Krypotologi og Slaget om Atlanten | SRP

Indledning

Kryptologi har altid været eksisterende ligeså vel som sproget. Behovet for hemmelig kommunikation mellem to parter har altid været eksisterende, hvor tredjeparten ikke har måtte få fat i de fortrolige oplysninger. Igennem verdenshistorien er der opfundet utallige metoder, at kryptere beskeder på. Ligeledes er der folk, som har arbejdet med at dekryptere beskeder. Efter 1. Verdenskrig ønskede man en måde at kryptere på, som skulle foregå mekanisk, idet man formodede, at det ville være mere sikkert og enkelt. I forlængelse af dette oprettede de to tyskere A. Scherbius og R. Ritter i 1918 krypteringsmaskinen Enigma. Enigma er det græ-  og var såmænd det, som var tanken bag Enigma-maskinen. Man mente, at denne maskine var ubrydelig.

I denne opgave vil der kort og grundigt blive redegjort for de forskellige krypteringsmetoder før 2. Verdenskrig. Herudover vil der være fokus på krigen Slaget om Atlanten, samt Enigmamaskinen, idet Enigma var altafgørende i krigen omkring Storbritanniens sejr under 2. Verdenskrig, da det udløste, at de fik brudt de tyske koder. Hertil vil jeg samtidig inddrage en analyse af Storbritanniens tanke, måde og metoder til at knække Enigma på. Med udgangspunkt i to selvvalgte kilder, vil jeg diskutere betydningen af Storbritanniens dekryptering af Enigma for krigens forløb.

Slutteligt vil jeg foretage en vurdering af den nutidige kryptering, hvor der med årene i højere grad er kommet fokus på beskyttelse af personlig data og digital identitet.

Kryptologi før Enigma

Cæsarsystem

Et af de tidligste og mest simple krypteringssystemer var det såkaldte Cæsarsystem. Som  fremgår i cæsarsystem, var det Julius Cæsar som fandt på dette kryptosystem og anvendte metoden til at gøre meddelelser ulæselige, under De Galliske Krige. Systemet bestod af klartekstalfabet og kryptoalfabet. Dette gik ud på, at man substituerede et vilkårligt bogstav, tre pladser frem mod venstre i alfabetet, som vist herunder: Klartekstalfabet: ABCDEFGHIJKLMNOPQRSTUWVXYZÆØÅ Kryptoalfabet: DEFGHIJKLMNOPQRSTUWVXYZÆØÅABC Vi kan lave et eksempel VIANGRIBERI- MORGEN” som fås til krypteringen: ”ZLDQJULEHULPRUJHQ”.

Monoalfabetisk substitution

En videreudvikling af Cæsarsystemet er monoalfabetisk substitution. I forhold til Cæsar systemet, hvor krypteringen foregik ved at lade et bogstav blive forskudt 3 gange til venstre i alfabetet, foregår krypteringen i monoalfabetisk sådan at lade et klartekstbogstav svare til et vilkårligt bogstav, som kun benyttes én gang. Et eksempel på en mulig monoalfabetisk substitution er er vist herunder: Klartekstalfabet: ABCDEFGHIJKLMNOPQRSTUWVXYZÆØÅ Kryptoalfabet: QWERTYUIOPÅASDFGHJKLÆØZXCVBNM Vi kan igen lave et eksempel på kryptering.