"Folkeligheden" og "Bøn og Begreb om en dansk Høiskole i Soer"

Side 1

Side 1 af 12

Indholdsfortegnelse:

Indledning side 2

Problemformulering side 2

Nationalromantikken side 3

Nikolai Frederik Severin Grundtvig side 3-4

Folkeligheden side 4-8

STX 2.g

Konklusion side 11

Anvendelse af N.F.S. Grundtvig i dagens Danmark side 11

Litteratur:

Dansk identitetshistorie 3 – C.A. Reitzels forlag -1992

Falkenstjerne Dansk Litteratur 1 – G.E.C Gad 1990

Spurvesol bind 2 –Dansklærerforeningen -1989

Side 2

Side 2 af 12

Grundtvig var en digter, salmeskriver og præst, der i 1800-tallet skrev om fædrelandet og folkeligheden i Danmark. Grundtvig var i høj grad med til at præge tidens litteratur med sine stærke holdninger.

Grundtvig var af den holdning, at naturen og mennesket står i stærk forbindelse, særligt kvinden og børnene. I sine tekster omkring krigens udbrud skriver han propaganda for at danskerne skal holde sammen for ikke at uddø. En søgen tilbage til oldtiden er nødvendig for at kunne komme væk fra den mørke nutid, og der kan bruges helt konkrete værktøjer. Grundtvig var en meget central figur i den danske nationalromantik og arbejdede dermed også mest indenfor monismen.

Problemformulering:

Jeg vil redegøre for nationalromantikken. Dernæst vil jeg redegøre for Grundtvigs overordnede syn på danskhedsbegrebet og folkelighed. Jeg vil gennemarbejde to af hans tekster for at se hvordan Grundtvig prøver at videreføre sine tanker til det danske folk og hvad han i det hele taget vil føre videre. Til sidst vil jeg vurdere hvorledes Grundtvigs tanker om hvad danskhed er, stadig er anvendte og gyldige i dagens Danmark.

Side 3

Side 3 af 12

Nationalromantikken:

1

Romantikken er en slags reaktion på 1700-tallets gennemgående rationelt prægede tankegang.

Hovedpointen i romantikken er; Det er ikke i den materielle verden det væsentlige eller den universelle sandhed findes, men i den åndelige. Der er to store væsentlige tanker i romantikken; splittelse og harmoni. Inde for nationalromantikken arbejdes der med harmoni, hvorimod nyplatonismen arbejder med splittelse. Nationalromantikken opstår i Tyskland omkring starten af 1800-tallet.

Hovedsynspunkterne her er; ”Naturen er ubevidst ånd, og ånden er bevidst natur”^{2} Naturen er besjælet

skriver Friedrich Von Schilling. En anden gennemgående tanke er monisme, alt er del af netop en helhed, og hele naturen er opbygget af celler, der hver især udfylder deres plads. En anden væsentlig filosofisk gennemgående opfattelse i nationalromantikken er panteismen; opfattelsen af at gud findes i alt. Særlig vigtig er organismetankegangen, der betyder at sjæl og krop er et og samme. Indenfor Nationalromantikken dyrkes nationalværdier, det fælles sprog og fædrelandet mest. Guldalderbegrebet en central del af Nationalromantikken, Det samfund der nu eksisterer, er meget i ændring, og gør at man i højere grad trækker sig ind i sig selv, og man begynder at interessere sig for følelser.

Guldalderbegrebet er en søgen tilbage mod et gammelt og godt samfund, hvor det hele var meget bedre, fordi nutiden bliver set som dødkedelig. Ideen er så er prøve at genskabe dette samfund ved hjælp af sammenhold og mod.

Nikolai Frederik Severin Grundtvig:

Nikolai Frederik Severin Grundtvig var en dansk forfatter, digter, taler og teolog. Grundtvig var den, der igen i Danmark fik opvakt de oldnordiske guder som et kært folkeeje. Nikolai Frederik Severin Grundtvig var modstander af en grundlov, der var lige så vild som den fransk-demokratiske grundlov, han mente

ikke at det kunne passe til et så fredeligt folk som danskerne.^{3} Han var således imod den danske

grundlov i starten. Senere accepterede han den mere eller mindre. N.F.S. Grundtvig forholdte sig således til truslen udefra. Han var bange for at Jylland skulle blive tysk, Sjælland blive svensk og Fyn blive en

mellemting.^{4} Hans frygt drev ham således til det mål at samle Danmark. Grundtvig skrev med en generel

opfattelse af, at mennesket er af ånd, og ånd er lige med sproget. Sproget binder os sammen til et folk.

Grundtvig står med det ene ben i oplysningstiden, da han går ind for at alle skal oplyses, hvis de skal

1

Følgende afsnit baseret på kapitlet om Romantikken i Litteraturens veje - Systime

2

Citat: Litteraturens veje - Systime; S. 139 4. afsnit

3

Kilde: http://www.adl.dk/adl_pub/fportraet/cv/ShowFpItem.xsql?nnoc=&ff_id=31&p_fpkat_id=biog

4

Dansk identitetshistorie 3, side 14. – C.A. Reitzels forlag

Side 4

Side 4 af 12 have indflydelse. Grundtvig anvender også organismetankegangen, der indebærer at krop og sjæl er tæt forbundet. Folkelighed kan opnås med forskellige midler og skal findes i oldtiden.

Folkeligheden:

5

Grundtvig har skrevet et digt, der hedder Folkeligheden. Det blev trykt i Danskeren d. 30. august år

1848. Danskeren er et tidsskrift, hvor Grundtvig gjorde propaganda for folkestyret, der skulle bygge på en fri skole og den danske folkeånd. Digtet omhandler hvordan vi sammen skal blive folkelige, hvad det vil sige at være folkelige og hvordan den gamle nordiske ånd igen må vækkes i alle danske mænd, kvinder og børn. Digtet fortæller også om hvordan vi med mod og blod skal nå målet om folkelighed.

Igennem hele digtet stiller Grundtvig en række spørgsmål og svarer igen senere på dem. Digtet er et propagandadigt, der har til formål at overbevise læseren om vigtigheden af folkelighed.

Digtet falder i 14 strofer og har 9 verselinjer i alle. Digtet ”Folkeligheden” er opdelt i 4 afsnit, hvor Grundtvig i de første 3 strofer forklarer Grundtvig hvordan nutiden er i Danmark og hvad der rør sig. Han slutter alle strofer i 1. Afsnit med ordene; ”Må forlov og spørge?”. 2. afsnit går fra strofe 4 til 7, fordi det er de eneste afsnit, der svarer på, hvor man skal få svaret på de store spørgsmål. Dette afsnits strofer ender alle sammen med sætningen: ”Svar ei fattes Skoven”. Det afsnit er en slags svar på hvor svaret er at finde.

Afsnit 3 går fra strofe 7 til 10. Her bliver beskrevet hvordan alle vi danske skal holde sammen imod den tyske trussel eller bare dem udenfor vores land. Afsnit 4 går fra strofe 11 – 14. Her bliver der i strofe 11 beskrevet hvordan folkestyret skal udføres. Dette afsnit beskriver, hvordan fremtiden skal se ud for Danmark. Nemlig ligesom i oldtiden.

Retorikken i digtet er meget essentiel for forståelsen af meningen, fordi digtets funktion er at overbevise danskerne om at vi må gøre noget. I 1. afsnit Beskriver Grundtvig det der sker i Danmark lige nu. Det gør han ved at ende hver strofe med: ”Med Forlov og spørge?”. Han prøver at overbevise Danskerne ved at sige det gælder for alle. Når han har slået det fast fortsætter han med at sige: ”Hvad skal Landet ligne,

Mine Tanker eller dine? Skal vi alle nu omkap Skygger skabe hip som hap?”^{6}. Her stiller han et retorisk

spørgsmål, svaret er så at sige indlysende, vi er sammen om det her. Her bliver også benyttet ”modsætninger”: ”Trindt om Land fra Top til Taa,” Det vil sige overalt. En anden måde at udtrykke

5

Spurvesol bind 2. S. 51 - Dansklærerforenignen

6

Strofe 3 vers 5-8

Side 5

Side 5 af 12 seriøsiteten i digtet på, er latterliggørelse af det overfladiske: ”Veed man også hvad man vil Meer end

”Brød og Skuespil?”^{7}. Her er brød og skuespil en nedgørelse af at være overfladisk og tænke på sig selv.

Dermed er det også negativt ladet.

I Afsnit 2 er retorikken drejet over på, at Grundtvig vil overbevise os om, hvor vi skal lede efter denne her viden om, hvad der skal ske. Fx skrives der: ”Svar der er i Odins Sale, Svar der er i Odins røst,”. Han laver gentagelser, der er den retoriske måde at prente noget fast i vores hoved på. Hele dette afsnit går ud på at overbevise læseren om, at det gamle Danmark var bedre. En vigtig del af Grundtvigs

fremstillingsform her er, at bruge ”modsætninger”: ”Baade store Folk og smaa,”^{8} Det betyder, at det

gælder alle. Et andet middel han bruger her er negativt ordvalg. Ordet: ”Daare” betyder tåbe og dem holder han op mod vismænd, så igen gælder det alle. Modsætninger og negativt ladede ord er vigtigt i Afsnit 2.

Retorikken i afsnit 3 er generelt til for at overbevise os om, at vi skal passe på afvigerne fra den danske kultur, og vi skal passe på Danmarks kultur såvel som sprog. Fx er der brugt en metafor: ”Har for

Fædrelandet Ild;”^{9} Det stærke ordvalg ild skal udtrykke en brændende kærlighed til fædrelandet.

Grundtvig benytter også et stærkt ordvalg her: ”… Riget sønderrevet, Fortidsalderen indlevet, Folket

mødig sover hen,”^{10} Sønderrevet er et stærkt ord, der på en måde virker skræmmende på læseren, og

folket sover mødig hen betyder, at folket udmattet sover hen. Det er således et ordvalg, der gør at vi i højere grad ikke vil opnå disse to ting.

Afsnit 4 har funktionen at overbevise læserne om, at det gamle Danmark var fantastisk, og at man også sammen kan genopvække guldalderen. I dette afsnit kommer Grundtvig med helt konkrete eksempler som: ”Faaer vi ægte danske Love, Danske Skoler splinternye, … Rinder op vort gamle Ry: ”Dansken

                                  11
lykkelig begavet … Da er alting folkeligt!””

. Ordvalgene er meget positive; begavet og splinternye, men det vigtige er, at han afslutter med, da er alting folkeligt. På den måde sætter vi folkelighed i forbindelse med begavelse og generelt positive ting. Et andet citat: ”Folkeligt .. Endnu eet af Hjertensgrund, … Hvad

der end gaar op og ned, Dansk er immer Kiærlighed!”^{12} Her sætter han dansk lig med kærlighed, det er

7

Strofe 1 vers 7-8

8

Strofe 5 vers 2

9

Strofe 7 vers 4

10

Stofe 8 vers 5-7

11

Strofe 11 vers 1-2,4,5,8

12

Strofe 14 vers 1-2,7-8

Side 6

Side 6 af 12 et meget romantisk ordvalg, der understreger hans holdning. Han benytter endda ordvalget

Hjertensgrund, som man vil forbinde med folkelighed og danskhed.

Teksten beskriver, hvordan det er i nutiden. hvordan vi er ved at gå væk fra det Danmark der ikke er

                                                                    13
folkeligt. Fx skriver han: ”Noget Nyt der er i Gjære, Det selv Tosser kan forstaae;”

. Han gør det til en banalitet at kunne se forandringen i Danmark. Landet ændres. Grundtvig mener, at vi skal gå væk fra denne nutid, der for det meste er i konstant forandring. Danskerne skal arbejde sammen. Det kommer fx til udtryk her: ”Præst og Adel, Borger, Bonde, Konstner, Skipper, Skolemand! Er de alle af den Onde,

                        14
Naar de klarlig skielnes kan?”

. Han mener jo ikke at de er af det onde, men til gengæld er forskellige klasser, der sammen skal kæmpe for et folkeligt Danmark. Vi ved heller ikke hvad folkeligt er endnu.

Grundtvig stiller spørgsmålstegn ved hvad folkeligt er, og hvor man kan finde denne folkelighed. Det kan

man se her: ”Folk! Hvad er vel Folk i grunden? Hvad betyder ”folkeligt”?”^{15}. Grundtvig beskriver dog

også, hvor vi kan finde svar på spørgsmålet om, hvad folkelighed er og dermed hvordan fremtiden skal

se ud: ”Svar der er i Odins Sale, Svar der er i Odins Bryst, Svar der er i Mimers Røst!”^{16}. Vi skal kigge

tilbage på vores guldalder og søge svaret der. Men hvordan skal fremtiden reelt se ud? Den skal være præget af det gamle Danmark, hvor den nordiske mytologi var velset og Danmarks status (efter Grundtvigs mening) globalt var velsete og frygtede, fordi vi holdt godt sammen, havde et fælles sprog og generelt en sund folkementalitet. Hvordan skal vi vække denne gamle gyldne æra? Vi skal bruge vores midler, nemlig det at smide tyskerne på porten, fordi de truer vores sprog, geografiske besiddelser og vores danske kultur. Det kan ses her: ”Aander nu vor Vætte prud, Med vor Pest han bryder Freden,

Driver Tydsk af Norden ud, Vækker trindt i Danmarks Rige Alt det Danske, Folkelige”^{17}. Det betyder, at

tyskerne ånder os i nakken og skaber en plage, men hvis vi driver dem væk fra norden, så bliver Danmark igen folkeligt. Tyskerne er således meget negativt fremstillet. Han beskriver det folkelige som noget, der sover, men kan vækkes igen. Han beskriver, at vi må holde sammen, og hvis vi ikke gør det, så knuser vi selv Danmark: ”Rive løs sig Rigets Stænder Fra den fælles Folkeaand, Da gaar Hoved, Fødder,

Hænder Latterlig paa egen Haand, Da er Riget sønderrevet”^{18}. Her er det interessant at folkeånden og

riget har en sjæl, og vi kan ikke bare arbejde mod hinanden, men vi må tværtimod stå sammen om at bekæmpe vores fælles fjende tyskerne. Kropsdele bliver besjælet, og de står for samfundsklasserne, der

13

Strofe 1 vers 3-4

14

Strofe 3 vers 1-4

15

Strofe 2 vers 1-2

16

Strofe 4 vers 6-8

17

Strofe 10 vers 2-6

18

Strofe 8 vers 1-5

Side 7

Side 7 af 12 ikke skal modarbejde hinanden. Men det at smide tyskerne ud kræver også et middel; Løvemod: ” Kalde alt Udansk det Onde, Værge Danskens fædreland… Alle dog hinanden ligne, Har tilfælles Byrd og Blod,

Modersmaal og Løvemod!”^{19} Det vil sige at for at værge om Danmark må vi benytte vores fælles

værktøjer: Løvemod, Byrd og Blod. Vi har alle sammen vores afstamning tilfælles, og vi har løvens mod, det er vores værktøjer til at bekæmpe alt det udanske. Løvemod kunne være en slags reference til det

danske rigsvåben^{20}. Altså skal modet være ægte dansk for at smide tyskerne hjem. Vi skal også helt

konkret bygge nye skoler, som er prægede af danske tanker, og vi skal have revideret vores love, så de

er rent danske: ”Faaer vi ægte danske Love, Danske Skoler splinternye, … Rinder op vort gamle Ry:”^{21}

Fremtiden er for Grundtvig præget af folkeligheden og sproget som går hånd i hånd. Folkelighed bliver her i fremtiden prist ligesom kærlighed: ”Folkelig er Elskovssangen”. Sangen kan her repræsentere sproget som er på lige fod med folkeligheden, og det er tilmed en elskovssang, fordi den er sunget på dansk. Det vi også skal nå frem til er byrd og blod. Vi skal holde os alle sammen ”rene” danske: ”Har

                  22
tilfælles Byrd og Blod” . Her i fremtiden det også lige meget hvad der sker, for nu holder vi sammen og

det danske er som kærlighed: ”Hvad der end gaaer op og ned, Dansk er immer Kiærlighed”^{23}. Dermed er

fremtiden lykke, da den opfylder kravene om folkelighed fælles sprog og ens afstamning.

Temaerne i digtet er folkelighed, som også er titlen. Folkelighed er temaet, fordi hele digtet handler om, hvordan vi skal skabe folkeligheden igen. Men den store del af folkeligheden er sproget og fælles afstamning.

Digtet propaganderer alt i alt om, at vi er i en meget mørk periode, hvor der hele tiden er forandring, måske skyldes det den ydre trussel eller en intern forvirring. Alle danskere kan endda se denne forandring. Man kan i hvert fald konkludere, at Danmark ikke er som Grundtvig synes det skal være, men vi kan sammen som et folk dreje denne her ændring i en god retning; guldalder, hvilket er et typisk træk for nationalromantikken. Vi skal stå sammen om at søge tilbage til guldalderen, der var en smuk periode, hvor visdom og sammenhold var essentielt. Vi skal bruge vores sammenhold og løvemod til at fordrive tyskerne, der truer vores mål, som er folkelighed. En fælles afstamning og foragt for alt hvad, der ikke er dansk er også essentielt for at genvække denne gyldne æra. Det er også meget vigtigt, at vi opfatter os selv som danske, da det er udgangspunktet for at være en del af fællesskabet. Sproget er lig med

19

Strofe 12 vers 3-4,7-8

20

Link: http://da.wikipedia.org/wiki/Rigsv%C3%A5ben

21

Strofe 11 vers 1-2,4

22

Strofe 12 vers 7

23

Strofe 14 vers 7-8

Side 8

Side 8 af 12 folkelighed som er lig med lykke i dette digt. Og Blod, Byrd og løvemod er værktøjer, der skal bringe os lykke. Til sidst konkluderer Grundtvig, at hvis vi når dette mål om folkelighed, så vil Danmark altid være kærlighed, hvilket er en romantisk tangegang og meget centralt i perioden. Hvis vi bygger nye skoler og laver nye love, så vil det også gøre en forskel på den danske mentalitet; folket skal oplyses:

Af: Bøn og Begreb om en dansk Høiskole i Soer [24]

Grundtvig har skrevet en tale, hvor han pointerer vigtigheden af at få en folkehøjskole, der er baseret på gensidig undervisning lærer og elev imellem endda elev og elev imellem. Talen blev offentliggjort i

1840.

Talen er opdelt i 3 afsnit. I det første afsnit går fra linje 1 til linje 21 side 303. Afsnit 1 er en slags indledning på talen, hvor Grundtvig starter med at fortælle om hans intentioner med talen. Han vil fortælle om, hvordan hans højskole skal se ud, og hvorfor det er nødvendigt med en højskole. Afsnit 2 går fra linje 22 side 304 til linje 7 side 305. Afsnittet har formålet først at latterliggøre den nuværende undervisningsform på universiteterne. Her fortæller Grundtvig også om, hvordan den nye undervisningsform skal være. Til sidst i afsnit 2 beder han om at få en chance til at bevise den ny skoles værd. Afsnit 3 går fra linje 8 side 305 til linje 31. Afsnittet handler om, hvordan sproget er midlet for udvekselen af lærdom og ikke nogle uforståelige skrifter. For ånden er i sproget.

Det vigtige i denne tale er, at Grundtvig gerne vil bede om lov til sit forsøg. Det gør han med en række sproglige midler, der skal få hans skoleform til at virke bedre, og den gamle skole kommer til at virke tåbelig. I afsnit 1 bruger Grundtvig en form for argumentation, der gør, at ingen bliver forargede eller afviser hans teorier blankt. Fx skriver han: ”Naar jeg derfor nu vil stræbe … aaben Høiskole … da maa jeg

dog giøre det kort og holde det svævende”^{25}. Ordvalget svævende er et meget passivt ord, der betyder,

at han ikke klart vil melde ud, hvad der menes, men i stedet vil give et overblik eller omrids.

Afsnit 2 bliver argumenterne mere til en tilsvinen af Universitetet, fordi han bruger nogle meget negativt ladede ord: ”jeg foreslog, da var det vidst nok nemt at opregne hvilke Bøger, … , man måtte have lært

udenad for at faa Lov til at indgaae i Helligdommen”^{26}. Ordet helligdommen er meget sarkastisk rettet
mod udenadslæren af tykke lærebøger. Et andet ord bliver brugt om universitetet: ”Lighus”.^{27} Her

24

Jeg anvender et uddrag trykt i Dansk litteratur 1 – Gad 1990, alle referencer er til den

25

Side 303 linje 1-4

26

Side 303 linje 23-25

27

Side 303 linje 28

Side 9

Side 9 af 12 skriver Grundtvig også dårligt om undervisningsmetoden, der indebærer forelæsninger:”og i hvilke Fag

                                                                                28
der skulde holdes Forelæsninger … , Følgen at enten slet Ingen frivillig giæstede et saadant lighus”. Når

han har overstået sine negative udtalelser om universitetet, så kommer han i gang med tanker om sin

                                                                              29
skole: ”En Oplysnings-Anstalt, hvorved folket efterhaanden vaagnede til Selv-Bevidsthed” Ordet

oplysnings anstalt er et ord, der virker positivt. Det betyder et sted, hvor almindelige folk kan lære. Selv bevidsthed er også positivt ladet. Grundtvig beskriver også, at han vil danne bro mellem de lærde og den almindelige borger: ”levende Vexel-Virkning og indbyrdes Underviisning, hvorved der lagdes Bro over det svælgende Dyb,…, hele Folket paa den ene, og dets Ledere og Lærere, med en Haandfuld saakaldte

Dannede og Oplyste, paa den anden Side”^{30}. Han beskriver distancen mellem lærde og ulærde som et

svælgende dyb, hvilket er et meget negativt ladet udtryk. Samtidig når han også, at tvivle på de, der er uddannet fra universitetet med ordet: ”saakaldte”. Derefter understreger Grundtvig at, hvis folket skulle have demokratisk indflydelse, så skulle folket også være mere oplyste: ”Ingen kan agte Folke- Raadets Oprettelse … for mere betimelig og velbetænkt end jeg, … ; men Følgerne maatte jo blive de

sørgeligste, naar ikke Borger og Bonde … lære at forstaa sig selv”^{31} Ordet sørgeligt er meget negativt

lader, og det understreget hele afsnittets pointe om nødvendigheden af en ny skole. Han argumenterer også med sætningerne: ”saa burde man dog, jo før, jo heller, giøre en Prøve, hvorved der var slet Intet

at tabe, … , maaskee Alt at vinde”.^{32} Argumenter går på, at et sådant forsøg med skolen ville være

harmløst. Han går videre med argumentet: ”i vore Dage de æventyrligste Ting, … prøve saa uskyldig og

paa ingen Maade urimelig en Ting, som at oplyse det fredeligste Folk”^{33}. Han argumenterer med, at man

i dag kan foretage sig nærmest alting, og det gør han med ordet eventyrligt og det at kalde hans forsøg uskyldigt. Når det er sagt kommer en vigtig pointe: ”hvad Kiærlighed til Fædrenelandet vil sige …

uudtømmelig Kilde til uskyldigt Morskab og fælles Fornøielse de har i dem selv, i gamle og nye Viser, i

             34
folkelige Bøger” Det skolen skal lære om er fædrelandskærlighed, og argumentet ligger i ordet

kærlighed og fornøjelse, der begge er meget positivt ladede ord.

Afsnit 3 bliver her opsamlet på hvad højskolernes ånd og stræben skal være: ”Forstand paa Folket, uden hvilket vi ei kan tiltale dem, saa de forstaae os, og dernæst Meddelelse af alt hvad der til Gavn og Glæde

28

Side 303 linje 24-27

29

Side 303 linje 30-32

30

Side 303 linje 33-37

31

Side 303 linje 39 – Side 304 linje 6

32

Side 304 linje 13-14

33

Side 304 linje 14 – side 305 linje 1

34

Side 305 linje 3-6

Side 10

Side 10 af 12

kan være Fællesgods,”^{35}. Underviserne skal kunne tale et sprog som folket kan forstå, og de skal kunne

lære eleverne om hvordan de selv kan lære om de danske kulturskatte. Her er argumentet ikke lagt i noget ord, men snarere fornuften i at en skole for almindelige mennesker, der skal underviserne tale et forståeligt sprog. Efter forklaringerne går Grundtvig videre med at udtale: ”Dette er klarlig Maalet, og

om Veien kan der ikke siges stort, da den først skal banes og for en stor Del brydes,”^{36}. Han lægger i

undertonerne, at vi ikke kan bane vej før en stor del af os indstilles på den nye tanke. Lidt efter beskriver Grundtvig, hvad redskabet til overførsel af viden er: ”Nemt er det vist nok at sige, at det baade først og sidst er Munden, der maa bruges, deels fordi den er det eneste levende Redskab, Aanden har på Jorden,

                                             37
og deels fordi vi aldrig faae meer tilfælles med Folket”

. Argumentet er her, at munden er et levende redskab, hvilket er en positiv værdiladning. Munden bliver endda beskrevet som en del af ånden, hvilket igen er meget positivt, så sproget har guddommelighed. Det andet argument er, at vi alle har sproget tilfælles, det er således den eneste løsning. Grundtvig siger også: ”som Talen bliver til Sam-Tale, deels

mellem Gamle og Unge, … , kun i samme forhold lykkes oplysningen”^{38}. Han gentager der, at talen skal

blive til en samtale, og det er derfor noget af det vigtige. Det sidste argument for højskolen går på, at Grundtvig regner med, at skolen nok skal opstå, fordi vi alle sammen har munden til at tale sammen med: ”Vanskelighederne lader sig overvinde, fordi Munden paa begge Sider dog er gjort til at tale med,

saa ved jeg dog endnu vissere at vanskelighederne ikke lader sig bortsnakke”^{39}. Munden kan tale og

derfor løser vi vores problemer eller vanskeligheder, men det er selvfølgelig ikke uden problemer.

Temaerne i talen er nytænkning igennem folkelighed. Nytænkning, fordi vi skal have bygget de nye skoler, der skal være meget anderledes end de respektive universiteter. Folkelighed er en del af nytænkningen, da vi skal dreje vores nytænkning over mod en skole, der er til for hele folket.

Alt i alt handler digtet om hvordan Grundtvig ikke synes om det bestående skolesystem, der er baseret på død udenadslære og envejskommunikation. En anden vigtig pointe for Grundtvigs kritik af universiteternes undervisningsform er skriften som formidler. Grundtvig ser hellere, at viden bliver overført fra mund til mund og tilmed fra lærer til elev, fra elev til lærer og fra elev til elev. Alle skal have det samme udbytte af skolen. Det er også vigtigt at skolen ikke kun tjener den bedre del af samfundet, men den almindelige borger skal også have mulighed for at blive oplyst, hvilket er vigtigt i en tid med

35

Side 305 linje 9-11

36

Side 305 linje 15-16

37

Side 305 linje 18-21

38

Side 305 linje 23-25

39

Side 305 linje 30-31

Side 11

Side 11 af 12 begyndende demokrati. Dermed er Grundtvig også barn af oplysningstiden. Sproget skal være i centrum i skolen, da det har guddommelige kræfter og er det vi alle i Danmark har tilfælles. Et andet vigtigt formål med talen er, at bygge broer mellem den almindelige borger og de lærde, fordi vi overgår til folkestyre og fordi vi alle er del af den samme helhed. Det er tidstypiske træk fra nationalromantikken.

Konklusion:

Jeg kan ud fra mine undersøgelser, at Grundtvigs syn på folkeligheden handler om sproget, der er vores ånd, som er fri og besidder guddommelige kræfter. Organismetanken er anvendt meget her.

Folkeligheden er også en følelse i os alle, derfor er det vigtigt at føle sig som del af et folk.

Guldalderbegrebet er centralt for at opnå målet, altså man skal skabe en fremtid baseret på oldtiden.

Fælles afstamning og fælles historie er også vigtigt for folkeligheden. Et vigtigt redskab til at gøre Danmark folkeligt er højskolerne, der skal være baseret på den levende veksel virkning, altså tovejskommunikation lærer og elev imellem. Grundtvig står med det ene ben i oplysningstiden og det andet i nationalromantikken. Samfundsklasserne skal ikke kun arbejde for hver deres bedste, de skal arbejde for fællesskabet. Vigtigt er det også at stå sammen mod ydre trusler, fx tyskerne. Grundtvig er romantiker

Grundtvig i dag:

Jeg vurderer, at Grundtvig i dag er meget relevant i fx politiske spørgsmål, men mest for de partier der har regressive ideologier. Dansk folkeparti bruger Grundtvig i mange af deres integrationsspørgsmål, om hvorvidt flygtninge, der ikke vil adoptere vores kultur helt og holdent er en del af Danmark. Dog synes jeg, at han igennem tiden er blevet misforstået. Vi har ikke i dag den samme trussel og på den måde mener jeg ikke, at han er ligeså relevant i dag, men dog synes jeg det er vigtigt at skolerne underviser i de danske kulturskatte. Det vigtige er dog, at man ikke overfortolker Grundtvigs syn på andre lande, der mener jeg det kan blive farligt.