Idéhistorie i gymnasiet
Hvad faget kan, hvilke metoder det giver dig, og hvad du kan skrive en stor opgave om. Alt sammen hentet i fagets egen læreplan.
Af Emil Brandt Rex, gymnasielektor i dansk og historie
Fagets bidrag
Hvad idéhistorie kan
Idéhistorie gør noget andet end de tekniske og naturvidenskabelige fag: det løser ikke problemet, det viser, hvor problemet kommer fra. Vejledningen siger det lige ud, at de teknologiske og naturvidenskabelige fag typisk søger løsninger, mens idéhistorie “ofte bidrage til at belyse og uddybe problemstillinger”, så deres kompleksitet og historie træder frem. Konkret: bygger dit andet fag en teknisk løsning på madspild, kan idéhistorie afgøre, hvornår spild overhovedet blev noget, man kaldte et problem, hvilke produktionsformer der skabte det, og hvem der havde interesse i at kalde det sådan. Faget leverer den historiske og begrebslige kontekst, der enten gør den tekniske løsning meningsfuld eller afslører, at den løser det forkerte problem.
Faget udbydes på htx.
Metoder
Fagets metoder, og hvad de kan afgøre
Kildekritik
Afgør, hvor meget vægt et enkelt stykke materiale kan bære. Du bestemmer, hvem der har lavet kilden, til hvem, hvornår og med hvilket formål, og dermed hvad den kan bevise. En salgsbrochure for en dampmaskine fra 1890 er ikke bevis for, at maskinen virkede godt, men bevis for, hvad man dengang mente var værd at love en køber. Det er den samme skelnen, der afgør, om en teknologivirksomheds egen hjemmeside kan bruges som dokumentation i din SOP, eller kun som eksempel på markedsføring.
Begrebshistorie
Afgør, hvornår et ord skiftede betydning, og hvad skiftet gjorde ved menneskers handlinger. “Fremskridt” betød ikke det samme i 1780 som i dag, og den forskel forklarer, hvorfor de samme maskiner blev hyldet dengang og bliver kritiseret nu. Metoden er stærk i en SOP, fordi den kan vise, at et nøgleord i din problemstilling, for eksempel “bæredygtighed”, “intelligens” eller “sikkerhed”, ikke er en fast størrelse, men et begreb med en historie og en interesse bag sig.
Diskursanalyse og kontekstualisme
Afgør, hvad der overhovedet kunne siges i en bestemt tid, og hvem der havde ret til at sige det. I stedet for at spørge, om en tænker havde ret, placerer du teksten i den samtale, den svarede på. Det afgør for eksempel, om Galileis bog er et angreb på kirken eller et indlæg i en faglig strid mellem astronomer, og det er to helt forskellige svar på den samme opgave.
Historiebrug
Afgør, hvem der bruger fortiden lige nu, og til hvad. Spørgsmålet er ikke, hvad der skete i 1864, men hvorfor 1864 bliver hentet frem igen i en tv-serie i 2014, og hvilken nutidig strid det indgår i. Metoden gør museer, mindesmærker, film, computerspil og reklamer til brugbart materiale, og den er ofte den letteste vej til at få en nutidig vinkel ind i en opgave om et gammelt emne.
Teknologimodellen med fire elementer
Afgør, hvad der egentlig ændrede sig, når en teknologi bliver afløst af en anden. Du deler teknologien op i teknik, viden, organisation og produkt og ser efter, hvilke af de fire dele der flyttede sig. Ofte er teknikken næsten den samme, mens organisationen er ny, og så er din konklusion en anden, end hvis du bare skrev, at “teknologien blev bedre”. Modellen giver dig et fælles sammenligningsgrundlag på tværs af århundreder og kulturer.
Social Construction of Technology (SCOT) og aktør-netværksteori (ANT)
Afgør, hvilke grupper af mennesker der formede en teknologis udseende og brug. Metoden slår benene væk under forklaringen “den bedste løsning vandt” og tvinger dig til at navngive de grupper, der var uenige om, hvad “bedst” betød: producenter, brugere, myndigheder, forsikringsselskaber. Det er den analyse, dit teknologifag eller dit naturvidenskabelige fag ikke leverer, fordi de arbejder inde i den færdige løsning.
Large Technological Systems (LTS)
Afgør, om det, du undersøger, er en enkelt genstand eller et helt system med træghed. Et elnet, et kloaknet eller et jernbanenet kan ikke skiftes ud stykke for stykke, fordi master, love, vaner, uddannelser og virksomheder hænger sammen. Det forklarer, hvorfor en teknisk set bedre løsning kan blive liggende ubrugt i årtier, og det er tit det stærkeste svar i en SOP om grøn omstilling eller energiforsyning.
Emner, der virker
Områder, der virker i en stor opgave
- Holocaust og andre folkedrab. Det står som selvstændigt punkt i kernestoffet, så din lærer har materiale, forløb og faglig sikkerhed på området. Du kan enten sammenligne Holocaust med folkedrabene i Rwanda eller Cambodja, eller bruge historiebrug og undersøge museer, mindesmærker og benægtelse. Vær opmærksom på, at læreplanen kræver, at både Holocaust og mindst ét andet folkedrab indgår.
- Den videnskabelige revolution og verdensbilledets skifte. Her mødes fagets tre ben tydeligst: nye instrumenter som teleskopet og mikroskopet, nye idéer om, hvad sand viden er, og en strid, der ændrede hele samfundets syn på autoritet. Vejledningen bruger selv Galileis “Dialog om de to store verdenssystemer” fra 1632 som eksempel på en kilde. Det er også det emne, hvor et samarbejde med fysik A giver mest, fordi du kan vise, at der fandtes gode argumenter på begge sider.
- Industrialisering, taylorisme og arbejdets historie. Kernestoffet nævner natur, teknologi og produktion, og her kan du sammenligne dampmaskine, samlebånd og algoritmestyret lagerarbejde med den samme model. Vejledningen peger på taylorismen og McDonaldiseringen som eksempler på, at en måde at organisere arbejde på spredes globalt. Arbejdsmiljø er samtidig et af studieområdets nøgleområder, så emnet passer også til dansk-idéhistorieopgaven.
- Klima, energi og menneskets forhold til naturen. Vejledningen kalder selv klimakrisen en nøgleproblemstilling, hvor mange af fagets perspektiver kan bringes i spil på én gang: naturopfattelser, etiske dilemmaer, videnskab og konkret teknologibrug. LTS-metoden er stærk her, fordi den forklarer, hvorfor et energisystem ikke bare kan skiftes ud. Emnet kobler let til kemi A, fysik A eller teknologi A.
- Kunstig intelligens, data og overvågning. Emnet er nyt, men fagets greb er gamle: hvem definerer intelligens, hvem ejer data, og hvilke grupper former systemet. Vejledningen nævner selv dataovervågning og “vores webhistorik som den nye valuta” med henvisning til Zuboffs overvågningskapitalisme. Husk, at du ikke må bruge kunstig intelligens til at skrive opgaven, selv om den handler om kunstig intelligens.
- Medier og magt fra Gutenberg til Google. Vejledningen bruger præcis denne temaramme som eksempel på et godt samarbejde mellem dansk og idéhistorie. Du kan følge én funktion, spredning af tekst, gennem bogtryk, avis, radio og feed, og bruge teknologimodellen til at vise, at teknikken skifter, mens magten over udvælgelsen består. Det giver både en historisk linje og en nutidig diskussion.
- Bioteknologi, bioetik og transhumanisme. Vejledningen peger direkte på, at faget kan beskæftige sig indgående med bioetik og transhumanisme i en studieretning med bioteknologi og matematik. Idéhistorie kan afgøre, hvornår grænsen mellem at helbrede og at forbedre mennesket blev flyttet, og hvilke forestillinger om det normale menneske der ligger bag. Det er en oplagt SOP med bioteknologi A.
- Kolonihistorie, global teknologispredning og national identitet. Læreplanen kræver, at du kan sammenligne idéer og teknologi på tværs af kulturer fra det lokale til det globale, og det er svært at gøre uden et kolonialt eller globalt emne. Vejledningen nævner både dansk kolonihistorie og dens betydning for nutidige politiske kampe, og eksemplet med nederlaget i 1864, opdyrkningen af heden og jernbanenettet. Emnet giver dig sammenligning og historiebrug i samme opgave.
Fælder
Det, der oftest går galt
Opgaven bliver en tidslinje
Opgaven bliver en tidslinje. Du fortæller, hvad der skete fra oldtiden til i dag, i rigtig rækkefølge og uden fejl, men uden at undersøge noget. Læreren kan ikke give høj karakter for en korrekt fortælling, fordi bedømmelsen sker på de faglige mål, og de handler om at analysere, sammenligne og diskutere. Skriv din problemstilling som et spørgsmål, der kan besvares forkert. “Hvordan udviklede bilen sig?” kan ikke. “Hvorfor blev elbilen opgivet omkring 1920, når teknikken fandtes?” kan. Læg det redegørende ned i research og afgrænsning, som vejledningen anbefaler, og brug pladsen på analyse og diskussion.
Idéhistorie sættes til at løse problemet
Idéhistorie sættes til at løse problemet. Du lader idéhistorie foreslå en løsning, for eksempel et bedre design eller en ny lov, og så gør faget det samme som dit andet fag, bare dårligere og uden tal. Så forsvinder det, faget kunne bidrage med. Del arbejdet: det andet fag svarer på, hvad der kan lade sig gøre, idéhistorie svarer på, hvorfor vi overhovedet ser det som et problem, og hvad der har spærret for løsningen før. Vejledningen formulerer det som, at idéhistorie belyser og uddyber problemstillingen, så man bedre kan se, “hvilke tekniske løsninger det er meningsfuldt at udarbejde”.
Det andet fag opfylder ikke SOP-kravet
Det andet fag opfylder ikke SOP-kravet. Idéhistorie B er hverken på A-niveau eller et studieretningsfag, og derfor skal det andet fag i studieområdeprojektet være begge dele på én gang. Vælger du et fag, der kun er det ene, kan kombinationen blive afvist, efter du har valgt emne. Vejledningen skriver: “Idéhistorie B kan indgå i studieområdeprojektet, hvis det andet fag både er et studieretningsfag og på A-niveau.” Tjek på din studieretningsoversigt, at faget står som studieretningsfag og er på A, og få din vejleder til at bekræfte kombinationen skriftligt, før du går i gang.
Teknologien forklarer sig selv
Teknologien forklarer sig selv. Du skriver, at teknologien blev bedre, at udviklingen gik fremad, eller at opfindelsen ændrede samfundet. Det er teknologisk determinisme, og det er præcis den forklaring, faget er sat i verden for at pille fra hinanden. Navngiv mindst to grupper, der var uenige om, hvad “bedre” betød, og hvad de hver især ville have. Brug SCOT eller aktør-netværksteori, eller opstil konkurrerende forklaringer, som vejledningen gør med antikkens dampmaskine: en økonomisk, en kulturel og en teknisk forklaring, og vurder så hvilken der holder.
Metoden nævnes, men bruges ikke
Metoden nævnes, men bruges ikke. Du skriver i indledningen, at du anvender begrebshistorie, og bruger den så aldrig igen. Det tæller ikke, fordi metoden skal kunne ses i selve analysen. Læreplanen har et selvstændigt fagligt mål om at “demonstrere viden om fagets identitet og metoder”, og det vejer ekstra, når faget indgår i samspil med andre fag. Vis metoden i arbejde: hvis du bruger begrebshistorie, så find ordet i mindst to kilder fra forskellige årtier og skriv, hvad der ændrede sig imellem dem.
Du genbruger dansk-idéhistorieopgaven
Du genbruger dansk-idéhistorieopgaven. Emnet fra 2. år ligger lige for, og teksten er allerede rettet, så det virker som en genvej til SOP. Det er ikke tilladt, og det koster på fordybelsen. Vejledningen kræver, at der i SOP indgår “nye faglige vinkler, nyt materiale eller nyt fagligt område”, og at afsnit fra tidligere afleverede og rettede besvarelser ikke må genbruges. Behold gerne temaet, men skift kilder, periode eller metode, og skriv i din problemstilling, hvad det nye er.
Fagkombinationer
Fag, idéhistorie spiller godt sammen med
Teknologi A
Den kombination, læreplanen selv peger på, når den lægger “særligt vægt på samspil med de teknologiske fag”. Teknologi udvikler og tester en løsning, idéhistorie undersøger, hvornår behovet opstod, hvilke løsninger man tidligere forkastede og hvorfor. Teknologimodellen med teknik, viden, organisation og produkt kan bruges i begge fag, så analysen hænger sammen i stedet for at ligge i to adskilte halvdele.
Bioteknologi A
Vejledningen nævner direkte bioetik og transhumanisme som oplagt indhold i en studieretning med bioteknologi. Bioteknologi kan redegøre for, hvad et indgreb teknisk gør ved en organisme, mens idéhistorie kan afgøre, hvornår grænsen mellem at helbrede og at forbedre blev flyttet, og hvilke forestillinger om det normale menneske der ligger bag. Emner som genterapi, planteforædling og fosterdiagnostik har både målbare data og en lang idéhistorie.
Fysik A
Fysik regner på det, idéhistorie undersøger striden om det. Verdensbilledets skifte i 1600-tallet, energibegrebets opkomst i 1800-tallet og atombomben er alle emner, hvor der findes både beregninger og en veldokumenteret idékamp. Vejledningen bruger selv astronomien i 1500- og 1600-tallet som eksempel på, at idéhistorie kan vise, at der fandtes gode naturvidenskabelige argumenter på begge sider.
Matematik A
Matematik er ikke kun et regneværktøj i opgaven, men kan være selve genstanden: tallets, sandsynlighedens eller statistikkens historie. Idéhistorie kan afgøre, hvornår man begyndte at styre samfund efter tal, og hvad det gjorde ved synet på mennesker, mens matematik A leverer den præcise redegørelse for metoden. Det giver en opgave, hvor de to fag undersøger det samme, i stedet for at skiftes til at tale.
Kommunikation/it A
Kommunikation/it kan analysere det konkrete produkt, en grænseflade, en kampagne, en algoritmes udvælgelse, mens idéhistorie kan følge magten over udvælgelsen tilbage gennem bogtryk, avis og radio. Vejledningen bruger selv temarammen “Medier og magt, fra Gutenberg til Google”. Overvågning, opmærksomhedsøkonomi og misinformation er emner, hvor begge fag har rigtigt materiale.
Dansk A
Det er fagets faste makker i dansk-idéhistorieopgaven på 2. år, som er en obligatorisk del af studieområdet og din generalprøve på SOP. Dansk analyserer teksterne, idéhistorie leverer de sociale, videnskabelige og teknologiske sammenhænge, teksterne indgik i, for eksempel i overgangen fra romantik til det moderne gennembrud. Vær dog opmærksom på, at dansk A ikke er et studieretningsfag, så kombinationen normalt ikke kan bruges i selve SOP.
Materialet, faget kan levere
Faget arbejder med et bredt kildebegreb, og det er en fordel, fordi du sjældent mangler materiale. Vejledningen nævner samtidige beskrivelser, biografier, tal og statistik, blade, film, skønlitteratur og plakater, og desuden artefakter som maskiner, skibe, tog, tøj, bygninger og arkæologiske levn. Det betyder, at en patenttegning, en brugsanvisning, en reklamefilm, en fabriksbygning, et museums opstilling eller et computerspil alle kan være empiri, hvis du behandler dem kildekritisk. Læreplanen kræver desuden, at der indgår materiale på engelsk, og når det er muligt på andre fremmedsprog, så engelsksprogede kilder er ikke bare tilladte, de er forventede. Ekskursioner og egen indsamling tæller også: et museumsbesøg, en samling, et mindesmærke eller en virksomhed kan bruges som materiale. Faget leverer derimod ikke egne målinger, forsøg eller spørgeskemadata, så tal og eksperimenter skal komme fra dit andet fag eller fra en navngiven undersøgelse, du forholder dig kritisk til.
Vigtigst af alt: idéhistorie kan ikke indgå i SRP, SRO eller SSO, for de opgavetyper findes ikke på htx. SRP og SRO hører til stx, SSO til hf. På htx hedder den store opgave i 3.g studieområdeprojektet (SOP), og på 2. år skriver du dansk-idéhistorieopgaven, som er en obligatorisk flerfaglig opgave mellem dansk og idéhistorie og din forberedelse til SOP. Idéhistorie B er obligatorisk for alle htx-elever, normeret til 150 timer, og faget er ifølge vejledningen “særegent for det tekniske gymnasium (htx)”. Til SOP gælder den skarpe regel, at det andet fag både skal være et studieretningsfag og på A-niveau, fordi idéhistorie selv er hverken det ene eller det andet. I selve faget skriver du et afsluttende projekt på ca. seks sider alene, ni sider for to og tolv sider for tre, udarbejdet i undervisningen inden for ca. ti undervisningstimer, og det projekt er både en del af din årskarakter og grundlaget for den mundtlige prøve. Prøven varer ca. 30 minutter uden forberedelsestid, du præsenterer i højst 10 minutter, og eksaminator har på forhånd forberedt to supplerende spørgsmål. Der må ikke bruges kunstig intelligens til det afsluttende projekt eller til andre produkter, der danner grundlag for en prøve, det regnes som snyd. Der er ikke afsat selvstændig fordybelsestid til faget, så skriftligt arbejde ligger typisk i timerne. Ud over de metoder, der er nævnt ovenfor, opstiller vejledningen også mentalitetshistorie og aktør/struktur samt filosofisk orienteret idéhistorie med eksistentialisme, fænomenologi, hermeneutik og strukturalisme.
Skal du skrive en stor opgave i idéhistorie?
Så står metoderne, emneområderne og fælderne samlet for netop din opgavetype: SOP i idéhistorie.
Hænger sammen med
Fagets sider på Studiekompasset
Om forfatteren
Siden her er skrevet af Emil Brandt Rex, gymnasielektor i dansk og historie. Alt på Studiekompasset bygger på fagenes læreplaner og vejledninger, og hver side har sine kilder stående nederst. Finder du en fejl, så skriv til mig, og den bliver rettet.
Næste skridt
Find alt om faget og om alt andet på ét sted, og filtrér efter din uddannelse.