SRP om Kinas historie og Kina som supermagt | Samf A og Historie A

Side 1

KINA
STX 3.g

Historie & Samfundsfag

SRP

STX 3.g

- SOM SUPERMAGT

Side 2

, 3C SG , SRP – Historie & Samfundsfag

Side 2 af 31

ABSTRACT

This projects main objective is to investigate the progress in Chinese economics and politics. The project examines Chinas development from a communism based nation to an upcoming new superpower. The study’s information is based on research and critical examining of various sources.

The project confirms the development in the history of modern China. From the creation of the Peoples Republic of China to the China which play a major role in the modern world. A special focus is held on the economic and political movement and the social consequences. Although the Chinese people have been suppressed and sacrificed in the name of progress, the living standard has been improved. By using social and humanistic methods the economic growth in China is investigated.

Through an analysis of different economy theories and strategies the thesis questions the factors of the Chinese success. The project concludes that the Chinese growth is based on the theory of comparative advantages. The large economic boom is based on a massive inexpensive workforce, which attracts foreign investors. Although there are many threats against the export based economy, it continues to secure a outstanding growth rate. The project also discus Chinas presents status as a superpower and the future role in world economic. Based on idealistic and realistic views, the project discus if Chinas growing importance is a threat against or a guarantee for world peace. Based on military and economy power and political agenda it’s concluded that China got the potential of a super power, but currently China does not utilize the emerged influence.

Side 3

, 3C SG , SRP – Historie & Samfundsfag

Side 3 af 31

INDHOLDSFORTEGNELSE

Abstract .................................................................................................................................................................................................... 2 Indledning ............................................................................................................................................................................................... 4 Rise of the dragon ................................................................................................................................................................................ 5 Kina 1949 – 1970 ............................................................................................................................................................................ 5 Kina 1971 – 1990 ............................................................................................................................................................................ 7 Kina 1991 – i Dag ............................................................................................................................................................................. 8 Fremgang – For enhver pris! .................................................................................................................................................... 10 Censur og Fakta .............................................................................................................................................................................. 13 Hvem får flest ris i skålen? ............................................................................................................................................................. 15 Smitter væksten? ........................................................................................................................................................................... 15 Økonomiske Strategier og Teorier ......................................................................................................................................... 16 Mere end bare tal? ......................................................................................................................................................................... 17 Truet vækst? .................................................................................................................................................................................... 18 Supermagt eller super magt?......................................................................................................................................................... 20 Ambitioner ....................................................................................................................................................................................... 20 Storhed eller Fald? ........................................................................................................................................................................ 22 Perspektiv ......................................................................................................................................................................................... 23 Konklusion ............................................................................................................................................................................................ 24 Bilag ......................................................................................................................................................................................................... 25 Kilder .................................................................................................................................................................................................. 25 Graf 1 & 2 .............................................................................................................................................................................. 27 Graf 3 & 4 .............................................................................................................................................................................. 27 Graf 5 & 6 .............................................................................................................................................................................. 27 Graf 7 & 8 .............................................................................................................................................................................. 27 Graf 9 & 10 ............................................................................................................................................................................ 28 Graf 11 & 12 ......................................................................................................................................................................... 28 Graf 13 & 14 ......................................................................................................................................................................... 28 Graf 15 & 16 ......................................................................................................................................................................... 28 Graf 17 og 18 ....................................................................................................................................................................... 29 Historiske Bilag .............................................................................................................................................................................. 30 Billedforklaring .............................................................................................................................................................................. 31 Kildekritik ......................................................................................................................................................................................... 31

Side 4

, 3C SG , SRP – Historie & Samfundsfag

Side 4 af 31

INDLEDNING

Hvert femte menneske er kineser. Med en befolkning på 1.3 milliarder er Kina på få år blevet kendt som ”Verdens værksted”. Ikke alene har Kina chokeret verden med ekstrem industrialisering og internationalt engagement, det er også sket på rekord tid. Kina er ikke længere et ustabilt bonde kooperativ, men en trendsætter indenfor moderne industri. I dette projekt kigges der nærmere på denne udvikling, hvad der gik forud, og hvad den kan føre til.

Projektet indledes med en redegørelse af Kinas udvikling. Startende fra den dato hvor Mao udråber stiftelsen af den Kinesiske Folkerepublik og frem til i dag. Kinas historie og hvad der skete før det økonomiske boom, er vigtig for forståelsen af udviklingen. Derfor er særlige ”historiske bilag” vedlagt under bilag. De giver en kort gennemgang af Kinas historie, men projektet kan sagtens forstås uden.

Redegørelsen af udviklingen har særligt den økonomiske og den politiske udvikling i fokus. Kinas historie er meget omfattende og utrolig detaljeret, og derfor er kun essensen af den vigtigste udvikling beskrevet, i relation til opgavens problemformulering. Herunder findes også en beskrevet problematik ved de sociale konsekvenser af denne udvikling.

Når man kigger nærmere på et land med 1.3 milliarder borgere er det meget svært at finde en fælles holdning. Desuden er den sande holdning tit påvirket af regeringens censur eller propaganda. Derfor er de fleste af metoderne i dette produkt kvantitative (baseret på tal, statistik og målbare fakta). Alle informationer i projektet er desuden baseret på kildekritik. Kina er et emne som rummer rig mulighed for tolkning, idet mange oplysninger har været udsat for censur, propaganda, bevidst fordrejning eller undladelser, og kan give et forkert indblik i landets forhold. Flere oplysninger er blevet frasorteret og kun de mest valide er blevet medtaget i det endelige Projekt.

Kina er et land som mange følger interesseret med i. Mange forretningsmænd ser Kina som det nye slaraffenland. Men er der en bagside ved den store vækst? Hvad med menneskerettighederne? Får befolkningen nogensinde demokrati? Hvad med det store militærbudget, er den kinesiske drage ven eller fjende? Alle disse, og tusinde andre spørgsmål sættes dagligt i forbindelse med Kina. Dette projekt belyser nogle af dem.

Side 5

, 3C SG , SRP – Historie & Samfundsfag

Side 5 af 31

RISE OF THE DRAGON

”Vi vil ikke længere være en nation, der påføres fornærmelser og ydmygelse. Brødre, vi har rejst os!”.

Sådan udtaler Mao Zedong den 1. oktober 1949 fra den himmelske freds port. Fra det sted hvor nye

                                                                       1
dynastier før var blevet udråbt i kejsertiden. Kina er en kommunistisk folkerepublik (se eventuelt

”Historisk bilag” under bilag).

KINA 1949 – 1970

Mao havde en klar vision om, at landet skulle styres med kommunistisk hånd. Med eksperter og vejledere fra USSR i ryggen begyndte Mao at bygge Kina op. Hurtigt sendte Mao soldater ud til alle egne af Kina for at få kontrol. I 1951 invaderer Maos hær Tibet. Tibet havde været uafhængigt siden

1912, men Mao mente, at Tibet var en del af Kina.

Samme år brænder bønderne deres ejendomsdokumenter af, for at fejre deres ”befrielse”. Mao mente, at det var bønderne selv, der ejede jorden de arbejdede med og ikke godsejerne. Indtil da havde Kina været et monarki med en slags feudalistisk styre, også som set i den europæiske middelalder, hvor bønderne betalte godsejerne for at benytte sig af jorden. Dette går hårdt ud over godsejerne, og mange bliver dræbt. Maos tro på bønderne havde vundet ham regeringsmagten over landet. Modsat hans eksperter fra USSR, troede Mao mere på bønderne end på industriarbejderne. Maos næste skidt blev en statsovertagelse af alle institutioner. Transport, netværket, banker, olie- og gas værker, alt blev offentlig ejendom. Der forgik en direkte radikal omdannelse af nationen. Det kommunistiske Kina var

ved at tage form.^{2}

Intet måtte stå i vejen for Maos strålende planer for det nye Kina. Mao erklærede krig mod forbrydere og kriminelle. Narkotiske stoffer, spil, prostitution og andre ”samfundsskadelige” effekter blev forbudt.

Der kom også mere ekstreme love. Som fx forbuddet mod religion og kærlighed. Ligeledes strammede kommunist partiet grebet i den politiske verden. Alle andre partier end det kommunistiske blev forbudt. Mange kinesere havde set til, mens nationalistpartiet havde opløst sig selv indefra. Grundlaget for ideerne som nationalisterne styrede efter, var fulde af bedrageri og korruption. Mao havde derfor altid styret sit parti med hård hånd. Det kinesiske folk blev pålagt streng disciplin efter Maos egne

regler. Enten var man med, eller også var man imod.^{3}

USSR hjalp Kina både militært, politisk og økonomisk. I 1951 havde USSR 10.000 russiske eksperter i Kina. Her lagde Mao den første fem års plan for Kina. Den gav sværindustrien en fortrinsstilling, og

1

KINA, side 9

2

Vejen til det moderne Kina, side 22

3

Mao Zedong, side 30 - 34

Side 6

, 3C SG , SRP – Historie & Samfundsfag

Side 6 af 31 blev en stor økonomisk succes. Den økonomiske vækst var dobbelt så stor som i vesten. Nu strammede Mao de politiske tøjler yderligere. Alt privatejet jord skulle være fælles eget. Mao drev sin kommunistiske kollektiviseringspolitik aggressivt frem. I 1957 var 96 % af jord ejet af bonde-

kooperativer.^{4}

Mao førte modernisering til Kina. Han gjorde Kinas økonomi stabil og stærkt centralistisk styret. Han

                                                                                 5
genfandt det kinesiske fællesskab, og forbedrede levevilkårene for den gennemsnitlige kineser. Men

Maos politik førte også meget ulykke med sig. I de sidste år af Maos liv foretog han nogle af de største samfundseksperimenter nogensinde.

Mao gennemførte blandt andet ”Det store spring fremad”. En 5 års plan der adskilte familier, og tvang dem til arbejde, de ikke havde erfaring med. Dette medførte enorm hungersnød. Også kampagnen ”Kultur revolutionen” sønderrev Kina. Et forsøg på ekstrem modernisering, der efterlod byerne til et anarki styret af kriminelle ungdomsbander, og afsatte alle Maos rivaler i regeringen. Den politik han gennemførte skønnes, at have kostet mellem 60 og 70 millioner menneskeliv. Disse ekstreme ændringer tog hårdt på befolkningen, men de der gjorde modstand fik mundkurv på. Ingen modstand

                                             6
af regeringen var tilladt, så befolkningen rettede ind.

I 1960erne bliver det til et uvenskab mellem Kina og USSR. De beskyldte hinanden for at støtte modpartens fjender, og ikke at følge den ideologiske rigtige kommunistiske vej. I 1969 kom det endda til en kort væbnet kamp mellem de to kommunistiske stormagter langs deres grænse. Dette iagttog USA med stor tilfredshed, da en splittelse i den kommunistiske lejr var lige hvad den liberalistiske supermagt, havde brug for under den kolde krig. Især efter Kinas første udvikling af atomvåben i 1964 og brintbomben i 1967 var Kina et land, som USA ikke ville være uvenner med. USA ville gerne skabe en tættere forbindelse til Kina. Den liberalistiske supermagt så USSR som dets hovedfjende. Det ønskede bånd til Kina var bygget på politikken ”Min fjendes fjende er min ven”. Desværre sad USA i det dilemma, at de officielt støttede det nationalistiske styre på Taiwan som Kinas officielle regering.

Det var derfor meget svært for landene at knytte bånd. USA hævede dog nogle restriktioner imod

handel med Kina, som gav et boom i Kinas eksporthandel.^{7}

4

Vejen til det moderne Kina, Side 24

5

VERDEN I DAG: KINA, side 17

6

KINA, side 12 og 13

7

Vejen til det moderne Kina, side 25

Side 7

, 3C SG , SRP – Historie & Samfundsfag

Side 7 af 31

KINA 1971 – 1990

I 1971 ændrer USA deres politik.^{8} USA's præsident Nixon går med til at optage Folkerepublikken Kina i

FN i stedet for Taiwan. USA og Kina havde stået foran hinanden i Korea krigen i 1951, så dette var en stor forandring. Året efter, 1972, aflægger Nixon et statsbesøg i Kina. Denne nye politik var med til at styrke båndet mellem de to tidligere fjender, men lederne fra de forskellige verdensdele var stadig mistænkelige.

Mao fik Parkinsons sygdom i 1972, og blev svagere. Han tog mindre og mindre del i politik, men tog stadig de store beslutninger. 4 år efter, i 1976, dør Mao. Maos død giver plads til forsigtig nytænkning inden for samfundets stålfaste rammer. Maos død satte gang i en magtkamp imellem den radikale venstrefløj og moderate højre. Inden længe fik politikeren Deng Xiaoping stor opbakning hos befolkningen. Deng var kendt, som en forsigtig reformator og mere ”kapitalistisk” anlagt. Sammen med Zhou Enlai havde han tidligere gennemført en kampagne kaldet ”De fire moderniseringer” (militær, industri, teknologi og uddannelse). Dengs førsteprioritet var økonomien. Han lagde mere vægt på

resultater end på at gennemføre ideologien, som Mao havde gjort.^{9}

Den vigtigste ændring i Kinas økonomiske politik kom i 1978.^{10} Deng indførte et særligt

”ansvarlighedssystem”. Dette system blev baseret på individets egen fortjeneste ved ekstra arbejde.

Det var nu sådan, at bønderne stadig skulle betale en kvote til staten, men når det var gjort, kunne de beholde overskuddet selv, eller sælge det på markedet. Dette gav et enormt boom i produktionen

(”graf 1” under bilag) og Kinas BNP steg med 12 % på 2 år (”graf 2” under bilag). Deng mente, at den almindelige kinesers levevilkår kunne forbedres samtid med, at kommunistpartiet var det eneste parti.

En række andre reformer blev også vedtaget (”historisk bilag 2” under bialg).

Jorden var stadig ejet af staten, men nu blev byen central for handel og produktion, og der blev lagt mere vægt på det individuelle landbrug. Dette var en kolossal ændring. I Maos tid kunne sådanne forslag om lovændringer medføre hårde straffe, og døden var ikke en undtagelse. Mange eksperter inden for økonomi og udvikling peger på, at netop denne historiske ændring (markedsøkonomiloven

                                                       11
om privat fortjeneste) gav startskuddet til Kinas øgede velstand.

Dengs politik var ikke kun fryd og gammen. Selvom Deng var mere kapitalistisk anlagt end de andre politikere i regeringen var han stadig stærk troende kommunist. Deng havde samtidig en kampagne kørende der hed ”De fire Kardinalprincipper”( ”historisk bilag 3” under bilag).

8

Mao Zedong, side 39

9

VERDEN I DAG: KINA, side 16

10

Kina – en revolutions historie, side 55

11

Den kinesiske revolution, side 61

Side 8

, 3C SG , SRP – Historie & Samfundsfag

Side 8 af 31

Med den økonomiske og sociale fremgang som Deng førte med sig, blev befolkningen også mere modig. Folk begyndte at stille spørgsmål ved kommunistpartiets diktatur. Særligt de unge studerende der kom hjem fra studier i vestlige lande. De savnede den talefrihed de havde haft uden for Kina.

Igennem 70’erne steg utilfredsheden med myndighederne blandt befolkningen. Dette var noget som

                                                                          12
Deng og regeringen, slog hårdt ned på. I 1980 blev talefriheden fjernet fra forfatningen.

Året efter kom ”Et-barns-politikken”. Efter at Deng kom til magten var Kinas population på 1 milliard

(1981( ”Graf 3” under bilag)). Deng mente ikke, at kineserne kunne nå et bedre levevilkår hvis ressourcerne ikke kunne dække befolkningen. Folk blev opfordret til kun at få et barn. Dem som fik flere børn, blev straffet økonomisk, mistede uddannelses muligheder og helbreds goder. Dette var

meget upopulært socialt set. Det var en tradition, at få mange børn og være en stor familie.^{13}

I midten 1980erne begyndte der så småt at dukke de liberalistiske problemer op. Arbejdsløshed, fattigdom og kriminalitet. Arbejde var ikke længere sikret, og der blev igen forskel på rig og fattig. En ny hungersnød truede også folk på landet. Mange bønder havde nemlig udskiftet kornproduktionen med andre afgrøde, der havde større værdi på markedet. Dette resulterede i store demonstrationer og optøjer især i nærheden af universiteterne. Regering slog hårdt ned på demonstranterne men demonstrationerne blev flere og flere. I maj 1989 ”besatte” demonstranter den himmelske freds plads.

De ville have demokrati og et mere vestligt samfund. I starten regnede regeringen med, at demonstrationen ville opløse sig selv. Efter næsten en måned stod demonstranterne stadig på pladsen.

Nogle sultestrejkede endda for at få regeringen til at åbne op. Den hårde kerne i partiet, mente man skulle sætte militæret ind, mens de moderate mente man skulle forhandle. Den 3. juni 1989 kørte tanks og tropper ind i demonstranternes lejre. Soldaterne åbnede ild mod civilbefolkningen i store dele af Beijing. Næste morgen var pladsen ryddet.

Denne magtudøvelse viser endnu engang, hvordan befolkningen bliver holdt nede. Alle der ikke makkede ret, blev sat i fængsel, kom i arbejdslejre eller blev henrettet. Der kom censur på den udenlandske presse, og der var meget skarpt filter på den kinesiske. Regeringen bestemte hvad der måtte siges og ikke siges. Det lykkedes alligevel pressen at få visse kilder fra vidner. Resten af verden

fordømte Kinas angreb på sine egne borgere.^{14}

KINA 1991 – I DAG

I 1990erne blev Kina mere og mere åbent for handel. I 1992 prøvede USA at formildne Kinas handelspolitik ved at give Kina handelsstatus som ”højst begunstiget nation”. Imellem 1985 og 1991

12

Vejen til det modern Kina, Side 36

13

Vejen til det moderne Kina, side 37

14

VERDEN I DAG: KINA, side 18

Side 9

, 3C SG , SRP – Historie & Samfundsfag

Side 9 af 31 steg eksporten og vækstraten med 10 % hvert år (”graf 4” under bilag). Da Deng kom til magten var Kinas BNP voksende men ikke stor. Da han forlod sin post i 1994 var den fire gange større. Deng døde i

1997. Efter ham kom Jiang Zemin til, som var tidligere borgmester i Shanghai. Jiang er en mere international leder end sine forgængere. Han rejser ofte til andre lande for at statuere Kina, som et moderniseret og internationalt land.

I 1997 Bliver Hongkong igen en del af Kina. Storbritannien havde siddet på byen siden 1898, men den britiske premierminister Margaret Thatcher indgik allerede i 1984 en aftale med Deng, om en returnering af den tidligere britiske koloni. Mange kinesere så dette som den næstsidste brik i

pulsespillet om at samle Kina helt.^{15} Taiwan var stadig nationalistisk, og opfattede ikke sig selv som en

del af Kina. Det gjorde Kina derimod. Kina har flere gange truet med at invadere Taiwan, hvis de prøver at løsrive sig. I 2005 vedtog Kinas regering en lov der gjorde det lovligt at invadere Taiwan,

hvis det erklærer sig uafhængigt.^{16}

I 2001 bliver Kinas økonomi yderligere støttet. Verdenshandelsorganisationen WTO optager Kina som medlem. Det sker efter 15 års forhandlinger, og Kinas diplomater ser det som en stor sejr for Kinas internationale økonomiske politik. Samme år bliver forholdet til USA en smule anspændt. Et amerikansk spionfly nødlander, efter at være blevet opdaget af et fly fra det kinesiske luftvåben. Den kinesiske regering mener, at det skulle spionere det kinesiske rumprogram.

Den nye Præsident Wen Jiabao vil gerne vise omverdenen, at Kina er blevet mere moderniseret. Derfor vedtager regeringen i 2005 en ligestillingslov mellem kønnene. I de sidste par år har Kina været i mediernes søgelys pga overtrædelse af menneskerettighederne. Børnearbejde, underbetaling og arbejdsskader er der ingen love for. Ihærdigt prøver Jiabao at vise verden en anden side af Kina. I 2008 afholdte Kina De Olympiske Lege, og bruger flere penge på olympiaden end noget andet land nogensinde har gjort. Kineserne var også meget fokuserede på at vinde medaljer, og havde 3000 sportsskoler, der målrettet og uden menneskelige hensyn trænede deltagere op til olympiaden. Mange

medier brugte dog dette til at øge fokus på menneskerettighederne i Kina og særligt i Tibet.^{17}

I dag prøver Kina at finde en balance mellem streng kommunistisk politik og kontrol, og økonomisk åbning for vesten. Mens folk i byerne bliver rigere, står økonomien stille på landet. Desto længere væk man kommer fra kysten og byerne, desto fattigere bliver den gennemsnitlige kineser.

I år (2010) er Kinas befolkning rundet 1.3 milliarder. Det er verdens største befolkning. Selvom et-barns-politiken har taget meget af toppen, er der stadig plads problemer. Flere end 1 milliard lever på

15

VERDEN I DAG: KINA, side 19

16

Konflikter og politik i verden – NU, side 28

17

Kina OL skal sætte fokus på menneskerettighederne, internetartikel

Side 10

, 3C SG , SRP – Historie & Samfundsfag

Side 10 af 31

1/6 del af landets areal.^{18} Samme år er Kina vært for verdensudstillingen. Kina har også flere gange

været vært for den årlige Miss World konkurrence. En stor del af at markedsføre Kina, har været afholdelsen af mediedækket begivenheder, som fx verdensudstilingen og Miss World konkurrence, koste hvad det vil.

FREMGANG – FOR ENHVER PRIS!

Når verdens største befolkning skal gennemføre en ændring i selve samfundsstrukturen, bliver mange glemt. Med en massiv folkemængde på over 1.3 milliarder mennesker, er hensynet til det enkelte individ meget begrænset. Værdien af et menneskeliv er utrolig lav, set med vestlige øjne. Dette lave

menneskesyn blev introduceret af koloni magterne i 1800 tallet^{19}, og blev kun skærpet nationalt under

Mao. Han mente, at al fremgang kræver sine ofre. Under Maos styre blev der også fastsat love om, at mindretallet skal vige uanset omkostningerne. Mindretallet var ofte etniske grupper som fx

Tibetanere. Mao eksperimentere^{20} også med at splitte familier ad så mænd og kvinder levede hver for

sig, og gav mennesker numre, i stedet for navne. Hvis resultatet overskygger de sociale omkostninger, er det dét værd.

Befolkningen er enorm. En målrettet og centralt styret udvikling, kræver derfor en hård hånd. Mao mente, at kritikere og oprør var ligesom en sygdom i befolkningen. Hvis ikke den slås ned, kan den brede sig og dræbe hele organismen. Kineserne er derfor vant til censur, ekstreme magtdemonstrationer og politisk fængsling. Kriminalitet, narkotika og prostitution er også noget som er skadeligt for staten. Træder man lagt ved siden af, kan det også resultere i dødsstraf.

Staten bestemmer, hvad der må vises i fjernsynet, og hvad der må spilles i radioen. Alle medier og internetsider er overvåget 24 timer i døgnet. Staten har endda særlige ”muldvarper” ansat. De lægger ”lokkemad” ud til kritikerne. Muldvarperne spreder debatemner som kritiserer regeringen, og overvåger så dem, der viser enighed eller sympati. Denne form for ”Du kan ikke stole på nogen” politik, sår frygt hos internet debattørerne, og medvirker til at de forholder sig passive. Amnesty international

                                                                         21
mener, at der sidder titusindvis af politiske fanger i kinesiske fængsler og arbejdslejre. Overalt i Kina

er der også propaganda plakater, der afspejler kommunist partiets holdninger. Kineserne bliver påvirket konstant af regeringens politik. Et-barns-politiken, militær og industri er kun nogle få effekter som staten flager med. Propagandaen findes alle steder. I alle medier, på alle offentlige institutioner og helt ned til børnehaven. Man kan sige, at kineserne får kommunist partiets politik ind med modermælken.

18

Vejen til det moderne Kina, side 43

19

Kina – en revolutions historie, side 12

20

MAO – den ukendte historie, Side 539

21

VERDEN I DAG: KINA, side 30

Side 11

, 3C SG , SRP – Historie & Samfundsfag

Side 11 af 31

Efter massakren på den himmelske fred plads, fik vesten for alvor øjnene op for Kinas behandling af sin befolkning. Mange lande fordømte denne hårde politik, men fortsatte alligevel handlen med Kina.

Menneskerettighederne, fastsat af FN, er derfor tit et emne, der bliver diskuteret i forbindelse med Kina. Bør vestlige lande boykotte Kina, indtil landet har fået en demokratisk reform? Eller skal man

øge handlen, så Kina måske bliver mere åbent og liberalistisk?^{22}

Også Kinas miljø er belastet. Fabrikkernes øgede produktion og store vækst, får dem til at glemme miljøet. Kina er det land i verden, der bruger mest energi på industri og produktion (”graf 7” under bilag). Energien der får den enorme industrimaskine til at fungere, er hovedsagligt kul ( ”Graf 8” under

bilag). De store byer lider stadig af vokseværk, og bliver større dag for dag. Kinas udledning af Co^{2} er

større end hele EU’s tilsammen( ”graf 5” under bilag). Det bliver endda værre. I dag er der en bil per

150ende kineser, men tal viser, at kinesiske borgere der ejer bil stiger med 10-20 % hvert år (”graf 6” under bilag). I 2020 eller før vil Kina have verdens længste vejnet med over 35.000 km motorvej alene.

Så længe indtjeningen er høj nok, er der ingen der kommenterer forureningen.

Denne blanding af overpopulation og manglende plads fører til flere udbrud af alvorlige sygdomme.

Forureningen giver mange mennesker cancer. Uofficielle målinger siger, at tallet er steget i takt med den øgede vækst. Dette giver meget god mening, da forskning viser en tydelig sammenhæng mellem forurening og cancer. Det er meget svært at finde negativ statistik omkring Kina, da staten kontrollerer alle tal. Landet skal ud ad til se så godt ud som muligt. Eksempler på sygdomme der er blevet skjult fra offentligheden, er fx SARS og AIDS. Disse sygdomme kostede tusinder menneskeliv. Mængden af

medicin var stærkt begrænset fordi regeringen valgte at skjule problemet.^{23} Derfor skal man også være

særdeles kildekritisk overfor al statistik og officielle tal, der har med Kina og gøre.

I jagten på at blive en mere anerkendt globaliseret nation er kommunistpartiet også blevet mere

grønne. Kina er begyndt at investere mere og mere i vedvarende energi.^{24} Her kommer mange

mennesker også i klemme. Hver gang en ny vindmølle eller kraftværk opføres, bliver mange mennesker tvunget til at flytte. Tre Slugters Dæmningen i Sydkina er verdens største. Den skulle have forsynet 10 % (”graf 8” under bilag) af Kinas samlede behov for energi. Men i takt med Kinas forøgede strømforbrug ville den kun dække 3 %, hvis den var fuldt oprationsdygtig i dag. Byggeprojektet forudsagde også at en million kinesere mistede deres hjem, og en total ødelæggelse af den økologiske balance i området.

Kinas økonomiske boom har fjernet fokus fra landbruget til forretningslivet. I de seneste par år er mere end 200 millioner kineser flyttet fra land til by. Denne enorme folkevandring minder om

22

VERDEN I DAG: KINA, side 35

23

VERDEN I DAG: KINA, side 32 og KINA, side 23

24

VERDEN I DAG: KINA, side 28 og KINA, side 22

Side 12

, 3C SG , SRP – Historie & Samfundsfag

Side 12 af 31 industrialiseringen i Danmark i midten af 1800 tallet. Folk søger lykken i byerne, men mange bliver skuffede. De kinesiske bønder bliver ofte mødt med ussel løn for hårdt fysisk arbejde i helbredsfarlige omgivelser. Hvert år dør ca 100.000 kinesere, som følge af arbejdsulykker, og fagforeningerne bliver

styret af kommunist partiet.^{25} Når kommunist partiet har forbudt enhver form for modstand, er det

svært at klage. Hvis en arbejder bliver påvirket af giftige kemikalier, er hans eneste mulighed at gå til sin fagforening, og forslå et nyt lovforslag til debat i regeringen. Der megen korruption og embedsmændene vil hellere lade succesen blomstre, end at værne om arbejderne. Desuden kan fagforeningen være bange for at blive lukket. Hvis et lovforslag ses som et angreb på kommunist partiet, kan fagforeningen blive tvunget til at lukke.

Den almindelige arbejder kan derfor have rigtig svært ved at forbedre sine vilkår. Resten af verden er i debat om, hvordan man skal reagere overfor disse brud på menneskerettighederne. Hvis kineserne får bedre vilkår, bliver deres varer også dyre, og det påvirker de vestlige investores økonomier. Mange vestlige firmaer vender derfor det blinde øje til arbejdsforholdene under produktionen af deres varer i Kina. Officielt er alle FNs landes politik, at Kina skal indføre demokrati, trække sig ud af Tibet, og stoppe de mange brud på menneskerettighederne. I praksis er det dog mere det voksende økonomiske

                                    26
marked, de vestlige lande er interesseret i.

Kort sagt bliver de svage og fattige efterladt når hele landet vil frem. Succesen har gjort landets sociale orienterede blinde. Som mange kinesiske ledere har filosoferet, er Kinas politik blevet mere og mere resultatsorienteret. Målet helliger midlet. Så længe produktet sælger, er det lige meget hvordan det blev produceret. Denne politik har dog skabt store skandaler. Fx kom en stor mælkeproducent kemikaliet melamin, som er et kemikalie, der bruges til produktion af plastic,, i mælken, så den så ud

til at være fed.^{27} Dette gjorde mange hundredetusinde babyer syge og dræbte 6. Uofficielle kilder siger

dog, at dette tal er langt højere. Denne episode er blot én ud af mange vedrørende mælkeproducenter, men kun en dråbe i havet af de industriskandaler, der hvert år rammer Kina.

På trods af de meget kritisable forhold, er levestandarden for den menige kineser hastigt voksende.

Mængden af de mennesker der lever for 1 US doller om dagen er faldende i takt med at væksten stiger.

Selvom hver 10 kineser er ekstremt fattig, og forskellen mellem rig og fattig bliver større, er kurven opadgående( ”graf 9” under bilag).

25

VERDEN I DAG: KINA, side 27 og 28

26

VERDEN I DAG: KINA, side 35

27

Ny mælkeskandale afsløret i Kina, Internetartikel

Side 13

, 3C SG , SRP – Historie & Samfundsfag

Side 13 af 31

CENSUR OG FAKTA

En kilde er enhver ting eller udsagn fra fortiden, der enten kan give os en viden om nutiden eller fortiden. Således kan man bruge kilder til at få information om en historisk begivenhed og drage konklusioner ud fra denne. Uheldigvis kan kilder være påvirkede på flere måder. Politiske, forfalskede eller decideret forkerte oplysninger er ikke ualmindeligt. Selv helt neutrale kilder kan have en

                                          28
tilbøjelighed til at afspejle afsenderens holdning.

Derfor anvendes en humanvidenskabelig metode kaldet kildekritik. Kildekritik er teorien om at en kilde nødvendigvis ikke fortæller hele sandheden, men ved at tage flere kilder og sammenligne dem, kan man danne et billede af hvad der er realistisk og sandt. Ved kildekritik gælder det om at sætte lighedstegn ved virkeligheden og en given kilde, men forholde sig kritisk til alle informationer. Desto flere kilder man har til at belyse et emne, desto bedre og mere præcist kan man konkludere.

Kilden der er valgt til dette projekt bærer titlen ”Risikofyldt rettergang”(Se ”Kilde” under bilag”).

Kilden er en tekst fra bogen ”Balancegang” fra 2010, der er trykt af Frydenlund bogforlag. Kilden består af et interview med to anonyme kinesiske kvinder fra den offentlige anklagermyndighed.

Forfatteren til bogen hedder Gert Holmgaard Nielsen. Bogen omhandler ti historier om menneskerettighederne i Kina.

Det første man lægger mærke til med kildekritiske øjne, er de interviewede kvinders ønske om anonymitet. De går under falske navne og vil ikke have taget billeder. Det bliver ikke nævnt hvor interviewet finder sted, kun at det er i Beijing. Der er heller ingen datoer for interviewet. Objektivt set skader de manglende oplysninger i høj grad forfatterens troværdighed, da han er andenhånds kilde. I værste fald kunne han have digtet interviewet selv.

Fra andre kilder ved vi, at politisk uenighed med kommunist partiet kan få hårde konsekvenser. Dette er med stor sandsynlighed grunden til ønsket om anonymitet. Begge kvinder er ansat inde for det offentlige, og bliver begge bedt om at kritisere det de arbejder med, nemlig retssystemet.

Holdningerne i interviewet strider ikke imod hyppigheden. Derfor er de interviewede kvinder troværdige i deres fremstilling af holdninger. Man fornemmer tydeligt deres nervøsitet ved emner der kritiserer regeringen. Vi får oplyst, at kvinderne flere gange tøver og konsultere hinanden for at finde et fælles svar. Hver gang et negativt emne er blevet taget op, så prøver de to kvinder at opveje det med noget positivt. De perspektiverer til andre lande (side 130, 3dje nederste linjer) og ”undskylder” på landets vegne ved at overbevise om, at det bare skal have tid (side 131, 7ende nederste linje). Alligevel formår de to kvinder at levere budskabet: retssystemet er ikke fejlfrit og langt fra vestlig standard.

28

KINA, side 16 og 17

Side 14

, 3C SG , SRP – Historie & Samfundsfag

Side 14 af 31

Forfatterens troværdighed styrkes ved hans relationer til landet. Gert Holmgaard Nielsen er på en måde selv førstehåndskilde, selvom han forholder sig delvist neutralt. Han har boet i Kina i mange år, og har megen journalistisk erfaring i asien ( ”kilde” under bilag). Derfor har han et indgående kendskab til forholdene i Kina. Gert Holmgaard Nielsen har tidligere arbejdet for Danmarks Radio.

Bogen er støttet af instituttet for menneskerettigheder og flere andre fonde( ”kilde” under bilag).

Specielt har Kina specialisten Hatla Thelle spillet en stor rolle i bogens produktion. Udover at være idemanden, har Thelle også udvalgt personerne som Gert Nielsen interviewer. Dette er særlig interessant, fordi Thelle har arbejdet for instituttet for menneskerettigheder i mere end 10 år. Ved at vælge de interviewede personer, kan bogens neutralitet påvirkes. Om Hatla Thelle har haft en større indflydelse på bogen som færdigt produkt, vides ikke.

I interviewets indledning hører vi om systemets afskaffelse af det kriminelle individ Jang Jia. Den dødsdømte havde kastet en bombe mod en lokal politistation og dræbt 6 betjente og såret 4. Motivet for mordene var den behandling, som han havde været udsat for, da han var under mistanke for at køre på en stjålen cykel. Artiklen beskriver, hvordan mange kinesere så Jia som et symbol på ”manglerne rettigheder”, ”udsættelse af fornedrelse” og ”kamp for rettigheder”. Artiklen nævner ikke om Jia virkelig havde stjålet cyklen, eller om han var tidligere kriminel og kendt af politiet. Der bliver heller ikke lagt op til debat om balancen mellem et dødeligt bombeattentat og et ”hårdt” forhør.

Kildens tendens (hensigt) er helt klart at øge opmærksomheden omkring menneskerettighederne. Jia skal fremstå som en, på bunden, uskyldig kineser, der går amok i frustration.

Denne kilde bliver i dette projekt stemplet som ”sand”. En sand kilde er nødvendigvis ikke en neutral og objektiv gengivelse, som man kunne ønske, men den giver et godt udgangspunkt, fordi kilden ikke umiddelbart har nogle markante særinteresser. Indholdet i kilden strider ikke mod hyppigheden fra

andre kilder. Selvom kilden godt kan være farvet og skjule/vise noget specielt er den værd at bruge.

Kilden kan bruges til at belyse fx retssystemet eller påvirkningen af propaganda.

Når man arbejder med Kina og Kinas tal er det vigtig at bruge kildekritik. De oplysninger, statistikker samt målinger, billeder og grafer som indgår i dette projekt, er alle taget ud fra de mest realistiske og troværdige kilder. Alle tal og oplysninger er blevet kritiseret før de er blevet anvendt til det færdige produkt. Kina er på mange måder stadig et lukket land. Derfor er de tal, der kommer ud aldrig helt troværdige. Hvis man følger hyppigheden af de gange, hvor den kinesiske regering åbenlyst er kommet med forfalskede tal, vil man blive overrasket. Uofficielle målinger fortaget af andre end den kinesiske regering viser snyd med jordskælvsofre, sygdoms epidemier, dødsdømte, forurenings niveauer og lignende.

Side 15

, 3C SG , SRP – Historie & Samfundsfag

Side 15 af 31

HVEM FÅR FLEST RIS I SKÅLEN?

Kinas økonomiske vækst er på vej op i et rasende tempo. Landet er verdens største stålproducent og næststørste forbruger af olie. Industri og international handel er blevet synonymer med Kina. Kigger man på graf 1, 2, 4 og 10 (se bilag) danner de et beskedent overblik over den enorme fremgang Kina har haft. Der er ingen tvivl om at Kinas vækst er enorm og stadigt stigende. Med 1.3 milliarder mennesker der alle søger en højere velstand med en lav løn er det uundgåeligt. Kina har på få år opnået en så stor stigning i vækst, at det har chokeret resten af verden. Udover at være verdens førende eksport nation og forbruger af energi, producere Kina også flere biler end USA og Japan –

tilsammen.^{29}

Kina har verdens anden største økonomi, men er lige i hælene på den største. Hvis Kina og USA vækst stiger, som de har gjort de sidste 30 år (Kina med ca 10 % og USA med 3 % i gennemsnit) vil Kina indhente USA inden 2020, målt i årligt BNP vækst (Se ”graf 15” under bilag). Men hvordan har Kina formået, at opnå denne økonomiske supermagtsstatus? Men hvilke faktore har væksten været så enorm? Mange eksperter og forskere har undersøgt denne form for udvikling, og opstillet en række teorier om den. Nogle af disse teorier vil blive kigget nærmere igennem i dette afsnit.

Når man snakker om økonomiske teorier, er de fleste indordnet efter to store teorier.^{30} Her taler man

om Keynes teori og Friedmans teori. Hver bygger på to vidt forskellige holdninger til, hvorledes man bør stabilisere markedsøkonomien. Keynes teori mener, at staten skal regulere, og her er det efterspørgelsen, det drejer sig om. Modsat mener Fredman, at det er udbuddet, der er i centrum, og at

staten skal blande sig så lidt som muligt. Kort sagt er der tale om en kapitalistisk/liberal og en

socialistisk holdning til markedsøkonomi. Det moderne Kina (efter 1949) har langt hen af vejen fulgt Keynes teori med en kommunistisk styret økonomi. Dette er langsomt ved at ændre sig.

SMITTER VÆKSTEN?

Kina har de sidste 50 år investeret mere og mere i Afrika.^{31} Denne inversting har primært været

bistand, udveksling af teknologi, samarbejde om fredbevarende styrker i Afrika og handel. Især handlen har været god for parter. De ting som Kina producerer, har Afrika råd til at købe. I modsætningen til de ting, som de vestlige lande producere, og som er væsentligt dyrere pga omkostningsniveauet. Kina kan også komme af med de varer, som de vestlige lande ikke vil have.

Eksempelvis varer som er af en ringere kvalitet eller med tilsætningsstoffer, som ikke accepteres i de vestlige lande.

29

Kina – Det nye japan?, internetartikel

30

Økonomiske teorier, internetartikel

31

Kina – Mirakel eller maridt, side 177- 179

Side 16

, 3C SG , SRP – Historie & Samfundsfag

Side 16 af 31

Denne handel har flere fordele for Kina. Rollen som u-lands støtter er med til at styrke Kinas internatonale image. Mange mennesker syntes, at det er flot at Kina, som endnu ikke er at regne for et Iland, kan hjælpe Afrika. Denne politik kan også være gensidig i de internationale organisationer. Fx støtter mange Afrikanske lande Kinas politikker. Desuden har mange af de kinesisk støttede lande adgang til store olie ressourcer. Med Kinas kæmpe forbrug af kul, olie og gas er Afrika derfor en oplagt mulighed, for at få adgang til ressourcer. Også andre vigtige råstoffer kan Kina få adgang til igennem samarbejdet. På tilsvarende vis er Kina også begyndt at handle med lande i syd Amerika( ”Graf 11” under Bilag).

Kinas interesser i de afrikanske og sydamerikanske lande bliver stærkt kritiseret af USA. Amerikanske politikere mener ikke, at Kina har nogle intentioner, om at ville hjælpe fattige lande. USA påstår at Kinas forretninger med u-landene er blottet for moral, og ikke tager hensyn til menneskerettighederne. De mener, at Kina handler for Kinas skyld. Dette benægter Kinas udenrigsminister blankt. USA's beskyldninger har fundament i Kinas politik i FN. Kina har tidligere brugt sit veto ret i FN, til at bremse et militært indgreb mod borgerkrigen i Sudan. Til gengæld har

Sudans regering solgt store mængder olie til Kina.^{32}

Nogle handelseksperter mener, at Kina forsøger at lave et stærkere handelsfællesskab, uden om de amerikanske og europæiske markeder. På den måde bliver Kina centrum for handlen mellem de fattigere nationer. Kina er i øjeblikket det førende land i den asiatiske organisation ASEAN, Association of Southeast Asian Nations. ASEAN er en sammenslutning af asiatiske lande. Landene bliver inden for økonomi beskrevet som ”de asiatiske tigere” pga deres hurtigt voksende økonomiske vækst.

Organisationen drager paralleller til EU, men står dog meget svagere.^{33}

ØKONOMISKE STRATEGIER OG TEORIER

Kina har under det kommunistiske styre været meget lukket. Her satsede man på en industrialiserings

                          34
strategi kaldet ”ISI” strategien. Kort sagt er det ”industrialisering på trods af verdensmarkedet”. Kina

mente ikke, at det var økonomisk optimerende at handle med udlandet. Kina ville lide tab i disse handler, og blive snydt af vesten. Derfor skulle Kina selv producere sine produkter. De statsejede firmaer leverede dårligere produkter end dem på verdensmarkedet, og kunne ikke konkurrer med de vestlige landes. Derfor gjorde staten det ulovligt at importere fra udlandet. På den måde holdt staten hånden over markedet. Nu kunne det kinesiske marked ikke blive påvirket udefra. Desværre medførte denne strategi, at der ikke var konkurrence på markedet. Produkterne var derfor ikke særlig gode og effektiviteten af produktionen var ikke særlig høj.

32

Ansigt til ansigt med kineserne, side 174

33

Ansigt til Ansigt med kineserne, side 175

34

International Politik, side 166

Side 17

, 3C SG , SRP – Historie & Samfundsfag

Side 17 af 31

Da Deng kom til magten og satte sine økonomiske teorier i praksis (1978) steg væksten. Den næste ændring i Kinas økonomiske politik kom i 1997. Her havde kommunistpartiet deres 15 kongres. Nu blev Dengs markedsøkonomiske teorier, og den private ejendomsret indskrevet i den kinesiske forfatning. Siden da er der løbet meget vand i Xiang-floden, og i dag er Kina verdens anden største økonomi (BNP ”graf 10” under bilag). Kina ændrede med andre ord strategien. I stedet for ”ISI” gik

                         35
Kina over til ”EOI” strategien.

Modsat ”ISI” bygger ”EOI” på ”industrialisering ved hjælp af verdensmarkedet”. I stedet for at lukke sig inde, skulle Kina nu åbne sig for vesten. Nu kunne Kina importere teknologi og vestlig varer fra udlandet. De statsejede selskaber skulle nu til at konkurrerer med de bedre produkter, og så steg effektiviteten og kvaliteten. Kina specialiserede sig i produktion til lav pris, og det fik vesten til at investere.

Økonomen David Ricardo udviklede teorien om de komparative fordele.^{36} Den bygger på at et u-land

godt kan få vækst selvom landet er bagud teknologisk set. Det handler bare om at specialisere sig inden for et produkt, som landet kan levere bedre end andre udbydere. Fx er elfenbenskysten verdens største kakao eksportør. Senere er teorien blevet videreudviklet. De fattige u-landes produkter har i dag meget svært ved at konkurrere med de rige landes. I dag handler teorien mere om produktionen i stedet for produktet. Denne teori passer derfor rigtig godt på Kinas økonomiske boom.

Selvom landet har verdens højeste årlige økonomiske vækst, er landet stadig betegnet som et u-land.

Lønnen er ikke særlig høj, og arbejdsstyrken er enorm. Disse to faktorer tilsammen gør Kina til et land, hvor alle de store vestlige firmaer gerne vil have deres produktion af vare. Kina har således specialiseret sig i billig industri. Denne handel nyder Kina godt af, da de så kan importere varer fra de vestlige lande. På den måde skyder de vestlige firmaer penge i Kinas udvikling. Når udviklingen så går godt, kan Kina selv begynde at udvikle virksomheder, som kan investere i vesten, andre u-lande og i Kina selv. Kort sagt gennemgår Kina en industrialiserings proces. Globalisering og international

handel er altså en vigtig del af opbygningen af det moderne Kina.^{37}

MERE END BARE TAL?

Mange samfundsforskere mener, at der er mere til kinesernes økonomiske boom end deres industri og handel. De mener, at den særlige asiatiske kultur er med til at gøre Kinas økonomi mulig.

Konfucianismen^{38} er en ældgammel asiatisk filosofi. Den bygger på de autoritære forhold mellem

mennesker. Som fx fyrste over undersåt, og ældre over yngre. Den autoritære skal vise kærlighed over for den underlegne, mens den underlegne skal vise respekt for den autoritære. En af de vigtigste

35

International Politik, side 167

36

International Politik, side 161 og 174 - 175

37

Elefanten og dragen, side 68 - 81

38

Mao Zedong, side 18

Side 18

, 3C SG , SRP – Historie & Samfundsfag

Side 18 af 31 konklusioner i Konfucianismen er, at menneske er under stat. Hvis samfundet har det godt, så skal individet bøje sig uanset individets eget problem. Samfundets succes overskygger den enkeltes. På den måde bliver det lettere for en kinesisk arbejder at acceptere sin fattigdom. Også selvom det ikke er en synd at være rig.

Konfucianismen lægger meget vægt på enighed i samfundet. Dette kan måske være medvirkende til, at regeringen kan holde befolkningen i ro. Filosofien mener nemlig, at oprør mod en autoritær magt er en synd. Samfundsforskere mener at kulturen giver stabilitet både økonomisk og politisk. Gode ledere skal nemlig, ifølge konfucianismen, holde samfundet godt sammen og sørge for sin befolkning. I dag fungerer konfucianismen i Kina stadig mere eller mindre som etisk regelsæt. Den gamle filosofi er blevet moderniseret, men er stadig baseret på de grundlæggende tanker.

Med den vestlige verdens stigende indflydelse er konfucianismen dog ved at forsvinde. Selvom langt de fleste kinesere stadig lever efter de gamle principper, så er ungdommen nysgerrig. Sympatien for

                                                     39
vestlig tankegang og kultur skifter i takt med nye generationer.

Et helt uventet fænomen er mængden af superstudenter som Kina har oplevet det seneste årti.^{40} Et-

barns- politikken har medført, at langt de fleste familier kun får et barn. Forældrene presser så dette barn enormt. Historier lyder på, at legepladser på skoler har stået ubenyttet hen fordi børnene laver ekstra lektier.

De krævende forældre forventer kun de bedste karakterer fra deres barn. Antallet af superstudenter er ligesom væksten, røget i vejret. Det har givet et boom i antallet af kinesere med længere udannelser.

Den langsigtede effekt af denne udvikling, er stadig ukendt fordi fænomenet er så nyt.

TRUET VÆKST?

Overgangen til socialistisk markedsøkonomi er meget hård. Selvom den årlige vækst er enormt stor, er der også mange problemer. De største firmaer i Kina er ejet af staten, og de skal konkurrer med private firmaer. De private firmaer arbejder efter markedsøkonomiske principper, mens de statsejede gør som de altid har gjort – samme produkt, samme ledelse, samme ansatte. Denne liberalistiske konkurrence

form, det bedste produkt til den laveste pris, kan de statsejede selskaber ikke hamle op med.^{41} Så får

de ikke overskud, og kan ikke give de ansatte løn. For at tilfredsstille arbejderne sætter regeringen ekstra tryk på pengepressen. Så stiger priserne og inflationen og økonomien ender i en ond cirkel.

39

Vejen til det moderne Kina, side 38

40

VERDEN I DAG: KINA, side 33

41

KINA – asiens nye økonomiske centrum?, side 29

Side 19

, 3C SG , SRP – Historie & Samfundsfag

Side 19 af 31

Det er ikke kun inflation der truer systemet. Korruption er også et kæmpe problem. Med de lave lønninger er mange kinesere lette at bestikke. Det vil også sige de offentlige ansatte såsom politi og militær. Heldigvis har Kina begyndt et mindre privatiserings program. Mange af de statsejede virksomheder vil blive overtaget af private, og på den måde vil man forsøge at stoppe inflationen.

Kina er blevet en global storspiller. Det meste af Kinas økonomi er bygget op omkring eksport og produktion til udlandet. Globaliseringsprocessen har vist sig, at være ekstremt succesfuld for Kina.

Men denne form for økonomisk strategi har også sine negative sider. Ved en økonomisk krise, som i

2008, går det hårdt udover de lande der sælger til resten af verden. Derfor bliver Kina rigtig hårdt ramt ( ”graf 12” under bilag). Selvom Kina har opbygget enorme valuta reserver( ”graf 16” under bilag), og er begyndt at styrke det nationale marked bliver det meget svært at forberede sig på økonomiske kriser. En stor del af Kinas industri afhænger af efterspørgsel fra omverdenen. Mange af de kinesiske fabrikker har simpelthen ikke noget at lave, hvis de ikke får ordrer udefra. Desuden kan

                                42
Kina selv blive offer for ISI strategien.

Hvis nogle af de lande som Kina eksporterer til, lægger afgift på kinesiske vare fx for, at styrke sit nationale marked eller pga. deres bløde politiske værdier

(Problemerne i Tibet, manglende demokrati, dødstraf osv). Så falder de kinesiske produkters konkurrence værdi. Fx i 2005 hvor EU og Kina var ude i ”tøj krigen”. Kina solgte tøj så billigt, at de europæiske tøj producenter ikke kunne konkurrerer. Så satte EU en afgift på tøj importeret fra Kina,

for at holde en hånd over den europæiske tøj industri.^{43}

De kinesiske fabrikkers produktion afhænger også af prisen på råstoffer. I øjeblikket stiger den globale pris på råstoffer( ”graf 13 og 14” under bilag) En stigende kinesisk efterspørgsel på råstoffer vil få prisen i vejret. Når produktionsomkostningerne stiger, så stiger prisen på produkterne også. På et

                                                       44
tidspunkt vil prisen blive så høj, at efterspørgslen falder drastisk.

Den stigende velfærd og sociale udvikling er også et problem. I hvert fald set med forretnings øjne. For når velfærden udvikler sig så stiger lønningerne. Når lønningen stiger bliver produktionen dyre og så stiger priserne også på produkterne. Denne udvikling får de investerende firmaer til at trække sig ud af Kina igen. Det store sportsmærke Adidas sænkede i 2008 sin produktion i Kina frem for andre u-

lande.^{45} Lande som Bangladesh, Vietnam, Laos og andre asiatiske lande er klar til at tage over. Derfor

prøver regeringen hele tiden, at holde lønningerne lave. Nogle eksperter mener endda, at det er en af grundene til inflationen. Hvis valutaen er mindre værd, er den udbetalte løn det også.

Denne udvikling må betragtes som bagsiden af David Ricardos teorien om de komparative fordele. Nok tjener Elfenbenskysten godt på kakao, men når kakao priserne svinger, kan det mærkes i hele landet.

42

International Politik, side 168

43

Ansigt til ansigt med kineserne, 175

44

Kina – det nye Japan?, internetartikel

45

Ansigt til Ansigt med kineserne, side 175

Side 20

, 3C SG , SRP – Historie & Samfundsfag

Side 20 af 31

Ligeledes kan strategien give den slags bagslag for Kina. Regeringen har derfor særligt fokus på at opbygge det nationale marked, de økonomiske reserver og holde valutaen kunstigt nede.

SUPERMAGT ELLER SUPER MAGT?

Siden Sovjetunionens sammenbrud har der kun været en supermagt i verden. USA er centrum for alt handel og politik. Når USA laver en handling i øst påvirker det vest. Teknologisk og militært er amerikanerne resten af verden overlegne. Når man har verdens førertrøje på er det vigtigt at være et skidt foran. Det påvirker resten af verden. Overalt finder man den vestlige teknologi og kultur:

McDonalds, Microsoft, Coka Cola osv. Blot få af de amerikanske varemærker vi beskæftiger os med hver dag. Men nu er et nyt varemærke i blandt os. Et varemærke der dominerer vores hverdag mere end de amerikanske. Made In China ”mærket” vinder hastigere frem end noget andet. De fleste computere vi har i Danmark har amerikansk softwear som Fx Micosoft eller Mac. Men selve computeren er produceret, samlet og sendt fra Kina. Således er det også med McDonalds og Coka Cola.

Begge firmaer får produceret deres papir, plastic, metal og pap – i Kina.

Kina er blevet vores ”naboland”. Kinesisk fremstillede produkter er overalt. Mens amerikanernes vækst tøffer langsomt frem udvikler Kinas vækst sig som landets superlyntog. Er denne udvikling tegn

på at globaliseringen er ved at ændre verden?^{46} Historien viser at store civilisationer på et eller andet

tidspunkt bliver overgået eller er kollapset. Således gik det med romernes rige, således med aztekernes og således med nazisternes. Nu hvor USA’s verdensdominans er mere truet end nogensinde før, spørg mange sig selv: tilhøre det 21-århundrede Kina?

AMBITIONER

Kina besidder forudsætningerne for at udvikle sig til en supermagt. Men ønsker Kina at være en supermagt? Kina er ikke en global politibetjent ligesom USA. Kinas politik er ikke at blande sig i forskellige nationer forehavende ligeledes forventer Kina også at organisationer som FN lader Kina være i fred. Det er dog meget svært når Kina fx bryder menneskerettighederne eller forurener miljøet.

Men med supermagtsstatus kommer også et stort ansvar over for resten af verden. Spørgsmålet er om Kina overhovedet er klar til at opfylde det ansvar? Indtil videre har Kina ikke ytret noget ønske om at blive en supermagt.

Geografisk og befolkningsmæssigt er Kina allerede en af verdens mægtigste nationer. Som en

forudsætning for at være en supermagt kræves enormt militær magt.^{47} Kina er i øjeblikket ved at

opbygge og modernisere sit militær. Selvom Kina kun har små internationale kriser at se til har landet

46

VERDEN I DAG: KINA, side 39

47

Sådan bliver Kina supermagt, side 73

Side 21

, 3C SG , SRP – Historie & Samfundsfag

Side 21 af 31 verdens største hær – 2,3 millioner soldater. Til sammenligning har det danske Forsvar 24.000 fastansatte. Kinas soldater bruges ikke uden for landets grænser, men fungerer i høj grad som en

                                                                  48
”national guard” og til at håndhæve landets politik overfor Tibet, Taiwan, etc.. Kina råder også over

atomvåben og andre masseødelæggelsesvåben. USA og andre lande har dog skrevet under på et aftale om at nedruste. Selvom Kinas militær budget er stigende er udenrigspolitikken at arbejde for fredelige forhold – uden at blande sig i internationale konflikter.

Netop budgettet er et problem for Kinas supermagts ambitioner. En supermagt skal have økonomisk lederskab og en stabil valuta. Godt nok er Kina førende inden for industri og eksport men den

kinesiske valuta er ikke meget værd.^{49} Her kan man perspektiver til amerikanernes valuta. Hele

verden omregner til US Dollars. Der er mange ting som truer den kinesiske vækst. Hvis Kina skal gøre sig nogen forhåbninger om en supermagtsstatus skal den kinesiske økonomi være mere stabil.

Symbolikken for en supermagt har også meget med rumfart at gøre. USA og Sovjetunionen have et rum kapløb tilbage i 6o- og 70erne. Her var Kina en ivrig men mindre medspiller. Kina sendte sin første

satellit i kredsløb i 1970 og blev det tredje land i verden der sendte et menneske i kredsløb i 2003.^{50}

Og Kina er ikke den eneste stormagt der udfordre USAs position. Mange andre BRIK lande^{51} som

Rusland, Indien og Brasilien har også stor vækst i deres økonomi. De opfylder også en eller flere af kriterierne for at blive en supermagt. Mange mener dog at begrebet supermagt slet ikke passer ind i den moderne verden. En tredeling af kloden hvor lande arbejder sammen i blokke bliver mere sandsynligt. De amerikanske lande, EU med Rusland og et forenet ASEAN kan være fremtiden.

Selvom Kina officielt ikke har ytret nogen holdning om supermagtsstatussen er de stadig aktive i det globale magtspil. Flere mægtige lande (herunder BRIK landende og USA) har været offer for industri og militær spionage. Danske PET mener også at Kina har været i Danmark. Firmaer som Vestas og Terma mener at kunne bevise kinesisk aktivitet omkring deres industri hemmeligheder.

Efterretninger og information om resten af verden er vigtig for en supermagt. Kina har derfor også

                        52
specialiseret sig i Cyberkrig. Regeringen siges at have ansat et stort antal af de bedste kinesiske

hackere. Med disse kan Kinas regering trænge ind i andre nationers statshemmeligheder.

D 18. november i år gik der en chokbølge igennem den amerikanske regering. Al datatrafik

(oplysninger og informationer) fra de statslige hjemmesider og servere gik i 18 minutter igennem

servere fra Kina.^{53} USA beskyldte Kina for et direkte spionage angreb. Kinas officielle forklaring var at

48

Konflikter og politik I verden – NU, Side 28 og 29

49

KINA – Asiens nye økonomiske centrum?, side 35

50

VERDEN I DAG: KINA, side 40

51

Fremtidens stormagter, side 32

52

Sådan bliver Kina supermagt, 51

53

Kina kapre USA's data, internetartikel

Side 22

, 3C SG , SRP – Historie & Samfundsfag

Side 22 af 31 det var en fejl under nogle ny test. Flere medier mener dog at det var en afprøvning af Kinas evner inden for cyberkrig – en slags militær øvelse.

STORHED ELLER FALD?

Den kinesiske regering forsøger stadig at styre Kina som de altid har gjort. Men kineserne har fået smag for en højere levestandard og er begyndt at tænke mere selvstændigt. Antallet af mennesker med udannelse stiger og stiger. Befolkningen er begyndt at stille flere spørgsmål ved samfunds forholdne end nogensinde før. Kommunist partiet klamrer sig til magten.

Kommunist partiet overlever kun så længe at det kan skaffe vækst i Kina. Selvom mange er glade for det sikre samfund kræver de fleste talefrihed og menneskerettigheder. Sensynligheden for at kommunistpartiets hårde politik vil holde er meget lille. Pres fra befolkningen og omverdenen vil få partiet til enten at løsne op eller gå af.

Kina er ikke et land med tradition for repræsentativt demokrati. Mange spørg om det overhovedet er muligt at indføre demokrati i et land med 1.3 milliarder indbyggere. For hvordan ser det ud med økonomien hvis Kina får indført demokrati? Lønningerne vil sandsynligvis stige pga kravet om stigende velfærd. Og så falder korthuset sammen: Forhøjede lønninger bliver til dyre produkter som skræmmer de investerende firmaer væk osv. Når kommunist partiet ikke længere kan holde Kina som et attraktivt sted at investere hvilke konsekvenser vil det så have?

En eksportbaseret økonomi er ikke nok i det lange løb.^{54} Måske kan Kina godt opbygge et demokrati.

Det kræver dog at landet først får opbygget et solidt nationalt marked og en stabil økonomi. Når Kina er klar til at blive leveret videre fra kommunist partiet kan demokratiet så indføres. Hvis det sker inden da kan det have alvorlige konsekvenser for Kinas udvikling.

Fukuyama og idealisterne^{55} ser Kina som et internationalt mirakel. Ifølge idealisterne er Kina en

historie, om et fattigt land der følger fremskidtet og bliver rig via globaliseringen. Ligesom idealisterne altid har sagt at det ville ske. Kina er blot et eksempel på hvordan verden hele tiden udvikler sig til et bedre sted. Ved hjælp af handel og samarbejde er Kina blevet reddet ud af sin tidligere tilstand.

Og ikke nok med det: Kina er begyndt at smitte andre fattige lande med sin velstand. Idealisternes teorier bliver bekræftet på stribe. Den øgede internationale handel, medføre interdependens og sikre verdensfreden. Kinas eksportbaserede økonomi er et fremragende eksemplar på dette. Uden de andre landes inverteringer holder Kinas økonomi op med at fungere.

54

International politik, side 168

55

Global politik, side 83

Side 23

, 3C SG , SRP – Historie & Samfundsfag

Side 23 af 31

Huntington og realisterne^{56} derimod, ser Kina som et globaliserings mareridt. De mener at Kina er en

stor, stærk elefant i en porcelænsbutik. Kinas uerfarne regering har enorme militær magt og meget konservative holdninger. Truslerne mod Taiwan og Tibet er bare begyndelsen på fremtidige magtdemonstrationer fra Kina. Med befolkningens stigende ønske om regeringsskift og den ustabile økonomi er Kina én stor tikkende bombe.

Realisterne mener at globaliseringen kun har gjort Kina mere farlig. USA og Kina arbejder sammen men er stærkt mistroiske overfor hinanden. Kinas cyberkrigs øvelser er blot et eksempel på dette. På et tidspunkt vil samarbejdet bryde sammen og der vil opstå krig. De to kulturer er for forskellige og verden har ikke plads til to supermagter.

Diskussionen mellem realister og idealister er fra to meget forskellige verdenssyn. Derfor kan det være meget svært at nå enighed. Argumenterne på begge sider er gode og der kommer stadig flere sider at belyse emnet fra. Det endelige resultat vil fremtiden vise.

PERSPEKTIV

Da Japan begyndte sin industrialisering var de teknologisk foran Kina. Dengang havde Japan den samme vækst som Kina har i dag. 10 % vækst om året. Japan havde en mægtig industri og mange forudsagde at Japan ville overhæle USA og erobre det 21-århundrede. Men i 1988 knækkede Japans store vækstkurve. Siden da har Japan kun kunne præstere små procentvise stigninger (se ”graf 17” under bilag). Japan havde investeret meget i Amerikanske dollars og de valutaens værdi faldt, faldt

Japans økonomi med.^{57}

Den japanske regering prøvede flere forskellige økonomiske tiltag men intet virkede effektivt.

Samtidig faldt efterspørgelsen hos Japans industri. Mange af de ting Japan havde produceret kunne blive produceret billigere andre steder. Der er igen tale om bagsiden ved David Ricardos teori om de komparative fordele. Selvom Japan er foran Kina er de to lande meget identiske. Mange spørg derfor om Kinas økonomi vil følge Japans eksempel? Så længe at kommunist partiet har magten søger regeringen for, at Kina er et attraktivt produktionsland. Men hvis der sker et politisk skift i Kina vil

væksten så ende ligesom i Japan?^{58}

Selvom Kina har verdens mest lovende økonomi er konkurrenterne lige i hælene (se ”graf 18” under

bilag). Mange af de store BRIK^{59} lande har nemlig også store økonomier. Indien er ligesom Kina et

fattigt land der er blevet udviklet af globaliseringen. Selvom Indien er bagud industrialiseringsmæssigt

56

Global politik, side 88

57

Japan – Økonomi, internetartikel

58

Kina er det nye Japan, Internetartikel

59

Fremtidens Stormagter, side 52

Side 24

, 3C SG , SRP – Historie & Samfundsfag

Side 24 af 31 i forhold til Kina taler befolkningen bedre engelsk og det gør Indien attraktivt for udenlandske investere. I modsætningen til Kina er Indien et demokrati hvilket gør beslutningsprocesserne længere.

Er Indien et eksempel på at demokrati nedsætter den økonomiske effektivitet?

Indien er også et land med en fattig befolkning. Derfor har mange virksomheder også valgt at få produceret deres vare her. Dog er Kina stadig førende inden for produktion og eksport. Men når

                                                                 60
lønningerne bliver for høje i Kina, bliver Indien så det nye investerings land? Mange af de fattige

lande Kina handler med vil gerne følge Kinas eksempel. Hvis det sker, kan Kina se frem til en lang række konkurrenter i fremtiden.

KONKLUSION

Kinas historie har været lang og blodig men er på vej til det bedre. De sociale konsekvenser har været store men velfærden stiger trods alt. Selvom kommunist partiet håndhæver den strenge politik er livet blevet bedre for den gennemsnitlige kineser.

Det økonomiske boom i Kina er udviklet som de beskrives af David Ricardos teori om de komparative fordele. Ved hjælp af en kæmpe arbejdstyrke til bilige omkostninger har kina sikret sin enorm vækst.

Kina har ved hjælp af globalisering udviklet sit land og gennemført en industrialiseringsproces.

Andre faktorer som superstuderende og etiske samfundsregler kan også have spillet ind. Kinas økonomi er dog også selv begyndt at udvikle lande. Fx har satser Kina på andre udviklingslande i Afrika, Sydamerika og resten af Asien. Flere ting truer dog Kinas økonomi for at stabilisere sig.

Selvom Kina er blevet meget udviklet er der stadig masser af problemer inden for landets grænser.

Kina skal sikre væksten og det nationale marked og holde styr på befolkningen. Kina kan godt blive en supermagt med den udvikling tingene har lige nu. Det kræver dog en stabil økonomi. Men også et stabilt politisk system. Men ikke før at landet er klar til det. Kinas fremtid som supermagt bygger på mange ting. I dag er Kina ikke en supermagt men har alle mulighederne for at blive det hvis udviklingen fortsætter. Om Kina bliver en supermagt kan dog først ses med tiden.

60

Indien: det nye Kina?, internetartikel

Side 25

, 3C SG , SRP – Historie & Samfundsfag

Side 25 af 31

BILAG

KILDER

Titel | Forfatter | Udgivelses | Forlag | Udgave

år

Det moderne Kina – Teori og Venskabsforbundet Danmark 1973 U-gruppen Århus praksis - Kina

The Elephant & The dragon Robyn Meredith 2009 Gylendal Business 1 Udgave,

1 Oplag

Sådan bliver Kina supermagt | Magnus Hjortdal | 2009 | Forsvarsakedemide | 1 udagve

ts 1 oplag

Informationsservic e

Mao Zedong | Christine Hatt | 2002 | Bogfabrikken | 1 oplag

Fremtidens Stormagter | Stig Thøgersen, Mette Skak, | 2010 | Århus

Jørgen Dige Pedersen og universitetsforlag

Steen Fryba Christensen

KINA – Asiens økonomiske | Birthe Lauritsen | 1995 | A-offset | 1 udgave,

centrum? 1 oplag

Tilbageslaget i Kina og den Bob Avakian 1979 revolutionære arv efter Mao

Tsetung

MAO – Den ukendte historie

Jung Chang og Jon Halliday

2005

GB forlagne

1 udgave,

1 oplag

KINA – en revolutions | Ole Aabenhus | 1981 | Borgen

historie

Det store spring tilbage | Charles Bettelheim | 1978 | Aurora

Balancegang | Gert Holmgaard Nielsen | 2010 | Frydenlund | 1 udgave,

1 oplag

Den kinesiske revolution | Niels Holm Svendsen | 1988 | Gylendal

SUPERMAGTEN KINA – | Flemming Ytzen | 2008 | Politikens Forlag | 1 udgave,

mirakel eller mareridt 1 oplag

International Politik | Hans Branner, Hans | 2001 | Columbus | 1 udgave

Mouritzen og Laurids 2 oplag og

Lauridsen 4 oplag

Global Politik | Hans Branner | 2007 | Columbus | 1 udgave

3 oplag

Konflikter og politik i | Niels Lysholm og Karsten | 2005 | Alinea | 1 udgave

verdens – NU Møller 1 oplæg

VERDEN I DAG: KINA | Antony Mason | 2006 | Borgen: Maaholm | 1 udgave

1 oplag

Vejen til det moderne Kina Tony Allan 2002 Flachs

Kina: Fra Mao til Nintendo Ole Mejlby Jørgensen 1994 Mellemfolkelit

Samvirke

Ansigt til Ansigt med Jens-Peter Fage Madsen Pantheon kineserne

KINA | Iris Teichmann | 2006 | Flachs

Side 26

, 3C SG , SRP – Historie & Samfundsfag

Side 26 af 31

Titel Dato Adresse

Økonomi – Kina 06/12 http://www.denstoredanske.dk/Samfund,_jura_og_politik/%C3%98konomi/
%C3%98konomi_i_andre_lande/Kina_(%C3%98konomi)
KINA 07/12 http://www.leksikon.org/art.php?n=2920&t=257
Kina 07/12 http://www.business.dk/kina
Kina 07/12 http://www.information.dk/verden/sydoestasien/kina
Grafer og statistik 07/12 http://www.itrojka.dk/samf_C/figur/kap_18.pdf
Kina anno 2008 08/12 http://www.dr.dk/Nyheder/Temaer/Pengetemaer/2008/Kina2008/2008052

9155855.htm

Kina OL skal sætte fokus 08/12 http://menneskeret.dk/nyheder/arkiv/nyheder+2008/kina-
på mennekserettigheder ol+skal+s%c3%a6tte+fokus+p%c3%a5+menneskerettigheder
China Economy vs 08/12 http://www.zaksinvest.com/notes/China_Economy-vs-Markets.html

markets

Exports and Chinas 08/12 http://www.tiburon.co.uk/blog/2009/10/exports-and-chinas-dependence-

dependence on them | on-them

China Index 08/12 http://www.cpirc.org.cn/en/eindex.htm
India Key facts 08/12 http://athiasamaj.com/India%20key%20facts.htm
Chinas june exports still 08/12 http://blogs.cfr.org/setser/2008/07/11/chinas-june-exports-still-chugging-a-

chugging a long | long-despite-all-the-talk-to-the-contrary

Kina – Statistik 08/12 http://www.leksikon.org/art.php?n=2920
Kina – Det nye Japan? 09/12 http://www.information.dk/242491
Kina kapre USA's data http://newz.dk/kina-kaprede-amerikansk-internettrafik
Wikileaks: Kina står bag 09/12 http://www.version2.dk/artikel/17130-wikileaks-kina-staar-bag-

cyberangreb | cyberangreb-paa-usa-og-google-siden-2002

Ny mælkeskandale 09/12 http://politiken.dk/udland/ECE1063643/ny-maelkeskandale-er-afsloeret-i-

afsløret i Kina | kina

Kan Kina og Indien stå 09/12 http://www.information.dk/153293

distancen?

Kina truede lande til at 10/12 http://politiken.dk/udland/ECE1136622/kina-truede-lande-til-at-boykotte-

boykotte nobel ceremoni | nobel-ceremoni

Konsekvent men kedelig 10/12 http://www.aok.dk/udstilling/konsekvent-men-kedeligt
Hvor stor skal Kinas 10/12 http://www.business.dk/bny/hvor-stor-skal-kinas-oekonomi-vaere

økonomi være?

Kinas økonomi er tilbage i 10/12 http://www.business.dk/oekonomi/kinas-oekonomi-er-tilbage-i-hoejeste-

højeste gear | gear

Kinas økonomi buldrer 10/12 http://www.business.dk/oekonomi/kinas-oekonomi-buldrer-videre

videre

Indien: det nye Kina? 10/12 http://penge.dk/investering/artikler-investering/indien-det-nye-kina
Økonomi - Japan 10/12 http://www.denstoredanske.dk/Samfund,_jura_og_politik/%C3%98konomi/
%C3%98konomi_i_andre_lande/Japan_(%C3%98konomi)
Problemer med 11/12 http://www.berlingske.dk/kronikker/problemer-med-oekonomien-i-kina

økonomien i Kina

Økonomiske teorier 11/12 http://www.stuk2.dk/MH/samfundsfag/oekonomi/oekonoteori.htm
China becomes world 11/12 http://www.financialpost.com/news/China+becomes+world+second+largest+
second largest economy economy/3403745/story.html
Konfucius gør comeback i 11/12 http://www.kristeligt-dagblad.dk/artikel/293214:Udland--Konfucius-goer-

Kina | comeback-i-Kina

Kina er det nye Japan 11/12 http://www.information.dk/242491
Chinese gdp figures good 13/12 http://blog.traderdealer.com.au/2010/07/15/stock-market-analysis-chinese-

news for-australia | gross-domestic-product-gdp-figures-good-news-for-australia

Back to the future for 13/12 http://thecivilisingmission.com/2010/04/04/back-to-the-future-for-africa

Side 27

, 3C SG , SRP – Historie & Samfundsfag

Side 27 af 31

Africa

Underestimating China 13/12 http://www.sublimeoblivion.com/2010/08/18/underestimating-china

GRAF 1 & 2

Graf 1: Kinas BNP fra 1952 til 2005. (Kilde: Anonym. Men flere kilder viser samme udvikling)Graf 2:

Kinas vækst i procent per år (Kilde: Anonym. Flere kilder har dog samme resultat)

GRAF 3 & 4

Graf 3: Fødsels tal i Indien, Kina og USA. Efter den stiplede linje er forventede målinger (kilde: FN) Graf 4: Kinas BNP og eksport fra 1985 til 2005. (kilde: Officielle tal fra Kinas regering) GRAF 5 & 6

Graf 5: Co2 udslip i USA, EU og Kina mellem 1850 og 2003. I dag (2010) er Kina den største udleder

(Kilde: mongabay.com. Men flere kilder vise samme resultat)

Graf 6: Bilsalg i Kina. 2010E betyder det forventede bilsalg (kilde: news-to-Use.com, men flere kilder viser samme hyppighed)

GRAF 7 & 8

Graf 7 ovenover: Cirkeldiagrammer over Energi fordeling i USA, Europa og Kina. (Kilde: Står nedenunder graf)

Graf 8: Cirkeldiagram ud fra Kinas energiforbrug: De Tre Slugters Dæmning er endnu ikke en del af Kinas samlede energi. Når dæmningen er helt færdig skulle den kunne bidrage med 10 % alene. Pga af stigende strømforbrug ville den dog kun dække 3 % i dag. (Kilde: står i bunden af graf)

Side 28

, 3C SG , SRP – Historie & Samfundsfag

Side 28 af 31

GRAF 9 & 10

Graf 9: Kinas økonomiske vækst og fattige borgere. (Kilde: Verdens banken og officielle tal fra Kina) Graf 10: Kinas BNP har overhalet Japans. Målt Mandag d 06. august 2010 (kilde: FN, US national statisticss, WEO osv)

GRAF 11 & 12

Graf 11: Her ses en beskeden illustration over handlen med en række mindre velhavende nationer.

Billedet viser desværre ikke så mange detaljer eller hvad Kina betaler til gengæld. Men billedet er vedlagt som en slags oversigt.

Graf 12: Kinas stigning BNP vækst i procent per kvartal: Finanskrisen i 2008 påvirkede væksten voldsomt. (kilde: Anonym. Flere kilder viser dog samme resultat)

GRAF 13 & 14

Graf 13: priser på råmetaller (Kilde: verdenshandelsorganisationen WTO)

Graf 14: Verdens og Kinas stålproduktion. Viser også Kinas import af jernmalm. (kilde: Anonym. Men flere kilder viser samme resultat)

GRAF 15 & 16

Graf 15: Graf der viser udviklingen af Kina og USA samlede BNP over år. Grafen viser at Kina vil overhæle USA inden år 2020 hvis væksten holder (Kilde: Udregning af anonym, udregningen holder dog stik med de officielle tal fra WTO)

Side 29

, 3C SG , SRP – Historie & Samfundsfag

Side 29 af 31

Graf 16: Kort oversigt over Kinas opsparing af valutareserver. Tallene er Kinas officielle. Nogle kilder mener at tallene er højere. (kilde: står i bunden af graf)

GRAF 17 OG 18

Graf 17: Japans BNP procentstigninger fra 1956 – 2008 (kilde: står i bunden af graf)

Graf 18: Oversigt over verdens landes BNP i år 2007 og 2050 – hvis gennemsnitlig vækst gør sig gældende (kilde: Goldman Sachs)

Side 30

, 3C SG , SRP – Historie & Samfundsfag

Side 30 af 31

HISTORISKE BILAG

Historisk bilag 1

Kina har på daværende tidspunkt været igennem et ekstremt turbulent århundrede. ”Riget i midten” havde i løbet af kun 100 år næsten tredoblet sin befolkning. Fra 143 millioner i 1741 til 413 millioner i

1840. Udover den ekstreme stigning i population havde Kina lidt af mange forskellige krige og andre ulykker.

Først var der opiumskrigene i 1840 og 1856 hvor Kina tabte stort begge gange. Konsekvensen af nederlag blev blandt andet tabet af Hongkong til kolonimagterne, udbetalingen af en ekstremt høj skadeserstatning og flere åbne muligheder for kolonimagterne. Opium handel blev desuden legaliseret og medførte at kinesernes forbrug af opium steg betragteligt. Kina var totalt ydmyget og det blev kun værre efter at der udbrød krig med Japan i 1880’erne. Utilfredsheden med kejser monarkiets uduelighed steg hos befolkningen. Fattigdommen var ekstrem og kineserne var på randen af revolution. En skotsk fotograf skrev om livet hos bønderne:

- ”Jeg har aldrig set en fattigdom så ussel og uvidenhed så stor” – John Thompson, 1871

Den 1. januar 1912 blev Kejseren af Kina afsat. Kina var officielt ikke længere et kejserdømme. Efter ti store oprør fra nationalister, tog Sun Yat-sen magten som Republikken Kinas første præsident. Sun Yat-sans problem var bare at han ikke vidste, hvilke politiske linjer landet skulle styres efter. Landet var blevet holdt sammen af kejserens magt. Nu skulle det opbygges igen.

Kineserne var efterhånden et hårdt prøvet folk. Kampen om magten resulterede altid i adskillige tusinders død og var man på taberens side fik det store konsekvenser. Fanatisk loyalitet og tiltro til magtindehaveren blev noget som mange kinesere besad, lige meget hvem deres leder var. Dette medførte store menneskelige omkostninger hver gang det kom til konfrontationer. Ingen af de kæmpende sider ville give op. En blodig borgerkrig mellem nationalisterne og kommunisterne skulle afgøre Kinas skæbne efter kejserens fald. Nationalisterne ønskede en reform af samfundet blandt andet med samarbejde med udenlandske investorer. Dette var kommunisterne imod. Mange kinesere huskede stadig hvad de fremmede kolonimagter havde gjort ved Kina under opiumskrigene.

Det skulle tage 40 år med folkedrab, borgerkrig, hungersnød, adskillige regerings skift og inflation før Mao kunne stille sig foran det kinesiske folk og offentliggøre oprettelsen af Den Kinesiske Folkerepublik. På dette tidspunkt overtog Mao et land der var stærkt påvirket af inflation efter så mange år med regeringsskift og krig. Folket havde heldigvis tiltro til Mao fordi han havde formået at vinde mod hårde odds. Mange kinesere så frem til endeligt at se bedring i Kinas økonomi og en slutning på borgerkrigen. Kina var forenet for første gang i mere end 100 år.

Side 31

, 3C SG , SRP – Historie & Samfundsfag

Side 31 af 31

Histroisk Bilag 2

Uddrag af Dengs ændringer:

- Privat fortjeneste under det kommunistisk styre. (dog med kvote til staten)

- Ledernes magt til at fyrer og ansætte medarbejdere. (Før var fyring ikke muligt)

- Delvist frie markedspriser. (tidligere var priserne fastsat af staten)

- ”De åbne døres politik”. (Vestlige firmaer kunne nu investere i Kina)

- Grænserne blev mere åbne (Uddannelse, økonomi og teknologi blev lettere at udveksle)

- Øget religionsfrihed (men stadig indenfor fastsatte rammer)

Historisk Bilag 3

”De fire Kardinalprincipper”. Befolkningen skulle stadig holdes i et jerngreb:

- At fastholde Marxistiske og Leninistiske tanker efter Maos forbillede

- At bevare det demokratiske diktatur

- At holde sig til den socialistiske ideologi

- At opretholde Kommunistpartiets monopol på politik

BILLEDFORKLARING

Billedforklaring til forsiden:

Øverst Venstre: Maos kommunistiske propaganda møder vestens superbrands

Øverst Højre: Billede jeg tog via min Iphone. DR nyheder bringer historien om Kinas cyber "angreb" på USA d 18. oktober

Midten Venstre: Tankmanden der blokerer for en kolonne af regeringens tanks under rydningen af den himmelske freds plads. juni 1989.

Midten højre: Shanghais topmoderne bygninger.

Nederst Venstre: Symbolsk billede på Kinas eksportbaserede industri. Stort kinesisk containerskib.

Nederst Højre: USA præsident Obama med Kinas premierminister Wen Jiabao

KILDEKRITIK

Kopiside af Forsiden kopiside af Forfatterens biografi

Kopiside af informationssiden (ved siden af indholdsfortegnelsen) på side 4

Kopiside af Interviewet