SRP: Kina - Reformer og Stormagt i Samfundsfag og Historie

Side 1

STX 3.g

SRP, JAM

Skolerne i Oure sport and Performance

Side 1 af 21

Side 2

SRP, JAM

Skolerne i Oure sport and Performance

Side 2 af 21

Side 3

SRP, JAM

Skolerne i Oure sport and Performance

Side 3 af 21

Indledning

Jeg vil i denne opgave beskæftige mig med Kinas økonomiske reformer og stormagtstatus.

Her vil jeg komme ind på, hvad de økonomiske reformer og hvilken indflydelse disse reformer har haft på Kinas økonomi frem til i dag.

Jeg vil desuden komme ind på hvilken udvikling Kina havde været igennem, op til de økonomiske reformer, og hvilken styreform Kina besidder.

Derudover vil jeg komme ind på hvilken rolle den nye økonomi, har spillet for Kinas position i det internationale system. Her vil jeg komme ind på hvilken indflydelse den nye økonomi, har haft for Kinas nye position i verdensmarkedet. Derudover vil jeg undersøge hvordan Kinas udenrigspolitik har ændret sig, og hvordan Kina bliver opfattet som aktør, og hvilken rolle de besidder. Her vil jeg bruge Kina opkomst tesen, til at undersøge hvad der skiller Kina fra at være den hegemoniske magt i det internationale system. Ydermere vil jeg kigge på hvilken effekt den kinesiske økonomi, har for deres position i det internationale system.

Til sidst vil jeg vurdere hvilken sammenhæng der er mellem demokratisering og markedsøkonomiske reformer. Til dette vil jeg benytte Kina som eksempel, og benytte Martin Paldams undersøgelse til at afklare sammenhængen.

Side 4

SRP, JAM

Skolerne i Oure sport and Performance

Side 4 af 21

Det kinesiske styre

Kina har siden 1949 været ledet af Kinas Kommunistiske Parti, også bedre kendt som KKP.

Dette kommunistiske parti blev ledt af Mao Zedong, som byggede styret på den socialistiske tankegang.

Da Mao Zedong overtog magten i Kina, var det et land med en særdeles dårlig økonomi, grundet en årtier lang krig, og under Mao blev landet sat endnu længere tilbage i forhold til resten af

verden.^{1}

Styreformen i Kina var totalitær og brutal, her blev al modstand skaffet af vejen, dette skete ved at de blev sendt i fængsel, arbejdslejre eller slået ihjel.

Mao prøvede ved hjælp af nogle kampagner at få indført bedre levevilkår for folket, i 1958 var kampagnen ”det store spring fremad” igangsat. I denne periode opstod der tørke og sult, dette skete som følge af, at der havde været dårligt vejr, men også fordi planlægningen havde været mangelfuld. Folket turde ikke fortælle sandheden til Mao, som derfor fortsatte ufortrødent. Det hele endte ud i, at Kina ikke kunne brødføde sig selv, derfor døde flere millioner af mennesker af sult. Mao overlod noget af den politiske magt til Deng Xiaoping og Liu Shaoqi, men Mao er stadig den øverste magt, hvilket han er helt frem til hans død. [2]

I 1976 dør både Mao og Liu Shaoqi, derfor er det naturligt at Deng Xiaoping kommer til magten.

Deng Xiaoping var af en helt anden opfattelse end Mao Zedong var. Deng Xiaoping interesserede sig mere for at opnå resultater end for at lede landet kommunistisk [3]

1

Mason, side 15

2

Block, side 26

3

Block, side 16

Side 5

SRP, JAM

Skolerne i Oure sport and Performance

Side 5 af 21

De markedsøkonomiske reformer^{4}

Deng Xiaoping

Da Deng Xiaoping kom til magten, overtog han et land, hvis økonomi var en traditionel planøkonomi.

Denne økonomi var kendetegnet ved følgende 4 punkter.

• Staten ejede produktionsmidlerne (jord og virksomheder)

• Staten fastsatte priser og lønninger

• Staten styrede handlen, både den interne handel men også udenrigshandlen.

• Den største del af investeringerne gik til sværindustrien.

Denne økonomi var ifølge Deng Xiaoping ikke holdbar, og derfor introducerede han også en ny økonomisk model. Denne model indebar at, der blev lagt mere vægt over på det private initiativ end førhen. Dermed introducerede Deng Xiaoping markedsøkonomiske træk, ind i en traditionel planøkonomi. Det han skabte var en blandingsøkonomi af markedsøkonomi og planøkonomi, dog var planøkonomien stadig fundamentet i økonomien. [5]

Det var dog ikke Deng Xiaopings hensigt at bygge videre på planøkonomien, men der var tale om en gradvis ændring fra planøkonomi over til markedsøkonomi. Så undgik man omfattende og pludselige ændringer som kunne medføre komplikationer.

Måden Deng Xiaoping vendte planøkonomien over til en mere markedsorienteret økonomi, var ved, at han supplerede økonomien med nogle meget essentielle liberale markedsøkonomiske virkemidler.

Disse virkemidler var blandt andet.

• Privat ejendomsret (dog i begrænset omfang)

4

Madsen, side 40-67

5

Thostrup, side 41

Side 6

SRP, JAM

Skolerne i Oure sport and Performance

Side 6 af 21

• Flere varer skulle prisfastsættes efter udbud og efterspørgsel

• Staten opgav en del af sin magt over de lokale myndigheder, virksomheder og landbrug.

Disse ændringer medførte store ændringer for den kinesiske økonomi, da forholdet overfor udlandet ændrede sig gevaldigt, mod et mere åbent forhold. Dette skildres også i de 2 nøgleord der linkes til reformprogrammet, ordene var duiwai og gaige, som betyder reformer og åbenhed mod omverden.

Landbrugsreformer

En af de første reformer Deng Xiaoping indførte, var landbrugsreformen og her var der store ændringer at spore. I forhold til den tidligere økonomiske politik der var indført af Mao. En af de essentielle ting Deng Xiaoping gør op med i sin landbrugsreform er lighedsprincippet. Her mener Xiaoping det er sundt for samfundet, at der er nogle der er rigere end andre, og at man får belønning efter arbejdsindsatsen. Derimod var Mao meget for den mere socialistiske synsvinkel, hvilket hans meget berømte citat også fortæller:

                             6
”alle spiste af den store jern-risskål”

Dette citat betød, at alle skulle have lige vilkår for de fødevarer landet producerede, dermed støttede staten alle og fordelte rationerne lige mellem folket.

Derudover ville Deng Xiaoping give bønderne mere frihed, dette betød fx at de kunne vælge hvilke afgrøder de ville dyrke. Derudover ville priserne ikke være fastlagte, men produktionen ville være afhængig af udbud og efterspørgsel.

Ydermere blev der indført et kontraktsystem, dette kontraktsystem gik ud på at man kunne leje et stykke jord. Dette medførte at staten stadig skulle have en del af afgrøderne, men overskuddet rådede bønderne over. Dette skabte et frit marked, hvor prisen var bestemt af udbud og efterspørgsel.

Efter denne reform var resultaterne enestående, og de første 6 år steg landbrugsproduktionen med 8.8 % pr. år. Efter 1984 stilnede væksten noget, men der var stadig vækst at spore. væksten gjorde at bønderne fik flere penge, mellem hænderne, som gav mulighed for bedre teknik og dermed en højere produktivitet. Landbruget har dog svært ved at følge med industrien, og derfor

6

Madsen, side 31

Side 7

SRP, JAM

Skolerne i Oure sport and Performance

Side 7 af 21 er der store kontraster mellem at leve på landet og i byen. Der endvidere blev forstærket i takt med at inflationen steg.

Industrireformerne

Industrien havde brug for omfattende reformer, da industrien var stærkt præget af planøkonomi.

Planøkonomien afspejlede sig i at 80.7 % af virksomhederne var statsejet mens de resterende virksomheder var kollektive virksomheder.

Disse virksomheder præsterede ikke nogle gode resultater, og man fik ikke udbytte af investeringerne der var foretaget i virksomhederne.

Dette skyldes blandt andet, at der fandtes mange eksempler på statsvirksomheder, som stort set intet producerede, grundet mangel på reservedele eller råvarer.

Det var heller ikke kun produktionen virksomheden skulle varetage, fordi virksomhederne også blev benyttet til mange andre opgaver i samfundet, som fx drift af daginstitutioner, hospitaler etc.

Som beskrevet tidligere skabte Deng Xiaoping en blandingsøkonomi, dette var også tilfældet i industrireformen. Her blev en gruppe virksomheder underlagt planøkonomi, mens en anden gruppe fik muligheder for at udvikle sig til private virksomheder, der kunne sælge sine produkter på det frie marked.

Gruppen der var underlagt økonomien var de produkter der producerede de basale produkter, som ikke kunne undværes i hverdagen såsom konsumvarer og byggematerialer.

Den anden gruppe var derimod produkter som lettere kunne undværes, dette var især virksomheder der producerede luksusvarer og serviceydelser.

Derfor var det stadig en industri der var underlagt en stærkt overvejende planøkonomi, da denne gruppe udgjorde langt den største del af industriproduktionen. Derfor var der brug for yderligere ændringer, da denne økonomi tydeligvis ikke fungerede.

Her var ændringen, at virksomhedens ledelse fik meget mere ansvar, og fik mulighed til at foretage deres egne beslutninger uden at staten var involveret.

Side 8

SRP, JAM

Skolerne i Oure sport and Performance

Side 8 af 21

Nu kunne virksomheden selv beslutte, hvad der skulle produceres, hvordan råvarerne skulle fremskaffes, hvor meget arbejdskraft virksomheden skulle bruge og markedsføre deres egne produkter. Det var dog ikke kun positive ændringer for virksomhederne, der blev også indført skatter og en konkurslov. Før i tiden kunne en virksomhed ikke gå konkurs, for alle virksomheder der kørte med et underskud, hjalp staten med økonomien. Denne lov blev dog ikke benyttet til at starte med, da regeringen var bange for, at det ville skabe stor arbejdsløshed som ville føre til politisk utilfredshed, derfor lånte bankerne penge til virksomhederne.

Udover at det gav en sikkerhed til medarbejderne, gav det også en sikkerhed på det aktiemarked, som man begyndte at opbygge i midten af 1980’erne.

Tallene for industriproduktionen var meget flotte, og de voksede meget hele vejen op gennem

1980’erne. Dette gjorde de også i takt med, at det private initiativ og markedskræfterne spillede en endnu større rolle i økonomien.

Derudover faldt tallet af statsvirksomheder også drastisk, hvor der i 1978 var 80.7 %, var der i 1989 kun 56.1 % statsvirksomheder i Kina. Derudover steg private virksomheder og andre virksomheder såsom udenlandske virksomheder fra 0 %, til 8.2 % i samme periode.

Denne udvikling for industrivirksomhederne skulle man umiddelbart tro gav de kinesiske borgere flere penge mellem hænderne.

Men det var kun en lille del af befolkningen der fik gavn af den øget produktion, det var de højtuddannede der udnyttede at virksomhederne kunne ansætte medarbejdere på kontrakter.

Derimod blev de dårligt uddannede kun budt på små lønstigninger, men disse lønstigninger kunne ikke følge med inflationen som også steg, det betød at deres realløn blev udhulet. [7] Økonomiske zoner

Deng Xiaopings mål var at udbygge samarbejdet med udlandet, til dette oprettede han nogle økonomiske zoner som skulle tiltrække udenlandske virksomheder. I disse zoner kom mange økonomiske fordelagtige faktorer til at spille ind.

Blandt andet var virksomhedsskatten kun 15 % i disse zoner, mens virksomhedsskatten var 33 % i resten af landet. Samtidig med de lave lønninger der prægede Kina, blev omkostningerne meget

7

Østergaard, side 91

Side 9

SRP, JAM

Skolerne i Oure sport and Performance

Side 9 af 21 lave for virksomhederne. Derudover eksisterede fagforeningerne næsten ikke i zonerne, samtidig med at der var strejkeforbud, og den kinesiske stat ville ikke blande sig i, hvad de producerede.

Derudover var infrastrukturens standard langt højere end resten af landet, disse zoner var altså meget fordelagtige. Men det var de også for Kina, hvilket tydeligt ses på landets udvikling indenfor udenrigshandel. Dette ses på det nedenstående skema, hvor tallene taler for dig selv.

1980 1985 1989

Eksport (Mia US $) 18.1 27.3 52.5

Import (Mia US $) 20 42.3 59.2

I denne periode stiger Kinas andel af verdenshandlen fra 1 %, til 1.9 % hvilket næsten er en fordobling på 9 år.

Reformerne forårsagede en kæmpe økonomisk vækst, som stadig er gældende. Dette ses tydeligt på bilag 1 og bilag 2. Her ser man den vækst de markedsøkonomiske reformer har skabt, som har været meget stor, og har medført at landet er den tredjestørste økonomi målt efter BNP. [8] Kina er gået fra et land som under Mao ikke kunne brødføde nationen, til et land besidder den tredjestørste økonomi.

Kinas Position i det internationale system

                  9
Kinas Udenrigspolitik.

Kina var før Deng Xiaoping ledet af Mao Zedong, og hans udenrigspolitik, byggede på et klart princip. Dette princip var at isolere modpolen, og skabe samarbejde med alle andre der var i samme interesse. Alt andet end den primære modpol skal betragtes som irrelevant, dermed skal den primære modpol vare færdig, før man kan begynde på andre mål.

Maos modpol hed USA da deres ideologier ikke passede sammen, derfor var de allierede med Sovjetunionen som besad samme interesse.

De fælles interesser varede dog ikke mere end et årti, og i tresserne faldt alliancen til jorden.

8

http://borsen.dk/okonomi/nyhed/148804/

9

Østergaard side 113-127

Side 10

SRP, JAM

Skolerne i Oure sport and Performance

Side 10 af 21

Efter bruddet mellem Kina og Sovjetunionen, havde man ingen af de to supermagter at støtte sig opad. Men presset på Kina fra de to supermagter voksede, og landets sikkerhed var i fare, derfor måtte man vælge en side. Man valgte USA, og al udenrigs- og sikkerhedspolitik, var rettet mod at man støttede USA, men efter et årti indtog man en mere tilbageholdende rolle, og appellerede mere til den tredje verden.

Det var nu tid til at Deng Xiaoping overtog magten, og hans udenrigspolitik var meget anderledes end Mao Zedongs. Deng Xiaoping indførte som sagt økonomiske reformer, da han kom til magten, og disse reformer prægede også hans udenrigspolitik. Her blev den internationale politik nedprioriteret, da der skulle være fred til at landet kunne udvikle sig. Udenrigspolitikken blev nu domineret af reformerne, og der blev fuldt fokuseret på at økonomien kunne udvikle sig. Dermed blev udenrigspolitikken brugt til at åbne markedet op for verden, ligesom reformerne gjorde det.

Op gennem 1990’erne høster Kina stor økonomisk vækst, og der blomstrede en tro på nationen, at man var på vej til noget stort.

Ydermere indgår man et samarbejde med USA sidst i 1990’erne, som bliver endnu stærkere efter terrorangrebene mod USA, og betegnelsen ven og partner gør sig gældende fra december 2003.

Udover samarbejde med USA, har Kina også udviklet et stigende samarbejde med internationale organisationer. Denne stigende tendens er meget godt afbilledet på det vedlagte skema, bilag 3.

Denne graf viser tydeligt, at der har været en kraftig tilslutning til internationale organisationer.

Denne tilslutning viser et tydeligt signal fra Kina, og det er at de er mere åbne overfor omverdenen.

De meldte sig dog ikke bare ind i organisationer for at være medlem, men de fik også en masse ud af alle disse organisationer. I firserne meldte Kina sig ind i over tohundrede organisationer der omhandlede teknologi og videnskab, af disse organisationer drog de fordel af en teknologisk og videnskabelig dygtiggørelse. Man er også blevet medlem af WTO, selvom forhandlingerne var lange endte de med at Kina blev optaget i WTO.

WTO er en verdenshandelsorganisation der opstod i 1995, men bygger videre på GATT-aftalen.

WTO beskæftiger sig med verdenshandelen, og forsøger at skabe en fri, fair og forudsigelig handel for organisationens medlemslande, WTO har desuden et liberalt syn på verdenshandlen.

Kina vil gerne være med i denne organisation da det har en masse fordele i form af at det åbner landet meget overfor de andre medlemslande, hvilket stemmer godt overens med de

Side 11

SRP, JAM

Skolerne i Oure sport and Performance

Side 11 af 21 markedsøkonomiske reformer. Det var også først efter de markedsøkonomiske reformer, at der blev plads til de mere liberalt orienterede kræfter som WTO står for.

Kinas mål med de mange medlemskaber, er at de gerne vil ses som en samarbejdsvillig og ansvarlig stat. Desuden giver det status at være med i mange af de helt store organisationer som fx WTO, som giver landet en anerkendelse af, at det er et land som er en aktør i verdenshandlen.

Kinas udenrigspolitik bygger meget på at samarbejde, hvilket ikke er særlig aggressivt. Derimod er den USA som er den unipolære verdensmagt, også villig til at samarbejde men går også sine egne veje og indretter sig ikke efter alle anvisninger de får fra deres organisationer de er medlem af.

Her er Irak-krigen et godt eksempel, hvor USA var ligeglade med FN’s anvisninger om at undgå krigen.

Økonomi i ekspresfart

Deng Xiaopings reformer var en meget stor succes som gjorde at Kinas profil blev mere udadvendt, samtidig skabte reformerne en økonomisk vækst.

Økonomisk vækst måles ved, at der forekommer en stigning i BNP, BNP er en måleenhed der beskriver et lands produktionsindsats og indkomst. Efter reformerne blev indført, steg Kinas BNP rigtig meget som det kan ses på bilag 1. Væksten stoppede heller ikke i år 2001 som bilag kun dækker over, men som det tydeligt ses på bilag 2, væksten har fortsat frem til og med 2009. denne vækst fortsætter selvom det økonomiske marked er ramt af en finanskrise.

Ydermere er det bemærkelsesværdigt at den historiske forskel mellem USA og Kinas BNP-vækst, er omkring de 7 % pr år. Hvis denne tendens fortsætter vil Kina utvivlsomt komme til at kunne true USA. Dette er på trods af at USA har en dobbelt så stor købekraft. [10]

En stor del af den økonomiske vækst i Kina skyldes uden tvivl de udenlandske investeringer, som giver kapital som er en meget væsentlig faktor bag økonomisk vækst.

Grunden til den store tiltrækning af udenlandske virksomheder var de fordelagtige omstændigheder der fandt sted i Kina. Her var de økonomiske zoner opstået som gjorde at omkostningerne var i bund, samtidig var lønningerne meget lavere i Kina end de fleste andre lande. De udenlandske virksomheder skabte mange arbejdsplader i Kina, da det ikke var få

10

www.egnsinvest.dk/.../Kina%20godt%20rustet%20til%20krise.pdf

Side 12

SRP, JAM

Skolerne i Oure sport and Performance

Side 12 af 21 virksomheder der benyttede sig af de fordelagtige omstændigheder. Selv et land som Danmark skabte mange arbejdspladser i Kina, i år 2005 havde danske virksomheder skabte 55.675 arbejdspladser på det kinetiske marked. De nye virksomheder skabte en masse ny viden, som også en af de vigtige faktorer bag den økonomiske vækst. Den nye viden, skabte ny teknologi og dermed en bedre produktivitet.

Udover arbejdspladser har de udenlandske selskaber også skabt et teknologisk tigerspring. Kina specialiserer sig nu inden for en masse produkter, efter at de havde fået en masse ny viden og teknologi. I dag er sandsynligheden for at et produkt er ”made in China” rigtig stor, inden for de markeder som kineserne har specialiseret sig indenfor. Et godt eksempel er det elektroniske marked hvor næsten halvdelen af alverdens elektronik er produceret i Kina. Dermed har Kina med

                                      11
rette fortjent prædikatet ”verdens værksted”.

Men hvis Kina skal fortsætte med at forblive ”verdens værksted”, skal interessen for de kinesiske varer forblive med at være høj. Derfor gælder det for Kina om at holde resten af verden interesseret i de kinetiske varer. Dette burde være nemt når de kinesiske varer er både billige og af god kvalitet, og det er samtidigt meget attraktivt at producere varer i Kina for virksomhederne.

Men selvom Kina er et billigt sted for virksomhederne at producere deres produkter, er der konkurrenter i andre lande såsom Indien og Brasilien. Så for at opretholde og forbedre denne udvikling Kina har været igennem, gælder det om at holde deres konkurrenceevne. Landet er nemlig meget sårbart over for den globale situation, hvis efterspørgslen falder for de kinesiske varer.

Derudover kan andre lande som vil beskytte deres egne virksomheder og mene at den kinesiske konkurrence er usund og umulig at holde trit med. Derfor kan andre lande se sig nødsaget til at sætte afgifter på diverse kinesiske varer.

Det gælder om at tilfredsstille de udenlandske virksomheder, og skabe sig et godt ry så nye virksomheder ser gode muligheder for at etablere sig i Kina.

Udlandet er meget tilfreds med produktionen. Men der er beklagelser over at der fx bliver produceret mange kopivarer i Kina som medfører et kæmpe tab for diverse virksomheder.

Derudover er Kina et land der er meget korrupt, og korruption er en del af dagligdagen i Kina.

Dette kan skræmme virksomhederne væk fra Kina, og dermed gå glip af deres investeringer.

11

Mason, side 22-26

Side 13

SRP, JAM

Skolerne i Oure sport and Performance

Side 13 af 21

De mange nye virksomheder har selvfølgelig krævet mange råstoffer, brugen af råstofferne er sket i forbindelse med de mange virksomheders produktion, og deres mange byggerier. Dette ses tydeligt når man ser, hvor meget stål og cement Kina bruger, nemlig næsten halvdelen af al cement og cirka en tredjedel af alt stål i verden. Denne enorme efterspørgsel påvirker verdensmarkedet kraftigt, da priserne på disse produkter stiger kraftigt som følge af den meget kraftige efterspørgsel på varen.

Kina er heldigvis for deres økonomi privilegeret med at besidde mange råstoffer, men deres enorme behov gør at de bliver nød til at importere mange råstoffer, også olie. Netop olie besidder Kina rigtig meget af, og er en af verdens største olieproducenter. Dette understreger Kinas vigtighed i verdensøkonomien, denne vigtighed bliver ved med at stige, og dermed et meget

                       12
vigtigt land for andre lande.

                  13
Idealister og realister

Der findes to hovedskoler indenfor international politik, og det er realisterne og idealisterne.

De har to forskellige syn på hvordan det internationale system hænger sammen, og er betegnet som modsætninger.

Realisterne mener at staternes udenrigspolitik er styret af egeninteresser. Med dette mener realisterne, at hver gang en stat handler udenrigspolitisk er deres bevæggrund at det kan gavne statens politiske eller økonomiske magtinteresser. Derudover handler fremtiden om at fremskaffe en højere levestandard, i form af bedre økonomi, teknologi og uddannelse.

Derimod er idealisterne af et helt andet synspunkt, som blev grundlagt artiklen ”The End of History” af Fransic Fukuyama.

Idealisterne mener at slutningen på den kolde krig, også var slutningen på et politisk endemål.

Dette begrundes med, at det liberale demokrati havde vundet, og dermed havde man opnået den ideelle samfundsform. Derudover var de også skaberne af demokratitesen, som siger at udbredelsen af demokrati medfører en fredelig international samfundsform. I denne samfundsform er alle stater underlagt en fælles myndighed som har monopol på brugen af krig.

12

Mason, side 26.

13

www.samfundsfag.dk/Danskpol-ok/int2.htm

Side 14

SRP, JAM

Skolerne i Oure sport and Performance

Side 14 af 21

Aktørernes motiver er også helt anderledes end realisternes motiver, idealisternes motiver er således samarbejde mellem staternes uafhængigt af egeninteresser.

Den realistiske teori har også en teori der forklarer hvorfor unipolariteten ikke er holdbar i længden. Denne teori kaldes for Hegemoniteorien. Den forklarer hvordan at ledende stormagter bliver afløst af nye. Det der sker, er at de økonomiske midler og de militære omkostninger ikke hænger sammen. Dette betyder at stater som gerne vil besidde den ledende magt, nu vil forsøge at udkonkurrere den ledende magt. Det var også det der skete da verdensorden var bipolær, her var det Sovjetunionen og USA der kæmpede om den ledende magt. Begge nationer oprustede meget militær, men den sovjetiske økonomi kunne ikke følge med, det kunne den amerikanske derfor vandt de unipolariteten. Lige nu har USA et rigtig stort militærbudget, og økonomien er udsat for en dalende vækst. Derimod er Kinas økonomi udsat for en klar vækst, og hvis dette mønster fortsætter, vil Kina kunne konkurrere mod den amerikanske økonomi. Modsat er idealisternes tankegang, de ser et politisk endemål efter den kolde krig, og at man har den ideelle verdensform som ikke skal ændres.

Magtforholdet og magtressourcer

Vi lever i en unipolær verden, hvor USA besidder den unipolære position. Grunden til at USA bliver betragtet som supermagten i en unipolær verdenssystem, er at de besidder nogle magtressourcer som er resten af staterne overlegne. Disse magtressourcer tager udgangspunkt i to former for

magt, hård og blød magt.^{14}

Den hårde magt dækker over militær, økonomisk teknologisk magt, mens den bløde magt er den mere diplomatiske form for magt, det er denne magt som lægger op til samarbejde da andre stater kan se en ide i den amerikanske samfundsform.

Der er stadig stor magtforskel mellem Kina og USA, fx bruger USA 9 gange så mange ressourcer på militæret end Kina gør, men Kina har dog oprustet kraftigt de senere år. [15]

14

www.samfundsfag.dk/Danskpol-ok/int2.htm

15

Østergaard, side 130

Side 15

SRP, JAM

Skolerne i Oure sport and Performance

Side 15 af 21

Billedet er dog et helt andet økonomisk hvor USA har været klart overlegen gennem de seneste årtier, har Kina udviklet sig til en meget stærk økonomisk aktør, takket være deres markedsøkonomi.

Men hvad vil det egentlig sige at være en supermagt, og hvilke krav skal et land som Kina opfylde hvis det vil opnå denne status. For det første skal et land have visse demografiske egenskaber, her er det især indbyggertal og areal. Disse faktorer besidder Kina til fulde, da deres indbyggertal på

1.3 milliarder mennesker er verdens mest folkerige nation mens de arealmæssigt er det tredje største land i verden. Ydermere skal landet besidde en meget stor økonomi, som giver landet en stor økonomisk magt i den globale handel. Det har Kina de seneste år opbygget ved hjælp af markedsøkonomien. Derudover skal landet have en stor militær magt i besiddelse, dette er noget Kina er i gang med at opbygge og modernisere. Grunden til at USA er foran Kina er fordi at de har et langt større militærbudget end Kina, derimod besidder Kina den største hær. Kina har endda en meget større hær end USA, som er dobbelt så stor som den amerikanske, hvilket svarer til 2.3 millioner soldater. [16] Derimod er det de materielle effekter, som er forældede i forhold til de amerikanske. Derfor regner USA heller ikke den kinesiske hær som en trussel, da hærens mobilitet

                       17
er meget ringe, og ineffektiv.

Det er dog vigtigt at hæfte sig ved den kinesiske økonomiske vækst, som giver Kina muligheder for at erhverve sig de magtressourcer de er USA underlegen, som fx det militære aspekt.

Kinas forhold til USA

Selvom vi lever i en unipolær verdensorden, er der mange der sætter spørgsmål ved om Kina kan ændre på denne verdensorden. Det gør de grundet Kinas store udvikling siden de markedsøkonomiske reformer, og over de seneste mange år har Kina foretaget en markant oprustning af militæret, som kunne fremprovokere Koldkrigstilstande. Hvis denne udvikling fortsætter uden de store problemer, vil Kina være den største økonomi i verden tidligst i år 2025 og senest i år 2050. Mange eksperter ser også at Kina bliver en kommende supermagt, som vil true den unipolære verdensorden.

16

Mason, side 42

17

Østergaard, side 130

Side 16

SRP, JAM

Skolerne i Oure sport and Performance

Side 16 af 21

Hvis man kigger på Kina opkomst tesen, som er vedlagt som bilag 4. denne tese beskriver nogle momenter Kina skal gennemgå før de kan konkurrere om den hegemoniske magt.

Det første kriterium, er økonomisk vækst, hvilket Kina til fulde har været igennem. På dette punkt har Kina erhvervet sig en stor økonomisk magt, fordi de markedsøkonomiske reformer har givet så stor en vækst. Denne vækst har Kina kunne omsætte til hård økonomisk magt, som giver politisk indflydelse

Det næste er en dygtiggørelse på en række felter, såsom finansiel, industriel, teknologisk og videnskabelig dygtiggørelse. Dette kriterium har den økonomiske vækst været med til at finansiere, men Kina har også været dygtige til at skaffe dygtiggørelsen udefra. Her har Kina søgt vejledning igennem de mange organisationer som Kina er medlem af.

Det næste punkt er militære kapabiliteter, det er dette punkt Kina er i gang med på vejen mod hegemonisk magt. På dette punkt har vi set en øget oprustning men også en øget udvikling. Kinas militære styrker har dog en begrænset rækkevidde, og kan ikke true USA. Derimod er den kinesiske hær meget effektiv i Asien, hvor rækkevidden er tilstrækkelig, samtidig med at størrelsen er meget stor i forhold til de andre asiatiske lande.

Det næste punkt er en aggressiv udenrigspolitik, her er Kina blevet mere synlige, men det er ikke en aggressiv udenrigspolitik, men derimod en samarbejdsvillig udenrigspolitik. Kina ses dog som en uundværlig aktør i det internationale system, hvilket er en klar fremgang af den kinesiske rolle i det internationale system.

Når disse punkter er opfyldt, kan Kina udfordre USA om verdensorden og den hegemoniske magt.

Sammenhængen mellem demokrati og reformer^{18}

Mønsteret i demokratiets udbredelse d-tal er indekser der indikere hvor demokratiske lande egentlig er.

Disse indekser er lavet fordi de fleste lande indeholder både demokratiske og diktatoriske træk.

De 2 mest anerkendte indekser er Gastil og Polity indekset. Også bedre kendt under

G- og P-indekset.

18

Martin Paldams artikel, mønsteret i demokratiets udbredelse.

Side 17

SRP, JAM

Skolerne i Oure sport and Performance

Side 17 af 21

Blandt disse 2 indekser regner man G-indekset for at være det mest troværdige, da det er det mest veldokumenteret. Dette indeks har dog den ulempe at den ikke dækker længere tilbage end

til år 1972. derimod dækker P-indekset hele det 20^{de} århundrede.

Dette passer meget godt med at Kina lavede de økonomiske reformer i 1978, det er derfor muligt at få et overblik hvilken indflydelse de markedsøkonomiske reformer har haft på Kinas demokratisering.

Derudover er der et klart mønster i d-talene, hvor man tydeligt kan se at der er nogle faktorer der spiller ind for hvor demokratiske lande.

Den første faktor og meget vigtige faktor, er økonomi, fordi at den største udfordring og barriere for demokrati er lavindkomst. Derudover er der to andre væsentlige faktorer og barriere for demokrati, de to barriere er islam og socialisme.

Den ene barriere er islam, hvilket er meget svært at gøre noget ved, da religion ikke er noget system man skifter ud.

Derudover er der socialisme som anses at være en barriere, det er ikke fordi den socialistiske tankegang kan bruges. Men erfaringerne viser at realiteterne ligger langt fra den socialistiske drøm.

Den socialistiske drøm er et bedre demokrati, øget effektivitet og overgang til Utopia, men de barske historiske realiteter i lande som Kina og Rusland viser et helt andet billede.

Her har realiteterne været at landet har været diktatorisk ledet, og der har været udøvet statsterrorisme og landets økonomi har været særdeles ineffektivt.

Disse realiteter har udover kæmpe kriser i landende også medført, at landene er gået væk fra denne tankegang.

De 4 teorier

Der er 4 teorier som forklarer hvordan et land bliver mere demokratisk. Først og fremmest er der to transitioner, dom er kaldt den store og den lille transition

Disse 2 transitioner er to processer der bevirker en ændring imod mere demokrati.

Den store transition handler om hvordan et land går fra at være et lavtindkomstland til at være et højindkomstland, dette sker via at landet er et mellemindkomstland. Som sagt før er

Side 18

SRP, JAM

Skolerne i Oure sport and Performance

Side 18 af 21 fattigdommen største udfordring og barriere for demokrati, dermed er det klart at denne transition bevirker at der kommer mere demokrati, efter denne teori.

Derimod er den lille transition af en helt anden karakter, der beskriver hvordan landet går fra socialisme til kapitalisme. Da socialisme er en barriere for demokrati, gælder det om at få socialismegraden så langt ned som muligt. man udregner denne socialismegrad via hvor mange procent af landets BNP, der produceres af kollektivt ejet virksomheder. I vesten har man en socialismegrad på 15-25 %, men hvis man har en socialismegrad på under 50 % regnes man for at være et kapitalistisk land. Derimod er en socialismegrad over 50 % ikke kapitalistiske, og hvis socialismegraden er fra 75-95 % regnes landet for kommunistisk. Det den lille transition går ud på i sin enkelhed, er at et land går fra en socialismegrad langt over 50 %, til langt under 50 %. Denne transition har et land som Kina været igennem da de under Mao Havde en socialismegrad på langt over 50 %, mens landet i dag har en socialismegrad på under 50 %.

Den tredje teori er at selve demokratiprocessen kræver tid til at konsolidere, der meget simpelt siger at efter at et demokrati er blevet indført, men der går tid før at samfundet opfører sig demokratisk. For at et demokrati skal kunne fungere skal alle respektere demokratiet og hvad det indebærer.

Denne proces indebærer, at alle accepterer demokratiet, for hvis nogen yder demokratiet modstand har demokratiet et problem.

Den sidste teori er meget svær at underbygge med beviser, det er kulturteorien. Men der er dog velkendte indicier som siger noget om denne teori, som fx at demokrati har nemmere ved at forene sig med den vestlige kultur. Dette skyldes blandt andet at demokrati stammer fra vesten, og derfor har vesten en kæmpe fordel da demokrati har været en del af vestens værdier. Derimod har andre kulturer såsom Latinamerika, Asien, Afrika og den muslimske kultur ikke nemt ved at kombinere sig med demokrati. Måden disse kulturteorier opstår på er ved at man observere bestemte områder og kigger på deres D-tal, men denne sammenhæng behøves dog ikke at være permanent.

Derfor kunne et land som Kina godt trodse teorien om at de asiatiske værdier ikke stemmer overnes med demokrati. Kina er godt på vej til at blive et velstående kapitalistisk land, som har opbakning for folket om demokrati, så mulighederne for demokrati i Kina, er bestemt til stede.

Side 19

SRP, JAM

Skolerne i Oure sport and Performance

Side 19 af 21

Demokrati i Kina.

Jeg kunne sagtens se Kina som et demokratisk land, og på baggrund af mønsteret i demokratiets udbredelse. Kina ligger stadig i den tunge ende af demokrati indekset. [19]

Men der har været en udvikling siden de markedsøkonomiske reformer blev indført, som har betydet at landet er langt mere demokratisk nu, end da det var ledet af Mao Zedong. Men denne lille demokratisering der har været til stede, har helt klart været på baggrund af indflydelsen fra markedsøkonomien. Markedsøkonomien har som jeg tidligere i denne opgave fået økonomien til at blomstre. Men der har været en tendens der siger at denne demokratisering kun har fundet sted når Kinas magtudøvelse har stået i vejen for markedsøkonomiens konkurrencedygtighed.

Dette er stadigvæk positivt, men det essentielle ved Kinas autoritære styre står stadig fast, for KKP har stadig monopol på den politiske magt.

Det er dog væsentligt at Martin Paldam anser den største barriere for Demokrati som værende fattigdom, dette har Kina også en gang været i form af et udviklingsland. Men efter de markedsøkonomiske reformer er Kina en af verdens største økonomier. Kina har i kraft af deres markedsøkonomi også været gennem en globalisering, som har bragt noget af den vestlige kultur til Kina. Derudover har Kinas socialismegrad også faldet kraftigt efter de markedsøkonomiske reformer. For mig er sammenhængen klar og det er de markedsøkonomiske reformer giver en øget demokratisering. Men man kan også se den anden vej nemlig at en øget demokratisering giver de markedsøkonomiske reformer de bedste vilkår. Dette er Kina et meget godt eksempel på.

19

http://en.wikipedia.org/wiki/Democracy_Index Dette indeks er fra avisen ”The Economist”

Side 20

SRP, JAM

Skolerne i Oure sport and Performance

Side 20 af 21

Konklusion

Jeg har i denne opgave beskæftiget mig med Kinas økonomiske reformer, som har haft en kæmpe betydning for landet. Reformerne har fået Kina tilbage på verdenskortet, og de har en kæmpe indflydelse på verdensøkonomien.

Den øget økonomiske vækst som har sat Kina tilbage på verdenskortet, omsætter Kina også til en hård økonomisk magt som giver dem en stor politisk indflydelse. Kina er ydermere en stat som er villig til at samarbejde, og er meget mere åben overfor resten af verden. dette ses i form af at Kina har gennemført de markedsøkonomiske reformer, som havde til mål at åbne Kina op for omverdenen, men også i form af den interesse Kina viser ved deres stigende medlemskab i diverse organisationer.

Om Kina kan bryde USA's unipolaritet, kommer an på om man er realist eller idealist. Idealisterne mener at vi har den ideelle verdensform som er sikker, og derfor ikke skal ændres. Derimod er der realisterne som mener at det er naturligt at der er konkurrence om at være den ledende magt.

Spørgsmålet er mere hvem der skal bryde unipolariteten. Det kunne meget vel være Kina da de besidder mange af de kvaliteter der skal til for at kunne udfordre USA. De har de demografiske tal på plads, og er et land der er i fremdrift. De har også oprustet deres militær kraftigt, men Kina er stadig et stykke efter USA, men man mener at, med tiden vil Kina besidde en større økonomi end USA.

Kina har efter deres økonomiske reformer, også blevet et mere demokratisk land. Dette ses blandt andet ved at den største barriere for demokrati, fattigdom er fjernet. Det er dog ikke den eneste barriere der er fjernet, også socialismegraden er sænket drastisk som gør vilkårene bedre for demokrati. D-talene for Kina er også stigende, men landet bliver stadig betegnet som en autoritær stat. Da det mest essentielle for at et demokrati kan fungere, nemlig at KKP stadig har monopol på den politiske magt.

Helt konkret kan vi sige at de nye økonomiske reformer har skabt et helt nyt Kina, som har indtaget en ny position i det internationale system.

Side 21

SRP, JAM

Skolerne i Oure sport and Performance

Side 21 af 21

Materialeliste:

Bøger

Østergaard, Clemens stubbe: Kinas eksperimenter. 1. udg. Columbus, 2004. (Bog)

Mason, Antony: Kina- verdens nye supermagt . 1. udg. Maaholm, 2006. (Bog)

Madsen, Jens : Kina på tærsklelen til det 21. århundrede. 1. udg. forlagt lee, 2001. (Bog) Thostrup, Nils: Kina i reformernes tegn. 1. udg. Centrum, 1988. (Bog)

Artikel:

Paldam, Martin: Mønsteret i demokratiets udbredelse. I: økonomi og politik, 17.05.06, s. 1-21

(Artikel)

Internetsider:

http://borsen.dk/okonomi/nyhed/148804/. Udgivet af Børsen. Internetadresse:
http://borsen.dk/okonomi/nyhed/148804/ - Besøgt d. (Internet)

www.egnsinvest.dk. Udgivet af egnsinvest. Internetadresse:

www.egnsinvest.dk/.../Kina%20godt%20rustet%20til%20krise.pdf - Besøgt d.

(Internet)

samfundsfag.dk. Udgivet af samfundsfag.dk. Internetadresse: www.samfundsfag.dk/Danskpol-
ok/int2.htm - Besøgt d. (Internet)

http://en.wikipedia.org/wiki/. Udgivet af http://en.wikipedia.org. Internetadresse:
http://en.wikipedia.org/wiki/Democracy_Index - Besøgt d. (Internet)