SRP om Nazismen og Dens Udbredelse i Tysk A og Historie A

Side 1

1

Abstract

This paper examines the Nazi takeover in 1933, and the reasons for this event. By reading contemporary German literature about the German society before and during Hitler was in charge, this paper is based on literature as well as historical sources. The German society in the early 30’s was affected by the international financial crisis, which had left a lot of people in great debt and sorrow. It is about why the German people elected Hitler, and what was attractive to him and his campaign. With the help of a comprehensive propaganda campaign, it succeeded Hitler to change the Weimarrepublic into a dictatorship. Opposition to the regime was illegal, and the Nazis faced it with terror or punishment. This paper will make an analysis of a Nazi propaganda poster, and through this, attempt to formulate a characterization of the Nazi propaganda strategy. The poor and frustrated population of Germany was looking for a strong leader, who could lead them out of the crisis. Hitler fitted perfectly for this demand, and had great success with his campaign as the German saviour. The Nazi party, separated from the rest of the political parties, by being in opposition to the republic, and representing more dramatic methods in order to control the country.

Side 2

2

Indholdsfortegnelse

Indledning side 3

Analyse af Kleiner Mann was nun, og redegørelse for Weimarrepublikkens sidste år side 4 Økonomisk krise side 4

Fattigdom og fortvivlelse side 5

Perioden – Hitlers magtovertagelse side 7

Rigsdagen i flammer side 9

Afskaffelse af demokratiet side 9

Det nazistiske samfund side 11

Jødehad og oprustning side 12

Den nationalsocialistiske vælger side 13

Nazisternes brug af propaganda side 16

Ein Kind unserer Zeit side 17

Günter Grass side 18

Den ophøjede fører side 19

Vurdering side 20

Konklusion side 21

Litteraturliste side 22

Bilag A side 23

Bilag B side 24

Side 3

3

Indledning

Man kan undre sig over, hvordan Hitler kunne overtage magten, i den demokratiske republik Tyskland. De rædsler verden var vidne til under 2. verdenskrig, var styret af en højt respekteret og populær person i et Tyskland under forvandling. Jeg vil i denne opgave undersøge de omstændigheder, der gjorde at nazismen havde så markant en fremgang i 30’ernes Tyskland, og forsøge at karakterisere den nationalsocialistiske vælger. Jeg har altid funderet over hvad der var så tiltrækkende ved den nazistiske bevægelse, og jeg har derfor fundet det interessant at undersøge årsagerne til den markante opbakning til NSDAP. Ved at læse samtidige bøger af tyske forfattere har jeg fået et indblik i tingenes tilstand, der adskiller sig fra de historiske kilder jeg også har benyttet. Nationalsocialisterne overtog ikke bare den politiske magt i landet, men formåede ligeså at omvælte landets demokratiske rettigheder til et ensrettet samfund hvor kritik af styret ikke var tilladt. Nazisternes brug af propaganda var et meget væsentligt aspekt af bestræbelserne på at omvende den tyske befolkning til det ”nye” Tyskland. Jeg har kigget på hvordan den nazistiske propagandamaskine fungerede, og hvilke instrumenter der blev brugt for at forføre den tyske befolkning til at bakke op om Hitler. Afslutningsvis har jeg sammenlignet de skønlitterære fortællinger om datidens forhold, med de faglitterære bøger der er skrevet langt senere.

Side 4

4

Analyse af uddrag af Kleiner Mann was nun, og redegørelse for Weimarrepublikkens sidste år I år 1932 skrev Hans Fallada, romanen “Kleiner Mann was nun“ der beskriver det tyske samfund året før Hitlers magtovertagelse. Den skildrer frygten, fattigdommen og håbløsheden som følger i arbejdsløshedens spor under et system uden socialt sikkerhedsnet. Bogen følger den fattige arbejderfamilie Pinneberg, der gennem hele bogen har ryggen mod muren og lever fra hånden til munden. Familien Pinneberg er blot, en blandt mange tyske familier der levede i dyb fattigdom, under Weimarrepublikkens sidste år. For ordentligt at forstå hvordan bogens hovedpersoner er havnet i så store problemer er det nødvendigt, at se på hvilke samfundsmæssige ændringer og historiske begivenheder der har dannet ramme for bogens samtid.

De sidste år i den demokratiske Weimarrepublik var en meget urolig periode. Efter et par år med økonomisk fremgang, blev den tyske økonomi ramt meget hårdt af børskrakket i USA 25. oktober

1929. Det tyske erhvervsliv havde lånt mange penge i USA for at genopbygge den tyske økonomi efter første verdenskrig. Den amerikanske økonomi, havde været stærk gennem flere år, men da børskrakket indtraf, blev lånene trukket tilbage og den tyske økonomi blev straks hårdt ramt af finansieringsproblemer. Ydermere var den globale recession, medvirkende til at efterspørgslen efter varer blev markant reduceret, hvilket også gik ud over eksporten. Afsætning og produktion begyndte at stagnere, mens der blev flere og flere ledige, hvilket igen resulterede i faldende efterspørgsel, prisfald og konkurser. Denne spiral fortsatte og resulterede i at produktionen faldt drastisk og dermed også lønnen. Lønningerne faldt dog mere end priserne i samfundet, således at

                                   1
reallønnen faldt fra 100 i 1929 til 86 i 1932.

Økonomisk krise

Hans Fallada har beskrevet denne problematik meget rammende ved Pinnebergs første udbetaling af løn. ”Hundertsiebzig Mark netto! Achtzig Mark weniger als Lämmchen erwartet hatte, Sechzig

                                                            2
Mark weniger, als er in seinen ungünstigsten Berechnungen veranschlagte. Eftersom huslejen var

på 100 mark om måneden, levner denne løn ikke mange penge tilovers til køb af mad og tøj.

Pinneberg er frustreret, og ude af stand til at tænke rationelt. I sine følelsers vold vælger han at bruge 125 mark på at købe et toiletbord for at gøre hans kone glad. Denne episode viser med al tydelighed en mand der handler i afmagt og fortvivlelse. Da han står ved butiksvinduet og overvejer

1

Det tredje rige side 37 og fascination og forbrydelse side 71

2

Heute ist alles anders side 166

Side 5

5 om han skal købe toiletbordet, funderer han over sin situation. ”Geh nach Hause, Kleiner, friss dein

Geld auf, mach damit, was du willst und kannst und magst, dies nicht!”^{3}.

Kort efter disse resignerende tanker, skifter han dog mening og køber det, efter hans forhold, afsindigt dyre toiletbord. Købet foregår meget spontant og virker på Pinneberg som en flugt fra hans fattige tilværelse. Han forsøger impulsivt at komme væk fra hans utilfredsstillende liv, men indser bagefter at han handlede forkert, og må gå til bekendelse overfor konen. Han har kvajet sig. Handlet i desperation i forsøget på at komme væk fra håbløsheden og samtidig sat deres budget på absolut minimum. Pinneberg når også at svine ekspedienten i møbelforretningen til, uden han dog har generet ham på nogen måde. Han forsøger at få afløb for sin indestængte vrede, ved at komme ud i et verbalt slagsmål med sælgeren. Pinneberg føler sig taget ved næsen af sit arbejde, og koger af raseri over hans meget indskrænkede finansielle situation. Nerverne sidder uden på tøjet hos den lille arbejder, hvis muligheder er meget begrænsede.

Overordnet set var den tyske økonomi i knæ og antallet af arbejdsløse var i 1932 helt oppe på 43,7

%. [4] For at gøre ondt værre, var den tyske økonomi i forvejen tynget af afbetalingerne på de enorme krigsskadeerstatninger man forpligtede sig til at betale ved Versailles-traktaten i 1919. [5] Krisen ramte hele samfundet meget hårdt. Flere bondegårde blev sat på tvangsauktion som følge af at forretningen var gået konkurs. Statsansatte og tjenestemænd måtte også acceptere afskedigelser og lønnedgang, men det var arbejderklassen der gik den hårdeste tid i møde. [6] De fabrikker, eller virksomheder de plejede at arbejde på, var enten gået fallit eller havde gennemgået en reduktion af produktionen der gjorde deres arbejde overflødigt. Uro, nød og fortvivlelse holdt sit indtog blandt de tyske arbejdere. Der kom mangel på basale ting som mad, tøj, varme i hjemmet og skolegang til børnene. Massedemostrationer, uro og slagsmål mellem politi og arbejdere blev en del af

hverdagen.^{7}

Fattigdom og fortvivlelse

Disse frustrationer og sociale problemer beskriver Hans Fallada ligeledes ved den fiktive karakter Pinneberg. Han arbejder dagen lang, men hans løn rækker knapt nok til at betale huslejen. På vej hjem fra en ansættelsessamtale på hans fremtidige arbejde går Pinneberg i sine egne bedrøvede tanker, og lægger pludselig mærke til en gruppe mænd der står på gaden. ”Massen von Menschen

3

Heute ist alles anders side 168

4

Nazismens epoke side 97

5

Det tredje rige side 22

6

Fascination og forbrydelse side 72

7

Nazismen side 41 og 42

Side 6

6 sind da, grau in der Kleidung, fahl in der Gesichtern, Arbeitslose, die warten, sie wissen selbs nicht mehr auf was, denn wer wartet noch auf Arbeit-? Sie stehen so herum, planlos, in den Wohnungen ist es auch schlimm, warum sollten sie nicht herumstehen.” [8]

Fallada beskriver her den hjælpeløshed og mangel på håb for fremtiden, der prægede datidens Tyskland. Folk ved ikke hvor de skal gå hen men stimler sammen på gader og stræder og stiller hjælpeløsheden frem som en uundgåelig del af hverdagen. Der er intet arbejde, ingen penge og slet ingen fremtidsudsigter for disse mennesker, som Hans Fallada har fremstillet dem.

Mange industriarbejdere gik fra en tilværelse med arbejde og fast løn, til et rodløst liv uden arbejde og fast ståsted. Rent psykologisk frygtede mange for at blive en del af underklassen hvor man før havde været en del af den brede arbejderklasse, der var rygraden i det tyske samfund. [9] Netop dette aspekt bliver præsenteret i bogen Kleiner man was nun, i den passage hvor Pinneberg er vendt tilbage til Berlin for at hente sin understøttelse. Han er blevet passet op af en gadebetjent og ser pludselig sig selv i et glasvindue.

”Und plötzlich begreift Pinneberg alles, angesichts dieses Schupo, dieser ordentlichen Leute, dieser blanken Scheibe begreift er, dass er draußen ist, dass er hier nicht mehr hergehört, dass man ihn zu Recht wegjagt: ausgerutscht, versunken, erledigt. Ordnung und sauberkeit: es war einmal.

Arbeit und sicheres Brot: es war einmal. Vorwärtskommen und Hoffen: es war einmal. Armut ist

                                                                    10
nicht nur Elend, Armut ist auch strafwürdig, Armut ist Makel, Armut heißt Verdacht“

I dette uddrag bliver det med al tydelighed præsenteret, hvordan Pinneberg føler sig udstødt og trådt på af samfundet. Hele hans identitet er blevet ændret fra at være en normal middelklasseborger med fast job, til at være en andenrangsborger på den forkerte side af samfundet. Pinneberg føler sig fremmedgjort, og famler efter et tilholdssted i denne svære tid. Han søger indad hos familien, og finder der den ro og tryghed samfundet ikke kan give ham. Hans Fallada illustrerer i hans bog hvordan tilværelsen hurtigt ændrede sig for en stor del af befolkningen. I år 1932 hvor bogen er skrevet, var 43,7 % af den tyske befolkning uden arbejde, hvilket var en fordobling i forhold til

              11
antallet i år 1930.

Den finansielle krise satte ikke kun spor i økonomien, men også blandt befolkningen og deres tillid til regeringen. Krisen startede som en finanskrise, men udviklede sig også til en systemkrise, en

8

Heute ist alles anders side 163

9

Nazismens epoke side 98

10

Heute ist alles anders side 180

11

Fascination og forbrydelse side 72

Side 7

7 tillidskrise, med det alvorlige aspekt at borgerne satte spørgsmålstegn ved statens rolle og integritet. [12] At leve i et demokrati var også noget nyt for det tyske folk, der siden 1918 havde levet i et kejserdømme. Weimarrepublikken havde bragt hungersnød, optøjer, inflation og elendighed.

Ganske vist kan man ikke klandre styret for det, eftersom det kom til i tiden lige efter første verdenskrig. Men ud fra den menige borgers synsvinkel havde republikkens dårlige styre stor indflydelse på efterkrigstidens elendighed. [13] Befolkningens opbakning til regeringen blev ikke bedre af at der blev skåret kraftigt i understøttelsen til arbejdsløse, idet den statslige økonomi kørte

med stort underskud.^{14}

Perioden

Hitlers magtovertagelse

For at få det bedst mulige indblik i perioden , er det nødvendigt at se lidt tilbage på nogle af de begivenheder der fandt sted året før. Ved valget i juli 1932 opnåede NSDAP imponerende

37,4 % af stemmerne og 230 mandater ud ad de i alt 608. [15]

Isoleret set var det et imponerende resultat for nationalsocialisterne, men da det var Hitlers intention at lede landet enerådigt, uden opbakning fra andre partier, var det ikke helt tilfredsstillende. [16]

Situation var således at den konservative von Papen besad rigskanslerposten, men at han i den grad savnede folkelig opbakning.

Von Papen var interesseret i et samarbejde med NSDAP, da han var af den opfattelse at han ville have mulighed for at minimere og tæmme Hitlers indflydelse i en koalitionsregering. Hitler stillede dog to betingelser for dette tilbud. Han forlangte, at der blev udskrevet valg og at forbuddet mod SA blev ophævet. [17] SA fungerede som en halvmilitær organisation for NSDAP, der ved hjælp af terror og vold forsøgte at forhindre modstand mod partiet. [18]

Von Papen accepterede disse betingelser, hvilket resulterede i en reducering af mandater til NSDAP ved det efterfølgende valg i november

1932. Hitler gik fra 230 mandater til 196, en reducering på 15 %. [19]

Denne nye situation tegnede sig dyster for Hitler, men da det var i den tyske rigspræsident Hindenburgs interesse at få NSDAP med i regeringen, åbnede der sig pludselig en ny mulighed.

12

Fascination og forbrydelse side 72

13

Nazismen side 38

14

Fascination og forbrydelse side 77

15

Nazismens epoke side 149

16 nazismens epoke side 156

17

Nazismen side 62

18

Hitlers terrorkorps side 181

19

Fascination og forbrydelse side 117

Side 8

8

Hindenburg tilbød Hitler at indgå i en regering med Von Papen, og at han kunne få posten som vicekansler. Hindenburg kunne ikke forsvare at lade Hitler og NSDAP skabe et partidiktatur.

Dette krav kunne Hitler imidlertid ikke imødegå, da han ønskede at stå alene med magten. Det var til Hitlers held, at Von Papen og den siddende kansler Schleicher var så meget uvenner, at et samarbejde mellem de to var utænkeligt. Von Papen appellerede derfor til Hitler om at indgå en regering mellem de to partier, og accepterede samtidig at Hitler ville få positionen som kansler. [20] Hindenburg lod sig til sidst overtale til en regering mellem Von Papens nationalkonservative parti DNVP og Hitlers NSDAP. Det var dog under stor modstand og protest at Hindenburg overlod kanslerposten til Hitler den 30. januar 1933. [21]

NSDAP fremstillede magtovertagelsen som en ”national vækkelse”. Det ville have været mere korrekt at karakterisere det som en nazistisk revolution, men dette vidste Hitler og hans stab kunne have en skræmmende effekt på visse dele af befolkningen. Sejren, og den endegyldige magtposition, kunne dog først blive en realitet efter at Hitler havde skaffet parlamentarisk flertal, et punkt Hindenburg havde pålagt ham. NSDAP og DNVP kunne ikke opnå enighed med de øvrige partier om et samarbejde, hvilket medførte endnu et valg. Valget skulle stå den 5. marts, hvilket gav Hitler os hans terrorkorps SA godt en måned at føre valgkamp i. [22]

Anført af Joseph Goebbels blev der ført en omfattende propagandakampagne, der hovedsageligt fokuserede på, at det var nationalsocialisternes mål at stoppe ”marxismen”. Budskabet var at minimere de venstreorienterede partiers indflydelse på samfundet, og at sætte Hitler i scenen som frelseren i en svær tid. ”14 års marxisme har ruineret Tyskland, og bare 1 års bolsjevisme mere vil tilintetgøre det”. Ved denne udtalelse forsøgte Hitler at spille på de nationale følelser og den sociale angst der lå i de tyske sind, som følge af den depression landet befandt sig i.

Hitlers valgløfter bestod i at få økonomien på fode, iværksættelse af 4-årsplaner for at hjælpe bønderne, indførelse af værnepligt, samt en reducering af arbejdsløsheden. [23] Flere virksomhedsejere støttede Hitler finansielt fordi han, i modsætning til kommunisterne, ville respektere den private ejendomsret. Tyske finansfolk støttede tilsammen NSDAP’s valgkampagne med 3 millioner mark. [24] Taktikken bestod i ikke at komme med konkrete valgløfter, men i stedet spille på folks nationalfølelse, og at føre en aggressiv stil overfor oppositionen. [25] Under denne

20

Fascination og forbrydelse side 119 0g 120

21

Fascination og forbrydelse side 120 og 121

22

Fascination og forbrydelse side 67

23

Nazismens epoke side 170

24

Det tredje rige side 45

25

Nazismens epoke side 170

Side 9

9 periode, havde SA fået bedre betingelser til at udøve politisk motiveret terror, for at besværliggøre modstandernes valgkamp. Særligt kommunisterne var offer for den vold, der blev udført af SA, men også det socialdemokratiske parti SPD’s kampagne blev svækket af overfald og vold mod

        26
politikere.

Rigsdagen i flammer

Under valgkampen indtraf en begivenhed der skulle vise sig at få afgørende betydning for valgets udfald. Om aftenen 27. februar brød den store rigsdagsbygning i Berlin i brand. Demokratiets og Weimarrepublikkens symbol stod i flammer. Det er et meget omdiskuteret emne, hvem der stod bag ildspåsættelsen, og det er i dag umuligt at opklare. Nationalsocialisterne anklagede kommunisterne for at have gjort det, som et led i en kommunistisk opstand. [27]

Omvendt blev nazisterne anklaget for at stå bag branden, så de på den måde kunne få et alibi for at sætte kommunisterne ud af det politiske spil, og samtidig fungere som et led i opbygningen af et totalitært diktatur.

Mest sandsynligt er det dog, at den hollandske kommunist Marinus van der Lubbe stod bag brandstiftelsen. Van der Lubbe blev taget på fersk gerning da brandvæsnet nåede frem, men der er efterfølgende sået tvivl om, at han ene mand har formået at antænde hele bygningen. [28] Det er aldrig blevet opklaret, hvem der stod bag attentatet, men under alle omstændigheder var det et vendepunkt der fik stor betydning for Hitlers valgkampagne. Nazisterne formåede i meget høj grad at drage nytte af situationen ved hjælp af propaganda. Ved at beskylde kommunisterne for at stå bag branden, lykkedes det Hitler at gøre kommunisterne politisk ansvarlige og dermed sætte dem i et meget dårligt lys. Samtidig fremstod NSDAP som beskytter af den truede orden, og opnåede bredere opbakning i den offentlige opinion.

Rigsdagsbranden spillede en central rolle i forhold til Hitlers afskaffelse af demokratiet, og iscenesættelse af sig selv som diktator.

Afskaffelse af demokratiet

Valget den 5. marts blev dog ikke en ubetinget succes for NSDAP. Man opnåede ikke over 50 % af stemmerne, og kunne derfor ikke skabe en regering uden opbakning fra de øvrige partier. Von Papens parti DNVP, opnåede 8 % af stemmerne og sammen med Hitlers 43,8 % var flertallet og

26

Nazismens epoke side 172

27

Nazismens epoke side 175

28

Det tredje rige side 46

Side 10

10 dermed regeringsmagten sikret. Positionen blev yderligere forstærket af at de 81 mandater kommunisterne have fået, blev erklæret ugyldige som følge af mistanke om medvirken til rigsdagens ildspåsættelse. [29] NSDAP udnyttede situationen omkring rigsdagsbranden til at retfærdiggøre omfattende ændringer af den tyske riges forfatning. For at afværge ”kommunistiske statstruende voldshandlinger”, suspenderede Hitler de borgerlige rettigheder; ytringsfriheden, forsamlings- og pressefriheden, den ophævede retsstat og retssikkerhed samt boligens ukrænkelighed. Begrebet ”kommunistiske statstruende voldshandlinger” var et meget relativt begreb. det kunne både anvendes mod folk der enten var kommunister, samarbejdede med dem, eller folk man mente kunne fremme deres mål. Dermed kunne alle overgreb rettet mod modstandere af styret, eller blot folk man mente potentielt kunne udgøre en trussel, legitimeres.

Med andre ord blev de mest vitale demokratiske rettigheder sat ud af kraft, og retsstaten blev elimineret. Disse nye forhold skabte et nyt grundlag for brug af politisk terror, og medvirkede til at

                                 30
kommunister stort set blev gjort fredløse.

Von Papen følte sig sikker på at han ikke ville blive marginaliseret i den nye regering, men han havde gjort regning uden vært. Nationalsocialisternes målrettede taktik, med at iscenesætte, dirigere, og konsekvent forstærke den bølge af begejstring over det ”nationale samlingsværk” udløste en kraft, som de konservative regeringspartnere var magtesløse overfor. Alle forsøg på at inddæmme og tæmme Hitler blev simpelthen blæst omkuld. Nazisternes voldsomme fremfærd faldt i god jord hos en befolkning, der var hårdt prøvet af økonomiske problemer og sociale problemer.

Den brutale aktivitet, frem for tidligere tiders mere rolige statsmagt, forblindede store dele af befolkningen til at bakke om det, der var ved at udvikle sig til et diktatur. Magtfulde og traditionsrige partier og foreninger blev marginaliseret eller forbudt under denne storm, og inden længe var det kun det nye der stod tilbage. Det hastigt skrumpende mindretal, der ikke underlagde sig denne ensretning, blev isoleret og måtte skjule sin utilfredshed som en forhadt gruppe, eller

                                  31
blive mødt af overfald og fængselsophold.

Den absolutte magt tilfaldt Hitler, da rigsdagen med to tredjedeles flertal vedtog en bemyndigelseslov, der gav regeringen ret til at vedtage love uden rigsdagens accept. Den sidste del af den demokratiske Weimarforfatning var hermed tilendebragt. [32]

29

Fascination og forbrydelse side 137

30

Nazismens epoke side 176 og 177

31

Det tredje riges ansigt side 84

32

Det tredje rige side 47

Side 11

11

Det nazistiske samfund

Den nazistiske revolution omfattede ikke kun den overordnede politik, men også de mindre instanser som borgmesterposter, politiposter og det offentlige rum i almindelighed. Over hele Tyskland søgte ivrige gruppeledere og SA-førere at bemægtige sig vigtige poster i lokalforvaltningen. Resultatet var at magtkonsolideringen af de overordnede linjer, blev fulgt op af en partiomvæltning nedefra, der var med til at give NSDAP større kontrol over statsapparatet og forvaltningen af Tyskland. Dette aspekt af Hitlers magtovertagelse, var ikke en del af masterplanen, men i højere grad et bevis på den opbakning der var til den nationalsocialistiske bølge der prægede landet. [33] På dette tidspunkt havde Hitler nået sit mål om at komme til magten via demokratiske midler, og styre landet egenrådigt. Nu var udfordringen blot at bygge videre på udviklingen og

                34
opbygge nazistaten.

Et af de første tiltag der blev gjort for at kontrollere statsapparatet var at gennemføre love der skulle sikre ensretningen. Eksempelvis gav loven ”genoprettelse af arbejdstjenestemænd” mulighed for at afskedige alle statsansatte og embedsmænd, der ikke kunne give garanti for at de til enhver tid ville støtte den nationalsocialistiske stat. Ydermere kunne de også fyres i tilfælde af at de ikke var af arisk afstamning, eller at de politisk tilhørte andre partier end NSDAP. Denne omvæltning førte til stor udrensning i forvaltningen, undervisningsministeriet og sundhedssektoren. [35]

I juli 1933 var erobringen af magten stort set afsluttet. Nationalsocialisterne havde sikret sig den absolutte kontrol over statsapparatet i alle dens facetter. Alle partier, med undtagelse af NSDAP, var blevet ulovliggjort. [36] Dermed havde nazisterne skabt mulighed for at etablere den harmoni mellem regering og folket, som de anså for værende vital i bestræbelserne på at fastholde grebet om Tyskland. Samfundet, kulturen og det politiske liv var blevet monopoliseret. Revolutionen og omlægningen af samfundet havde sket fyldest, og oppositionen var knust. Anvendelsen af magt og terror spillede en central rolle under hele forløbet, uden at Tyskland havde oplevet en decideret blodig revolution. Antallet af dræbte er svært at angive, men det har næppe oversteget et par

      37
tusinde.

Det kan virke underligt, at en hel befolkning næsten ignorerede styrets brug af terror og underkastelse af sine politiske modstandere. Men for at forstå den popularitet Hitler fik, skal det ses i lyset af den fortryllelse og fascination der udgik fra den nationalsocialistiske bevægelse. Ideen om

33

Fascination og forbrydelse side 138

34

Det tredje rige side 47

35

Fascination og forbrydelse side 142

36

Nazismens epoke side 223

37

Fascination og forbrydelse side 148 og 149

Side 12

12 et samlet fællesskab, synes at have virket stærkt på et socialt splittet Tyskland. Store dele af befolkningen, specielt den yngre del, var begejstrede for at opbygge et nyt stærkt fædreland. Mange tyskere fandt tryghed ved en stærk mand som Hitler, der kunne gøre en ende på de problemer der prægede de sidste år af Weimarrepublikken. Nationalsocialisterne tog ansvaret fra befolkningen, og formåede at skabe den ro og orden folket havde sukket efter gennem flere år. Den tyske befolkning spillede en elementær rolle i den nazistiske propaganda, hvis vigtigste punkt var det nationale fællesskab.

Den 1. august 1934 døde rigspræsident Hindenburg, hvilket Hitler udnyttede til selv at overtage posten. Posterne rigspræsident og rigskansler blev slået sammen til den nye titel Fører.

Tyskland var blevet et rige, og det tyske folk bakkede stærkt op om deres Fører Hitler og nationalsocialismen. ”Et folk, et rige, en fører”, som det lød i et kendt slogan. [38] Jødehad og oprustning

Efter nazisternes magtovertagelse i 1933 blev jøderne gradvist et mere og mere jaget folk i Tyskland. I de første to år efter magtovertagelsen var der kun spredte overgreb og chikaner mod jøder, primært begået af SA. [39]

Love der udelukkede jøder fra erhvervsdrivende jobs, og forbud mod jødisk kunst blev også vedtaget i denne periode. Dette var som bekendt kun begyndelsen, og i 1935 vedtog Hitler loven om beskyttelse af det tyske blod og den tyske ære, og Rigsborgerloven (også kendt som Nürnberglovene). Disse love fratog jøder alle deres borgerlige rettigheder, og forbød ægteskab mellem jøder og ”ariere”. For at legitimere lovene, henviste nazisterne til at det var deres pligt at holde den ariske race ren, og at jøder af biologiske årsager måtte fjernes fra den tyske stat.

Volden mod jøder steg i takt med at flere love blev vedtaget. [40]

Den 9. november 1938 myrdede en polsk jøde en tysk diplomat i Paris, hvilket Hitler udnyttede til at intensivere antisemitismen i Tyskland. Natten mellem den 9. og 10. november 1938 er bedre kendt som krystalnatten, som følge af de mange jødiske forretninger, synagoger og institutioner der

                   41
blev destrueret den nat.

Hele ideen bag den tyske nationalsocialisme bygger på Volksgemeinschaft; at nationen udgør et racemæssigt fællesskab der er forbeholdt ”rene” mennesker af tysk afstamning.

38

Nazismens epoke side 207

39

Det tredje rige side 75

40

Det tredje rige side 76 og Nazismen side 101

41

Det tredje rige side 78

Side 13

13

Med de tiltagende jødeforfølgelser, blev racismen et vigtigt aspekt i den officielle statsideologi.

Racepolitikken fik en fremtrædende plads i styrets politik, og satte sit præg på stort set alle

                                 42
lovforslag og reformer, der blev vedtaget.

Ifølge Versailles-traktaten måtte den tyske hær ikke overstige 100.000 mand. Hitler var dog ligeglad med disse restriktioner og ofrede store ressourcer på at udbygge hæren. Det er svært at komme med et bud på, hvor mange penge der præcist blev brugt på militære udgifter, eftersom det blev holdt hemmeligt som følge af Versailles-traktatens loft på militære udgifter. [43] Den 16. marts

1935 kom den tyske oprustning frem i lyset da Hitler proklamerede genindførelsen af værnepligten og oprettelsen af en hær på 36 divisioner, mod de ti divisioner der var tilladt i henhold til Versailles-traktaten. Samtidig blev flystyrkens flåde tidoblet fra en kapacitet på 250 fly i 1932 til ca. 2.500 i

1935. Denne militære oprustning faldt i god tråd med det generelle ønske om, at skabe et nyt og stærkt Tyskland. Det var ikke svært for Hitler at finde folkelig opbakning til denne aggressive militærpolitik, der var en torn i øjet på arvefjenden Frankrig. [44]

Ved et partimøde i 1936, lancerede

Hitler en plan, der skulle omlægge den tyske økonomi til en krigsøkonomi. Formålet var at Tyskland skulle være selvforsynende, og importen af en lang række råstoffer skulle reduceres. Store fabrikker blev bygget til produktion af syntetisk gummi, tekstiler, olie, og de enorme Hermann Göring-værker blev etableret til fremstilling af stål ud fra landets egen jernmalm. Disse initiativer nedbragte arbejdsløsheden, og gjorde landet klar til krig. Den tyske befolkning, såvel som omverdenen, gjorde sig dog ikke begreb om hvad der var i vente. [45]

Den nationalsocialistiske vælger

Af forskellige årsager er den historiske valgforskning, i perioden op til Hitlers magtovertagelse ikke særlig veludviklet. Der er ikke blevet lavet præcise samtidige undersøgelser, der sagligt kan dokumentere hvad der karakteriserede den nationalsocialistiske vælger, eller interviews af vælgergrupper som man ser det i dag. Man kan dog pege på visse tendenser i de områder hvor NSDAP stod stærkest, og komme med formodninger og sandsynlige grunde til at mange tyskere bakkede op om Hitler. [46] Det er den generelle opfattelse at NSDAP var et parti der primært henvendte sig til middelklassen, men samtidig også var et parti der nåede ud til den bredere del af

42

Nazismens epoke side 217

43

Det tredje rige side 84

44

Det tredje rige side 85

45

Det tredje rige side 87

46

Fascination og forbrydelse side 82

Side 14

14 befolkningen. Partiet tiltrak stemmer fra bønder, handlende, småborgere, tjenestemænd og arbejdere, men havde dog svært ved at tiltrække arbejdere der var medlem af en fagforening. Dette skal formentlig ses i lyset af at Hitlers kampagne ville ændre systemet og indskrænke demokratiet.

Opbakningen til Hitler blandt de arbejdsløse var ligeledes højere end ved den arbejdende styrke.

Særligt stor var opbakningen fra de protestantiske vælgere, mens de katolske vælgere var mere resistente overfor den nationalsocialistiske valgagitation. En pæn del af vælgerskaren menes desuden at komme fra de borgerlige midterpartier, som eksempelvis Von Papens DNVP. Desuden fik partiet marginalvælgere fra SPD (socialdemokraterne) og KPD (kommunisterne), men dog ikke deres klassebevidste kernevælgere.

NSDAP menes at have haft fat i en god del af de sofavælgere der ikke mødte frem ved valgene efter

1930. Stemmeprocenten gik fra 75,6 % i 1928 til 82 % i 1930, hvilket var en stigning på 2,3 millioner vælgere. Historikere peger på at det var nazisternes aggressive profil overfor systemet, og fremhævelsen af sig selv som noget nyt og anderledes der var med til at mobilisere denne gruppe. [47] Den typiske NSDAP-vælger kan karakteriseres som en protestantisk, middelklasseborger, bosat på landet eller i mindre byområder. Det var profilen som radikal protestbevægelse, der gav NSDAP dens succes til at mobilisere og lokke stemmer fra de øvrige partier. Hitler og NSDAP fremstod som et alternativ til republikken og var det parti der adskilte sig mest fra de øvrige. Ideen med at fungere som talerør for afvisningen af Weimarsystemet, og selv repræsentere det nye system hvor alt ville blive bedre, lokkede store dele af befolkningen. Den toneangivende nationalisme og iscenesættelsen af fører-kulten, med en stærk og klog leder ved roret har ligeledes virket tiltrækkende på mange tyskere.

Årsagen skal ses i den krise republikken befandt sig i, og den generelle krisestemning der herskede i landet. [48] Som det også fremgår af ”Kleiner Man was nun”, var der mangel på både penge og håb for fremtiden i datidens Tyskland. I en tid hvor billedet af virkeligheden var blevet så kompliceret, at det var helt uoverskueligt for den enkelte, lå der en stor fristelse i de forsimplede politiske programmer der blev fremført af NSDAP. Gennem disse simplificeringer syntes verden igen at blive overskuelig og forståelig. Her var der enkle målestokke for hvad der var godt og ondt, værdifuldt og værdiløst, hvidt og sort. Denne fremstilling af verden, var netop hvad folk havde brug for. Borgernes accept til at tage disse illusioner for gode varer, skal ses i lyset af deres rådvildhed over for en tilværelse hvor gamle værdier var blevet erstattet med fattigdom og rodløshed. [49]

47

Fascination og forbrydelse side 83 og 84

48

Fascination og forbrydelse side 84 og 85

49

Tysklands historie side 34

Side 15

15

NSDAP udnyttede situationen til at agitere nationalistiske og følelsesmæssige appeller om et samlet og trygt folkefællesskab, der skulle erstatte det eksisterende og upopulære partisystem. Bedre end de andre partier udnyttede Hitler at krisen ikke kun var materiel og social, men at den også var psykologisk og åndelig. Dette forsøg, på at genskabe håb og tro på fremtiden, syntes at have haft en positiv effekt på mange vælgere.

Nationalsocialisternes politik var meget abstrakt. Det var meget sparsomt med politiske forslag, udover et løfte om at alting ville blive bedre. [50]

Den tyske filosof Ernst Bloch formulerede det således at SPD og KPD talte til folks fornuft, mens NSDAP talte til deres følelser. Når de nazistiske politikere var tvunget til at komme med konkrete bud på løsninger, henvendte de sig gruppespecifikt, forstået på den måde at deres forslag var formuleret til det segment af befolkningen der blev talt til. Når partiet holdt valgmøder blandt bønder var synspunkterne liberalt anlagt, mens det var mere antikapitalistisk ved en tale rettet mod arbejdere osv. Det kan virke politisk kynisk, men effekten var ikke til at overse. Ydermere dækkede det også over partiets manglende politiske

                    51
ståsted og handlingsplan.

NSDAP var en hastigt voksende organisation med et medlemstal i 1933 på 670.000, mod 121.000 medlemmer i 1930. En stor del af disse nye medlemmer tilhørte den yngre del af befolkningen, der meldte sig ind af mere opportunistiske end politiske grunde, selv om ideen om folkefællesskab var så rummelig at den kunne virke interessant for mange. Særligt de yngre arbejdsløse, som der var rigtigt mange af, fandt NSDAP og SA tiltrækkende eftersom de hermed kunne stå fælles om modstand mod det samfund de følte ikke havde givet dem en chance.

Som det fremgår af bilag A, over medlemmernes erhvervsaktiviteter repræsenterede de nazistiske vælgere et bredt udsnit af befolkningen. Den generelle opfattelse blandt historikere er at NSDAP var det parti i Weimarrepublikken, der var tættest på idealtypen for et folkeparti, altså et parti der var repræsentativt for hele befolkningen. Det hører dog med til historien at 90 % af partiets medlemmer var mænd, og at størstedelen var under 40 år. Det skal dog nævnes, at det dengang ikke var så alment at kvinder var medlem af politiske partier [52]

50

Fascination og forbrydelse side 85

51

Nazismens epoke side 115

52

Fascination og forbrydelse side 88 og 89

Side 16

16

Nazisternes brug af propaganda

Efter Nazisternes magtovertagelse i 1933, blev der oprettet et ministerium for propaganda og folkeoplysning ledet af Joseph Goebbels. Propagandaen fungerede som et særdeles vigtigt magtinstrument i bestræbelserne på at binde tyskerne til det nationalsocialistiske styre. Formålet var at forherlige den nazistiske politik, og at sætte føreren op som en ophøjet og benådet frelser der kunne styre fællesskabet med sikker hånd. [53]

Med genial kreativitet udvikledes et helt arsenal af elementer, der skulle henrykke masserne i ekstase og føre til individets overgivelse til det stærke nationale fællesskab. Faner, heil-råb, fanfarer, marchkolonner, transparenter, lyseffekter var blot nogle af de instrumenter nazisterne benyttede for at sikre ensretningen. [54]

Som led i dyrkelsen af

Hitler som den stærke fører, var han midtpunkt ved de partifester der årligt blev afholdt. Disse fester indbefattede magtovertagelsens dag 30. januar, Hitlers fødselsdag 20. april, den nationale arbejdsdag den 1. maj, rigspartidagen i Nürnberg og endelig den nationalsocialistiske bevægelses mindedag 9. november i München til ære for bevægelsens faldne. Særligt rigspartidagen i Nürnberg var pompøst anlagt med marcherende soldater, faner, sange og masseritualer omkring føreren. Rent politisk var det meget begrænset hvad der blev vedtaget den dag. Begivenhederne tjente i stedet det formål at bekræfte folket i rigets overlegenhed. Det var ligeledes med afsæt i denne dag at Hitler fik

                                                                            55
instrueret propagandafilmen ”Triumph des Willens” af den dygtige instruktør Leni Riefenstahl.

Filmen skulle tydeliggøre det tredje riges popularitet, førerens ophøjede rolle og oplevelsen af det stærke tyske folkefællesskab. Med sin hurtige klipning, stærke billeder og intense underlægningsmusik er filmen et mesterværk i unik følelsesmanipulation. [56]

Olympiaden i 1936 i Berlin var et andet højdepunkt for Goebbels og hans propagandaministerium.

De mange turister og tilrejsende til byen var vidne til et meget iscenesat og pompøst show, der skulle give dem et billede af Tyskland som et land i fremgang. Samfundet blev fremstillet som ”et teater” hvor alle indbyggerne kendte deres roller de havde fået af dirigenten Goebbels.

Propagandafilmen Fest der Völker, der også var instrueret af Leni Riefenstahl, skulle indoktrinere befolkningen og styrke Hitlers opbakning op til OL. Berlin var udnævnt til ”Reichshauptstadt” hvor planen var at omdanne den indre del af byen til et omfattende paradeområde. Byen skulle desuden omdøbes til Germania, og blive hovedstad for den ariske race. Krigen gjorde dog at disse planer,

                    57
aldrig blev ført ud i livet.

53

Nazismens epoke side 297

54

Det tredje riges ansigt side 143

55

Fascination og forbrydelse side 297

56

Det tredje rige side 73

57

Fascination og forbrydelse side 208

Side 17

17

Retorisk set havde Hitler og Goebbels store evner, der blev brugt til at opildne befolkningen til fortsat at bakke op om styret. Deres flammende taler blev ofte holdt for enorme menneskemængder, hvor stemningen hurtigt nåede helt op i det røde felt blandt tilhørerne. [58]

Wilhelm Langhagel, var en blandt mange tyskere der oplevede den specielle stemning omkring Hitlers taler. ”Det var en flammende tale – en ”erklæring”, som det kaldtes. Jeg var meget betaget, og det gjaldt alle, som jeg så omkring mig. Jeg ved ikke, hvad der gjorde så stort et indtryk, men der var vel tanker i det, som i forvejen havde tag i os. Dagen efter læste jeg talen i avisen, og jeg spurgte mig selv hvorfor jeg var så begejstret. Der var i virkeligheden intet, der betog mig, når jeg

        59
læste det”. Denne samtidige beretning fra en menig tysker, kan have gennemgået visse ændringer

fra sin originale form, og skal derfor tages med forbehold. Dog står det klart at Hitler ved brug af patos, og ved at tale til det tyske folks nationalfølelser har forført mange. [60]

Ein Kind unserer Zeit

En af de personer, der var stærkt influeret af den nationalsocialistiske propaganda, er beskrevet af Ödön von Horvath, i bogen Ein Kind unserer Zeit. Handlingen er centreret omkring en ung tysker der tjener i hæren, og er meget stolt derved. Han har oplevet de frustrationer der kom som følge af den massive arbejdsløshed, og følt sig identitetsløs indtil han så lyset og meldte sig ind i hæren.

”Aber heut bin ich wieder froh! Denn heute weiss ichs, wo ich hingehör”.^{61} Militæret har ført ham

ud af rodløsheden, og fortælleren har fundet hvile i det folkefællesskab den nazistiske propaganda har brugt så meget energi på at føre frem. Faderen til hovedpersonen, bliver præsenteret som en negativ figur, da han kritiserer systemet og ikke lader sig omvende af den nazistiske bølge. Han tilhører ligeledes den ældre generation der er stærk hadet af jeg-fortælleren. ”Die generation unserer Väter hat blöden Idealen von Völkerrecht und ewigdem Frieden nachgedanken und hat es nicht begriffen, dass sogar in der niederen Tierwelt einer den anderen frisst. Mann soll nicht denken,

               62
sondern handlen!“. Den nazistiske propaganda, med parolerne om effektivitet og indskrænkning

af den upopulære Weimarrepublik, har været sød musik i den unge mands øre, eftersom han befandt sig i det lavere sociale lag og med meget ringe fremtidsudsigter. Gentagne gange i uddraget bliver ordene Vorwärts og Marsch benyttet, samtidig med at det bliver gjort klart at intet kan standse dem.

58

Det tredje riges ansigt side 143

59

Det tredje rige side 39

60

Nazismens epoke side 182

61

Heute ist alles anders side 193

62

Heute ist alles anders side 199

Side 18

18

Man får den opfattelse at alle der ikke vil tage del i denne bevægelse bliver umyndiggjort, og at ensretningen af samfundet vil blive tydeligere.

Forudsigelserne om en ny og ødelæggende krig er som taget ud af Mein Kampf, hvilket formentlig også er det forfatteren forsøger at gøre opmærksom på. Ödön von Horvath var kendt som en modstander af den nazistiske fremgang, og han flygtede ud af landet i 1933 efter Hitler var kommet til magten. [63] Ved at udgive en bog, hvori han kommer med idealtypen af den nazistiske drøm af et menneske, prøver han at advare folk om det fremtidsscenarium der kan være i vente for Tyskland, ved fortsat at bakke op om Hitler. Man kan karakterisere jeg-fortælleren som en stereotyp person der kun ser tingene ud fra et perspektiv, og har ladet sig forblinde fuldkommen af Hitlers drøm om et nyt og stærkt Tyskland. Det har formentlig også været Horvaths mening at få ham til at fremstå sådan, da det på den måde udstiller de aspekter af nationalsocialismen som flere tyskere muligvis ikke kunne gennemskue. Propagandaen kunne gemme mange af de aspekter af vejen der bliver præsenteret i Ein Kind unserer Zeit, og derfor har Horvath formentlig tænkt at hans udgivelse af bogen kunne belyse disse ”skyggesider”.

Günter Grass

Den succesfulde tyske forfatter Günter Grass, udgav for nyligt bogen Beim Häuten der Zwiebel hvori han fortæller om hans fascination og accept af det nazistiske Tyskland, da han var barn i under Hitlers herredømme. Günter Grass er anerkendt i Tyskland som en talentfuld og intellektuel personlighed, hvilket var medvirkende til at hans bog omkring hans tid i Hitlerjugend vakte stor opsigt. Han beskriver det sammenhold og fællesskabsfølelse der herskede i den nationalsocialistiske bevægelse. Tvivl var ikke noget der prægede de unges sind. Den nazistiske propaganda gjorde at de følte sig på sikker grund, og ikke havde grund til utilfredshed. Den ældre Günter Grass funderer over barndommens ukritiske tilslutning til nazismen, og skriver at man dengang slet ikke kunne gennemskue hvad der var i vente, og at det var helt legalt at bakke op om Hitler.

At en intellektuel person som Günter Grass, har kunnet lade sig forblinde af den nazistiske bevægelse har chokeret mange tyskere, der har haft et distanceret forhold til Hitler og hans bevægelse. Mange havde antaget at det var uudannede personer, fra de lavere sociale lag, der blev tiltrukket af nazismen. Günter Grass formidler i hans bog, at den generelle samfundsopfattelse af nationalsocialismen var positivt stemt, og at der ikke blev rynket på næsen af at være medlem af partiet. I bagklogskabens lys, er det tydeligt for ham at han begik en fejl ved ikke at forholde sig

63 www.wikipedia.com

Side 19

19 kritisk. I samme moment pointerer han dog at mentaliteten og dagsordenen var en helt anden, hvilket muliggjorde denne fascination af det tredje rige. [64]

Den ophøjede fører

Når man omtaler tysk propaganda, kan man ikke komme udenom de mange propaganda plakater der blev opsat overalt. I bilag B, har jeg givet et eksempel på en klassisk nazistisk valgplakat, med der führer i midten. Plakaten falder i god tråd med ideen, om at iscenesætte Hitler som den ophøjede og faderlige figur for det tyske folk. [65]

I forgrunden er Hitler anbragt med det nazistiske hagekors i strakt arm, og den anden hånd knyttet for at symbolisere styrke. Hans ansigt er bestemt, og udviser autoritet. I baggrunden bliver han tiljublet af masserne der er placeret på et lavere niveau end ham, hvilket forstærker hans position som den overlegne leder. Personerne bag Hitler er sløret, for ikke at trække opmærksomheden fra manden i midten.

Billedet er, med undtagelse af flaget, malet i meget kedelige grå, sorte farver, der får billedet til at se en smule uhyggeligt ud. Over Hitlers hoved er der et lyst hul i skyerne, der oplyser hele billedet.

Ved denne fremstilling forsøges det at fremføre Hitler som guds søn, frelseren. Det leder tankerne hen på traditionel kristen gengivelse af Helligånden, med den nazistiske ørn som har taget duens plads. Lyset fungerer ligeledes som en glorie over hans hoved. Lyset fra den germanske ørn fra oven, er med til at give føreren en rolle som den benådede frelser, samt at løfte ham op på et religiøst plan, som den guddommelige leder.

Den nationalsocialistiske propagandas succes og effektivitet, er et meget omdiskuteret emne blandt historikere. Det er svært at præcist at kortlægge dens indflydelse, da det i høj grad handler om folks mentale indstilling. Propagandaen syntes at have haft størst succes som en positiv formidling, af styrets ageren, men fejlede ved målet om at vende folkestemningen til jødehad i 1933, og at mobilisere tyskerne til ”total krig” efter det fatale nederlag ved Stalingrad i 1943. Det lykkedes dog at opbygge førermyten omkring Hitler, og at gøre ideen om folkefællesskabet til et vitalt element i

                   66
mange folks opfattelse.

64

Uddrag af romanen Beim Häuten der Zwiebel vi har læst og gennemgået i klasseundervisningen

65

Det tredje riges ansigt side 143

66

Nazismens epoke side 200

Side 20

20

Vurdering

Sammenligning af de samtidige romaner med de historiske kilder

De historiebøger jeg har læst i forbindelse med denne opgave, er skrevet fra 1980 og opefter. De to tyske romaner jeg har beskæftiget mig med, er skrevet før krigen brød ud, og kan derfor tilskrives en betragtelig troværdighed da de ikke bygger på historiske kilder men er udtryk for en samtidig beretning. Man skal dog holde sig for øje at forfatteren kan have visse budskaber med sit værk, og at han derfor kan fordreje sandheden til fordel for de meninger han selv forsøger at gøre opmærksom på. Som jeg nævnte tidligere er bogen Ein Kind unserer Zeit, udtryk for et forsøg på at gøre opmærksom på de farer der lurede ved nazismen. Man skal dog holde sig øje for at bogen er udgivet før krigen brød ud, og at den derfor skal ses som en indikation af at det ikke var alle dele af Tyskland der bakkede op om Hitler. Bogens fremstilling af hovedpersonens mentalitet som den komplet hjernevaskede og ensrettede soldat, skal formentlig ikke ses som et udtryk for den generelle opinion, men snarere en tendens der var på vej til at forplante sig i det tyske samfund.

At en forfatter forsøger at gøre opmærksom på en fare i samfundet, og at det samtidig koster ham en landsforvisning, siger noget om det omfang den nazistiske omvæltning af samfundet havde nået.

Selvom Ödön von Horvath har beskrevet de problemer der prægede de sidste år af

Weimarrepublikken, i overensstemmelse med det der står beskrevet i historiebøgerne, har han dog i højere grad lagt vægt på at beskrive den mentale indstilling der herskede i tiden. Netop dette aspekt er ligeledes udpenslet i bogen Kleiner Man was nun, hvor den lille familie Pinneberg mærker fortvivlelsen og frustrationerne som følge af den meget begrænsede finansielle situation. Hans Fallada beskriver meget rammende hvordan samfundet, har forladt den enkelte familie og efterladt dem en tilværelse i samfundets bund. Billedet af familien Pinnebergs situation stemmer meget godt overens med de faglitterære kilder, der er skrevet om emnet. Perspektivet er naturligvis et helt andet, i og med at man følger en lille familie på gadeplan og ikke ser hele samfundet som helhed.

Det er igennem deres konkrete oplevelser man danner sig et overblik over samfundets mangler, og ikke gennem statistik, som er en af de metoder der hyppigt benyttes i historiebøgerne.

Disse samfundsbeskrivelser, kan man ikke finde blandt de historiske værker. Man får derfor et unikt indblik, i den samtidige opfattelse af den tyske nation set ud fra en forfatters synspunkt. Naturligvis skal bøgerne tages med forbehold, da de ikke er skrevet for nødvendigvis at give et korrekt billede af tingenes tilstand, men de kan dog give klare indikationer omkring datidens forhold.

Side 21

21

Konklusion

Den tyske Weimarrepublik var i årene før Hitlers magtovertagelse i en meget slem forfatning.

Landet var præget af arbejdsløshed, fortvivlelse, fattigdom og en manglende tro på regeringens evner til at hjælpe landet ud af krisen. Det nationalsocialistiske parti NSDAP forsøgte ved hjælp af en storstilet kampagne, at iscenesætte Hitler i scenen som landets frelser i en svær tid. Ved at tale til folks følelser om et samlet og forenet Tyskland i det fælles Volksgemeinschaft, lykkedes det nazisterne at få bred opbakning. Den nazistiske ideologi byggede på en indskrænkning af demokratiet, og en ensretning af samfundet der skulle sikre den optimale effektivitet af landets ledelse. Der blev lokket med forbedringer af økonomien og de sociale forhold, men det var meget småt med konkrete løfter. Nationalsocialismen var centreret omkring den stærke führer, hvis opgave var at samle det tyske folk mod de farer man mente lurede fra kommunister, jøder, og andre anderledestænkende.

I håbet om at påvirke befolkningen brugte nazisterne mange ressourcer på en omfattende propagandamaskine styret af Joseph Goebbels. Ved indslag i radio, aviser og hele det offentlige rum blev det forsøgt at opbygge førermyten omkring Hitler, og at gøre tanken om folkefællesskabet til et vigtigt element i folks opfattelse.

Efter den demokratiske magtovertagelse i 1933 lykkedes det at ensrette samfundet og iscenesætte en nationalsocialistisk revolution over hele landet. Jøder og modstandere af styret blev forfulgt, og medierne blev censureret. Weimarrepublikken blev afskaffet til fordel for et nazistisk diktatur med Hitler som den altdominerende figur. Strategien med at tale til folkets følelser om etableringen af et nyt og anderledes stærkt Tyskland, ramte plet i et land præget af fortvivlelse og fattigdom. Med stemmer fra et bredt udsnit af befolkningen, og brug af terror og undertrykkelse af de politiske modstandere, lykkedes det Hitler at forandre republikken til et diktatur.

Side 22

22

Litteraturliste

Det tredje rige af Fest Joachim. 2 udgave trykt i 2007. 1 udgave udkom i 1980

Det tredje riges ansigt af Frederiksen Peter. 1 udgave trykt i 1998

Uddrag af romanen Beim Häuten der Zwiebel af Grass Günter. Papirer vi har fået udleveret i klasseundervisningen

Nazismen af Held Finn og Thomsen Poul. 2 udgave trykt i 1979. 1 udgave udkom i 1966

Hitlers terrorkorps af Kogon Eugen. 2 udgave trykt i 1991. Første udgave udkom i 1974 Fascination og forbrydelse Lammers Christian Karl. 1. udgave, trykt i 1992

Nazismens epoke af Lammers Christian Kar. 1. udgave, trykt i 2003

Tysklands historie af Mau Hermann og Krausnick Helmut. 2 udgave trykt i 1960. Første udgave udkom i 1953

Heute ist alles anders af Prasse Lotte. 1 udgave, trykt i 1997

www.wikipedia.com besøgt den 15/12 2008

www.blog.empas.com besøgt den 14/12 2008. Propagandabillede af Hitler er fra denne side

Side 23

23

Bilag A

Arbejdere | 33,5 %
Selvstændige | 32,3 %
Heraf bønder | 13,4 %
Håndværkere | 8,4 %
Handlende | 7,5 %
Frie erhverv | 3 %
Tjenestemænd | 7,2 %
Heraf lærere | 1,7 %
Funktionærer | 22,1 %
Medhjælpende | 4,9 %

Side 24

Bilag B Es lebe Deutschland! 24