Malerier fra det moderne gennembrud: værker, kendetegn og analyse

Fra 1870 til omkring 1900 malede danske kunstnere det liv, de så omkring sig: en familie sat på gaden i sneen, en landarbejder, der falder om på marken, fiskere, der følger redningsbåden gennem de snedækkede klitter. Her får du tolv værker med faktaboks, periodens kendetegn, kvinderne på og bag lærredet og en metode, så du kan analysere et maleri og bruge det i en perspektivering.

Af Emil Brandt Rex, gymnasielektor i dansk og historie· Sidst opdateret 13. oktober 2026

Kort fortalt

Hvad kendetegner malerierne fra det moderne gennembrud?

Malerierne fra det moderne gennembrud, ca. 1870 til 1900, viser samtiden, som den så ud: fattige familier i byen, landarbejdere, fabrikker, havne og fiskere. Malerne arbejdede realistisk og naturalistisk, ofte efter model og i det fri, og nogle tog impressionismens lys og fotografiets beskæring med. Mange billeder sætter et problem under debat, ligesom periodens litteratur, men lader dig selv se uretten. To spor er værd at kende: socialrealisterne som Erik Henningsen og H.A. Brendekilde og skagensmalerne som P.S. Krøyer og Anna og Michael Ancher.

Se de tolv malerier
Analysér et maleri
Prøv selv

På denne side

Perioden

Fra bogen til lærredet

Det moderne gennembrud begyndte i litteraturen. Da Georg Brandes i 1871 holdt sine forelæsninger på Københavns Universitet, krævede han en litteratur, der satte samfundets problemer under debat. Flere malere tog kravet med op på lærredet. Fra 1870 til 1900 malede de det moderne liv i realisme, naturalisme og impressionisme, og de valgte nye motiver: arbejdet på fabrikken og marken, fattigdommen i byen og hverdagen i hjemmet.

Bag billederne ligger de samme forandringer, som du kender fra romanerne og novellerne. Folk flyttede fra land til by, fabrikkerne voksede, arbejderne boede fattigt og tæt, og på landet blev afstanden større mellem dem, der ejede jorden, og dem, der arbejdede på den. Malerne solgte for det meste til borgerskabet, men de satte arbejdernes og landarbejdernes kår til debat.

Til dansk A er det værd at vide, at læreplanen fra 2026 nævner naturalismen i kernestoffet og beder dig analysere, fortolke og perspektivere tekster “i alle medier”. Et maleri er en tekst i den forstand. Du analyserer det bare med billedets begreber og ikke med litteraturens.

Kendetegn

Kendetegn: sådan kender du et maleri fra perioden

Hverdagen er motivet

Malerne fandt nye motiver i det, de kunne se omkring sig: gaden, marken, værkstedet, køkkenet og stranden. Arbejdet fylder meget. Jernbanevogteren, metalarbejderen og glaspusteren blev motiver.

Du står i øjenhøjde

Personerne er malet tæt på og i din højde, så du står på gaden eller på marken som et vidne, der ikke kan se væk. I “Sat ud” står du få meter fra familiens dyner i sneen.

Stort format til små mennesker

“Udslidt” måler 207 x 270 cm, og “Sat ud” 158 x 220,5 cm. Det er formater, der fylder en museumsvæg, og de bruges her på en landarbejder og en udsat familie.

Lys og øjeblik

Flere malere arbejdede i det fri og med lysets skiften. Skagensmalerne var ikke impressionister i fransk forstand, men Anna Ancher og P.S. Krøyer lod sig påvirke af impressionisternes farver og lys.

Fotografiets blik

Nogle malere lånte fotografiets bratte beskæringer og nærbilleder. I “Sat ud” skærer billedets kant skomagerens skilt over, som var det et øjebliksbillede fra gaden.

Titlen tager stilling

Billedet kan være malet nøgternt, mens titlen siger, hvad maleren mener: “Udslidt”, “Forladt” og den latinske titel på “Barnemordet”, der kan oversættes “den højeste ret, den største uretfærdighed”.

De fleste kendetegn går igen i litteraturen. Den nøgterne fortæller, der lader læseren dømme, svarer til maleren, der viser scenen og overlader dommen til dig. Læs mere om kendetegnene i litteraturen, og brug dem som tjekliste, når du kobler et maleri til en tekst.

To spor

Socialrealisterne: uretten midt i billedet

Det ene spor er de malere, der stillede uretten midt i billedet. Erik Henningsen (1855-1930) gik på Kunstakademiet fra 1873 til 1877 og kom med i foreningen Bogstaveligheden, hvor realismens kunstnere og forfattere mødtes. Han malede arbejdsløse, børn og gamle i nød og kvinder og arbejdere uden rettigheder, men også københavnernes hverdag. Du kender ham måske uden at vide det: Han malede den svedende, tørstige mand, som Tuborg siden 1977 har brugt på etiketten til Store Tuborg.

H.A. Brendekilde (1857-1942) hed oprindelig Hans Andersen. Han voksede op i en husmandsfamilie på Fyn og tog i 1884 navn efter sin fødeby, Brændekilde. Hans “Udslidt” blev malet til verdensudstillingen i Paris i 1889, og han skar selv rammen. På Kunstakademiet blev han ven med L.A. Ring, der også malede landarbejdernes hårde liv. Henningsens bror Frants Henningsen og Edvard Petersen hører med i samme spor.

Sporet viser, at gennembruddet ikke kun handlede om byen. Brendekildes “Udslidt” og Rings “I høst” foregår på marken, og begge regnes til gennembruddets maleri. Bondelitteraturen og Fynboernes billeder fra landet kom først omkring 1900, som en reaktion på gennembruddet.

Skagensmalerne: fiskerne, lyset og fællesskabet

Det andet spor er kunstnerkolonien i Skagen. De første unge malere kom i begyndelsen af 1870’erne. De kendte hinanden fra Kunstakademiet og fandt i Skagen motiver til at male i det fri, skagboere, der ville stå model for få penge, og et fællesskab, der holdt dem fast. Blandt de første var Michael Ancher, Karl Madsen, Viggo Johansen og maleren og digteren Holger Drachmann, og i 1879 kom nordmanden Christian Krohg. Mødestedet var Brøndums Hotel, og datteren i huset, Anna Brøndum, blev maleren Anna Ancher. Hun er den eneste af skagensmalerne, der både blev født og voksede op i Skagen.

P.S. Krøyer kom første gang i 1882, og med ham kom festerne og fællesskabet med på lærredet. Skagensmalerne malede fiskerne og naturen, skagboernes hverdag og deres eget liv. Mange dyrkede friluftsmaleriet, og lyset blev selv et motiv.

En detalje, du kan bruge: Lyset betød meget for malerne, men ingen af dem angav det som grunden til, at de kom. Først i 1906 knyttede en journalist stedet til et særligt lys, der skulle være anderledes end i resten af landet.

Kvinderne på lærredet og bag staffeliet

Kvinderne var med på to måder. På lærredet ser du dem som ofre for tidens moral og fattigdom: den unge mor, der har dræbt sit nyfødte barn, i “Barnemordet”, moderen alene med to børn i “Forladt” og tre generationer af kvinder, der venter i sneen i “Sat ud”. Men du ser også den nye, selvstændige kvinde, fx i Bertha Wegmanns portræt af maleren Jeanna Bauck fra 1881.

Bag staffeliet var vejen lang. Kvinder kunne udstille på Charlottenborg, men de kunne ikke komme ind på Kunstakademiet, blandt andet fordi undervisningen krævede tegning efter en nøgen mandlig model. Med Dansk Kvindesamfund fra 1871 kom der pres på. Marie Luplau og Emilie Mundt drev en kunstskole for kvinder, fra 1886 i deres fælles hjem, og i 1888 fik Johanne Krebs oprettet en kunstskole for kvinder under Kunstakademiet. Først i 1908 blev den lagt sammen med mændenes skole.

Kvindernes vilkår var også et emne i sædelighedsfejden, den store debat om moral og seksualitet i 1880’erne. Den kan du læse om i kapitlet om køn, kirke og klasse, og en elevopgave om kvinder under det moderne gennembrud viser, hvordan kvindernes kår kan bruges i en DHO.

Galleriet

Galleriet: tolv malerier med faktaboks

Her er tolv værker, du kan bruge. Hvert panel har en faktaboks med teknik, mål og museum, en beskrivelse af det, du ser, det problem, billedet rejser, og en tekst eller et fag, det passer sammen med. Linkene fører til frie billeder i god opløsning på SMK Open og Wikimedia Commons.

Faktaboks: Olie på lærred, 158 x 220,5 cm. Statens Museum for Kunst, København. Se maleriet på SMK Open.

Det ser du: En vinterdag i Blågårdsgade på Nørrebro står en families ting i sneen: dyner og puder, en kommode, en stol, en balje med gryder og et indrammet billede. Til venstre venter tre generationer af kvinder: en gammel kone, en ung kvinde med rødt tørklæde og en lille pige. Til højre taler forsørgeren med en betjent, der holder et papir. To mænd fra gaden ser til.

Det sætter billedet under debat: Hvem hjælper en familie, der står på gaden midt om vinteren? Betjentens papir står over for familiens indbo: Loven er fulgt, men familien har intet sted at gå hen.

Brug det sammen med: Herman Bangs reportage “Fattigliv” (1880) om de fattige i Københavns baggårde, som du finder i kapitlet om køn, kirke og klasse.

Faktaboks: Olie på lærred, 78,5 x 117 cm. Den Hirschsprungske Samling, København. Se maleriet på Wikimedia Commons.

Det ser du: På en sandet vej i et hedelandskab graver to mænd, mens to embedsmænd i uniformskasket ser til, og den ene skriver i en protokol. Til højre står en ung kvinde med bøjet hoved. En mand holder hende i armen, og en hund trykker sig ind mod hende.

Det sætter billedet under debat: Kvinden har vist myndighederne, hvor hun har begravet sit nyfødte barn. Titlen kan oversættes “den højeste ret, den største uretfærdighed”: Loven er fulgt, men hvem bærer skylden, når en ugift kvinde står alene med et barn?

Brug det sammen med: “Forladt” nedenfor: to kvinder, der står alene i en nød, ingen hjælper dem ud af, og to titler, der tager stilling. Debatten om kvinder, sex og moral står i kapitlet om køn, kirke og klasse.

Faktaboks: Olie på lærred, 131,5 x 187 cm. Statens Museum for Kunst, København. Se maleriet på SMK Open.

Det ser du: Ved en byggeplads med et højt stillads af træ ligger en arbejder med forbundet hoved på en båre. En kvinde knæler og gemmer ansigtet i tæppet, en ældre mand lægger hånden på hendes skulder, og bag dem står en betjent og en mand i høj hat. Oppe på volden i baggrunden er der stadig folk i gang.

Det sætter billedet under debat: Hvem bærer risikoen ved arbejdet? Da billedet blev malet, havde Danmark endnu ingen lov om forsikring mod arbejdsulykker. Den første, Ulykkesforsikringsloven, kom i 1898.

Brug det sammen med: et historisk materiale om arbejdernes kår, fx i en DHO. Se, hvordan du bygger den op, på siden om dansk-historieopgaven.

Faktaboks: Olie på lærred, 189,3 x 100,8 cm. ARoS Aarhus Kunstmuseum. Se maleriet på Wikimedia Commons.

Det ser du: En ung mor står i fuld figur op ad en bar mur med en sovende baby i armene. En lille dreng holder fast i hendes forklæde, og begge ser direkte ud på dig. Forklædet er flænset. Billedet er næsten 1,9 meter højt, så moderen står omtrent i menneskestørrelse.

Det sætter billedet under debat: Titlens første ord siger, at hun er forladt. Anden halvdel taler til dig, der ser på: Hvem er vennerne i nøden?

Brug det sammen med: “Barnemordet” ovenfor. Begge billeder viser en mor, der står alene med ansvaret, men den ene titel anklager loven, og den anden appellerer til beskueren.

Faktaboks: Olie på lærred, 207 x 270 cm. Kunstmuseum Brandts, Odense. Se maleriet på Wikimedia Commons.

Det ser du: En gammel mand i træsko ligger på ryggen på en stenet mark, og en ung kvinde knæler ved ham og råber om hjælp ud af billedet. Små dynger af sten viser, at han har samlet sten fra marken. Den nærmeste gård ligger langt ude ved horisonten.

Det sætter billedet under debat: Arbejdet har slidt en mand op, og hjælpen er langt væk. Titlen er et ord, og det ord er dommen.

Brug det sammen med: Henrik Pontoppidans novelle “Nådsensbrød” (1887) om den gamle Stine, der slæbes på fattighuset: analysen af Nådsensbrød.

Faktaboks: Olie på lærred, 190,2 x 154,2 cm. Statens Museum for Kunst, København (deponeret). Se maleriet på SMK Open.

Det ser du: En mand i blå skjorte mejer korn med le i en gul mark. Skjorten er slidt i hul, og han fylder næsten hele det høje billede. Horisonten er flad, og en gård ligger langt ude til venstre.

Det sætter billedet under debat: Ring gør hverken arbejdet idyllisk eller dramatisk. Modellen er hans egen bror, og Ring viser ham midt i bevægelsen, en slidt skjorte og en mark, der fortsætter helt ud til horisonten.

Brug det sammen med: “Udslidt” ovenfor. Samme land og samme slags arbejde, men to måder at vise det på: øjeblikket, hvor det går galt, og hverdagen, der bare fortsætter.

Faktaboks: Olie på lærred, 135,6 x 216 cm. ARoS Aarhus Kunstmuseum. Se maleriet på Wikimedia Commons.

Det ser du: På kajen i København venter udvandrere mellem kufferter og bylter, mens damperen ligger klar bag dem. En lille pige holder en appelsin, og en kvinde sælger frugt fra kurve. Til højre lægger en ældre herre hånden på skulderen af en ung mand i lang frakke, mens en kvinde bag dem tørrer øjnene.

Det sætter billedet under debat: Hvorfor forlader man sit land? Billedet viser både dem, der rejser, og dem, der bliver tilbage.

Brug det sammen med: historiefaget. Tal og baggrund om udvandringen til Amerika står i kapitlet om perioden kort fortalt.

Faktaboks: Olie på lærred, 144 x 194 cm. Statens Museum for Kunst, København. Se maleriet på SMK Open.

Det ser du: En høj hal med jernbjælker og glastag. En kran løfter en støbeske, og det flydende jern lyser orange op i røgen. Arbejderne står i grupper om metallet, og midt imellem dem leder en mand i høj hat arbejdet. Til venstre arbejder to mænd ved et stort tandhjul.

Det sætter billedet under debat: Krøyer malede billedet på bestilling fra Burmeister & Wain selv. Det glødende jern og hallens bjælker fylder mere end arbejdernes slid. Da billedet blev udstillet i 1885, roste avisen Social-Demokraten motivet, og en konservativ anmelder kaldte det et “Skønhedsmonument” over den industrielle tid.

Brug det sammen med: kildekritik. Spørg, hvem der betalte, før du spørger, hvad billedet siger om arbejdernes kår. En elevopgave i biblioteket, DHO om arbejderbevægelsen, bruger netop dette maleri som kilde. Læs den, og overvej selv: Kan et billede, fabrikken har bestilt, bære en påstand om dårlige arbejdsvilkår? Baggrunden står på siden om industrialiseringen.

Faktaboks: Olie på lærred, 171 x 221 cm. Statens Museum for Kunst, København. Se maleriet på SMK Open.

Det ser du: Heste trækker en redningsbåd gennem snedækkede klitter mod havet, hvor et skib ligger ude i horisonten. Fiskere i sydvest og olietøj går tæt sammen. En råber med hænderne for munden, en anden bærer en skovl, og du går midt i flokken.

Det sætter billedet under debat: Heltene er almindelige fiskere, og havet er både levebrødet og faren. Fællesskabet er selve motivet.

Brug det sammen med: Henrik Pontoppidans novelle “En Fiskerrede”. En elevopgave i opgavebiblioteket, En fiskerrede, sætter de to over for hinanden: Ancher beundrer fiskernes indsats, mens Pontoppidan ser langt mere kritisk på redningsvæsenet. Læs den, og se, hvordan et maleri og en novelle kan give to svar på samme spørgsmål.

Faktaboks: Olie på lærred, 134,5 x 165,5 cm. Göteborgs konstmuseum, Sverige. Se maleriet på Wikimedia Commons.

Det ser du: Under træerne i en have rejser mændene sig og skåler, mens kvinderne sidder ved bordet. Sollyset falder i pletter gennem løvet ned på dugen, glassene og kjolerne.

Det sætter billedet under debat: Kunstnerkolonien fejrer sig selv. Læg mærke til, hvem der står, og hvem der sidder.

Brug det sammen med: Wegmanns portræt af Jeanna Bauck nedenfor, hvor en kvindelig maler sidder alene i et atelier med paletten ved siden af sig.

Faktaboks: Olie på lærred, 87,7 x 68,5 cm. Den Hirschsprungske Samling, København. Se maleriet på Wikimedia Commons.

Det ser du: En pige i rød nederdel står med ryggen til og arbejder ved vinduet. Lyset falder gennem et tyndt gardin, døren står åben til højre, og kål, gulerødder og fisk ligger på en bænk.

Det sætter billedet under debat: Intet drama. Lyset og det almindelige arbejde er motivet, og du ser aldrig pigens ansigt.

Brug det sammen med: Herman Bangs “Ved Vejen” (1886), hvor Katinkas stille liv ved stationen også fortælles gennem det, man ser: analysen af Ved Vejen.

Faktaboks: Olie på lærred, 106 x 85 cm. Nationalmuseum, Stockholm. Se maleriet på Wikimedia Commons.

Det ser du: Maleren Jeanna Bauck sidder afslappet på kanten af et bord i et atelier med en skitsebog under armen. Ved siden af hende ligger paletten og penslerne, og hun ser smilende direkte på dig.

Det sætter billedet under debat: En kvinde, der arbejder som kunstner, malet af en anden kvindelig kunstner i en tid, hvor kvinder ikke kunne komme ind på Kunstakademiet.

Brug det sammen med: Henrik Ibsens “Et dukkehjem” (1879), hvor Nora til sidst går ud ad døren: analysen af Et dukkehjem. Bauck har allerede fundet sit eget arbejde.

Metode

Sådan analyserer du et maleri fra perioden

1. Motivet

Beskriv, hvad du ser, før du tolker: personer, ting, sted, årstid og tid på dagen. Tag de små ting med. Et indrammet billede i sneen siger noget om en familie, der har mistet sit hjem.

2. Linjer og komposition

Hvilke linjer fører øjet gennem billedet? Hvad står i midten, og hvad står i kanten? Skal du måle på kompositionen, så brug skabelonen på siden om det gyldne snit.

3. Farver og lys

Er farverne kolde eller varme, dæmpede eller klare? Hvor kommer lyset fra, og hvad rammer det? Én stærk farve i et gråt billede trækker øjet.

4. Udsnit og perspektiv

Hvor står du? I øjenhøjde, ovenfra eller nedefra? Er billedet beskåret, så noget skæres over af kanten? Og hvor tæt er du på personerne?

5. Kommunikationen

Hvem malede billedet, hvornår, og til hvem? Var det bestilt, malet til en udstilling eller solgt til en samler? Læg mærke til, om titlen tager stilling. Kunstnerens liv kommer her, ikke først.

6. Perioden og perspektivet

Forbind til sidst billedet med periodens problemer og med en tekst. Hvilket problem sætter billedet under debat, og hvordan viser en forfatter fra samme tid det samme?

Begreberne kommunikationsforhold, motiv, udsnit, perspektiv, farver og linjeføring er dem, vejledningen til dansk A selv nævner for billeder. Rækkefølgen følger guiden til billedanalyse: Du beskriver først og tager konteksten bagefter. Dér finder du hele metoden i syv trin med et gennemført eksempel.

Eksempel

Eksempel: Sat ud analyseret trin for trin

Motivet. En familie er sat på gaden i Blågårdsgade på Nørrebro en vinterdag. Indboet står i sneen, de tre kvinder venter, og forsørgeren taler med en betjent. Blandt tingene står et indrammet billede, og netop den detalje viser, at det er et hjem, der er blevet tømt ud på fortovet.

Linjer og komposition. Indboet står i midten som en bunke, kvinderne til venstre og forsørgeren og betjenten til højre. Billedet er delt i dem, der venter, og dem, der forhandler, og tingene står imellem.

Farver og lys. Sneen og den grå himmel giver kolde farver. Det røde tørklæde er den stærkeste farve, og den sidder på den unge kvinde, der ser over mod forsørgeren og betjenten.

Udsnit og perspektiv. Du står i øjenhøjde, få meter fra familien. Den gamle kvinde ser ud af billedet, næsten mod dig, mens forsørgeren vender ryggen til. Højre kant skærer skomagerens skilt over, så billedet virker som et øjeblik fra en almindelig gade.

Kommunikationen. Erik Henningsen malede “Sat ud” i 1892 og udstillede det samme år på Charlottenborgs forårsudstilling, hvor Den Kongelige Malerisamling, i dag SMK, købte det. Henningsen var selv grosserersøn, og hans publikum var borgerskabet. SMK læser derfor billedet som en appel til medfølelse, ikke til oprør. Titlen er kort og saglig, men den siger det hele: Nogen er blevet sat ud.

Perioden og perspektivet. Billedet sætter fattigdommen i byen under debat, ligesom Bangs “Fattigliv” gjorde i avisen tolv år før. Begge viser de fattige tæt på og lader læseren og beskueren selv tage stilling.

Prøv selv

Prøv selv: Udslidt med mindre hjælp

Nu er det din tur, med mindre hjælp. Åbn Udslidt på Wikimedia Commons, og skriv en analyse på seks til otte sætninger med de seks trin ovenfor. Brug mindst ét fagbegreb i hver sætning.

Gå i tre skridt: Skriv først motivet, så farver, udsnit og perspektiv og til sidst perioden. Åbn kun hjælpen, hvis du sidder fast, og se vores bud, når du har skrevet dit eget. Bagefter vælger du selv et maleri fra galleriet og et tekstpar fra listen nedenfor, nu helt uden hjælp.

Motivet: Hvem ligger, og hvem knæler? Hvad har manden på fødderne? Hvad ligger der i små dynger på marken?

Farver og lys: Hvor er den stærkeste farve? Er himlen lys eller mørk?

Udsnit og perspektiv: Hvor stor en del af billedet fylder marken? Hvor ligger horisonten, og hvad ligger ude ved den?

Perioden: Hvilket ord i titlen bærer dommen? Hvilken tekst fra perioden handler om de gamle fattige på landet?

Motivet: En gammel landarbejder i træsko er faldet om på en stenet mark, og en ung kvinde knæler ved ham og råber om hjælp. Stendyngerne viser, at han har samlet sten, et tungt og ensformigt arbejde.

Farver og lys: Jordfarverne dominerer, og himlen er kun en smal, lys stribe øverst. Kvindens røde ærmer er den stærkeste farve og fører øjet hen til de to mennesker midt på den store, tomme flade.

Udsnit og perspektiv: Marken fylder næsten hele billedet, og horisonten ligger højt. Ude ved den ligger en gård, så hjælpen er synlig, men langt væk. Kvinden råber ud af billedet, mod nogen, vi ikke ser.

Perioden: Titlen “Udslidt” er dommen: Det er arbejdet, der har gjort det. Billedet kan kobles til Pontoppidans “Nådsensbrød” (1887), hvor en gammel kvinde ender på fattighuset.

Tjek din egen analyse: Har du et fagbegreb i hver sætning? Beskriver du, før du tolker? Kobler du til sidst til en tekst eller et problem fra perioden? Er svaret ja alle tre gange, kan du bruge analysen i en perspektivering.

Tekstpar

Malerier og tekster: par til perspektiveringen

“Sat ud” og “Fattigliv”

Henningsens maleri fra 1892 og Herman Bangs reportage fra 1880. Spørg: Hvordan viser et billede og en reportage de fattige i København?

“Udslidt” og “Nådsensbrød”

Brendekildes maleri fra 1889 og Pontoppidans novelle fra 1887. Spørg: Hvem hjælper de gamle fattige på landet?

“Barnemordet” og sædelighedsfejden

Henningsens maleri fra 1886 og 1880’ernes debat om moral. Spørg: Hvem bærer skylden, når en ugift kvinde står alene?

“Pigen i køkkenet” og “Ved Vejen”

Anna Anchers maleri fra 1883-86 og Herman Bangs roman fra 1886. Spørg: Hvordan fortæller man et liv gennem det, man ser?

Jeanna Bauck og “Et dukkehjem”

Bertha Wegmanns portræt fra 1881 og Ibsens drama fra 1879. Spørg: Hvad vil det sige at være en selvstændig kvinde i 1880’erne?

Jernstøberiet og en historisk kilde

Krøyers bestilte maleri fra 1885 og fx et fabriksreglement. Spørg: Hvem har bestilt billedet, og hvad betyder det for det, det siger?

Et maleri er et godt valg til perspektiveringen, fordi det viser, at periodens problemer også fandtes uden for bøgerne. Til eksamen er det oplagt at sætte to værker fra samme bydel eller samme tema over for hinanden, som i kapitlet om det moderne gennembrud til eksamen.

Perioderne

Før og efter: fra guldalderen til Fynboerne

Før gennembruddet malede guldalderens malere et Danmark i ro: harmoniske landskaber, stille byer og en natur med plads til eftertanke. Gennembruddets malere viser det samme land, men nu med mennesker i nød. Hvordan romantikken så verden, kan du læse om i kompendiet om romantikken.

Gennembruddet ændrede også, hvor kunsten blev lært og vist. I 1882 kom Kunstnernes Frie Studieskoler som et alternativ til Kunstakademiet, og fra 1891 kunne kunstnerne i Den Frie Udstilling vise deres værker uden at skulle godkendes af en udstillingskomité.

Omkring 1900 kom modreaktionen. Fynboerne dannede kunstnerkolonier i Faaborg og siden Kerteminde og malede livet på landet, mens symbolisterne vendte blikket fra den ydre til den indre virkelighed. Hvordan perioden hænger sammen med tiden før og efter, står i kapitlet om før og efter.

Til prøven og i timen

Til prøven og i timen: det, du gør, siger og viser

Gør

  1. Beskriv motivet, før du tolker, og tag de små ting med.
  2. Brug billedets egne begreber: udsnit, perspektiv, farver og linjeføring.
  3. Forbind maleriet med et problem fra perioden og med en tekst.
  4. Tjek kommunikationen: hvem malede, for hvem, og hvad siger titlen?

Sig

  • “Henningsen placerer beskueren i øjenhøjde, så vi står på gaden som vidner til [handlingen].”
  • “Den eneste stærke farve er [farven], og den trækker øjet hen til [person].”
  • “Ligesom [tekst] sætter maleriet [problem] under debat, men det viser det uden ord.”

Vis

  • Mindst én detalje fra billedet, der bærer din tolkning, fx et skilt, en genstand eller et blik.
  • Faktaboksen: maler, år, teknik, mål og museum, så læseren kan finde værket.
  • Et eksempel på en tekst fra perioden, der viser det samme problem.

Til årskarakteren: Brug de samme greb, når du holder oplæg i timen eller skriver en aflevering med et billede, for årskarakteren gives på de samme faglige mål som prøven.

Bygger på Læreplan for dansk A, stx, 2026, faglige mål og kernestof og Vejledning til dansk A, stx, 2024, analyse af visuelle virkemidler.

Hurtigt opslag

Begreberne samlet

Realisme
Betyder: Virkeligheden gengivet, som den ser ud
Husk: Hverdag, ikke helte
Naturalisme
Betyder: Realisme, hvor mennesket ses som formet af miljø og arv
Husk: Ofte de fattige
Impressionisme
Betyder: Lyset og øjebliksindtrykket som motiv
Husk: Påvirkede Krøyer og Anna Ancher
Friluftsmaleri
Betyder: At male udenfor foran motivet
Husk: Skagensmalerne
Motiv
Betyder: Det, billedet forestiller
Husk: Beskriv før du tolker
Udsnit
Betyder: Den del af virkeligheden, rammen viser
Husk: Hvad skæres fra?
Perspektiv
Betyder: Hvorfra du ser motivet
Husk: Øjenhøjde, fugl, frø
Komposition
Betyder: Hvordan billedet er bygget op
Husk: Midte, kanter, linjer
Kunstnerkoloni
Betyder: Kunstnere, der bor og arbejder sammen et sted
Husk: Skagen, Faaborg
Faktaboks
Betyder: Maler, år, teknik, mål og museum
Husk: Med i opgaven

Klik og se

Test dig selv

Vælg den rigtige sætning. Du får svaret med det samme.

Hvilken er rigtig?

Hvilken er rigtig?

Hvilken er rigtig?

Hvilken er rigtig?

Hvilken er rigtig?

Spørgsmål og svar

Lex’ oversigt over periodens værker nævner fx Erik Henningsens “Sat ud” (1892) og “Barnemordet” (1886), H.A. Brendekildes “Udslidt” (1889), L.A. Rings “I høst” (1885), P.S. Krøyers “Fra Burmeister & Wains jernstøberi” (1885) og Michael Anchers “Redningsbåden køres gennem klitterne” (1883). Galleriet her har dem alle og seks til, blandt andre “En såret arbejder” og “Udvandrere på Larsens Plads”.

De viser hverdagen og det moderne liv realistisk, ofte i stort format og i øjenhøjde. Mange sætter et samfundsproblem under debat som fattigdom, arbejdsulykker eller ugifte mødres kår, og titlen tager tit stilling, mens billedet selv er malet nøgternt.

Ja. Skagensmalerne regnes til det moderne gennembrud i dansk kunst. De malede fiskerne, naturen og deres eget liv i Skagen fra 1870’erne, mange af dem i det fri.

Fx Anna Ancher, Bertha Wegmann, Marie Krøyer, Emilie Mundt, Marie Luplau og Johanne Krebs. Kvinder kunne ikke komme på Kunstakademiet, så de skabte selv skoler: Luplau og Mundts kunstskole for kvinder og Krebs’ kunstskole for kvinder under Kunstakademiet fra 1888.

Begynd med motivet: beskriv, hvad du ser, før du tolker. Gå så til komposition og linjer, farver og lys og udsnit og perspektiv. Tag derefter konteksten: hvem malede billedet, for hvem, og hvad siger titlen? Til sidst forbinder du billedet med et problem fra perioden og med en tekst.

“Sat ud” er malet med olie på lærred og måler 158 x 220,5 cm. Det hænger på Statens Museum for Kunst i København, og du kan se det frit på SMK Open.

Mange hænger på Statens Museum for Kunst og Den Hirschsprungske Samling i København. “Udslidt” hænger på Kunstmuseum Brandts i Odense, “Udvandrere på Larsens Plads” og “Forladt” på ARoS i Aarhus og “Hip, hip, hurra!” i Göteborg. På SMK Open kan du se mange af dem gratis i høj opløsning.

Om forfatteren

Siden her er skrevet af Emil Brandt Rex, gymnasielektor i dansk og historie. Alt på Studiekompasset bygger på fagenes læreplaner og vejledninger, og hver side har sine kilder stående nederst. Finder du en fejl, så skriv til mig, og den bliver rettet.

Kilder

Kilder

Hænger sammen med

Se også

Næste skridt

Vælg et maleri fra galleriet, åbn det i fuld størrelse, og skriv motivet ned i fem sætninger, før du tolker noget. Find derefter den tekst fra perioden, der passer, og skriv én sætning, der binder dem sammen.

Se hele værktøjskassen til billedanalyse

Læs kompendiet om det moderne gennembrud

Del siden

Send linket til en, der kan bruge hjælpen.

Kopiér linkMailFacebook