Neo-fascisme i Europa | SRP

Side 1

Fascisme i

Europa

Side 2

2

Abstract

This assignment determines and addresses the social and economical conditions in which fascism thrives. Firstly, by looking at the definition of fascism and explaining its origin, development and dissemination in interwar Europe with focus particularly on Mussolini’s Italy. Secondly, by looking at the background and basis of the fascist uprising in contemporary Greece and Hungary – predominantly focusing on the two political parties Golden Dawn and Jobbik. Furthermore, the assignment gives a thorough analysis of the manifestos of Golden Dawn and Jobbik respectively and concludes that the two parties (particularly Golden Dawn) indeed have clear fascist tendencies and rhetoric. Finally, the similarities and difference between fascism in interwar Europe and contemporary Greece and Hungary are assessed with the purpose of determining whether or not there is a noticeable coherence between the three. Conclusively, the assessment shows clear references, traits and ideological similarities between classic European fascism and modern neo-fascism. Both are rooted and nourished by economic and social crisis, as well as broken national pride.

Side 3

3

Indholdsfortegnelse

Abstract ................................................................................................................. 2 Indledning .............................................................................................................. 4 Metode ................................................................................................................................................................................................ 4

1. Redegørelse for fascisme ............................................................................... 4

1.1 Fascismens oprindelse ......................................................................................................................................................... 5

2. Redegørelse for europæisk fascisme mellemkrigstiden ............................ 6

2.1 Italien ........................................................................................................................................................................................... 6 Fascismens gennembrud .................................................................................................................................................................. 7 Marchen mod Rom og det fascistiske styre ............................................................................................................................. 7

2.2 Fascismens udvikling og udbredelse i mellemkrigstidens Europa .................................................................... 8

3. Nyfascisme i Europa ........................................................................................... 9

3.1 Nyfascisme i Grækenland .................................................................................................................................................... 9 Økonomisk krise ................................................................................................................................................................................... 9 Arbejdsløshed, immigration og Gyldent Daggry ................................................................................................................ 10 Beskyldninger om nynazisme ..................................................................................................................................................... 13

3.2 Nyfascisme i Ungarn ........................................................................................................................................................... 14 Krise og EU-medlemskab .............................................................................................................................................................. 14 Antisemitisme ..................................................................................................................................................................................... 15 Emigration og anden etnisk kriminalitet .............................................................................................................................. 16

3.3 Fascisme eller nationalisme? .......................................................................................................................................... 17 Gyldent Daggry .................................................................................................................................................................................. 17 Jobbik ..................................................................................................................................................................................................... 18

4. Sammenhæng mellem fascisme i mellemkrigstiden og nutiden........................ 20

4.1 Sammenligning .......................................................................................................................................................................... 20

4.2 Gyldent Daggry og mellemkrigstiden .......................................................................................................................... 21

4.3 Jobbik og Mellemkrigstiden ............................................................................................................................................. 22 Konklusion ........................................................................................................... 23 Litteraturliste ....................................................................................................... 24 Primær litteratur og kilder ...................................................................................................................................................... 24 Sekundær litteratur .................................................................................................................................................................... 24 Websider ......................................................................................................................................................................................... 24 Bilag ..................................................................................................................... 25 Bilag 1 ............................................................................................................................................................................................... 25 Bilag 2 ............................................................................................................................................................................................... 26

Side 4

4

”Den tid, der var, bliver ved med at tikke inden i den tid, der er”

- Eduardo Galeano

Indledning givet fascismen en ny grobund. Fascismens ideologiske rødder stammer tilbage fra slutningen af 1800-tallet og har siden sin oprindelse været et meget debatteret politisk fænomen. Hvad er fascisme? Hvad kendetegnes den ved? Flere markante filosofer som Sigmund Freud, Friedrich Nietzsche og Gustave Le Bon havde alle indflydelse på fascismens udvikling. Deres ideer, sammen med en stærk nationalfølelse, dannede grundlaget for den første fascistiske bevægelse i mellemkrigstidens Italien. Fascismen spredte sig til store dele af Syd- og Mellemeuropa, men mistede sin appel og blev fordømt i det meste af verden efter, at størstedelen af de fascistiske regimer kollapsede som resultat af Anden Verdenskrig. I dag har fascismen dog igen fremgang i flere europæiske lande. Flere lande i Europa er i dyb økonomisk og social krise og disse forhold har

Jeg vil med denne opgave forsøge at forklare baggrunden for den nyfascistiske fremgang i Grækenland og Ungarn og undersøge den eventuelle sammenhæng med mellemkrigstidens fascisme.

Jeg har i min redegørelse valgt at gøre en del ud af fascismens oprindelse og udvikling i mellemkrigstidens Italien, fordi det var her, fascismen startede og hvor man finder fascismen i sin klassiske form. Jeg vil også i en kort skematisk form redegøre for fascismens udvikling i mellemkrigstiden i andre europæiske lande – dog med primært fokus på Syd- og

Mellemeuropa, hvor de fascistiske bevægelser stod stærkest.

Metode

For visuelt at vise sammenhængen mellem samfundsforhold og fascismens fremgang har jeg anvendt forskellige samfundsfaglige og historiefaglige tabeller og grafer. Jeg har anvendt den kvalitative metode til at analysere og fortolke relevant samfundsstatistik og meningsmålinger i relation til fascismen i Grækenland og Ungarn. Dette med henblik på at finde frem til, hvilke samfundsforhold, der giver grobund for fascismen. Den komparative metode er brugt til at sammenligne forholdene i mellemkrigstidens Italien med nutidens i Ungarn og Grækenland.

Formålet hermed er at finde ligheder og forskelle på landenes samfundsforhold, som yderligere kan forklare, hvorfor de fascistiske partier nu igen oplever succes ved valgene. Jeg har anvendt den kildekritiske metode på Gyldent Daggry og Jobbiks manifester (original kilder) og på udtalelser fra partimedlemmer. Derefter har jeg undersøgt og sammenlignet dette med udefrakommende kilder for at få en spredning i synspunkter på, hvorvidt partierne rent faktisk kan betegnes som fascistiske.

1. Redegørelse for fascisme

Ordet ”fascisme” stammer fra det latinske ord ”fascis”, som betyder ”bundt”. I det antikke Rom var ordet ”fasces” betegnelse for et bundt af grene samlet om et øksehoved, hvilket symboliserede magistraternes magt. Fascisme er en politisk ideologi, som har sin oprindelse i begyndelsen af det 20. århundrede. Ideologiens natur er svær endegyldigt at definere, idet der

Side 5

5 er mange forskellige former for fascisme både med højre- og venstreorienterede tendenser.

Vigtigheden af ideologiens forskellige aspekter varierer alt efter, hvilken organisation eller parti man fokuserer på, og derfor er der stor debat om, hvordan man endegyldigt kan definere fascismen. Ifølge Roger Griffin, professor i moderne historie og politisk videnskab på Oxford University, har fascismen dog en fast kerne, som er tilstede i alle former for fascisme,

hvorimod de andre aspekter er foranderlige^{1}. Ifølge Griffin er essensen af fascisme i høj grad

baseret på ”de tre fascistiske negationer”: antiliberalisme, antikommunisme og antikonservatisme, samt målet om et autoritærnationalistisk styre med en stærk og

                                                                  2
karismatisk leder og i flere tilfælde et positivt syn på vold som politisk middel .

1. Fascisme er antiliberalistisk, fordi et mål for fascismen er at skabe en stærk nationalstat, som er vigtigere end individet såvel som en statsreguleret økonomi.

2. Fascisme er antikommunistisk, fordi fascisme er imod en totalitær stat (som er essentiel i kommunisme). Fascismen har et mål om en autoritær stat med en stærk, og i visse tilfælde, enevældig leder, der styrer samfundet. Den autoritære stat er pluralistisk og kan – i

modsætning til totalitær kommunisme - godt have private institutioner^{3}. Der findes dog

også fascistiske bevægelser, som har et totalitært regime som mål.

3. Fascisme er antikonservatistisk, fordi fascismen glorificerer den ungdommelige styrke og ser ungdommen som den vigtigste fase i livet. Derudover står fascismen for moderne

                                         4
udvikling i teknologi, militær, kultur og økonomi .

1.1 Fascismens oprindelse

Fascismens idealistiske rødder kan spores tilbage til 1880’erne og i særdeleshed fin de siècle temaet. Fin de siècle tankegangen var et brud på den materialistiske og liberalistiske tendens, som havde præget det 19. århundrede. Den mest indflydelsesrige person indenfor denne ideologiske bølge var Friedrich Nietzsche, hvis antidemokratiske ideer såvel som ideen

om ”übermensch” – overmennesket, dannede grundsten for fascismen^{5}. De fascistiske bølger i

mellemkrigstidens Italien og Tyskland var begge inspireret af Nietzsches filosofi og Hitler var

en stor beundrer af den tyske filosof^{6}.

I starten af det 20. århundrede opstod to nye strømninger indenfor sociologi og

                                                     7
gruppepsykologi, som blev essentielle for fascismens dannelse

. Den første udvikling kom med den elitistiske teori fra 1914, hvor flere sociologer (mest nævneværdigt italienske Vilfredo Pareto og tyske Robert Michels) mente, at samfundet skal styres af eliten. Den anden inspirerende udvikling kom indenfor psykologi og mere specifikt fra Gustave Le Bons bog ”The Psychology of Crowds”, inspireret af Sigmund Freuds teori om underbevidstheden, der skildrer folket som en følelsesladet ”masse”, som nemt kan påvirkes og manipuleres af en

1

Bog: ”Fascism: The Nature of Fascism”, Roger Griffin, side 5

2

Bog: ”A History of Fascism ”, Stanley G. Payne, side 6-7 og tabel 1.1

3

http://www.differencebetween.net/miscellaneous/politics/difference-between-totalitarianism-and-authoritarianism/

4

Bog: ”Facism (Concepts in Social Thought)”, Mark Neocleous, side 62. Samt bog: ”A History of Fascism ”, Stanley G. Payne, side

472 - nederst

5

”A History of Fascism ”, Stanley G. Payne, 24-25

6

http://www.crimelibrary.com/notorious_murders/famous/nietzsche_crimes/7.html

7

Bog: ”Fascism”, Roger Eatwell, side 9

Side 6

6 stærk og karismatisk leder. Både Hitler og Mussolini læste Le Bons teori og var

opmærksomme på bogens hovedargumenter^{8}.

Fra århundredeskiftet og frem til første verdenskrig begyndte den fascistiske tankegang at brede sig i Europa, men ideologien havde endnu ikke fået navn. Selvom fascismen dengang ikke var et fastslået politisk begreb, var dens kerneaspekter stadig tydelige og den vandt

appel hos en række unge filosofer og politikere^{9}. Under første verdenskrig gik fascismen fra at

være en udefinerbar embryonisk idé til at blive en konkret ideologi. Krigen fremmede, især i Tyskland, nationalfølelsen og troen på egen nation som værende overlegen. Disse ideer implementerede sig i fascismen; målet om en stærk nationalstat, national forsyning, international uafhængighed, national kultur, imperialisme og kolonisering for at styrke og udvide nationen. Dette var idégrundlaget for den første selvproklamerede fascistiske bevægelse, som startede i Italien i 1919.

2. Redegørelse for europæisk fascisme i mellemkrigstiden

Fascismen udbredte sig i mellemkrigstiden til flere europæiske lande og jeg vil som nævnt indledningsvis i det følgende redegøre for fascismen oprindelse og udvikling i Italien. Derefter vil jeg skematisk redegøre for fascismens udbredelse Europa.

2.1 Italien

I Italien ved første verdenskrigs udbrud var der stor debat om, hvorvidt man skulle gå ind i krigen. PSI, det italienske socialistiske parti, var imod krigen, idet de gik ind for internationalisme. Syndikalisterne og den radikale venstrefløj gik ind for intervention for at svække kapitalismen, samt at uddanne og klargøre arbejderklassen til en revolution mod Giovanni Giolitti, den daværende italienske premierminister, hvis politiske strategi ifølge dele af venstrefløjen havde undertrykt proletariatet voldsomt [10]. I oktober 1914 dannede Benito Mussolini ”Fasci Autonomi d'Azione Rivoluzionaria”, som året efter blev slået sammen med en anden interventionistisk aktion og blev til ”Fasci d'Azione Rivoluzionaria” (FAR).

Den 23. marts 1919 samlede Mussolini FAR til et møde i Milano. Resultatet af mødet blev dannelsen af en ny fascistisk bevægelse; ”I Fasci di Combattimento”. FAR var altså nu gået over til et mere partipolitisk format, men de store splittelser, som der var i organisationen mellem de to centrale ledere i partiet (Michele Bianchi og Benito Mussolini) gjorde, at de aldrig fik formuleret et fyldestgørende politisk program. Mussolini fremførte en række radikale antibolsjevikiske, imperialistiske og produktivistiske synspunkter, hvorimod Bianchi var langt mere moderat og konservativ [11]. Splittelsen i partiledelsen gjorde, at partiet ved parlamentsvalget i 1919 kun kunne stille op i Milano og ”kun” fik 4657 stemmer. Ikke desto mindre var partiet i de følgende år yderst markant og gjorde bl.a. opmærksom på sig selv den

15. april 1919, hvor man efter en række socialistiske demonstrationer angreb redaktionen på den socialistiske avis ”Avanti!” og efterlod 4 døde og 39 sårede. Italiensk fascisme viste sit voldelige ansigt.

8

Bog: ”Fascism”, Roger Eatwell, side 9

9

Bog: ”Fascism”, Roger Eatwell, side 13

10 Bog: ”Fascisme i Italien”, Thorsten Borring Olesen med flere, side 65

11 Bog: ”Fascisme i Italien”, Thorsten Borring Olesen med flere, side 91

Side 7

7

Fascismens gennembrud

Fascismen fik for alvor sit gennembrud i slutning af 1920 som resultat af en radikalisering af klassekampen. Store dele af det norditalienske borgerskab og i særdeleshed agrarborgerskabet så fascismen og dens voldelige kampformer som et muligt instrument til bekæmpelse af den socialistisk trussel. Denne nye fascistiske bølge blev kendt som agrarfascismen, der var kendetegnet ved systematisk vold som politisk middel. Via straffeekspeditioner, hvor fascisterne angreb fagforeninger, socialistiske hovedkvarterer, indflydelsesrige socialister og så videre, fik fascismen dæmpet arbejderklassens offensiv i Norditalien således, at borgerskabet genvandt deres magtposition. Mussolini havde også et klart irredentisk mål, hvilket vil sige, at han ønskede at samle alle italiensktalende regioner til ét samlet Italien.

Fascismens popularitet voksede. Agrarfascismen opnåede lokalt hegemoni og voldsmonopol i store dele af Nord- og Mellemitalien ved at afsætte demokratisk valgte (socialistiske) administratorer i kommunerne. Ved parlamentsvalget i 1921 opnåede fascisterne 7% af

stemmerne (35/535 mandater), hvilket gav dem en reel politisk indflydelse i parlamentet^{12}.

Den socialistiske Ivanoe Bonomi vandt valget, men hans regering kollapsede allerede 7 måneder senere den 26. februar 1922, hvor han blev erstattet af den liberalistiske Luigi Facta.

I denne periode oplevede fascismen og Mussolini voldsom fremgang og i maj 1922, havde Mussolini 700.000 kampklare fascister under sin kommando. Facta formåede ikke at bremse fascisternes fremmarch og kom under et enormt politisk pres fra parlamentet og i regeringen.

Formelt set havde Facta magten, men Mussolini havde i praksis store dele af landet under kontrol.

Marchen mod Rom og det fascistiske styre

I oktober 1922 planlagde Luigi Facta en stordemonstration for at genvinde respekten i sin regering og hos den italienske konge (Victor Emmanuel III), som ønskede at afsætte ham grundet faldet i hans indflydelse efter fascisternes fremmarch. Mussolini fik færden af dette og meddelte ved et massemøde i Napoli den 24. oktober, at fascisterne ville marchere mod Rom for at overtage magten. Mussolini havde frygtet, at marchen vil blive stoppet af det italienske militær, men den politiske modstand var imidlertid så splittet og svag, at ingen modsatte sig og ved ankomsten til Rom den 28. oktober 1922 udnævnte kongen Mussolini til

                                    13
regeringsleder af en ny koalitionsregering

. Umiddelbart efter regeringsdannelsen var der uenighed internt i fascistpartiet om, hvilken vej partiet skulle gå. Dette skabte to fløje i partiet bestående af ”de ekstremistiske” og ”de normaliserende”. Ekstremisterne bestod primært af dem som førhen, havde været del af agrarfascismen. De stod for legitim vold mod politiske

                                                 14
modstandere via ”legalisering af den fascistiske illegalitet” . Derimod

ønskede ”normalisterne”, som primært bestod af ”storbyfascisterne” (agrarfascisternes modpart) et mindre radikalt styre, uden overdrevent brug af politisk vold.

Der blev udskrevet valg i 1924, hvor fascisterne vandt med et klart flertal og kunne danne regering alene. Herefter begyndte Mussolini for alvor at føre fascismens idealer ud i praksis.

Han indførte forbud mod kommunisme og socialisme, førte heksejagt mod liberalister og

12

Bog: ”Fascisme i Italien”, Thorsten Borring Olesen med flere, side 95.

13

http://www.arbejderen.dk/artikel//29-oktober-1922-sortskjorternes-march-mod-rom

14

Bog: ”Fascisme i Italien”, Thorsten Borring Olesen med flere, side 126.

Side 8

8 indskrænkelse af demokratiet via indførelses af Acerboloven, som gjorde, at Mussolini kunne

                                                15
gennemføre lovforslag uden absolut flertal i parlamentet

. Herefter gennemførte han en lov, som gjorde, at kun kongen (som var på Mussolinis side) kunne afsætte statslederen.

Demokratiet var nu definitivt sat ud af kraft og Mussolini havde opnået en fascistisk autoritær stat, som skulle inspirere fascistiske bevægelser i en række andre europæiske lande i årene, der fulgte.

2.2 Fascismens udvikling og udbredelse i mellemkrigstidens Europa

16

1918-30

Italien

I 1919 danner Mussolini FAR, som er det første politiske parti med fascismen som ideologi. I 1922 tager han magten og danner det første fascistiske styre. Mussolini Stålpagten med Hitler, der allierede

I 30’erne er Italien et autoritært fascistisk styre med Il Duce Mussolini som den enevældige leder. I 1939 underskriver

Italien og Tyskland.

Grækenland Klassekamp i Grækenland, parlamentet Efter en række mislykkede statskup fra flere mister indflydelse og kommunisme er i fremgang. Klassekampen mellem undtagelsestilstand og suspenderer agrarborgerskabet og kommunisterne parlamentet. Herfra gjorde han Grækenland forværres og flere statskup forsøges, men mislykkedes (bl.a. det royalistiske kup i

1924).

politiske bevægelser, erklærer Metaxas i 1936 til en totalitær, anti-kommunistisk stat.

Ungarn

I 1919 kollapsede det kommunistiske styre i

Budapest og i 1920 blev antikommunisten

Miklós Horthy regent i Ungarn. Det første premierminister. Gömbös fremmede Ungarns årti af hans styre gik primært på at stabilisere Ungarn og dets økonomi efter krigen. Horthys styre var mest af alt antikommunistisk. mere anspændt, fordi Horthy ikke gad at lede

Horthy indsatte i 1932 fascisten og antisemitten Gyula Gömbös som ungarsk relationer til det fascistiske Italien og

Nazityskland. I 1936 efter Gömbös død blev forholdet mellem Ungarn og Tyskland dog sit land efter Hitlers ønsker.

Spanien

Efter den Spanskmarokkanske krig tog M.

Primo de Rivera magten i 1923 og hans militærstyre varede indtil 1930, hvor

Spanien gik bankerot og Rivera resignerede.

Under Den Spanske Borgerkrig fik det fascistiske Falangistparti og general Franco tilkæmpet sig magten i Spanien i 1939. Hans regime var kendetegnet ved politisk undertrykkelse, mandschauvinisme og militarisme. Franco sad på magten frem til

1975.

15

http://global.britannica.com/EBchecked/topic/755667/Acerbo-Law

16

Bog: ”Fascisme i Italien”, Thorsten Borring Olesen med flere

http://metaxas-project.com/who-was-ioannis-metaxas/
http://www.denstoredanske.dk/Geografi_og_historie/%C3%98steuropa/Ungarn/Mikl%C3%B3s_Horthy
http://www.historylearningsite.co.uk/general_francisco_franco.htm

Bog: Fascisme og Nazisme , Henning Poulsen

Side 9

9

Tyskland

Efter nederlaget i første verdenskrig var der krise i Tyskland. I 1919 meldte Hitler sig ind stemmerne og præsident Hindenburg i DAP, et nationalistisk, antisemitisk arbejderparti. I 1921 blev han formand for partiet. I 1923 mislykkedes Hitler og NSDAP

(DAP under nyt navn) med et statskup og

Hitler fængsles i 8 måneder. undtagelsestilstand og ulovliggjorde

Ved valget i 1932 fik NSDAP 48% af udnævnte Hitler til kansler. Den 28. februar

1933 brød Rigsdagsbygningen i brand og

Hitler gav skylden til de anarkistiske kommunister. Hitler erklærede en slags kommunistpartiet. Hitler gennemførte i marts

1933 en nødbestemmelse, der gav ham fuldstændig magt og markerede enden på

Weimarrepublikken.

3. Nyfascisme i Europa

I årene efter anden verdenskrig var fascisme stort set forsvundet fra Europa med nogle enkelte undtagelser, nemlig i Spanien og Portugal. Den Kolde Krig havde stort set fortrængt fascisme og efterladt et bipolært magtklima i Europa. Kommunismen i øst og demokratisk kapitalisme i vest. Men efter murens fald i 1989 og særligt efter årtusindskiftet har fascismen igen vist sit ansigt i flere Europæisk lande. Som vi skal se i det følgende, har fascismen især fundet ny grobund i Europas økonomiske krise og det store indvandringspres fra Østeuropa, Afrika og Mellemøsten.

3.1 Nyfascisme i Grækenland

I det følgende vil jeg analysere baggrunden for det nyfascistiske parti, Gyldent Daggrys, fremgang i Grækenland.

Økonomisk krise

Siden 2008 ved udbruddet af den globale finanskrise har Grækenland været i recession.

Arbejdsløsheden ligger på 25% og ungdomsarbejdsløsheden på 49,7 (juli 2014) 17 og landet har en statsgæld på 175% af dets BNP

18

. Krisen er ekstrem kompleks og strukturel. Den er forårsaget af flere ting:

• Regeringens massive militærudgifter og investeringen (næst højeste af alle 27 NATO

lande, kun overgået af USA, ifølge New York Times).^{19}

• Massiv skatteunddragelse, hvilket ifølge Bloomberg Business Week koster den græske

regering mere end 100 milliarder kroner om året^{20}.

• Bankaftaler med blandt andre Goldman Sachs, som via valutaveksling til Yen og Dollars har skjult Grækenlands egentlige gæld for at holde den indenfor det acceptable EU-

niveau^{21}.

17

http://www.tradingeconomics.com/greece/unemployment-rate

18

http://www.tradingeconomics.com/greece/government-debt-to-gdp

19

http://www.nytimes.com/2013/01/08/world/europe/08iht-letter08.html?_r=1&

20

http://www.businessweek.com/ap/financialnews/D9FF7K681.htm

21

http://www.spiegel.de/international/europe/greek-debt-crisis-how-goldman-sachs-helped-greece-to-mask-its-true-debt-a-676634.html

Side 10

10

• Strukturel mangel på konkurrencedygtige industrier i en global markedsøkonomi.

Grækenlands økonomi er domineret af turisme, landbrugsprodukter og industri med

                22
lavt vidensindhold.

Grækenlands BNP efter år

Arbejdsløshed, immigration og Gyldent Daggry

Når det kommer til arbejdsløshed gør højreekstremistiske partier som regel immigranterne til syndebukke. Det er blandt andet tilfældet i Frankrig, hvor arbejdsløsheden er høj og, hvor det højreradikale parti ”Den Nationale Front”, som fører antiimmigrationspolitik, er voksende i popularitet. Også i Grækenland hvor Gyldent Daggry et fascistisk – og omstridt – nynazistisk og radikalnationalistisk parti, i de seneste år er blevet mere populært og indflydelsesrigt end

nogensinde før^{23}. Partiet beskylder indvandrerne for at være årsag til den stigende

kriminalitet, for at stjæle ”grækernes” jobs og svække den græske kultur. Partiledelsen tager ikke afstand fra den politiske vold, som mange af medlemmerne af partiet bruger mod homoseksuelle og indvandrere. Partiet har eksempelvis åbnet en bloddonorbank kun for grækere og har diverse sociale støtteprogrammer som kun folk, der kan bevise, at de er

græske, kan drage fordel af^{24}. Gyldent Daggry, som indtil valget i 2012 altid har ligget under

spærregrænsen, har nu fået sæder i det græske parlament og er blandt de mest indflydelsesrige partier i Grækenland. Men hvad har forårsaget den nyfascistiske fremmarch?

Gyldent Daggry spillede en afgørende rolle i dannelsen og udbredelsen af ideen om, at

arbejdsløsheden og de økonomiske og sociale problem hænger sammen med immigration^{25}.

Partier forholder sig sjældent bare passivt til folkets holdning, de forsøger derimod at påvirke denne og vinde vælgere. Gyldent Daggry giver indvandrende skylden for arbejdsløsheden og lover at kunne løse ”problemet” med hårdere immigrationspolitik. Partiet har derfor stor

22

IMD’s World Competitiveness Report 2014 rangerer Grækenland næsten nederst på en liste af 60 lande når det gælder national konkurrencedygtighed.

23

http://www.theguardian.com/world/2014/jun/07/greece-golden-dawn-fascism-threat-to-democracy

Gyldent Daggry parlamentsmedlem Ilias Panagiotaros beskrev den 14. April 2014 Hitler som værende ”en stor personlighed”, homoseksualitet som en sygdom og muslimske immigranter som ”Jihadister; fanatiske muslimer”. Han støtter åbent en en-race-stat, hvilket kan ses i udtalelsen ”hvis du taler om en nation, er det en race”.

24

http://www.independent.co.uk/news/world/europe/antiimmigrant-stance-gains-ground-in-greece-with-golden-dawn-8219624.html

25

http://www.academia.edu/4210473/Scapegoating_Unemployment_Far-Right_Parties_and_Anti-Immigrant_Sentiment

Side 2

Side 11

11 appel i en tid, hvor den nationale arbejdsløshed ligger omkring 25%. I grafen nedenfor sammenstilles arbejdsløsheden med Gyldent Daggrys popularitet.

Sammenhængen mellem arbejdsløsheden og Gyldent Daggrys popularitet kan naturligvis godt være spuriøs. Det er dog lavet meget research på dette område (fascisme, arbejdsløshed og indvandrere som syndebukke) og Robert W. Jackman og Karin Volpert, som er sociologer og forfattere indenfor området mener, at der er en klar sammenhæng mellem de to faktorer:

”… expect political scapegoating of this sort to find a much more fertile ground when jobs are scarce than when they are plentiful.”

”The claims of the extreme right politicians and the media linking unemployment and immigration may be more compelling during economic downturns in countries

with high numbers of immigrants”^{26}

Disse hypoteser indikerer, at højreekstremismens og fascismens tiltrækningskraft til dels afhænger af de økonomiske forhold i det pågældende land eller område, hvilket umiddelbart stemmer overens med ovenstående graf, som viser, at Gyldent Daggry er vokset markant i popularitet efter, at Grækenland er gået i recession.

Gyldent Daggry har også vundet vælgere ved at være aktive i kampen mod fattigdom. En stor del af partiets budget går til mad til fattige familier og hjemløse (hvis disse altså kan bevise, at de er grækere). Parlamentet gennemførte dog i maj 2014 en restriktion, som nedsatte Gyldent Daggrys årlige partitilskud med 800.000€, hvilket betød, at partiet blev nødt til at skære ned på de sociale programmer. Formålet med restriktionen var angiveligt at mindske Gyldent Daggrys appel til underklassen, men det har i stedet gjort store dele af befolkning utilfredse med regeringen og parlamentarikerne i og med, at restriktionen har resulteret i mindre

26

http://www.academia.edu/4210473/Scapegoating_Unemployment_Far-Right_Parties_and_Anti-Immigrant_Sentiment

side 3 og 4

Egen tilvirkning på basis af data fra ieconomics.com

Side 12

12

støtte^{27}. I Ano Liosia, et nabolag i Vestathen, er arbejdsløsheden 70% og Gyldent Daggrys

opbakning overvældende. Angeliki Papadopoulou, som er beboer i den kriseramte bydel siger:

”They (Gyldent Daggry red.) used to deliver enough to fill the refrigerator twice a month . . . Now it’s less often but it still makes a big difference. All our extended family will vote for Golden Dawn and so will a lot of other people around here. They were there for us when the state wasn’t helping and neither were any of the other

              28
political parties.”

Gyldent Daggry er sat i forbindelse med flere voldelige aktioner og politiske drab. Mest nævneværdigt mordet på rapperen Pavlos Fyssas (kendt som Killah P) i september 2013. Den

35 årige gerningsmand havde forbindelser i Gyldent Daggry og efterforskningen af mordet afslørede, at gerningsmanden havde været i kontakt med flere prominente partimedlemmer før mordet. Heriblandt partiformand Nikolaos Michaloliako, som blev varetægtsfængslet efter det kom frem, at hans kontortelefon, var blevet brugt til et opkald, der angiveligt omhandlede

planlægningen af mordet^{29}. Dette er bare ét af 60 angreb, som siden 2008 er sat i direkte

forbindelse til Gyldent Daggry. På trods af, at angrebene altid fylder meget i medierne, ændrer det sjældent på Gyldent Daggrys popularitet i meningsmålingerne. Kun mordet på Pavlos Michaloliako havde bemærkelsesværdig indflydelse på partiets popularitet. I august 2013 var partiets tilknytning estimeret til 12% af befolkningen og i september efter mordet var dette tal faldet til under 8%. Faldet i popularitet var dog kun midlertidigt og allerede i november samme år steg partiet i meningsmålingerne til over 9% igen, hvilket sandsynligvis skyldtes hævnmordet på to Gyldent Daggry begået af radikale venstreorienterede terrorister [30].

31

27

http://www.ft.com/intl/cms/s/0/17fc5f16-d692-11e3-907c-00144feabdc0.html#axzz3Ls4Ik2Rs

28

http://www.ft.com/intl/cms/s/0/17fc5f16-d692-11e3-907c-00144feabdc0.html#axzz3Ls4Ik2Rs

29

http://www.bbc.com/news/world-europe-

30

http://www.wsj.com/articles/SB4

31

http://www.wsj.com/articles/SB4

Side 13

13

Nikolaos Michaloliakos taler ved en demonstration. 2012.

På trods af negativ medieomtale og det faktum, at partiet er sat i direkte forbindelse med politisk vold og mord, er partiets popularitet stadig relativt stor. Gyldent Daggrys vælgerskare er ekstremt loyal og måske endda ligeså radikalfascistisk som partiet selv (se figur ovenfor).

Beskyldninger om nynazisme

Gyldent Daggry bliver af flere akademikere, politiske modstandere og medier beskyldt for at være nynazistisk. Først og fremmest grundet partiets retorik. Hertil kommer partilogoet, der ligner et svastika bemærkelsesværdigt meget (se forside). Gyldent Daggry bruger, ligesom nazisterne, et ”heil” som sin officielle ”salut”, men partiet selv påstår, at hilsenen skal ses i relation til den tidligere græske nationalistiske diktator Metaxas (ved magten fra ), hvis ungdomsfront brugte samme salut. Partiet forklarer sit logo med, at det blot er et meandersymbol, som har betydning i græsk kunst og kultur og symboliserer modighed og

evig kamp^{32}.

33

Især partiets formand Nikolaos Michaloliakos er kommet under beskyldning for nazisme. I

2009 dukkede et billede op i medierne, hvor Michaloliakos poserede heilende foran et svastika. Også andre prominente Gyldent Daggry medlemmer er blevet anklaget for at være

32

http://www.aljazeera.com/indepth/features/2012/05/7.html

33

http://neoskosmos.com/news/en/Golden-Dawn-pictures-expose-Nazi-leanings
http://vnnforum.com/showthread.php?t=141302&page=92

Nikolaos Michaloliakos - Grundlægger og formand for Gyldent

Daggry – ca. 1987

Side 14

14 nynazister. Heriblandt parlamentsmedlem Panagiotis Iliopoulos, der har en tatovering med

Gyldent Daggrys logo, hvorved der står ”Sieg Heil” på græsk^{34}.

Partiet benægter hårdnakket, at det har nogen officiel forbindelse til nynazisme.

3.2 Nyfascisme i Ungarn

Krise og EU-medlemskab

Også i Ungarn er fascismen i fremgang og det ultranationalistiske, anti-EU, antiimmigration og antisemitiske (omstridt) parti Jobbik fik ved valget i 2014 20% af stemmerne, hvilket gør dem

                     35
til landets 3. største parti

. Ved valget i 2006 lå partiet ”kun” på 2,2% af stemmerne og de har altså derfor, ligesom Gyldent Daggry, draget stor fordel af kriseforholdende i deres respektive lande. Årsagen til dette skal bl.a. findes i Ungarns EU-medlemskab, som mange ungarske borgere og politikere mener har haft katastrofale konsekvenser for den ungarske økonomi og samfund. Flere prominente Jobbik-folk har endda omtalt EU’s østeuropæiske ekspansion som

økonomisk imperialisme med Tyskland og Vesteuropa, som det anførende ”spydhoved”^{36}. EU-

medlemskabet har fået den Ungarske regering til at devaluere den ungarske Forint for at fremme landets konkurrenceevne, men følgerne har været, at flere hus- og lejlighedsejere i

Ungarn har fået sværere ved at betale huslejen såvel som de basale leveomkostninger^{37}.

Derudover bliver virksomheder og landbrugsproducenter ”smidt” ud af markedet på grund af, at de ikke kan opfylde EU’s importkrav. Ungarn er ikke længere et selvforsynende land/økonomi og dets BNP er faldet markant siden medlemskabet trådte i kraft, hvilket har ført til stor folkelig utilfredshed.

38

34

http://tvxs.gr/news/ellada/zigk-xail-toy-xrysaygiti-boyleyti

35

http://www.dr.dk/Nyheder/Politik/EP14/Artikler/2014/04/27/123235.htm

36

http://www.huffingtonpost.com/julia-meszaros/beyond-fascism-and-auster_b_4776089.html

37

http://www.nytimes.com/2011/09/30/business/global/hungary-blames-the-banks-in-its-mortgage-crisis.html?pagewanted=all&_r=1&

38

http://www.tradingeconomics.com/hungary/gdp

Side 15

15

Jobbik drager fordel af befolkningens EU-skepsis, fordi de tydeligt er anti-EU. Flere Jobbik-folk er kommet med kontroversielle kommentarer om unionen og dens ”indgreb” i Ungarn og på

partiets egen hjemmeside^{39} blev EU endda beskrevet som en ”koloniseringskraft”, der

slavebinder det ungarske folk. Jobbik prøver derfor at genvinde den, ifølge partiet, tabte ungarske suverænitet ved først og fremmest at tale for mindre EU-afhængighed, samt et selvforsynende og økonomisk bæredygtigt Ungarn. Jobbik fordømmer det, som de betegner som ”den globale kapitalismes fiasko” og påpeger, at Ungarn ideologisk og økonomisk minder mere om de østlige lande og mener derfor, at landet skal finde deres samarbejdspartnere i

Rusland og Asien^{40}. Denne politik har i øjeblikket appel til en stor del af Ungarns befolkning,

som er skuffet over Ungarns overgang til kapitalisme og følgerne af EU-samarbejdet. Mange ungarere forventede, at landet ville opnå vesteuropæisk og amerikansk levestandard i denne generation, men i stedet er krisen blevet forværret, hvilket har gjort det muligt for Jobbik, at vinde popularitet.

Antisemitisme i Ungarn

En undersøgelse anslog i 2006, at 10-15% af Ungarns befolkning havde antisemitiske holdninger og en anden undersøgelse viste, at hele 90% af de adspurgte ungarske jøder mener,

at antisemitisme er et problem i Ungarn^{41}^{42}.

43 Egen tilvirkning

Igen kan sammenhængen godt være spuriøs, men der er dog flere ting, der tyder på, at faktorerne er forbundet – ikke mindst i Jobbiks politske retorik. Jobbik-parlamentsmedlem Krisztina Morvai har udtalt sig yderste kontroversielt om jøder:

39

http://www.jobbik.com/jobbik_europe
http://www.huffingtonpost.com/julia-meszaros/beyond-fascism-and-auster_b_4776089.html

40

http://www.jobbik.com/sites/default/files/Jobbik-RADICALCHANGE2010.pdf

Side 3, øverst

41

http://fra.europa.eu/sites/default/files/fra-2013-thematic-situation-report-3_en_1.pdf

side 33

42

http://web.ceu.hu/jewishstudies/jsa.pdf#page=93

43

Data fra: http://web.ceu.hu/jewishstudies/jsa.pdf#page=93 side 44

Side 16

16

”I would be glad if the so-called proud Hungarian Jews went back to playing with

                                          44
their tiny circumcised dicks instead of vilifying me”

Denne kommentar fra et højtstående Jobbik-medlem viser tydeligt, at i hvert fald nogle af Jobbiks medlemmer har antisemitistiske ideer. Et andet parlamentsmedlem, Enikő Hegedűs, har offentligt fordømt både Israel og jødedommen. Hendes mand, Lóránt Hegedűs, er også medlem af Jobbik og tidligere parlamentsmedlem fra et andet højreekstremt parti og han har udtalte bl.a. i 2011, at jøderne orkestrerede Anden Verdenskrig og kontrollerede de internationale medier. Han har også beskyldt den ungarske regering for at arbejde sammen med Mossad om at gennemføre en israelsk og jødisk overtagelse af Ungarn. På trods af denne antisemitiske retorik som flere parti medlemmer gør brug af, benægter partiet stadig, at de er antisemitistiske.

Emigration og anden etnisk kriminalitet

"The number of Hungarians continues to fall while the gypsy population grows ever larger. This was not racism but a real social and economic problem. Anyone who

doesn’t understand this is not normal^{45}.”

- Gábor Vona, Partiformand i Jobbik.

Jobbik er meget populært i Østungarn, hvor arbejdsløsheden og roma- og sigøjnerpopulation

er høj^{46}. Kriminaliteten er høj i Østungarn og Jobbik kæder dette sammen med roma- og

sigøjnerminoritet. Partiet selv benægter, at de er racistiske og påpeger, at de blot er imod

                                             47
sigøjnernes kriminalitet og ikke minoriteten i sig selv

. Ikke desto mindre forholder partiet sig kritisk overfor etniske minoritet, hvilket også må antages at være en af årsagerne til, at partiet har opnået så stor tilknytning. Ifølge en undersøgelse fra 2011 [48], mener 60% af den repræsentative adspurgte ungarske befolkningsdel, at ”tilbøjelighed til kriminalitet er i sigøjnernes blod” og 42% mener, at det er acceptabelt, at diverse barer, diskoteker og klubber nægter sigøjnerne adgang. Andre undersøgelser har ellers vist, at sigøjnere i Ungarn ikke er mere tilbøjelig til at begå kriminalitet end ungarer fra samme sociale lag, men alligevel får

sigøjnerkriminalitet mere fokus i medierne^{49}. Jobbik udnytter dette og er hurtige til at

kommentere negativt på sigøjnerrelaterede kriminalsager i medierne. Derudover har partiet

                                              50
flere gange tilskyndet og støttet antisigøjnerprotester .

Ungarn oplever massiv udvandring – især blandt veluddannede unge – fordi f.eks. en doktor kan opnå op til 4 gange så høj løn i vesteuropæiske lande (primært England og Tyskland) som

i Ungarn^{51}. I dag lever ca. 1/4 af alle ungarere uden for landet^{52}. Jobbik er irredentisk, fordi

44 http://blogs.reuters.com/faithworld/2013/05/14/christian-churches-back-jews-facing-anti-semitism-in-hungary/
45 http://budapesttimes.hu/2011/03/23/vona-hungarians-are-slaves-and-soon-to-be-outnumbered/

46

http://www.economist.com/node/

47

http://www.economist.com/node/

48

http://fra.europa.eu/sites/default/files/fra-2013-thematic-situation-report-3_en_1.pdf

side 27

49

http://fra.europa.eu/sites/default/files/fra-2013-thematic-situation-report-3_en_1.pdf

side 28

50

http://fra.europa.eu/sites/default/files/fra-2013-thematic-situation-report-3_en_1.pdf

side 30

51

http://www.huffingtonpost.com/julia-meszaros/beyond-fascism-and-auster_b_4776089.html

Side 17

17 det ønsker at samle alle ungarer og al tidligere besiddet ungarsk territorium til ét samlet Ungarn. Jobbik er imod ungarsk emigration og forsøger samtidig at mindske sigøjnerimmigration (ovenstående citat). Jobbik tror, at man ved at melde sig ud af EU, kan fremme Ungarns konkurrenceevne og interesseniveau igen og dermed mindske emigrationen.

Dette har enorm appel til store dele af den ungarske befolkning i en tid, hvor EU i Ungarn er under massiv kritik.

3.3 Fascisme eller nationalisme?

Gyldent Daggrys manifest

Gyldent Daggry udgav i 2012 sit manifest i en engelsk oversættelse på sin hjemmeside^{53}. Heri

er der flere punkter, som mere eller mindre direkte indikerer partiets fascistiske orientering.

1. “I embrace the third major ideology of history, the one that is the most rooted in the history of my people. Opposed both to communist internationalism and universalism-liberalism.”

Sådan lyder første af 12 punkter i Gyldent Daggrys manifest og allerede her er forbindelsen til fascisme tydelig. Først og fremmest i form af national stolthed af folkets historie og ideologi og måske mere tydeligt i udsagnet om, at Gyldent Daggry er imod internationalistisk kommunisme og universalliberalisme, hvilket stemmer overens med 2 af fascismens tre negationer (se 1.1).

3. “I’m an enemy of every power that perpetuates the sepsis that finds foothold in plutocracy. Whether this power is a military-financial dictatorship or a parliamentary dictatorship. Because those are the two sides of the same coin, and their purpose is tearing down national identity.”

                                                                  54
6. “…The social state of nationalism is the only direct democracy. The state were

the people are the only reality and do not need authority but leadership. The People are the real sovereign and rule themselves through their leader. So the social state can fulfill the only possible equality”

Gyldent Daggry betegner her parlamentet som ”sepsis” (bakterie, infektion), der finder fodfæste i et plutokrati. Her ses det tydeligt, at Gyldent Daggry er imod parlamentarismen, som de endda kategoriserer som plutokratisk diktatur, der truer den nationale identitet.

Derudover påstår de, at demokratisk parlamentarisme (i Grækenland) er i samme kategori som militært diktatur. Andet citat (punkt 6) påpeger, at en socialnationalistisk stat (omvendt ordstilling af nationalsocialistisk stat; nazistisk) er den eneste form for direkte demokrati. En stat uden folkelig autoritet, men med en leder, der styrer landet baseret på folkets interesse.

52

http://books.google.dk/books?id=nU3bO8uiBn0C&pg=PA97&dq=Magyar+and+Russian+minorities+are+the+largest+minority+groups+i
n+Europe&redir_esc=y#v=onepage&q&f=false

side 97

53

http://xaameriki.wordpress.com/the-manifesto-of-golden-dawn/
http://www.xryshaygh.com/en/information

54

Der forekommer grammatisk ukorrekt engelsk i nogle af citaterne, hvilket skyldes fejl i Gyldent Daggrys egen oversættelse af deres manifest og ikke fejlcitering.

Side 18

18

På den måde er folket angiveligt stadig suverænt, selvom lederen er den autoritære magt.

Dette stemmer overens med den fascistiske idé om en stærk leder, der lever op til den nationale stereotyp og handler efter det, som fascisterne mener, er folkets bedre.

4. ”I‘m aware that nationalism is the only absolute and true revolution because it seeks the birth of new ethical, spiritual, social and mental values. The right and left solutions supposedly fighting each other, are just a fake theater of two partners who perpetuate the dominance of cosmopolitan internationalists, anti-national and anti-social forces.”

Her ses den politiske intolerance som er symptomatisk for fascismen. Gyldent Daggry ser nationalisme som den eneste ”revolution”, der afføder etniske, spirituelle og mentale værdier.

Den traditionelle højre- og venstrefløj bruger deres respektive ideologier som et teater, der har til formål at fremdrive den antinationalistiske og antisociale dominans.

5. “Nationalism sees people not only as a numerical entity of individuals but as a qualitative synthesis of people with the same biological and spiritual heritage, which is the source of all creation and expresses its power in the social state. The only state that can represent the people as an organic and spiritual living whole” Nationalstatens formål er her at repræsentere folket som en organisk og spirituel enhed.

Gyldent Daggry ser folket som en enhed med samme biologisk og spirituel arv. Dette hentyder måske indirekte til ønsket om en græsk nation uden etniske minoritet, hvilket også kendetegner fascismen.

7. ”… The oligarchies of money and the tyranny of political parties are the same-enemies of the Nation and the People.”

Endnu en indirekte antidemokratisk hentydning.

11.”… While grounded in tradition I seek the new creation, the incessant evolution.”

Ovenstående stemmer overens med modernismen, som også er en del af den fascistiske ideologi. Derudover kan det også delvist relateres til den 3. fascistiske negation; antikonservatisme.

Sammenfattende må det siges, at Gyldent Daggry har nogle tendenser og ideer, som er klart fascistiske, og overordnet set kan partiet godt klassificeres som fascistisk, selvom de selv påstår, at de er nationalister. Også det faktum, at flere af partiets medlemmer har været involveret i politiske voldssager og, at partiet ikke direkte tager afstand fra anvendelsen af vold, korrelerer til fascisme.

Jobbiks manifest

Også Jobbik har udgivet et engelsk manifest^{55}. Ved sammenligning med Gyldent Daggrys

manifest er Jobbiks langt mildere i dets formuleringer og de fascistiske tendenser er mere

55

http://www.jobbik.com/sites/default/files/Jobbik-RADICALCHANGE2010.pdf

Side 19

19 underliggende, uklare og flertydige. Der er dog stadig nogle punkter, som kan anses som værende fascistiske.

”Calling a halt to our population decline is of vital importance not only in terms of national survival, but also from the point of view of our economic capabilities. A threatening demographic catastrophe is also being exacerbated by an ethnic proportional shift. ”

Her ses Jobbiks holdning til immigration tydeligt. Partiet betegner det proportionelle skift i befolkningens etnicitet som værende en demografiks katastrofe, der truer den nationale overlevelse. Dette er muligvis også en underliggende indikation af, at partiet ser ungarsk nationalisme som værende kun for ungarer og ikke for folk med anden etnisk baggrund.

”Across the world a global capitalism based on the free movement of multinational capital has broken down. Billions have been made destitute, and ever-widening gulfs have grown in societies. In Hungary the effects of this crisis have been greatly magnified.”

Her beskylder Jobbik den globale kapitalisme og den multinationale kapital for at have gjort milliarder af mennesker subsistensløse – ude af stand til at forsørge sig selv. Især i Ungarn har denne krise ramt hårdt. Set i relation til fascismen kan dette til dels betegnes som antiliberalisme (første af de 3 negationer) og måske i højere grad antikapitalisme og antiglobalisering, hvilket også hører under målsætningerne for fascismen.

”The continuation of the Gypsy people’s circumstances along their current course is nothing short of a potential time-bomb, and if it is not subject to concerted intervention, our mutual home could sink into a state of virtual civil war. At the present time a segment of the Gypsy community strive for neither integration, nor employment, nor education; and wish only that society maintain them through the unconditional provision of state benefits.”

“Naturally gypsy crime does not mean that all Gypsy people are criminals, and it is an absurdity to suggest that it equates to the collective labeling of an entire community, as frequently the main victims of gypsy crime are Gypsy people themselves.”

Dette citat kan findes i afsnittet ”The Gypsy Issue”, hvilket må siges at være negativt ladet diskurs. Her påpeger Jobbik, at sigøjnernes nuværende situation i Ungarn er en tidsbombe, som kan starte en borgerkrig. Partiet beskylder også et segment af sigøjnerpopulation for at nægte at lade sig integrere, uddanne eller ansætte og for kun at ønske at blive forsørget af den ungarske stat. Dette er ikke nødvendigvis et racistisk udsagn, idet partiet gør meget ud af ikke at være generaliserende i sin kritik af sigøjnerne og andet ovenstående citat viser, at Jobbik – ifølge deres manifest – er åbne over for sigøjnere, der ønsker at bidrage til samfundet og følge dets regler og love.

“Today Hungary practically exists under a form of Liberal dictatorship. (…) The last decades’ intentional Liberal destruction of our national consciousness, has proven

Side 20

20 itself incapable of creating anything other than an emotionally damaged, even physically injured society”

Her er det måske nok tydeligste og mest radikale eksempel på antiliberalisme i Jobbiks manifest. Partiet påpeger, at Ungarn praktisk talt er under liberalistisk diktatur, som intentionelt har ødelagt den ungarske bevidsthed og skadet samfundet.

Intet sted i manifestet nævnes partiets holdning til jødedom, nazisme, fascisme eller politisk vold. Bedømt ud fra Jobbiks manifest, er det umiddelbart svært at klassificere partiet som fascistisk. Partiet har nogle højreradikale og radikalnationalistiske tendenser, men hentyder hverken til, at de ønsker at fjerne demokratiet, at indsætte en suveræn leder eller, at de har et

positivt syn antisemitisme/rascisme, samt politisk vold. Desuden indeholder manifestet reelt

set kun én af de 3 fascistiske negationer.

Hvordan partiet definerer sin politik i sit eget manifest, kan naturligvis godt være anderledes end, hvordan virkelighed egentlig er. Partiet forsøger muligvis at få sin politik til at fremstå mildere og mere tolerant for at kunne appellere til en større del af befolkningen. Partiet har i hvert fald fremstået mere fascistisk end, hvad manifestet antyder (se 3.2).

4. Sammenhæng mellem fascisme i mellemkrigstiden og nutiden

4.1 Sammenligning af partiernes karakteristika

Gylden Daggry Jobbik PNF

(1985 - ) (2003 - ) (1921 – 1943)

Antiliberalisme | Ja – Imod | Ja – Fremgår af | Ja

universalliberalisme manifestet

Antikommunisme | Ja | Ikke udtalt | Ja
Antikonservatisme | Delvist | Nej | Ja
Immigration og etnisk | Imod | Delvist imod | Imod

pluralisme

Irredentisme | For | For | For
Demokrati | Imod (omstridt – se | For | Imod

3.3)

National overlegenheden og | For | For | For

suverænitet

Globalisering og | Imod | Imod | For national

interpendens ekspansion, imod international interpendens

Politisk vold | For (omstridt) | Imod | For

Autoritær leder For (se 3.3) Imod For

Socialt indignation og Stærk engagement Noget engagement Nej engagement

Side 21

21

4.2 Gyldent Daggry og mellemkrigstiden

Gyldent Daggry har umiddelbart mange fællestræk med især den fascistiske bevægelse i mellemkrigstidens Italien. PNF’s (Mussolinis parti) og Gyldent Daggrys relative succes i deres respektive lande, har måske nogle af samme årsager. Efter første verdenskrig var der voldsomme politiske spændinger og klassekampe i Italien og flere europæiske lande.

Arbejderklassen mobiliserede sig, det italienske socialistpartis (CGL) medlemstal blev tidoblet

på blot 3 år^{56} og kampen mod borgerskabet startede. Arbejderklassen krævede bedre

levevilkår – især efter tilstanden var blevet forværret grundet mellemkrigstidens inflation.

Her tog klassekampen til; den radikale venstrefløj kæmpede mod højrefløjen, hvor primært agrarborgerskabet tog fascismen og dens ideer til sig i kampen mod kommunisme. Nogle af de samme tendenser ses i det moderne Grækenland, hvor især venstrefløjen har sat sig op imod den nye fascistiske bølge og der bliver begået politisk motiveret terror (se 3.1) fra begge sider

– ofte efterfulgt af hævnaktioner. Dette minder umiddelbart meget om fascisme kontra kommunisme i Mellemkrigstidens Italien, hvor de såkaldte ”straffeekspeditioner” fungerede som angreb på politiske modstandere – især på venstrefløjen.

Også de økonomiske tilstande minder om hinanden. Begge lande oplever recession, der er høj

arbejdsløshed og strejker^{57}. Baggrunden for de 2 partiers opstand kan derfor godt være den
samme – begge oplevede fremgang i krisetid og begge havde/har en fast og markant plan for

at løse situationen. Det fremgår tydeligt, hvem fjenden er: venstrefløjen og for GD’s vedkommende også indvandrere. Måske er Gyldent Daggry endda direkte inspireret af Mussolinis fremgangsmåde, eftersom han formåede at opnå massiv politisk indflydelse uden at have stor demokratisk indflydelse på parlamentet (se 2.1). Via politisk vold og propaganda bekæmpede han sine modstandere og var til sidst i stand til at overtage magten. Gyldent Daggry synes at bruge samme metode med attentatet på den anti-fascistiske rapper Pavlos Fyssas og angrebene på venstrefløjspolitikerne, samt indvandregrupper.

Der er dog også en anden markant forskel på mellemkrigstidens fascisme og nutidens nyfascisme i Grækenland og Ungarn. Først og fremmest i form af partiernes opposition. PNF startede som et slags modsvar til den kommunistiske opstand og kæmpede primært mod kommunismen som de så som ødelæggende for samfundet. Gyldent Daggry er også imod kommunisme, men har mere fokus på immigration og etniske minoriteter i landet, hvilket ikke i samme omfang var et problem i mellemkrigstidens Italien. Fælles for de to er dog stadig syndebukkementaliteten - at man giver en samfundsgruppe eller minoritet skylden for landets krise, hvorefter man bekæmper denne.

En anden forskel er partiernes syn på globalisering og modernitet. Mussolini var åben over for internationalt samarbejde, militærteknologisk fremskridt og allierede sig med de andre fascister i Europa – ikke mindst Hitler. Han kæmpede for at gøre Italien større og stærkere ved at invadere bl.a. Albanien og Etiopien. Gyldent Daggry har et negativt syn på internationalt samarbejde og især EU, som de mener svækker den græske økonomi og frarøver landet sin suverænitet. Den moderne udvikling i dag kommer i form af globalisering

56

Bog: ”Fascisme i Italien”, Thorsten Borring Olesen med flere, side 80

57

http://www.reuters.com/article/2014/11/27/us-greece-strike-idUSKCN0JB0NE

Bog: ”Fascisme i Italien”, Thorsten Borring Olesen med flere, side 80

Side 22

22

– verdensomspændende virksomheder, import/eksport, produktion i udlandet osv. Gyldent

Daggry er imod globaliseringen og mener, at Grækenland skal forsørge sig selv så vidt som muligt. Den mest markante forskel finder man nok i partiernes tilknytning. PNF appellerede primært til borgerskabet og kæmpede mod proletariatet og arbejderbevægelsen. Gyldent Daggry derimod har stor appel i de lavere græske samfundslag og finder størst opbakning der hvor arbejdsløsheden og kriminaliteten er høj.

Gyldent Daggry har også fundet inspiration i Grækenlands fascistiske fortid. Nikolaos Michaloliakos, partiets formand, har åbent erkendt, at han heilede som en reference til Metaxas ungdomsfront og Gyldent Daggry har forslået, at man rejser en nyfundet gammel

statue af diktatoren på øen Kefalonia^{58} - Metaxas barndomshjem. Metaxas var, ligesom

Gyldent Daggry, imod kommunisme og han fik hurtigt bandlyst kommunistpartiet, da han kom til magten. Metaxas indførte forbud mod bøger, der er imod græsk nationalisme, hvilket stemmer overens med Gyldent Daggrys ide om, at nationalisme er den eneste acceptable ideologi (se manifest – 3.3).

4.3 Jobbik og mellemkrigstidens fascisme

Der er umiddelbart mange ligheder mellem samfundstilstanden i mellemkrigstidens Italien og nutidens Ungarn. Der er høj arbejdsløshed i flere dele af landet, generel utilfredshed med den siddende regering og fremgang i både højre- og venstreekstremisme.

Jobbik er, som Gyldent Daggry, også imod globalisering, EU og især universalkapitalismen.

Men ligesom PNF er de ikke nødvendigvis imod internationalisme så længe, at det fremmer landets egne interesser. En anden markant lighed, som Jobbik har med PNF er irredentismen.

Gábor Vona, partiets formand, har åbent erkendt, at han ønsker et samlet Ungarn bestående af al tidligere besiddet ungarsk territorium og hans fascination af denne idé blev især tydeliggjort i en tale, hvori han udtalte, at Miklós Horthys største bedrift som Ungarsk regent var at samle Ungarn – ligesom Mussolini gjorde med Italien.

Miklós Horthy, en af de mest kontroversielle og omstridte personer i Ungarsk historie, forherliges af Jobbik hvis formand har betegnet Horthy som ”Det 20. århundredes største ungarske statsmand”. Vona lægger vægt på, at Horthy nægtede at hjælpe Tyskland i deres invasion af Polen og, at han var imod jødeudvisning til kz-lejrene, men nævner hverken Den Hvide Terror (regimets systematisk vold mod kommunister og jøder) eller det faktum, at det

kun var jøderne i Budapest, der var under beskyttelse mod tyskerne^{59}. Denne selektive

argumentation og Vonas tydelige beundring af Horthy viser, at Jobbik forherliger det ungarske fascistiske diktatur og det kan derfor ikke afvises, at de er inspirerede deraf.

Jobbik bruger også syndebukkeprædikatet. Selvom deres manifest gør meget ud af ikke at fremstå racistisk, er den negative diskurs mod sigøjnerne i landet stadig tydelig. Jobbik finder den voksende sigøjnerpopulation problematisk og påpeger, at mange sigøjner begår kriminalitet og bare lader sig forsørge af staten uden ønske om at blive ordentligt integreret.

Selvom manifestet intet nævner om jødedom, har partiet unægteligt stadig nogle

58

http://greece.greekreporter.com/2012/09/12/golden-dawn-wants-dictator-metaxas-statue-in-kefalonia/

59

https://hungarianspectrum.wordpress.com/2012/06/15/horthy-cult-and-irredentist-yearnings/

Side 23

23 antisemitiske tendenser (se 3.2) og partiet er åbenlyst imod EU. Immigration, jødedom og EU gøres af Jobbik til syndebukke for Ungarns krise, men i modsætning til Gyldent Daggry og PNF har Jobbik ikke direkte og officielt været involveret i voldssager eller attentater imod jøder eller romaer og partiet holder sig inden for loven og demokratiets rammer i deres ”kamp” for, hvad de betegner som ”et bedre Ungarn”.

Konklusion

Ud fra denne opgave kan det konkluderes, at lande med fascistisk fremgang har nogle helt tydelige og markante fællestræk. Fascismen finder grobund i krisetider – når den nationale stolthed er truet. Fascismen er på mange måder defineret af dens negationer – hvad den kæmper imod – og derfor finder den også grobund i konflikt (klassekamp, antiimmigration osv.). Dette er tilfældet for såvel Jobbik som PNF og Gyldent Daggry, der alle udnævner syndebukke. De fascistiske bevægelser værner om den nationale stolthed ved at beskylde minoritetsgrupper for krise eller elendighed; f.eks. jøderne, sigøjner eller indvandrerne. De nyfascistiske bevægelser er ofte erklærede modstandere af globalisering og mellemstatsligt samarbejde – særligt EU. Ligesom de klassiske fascistiske bevægelser, bekæmper nyfascisterne sine modstandere med vold og attentater og de har ikke demokrati som målsætning.

Side 24

24

Litteraturliste

Primær litteratur og kilder

”Radical Change”, Jobbiks engelske manifest fra 2010.

”The Manifesto of Golden Dawn”, Gyldent Daggrys engelske manifest fra 2012.

Sekundær litteratur

”Fascisme og Nazisme , Henning Poulsen, Berlingske Leksikon Bibliotek.

”Fascisme i Italien”, Thorsten Borring Olesen, Nils Arne Sørensen og Uffe Østergård, Aarhus Universitetsforlag.

”Fascism – A History”, Roger Eatwell, The Penguin Press.

”A History of Fascism ”, Stanley G. Payne, The University of Wisconsin Press

”Fascism: The Nature of Fascism”, Roger Griffin, Psychology Press

”Facism (Concepts in Social Thought)”, Mark Neocleous, University of Minnesota Press Websider

http://www.crimelibrary.com/notorious_murders/famous/nietzsche_crimes/7.html - 6/12 2014

http://www.differencebetween.net/miscellaneous/politics/difference-between-totalitarianism-and-authoritarianism/ - 6/12 2014

http://www.arbejderen.dk/artikel//29-oktober-1922-sortskjorternes-march-mod-rom 8/12 - 2014

http://www.ft.com/cms/s/2/edab374c-7507-11e2-a9f3-00144feabdc0.html#axzz3LQJJuz9b 8/12 – 2014

http://global.britannica.com/EBchecked/topic/755667/Acerbo-Law 9/12 - 2014

http://www.metaxas-project.com/who-was-ioannis-metaxas/ 11/12 – 2014

http://www.denstoredanske.dk/Geografi_og_historie/%C3%98steuropa/Ungarn/Mikl%C3%B3s_Horthy 11/12 – 2014

http://www.historylearningsite.co.uk/general_francisco_franco.htm 17/12 - 2014

http://www.tradingeconomics.com/greece/unemployment-rate 11/12 - 2014

http://www.tradingeconomics.com/greece/government-debt-to-gdp 11/12 - 2014

http://www.nytimes.com/2013/01/08/world/europe/08iht-letter08.html?_r=1& 11/12 – 2014

http://www.businessweek.com/ap/financialnews/D9FF7K681.htm 11/12 - 2014

http://www.spiegel.de/international/europe/greek-debt-crisis-how-goldman-sachs-helped-greece-to-mask-its-true-debt-a-676634.html
11/12 - 2014

http://www.tradingeconomics.com/greece/gdp 11/12 - 2014

http://www.theguardian.com/world/2014/jun/07/greece-golden-dawn-fascism-threat-to-democracy 11/12 - 2014

http://www.independent.co.uk/news/world/europe/antiimmigrant-stance-gains-ground-in-greece-with-golden-dawn-8219624.html
12/12 - 2014

http://www.academia.edu/4210473/Scapegoating_Unemployment_Far-Right_Parties_and_Anti-Immigrant_Sentiment 12/12 - 2014

http://www.igraphics.gr/en/multimedia/2012/06/elections2012b 13/12 - 2014

Side 25

25

http://ieconomics.com/greece 13/12 - 2014

http://www.academia.edu/4210473/Scapegoating_Unemployment_Far-Right_Parties_and_Anti-Immigrant_Sentiment 13/12 - 2014

http://www.ft.com/intl/cms/s/0/17fc5f16-d692-11e3-907c-00144feabdc0.html#axzz3Ls4Ik2Rs 13/12 - 2014

http://www.bbc.com/news/world-europe-13/12 - 2014

http://www.wsj.com/articles/SB4 13/12 - 2014

http://www.aljazeera.com/indepth/features/2012/05/7.html 16/12 - 2014

http://neoskosmos.com/news/en/Golden-Dawn-pictures-expose-Nazi-leanings 16/12 - 2014

http://vnnforum.com/showthread.php?t=141302&page=92 16/12 - 2014

http://tvxs.gr/news/ellada/zigk-xail-toy-xrysaygiti-boyleyti 16/12 - 2014

http://www.dr.dk/Nyheder/Politik/EP14/Artikler/2014/04/27/123235.htm 16/12 - 2014

http://www.huffingtonpost.com/julia-meszaros/beyond-fascism-and-auster_b_4776089.html 16/12 - 2014

http://www.nytimes.com/2011/09/30/business/global/hungary-blames-the-banks-in-its-mortgage-crisis.html?pagewanted=all&_r=1&

http://www.tradingeconomics.com/hungary/gdp 14/12 - 2014

http://www.jobbik.com/jobbik_europe 14/12 2014

http://www.huffingtonpost.com/julia-meszaros/beyond-fascism-and-auster_b_4776089.html 14/12 2014

http://web.ceu.hu/jewishstudies/jsa.pdf#page=93 14/12 - 2014

http://fra.europa.eu/sites/default/files/fra-2013-thematic-situation-report-3_en_1.pdf 14/12 - 2014

http://web.ceu.hu/jewishstudies/jsa.pdf#page=93 14/12 - 2014

http://blogs.reuters.com/faithworld/2013/05/14/christian-churches-back-jews-facing-anti-semitism-in-hungary/ 14/12 – 2014

http://budapesttimes.hu/2011/03/23/vona-hungarians-are-slaves-and-soon-to-be-outnumbered/ 14/12 – 2014

http://www.economist.com/node/14/12 – 2014

http://fra.europa.eu/sites/default/files/fra-2013-thematic-situation-report-3_en_1.pdf 14/12 – 2014

http://www.huffingtonpost.com/julia-meszaros/beyond-fascism-and-auster_b_4776089.html 14/12 – 2014

http://xaameriki.wordpress.com/the-manifesto-of-golden-dawn/ 15/12 - 2014

http://www.xryshaygh.com/en/information 15/12 - 2014

http://www.jobbik.com/sites/default/files/Jobbik-RADICALCHANGE2010.pdf 16/12 - 2014

http://www.reuters.com/article/2014/11/27/us-greece-strike-idUSKCN0JB0NE16/12 - 2014

http://greece.greekreporter.com/2012/09/12/golden-dawn-wants-dictator-metaxas-statue-in-kefalonia/ 16/12 - 2014

https://hungarianspectrum.wordpress.com/2012/06/15/horthy-cult-and-irredentist-yearnings/ 17/12 - 2014

Bilag

Bilag 1

Jobbiks Manifest:

http://www.jobbik.com/sites/default/files/Jobbik-RADICALCHANGE2010.pdf

Side 26

26

Bilag 2

Gyldent Daggrys manifest:

http://xaameriki.wordpress.com/the-manifesto-of-golden-dawn/