Konflikten i Nordirland - Opgave i Historie

Side 1

[navn fjernet] 2.U – Historieopgaven – SG

Den nordirske konflikt

Side 1 af 9

Indledning:

Irland er Europas tredjestørste ø. Den samlede befolkning er på omkring seks millioner, hvoraf langt de fleste bor på den sydlige del af øen, nemlig i Republikken Irland. Kun omkring 1,7 millioner bor i Nordirland [1] Til trods for Nordirlands forholdsvist beskedne størrelse har Nordirland gennem den voldsomme konflikt mellem protestanter og katolikker alligevel formået at sætte sit præg på verdenskortet. Konflikten handler ikke blot om, hvorvidt hele Irland skal være et selvstændigt forenet land eller ej, den handler også om store kulturforskelle, om to forskellige nationer der skal bo under det samme tag, uden at den ene part render med alle fordelene osv. I denne opgave vil jeg dykke ned i landets historie, og forhåbentligt derigennem finde en forklaring på hvorfor og hvordan konflikten opstod. Det er en vigtig del for at kunne forstå selve konflikten og alle dens mange aspekter. Yderligere vil jeg sætte fokus på Irish Republican Army (IRA), organisationen der er kendt for at benytte terror som middel til at nå deres mål. Jeg vil se på hvilken betydning de fik for konflikten og den måde den udformede sig på, med særligt fokus på tiden fra slutningen af 60’erne til i dag. Til at belyse dette spørgsmål vil jeg benytte mig af to kilder. Til sidst vil jeg forsøge at se på hvordan situationen ser ud i Nordirland i dag. Er freden kommet for at blive, så landet kan se en lysere fremtid i møde eller er der stadig uløste konflikter mellem befolkningen, mellem katolikker og protestanter? I denne del vil jeg se på selve fredsprocessen, og derudover også tage fat på hhv. en katolsk og protestantisk kilde og inddrage deres subjektive synspunkter.

Konfliktens historiske baggrund:

Konflikten mellem protestanter og katolikker har sine rødder flere hundrede år tilbage i historien. I

1169 erobrer normannerne fra England store dele af Nordirland. På dette tidspunkt boede der hovedsageligt irere, som dengang hed keltere. Kelterne arbejdede primært i landbruget og som fæstere. Efter noget tid med normannerne, som i øvrigt var katolikker, bosiddende i Nordirland faldt de så godt til at de begyndte at få den samme mentalitet som de oprindelige irere, derfor blev de nu også til irere, dog udgjorde de overklassen og levede altså ikke på de helt samme vilkår som de indfødte irere. I 1171 bliver den engelske konge Irlands overkonge, de er derfor stærkt bundet sammen med England. Omkring år 1500 var den engelske indflydelse på Irland skrumpet betydeligt så England nu faktisk kun havde magt omkring den store by Dublin. Det var kongen ikke tilfreds med. Han ville have magt over større områder, og i samme omgang tvinge befolkningen til at skifte trosretning og blive protestanter. Naturligvis ville irerne ikke finde sig i en sådan behandling så de

1

Disse oplysninger er taget fra: http://da.wikipedia.org/wiki/Irland_(%C3%B8)

Side 2

[navn fjernet] 2.U – Historieopgaven – SG

Den nordirske konflikt

Side 2 af 9 gjorde oprør, anført af to høvdinger fra Ulster som udgjorde området i Nordirland. Oprøret mislykkes og englænderne overtog nu magten i næsten hele Ulster. De oprindelige irere blev nu tvunget til at bo i de ufrugtbare områder i den vestlige del af Ulster. De gode områder blev overtaget af en masse skotter og englændere der var gået med til at blive protestanter. Fra før at have været i klart flertal er katolikkerne lige pludselig langt færre end protestanterne. Helt fra begyndelsen opstod der et had, og en mistænksomhed mellem de to befolkningsgrupper.

Protestanterne rykkede tættere sammen af frygt for at katolikkerne ville vinde deres land tilbage med magt. I byerne blev der derfor rene protestantiske, og rene katolske kvarterer. Her begyndte protestanterne at forfølge katolikkerne der udgjorde underklassen.

I 1801 blev Irland, af den engelske konge, tvunget ind i United Kingdom. United Kingdom blev styret af er britisk parlament, men der var dog trods alt også nogle protestantiske irere deriblandt. På samme tidspunkt begyndte industrialismen også for alvor at tage fat rundt om i verden. I Irland blev det kun Ulster der blev industrialiseret, resten måtte fortsat leve af at fremstille fødevarer til de andre. Da kartoffelpesten ramte for første gang i 1846 gik det rigtig hårdt udover de fattige arbejderfamilier. Der var ingen hjælp at hente fra England der frygtede for deres økonomi.

Resultatet blev at op imod to millioner mennesker døde.

I 1798 havde irerne for anden gang prøvet at slippe fri fra England vha. magt, heller ikke denne gang lykkedes det. Næste skridt blev nu at forsøge forhandlingens vej. I første omgang søgte irerne at opnå en såkaldt ”home rule”, som er det samme som et selvstyre, men det fik protestanterne manet til jorden. De frygtede at hvis der blev selvstyre ville katolikkerne, og i sidste ende paven i Rom, komme til at bestemme alt. Protestanterne ville, uden støtte fra England, hurtigt blive i mindretal da de katolske familier generelt fik rigtig mange børn. Hvis Irland derimod var sammen med England, kunne protestanterne regne med støtte fra hele Storbritannien. I 1912 blev irerne og briterne dog, på trods af modstanden fra protestanterne, enige om en aftale der skulle sikre selvstyre fra 1914. Det var ikke kun protestanterne der havde problemer med selvstyreformen, også en stor gruppe af katolikkerne var i mod da de gik 100% ind for et forenet Irland. De ville altså ikke umiddelbart lade sig nøje med et selvstyre. Denne gruppe af katolikker blev ledt af det politiske parti Sinn Fein samt ”The Irish Volunters”, forløberen for IRA. På den protestantiske side begyndte der også at dukke militære grupper op. De blev kaldt for ”The Ulster Volunters”, og kom til at spille en større rolle i den senere konflikt.

I 1916 lavede ”The Irish Volunters” et oprørsangreb mod England som mislykkes. Herefter reagerede England på en måde som fik store konsekvenser for den videre udvikling af konflikten.

Side 3

[navn fjernet] 2.U – Historieopgaven – SG

Den nordirske konflikt

Side 3 af 9

De britiske soldater lavede en gengældelsesaktion og dræbte 15 uskyldige. Fra da af hoppede den irske befolkning så småt over på oprørenes side og anerkendte dermed også den måde oprørene handlede på. I 1919 fik katolikkerne og protestanterne omsider et selvstyre, dog hver for sig.

Herefter fulgte nogle år med uroligheder særligt i republikken hvor der var mange utilfredse katolikker. Nordirland blev en provins med eget parlament bestående af protestanter. Da befolkningen stemte efter deres religion, havde katolikkerne ikke en chance for at få indflydelse, hvilket gjorde at de nu blev diskrimineret i endnu højere grad end tidligere. De havde ikke de samme jobmuligheder, de samme boligmuligheder og kunne heller ikke komme ind til politiet der derfor kun bestod af protestanter. Først i 1960’erne begyndte katolikkerne at få adgang til de gode uddannelser og samtidig blev de inspireret af andre nationer, rundt om i verden, til at gøre oprør. I

1969 gik det for alvor løs ,og i de næste mange årtier blev der igen og igen angrebet fra både de

                                    2
katolske og de protestantiske oprørsgrupper.

Konflikten er altså kulminationen på mange århundredes undertrykkelse og afmagt. Helt tilbage dengang i 1100-tallet begyndte irerne så småt at blive skubbet ud af deres enemærker. Groft sagt kan man jo lægge skylden på den engelske konge der sørgede for at tilføre en kæmpe mængde protestanter ind på katolikkernes områder. Uden de udefrakommende protestanter ville der givetvis ikke have været det samme grundlag for en så voldsom konflikt, men katolikkerne kan heller ikke frasige sig enhver forme for ansvar, i hvert fald ikke når det kommer til måden konflikten fik lov at udvikle sig på med de utallige terroraktioner som bliver belyst nærmere i følgende afsnit.

IRA, deres betydning for konflikten og den måde den udspillede sig på:

IRA er en gruppe der havde eksisteret længe, men først for alvor trådte frem og blev en del af konflikten omkring år 1969. Som følge af at katolikkerne gennem en lang årrække ikke havde de samme muligheder som protestanterne, mht. til at få de gode jobs, bestod den irske politistyrke

(RUC) udelukkende af protestanter. Alene af den grund er det helt naturligt at katolikkerne ikke havde den store tillid til at politiet ville gøre noget godt for dem og handle til deres fordel. Derfor satte de i stedet deres lid til at IRA ville beskytte dem mod de protestantiske militsgrupper og mod politiet. Det oprindelige IRA blev i 1969 delt i to. Den ene del, PIRA, arbejdede udfra deres mål; at forsvare de katolske områder mod politi og protestanter, ligegyldigt hvilke midler de end måtte få brug for, herunder terror og diverse våben. Den anden gruppe, OIRA, udgjorde den mere politiske

2

Dette stykke er skrevet vha. informationer fra bogen ”NORDIRLAND mellem terror og håb” af Kjartan Simonsen s.

9-26.

Side 4

[navn fjernet] 2.U – Historieopgaven – SG

Den nordirske konflikt

Side 4 af 9 del, og deres konkrete mål var at Irland skulle genforenes. Deres ønske var også at den forenede republik skulle være en socialistisk arbejderrepublik. Særligt PIRA (fremefter kaldes de her blot IRA) vandt støtte blandt de katolske befolkningsgrupper. Da befolkningen ikke mødte nogen form for beskyttelse fra politiets side valgte de, som eneste mulighed, at lade IRA beskytte sig. IRAs terroristiske arbejdsmetoder gav anledning til gengæld af samme skuffe fra de protestantiske grupper, så volden hærgede nu i endnu højere grad end nogensinde før. Politiet, RUC, prøvede naturligvis at gribe ind, men i en situation hvor ingen rigtig vidste hvilke personer der var involverede blev det meget svært for politiet at fange IRA medlemmerne. Derimod var det ikke det store problem for IRA at genkende politiet da de jo bar uniformer. Altså endte det med at blive en situation, hvor det var terroristerne der havde overtaget, og hvor politiet reelt ikke havde nogen chance for at stoppe dem. Konfliktens optrapning fik England til at reagere ved at beordre FN-tropper ind i landet for at skabe fred. Det lykkes i midlertidigt ikke da volden og terroren blot tog endnu mere til. I 1970 besluttede regeringen at de terrormistænkte skulle interneres, altså fanges og isoleres fra resten af samfundet.

Angela Gunn en protestantisk sygeplejerske arbejdede i et katolsk område da interneringerne startede. Hun blev bedt om at forlade det katolske område og bragt ned til et mere sikkert, protestantisk område. Da hun vendte tilbage mødte der hende et voldsomt syn. Som hun selv beskriver det:

Da jeg kom tilbage, var alt forandret. Alle folks holdninger i Falls var forandrede. Alle gaderne var gravet op, vinduerne beklædt med brædder, og enhver fremmed på gaden blev mistroet. […] Så folk fik det værre og værre og moralen sank, og pludselig var IRA deres eneste håb, virkelig deres eneste håb.

Du ved, hvis hæren kom og smadrede ens hus, hvem skulle man så klage til? [3]

Interneringerne blev, som Angela Gunn beretter, et vendepunkt. Fra nu af så katolikkerne slet ikke andre muligheder end at søge IRA. De havde mistet den sidste rest af tillid til regeringen og politiet, og nu satte de al deres lid til at IRA kunne beskytte dem. Begivenhederne i forbindelse med interneringerne havde været voldsomme. Angela Gunn, som jo er protestant, kan man regne som en troværdig kilde da hun jo nok næppe ville overdrive de voldsomme ødelæggelser, som skyldtes folk fra hendes egen gruppe, nemlig protestanterne. Interneringen fik den konsekvens at de unge mænd,

3

Kilden taget fra bogen IRLANDS HISTORIE Fra hellig ø til velfærdsstat af Bo Lütken s. 98 2. spalte linje 18 til s. 99

1.spalte linje 21.

Side 5

[navn fjernet] 2.U – Historieopgaven – SG

Den nordirske konflikt

Side 5 af 9 der ikke var blevet interneret, nu søgte at blive medlemmer af IRA. Fra katolsk side begyndte man nemlig at se på IRA som frihedskæmpere og ikke terrorister. Ved aktivt at gå ind i IRAs arbejde opnåede man en eller anden form for heltestatus fra sin egen befolkningsgruppe. Da IRA var på sit højeste, i 1972, talte gruppen opimod 40.000 medlemmer med våben. D. 30. januar 1972 blev en særlig grusom dag i konfliktens historie. Det var en søndag, hvor en gruppe katolikker var ude at demonstrere. Britiske soldater anholdte nogle stykker som de beskyldte for at have affyret våben.

Der var imidlertid ingen der havde gjort noget i den retning så der blev selvfølgelig vild protest, og det endte med at soldaterne åbnede ild og dræbte 13 og sårede 19 uskyldige katolikker. Dagen har siden hen fået navnet Bloody Sunday. En episode som denne ophidsede naturligvis IRA og derfor gav de nu tilladelse til at man frit kunne skyde enhver britisk soldat. Året 1972, blev det år med flest dræbte og sårede. De følgende 10-15 år lykkedes det at holde militserne fra begge sider nogenlunde nede, men man var udmærket klar over at de ikke kunne nedkæmpes militært. For at opnå en form for forsoning og fred mellem de to parter var volden og terroren nødt til at stoppe, men det var IRA ikke indstillet på. Dette skyldes formentligt, som følgende kilde også påpeger, at de ikke havde så meget andet at byde på.

IRA med set med kritiske øjne:

Selvom langt de fleste katolikker sympatiserede med IRA, var der også mange der godt kunne se at IRA ikke kunne frasige sig ansvaret for at konflikten blev så voldelig som den gjorde. En katolsk skolelærer i det nordvestlige Belfast er således imod IRA og det de gør. Hun siger:

Drab er drab. Den britiske hær skulle ikke have skudt de to kvinder i Lower

Falls, de skulle ikke have skudt de tre i Newry bare for et bankrøveri, fordi de både var dommere, jury og bødler. Det var forkert. Derfor er det, IRA gør, også forkert. De skød da der også var civile der kunne blive ramt,.. [4]

Her siger hun at det IRA står for, og gør ikke er bedre end det politiet og alle de andre gør. Et drab er et drab ligegyldigt hvilken side man er på, også selvom at mange prøver at fornægte det. Andre steder i hendes udtalelse siger hun at hun aldrig, med god samvittighed, ville kunne stemme på Sinn Fein, som jo er det parti der repræsenterede den katolske side af sagen. De var for ekstremistiske og snæversynede i forhold til hvad hun mente der skulle til for at løse konflikten, og

4

Kilden taget fra bogen IRLANDS HISTORIE Fra hellig ø til velfærdsstat af Bo Lütken s. 99 2. spalte linje 35-41.

Side 6

[navn fjernet] 2.U – Historieopgaven – SG

Den nordirske konflikt

Side 6 af 9 derfor så hun heller ikke dem som nogen der kunne gå foran og lede dem gennem konflikten og ud på den anden side. ”De er helt fine, når der er brug for dem, og jeg vil altid være taknemlig for, at de forsvarede de forskellige områder, som de gjorde, men jeg tror ikke, de er politisk kloge nok, eller har tilstrækkelig bred støtte til at være ledere.” [5]

Den sidste del havde hun sandsynligvis ret i. Dele af IRA arbejdede udfra det mål at få et genforenet socialistisk Irland, men denne strategi stemte ikke helt overens med den øvrige befolknings politiske overbevisning, hverken protestanter eller katolikker. Langt de fleste, syd for grænsen, var dybt konservative og det var mange også i Nordirland, så det har afgjort ikke været pga. IRAs politiske indhold at de har mødt så stor støtte. Først i 1990’erne begynder der at ske noget positivt i retningen mod fred. Begge parter var ved at være krigstrætte og desuden var de politikområder der var under det nordirske parlament, og som var områder hvor katolikkerne før var blevet diskriminerede, ikke længere anledning til de store konflikter da ligeberettigelsen langt om længe var begyndt at skinne igennem. [6]

IRA fik stor betydning for konflikten og dens udformning. Det kan diskuteres om deres medvirken var gavnlig eller om de blot skabte endnu mere ballade. IRA har på mange måder været katolikkernes redning, men så sandelig ikke uden omkostninger. At katolikkerne følte sig nødsaget til at hoppe med på, og bakke op om en bevægelse der går ind for terror, er skrækkeligt og vel også et udtryk for hvor lidt de øvrige parter egentlig tog sig af dem. Der var jo ikke andre der kunne sørge for beskyttelse af katolikkerne, ikke engang politiet som jo ellers netop burde være neutralt i en sådan konflikt. På den anden side bidrog IRA i høj grad til at konflikten blev så voldsom som den gjorde. Hvis de havde benyttet sig af andre, mere fredelige metoder kunne konflikten have haft færre omkostninger og måske være kommet frem til en løsning noget tidligere. Forløbet viser at det ikke er muligt at skabe fred så længe en gruppe som IRA får lov at udføre deres plan vha.

terror. Våbnene er nødt til at blive hjemme og man må i stedet sætte sig ved forhandlingsbordet.

Fred i Nordirland. Er konflikten løst eller gemmer der stadig konflikter mellem protestanter og katolikker?

5

Kilden taget fra bogen IRLANDS HISTORIE Fra hellig ø til velfærdsstat af Bo Lütken s. 99 2. spalte linje 18-23.

6

Dette stykke er skrevet vha. informationer fra bogen IRLANDS HISTORIE Fra hellig ø til velfærdsstat s. 89-103 af Bo Lütken

Side 7

[navn fjernet] 2.U – Historieopgaven – SG

Den nordirske konflikt

Side 7 af 9

Vejen mod fred i Nordirland:

På nuværende tidspunkt er der fred i Nordirland. IRA har sagt farvel til deres voldelige adfærd, og som bevis derpå afleveret alle deres våben. Processen har været lang inden det kunne lade sig gøre.

Allerede i 1994 lovede IRA at de ville stoppe med at bruge våben. Denne beslutning blev taget, fordi IRA ikke længere havde den samme opbakning i befolkningen, som efterhånden var trætte af de evindelige aktioner, og som bare ønskede at kunne gå frit rundt på gaden uden frygt for at blive dræbt. Kort tid efter fulgte de protestantiske grupper efter og det første vigtige skridt på vejen mod fred syntes at være trådt. Nu kunne regeringslederne fra hhv. Irland og England sætte sig sammen og lave en dagsorden for det videre forløb på vejen mod fred. De nåede frem til to hovedpunkter, nemlig at få alle militsgrupperne afvæbnet, og desuden at få kontrol og i sidste ende stoppe de uroprægede protestantiske marcher gennem de katolske områder. Protestanterne var langt fra indstillet på at droppe de traditionsrige marcher så dagsordnen blev ikke modtaget med glæde. I november samme år begyndte forhandlingerne med de enkelte partier. Meningen var at der skulle laves et nyt politisk forum, hvor alle partierne hver fik et mandat. Sinn Fein var utilfredse med denne ordning og det førte til at IRA brød våbenhvilen. Igen blev der samme år problemer med Orangordenens (protestanternes) parader. Regeringen blødte lidt op og gav dem lov til at fuldføre paraden på betingelse af en massiv bevogtning så de kunne forhindre de værste uroligheder. Til gengæld gav Orangeordenen lidt igen og droppede fire af de planlagte parader. D. 20. juli 1997 genoptager IRA på ny våbenhvilen. De positive fredsforhandlinger kan nu komme videre. Det er vigtigt at fredsaftalen ikke kommer til at ende som en sejr til den ene part da den anden part så ikke vil gå med i den og det vil skabe nye uroligheder. Arbejdet resulterede i en aftale, langfredagsaftalen, hvor katolikker og protestanter sikres ligeberettigelse. Aftalen skulle godkendes ved en folkeafstemning. Her ses hovedpunkterne i aftalen:

• I Nordirland oprettes en lokalforsamling med 108 folkevalgte medlemmer til varetagelse af lokale ministerråd varetager fælles irske spørgsmål. I første omgang omfatter det områder som turisme, transport, landbrug og miljø.

• Den Irske Republik ændrer sin grundlov, så det historiske krav om en forening med

Nordirland bortfalder.

• Et Øernes Råd skal behandle fælles anliggender for England, Wales, Skotland, Nordirland og Irland.

• De paramilitære grupper på begge sider skal afrustes inden den 22. maj 2000.

Side 8

[navn fjernet] 2.U – Historieopgaven – SG

Den nordirske konflikt

Side 8 af 9

• Den britiske militære tilstedeværelse i Nordirland reduceres til, hvad der kan betragtes som

                         7
passende i et fredeligt samfund .

Nu går det kun fremad:

På trods af langfredagsaftalen skulle der alligevel gå lang tid inden freden slog helt i gennem.

Stridigheder fra den ene eller anden side gjorde at der gik lang tid inden afvæbningen havde fundet sted. Faktisk blev IRA først totalt afvæbnet i september 2005. [8]

Siden 2005 har der ikke været de store uroligheder i Nordirland. Det ser lyst ud for Nordirland, våbnene er lagt ned og dialogen har erstattet dem. Det er den vej man er nødt til at gå for at kunne få større indsigt og forståelse for den anden parts synspunkter. Faktum er at det nok aldrig bliver en realitet at de to grupper bliver en integreret del af hinanden, men man kan finde en måde så begge grupper kan bo i det samme land med hver deres forskelligheder og traditioner. Den endelige løsning er ikke fundet, ingen af parterne har fået deres oprindelige ønsker opfyldt. Katolikkerne har ikke fået et forenet Irland, og protestanterne har været nødt til at give afkald på de mange fordele de havde.

For nogle protestanter, herunder en kilde interviewet af David McKittrick, har de lidt et nederlag. Hvor katolikkerne har gjort fremskridt og trods alt fået noget godt ud af konflikten i form af mindre undertrykkelse, er protestanterne gået om end ikke i stå, så tilbage. De har opnået at opretholde forbindelsen til England, men har ellers været nødt til at give afkald på mange privilegier. En katolsk kilde, også interviewet af David McKittrick, mener katolikkerne har udviklet sig enormt gennem konflikten, men hun mangler stadig en undskyldning fra protestantisk side, da hun mener de er skyld i kaoset. Hun er glad for den øgede ligeberettigelse, men er ikke tilfreds før den er total. [9]

Det er tydeligt at høre på begge kilder at de stadig gemmer på små uafklarede konflikter, men de har indset at den eneste vej frem, er at lægge gammelt nag bag sig og udelukkende kigge fremad.

Konklusion:

Konflikten har sine dybe spor langt tilbage i historien. Den handler ikke om religion, men mere om to grupper i et land, hvor den store undertrykker den lille. Det er flere års frustrationer fra katolikkernes side, der har forårsaget så voldsom en konflikt. For at kunne forsvare sig har

7

Dette er hentet fra hjemmesiden www.eire.dk af Paul-Fredeik Bach: http://www.eire.dk/fredsaftale_98.html

8

Dette stykke er skrevet vha. informatoner fra bøgerne: IRLANDS HISTORIE Fra hellig ø til velfærdsstat s. 101-106 og ”NORDIRLAND mellem terror og håb” af Kjartan Simonsen s. 38-44 samt hjemmesiden:

http://www.eire.dk/fredsproces_93_98.html
9

Disse to kilder er taget fra bogen: A Green and Orange Land af Geoff Sammon s. 125-128

Side 9

[navn fjernet] 2.U – Historieopgaven – SG

Den nordirske konflikt

Side 9 af 9 katolikkerne været tvunget til at tage ufine midler i brug ved at støtte terrorgruppen IRA. IRA fik stor betydning for konflikten ved at sætte en voldelig dagsorden for at nå målet, et forenet Irland. Gruppen har som resten af samfundet måttet sande at vejen til fred ikke går gennem våben, men gennem forhandling og tilsidesættelse af egen ønsker. Man kan ikke få alt hvad man ønsker, men man må også være imødekommende overfor den modstridende part. Fremtiden i

Nordirland ser fredelig ud, men der skal ikke meget til før at konflikten igen kan bryde ud. Det kan godt være stridsspørgsmålene er gemt af vejen, men de ligger stadig i bevidstheden hos mange, både katolikker og protestanter.