Et eksempel fra STX 3.g
Kom så, Danmark
Brug materialet til at undersøge opbygning, metode og faglige valg.
Lær af eksemplet på 15 minutter
Læs med de tre spørgsmål herunder, og skriv et kort svar på hvert, gerne med et sidetal. Så har du noget konkret at tage med over i din egen opgave.
- 4 min
Find opgavens spørgsmål eller påstand. Står den tidligt, og bliver den besvaret til sidst?
- 4 min
Find de tekster eller kilder, opgaven bruger. Bliver de analyseret, eller bliver de refereret?
- 4 min
Find et afsnit, der diskuterer. Hvilke synspunkter bliver vejet op mod hinanden?
- 3 min
Din egen opgave: Hvad er det ene spørgsmål, din egen opgave svarer på, og står svaret i din afslutning?
Skal du selv skrive opgave i dansk? Metoder og emner står her: Dansk i gymnasiet
Om opgaven
Ophavet er ikke dokumenteret for denne post. Katalogoplysninger: STX 3.g, Dansk A, 4 sider. Brug materialet til at se, hvordan teksten er bygget op, og hvilke faglige valg der er truffet.
Læs, hvilke metoder dansk giver dig, og hvad du kan skrive en stor opgave om: Dansk i gymnasiet.
Hele opgavens tekst
Se originaldokumentetLæs teksten direkte her på siden. Figurer og den præcise opsætning af tabeller og formler finder du i originaldokumentet.
Gå til en side
Side 1
Dansk A STX – Skriftlig eksamen – 24. maj 2016
1
Kom så, Danmark
”I Danmark er jeg født” er en kendt og elsket sang. Den er fortolket mange gange, siden H.C. Andersen skrev den i 1850, fx af Isam B og Natasja. Den har et klart budskab om fædrelandskærlighed, og den beskriver vores fælles historie, fælles natur og fællesskab. I 2014 blev en række kampagnefilm produceret for Kanal 5 for at reklamere for fodboldlandsholdets kvalifikationskampe til EM i 2016. Der er klare intertekstuelle henvisninger til sangen af H.C. Andersen, og filmen ”Kom så, Danmark” forsøger at føre fællesskabsfølelsen om det nationale over på herrelandsholdet i fodbold og på den måde få deres seere til skærmene. Lykkes det for dem?
Filmen er opbygget i to hoveddele. Den første hoveddel foregår i det første minut af filmen og består af otte korte afsnit, som på skift viser danskere i fire forskellige situationer før en landskamp. Filmens allerførste afsnit foregår på havet og handler om fiskeri (00:00-00:08). Det tema går igen senere i filmen
(00:27-00:33). Filmens andet (00:08-00:14) og sjette (00:33-00:43) afsnit foregår på Aarhus Rådhus. Det tredje afsnit foregår ved en campingvogn (00:14-00:20), og den vender man tilbage til igen i det ottende STX 3.g hotel (00:20-00:27 og 00:43-00:51). Det sidste halve minut i filmen viser landsholdet ved en fodboldkamp samt publikum og trænere.
De forskellige miljøer, der vises i filmen, er vigtige for fremstillingen af den nationale sammenhæng og fællesskabsfølelsen. Der gøres brug af mange virkemidler for at vise modsætningerne mellem de fire forskellige miljøer, som er med i filmens første minut. Modsætningerne kommer bl.a. til udtryk gennem lydsporet, hvor det er meget tydeligt, at ikke alle personerne taler med en rigsdansk dialekt. Fiskeren taler med en vestjysk dialekt og campingentusiasten med en fynsk dialekt. Der er både mande- og kvindestemmer i filmen, men på trods af modsætningerne, er underlægningsmusikken alligevel holdt i de samme glade og hyggelige toner gennem hele den første del af filmen. Udover underlægningsmusikken består lydsporet i filmen også af effektlyd, som er lagt til scenerne. Effektlyden er bl.a. idylliske fuglelyde hos fiskeren, der påvirker seeren følelsesmæssigt positivt allerede fra begyndelsen af filmen (00:02).
Lydsporet indeholder også en vigtig voice over, som består af vers fra H.C. Andersens berømte tekst ”I Danmark er jeg født”. Det er personerne i filmen, der udtaler versene, men de er lagt ind over i redigeringen af filmen. Eksempelvis ser man politikeren Jacob Bundsgaard arbejde på Aarhus Rådhus, mens verset ”Hvor Dannebrogen vajer” (00:42) lyder. I overgangen til filmens anden hoveddel er det lyden, der
skifter først. De mest berømte vers fra sangen lyder som voice over: ”Dig elsker jeg / Danmark, mit
Side 2
Dansk A STX – Skriftlig eksamen – 24. maj 2016
2 fædreland” (00:55). Fra det 54. sekund begynder underlægningsmusikken at skifte til sangen ”My Hero” af Foo Fighters fra 1998. Den sang fortsætter resten af filmen, og lydsporet består nu af denne rocksang samt lyden af jublende tilskuere til fodboldlandskamp.
I filmens første minut er kliplængden relativt lang, sammenlignet med kliplængden i det sidste halve minut.
Sammen med den rockede underlægningsmusik giver det en effekt af, at der virkelig er gang i den og fest på stadion. Der klippes hurtigt mellem spillere, træner og publikum, og også billedbeskæringen er meget skiftende. Der er klip med beskæringen supertotal af hele stadion (01:31) og klip med beskæringen nærbillede af en tilskuer med Dannebrog malet i ansigtet (01:03). Også perspektivet skifter mellem alt fra fugleperspektiv til frøperspektiv, hvilket også er anderledes end i den første del af filmen, hvor perspektivet hovedsagelig er normalperspektiv.
Perspektiv og billedbeskæring er vigtige elementer for at styrke filmens egentlige hensigt, som er at samle nationen til fodboldkvalifikationskampene. Skiftene gør, at man som seer får en følelse af, at fodboldlandsholdet er noget for os alle. Her spiller filmens brug af farver, især farven rød, også en enormt vigtig rolle. I filmens første scene er den dominerende farve blå. Den farve gør scenen meget rar og optimistisk for seeren. Noget, der bryder den blå farve, er det røde landsholdshalstørklæde, som fiskeren har bundet fast på rælingen af båden (00:01). Og dette røde halstørklæde går igen mange gange i filmen.
Det skaber først og fremmest en god sammenhæng mellem klippene, men det er også med til at antyde filmens budskab og hensigt. På Jacob Bundsgaards kontor (00:12) og på gangen hos den unge pige (00:44) er farverne meget mørke. Det gør, at seeren lægger mærke til halstørklædet på bordet og i tasken, og det giver filmen en god dynamik, at farvetonerne skifter regelmæssigt. De billeder, hvor campisterne gør klar til at se fodboldkamp, har meget rolige, men alligevel kontrastfulde farver. Havet er blåt, græsset er grønt, og flaget er rødt. Der er harmoni i billederne, og i baggrunden ser man Storebæltsbroens pyloner: endnu et symbol på Danmark. Nederst i midten af billedet ligger halstørklædet (00:17). Da man igen vender tilbage til Jacob Bundsgaards kontor, er farverne lyse. Der vises et nærbillede af halstørklædet (00:42), og Bundsgaard tager det med sig. I den næste scene tager den unge kvinde også sit halstørklæde med sig, og de to scener bevirker, at seeren bliver klar over, at der skal til at ske noget. Fra det meget mørke rum åbner kvinden en dør til et rum med orange vægge, hvor der pyntes op med flag. Det giver seeren en god og positiv følelse at gå fra de mørke dystre farver til de lyse og glade farver, og seeren vil forbinde flaget med noget glædeligt, rart og godt.
Der opbygges spænding med musikken og halstørklædet, inden billederne skifter til landsholdskampen. De første billeder viser landsholdet med Daniel Agger i front og derefter et billede af Kasper Schmeichel
(01:02). Det er for mange danskere to genkendelige ansigter. Billederne af Danmarks fodboldhelte
Side 3
Dansk A STX – Skriftlig eksamen – 24. maj 2016
3 stemmer godt overens med sangen ”My Hero”. Sammenhængen, genkendeligheden og billederne med de mange smilende voksne og børn får seeren til at føle sig enormt godt tilpas og underholdt. Men endnu vigtigere får det seeren til at føle sig som en del af et fællesskab. I løbet af filmen er det nationale blevet fremstillet ved at vise idylliske og hyggelige modsætninger og kontraster. Der er bl.a. vist forskellige erhverv, dialekter og naturscener, samt folk i forskellige aldre og af begge køn. Disse repræsenterer et bredt spektrum af befolkningen. Seerne kan identificere sig med personerne, og der skabes en stemning af, at selvom vi er meget forskellige, knyttes vi sammen af danskheden. Dette er vigtigt for Kanal 5, der gerne vil have alle til at se landskampene. Kontrasterne er kommet frem gennem en vellykket brug af billedbeskæring, farvevalg og lyd. Det hele går op i en højere enhed og bliver til et billede på vores danske nationalitet, når mandestemmen og kvindestemmen mødes og i kor udtaler H.C. Andersens vers (00:55).
Den fællesskabsfølelse, der skabes, føres vellykket over på fodboldlandsholdet, bl.a. ved at tempoet stiger.
Forskellighederne er der stadig, og de hurtigt omskiftende billeder viser netop, at vi har noget glædeligt at være fælles om og stolte over. En anden, som har beskæftiget sig med Danmark og vores fælles nationalitet, er vores verdensberømte digter H.C. Andersen. Og det er bestemt ikke tilfældigt, at det er hans tekst, personerne i denne film læser højt. Hans fremstilling af det nationale bygger på vores fælles sprog, historie og natur, og på en meget smuk måde beskriver han følelsen af at være dansk. Selvom det er en gammel sang, kan vi stadig relatere til de følelser, han beskriver i teksten. Han skrev den på et tidspunkt, hvor Danmark var midt i en af periodens mange krige om Danmarks grænse til Preussen, og der var brug for idylliske sange som denne til at holde fast i fællesskabet. ”Nu du kaldes svag”, står der skrevet i sangteksten. Der har i de senere år været en stor nedgang i opbakningen til landsholdet, og landsholdet er bestemt ikke herre over hele Norden, som det var tilfældet i 1992. For at sælge kvalifikationskampene bruger Kanal 5 denne sang, som altså før har været brugt til formålet, til at genskabe en følelse af fællesskab, og at fodboldlandsholdet er en vigtig del af vores danske nationalitet og fællesskabsfølelse. Det gør de meget vellykket, netop fordi mange danskere kender denne sang, kan relatere til følelserne i den og forbinder selve sangen med danskhed. Men danskhed er ifølge filmen mere end blot det, der beskrives i sangen. Den tegner et billede af, at danskhed også er lighed, demokrati, solidaritet og plads til forskellighed. Ved at inddrage vores nærdemokrati i form af borgermesterkontoret i Aarhus, viser filmen, at alle har en vigtig rolle at spille i vores danske samfund.
Fædrelandskærlighed beskrives vel næppe bedre end i teksten til ”I Danmark er jeg født”. Man kan jo næsten få gåsehud af at lytte til den! I filmen ”Kom så, Danmark” lykkes det Kanal 5 at skabe fællesskabsfølelse om landsholdet bl.a. ved at bruge og spille på de følelser, som danskerne forbinder ”I Danmark er jeg født” med. Det sker også ved at vise, hvordan forskelligheder mødes og går op i en højere enhed til en fodboldlandskamp. Filmen viser ved en effektfuld brug af især lyd og farver smukke kontraster
Side 4
Dansk A STX – Skriftlig eksamen – 24. maj 2016
4 og forskellige mennesker i Danmark. Den viser, at vi alle har en vigtig rolle at spille. Dannebrog og de røde farver på landsholdshalstørklædet går vellykket igen mange gange i filmen: Fodboldlandsholdet fremstilles som en enormt vigtig del af vores fælles nationalitet.
Se opgaven i originaldokumentet eller gå til tekstens begyndelse.
Materialet
Fuld skærmOpgaven åbner, når du ruller ned til den.