Et eksempel fra STX 1.g
Den Danske Grundlov 1849 - Opgave i Historie
Se, hvordan en færdig opgave er bygget op. Brug den til at forstå form, struktur og faglige valg.
Om opgaven
Opgaven er skrevet af en elev i STX 1.g i Historie A og fylder 12 sider. Navne og andre personoplysninger er fjernet. Brug den til at se, hvordan opgaven er bygget op, og hvilke valg eleven har truffet undervejs. Den kan ikke afleveres som din egen: teksten ligger åbent på nettet og fanges af plagiatkontrollen.
Opgavens overskrifter
- Indledning og Problemformulering
- 1.a Danske Samfund før 1849
- 2.a Enevælden
- 3.a Samfundet
- 4.a Revolutionære strømninger
- 1.b Redegørelse for grundlovens tilblivelse
- 2.b Stænderforsamlingerne
- 3.b De Nationalliberale
- 4.b Martsdagene
- 1.c Analyse af De Nationalliberales syn på demokrati
- 2.c Orla Lehmann
- 3.c De begavede, de dannede og de formuende
- 4.c Kildekritik
- 1.d Vurdering af grundloven af 1849
- 2.d konklusion
- Litteraturliste
- Bilag 1
Uddrag fra opgaven
Historie Opgave Side 2
Indledning og Problemformulering
Danmarks Riges Grundlov er, udover at være en samling af love, formodentlig det vigtigste symbol på det danske demokrati, og samtidig det der danner fundamentet for vores samfund i dag. Grundloven har dog gennemgået flere ændringer siden sin indførelse i 1849. Jeg har valgt at skrive min opgave i faget historie fordi selve tilblivelsen af Danmarks Riges Grundlov var en proces som vil være mest interessant set i forhold til sin historiske samtid. Problem formulering: Jeg vil redegøre for tilblivelsen af Grundloven og jeg vil beskrive nogle af de ændringer det danske samfund gik igennem op til 1849 og jeg vil bl.a. komme ind på Nationalliberalisternes rolle i forløbet og stænderforsamlingernes betydning.
Jeg vil analysere det liberalistiske syn på enevælden og på demokrati ved at inddrage taler fra den nationalliberale Orla Lehmann. Jeg vil analysere talen; De begavede, de dannede og de formuende. Talen er et uddrag fra en længere tale holdt af nationalliberalen Orla Lehmann under en politisk fest i vejle 1861.
Jeg vil til slut vurdere Grundloven og demokratiet efter1849.
1.a Det danske samfund før 1849
Jeg vil her først kort beskrive det enevældige danske samfund med udgangspunkt i Kongeloven af 1665, som overdrog kongen magten i samfundet suverænt. Han blev, med denne, hele den lovgivende-, dømmende- og udøvende magt. Jeg vil herefter kort beskrive nogle af de samfundsmæssige udviklinger i tiden efter enevældens indførelse, som skulle vise sig at få betydning for den senere ophævelse af samme.
2.a Enevælden
Før enevældens fald var Kongeloven af 1665 det enevældige Danmarks grundlov. Kongeloven stillede kun Gud over kongen:”… Danmarckes og Norges Eenevolds ArffveKonge skal være herefter og aff alle undersaaterne holdes og agtes for det ypperste og høyeste Hoffved her paa Historie Opgave Side 3 Jorden offver alle Menniskelige Lowe …” Kongen, netop fordi han blev anset som værende Guds stedfortræder på jorden, kunne desuden ændre love og regler ”effter sin eygen gode Villie og Velbehag”. Han var altså med Kongeloven af 1665 tildelt både den lovgivende-, dømmende- og udøvende magt i det danske samfund.
3.a Samfundet
Indførelsen af enevælden i Danmark medførte mange ændringer i det danske samfund. I 1733 kom f.eks. indførelsen af stavnsbåndet . Dette blev dog ophævet igen i 1788 med øjeblikkelig virkning for alle under 14 år og over 36 år. Først 1. januar 1800 bortfaldt det helt.
Uddraget er læst maskinelt fra elevens PDF, så enkelte ord kan stå forkert. Hele opgaven står herunder.