Et eksempel fra STX 3.g
Krim-krisen | SRP
Brug materialet til at undersøge opbygning, metode og faglige valg.
Lær af eksemplet på 15 minutter
Læs med de tre spørgsmål herunder, og skriv et kort svar på hvert, gerne med et sidetal. Så har du noget konkret at tage med over i din egen opgave.
- 4 min
Find problemformuleringen. Hvilket spørgsmål lover opgaven at svare på, og står svaret i konklusionen?
- 4 min
Find det afsnit, hvor de to fag arbejder sammen. Hvilket resultat fra det ene fag bliver brugt i det andet?
- 4 min
Hvilken metode bruger opgaven i hvert fag, og hvor står det? Skriv metoden ned med dine egne ord.
- 3 min
Din egen opgave: Kan du pege på det sted i din SRP, hvor fagene mødes, og skrive i én sætning, hvad det ene fag giver det andet?
Skal du selv skrive SRP? Metoden står her: SRP i historie
Om opgaven
Ophavet er ikke dokumenteret for denne post. Katalogoplysninger: STX 3.g, SRP, Historie A, Samfundsfag A, 27 sider. Brug materialet til at se, hvordan teksten er bygget op, og hvilke faglige valg der er truffet.
Skal du selv skrive en SRP? Læs, hvad censor lægger vægt på, og hvordan du bygger den op: SRP, set med censorblik.
Læs, hvilke metoder historie giver dig, og hvad du kan skrive en stor opgave om: Historie i gymnasiet.
Dokumentets overskrifter
- 1. Indledning
- 2. USA’s og Sovjets politiske og militære forhold i 1950’erne og 1960’erne
- 2.1 Kort historisk redegørelse
- 2.2 De politiske forhold under starten af den kolde krig
- 2.3 De militære forhold under starten af den kolde krig
- 2.4 Karakteristika ved den kolde krig
- 3 Analyse af magtforholdet mellem USA og Sovjet med udgangspunkt i Cubakrisen
- 3.1 Indledning
- 3.2 Baggrund og historisk oversigt for Cubakrisen
- 3.3 Hvordan skal Cubakrisen forstå
- 3.4 Magtforholdet set fra aktørenes synspunkt
- 3.4.1 Gennemgang af relevante kilder – Kennedys strategi
- 3.4.2 Gennemgang af relevante kilder – FNs resolutionsforslag
- 3.5 Realistisk og liberalistisk opfattelse af magtforholdet
- 3.6 Magtpolitikken under Cubakrisen
- 4 Er nutidens krise i Ukraine starten på en ny kold krig?
- 4.1 Kort historisk redegørelse
- 4.2 Baggrunden for krisen
- 4.3 Sammenligning af Ukraine-krisen med den kolde krig i 1950’erne og 1960’erne
- 5 Konklusion og perspektivering
- 6 Litteraturliste
- 7 Bilag
Uddrag fra materialet
1. Indledning
Krisen i Ukraine har taget mange overskrifter i 2014, og er aldeles aktuel. Samtidig benyttes krisen til historisk sammenligning med den kolde krig, som eksisterede forud for Sovjets kollaps i 1989. Og krisen fører historisk også tankerne tilbage til oktober 1962, hvor Cuba-krisen bragte verden på randen af en atomkrig. Vil historien gentage sig?
Ud over en generel interesse for emnet, bunder valg af opgave i en personlig indgang til denne opgave. En god bekendt i min families omgangskreds er en russisk kvinde, som er født i Sovjet, men i dag dansk gift og bor i Klampenborg. Hendes mor var læge og hendes far var i flyvevåbenet. I oktober 1962 sad hendes far det meste af 5 døgn i en MIG jager i Murmansk i det nordlige Sovjet klar til et militært angreb. Først mange, mange år senere erfarede han, hvad der var sket, og hvorfor han sad i sit militærfly! Han vidste på det tidspunkt intet om den igangværende Cuba-krise, eller at verden var på randen af en atomkrig - endog med ham som aktør. Historien er fascinerende og har ansporet mig til bedre at forstå forholdene under den kolde krig og specielt Cuba-krisen, men naturligvis også se om man kan ’lære af historien’, ved at se på udviklingen og krisen i Ukraine.
Krisen i Ukraine starter i november 2013, og er en storpolitisk konflikt om, hvorvidt Ukraine skal være tættere knyttet til Rusland eller EU. Krisen handler om de internationale interessesfærer – dvs. om økonomiske, politiske og militære interesser mellem Rusland på den ene side og EU/USA på den anden side. Krisen beskrives med begreber som borgerkrig, invasion, revolution, illegitim valghandling og handler udover selve magten i landet om landets fremtidige internationale tilhørsforhold og har allerede kostet adskillige tusinde mennesker livet. Forholdet på Krim spiller her en helt central rolle, idet Krim-halvøen (som er på størrelse med Jylland) af Rusland har en stor militærstrategisk betydning. Rusland har en meget stor flådebase på Krim, hvorfra der er adgang til Sortehavet og videre gennem Bosporusstrædet til Middelhavet . Som led i krisen i Ukraine, ”overtager” Rusland Krim fra Ukraine, gennem den af Vesten betegnede illegitime valghandling den 16 marts 2014 om Krims udtræden af Ukraine og indtræden i den Russiske Føderation.
Uddraget er læst maskinelt fra dokumentet, så enkelte ord kan stå forkert. Hele dokumentet står herunder.
Materialet
Fuld skærmOpgaven åbner, når du ruller ned til den.