløselige i vand. De indeholder desuden et ledigt elektronpar som

Side 13

Side | 13 giver mulighed for at de kan arte sig som baser gennem dannelse af hydrogenbindinger – ligesom

ammoniak!^{22}

I stoffet citalopram har vi et asymmetrisk carbonatom(markeret med *). Stadig er det ikke længe siden at man fandt ud af at de to isomere S-

(+)-citalopram og R-(-)-citalopram ikke virker lige effektivt da S-isomeren har en tendens til at hæmme

R-citaloprams virkning.

Syntesen af citalopram

Den oprindelige syntese af citalopram var i 9 trin og blev udviklet af H. Lundbeck. Synteseprocessen er relativt kompleks proces som nu foregår i 5 trin.

Det første syntesetrin sker med to reaktioner – dette er en første, som er en addition. Ved en additionsreaktion bindes de to reaktantmolekyler sammen til et enkelt produktmolekyle.

Additionsreaktioner er typiske for organiske stoffer med en dobbelt eller trippelbinding. Vores reaktant regerer i første omgang med Grignard reagensen hvor Mghal binder sig med oxygenatomet og den halogenerede ring med carbonatomet. På tegningen er Grignards reagens vist ved MgBr, men i teorien skal det bare være et halogen som er de stoffer i 7. hovedgruppe.

Næste trin:

Her sker en elimination hvorved der dannes en dobbeltbinding. Furanen virker som katalysator.

22

Aurum.

Side 14

Side | 14

Her sker en addition. Den keton som blevet dannet i forrige trin’s dobbeltbinding binder sig nu til henholdsvis Mghal og aminogruppen.

Dette er en substitution hvor Grignardforbindelserne bliver substitueret med to hydrogenatomer fra henholdsvis vand og ethansyre.

Reaktionen på det sidste trin er en kondensation med svovlsyre, der fungere som katalysator, hvorved der dannes en ether og restproduktet er vand og svovlsyren.

Ecstasy

Den kemiske betegnelse for ecstasy er 3,4-methylendioxy-methamphetamin (MDMA) og virker ved at hæmme genoptagelsen af henholdsvis noradrenalin, serotonin og dopamin hvilket giver en euforisk følelse af lykke og uovervindelighed.

Side 15

Side | 15

N

O

H H O

H

H

H

H

H H

H

H H

H

H

H

H

Konklusion

Jeg har i dette afsnit fået redegjort det aktive stof citalopram kemiske opbygning og lavet en beskrivelse af syntesen. Til dette vil jeg lige sige at jeg ved beskrivelsen stod med to valgmuligheder da jeg fra bogen ”Kemiske horisonter” havde en syntese opgivet og fik tilsendt Lundbecks syntese i form af deres patent. Jeg valgte at beskrive den syntese jeg har fået af Lundbeck da den som var i bogen var fra den første 9-trins syntese.

Jeg har desuden kort redegjort for ecstasys virkning i hjernen.

Lykke, livskvalitet og lykkepiller

Indledning

”I et land, der har alt, er lykke blevet det krydderi, der skal sikre at vi stadig kan forsøde livet. Lykke er blevet moderne.”

Hvad er lykke? Hvad skal der til for at gøre et menneske lykkelig? Overvej det et øjeblik inden du læser videre.

Er det et forhold? Flere penge? En fastere numse? Frihed? Børn? mere tid eller hvad er det?

Lykke og det gode liv er ikke noget man kun er begyndt at spekulere over inden for de sidste hundrede år.

Filosoffer har beskæftiget sig med dette spørgsmål siden, ja tidernes morgen nærmest. Når jeg siger siden tidernes morgen mener det ikke bogstavelig talt. For man har jo ikke just fundet spor af ”lykke”- afbildninger i huletegninger. Hvad der dog er værd at overveje er at praktisk talt alle stammer verden over i tidernes morgen udviklede religion, som godt kan tænkes at være lykke relateret. Jeg nævnte i kemiafsnittet zuluerne hvor lykkefølelsen, eller manglen på samme(depression) bliver kædet sammen med gudernes vrede hvor de deprimerede zuluer her går til en healer som fortæller dem hvad forfædrene siger de skal gøre for at få det godt igen.

Men hvorfor er vi mennesker så optagede af at opnå et lykkeligt liv? Og hvad vil det sige at være lykkelig?

Der er mange svar på dette, og det er nogen af dem vi skal se nærmere på.

Abraham Maslow udarbejdede i 1940’erne en grafisk afbildning af de menneskelige behov. Det går i alt sin enkelthed ud på, at man starter nedefra og arbejder sig opad.

Det første trin er de fysiske behov – mad, drikke, sex(i form af forplantning), søvn osv., det næste er tryghed – hvor der

Side 16

Side | 16 menes sikkerhed, stabilitet, orden, beskyttelse mod vind og vejr, smerter og andet ubehag og fravær af angst og frygt, sociale behov – venner, familie, altså et spørgsmål om at føle sig accepteret og have kærlighed i tilværelsen. De næste to trin kan først blive en realitet når de første tre trin er ”mættet”. Med påskønnelse menes der selvrespekt, selvtillid, kunnen, anerkendelse, status og værdighed, og sidst men ikke mindst selvrealisering: hvor man virkeliggør sine mål, realisere sine medfødte eller senere anskaffede evner, opnå såkaldte højdepunktsoplevelser. Folk, som har fået dækket behovene på de fire foregående niveauer, er mennesker der ofte har skabende arbejde, søger udfordringer, og som har trang til at udvikle og bruge deres evner. Nu tænker du nok, hvad har det med lykke at gøre? Det kommer vi til..

Jeg har valgt tre artikler som udgangspunkt for min diskussion om lykke, livskvalitet og lykkepiller:

1. Forskere finder vejen til lykken

2. Fra ilden til asken med antidepressivt medicin

3. lykke er frihed og positivitet

Forskere finder vejen til lykken

Artiklen ”Forskere finder vejen til lykken” er fra Illustreret Videnskab der er et populært videnskabeligt blad som udkommer i hele Norden. Artiklen her handler om lykkeforskning, men på en letforståelig facon der gør målgruppen til alle med interesse i det gode liv – med undtagelse af børn. Man tager straks artiklen alvorligt da den står i et videnskabeligt blad. Havde det været en blog på en hjemmeside der var kommet frem til samme resultater, skulle man nok have taget det med en gran salt. Lykke er et spændende emne og det at forskere er begyndt at undersøge det på et mere forståeligt plan end ved forskning af hjernen er interessant for alle de som interesserer sig for at blive lykkelig. Hver eneste uge bringer diverse helsemagasiner og dameblade måder at få en højere livskvalitet og dermed lykke – og selvom man tænker:

”hey, det var da lige noget for mig!”, så er det lidt svært at tage alvorligt når der på siden efter kommer en reportage om hvad filmstjerner og sangernes nye kikser er. Bliver artiklen derimod bragt i et videnskabeligt blad som Illustreret videnskab, tager man det lidt mere seriøst. Formålet med artiklen er at fortælle os læsere hvad forskerne har fundet ud af gennem undersøgelser og rapporter og hvilken livsstil der gør en lykkelig.

Teksten handler om hvordan forskere gennem undersøgelser og rapporter prøver at give et bud på hvordan man opnår lykke og hvilke værdier som der bliver lagt vægt på når forskellige befolkningsgrupper over hele verden skal opnå lykken. De kommer frem til at lykken opnås ved at tænke positivt uanset hvordan livet former sig – alligevel er der nogle ting som går igen ved lykkelige mennesker. For at blive lykkelig gælder det ifølge denne artikel om at have livsglade forældre, en ægtefælle, en gud, en hjertesag og venner. De pointerer at det tidligere har været op til filosoffer og teologer at definere lykken, men at tiden gør at flere og flere forskere kaster sig ud i lykkeforskning. Lykke er da heller ikke så skidt endda, både menneskeligt og samfundsøkonomisk er det en fordel, at så få mennesker som muligt har det dårligt både psykisk og fysisk da syge mennesker kun er udgifter i form af lægebehandling, sygehusophold og medicin.

Formålet er imidlertid, at undersøge hvilken livsstil der fremmer livskvaliteten mest muligt. Der bliver givet

10 bud på lykke, se billedet til højre. Forskernes påstand om at lykken er genetisk bygger på en undersøgelse af 4000 tvillinger i USA som blev skilt fra fødslen og voksede op hver for sig – i dette forsøg viser det sig at ca. 50 % af lykken er genetisk. Det næste bud er ægteskab som måske bunder i trygheden ved at have en fast samlevende som man skal dele resten af sit liv med og ikke skal tænke på at score eller

Side 17

Side | 17 virke attraktiv for andre end denne. Hvis ikke ægteskab er en mulighed anbefaler artiklen os at knytte tætte familiebånd og dyrke vennerne som i øvrigt ligger på en flot 3. plads på baggrund af en undersøgelse i Indien af 83 fattige som faktisk viste sig at være ligeså lykkelige som middelklassen, takket være gode venner og familie. På en 4. plads har vi realistisk sans hvor der menes at man skal skrue ned for forventningerne. Jo lavere forventninger, jo mindre bliver man skuffet. Der bliver påstået at troende mennesker er mere lykkelige, hvilket måske kan kobles sammen med at troende har fundet en mening med livet, føler sig mindre alene og ikke bekymrer sig om døden da der er et efterliv.

Dette bringer os videre til 6. bud som hedder uselviske gerninger – det at være en del af noget større og hjælpe andre mennesker. På de sidste fire pladser har vi udseende, rigdom, alder og intelligens.

Fra ilden til asken med antidepressivt medicin

Denne artikel stammer fra det farmaceutiske institut i København som gør at man straks tager den alvorligt og tager ens egne overbevisninger omkring emnet i betragtning. Idealmålgruppen er hovedsaligt folk som har folk med depression eller pårørende for at give dem et blik ind i ”livet på den anden side”, selvom det også er interessant læsning for os andre.

Denne artikel handler om yngre kvinders forhold til samfundets ofte fordømmende holdning til antidepressive midler. Disse kvinder er eller har alle været på antidepressive midler og gennem dybdegående interviews får vi deres side af historierne i store træk. Fælles for dem er at de alle gik med psykiske problemer og selv prøvede at håndtere disse. De fungerede ikke som de plejede. Det at gå til læge med deres problemer opfattede de som et svaghedstegn fra deres side og følte derfor skam. Flere af dem opfattede ikke sig selv om syge og havde derfor problemer med at acceptere at de skulle have lykkepiller, men de var desperate og så det som sidste udvej.

De fortalte kun få eller ingen af deres venner om deres problemer da samfundet har stemplet dem som tager lykkepille som ustabile, svage, skøre og tager dermed ikke disse stakkels mennesker alvorligt. Allerede inden de begyndte på medicinen følte de sig som afvigere – denne følelse voksede kun da de begyndte på medicinen.

Lykke er frihed og positivitet

Denne artikel tager udgangspunkt i en undersøgelse der også er lavet af videnskab.dk. Undersøgelsen går kort fortalt ud på at undersøge hvor vidt man bliver lykkelig af at tage på festival eller ej. De kommer frem til at lykke er frihed og samhørighed.

Lykke, livskvalitet og lykkepiller – essay

Med udgangspunkt i de tre artikler ovenfor

Lykke er et begreb i flere stadier. Jeg vil kalde det kemisk-, ubevidst- og bevidst lykke.

- kemisk lykke er det som sker i hjernen som vi ikke har nogen kontrol over, andet end hvis man tager narkotika for at opnå en euforisk tilstand eller hvis man tager lykkepiller. Det er også den genetiske lykkefølelse som vi heller ikke har kontrol over.

Side 18

Side | 18

- Ubevidst lykke er den genetisk relaterede lykke, den tryghedsrelaterede lykke, det at være en del af noget… i det hele taget de ting som vi ikke tænker over i vores stræben efter det bedste liv. At stå op til solskin, en hund der glad hoppe op af dig når du kommer hjem eller måske bare fuglesang.

- Bevidst lykke er materialistisk lykke, familiær lykke, karrieremæssig lykke, udseende eller måske det at være en del af jetsettet.

Alle disse behov, bevidste eller ubevidste, kan sættes ind i Maslows behovspyramide, de kemiske kan vi ikke rigtig putte ind under samme ”tag” da den kemisk relaterede lykke ikke har nogen betydning for den enkeltes lykke i den forstand, da vi ikke kan gøre noget ved den andet end ved psykiske lidelser og derved påvirke med medicin.

Ubevidst har vi behov for det hele, det store spørgsmål er således hvornår man bliver bevidst om det ubevidste behov.

Lykke er et vidt begreb, og der er mange forskellige niveauer af denne tilstand. Jeg beskrev tidligere hvordan behovspyramiden er bygget op, og det er min overbevisning at lykken kan opdeles efter samme principper.

Eks: overvej lige med dig selv om du nogensinde har manglet mad på bordet? Som i at der ikke var noget i huset. Nej vel? Mad er for os i den vestlige verden en selvfølge, men det er ikke ligefrem noget man forbinder med lykke. For en fattig familie i fx Afrika, ville mad af den standard vi får herhjemme fører til øjeblikkelig lykke hos familien. Ikke vedvarende lykke, men dog lykke. Som sagt er der forskellige stadier af lykke. Nogle dækker de helt basale behov hos et menneske, nogle er måske familiære mens andre igen indebærer det at have drømmejobbet.

Når mennesker som os i den vestlige verden, befinder os på nogle af de øverste trin i Maslows behovspyramide og et af de basale behov som fx tryghed svigter, sker der at vi bryder sammen og måske erhverver os en depression. I artiklen ”Fra ilden til asken med antidepressivt medicin” fortæller unge kvinder om hvordan livet er på den anden side af det fordømmende samfund vi har mht. depression, hvordan det er ikke at være god nok, afvige fra normerne og være afhængig af medicin for at få et ”godt” liv. Ofte er oplevelsen af at tage lykkepiller i vores samfund fyldt med skam. Sørgeligt nok! Vi er et vidensamfund her i Danmark og det at folk som ikke har det godt psykisk føler sig stemplet af samfundet som svage, er en brist.

Kvinderne kæmper med depressioner som er kommet af den ene eller den anden årsag(som vi ikke får noget at vide om), og ikke nok med at de skal tackle deres egne problemer omkring deres egen overbevisning om at lykkepiller kun er for svage mennesker som ikke kan klare dagligdagen, nej så skal de også bøvle med diverse sociale aspekter da de er bange for at fortælle venner og familie om deres problemer. Man mister sin selvrespekt og alt synes ligegyldigt. Der findes altid en bagside af medaljen – Danmarks er måske at vi trods vores høje levestandard og uddannelsessystem stadig generelt er forbavsende naive og uvidende og handler ud fra Janteloven.

Til trods for at Danmark igen i år er blevet kåret som verdens lykkeligste land, er tendensen at flere og flere får antidepressive midler, havner i en depression, har angst eller kæmper med en anden form for psykiske lidelser. Spørgsmålet er således: kan man være lykkelig selvom man er ked af det? Og hvad vil det egentlig sige at være lykkelig?

Side 19

Side | 19

I artiklen ”Forskere finder vejen til lykken”, giver videnskaben os et bud på hvad der skal til for at gøre et menneske lykkeligt. Umiddelbart har lykken ikke de store krav ifølge artiklen, og det vækker derfor undren om hvorfor der så ikke er flere ”lykkelige” mennesker i verden. I virkeligheden er lykke måske et misforstået begreb? Lykke i traditionel forstand er når man er tilfreds med livet og har det man skal bruge og har brug for.

I forbindelse med artiklen ”Forskere finder vejen til lykken” hvor forskerne giver os ”lykkens 10 bud” vil jeg gerne henvise til behovspyramiden hvor mange af budene faktisk kan placeres:

Gode gener er ikke placeret nogen steder da de er forudbestemt og dermed uforanderlige. Overraskende nok har ingen af forskernes bud noget med de basale fysiske behov at gøre. Jeg vil da vove at påstå at man skal have føde for at kunne føre nogle af de andre bud ud i livet! Det har måske noget at gøre med at man har spurgt mennesker i den vestlige verden som ikke opfatter føde som noget man behøver at tænke over.

I den 3. artikel bliver der givet 3 bud på forskellige slags lykke:

1. Det ”rare” er positive emotioner der giver øjeblikkelig bingo i hjernen ved hjælp af dopamin

2. Det engagerede er en længerevarende oplevelse af fuldstændig fordybelse hvor man glemmer sig selv, tid og sted

3. Det meningsfulde handler om oplevelsen af noget større end en selv. Noget der rækker ud over den umiddelbare oplevelse, fx følelsen af samhørighed.

Før i tiden gjaldt det for familierne om at have mad og drikke, tag over hovedet og sociale relationer med nabogården. I dag gælder det for mange om at tjene så mange penge som muligt, have designermøbler og generelt stræbe efter mere.

Side 20

Side | 20

I det samfund vi lever i idag er der en grådighed som vi burde skamme os over. Det er ikke længere godt nok at være, have et job, tag over hovedet og måske en lille familie. Vi stræber efter mere og mere, og når det så ikke lykkedes, går det galt. Artiklen ”Fra ilden til asken med antidepressivt medicin” lærer vi ud fra interviews med 15 kvinder, hvordan det er ikke at være god nok, afvige fra normerne og være afhængig af medicin for at få et ”godt” liv..

Vi er opdraget til at anskaffe os så mange materielle goder som overhovedet muligt. Hvor mange har ikke af deres forældre fået at vide at uddannelse, og dermed penge, giver frihed.

Gennem tiden har der gennem filosofien været mange bud på lykke. I eksistentialismen er det et spørgsmål om at vælge at være lykkelig. Her er lykke defineret som friheden ved at vælge. Det kan være materielle goder, religion – det er egentlig et spørgsmål hvad folk vælger. Man skal dog handle etisk korrekt og efter de love og normer der er sat i samfundet, fx skal pædofile ikke have lov at udfolde sig bare fordi det gør dem lykkelige. I eksistentialismen handler det om at have ansvar for dig selv og andre – med det sagt vil jeg gerne drage en parallel til artiklen ”Lykke er frihed og positivitet” som jo tager udgangspunkt i Roskilde festivalen. Folk på festivalen er lykkelige, fordi de vælger at være lykkelig med druk, venner og god musik.

I ”Lykkens 10 bud” er et af budene velgørenhed. Hjælp andre end dig selv, så bliver du glad – og det er lige netop hvad Bentham også sagde i 1700-tallet. Så måske har vejen til lykke slet ikke ændret sig så meget igen? I hvert fald ikke fra dette synspunkt.

Som konklusion vil jeg sige som jeg sagde i starten. Lykken findes i mange niveauer og alt efter hvilket samfund og hvilken kultur du levere i, er der forskellige kriterier som man higer efter. Selvom du lever i vesten og har alt hvad du kunne ønske dig, er du ikke nødvendigvis mere lykkelig end en fattig familie i Asien. Man stræber i livet efter at opnå de ting som skulle gøre os ”bevidst” lykkelige, mens det i virkeligheden er mange af de ting vi ikke tænker over og som vi ikke er taknemmelige over der udgør den egentlige lykke. Lykkepiller er et misforstået begreb. Man bliver ikke lykkelig af at tage denne form for medicin, men ens sindsstemning bliver stabiliseret og man ser på de to hvide vægge i et rum, i stedet for de to sorte. Lykke er et individuelt spørgsmål som i høj grad er kodet sammen med hvem man er. Er du et positivt menneske og fokusere på de gode ting, så kommer lykken let.

For mig er lykken at have overskud til andre end mig selv.

Litteraturliste

Kemi

Aurum, kemi for gymnasiet 1

Kim Rongsted Kristiansen og Gunnar Cederberg

Maling Beck A/S – 2006

Aurum, kemi for gymnasiet 2

Kim Rongsted Kristiansen og Gunnar Cederberg

Maling Beck A/S – 2007

Side 21

Side | 21

Aurum, kemi for gymnasiet 3

Kim Rongsted Kristiansen

L&R Uddannelse, København – 2008

Kemi 2000 B-niveau

Helge Mygind

Helge Mygind og P. Haase & Søns Forlag – 1995

Kemi 2000 A-niveau 1

Helge Mygind

Helge Mygind og P. Haase & Søns Forlag – 1995

Kemiske Horisonter

Dansk Teknisk Universitet

Litotryk Svendborg A/S

Nye Kemiske Horisonter

Dansk Teknisk Universitet

Litotryk Svendborg A/S

Organic synthesis

Stuart Warren

John Wiley & Sons Ltd – 1982

Det Medicinerede Menneske

Lise Penter Madsen

Danmarks Farmaceutiske Universitet – 2005

Organic Chemistry

Harold Hard

Houghton Mifflin Company – 1987

Isis, Kemi B

Kim Bruun og Hans Birger Jensen

Systime – 2002

Biokemi

Hjerneprocessor

Anders gade

Anders Gade og forlaget – 1997

Farmakologi for sygeplejestuderende

Side 22

Side | 22

Inge Olsen

Munksgaard – 1999

Depressionssygdommen og dens behandling

Per bech

Psykiatrifondens forlag – 1997

Dansk

Filosofi, fra antikken til hvor tid

Keld B. Jessen

Systime –

Anvendt psykologi, en grundbog

Martin Levander

Bokförlaget

Sprog og kommunikation

Peter Heller Lützen

Forfatteren og Dansklærerforeningens forlag – 2005

Lykkepillen

Helge Holst Kjærsgård

L&R fakta - 1997

Bilag 1

Bilag 1: http://www.farma.ku.dk/index.php/Effekt-og-bivirkninger-GABA-fr/4188/0/

Artikel 1

http://illvid.dk/mennesket/psykologi-adfaerd/forskere-finder-vejen-til-lykken

Side 23

Side | 23 artikel 2

http://www.farma.ku.dk/index.php/Fra-ilden-til-asken-med-antide/1888/0/

Artikel 3

http://videnskab.dk/content/dk/kultur/lykke_er_frihed_og_positivitet