SRP: Kina - Reformer og Stormagt i Samfundsfag og Historie

Indledning

Jeg vil i denne opgave beskæftige mig med Kinas økonomiske reformer og stormagtstatus. Her vil jeg komme ind på, hvad de økonomiske reformer og hvilken indflydelse disse reformer har haft på Kinas økonomi frem til i dag.

Jeg vil desuden komme ind på hvilken udvikling Kina havde været igennem, op til de økonomiske reformer, og hvilken styreform Kina besidder.

Derudover vil jeg komme ind på hvilken rolle den nye økonomi, har spillet for Kinas position i det internationale system. Her vil jeg komme ind på hvilken indflydelse den nye økonomi, har haft for Kinas nye position i verdensmarkedet. Derudover vil jeg undersøge hvordan Kinas udenrigspolitik har ændret sig, og hvordan Kina bliver opfattet som aktør, og hvilken rolle de besidder. Her vil jeg bruge Kina opkomst tesen, til at undersøge hvad der skiller Kina fra at være den hegemoniske magt i det internationale system. Ydermere vil jeg kigge på hvilken effekt den kinesiske økonomi, har for deres position i det internationale system. Til sidst vil jeg vurdere hvilken sammenhæng der er mellem demokratisering og markedsøkonomiske reformer. Til dette vil jeg benytte Kina som eksempel, og benytte Martin Paldams undersøgelse til at afklare sammenhængen.

Det kinesiske styre Kina har siden 1949 været ledet af Kinas Kommunistiske Parti, også bedre kendt som KKP. Dette kommunistiske parti blev ledt af Mao Zedong, som byggede styret på den socialistiske tankegang.

Da Mao Zedong overtog magten i Kina, var det et land med en særdeles dårlig økonomi, grundet en årtier lang krig, og under Mao blev landet sat endnu længere tilbage i forhold til resten af verden.

Styreformen i Kina var totalitær og brutal, her blev al modstand skaffet af vejen, dette skete ved at de blev sendt i fængsel, arbejdslejre eller slået ihjel. Mao prøvede ved hjælp af nogle kampagner at få indført bedre levevilkår for folket, i 1958 var kampagnen ”det store spring fremad” igangsat. I denne periode opstod der tørke og sult, dette skete som følge af, at der havde været dårligt vejr, men også fordi planlægningen havde været mangelfuld. Folket turde ikke fortælle sandheden til Mao, som derfor fortsatte ufortrødent. Det hele endte ud i, at Kina ikke kunne brødføde sig selv, derfor døde flere millioner af mennesker af sult. Mao overlod noget af den politiske magt til Deng Xiaoping og Liu Shaoqi, men Mao er stadig den øverste magt, hvilket han er helt frem til hans død.