Kvindebevægelser i Danmark i 70'erne

Side 1

1

Problemformulering

Der ønskes en redegørelse for kvindebevægelserne i Danmark i 1970’erne med særligt henblik på Rødstrømpebevægelsen.

Endvidere ønskes en vurdering af baggrunden for etableringen af disse kvindebevægelser.

Side 2

2

Indholdsfortegnelse

Problemformulering s. 1

Indledning s. 3

Rødstrømpebevægelsen s. 3

Selvhjælp, abort og basisgrupper s. 4

Femø-lejren s. 6

Lesbisk bevægelse s. 6

Etableringen af kvindebevægelsen s. 7

Velfærdsstaten s. 7

Kvinderne på arbejdsmarkedet s. 7

Ungdomsoprøret s. 9

Konklusion s. 11

Bilag 1 s. 12

Bilag 2 s. 13

Litteraturliste s. 14

Side 3

3

Kvindebevægelser i 70’erne

Indledning

Kvindebevægelsen var et skud på en revolution, der skulle ændrer det samfundsmæssige syn på kvinderne i Danmark. De ville skabe opmærksomhed omkring den undertrykkelse de følte, og ikke mindst fremme sig selv, som de ønskede en kvinde skulle forstås på. Dette gjorde de på forskellige måder, og Rødstrømpebevægelsen var bl.a. en af kvindebevægelsens store demonstrantgrupper, der skabte stor opmærksomhed hos alle.

Rødstrømpebevægelsen

Rødstrømpebevægelsen var en kvindebevægelse, der opstod i 1970’erne, og blev opkaldt efter den amerikanske kvindebevægelse New York Redstocking, hvor farven rød skulle symboliserer en

                                      1
radikal og venstreorienteret feministisk retning

. Radikal, da det krævede fundamentale ændringer i samfundets syn på kvindernes stilling. Ikke mindst ophævelse af kvindeundertrykkelse både politisk, socialt, økonomisk, som tidligere kvindebevægelser havde igangsat, men nu også privat og seksuelt [2], og derved prøvede Rødstrømpebevægelsen at bekæmpe det idealbillede af den undertrykte kvinde og det selvhad, som kvinderne så som en del af kvindeidentiteten.

Venstreorienteret var de, da de var en del af den danske anti-autoritære venstrefløj og deltog i kritikken af det kapitalistiske samfund [3]. Dog koblede rødstrømpernes kvindekamp sammen med klassekamp i modsætning til store dele af venstrefløjen. ”Ingen klassekamp uden kvindekamp, ingen kvindekamp uden klassekamp”, var deres slogan. Den første del af sloganet var målrettet mod venstrefløjens mænd, der gik ind for ligestilling, men alligevel selv var med til at opretholde undertrykkelsen af kvinderne. Den sidste del af sloganet var målrettet mod bl.a. Dansk Kvindesamfund, der er en liberal kvindeforening, som kæmpede for kvinders rettigheder, men dog med et liberalt synspunkt i forhold til rødstrømperne selv [4].

Disse såkaldte rødstrømper var feministiske og meningsfyldte kvinder, der kæmpede for kvindefrigørelse, og første gang man så dem i Danmark var den 8. april 1970 på Strøget i

1

Gyldendals DVD leksikon - Rødstrømpebevægelsen

2

http://www.leksikon.org/art.php?n=08

3

http://www.leksikon.org/art.php?n=08

4

http://da.wikipedia.org/wiki/Dansk_Kvindesamfund 22-06-06

Side 4

4

København^{5}. Her demonstrerede 10-15 kvinder, mest fra Universitetet, der var ”trætte af at lave te

                                                              6
til revolutionen” og ”holde sin kæft til forsamlinger”, som de selv udtalte sig

. De var bl.a. klædt med bh’er fyldt op med oppustede balloner, som de sprang med cigaretter, store blondineparykker og bar bannere med provokerende og tekster, der var eronipræget som ”Make-up, en god investering” og ”Kvindesag - jeg skal først spørge min mand” [7]. Deres mål var at skabe opmærksomhed omkring kvindeundertrykkelsen, og i senere demonstrationer omkring ligeløn. En kendt demonstration om ligeløn foregik d. 10. maj på Mors dag, men er bedre kendt for ”Bus-aktionen”. I Fælledparken i København demonstrerede en række kvindegrupper, der senere på dagen ville tage bussen ind til Nørreport. Men i ren protest, protesterede de at betale fuld pris for busbilletten, da kvinder gennemsnitligt tjente 20 % mindre end mænd, og derfor ville de kun betale de 80 % af busbilletten. Det resulterede i anholdelse, da kvinderne nægtede at forlade bussen [8].

En anden demonstration blev kendt for ”barnevognsaktionen”. En række kvinder stillede sig op på Nørreport Station og byggede en sliske for at gøre folk opmærksomme på, hvor besværligt det var at komme til og fra perronen med både barnevogne og kørestole [9].

Det var dog ikke kun via demonstrationer, at Rødstrømperne udtrykte sig. I 1970’erne blev der dannet kvindebands som Søsterrock, Shit og Chanel og Trille. Søsterrock var tilknyttet til Rødstrømpebevægelsen og Lesbisk bevægelse, og de lavede sange om kvinderne og deres livsvilkår. Shit og Chanel ville ikke betragtes som en del af tidens strømninger. De vil være uafhængige og frie, men alligevel tog kvindebevægelsen deres sange til sig, som var det deres egne slagsange. Trille var derimod 70’ernes vigtigste vokal for kvindebevægelsen. Hun sang om egne erfaringer, som gik lige i hjertet på de danske kvinder [10].

Det blev altså en realitet for disse rødstrømper at stå som stærke individer, der var uafhængige af mænd. De ville skabe deres egne erfaringer. Ikke mindst omkring seksualitet og egen krop.

Selvhjælp, abort og basisgrupper

Inden for Rødstrømpebevægelsen blev der dannet små grupper, der skulle gøre kvinderne mere bevidste omkring sig selv. Selvhjælpsgruppen var bl.a. en af dem og kom først til i 1975 og var en

5-6

Ung i 70’erne s. 108

7

Ung i 70’erne s. 108

8

Ung i 70’erne s. 111

9

Kvindfolk 2 s. 327

10

Kvindekampens Døtre s. 18-19

Side 5

5 gruppe, der var skabt for at kvinden skulle være i stand til at undersøge sig selv. Førhen var det læger (ofte mandlige), der definerede hvordan kvindernes underliv skulle fungere, og de bestemte ligeledes hvordan man skulle føle, og hvornår alt var normalt i underlivet, uden kvinderne havde nogen form for indflydelse.

Ved selvhjælp udforskede kvinderne selv deres underliv ved hjælp af et lille lommespejl, en lommelygte og et plasticspeculum. Nu havde de mulighed for at undersøge skeden og livmoderhalsen, se farver, der havde skiftende nuancer og faconer, og ikke mindst at se hvor forskellige man var fra kvinde til kvinde. De lærte sig selv at helbrede infektioner med en simpel ting som yoghurt, der gik ind og balancerede ph-værdien i slimhinderne, når der forekom svamp i

        11
underlivet .

Bogen ”Kvinde kend din krop” blev udgivet i 1975. Den var en skøn- og faglitteratur, der omhandlede alt om kvindens krop og hvilke behov, den søgte. Redaktørerne Anette Petersen og Brita Wielopolska udtalte sig ”Næsten alle lægebøger er skrevet af mænd, også dem der behandler kvindesygdomme. De er skrevet i et sprog, der kræver, at du enten er akademiker eller meget inde i lægevidenskabelige udtryk. Den måde det er fortalt på, bærer tydeligt præg af, at det slet ikke er et problem for dem, der har skrevet det, ja, sikkert aldrig bliver det [12].” Bogen gik hen og blev meget

populær, og kom til at stå i alle unge hjem og hos kvinder, der var/ville være bevidste om sig selv.

En anden gruppe, der lå tæt op af selvhjælp var abortgruppen, der kæmpede for fri abort.

Abortgruppen arbejde både politisk, men også i praksis med prævention og abort. Kvinderne afprøvede bl.a. selv forskellige former for prævention såsom spiralen, og nogle prøvede også selv at abortere. Det blev praktiseret nogle gange på et stueborg, og under indtryk af latter, snak og Gammel Dansk blev aborten til en helt anden oplevelse end sterile hospitalsaborter, der ofte foregik i en straffende stemning [13]. Rødstrømpernes mange demonstrationer og kampe resulterede i fri abort

i 1973^{14}.

Basisgrupperne var Rødstrømpebevægelsens fundament. For overhovedet at kunne være en del af Rødstrømpebevægelsen, skulle man også være medlem af en basisgruppe. Her arbejdede kvinderne med sig selv og deres liv, for at blive bevidste om den undertrykkelse, de havde været udsat for. Det

11

Kvindfolk 2 s. 324

12

Ung i 70’erne s. 112

13

Kvindfolk 2 s. 325

14

http://da.wikipedia.org/wiki/Fri_abort 23-06-08

Side 6

6 var deres måde at komme videre på. Her fandt de på problemstillinger til ændringer af samfundets normer, der skulle være med til at skabe ligestilling blandt mænd og kvinder.

Alle beslutninger, der skulle tages på Rødstrømpebevægelsens vegne skulle først have været til diskussion i basisgrupperne. Det kunne bl.a. være demonstrationer angående hvad, der skulle demonstreres om, hvilke politiske spørgsmål, der var relevante at tage op for

Rødstrømpebevægelsen og en ting som etableringen af Femø-lejren.

Femø-lejren

I sommeren 1971 startede den første kvindelejr; Femø-lejren, der blev dannet af rødstrømperne.

Lejeren var kun for kvinder og børn, og mænd var helt bandlyst (drenge på 12 og opefter var heller ikke velkomne). Tanken var, at kvinderne skulle have et frirum fra omverdenen og mænd. Et frirum hvor de havde mulighed for at være sig selv, udveksle erfaringer og finde styrke hos hinanden [15].

Det var dog meget vigtigt for kvinderne at vise over for sig selv og andre, at de selv havde etableret og arrangeret Femø-lejren uden hjælp fra det modsatte køn, og samtidig kunne nyde deres eget værk.

Lejeren fik stor omtale i pressen, og flere journalister sad i både og prøvede ihærdigt at få billeder af de nøgne og veltilpassede kvinder, indtil kvindelige journalister og fotografer tog over.

Femø-lejren fortsatte op igennem 70’erne, og folk kom langvejs fra for at føle den kvindeharmoni, som lejeren indeholdte. For mange var det dét første møde med

Rødstrømpebevægelsen, og efterfølgende blev der oprettet mange kollektiver kun for kvinder.

Som på Femø-lejren handlede kvindekollektiver lige så meget om det fællesskab, som de selv ville definere som ”Søstersolidaritet”. Kollektiverne var 70’ernes mest banebrydende boform. Det var en masse voksne (i dette tilfælde kun kvinder) samlet under et tag og måske nogle børn. Her var man fælles om alt. Lige fra fælles økonomi til fælles børn [16].

Lesbisk bevægelse

En anden bevægelse, der blev grundlagt, var Lesbisk bevægelse. Den blev dannet i 1974 af tidligere medlemmer fra Rødstrømpebevægelsen, og det var både ’gamle’ og ’nye’ lesbiske, altså kvinder, der havde været lesbiske siden fødselen og kvinder, der var politiske lesbiske, som havde opdaget det fascinerende fællesskab i bevægelsen og havde bestemt sig for at være en del af det.

15

Kvindekampens døtre s. 18

16

Kvindekampens døtre s. 15

Side 7

7

Bevægelsen blev dannet, da mange mente, at det var vigtigt at have en bevægelse for de lesbiske, så de vidste, hvor de hørte hjemme i kvindebevægelsen. Deres mål var at hjælpe de lesbiske, der holdte deres følelser for sig selv, så de også følte sig velkomne et sted, men ligeledes at skabe et normalt billede af lesbiske. Patriarkatet havde skabt et billede af lesbiske som syge og unormale, og det var svært for de lesbiske hele tiden, at blive konfronteret med. De lesbiske ville blot ses som

ligeværdige mennesker som alle andre^{17}.

Etableringen af kvindebevægelsen

Men disse kvindebevægelser opstod ikke af ingenting. Der spillede nogle vigtige faktorer, der gjorde, at disse kvinder reagerede som de gjorde.

Velfærdsstaten

Velfærdsstaten blomstrede op efter 2. Verdenskrigs mange kriser, og dens etablering skulle sikre og forbedre det enkelte menneskes levevilkår [18]. Velfærdsstatens grundprincipper lå tæt op af de socialdemokratiske mærkesager og tog derfor meget udgangspunkt i dem. Det primære formål var at skabe lighed i samfundet og at give borgerne ydelser uanset arbejdsstilling og den familiemæssige situation. Det gav den enkelte borger rettigheder alt efter hvilken situation, man befandt sig i. Sygehuse, daginstitutioner for børn og uddannelse blev pludselig gratis, og det åbnede for mange muligheder.

Det var bl.a. til stor fordel for kvinderne. Nu var de uafhængige af deres omgivelser. De kunne sende børnene i daginstitution og var nu fri for at gå hjemme. De kunne sågar tage en uddannelse uden, at det havde sine omkostninger. Der blev et større frirum for den enkelte borger, og der var

mange flere valgmuligheder^{19}.

Kvinderne på arbejdsmarkedet

- Vedlagt bilag 1 og 2

Højkonjunkturen gav fuld beskæftigelse og behov for yderligere at drage nye befolkningsgrupper ind på arbejdsmarkedet. Nogle virksomheder ansatte udenlandske arbejdere, men først og fremmest var der bud efter de hjemmegående husmødre [20]. Fra perioden 1960 og op til 90’erne voksede

17

Kvindfolk 2 s. 338

18

Det moderne Danmark : Velfærdsstaten s. 217

19

http://www.leksikon.org/art.php?n=08

20

Familieliv i Danmark s. 64

Side 8

8 arbejdsstyrken årligt med en stigning på 2½ % og 4 %. Baggrunden for denne høje stigning grundede især den høje erhvervsfrekvens for kvinder. Forklaringen herpå skyldes bl.a.

uddannelsesmulighederne gjaldt nu det samme for kvinder, som det gjorde for mænd. Udviklingen i denne tid gik fra industrisamfund til servicesamfund, og hvor mændenes fysik ikke kunne begrunde en afvisning af kvinderne eller lavere løn til dem.

Som nævnt tidligere var mulighederne for kvinderne blevet meget større. I det højteknologiske servicesamfund var uddannelse og ikke mindst videreuddannelse nu en forudsætning for at avancere og fastholde sin position på arbejdspladsen [21].

Bilag 1 giver et godt eksempel på den høje erhvervsfrekvens, der skete gennem årene fra 1958 til

1991. Den er opdelt i arbejdsstyrken, beskæftigede, arbejdsløse og deltidsbeskæftigede i procent af beskæftigede. Herunder er mænd og kvinder sat over for hinanden og det samlede tal, for at se udviklingen for begge køn. Tallene skal ses i tusinde personer.

Statistikken giver et tydeligt billede på, hvordan arbejdsmarkedet har udformet sig. For kvinder i arbejdsstyrken ser vi en kolossal stigning. Flere kvinder kommer tydeligvis på arbejdsmarkedet i løbet af disse år, hvorimod der hos mændene ikke sker nogen forholdsvis stor stigning.

Det samme gælder inden for beskæftigede hos mænd og kvinder, men hvis man ser nærmere på arbejdsløsheden, ser man også generelt en stigning, men dog på begge fronter. Det viser, at arbejdsløsheden generelt bliver større, hvilket faktisk giver et misvisende billede af de øvrige tal.

Dette kan skyldes, at antallet af arbejdspladser stiger, men at antallet af arbejdende ikke kan følge op på antallet af de stigende arbejdspladser. Ved deltidsbeskæftigede i procent af beskæftigede ser vi hos mændene en lille stigning, hvorimod hos kvinderne ser vi ustabilitet. Stigningen hos mændene kan bl.a. skyldes, at de måske tager mere ansvar i det huslige og med børnene.

Kvinderne blev altså allerede op gennem 60’erne mere selvstændige individer. De var mere frie fra mændene og ikke mindst børnene, som de blot kunne sende i daginstitution. På arbejdsmarkedet var kvinderne nu en normal omstændighed, og nu sås de på lige fod med mændene. I 1976 blev ligeløn lovfæstet, men er dog endnu ikke blevet gennemført overalt [22].

I hjemmet var det førhen moderen, der passede børnene, lavede maden og ordnede rengøringen, mens faderen gik på arbejde. Efter kvinderne kom mere på arbejdsmarkedet blev arbejdet i hjemmet mere ligeligt fordelt. Bilag 2 giver et godt billede på, hvordan aktiviteterne i hjemmet har forandret

21

Det moderne Danmark : Industri- og informationssamfund s. 141

22

Det moderne Danmark : Industri- og informationssamfund s 143

Side 9

9 sig igennem et årti. Tabellen viser i procent, hvor aktiv manden er i sin deltagelse i det hjemlige,

hvad angår mindre reparationer, daglig opvask, daglig indkøb og daglig rengøring/oprydning. Ved

et nærmer kig på tabellen, giver den et klart på at mandens aktivitet i hjemmet stiger på alle punkter.

Ungdomsoprøret

Baggrunden for Ungdomsoprøret begyndte efter 2. Verdenskrig. Den økonomiske vækst gav en stigende velstand i Vesten, og det gav de unge flere muligheder uddannelsesmæssigt. Ungdommen i

60’erne var meget bedre økonomisk stillet end forrige generationer, og det gav dem en hvis form magt og frihed. De begyndte med at rejse udenlands og udforske nye kulturer, og hverdagen hjemme var knap så stresset pga. manglen på penge, ikke var noget problem. I husene begyndte folk at investere i maskiner som vaskemaskine og køleskabe, og det skabte for mange en mere overskuelig hverdag og gjorde at hverdagens små bakketæller ikke længere stod i vejen. Det bar overskud af tid til at reflektere over livet, det samfund man levede i, og den politiske aktivitet voksede mere, end den nogensinde havde gjort. Kvinderne især blev mere bevidste om sig selv, som også er nævnt tidligere, og kvindebevægelsen var også en del af ungdomsoprøret.

Hippierne var også en del af ungdomsoprøret og gjorde oprør mod den borgerlige del af samfundet. Det gjorde de bl.a. via deres påklædning, som ofte var farverig og fyldt med spraglede mønstre. Dermed skilte de så ud fra den borgerlige del, der ofte sås klædt i jakkesæt og uniformpåklædning. Ligesom kvindebevægelsen gjorde de oprør mod, efter deres mening,

                                23
uacceptable holdninger og standpunkter .

Etableringen af kvindebevægelsen skete over en længere distance og gennem forskellige hændelser. Velfærdsstatens etablering var med til at hjælpe kvinderne på vej mod uafhængighed.

Kvinderne blev en del af arbejdsmarkedet, der gav en enorm stigning inden for erhvervsfrekvensen i Danmark. Og lige vis var ungdomsoprøret med til at skubbe kvinderne op ved siden af mændene.

Man kan diskutere om 2. Verdenskrig i virkeligheden var begyndelsen på etableringen af kvindebevægelsen. For uden 2. Verdenskrig var velfærdsstaten måske ikke blevet en realitet, og uden velfærdsstaten havde kvinderne måske fået samme muligheder, som velfærdstaten gav dem mulighed for.

Kvindebevægelsens etablering blev dannet pga. utilfredshed med fortiden. Disse feminister ville ikke følge de forrige generationers traditionelle normer, hvor mor gik hjemme og passede hus og

23

http://da.wikipedia.org/wiki/Ungdomsopr%C3%B8ret d. 25-06-08

Side 10

10 børn, mens far gik på arbejde. De ville være mønsterbrydere og skabe en revolution, der var med til at skabe ny kvindeidentitet og selvbevidsthed. De ville være ligestillet med mænd og går på arbejde ligesom dem. De ville fremstilles som frie og uafhængige kvinder, de i virkeligheden var.

Side 11

11

Konklusion

Kvindebevægelsens i 70’erne havde store konsekvenser for, hvordan vores hverdag i dag ser ud, og hvordan vores syn på den enkelte kvinde er. Rødstrømperne og den resterende del af kvindebevægelsen åbnede nye muligheder op for sig selv og de efterfølgende kvindelige generationer. De skabte en ny kvindeidentitet, som de kunne være stolte af.

Etableringen af kvindebevægelsen var en optrapning til noget stort. Noget stort, der ikke kun var med til at revolutionere en ny kvindeidentitet. Etableringen af kvindebevægelsen var også en normbrydning på det forhenværende kvindeliv, som nu var radikalt ændret, og som havde åbnet alle dørene op for nye muligheder.

Side 12

12

Bilag 2

Mandens aktiviteter i familien 1965 og 1975

Undersøgelsen for årene 1965 og 1975 omfatter kun familier, hvor parterne lever i ægteskab, og hvor kvinden er 18-49 år.

1965 1975

Pct. Pct.

Mandens deltagelse i:

Mindre reparationer | 82 | 89
Daglig opvask | 21 | 42
Daglig indkøb | 21 | 27

Daglig rengøring/oprydning 9 22

Kilde: Levevilkår i Danmark, 1980, s. 63

Side 13

13

Litteraturliste

Bøger:

Berg, Anne Margrete, Kvindefolk , Gyldendal, 1986

Faye Jacobsen, Anette, Familieliv i Danmark, Systime, 1986

Hansen, Bente, En køn historie, Nørhaven Book, 2004

Haue, Harry, Det moderne Danmark , Munksgaard, 1993

Lilja, Britt, Kvindekampens døtre, DR,

Nielsen, Jens-Emil, Ung i 70’erne, Bogforlaget Her&Nu, 2004

Hjemmesider:

http://da.wikipedia.org/wiki/Ungdomsopr%C3%B8ret d. 25-06-08
http://www.leksikon.org/art.php?n=2196 d. 22-06-08
http://www.leksikon.org/art.php?n=2196 d. 22-06-08
http://da.wikipedia.org/wiki/Dansk_Kvindesamfund d. 22-06-06
http://da.wikipedia.org/wiki/Fri_abort d. 23-06-08
http://www.leksikon.org/art.php?n=2695 d. 24-06-08