Et eksempel fra HHX 3. år
Analyse af reklame i Euroman for Georg Jensen: Oh Land
Brug materialet til at undersøge opbygning, metode og faglige valg.
Lær af eksemplet på 15 minutter
Læs med de tre spørgsmål herunder, og skriv et kort svar på hvert, gerne med et sidetal. Så har du noget konkret at tage med over i din egen opgave.
- 4 min
Find målgruppen. Bygger analysen den på noget, man kan se i reklamen, eller er den gættet?
- 4 min
Find appelformerne. Hvilket konkret billede eller ord i reklamen viser hver appel?
- 4 min
Læs vurderingen. Siger analysen, om reklamen virker på sin målgruppe, og hvorfor?
- 3 min
Din egen opgave: Hvem er målgruppen for din egen reklame, og hvilken detalje i reklamen viser det?
Skal du selv analysere en reklame? Metoden står her: Reklameanalyse i syv trin
Om opgaven
Ophavet er ikke dokumenteret for denne post. Katalogoplysninger: HHX 3. år, Dansk A, 6 sider. Brug materialet til at se, hvordan teksten er bygget op, og hvilke faglige valg der er truffet.
Læs, hvilke metoder dansk giver dig, og hvad du kan skrive en stor opgave om: Dansk i gymnasiet.
Hele opgavens tekst
Se originaldokumentetLæs teksten direkte her på siden. Figurer og den præcise opsætning af tabeller og formler finder du i originaldokumentet.
Gå til en side
Side 1
HHX 3. år Fødselsdato: Fag: Klasse/hold: Lokale-nr.: HHX 3. år 05/02-1997 Dansk A 3.v 726
Side 1 af 6
Opgave 5 – reklame analyse samt perspektivering
Reklamen er trykt i magasinet ”Eurowoman” i 2013, og den reklamerer for smykkefirmaet Georg Jensen. Den trykte reklame forstiller et rum med et halv-dækket bord, hvor der rundt om er for-skellige personer og genstande, der hver især betyder noget for Danmark.
Komposition
I forgrunden ses der tre personer, der henholdsvis er en krigsveteran, en pige svøbt i Dannebrog og en mand med en krone. I mellemgrunden er der placeret et spisebord, hvorpå der i korte træk står to balletdansere samt en svane. Bag ved bordet er enden på rummet, altså en væg, med to vinduer og flotte gardiner. For at skabe en dybde i billedet er der brugt overlapning. Der er nemlig flere steder i billedet, hvor objekterne i forgrund, mellemgrund og baggrund dækker for dele af andre objekter, og på denne måde får beskueren et indtryk af, at der er et rumligt perspektiv.
Hvis der til gengæld arbejdes med fladekomposition, kan det ses, at billedets elementer er placeret omkring billedets horisontale(vandrette) midterakse, og der er altså brugt horisontal dimension i billedet. Billedets elementer er nemlig placeret omkring bordet, som fungerer som en vandret linje igennem billedet.
Billedet er opbygget efter lukket komposition, som er skabt ved hjælp af flere virkemidler. Først og fremmest er det værd at bemærke, at billedets hovedelementer fremstår stort set ubeskårne og dermed fuldstændige for beskueren. Samtidig vender den upåklædte pige og manden med kronen kroppene mod hinanden. Udover det fanger beskueren som noget af det første pigens blik, som er meget skarpt, og hendes blik fungerer derved som et dominerende entry point, som gør at beskue-rens interesse fastholdes. Hvis man indtegner det gyldne snit i billedet, ses det også, at pigens an-sigt ligger lige nær det ene gyldne punkt(Se bilag 1). Dette bekræfter, at pigens ansigt har en vig-tig betydning i reklamen. Det er også hende som har smykker på, og derved har reklamen en stærk gennemslagskræft. Alt i alt kan det altså ses af kompositionen, at det kun er de elementer, som man kan se i billedet, der har opmærksomhedsværdi.
Da der er mange elementer i billedet, som hver især er vigtige, er der additiv komposition, hvilket gør at beskuerens koncentration kan være rettet mod mange objekter og giver anledning til, at be-skueren af flere omgange kan fortolke billedet. Selvom der som sagt er mange objekter i reklamen, der tilsammen kan virke forvirrende, er der alligevel skabt balance, og de giver et kompositorisk
Side 2
Fødselsdato: Fag: Klasse/hold: Lokale-nr.: 05/02-1997 Dansk A 3.v 726
Side 2 af 6 mønster. Men da balancen i den trykte reklame ikke er symmetrisk, kan det konkluderes, at der er skabt balance via asymmetri.
Hvis man vender tilbage til bordet som en horisontal midterakse, kan det ses, at denne også bliver brugt til at skabe balance i resten af billedet. Der er nemlig placeret to balletdansere oven på bor-det i venstre side, samt en krigsveteran under bordfladen. Den upåklædte pige samt den kongelige er placeret ved højre side af bordet - umiddelbart under bordets flade. Udover det ses flere af re-klamens elementer at være placeret omkring- og på bordet, og en sådan opstilling af elementerne skaber balance, da disse er anbragt omkring midteraksen. Det tunge oppe i venstre hjørne opvejer altså det tunge ned i højre hjørne, især fordi balletdanseren læner sig mod venstre. Samtidig skaber bagvægens panel en midterlinje, der skærer igennem billedet og skaber ro. Til sidst er det værd at bemærke, at Dannebrog er det eneste element i en farve, som der er fremtrædende. Da denne er placeret i midten af billedet mod bunden, lægger det en tyngde i billedets midte. Det danske flag bliver altså også brugt til at skabe ligevægt i billedet.
Billedets objekter er placeret efter geometrisk figurkomposition, hvilket er synliggjort ved hjælp af trekantskomposition. Det ses nemlig, at personerne i billedet henholdsvis er placeret i hen-holdsvist det første, andet og tredje hjørne i en trekant. Den geometriske figurkomposition er altså implicit, da det er motiver i billedet, der er placeret, så omridset af dem danner en trekant(Se bilag
1). Endvidere skaber den balance.
Det er også værd at kigge på teksten i reklamen. Nede i højre er virksomhedens logo nemlig place-ret, og der står ”Georg Jensen”, som fungerer som en rubrik til reklamen. Denne er efterfulgt af ”Established 1904”, som er en underrubrik og fortæller noget om rubrikken. Virksomhedens iden-titet kommer til udtryk visuelt via dette logo, og logoet gør beskueren opmærksom på hvilken virksomhed, det er der bliver reklameret for og kan være nyttig – især i denne reklame hvor virk-somhedens produkt ikke fremgår som hovedelement.
Billedvinkel og synspunkt
Endvidere ses reklamen fra normalperspektiv, hvilket gør, at beskueren får en følelse af at være i øjenhøjde med billedets elementer. Dog er nogle af billedets elementer placeret anerledes i forhold til hinanden. F.eks. fremgår det tydeligt, at manden med kronen ser den upåklædte pige ud fra et frøperspektiv, og det antyder, at han er underlagt hende, og gør beskueren opmærksom på, at pi-
Side 3
Fødselsdato: Fag: Klasse/hold: Lokale-nr.: 05/02-1997 Dansk A 3.v 726
Side 3 af 6 gen ser rigtig godt ud. Den interne billedvinkel fortæller altså i denne reklame, at der er forskel på elementernes status.
Farver og symboler
Farverne i billedet fremstår meget klare og stærke, på trods af at de fleste farver er meget neutrale.
De er positivt ladede i den forstand, at de forstærker en let stemning. Den blålige farve i balletdan-serindens skørt virker beroligende og hjælper dermed til at skabe balance i billedet. Dannebrog, som har en meget intens rød farve, symboliserer Danmark som fædreland og giver, sammen med de andre objekter, et stort indtryk af danskhed. I sammenhæng med dette er det værd at bide mær-ke i, at den afklædte pige er blond og har et meget skandinavisk udseende.
Ved siden af hende befinder Pilou Asbæk sig, som er en kendt dansk skuespiller. Han har bl.a.
medvirket i tv-serien ”Borgen”, som desuden handler om livet på Christiansborg, hvilket også er et dansk symbol og varemærke. Han holder en krone i den ene hånd, som helt tydeligt viser noget kongeligt. Den kongelige familie, som udgør det danske Kongehus, har eksisteret i over 1000 år og er en af Danmarks største kendetegn.
Det er tydeligt, at krigsveteranen er det eneste mørke element i reklamen. Dette kan være et be-vidst valg for at styrke kontrasten mellem ham og de andre elementer, som er lyse, for at signalere død. Han bliver nemlig sat i forbindelse med krig, som medfører død. I dette tilfælde, hvor ele-menterne hver især symboliserer danskheden, kan han symbolisere slaget ved Slesvig-Holstein, hvor Danmark tabte en del af landet. Derved forekommer krig og død, forstået som slaget- og ta-bet af Slesvig-Holstein. Dette er en meget vigtig episode for Danmarks historie og er derfor taget med i reklamen.
Balletdanserne symboliserer ligeledes Danmark, da man tit forbinder ballet med Det Kongelige Teater, som er meget vigtig for landet. Ved siden af er der placeret en svane, som er udnævnt til Danmarks nationalfugl og derfor har en stærk symbolsk værdi. Udover det kan den i nogle tilfælde sættes i forbindelse med H.C. Andersen, som også er et specielt varemærke for Danmark. På den anden side af balletdanserne står en stol, hvorpå der hænger et drikkehorn, som vikingerne brugte til at drikke mjød af i vikingetiden. Vikingerne er ligesom svanen et dansk varemærke, da vikin-gerne var krigere herfra.
Side 4
Fødselsdato: Fag: Klasse/hold: Lokale-nr.: 05/02-1997 Dansk A 3.v 726
Side 4 af 6
Alle disse elementer i reklamen, som hver især har en særlig betydning for Danmark, peger alle sammen på det kongelige. Det er et godt omdrejningspunkt for Georg Jensens reklamer, da virk-somheden har været Kongelig Hofleverandør siden 1924.
Aida-modellen
Hvis man kigger på Aida-modellen, som beskriver, hvordan reklamens budskab skal være tiltænkt at nå ud til beskueren. Til at starte med er der begrebet Attention, altså hvordan reklamen fanger beskuerens opmærksomhed. Dette er i denne reklame gjort ved hjælp af det dominerende entry point, som er den afklædte piges blik, hvilket er det første der fanger beskuerens opmærksomhed samt fastholder den.
Det næste begreb er Interest, hvordan reklamen nu vækker beskuerens interesse for produktet.
Dette bliver i reklamen gjort ved hjælp af alle de elementer, der som tidligere analyseret hver især symbolisere Danmark.
Herefter kommer begrebet Desire, som går ud på at vække beskuerens lyst til at eje det produkt, som virksomheden sælger. Det bliver i reklamen gjort i forlængelse, med de virkemidler der væk-ker interessen, da disse kan fremkalde eller forstærke en fædrelandskærlighed hos beskueren.
Fædrelandskærligheden får beskueren til at ville købe smykker hos en af Danmarks Kongelige Hofleverandører.
Til sidst er der Action, som går ud på at opfordrer beskueren til at købe produktet eller søge in-formation om det. Dette er endnu en grund til, at virksomhedens logo er placeret i reklamen, så beskueren ved hvilken virksomhed som der skal tages kontakt til.
Perspektivering til reklamespot for Georg Jensen
Reklamespottet har mange fællestræk med den trykte reklame. Det første man ser i reklamen er nemlig den blondine pige, som herved igen fungerer som det element, der først fanger beskuerens opmærksomhed. Igen er det hende, som har smykkerne på. 20 sekunder inde i reklamespottet ses svanen igen, og allerede her får seeren en følelse danskhed. Kort tid efter kommer der margueritter ind i billedet, og på et tidspunkt ligger de på det danske flag. Igen er der altså en gengivelse fra den trykte reklame og de to elementer har en stor betydning.
Side 5
Fødselsdato: Fag: Klasse/hold: Lokale-nr.: 05/02-1997 Dansk A 3.v 726
Side 5 af 6
Cirka et minut inde i reklamespottet bliver beskueren introduceret til det rum, som den trykte re-klame forstiller, og der bliver givet et nærbillede af de enkelte objekter, som har den betydning, der er nævnt i forbindelse med analysen af den trykte reklame. Til sidst bliver Georg Jensen logoet vist.
Den trykte reklame kan altså i stor stil perspektiveres til reklamespottet, da det er de samme ele-menter, der indgår. Endvidere er reklamefilmen bygget op efter Aida-modellen, på samme måde som den trykte reklame er.
Brandet fremtræder tydeligt i både den trykte reklame og i reklamespottet. Ved hjælp af de mange elementer der hver især har en symbolsk betydning, men peger på det samme brand, kan det kon-kluderes, at reklamen har en stærk gennemslagskræft. Dette skyldes også, at det er en veludført reklame, der ser ud til at have en meget stærk mission. Der bliver reklameret tydeligt for Georg Jensen, samtidig med at den sætter en masse tanker og interesser i gang hos beskueren.
Side 6
Fødselsdato: Fag: Klasse/hold: Lokale-nr.: 05/02-1997 Dansk A 3.v 726
Side 6 af 6
Bilag 1 – Det gyldne snit
Det gyldne snit er indtegnet efter bedste evne, og er beregnet ud fra at alle billedets længder er
målt i 3/8 dele, og så kan man tegne gitteret ved at forbinde punkterne.
Bilag 2 - Trekantskomposition
Se opgaven i originaldokumentet eller gå til tekstens begyndelse.
Materialet
Fuld skærmOpgaven åbner, når du ruller ned til den.