SRP om Politisk Kommunikation i Samfundsfag A og Historie A

Side 1

Side 1 af 31

Abstract:

This paper examines the media and how it influences democracy and its processes.

The Medias role has developed over time and they have some ground pillars of how it should work ideally. How it works in life depends on each country and the Democratic Party that runs the following country.

A quality analyzes of different news articles show the media have developed from being referent, reporting a story as an observant without taking sides, and today having an interpretive role.

The media are supposed to inform people, but the commercializing of the news media have made it more affected by entertaining value.

News and political features are important because they influence people’s opinions.

The media controls more and more what we see and what we should have an opinion about, and their by the media also have an influences how we should think about it.

The Medias part in democracy can be discussed and they are often called the 4th head of state.

If democracy, will win or loose because of this only time will tell.

Side 2

Side 2 af 31

Indholdsfortegnelse:

Indledning Side 3

1. Mediernes rolle i udviklingen af demokratiet Side 4

1.1 Mediernes udvikling Side 4

1.2 De normative medieteorier Side 7

1.3 Mediernes rolle i demokratiet Side 9

1.4 Habermas Side 11

Delkonklusion Side 12

2. Analyse af udvalgte nyhedsindslag og vurdering af, hvilken betydning de har for den demokratiske proces Side 12

2.1 Udvælgelsen af nyheder Side 12

2.2 Nyhedskriterier – nyhedsværdien Side 13

2.3 Nyhedsanalyse Side 14

2.4 Analyse af artikler Side 14

2.5 Vurdering af nyhedsindslagenes betydning i den demokratiske proces Side 15

Delkonklusion Side 16

3. Diskussion af forskellige opfattelser af mediernes rolle i demokratiet Side 17

3.1 Vurdering af mediernes dagsordenssættende funktion Side 19

Delkonklusion Side 21

Konklusion Side 22

Litteraturliste Side 24

Bilag Side 25

Side 3

Side 3 af 31

Indledning:

Jeg har valgt at skrive om demokrati og medier. Først og fremmest fordi det interesserer mig, men også fordi medierne får en stadig stigende rolle for den demokratiske proces. Man kan hævde, at moderne politik ofte mister indhold, da de moderne medier professionaliserer og manipulerer. Både det nationale demokrati og massemedierne er ved at ændre karakter.

Dermed forandres samspillet mellem medierne og de politiske processer. Medierne kan have en dagsordenssættende funktion, og hvad er konsekvensen når mediernes udvælgelsesprocesser afgøre, hvilke stemmer der skal høres, og hvem der kan sætte dagsordenen? Medierne risikerer, helt eller delvist, at blive et spørgsmål om, hvem der er bedst til at bemægtige sig den mediemæssige dagsorden, gætte, hvad der er, vælgerne gerne vil have og udforme en kommunikationspakke, der gør det muligt at nå dem.

Det overordnede emne, medier og demokrati, er unægtelig bredt, og kan sprede i mange retninger. Jeg har derfor valgt, at præciserer min opgave så den omhandler nyhedskilderne og deres indflydelse på den demokratiske proces. Da medierne, og demokratiet har udviklet sig over tid, finder jeg det relevant at redegøre for mediernes udvikling, samt de normative medieteorier, om hvorledes medierne bør fungerer under forskellige styreformer. I forlængelse af overstående, vil jeg kigge nærmere på et politisk nyhedsindslag fra 1942, samt et fra 2009. Jeg vil lave en kvalitativ analyse, for at vurdere om nyhedsindslagene har betydning for den demokratiske proces.

Det er vigtigt at pointere, at jeg ikke har taget udgangspunkt i de politiske overbevisninger, som ligger til baggrund for avisen. Som en fortsættelse af dette, vil jeg diskuterer de forskellige opfattelser af mediernes rolle i demokratiet, hvor jeg ligeledes vil vurdere om mediernes dagsordenssættende funktion er understøttende for den demokratiske udvikling.

Når man behandler kilder, er det vigtigt at gå kildekritisk til værks. Er kilden pålidelig?

Dette har jeg arbejdet med opgaven igennem, samtidig med at det er væsentlig at forholde sig kritisk til samfundsfaglige tekster. Det samme gælder tabeller. Er de relevante og troværdige?

Dette har været en vigtig del af mit forarbejde med materialet.

Noteteknik: Efter hvert udsagn, er der en note, som henviser til, hvilken bog og sider jeg har fundet dette. Svære udtryk og vendinger vil blive forklaret ved en fodnote, det samme vil uddybninger af personer eller begreber vil blive forklaret ved en fodnote.

Lange forklaringer, teorier, forskning osv., vil være vedlagt som bilag, der kan ses på side 25 Eksemplarer af avisernes udvikling vil ligeledes være vedlagt som bilag, ligesom også de analyserede artikler vil være at finde her.

Side 4

Side 4 af 31

1. Mediernes rolle i udviklingen af demokratiet.

Nyhedsformidlingen har altid været afhængig af tre forhold: graden af analfabetisme, graden af den politiske ytringsfrihed, samt udviklingen af de tekniske muligheder for produktion, mangfoldiggørelse og distribution af nyhederne. Før slutningen af 1400-tallet, var befolkningen så godt som analfabetiske, og nyhedsformidlingen starter derved som sladder.

Nyhederne var en mundtlig overlevering fra de rejsende, som formidlede nyhederne på viseform. Senere vinder de håndskrevne nyhedsbrev frem, og i 1455 opfindes bogtrykkerkunsten, som baner vejen for de første trykte medier. Først flyvebladet, og senere de første aviser. Avisernes udvikling kan inddeles i faser, der forløber fra 1634 og frem til slutningen af 1980érne, hvor Danmarks Radio mister deres monopol, og de elektroniske medier vinder frem. Ydermere kan man tale om en nyhedsfase, hvor medierne indtager en mere fortolkende rolle.

Institutionel Typer af medier Mediets rolle Mediets opgave karakter

Del af politisk institution

Partipresse Redskab for et parti Agitation

Kulturinstitution traditionel public Repræsentation

Omnibuspresse og service-medier

Kanal mellem samfunds- og kulturinstitutioner og borgere

Medieinstitution service- og Service

Moderniserede public kommercielle medier

Kontaktflade mellem medie og publikum

1.1 Mediernes udvikling.

Siden 1634 skal der, i København, have eksisteret en avis på tysk. Dette kan ikke garanteres, da der ikke findes eksemplarer af denne. Grunden til at København kunne oppebære en sådan avis var, at 20 % af Københavns indbyggere var af enten tysk herkomst eller midlertidige tilflyttede. Tysk blev ligeledes brugt i den offentlige administration, ligesom adelen og hoffet foretrak det tyske sprog.

Først fra omkring 1660, hvor aviserne vandt frem i hele Europa, er der bevaret eksemplarer.

Indenlandske forhold omtaltes ikke i aviserne fra 1660, og der forestod ingen politisk debat, da der under den enevældige konge, var en stram offentlig styring af avismarkedet via censur

Side 5

Side 5 af 31 og privilegier. [1] Efter indførelsen af demokrati i 1849, udvikledes politiske aviser, i takt med de politiske partier. I større bysamfund fandtes fire aviser, som var tilknyttet hvert af de større partier: De Konservative, Det Radikale Venstre, Socialdemokratiet og Venstre. Aviserne fungerede som direkte talerør for de respektive partier, og samtidig skulle avisen informere om politiske begivenheder, samt udbrede partiernes standpunkter. At aviserne var tilknyttet bestemte partier betød, at aviserne hverken var ligevægtige eller objektive i deres dækning.

Aviserne indeholdt ofte lange, udførlige Rigsdagsreferater og lærde artikler. [2] Med junigrundloven var de formelle rammer skabt for en fri og alsidig presse. Større dele af den danske befolkning kom til at deltage aktivt i det politiske liv. [3]

Vælgerne følte sig tilknyttet til partierne og deltog i politiske aktiviteter. Det høje antal af partimedlemmer betød, at partiapparater kunne fungerer som kommunikationskanal til vælgerne. Partiaviserne udgjorde en stor del af den politiske kommunikation.

I år 1901 slog demokratiet for alvor igennem ved systemskiftet – parlamentarisme blev indført i landet. Den moderne avis fødes i 1905, efter reporteren Henrik Cavling blev redaktør på Politikken. Cavling indtog i redaktørstolen betød en stilændring for avisen. Cavling gav avisen det format som vi kender i dag, med fangende overskrifter, billeder og med hovedvægten på nyheder. Journalisterne sad ikke passivt og refererede, hvad andre mente.

Mange aviser efterfulgte denne model. Den partipolitiske tilknytning nedtonedes, hvorved omnibus-aviserne henvendte sig til et bredere publikum. Med indførelsen af Grundloven i

1849, var det nu muligt at debattere og stille sig kritisk overfor det politiske styre.

Hovedingrediensen blev mere politisk neutrale nyheder, og politiske indlæg blev relegeret til afgrænsede pladser; leder, kronikker og læserbreve. Indtil 1951 levede danskerne i en mediekultur, som var præget af den trykte presse. Radio og senere TV, blev indført i Danmark, og visionen herfor var, at der skulle være medier for hele befolkningen. Mediernes rolle var at repræsenterer hele befolkningen og de forskellige interesser som fandtes i

         4                                                   5
samfundet. I slutningen af 1980’erne etableres TV2, og derved bliver DR’s monopol brudt.

Politikerne ønskede at styrke demokratiet ved at skabe konkurrence til DR. Der var samtidig en erhvervspolitisk baggrund, idet flere partier var interesserede i at kommercialisere

1

Dansk mediehistorie 1, side 69

2

Dansk mediehistorie 2, side 19-20

3

Dansk mediehistorie 1, side 188

4

Massemedier og politisk kommunikation, side 38

5

DR er landets eneste fuldt licensfinansierede og dermed brugerbetalte radio- og tv-station. Licensen fastsættes af Folketinget og forpligter DR til det, der ofte kaldes public service. På dansk betyder det: At DR skal arbejde "i folkets tjeneste", og at DR skal påtage sig en række samfundsmæssige og kulturelle opgaver. DR skal også sikre, at danskerne får et stort og alsidigt udbud af kvalitetsudsendelser i radio og tv.

Side 6

Side 6 af 31

0

50

100

150

200

250

300

2008

Oplagstal i tusinder

Større dagblades oplagstal

Berlingske Tidende

BT

Børsen

Ekstra Bladet

Information

Jyllandsposten

Kristeligt Dagblad

Politiken

MetroXpress mediesektoren, blandt andet ved indførelsen af reklamer. Frem for at være en del af partiernes kommunikationsapparat blev medierne en fælles offentlighed, et mødested uden for partilokalerne, og en slags modspiller til de politiske partier og andre institutioner. Medierne i højere grad en organisation med sin egen dagsorden, målsætning og indre dynamik. Medierne yder en service for borgerne. Medierne videregiver informationer om politik, forbrug og hverdagsliv. Ideelt set opnår medierne neutralitet i forhold til partipolitiske interesser.

Medierne er begyndt at rette sig strategisk ind efter at nå bestemte befolkningsgrupper.

Emner, der relaterer sig til dagligdagens forbrug og hverdagsliv har fået større betydning, samtidig med at vi får stadig flere TV- og radiokanaler. [6]

Medieforskere peger på, at der er endnu en fase på vej. I denne fase indtager medierne en mere fortolkende rolle i forhold til den politiske nyhedsformidling. Medierne bliver i højere grad selvstændige aktører, som foretager aggressiv og kritisk journalistik. Neutraliteten i forhold til partierne er kommet til debat, da medierne ideelt set aldrig kan opnå neutralitet. Medierne vil altid skildre historier gennem en bestem optik. Der sættes egne sager på dagsorden og medierne opnår derved en dagsordenssættende funktion [7]. Medierne begynder således at fungere som politiske aktører, der inddrager synspunkter vedrørende bestemte sager og politiske partier. Denne udvikling kan ses ved avisernes større prioritering af debat, kommentarer og analyser af politiske

         8
aktiviteter.

I denne fase, vil de digitale medier ligeledes få en større betydning for nyhedsformidlingen.

De store for- og eftermiddagsaviser har fået konkurrence fra gratisaviser, og man kan derfor se en nedgang i forbruget at betalingsaviser.

Kilde: Samfundsstatistik 2008

6

Massemedier og politisk kommunikation, side 38

7

Masemedier og politisk kommunikation, side 39

Side 7

Side 7 af 31

Antallet af læsere, som læser avisen hver dag, er generelt faldende. På meget kort tid er computeren, og internettet, blevet et medie, som de fleste borgere har mulighed for at benyttet.

Dette betyder, at nyhederne i højere grad, bliver læst på de interaktive medier. Samtidig, er det blevet hverdag, at vi bliver informeret af nyhederne, mens de sker. Et eksempel er blandet andet Månelandingen og terrorangrebet den 11. september.

Der er sket forandringer, hvad gælder massemediernes position, men også partiernes indflydelse. Først og fremmest er medlemstilslutningen [9], i denne periode, faldet betydeligt, hvilket betyder, at politikkerne er nødsaget til at kommunikere gennem medierne. Derfor skal politikerne være gode til at tilrettelægge deres arbejde med medierne, så deres budskaber har størst sandsynlighed for at komme igennem til borgerne. At vælgerne ikke føler sig knyttet til bestemte partier, betyder at, antallet af marginalvælgere er stigende. Politikkerne er altså nødsaget til at kæmpe om vælgerne gennem medierne. De politiske udviklinger har samlet set betydet, at magten er gledet over mod en decentral og flad struktur, hvor de politiske partier, ikke længere, sidder så tungt på den politiske beslutningsproces.

1.2 Normative medieteorier

Politikere og magthavere har altid lagt stor vægt på den politiske kommunikation, og den politiske kommunikation udvikler sig i takt med det samfund den befinder sig i. Den styreform, som findes i landet, har indflydelse på hvordan den politiske kommunikation tager form. [10] Tilbage i 1600-tallet, havde medierne ikke den samme indflydelse som de har i det moderne samfund. Udviklingen fra partiavis til nyhedsavis betød at, den politiske læser, som købte aviser efter partifarven, langsomt blev erstattet af den nyhedssøgende avislæser. Det

9

Udviklingen i medlemstal for danske partier, kan ses i bilaget side 25

10

Massemedier og politisk kommunikation, side 11

Side 8

Side 8 af 31 politiske stof var ikke længere folks hovedinteresse, men nyhedsstoffet som helhed. [11] Nyhedsformidlingen udvikler sig forskelligt, og udfylder forskellige roller, afhængigt af det politiske system. Medieforskere har opstillet fire forskellige normative medieteorier. Det er teorier, der ikke nødvendigvis forklare den rolle medierne har, men den rolle de ideelt set bør have.

Den autoritære teori, har sin baggrund i det traditionelle monarki, hvor kongen er den øverste leder. Den danske enevælde blev indført ved et statskup i 1660 af Frederik 3. og afskaffet i

1848 ved en fredelig revolution efter Christian 8.s død. Medierne var i denne tid underkastet regents styre, og mediernes rolle var loyalt at gengive den herskendes budskaber. Medierne undgår kritik af styret grundet respekt eller frygt. Ligeledes bruger regenten medierne til kontrol og styring af befolkningen.

Den autoritære medieform, eksisterer stadig i et land som Nordkorea, hvor pressefrihed ikke figurerer. De statsstyrede medier, bruges til at understøtte regentens position. Det er ikke kun i lande med autokrati, at denne medieform bruges. Et demokratisk land som Rusland har også denne medieform, hvor emner der er følsomme for regeringen og andre magtgrupper ikke omtales i medierne.

Den totalitære teori, har sit udgangspunkt i den sovjetiske revolution i 1917. I et socialistisk samfund er det arbejderklassen, som har den politiske magt. Medierne er derved underordnet arbejderklassens interesser, og kommunistpartiet er den instans, der ejer og kontrollerer medierne. I socialistiske lande eksisterer der i princippet ikke klassekonflikter. Derfor kan medierne ikke dække konflikter i samfundet, som i princippet ikke er der. Medierne er underlagt kontrol og censur. Mediernes opgave er at støtte en politisk udvikling i samfundet.

Denne medieteori kendes bl.a. fra Kina og Cuba. Medierne kan bruges som propaganda som vi så det under Hitlers regime fra 1933.

Den tredje medieteori er den liberalistiske teori, som har sin oprindelse i udviklingen af den trykte presse udenfor styrets kontrol, som den tog form i Europa i 1600-tallet, og i Danmark efter indførelsen af demokrati i år 1849. Pressen skal eksistere på et frit marked med fuld pressefrihed i henfør til Grundloven. Denne rettighed, giver borgerne mulighed for at udveksle informationer, politiske holdninger og sikrer, at medierne kan holde et vågent øje med magthaverne jf. rollen som vagthund. Hovedprincipperne bag denne teori er fravær af censur og retten til at publicere og distribuere medier, uden at det kræver tilladelse af magthaverne - det er bedst for medierne, hvis der ikke foregå kontrol, og deres udvikling

11

Tæt på medier og samfund, side 66-67

Side 9

Side 9 af 31 overlades til de frie markedskræfter. Denne medieform fremkom i Danmark, da omnibus-aviserne havde deres storhedstid, og der forekom fravær af censur og kontrol fra magthaverne.

Den sociale ansvarligheds-teori er udviklet siden starten af 1900-tallet. Denne teori er udviklet som opposition til den liberalistiske medieform, der kritiseres for, at markedskræfterne styrer samfundet. Frie markedskræfter fører nemt til mediemonopoler og koncentrering af ejerskab på få selskaber, som varetager egne økonomiske interesser. Et af hovedprincipperne er, at medierne har et ansvar overfor samfundet. Herunder at sikre, at der er forskellige medietilbud, som retter sig mod alle grupper i samfundet. Ytringsfrihed og mediernes kontrol af magthaverne, er stadig et vigtigt element. Udviklingen af public-service kanaler er et udtryk for denne teori.

De normative medieteorier bygger deres udgangspunkt på, hvordan verden så ud i 1950’erne, og indfanger ikke nødvendigvis de udviklinger, der er sket sidenhen. Derfor er der udviklet yderligere teorier. De fire medieteorier skal forstås som idealtyper. Mange af de træk der findes i de fire oprindelige modeller, kan findes i videreudviklingen af disse. En af disse videreudviklinger, er den demokratiske deltagelsesteori, der forholder sig til mediernes rolle i styrkelsen af borgernes mulighed for at deltage aktivt i medieproduktionen, og i den offentlige debat via blogging på internettet, læserbreve, debatprogrammer osv.. En anden er teorien om netværkssamfundet og den enkeltes muligheder for at kommunikere i netværk i en globaliseret

verden.^{12}

1.3 Mediernes rolle i demokratiet

Medierne spiller en fremtrædende rolle i samfundet. For at medierne ideelt set kan fungere i en demokratisk stat, findes der et sæt grundbetingelser for, hvordan de bør agere. Disse grundbetingelser er, at de skal fungere som civilt forum, mobiliserende agent og vagthund overfor magthaverne. Mediet bør have funktion som et gensidigt afhængighedsforhold mellem statsmagten og befolkningen. Statsmagten kan se en fordel i pressen som distributionskanal til at formidle regulativer og andre informationer ud til borgerne, og borgerne kan bruge pressen til at lægge pres på statsmagten. Det politiske ideal er, at politiske beslutninger skal afspejle den offentlige mening, som kommer til udtryk i medierne. Dermed bliver pressen som privat modmagt til den offentlige statsmagt, og det er bl.a. den rolle som

12

Massemedier og politisk kommunikation, side 11-15

Side 10

Side 10 af 31 medierne tilskrives, ved udtrykket demokratiets vagthund. [13]

At medierne skal fungere som civilt forum betyder, at de skal give mulighed for en pluralistisk debat. Borgere, de politiske partier, samt andre politiske aktører skal kunne udveksle informationer, holdninger og argumentationer. Medierne skal arbejde for, at dette sker på en velafbalanceret måde, og under valgkampe skal medierne sikre, at kandidater og partier får lige adgang til mediedækning. Medierne må ikke forfordele og sortere i, hvilke argumenter og synspunkter de forskellige partier fremføre – der skal altså være balance i deres dækning af politiske emner. I deltagelsesdemokratiet skal borgerne have let adgang til mediet, således at de let kan give udtryk for deres synspunkter. Måder dette kan ske på er gennem læserbreve, blogging og debatprogrammer. Medierne giver gennem nyheder og andre formater viden om politiske emner, og om hvordan de politiske aktører forholder sig til disse emner. Den mobiliserende agent øger den politiske interesse og deltagelse i de demokratiske processer. Medierne skal fungere som vagthund overfor magthaverne. Medierne kan altså ikke passivt referere taler og informationer fra politiske aktører, men er nødt til at forholde sig kritisk til dette. Medierne skal holde øje med om der er sammenhæng mellem det politikerne siger og gør. Medierne giver uafhængig, kritisk, relevant og grundig dækning af politiske emner, som har relevans for samfundet, for eksempel magtmisbrug, skade af andre grupper, skandaler og resultater af politiske processer. Ligeledes skal de vurdere om de er kvalificerede fagligt og moralsk til deres arbejde. Medierne skal holde øje med magthaverne, hvad enten det er regeringen,

                              14
politikere eller private organisationer.

Mediernes rolle i demokratiet fortæller, hvordan medierne ideelt set bør fungerer. De fortæller ikke noget om, hvordan medierne reelt set fungerer. Medierne fungerer, i høj grad, som nyhedsforanstaltning, men samtidig har medierne pådraget sig en større underholdningsværdi.

Journalistens rolle har udviklet sig over tiden, og en stigende medialisering af samfundet, har gjort at medierne ikke kan fungerer, som de normative medieteorier tilskriver. At medierne skal oplyse borgerne om samfundet som det tilskrives i den sociale ansvarligheds-teori, og i deres rolle som civilt forum, har ændret sig over tid, og medierne varetager i højere grad modtagerens interesser. Politisk information er blevet en vare, og de politiske holdninger er blevet til et produkt, som politikerne kan forbedre, forandre og forme som det passer dem.

13

Magt og medier, side 229-230

14

Massemedier og politisk kommunikation, side 15-18

Side 11

Side 11 af 31

1.4 Habermas

Jürgen Habermas [15] blev inspireret af 1800-tallets borgerlige offentlighed, som voksede frem af private initiativer for at tvinge øvrigheden til handling, og som dermed kom til at udgøre et væsentligt grundlag for demokratiet. Den borgerlige offentlighed fungerede som et meningsdannende og kritisk modspil til den etablerede magt og stat. Habermas ønsker på den ene side at vise, at denne offentlighed, er forudsætningen for en kritisk debat i et demokrati.

På den anden side argumenterer han for, at de moderne samfund er ved at have mistet denne debatterende offentlighed.

Habermas inddeler samfundet i tre sfære; den statslige, offentlige og private sfære.

Det er i den offentlige sfære, at borgerne udveksler relevante informationer og ideer om forhold, der angår samfundet. Habermas mener, at der i det moderne samfund, er sket en strukturforvandling, der er med til at svække pressens funktion som civilt forum. Denne svækkelse er sket, fordi den statslige sfære og den private sfære sammenblandes, og det, der sker i det moderne samfund, er, at vi gennemlever en gradvis refeudalisering af den offentlige sfære. Denne refeudalisering viser sig blandt andet ved, at staten griber ind i flere og flere sektorer af samfundet, så skellet mellem stat og civilsamfund i mange henseender ophæves.

Ligeledes er interessegrupper begyndt at deltage aktivt i det politiske arbejde. Medierne ændres så, de i højere grad, bliver kommercielle virksomheder, der skal tjene penge, frem for at være institutioner, der har til formål at yde en informationsservice til borgerne. Der sker altså en sammenblanding af den sociale sfære og den offentlige sfære. Derved bliver det sværere for medierne at opfylde deres rolle som civilt forum [16].

15 født 18.6.1929, tysk filosof og sociolog,

16

Massemedier og politisk kommunikation, side 18-20

Side 12

Side 12 af 31

Delkonklusion:

Danmarks politiske udvikling har betydet meget for mediernes indflydelse. Med demokratiets udvikling fandt medierne ind på det danske marked, men var dengang afhængige informationskilder. Hvor de i dag, indtager en fortolkende rolle. Antallet af avislæsere er faldende, hvilket vi kan se af grafen, knapt 55 procent af befolkningen læser avis.

Gratisaviserne og internettet, bliver i højere grad, her at befolkningen læser nyheder.

Hvordan medierne fungerer i bestemte lande, afhænger af den styreform, som findes i landet.

I Danmark er pressen ikke længere underlagt censur, men kan i stedet distribuere, uden at kræve tilladelse. Medierne har et sæt grundbetingelser, som skal overholdes; de skal fungere som civilt forum, mobiliserende agent og vagthund. Dette giver borgerne mulighed for at udveksle information og synspunkter. Medierne skal derigennem øge den politiske interesse, og give kritisk, uafhængig og relevante dækning af det politiske arbejde. Habermas mener dog, at medierne ikke vil kunne opretholde disse roller, da der er sket en refeudalisering af samfundet, så staten i langt højere grad, griber ind i den private sfære.

2. Hvilken betydning har politiske nyhedsindslag for den demokratiske proces

Journalister ligger under for et stort pres fra kilder, der ønsker, at medierne dække deres sag, og deres synspunkter. Politiske partier, interesseorganisationer og virksomheder har ligeledes et formål ved udnyttelsen af medierne. Medierne modtager, i stigende grad, mængder af bearbejdet og medietilpasset information, som afspejler bestemte aktørers interesser. Det stiller store krav til, at journalisterne, og modtagerne kan analysere, og være kritisk overfor kildematerialet.

2.1 Udvælgelse af nyheder

Der eksisterer mange modeller af, hvordan den massemedierede kommunikation kan analyseres, og hvordan medierne påvirker den enkelte borger. [17] Den politiske kommunikation drejer sig om påvirkning, hvor personer eller grupper gennem kommunikation forsøger at skabe bestemte forandringer i samfundet.

Hver dag sker der et antal begivenheder i Danmark, og verden omkring os, som i princippet er relevante at berette om. Det er kun en lille del, af disse begivenheder, der udvælges og bliver

17

Kommunikationsanalyse og Modtagerforskning kan ses som bilag side 25 og 27

Side 13

Side 13 af 31 til nyheder. Denne udvælgelse foretages af gate-keepers. Det vil sige de personer, og institutioner, der beslutter, at en begivenhed skal vælges frem for en anden. Den udvælgelse de forskellige gate-keepers foretager, sker ud fra et skøn af nyhedsværdien. I Danmark sker skønnet ud fra de fem nyhedskriterier.

2.2 Nyhedskriterier

Væsentlighed: Begivenhederne, der er af samfundsmæssig betydning. Det kan være begivenheder, der har konsekvenser for samfundet, og for den enkelte person. Det skal vel og mærke være et stort antal personer, der får disse konsekvenser at føle, før der er tale om en væsentlig nyhed. Dette nyhedskriterium hænger direkte sammen med nyhedsformidlingens samfundsmæssige aspekt og mediernes ideelle rolle i demokratiet.

Sensation: Det er begivenheder, der har noget usædvanligt og overraskende over sig, og som vil gøre et overraskende indtryk på publikum. ”Når en hund bider en mand, er det ikke en nyhed, men når en mand bider en hund, er det en nyhed”

Konflikt: Det er en begivenhed eller et emne, der indeholder en konflikt, der udspiller sig mellem forskellige interesser. Det kan være personer, institutioner eller lande.

Er der en konflikt på spil, vil mange journalister se en god historie i dette.

Identifikation: Det kan være en begivenhed, som giver modtageren mulighed for at identificere sig med de personer eller de emner, den omhandler. Følelser, genkendelse og samhørighed er vigtige aspekter af identifikationen. Tre forhold der gør at man kan identificere sig; personificering, der åbner for, at man kan genkende noget af sig selv i en person. Miljønærhed eller kulturel nærhed, og relevans, forstået som et emne, der har konsekvens for modtageren.

Aktualitet: Begivenheden skal handle om noget nyt og hidtil ukendt. Som regel vil det være en begivenhed, som lige er sket. I dette nyhedskriterium ligger desuden, at en begivenhed bedre opfylder kriteriet, jo tættere den sker på mediets deadline.

Nyhedskriterierne fungerer ikke som faste regler for, hvad der er en nyhed. Det er nærmere en række retningslinjer. Journalisterne skal leve op til reglerne om god presseskik [18], og opbygge artiklen, så den præsenterer det væsentligste først - nyhedstrekanten. [19]

18

God presseskik, er vedlagt som bilag, side 28

19

Massemedier og politisk kommunikation, side 103-111

Side 14

Side 14 af 31

2.3 Nyhedsanalyse

For at danne sig et mere præcist billede af, hvad det er for budskaber nyheder formidler, er det nødvendigt at lave en indholdsanalyse. Den tilgang, man bruger, afhænger af det formål, analysen har. Man kan skelne mellem en kvantitativ og en kvalitativ indholdsanalyse. Den kvantitative indholdsanalyse kan have til formål at vurdere, hvilken emner der prioriteres frem for andre. Den kvalitative indholdsanalyse kan have en lang række formål. Det, som er fælles for alle uanset formålet, er, at analysen ser detaljeret på indholdet og formen af nyheden. En kvalitativ analyse kan vurdere, om der er bestemte forståelser og holdninger, der formidles i

nyhederne.^{20}

2.4 Analyse af udvalgte artikler

”Presset Obama sender flere tropper” er overskriften på en nyhedsartikel, som Politiken bragte den 2. december 2009. Teksten omhandler Præsident Obamas ønske om at sende

30.000 flere soldater til Afghanistan. Journalisten sætter spørgsmålstegn ved, om denne ekstra indsats nytter noget. Journalistens kilder er negative overfor Amerikas forøgelse af antallet udsendte soldater. Artiklens hensigt er at oplyse borgerne om udenrigspolitiske tilstande.

Alligevel ses journalistens holdning tydeligt. I form af sproget og kilderne, kommer journalistens udtryk frem. Kompositionen er klassisk for den moderne avis; rubrik, manchet, uddybende tekst, der understøttes af grafer og billeder. Billedet viser soldater i aktion, mens grafen viser, udviklingen af amerikansk udsendte soldater, til områder i Afghanistan.

Journalisten bruger samtidig også meningsmålinger til at ”bevise”, at tropperne skal ud af Afghanistan, da der ikke er opbakning til dette, i det amerikansk demokratiske parti.

Nyhedstrekanten opfyldes, da det væsentlige og konklusionen er indledningen på artiklen. I modsætning til dette, er artiklen ”En Regering-Erklæring og Indskærpelse fra kongen om Gesandters Pligter” fra Politiken år 1942. Her opfylder artiklen ikke nyhedstrekanten.

Artiklen starter med ordene ”regeringen meddeler”, og den informerer os om en bestemt sag og dens hændelsesforløb. Den er kronologisk opbygget, og skribentens holdning er skjult.

Artiklen informerer om en sag, hvor en udsendt gesandt [21] har misbrugt kongens navn, og egenrådigt har afsluttet en overenskomst med De Forenede Stater, om oprettelse af amerikanske baser på Grønland. Kompositionen er langt fra, det som vi kender i dag, og artiklen er ikke spækket med billeder og grafer. Der er dog sket en udvikling, fra avisen som

20

Massemedier – nyhedsformidling og meningsdannelse, side45-46

21

Gesandt eller minister er en diplomatisk udsending med rang lige under ambassadør.

Side 15

Side 15 af 31 den så ud i 1849 [22], hvor avisen ikke indeholdt andet en lange referater fra Rigsdagens møder og lærde artikler. Uden billeder, rubrik og underrubrikker.

Sammenligningen af disse artikler viser, at nyhedsformatet har ændret sig. Politiken fra 1942 indeholder objektivitet, hvorimod Politiken fra 2009, har mangel på objektivitet, men i stedet fortolker på en sådan måde, at hans synspunkter kommer frem. Medierne lever ikke op til deres krav om mangesidet journalistisk og inddrager derfor ikke befolkningen i den demokratiske debat. Dette er ikke kun kendetegnet for Politikens artikler, men alle landets moderne aviser. I moderne journalistik, hvor dagbladende er blevet udsat for konkurrence fra de nye medier, er det blevet mere almindeligt, at journalisterne blander deres subjektive meninger sammen med den ”objektive” reportage.

2.5 Vurder, hvilken betydning nyhedsindslagene har for den demokratiske proces.

Tidligere refererede medierne blot, hvad der skete, uden at tage en egentlig stilling til problemet. At medierne viser deres holdning, og ikke fører mangesidet journalistisk, kan hæmme demokratiet, da medierne i sådanne tilfælde, kan manipulere borgerne. Samtidig kan man hævde, at refererende journalistisk ligeledes ikke opfylder deres rolle som borgernes vagthund, da de ikke stiller sig kritiske overfor magthaverne, men blot referer hvad der bliver sagt. Medierne fylder meget i det politiske billede. De fungerer både som formidlere, dagsordensættere og vagthund. Medierne formidler aktuelle politiske emner, sætter selv politiske sager på dagsordenen og holder øje med, at de folkevalgte holder dét, de har lovet.

Tidligere var de forskellige aviser ofte tæt knyttet til et bestemt politisk parti. Nu er medierne mere uafhængige. Den politiske diskussion foregår ofte i medierne, og det betyder, at medierne i høj grad er med til at bestemme, hvad der diskuteres.

Nyhedsindslagene har derfor stor betydning for den demokratiske proces. Det er her borgerne får deres informationer fra. Hvis samtlige journalister fremstiller en givet sag, på samme måde, kan det have indflydelse på befolkningens meningsdannelse.

Samtidig kan nyhedsindslagene også være med til at forvrænge sande historier eller spinde videre så deres historier fremstår stærkere. Ligeledes kan nyhedsindslag være med til at skabe frygt og had. Ligesom det sås i Rwanda. Medierne i Rwanda var både før og under folkedrabet med til at skabe en stemning af had og frygt blandt hutuerne ved konstant at

22

Bilag, Aviserne udseende gennem tiden

Side 16

Side 16 af 31 bringe historier om tutsiernes ondskab og umenneskelige karakter. Medierne blev ligeledes brugt til propaganda under diktaturstyret i Tyskland og Italien. Medierne kan altså opvække særlige følelser hos befolkningen.

Nyheden om den pressede Obama, er blevet trykt i Politiken, mens Ekstra bladet, samme dag, ikke valgte at bringe noget om denne historie. Medierne vægter forskelligt, og medierne sorterer, vælger og ikke mindst fravælger historier som de synes er relevante for netop deres læsere. Dette kan have betydning for den demokratiske proces, hvis befolkningen kun holder én enkelt avis. Nogle nyhedsaviser, som regel gratisaviserne, trykker artiklerne direkte fra Ritzau eller andre nyhedsbureauer, uden at gøre yderligere ved historien. Dette minder meget om, måden hvorpå nyhederne blev skabt før anden verdenskrig. Medierne refererer, hvad der er sket, uden flere detaljer. Nyhedsartikler har en dominerende rolle, og nyhedsartikler indeholder i dag ofte historier om den politiske proces, frem for den egentlige substans. Dette er en modsætning til aviserne fra før krigen. Den stigende fokus på processen, vil styrke demokratiet, da flere borgere ville kunne forstå demokratiet. Lange lærde artikler og referater, kan ofte være svære at forstå, og mange i befolkningen forstår ikke baggrunden for demokratiet.

Delkonklusion

Udvælgelsen af nyheder sker efter nyhedskriterierne, disse er retningslinjer for, hvad der betragtes som en nyhed. Disse kriterier, fortolkes dog forskelligt, og det er derfor ikke diktererede regler. Ved analyse af to nyhedsartikler, så vi at der er stor forskel på, hvordan nyhederne formidles før og efter anden verdenskrig. Artiklen fra 1942, refererede sagen, uden at tage stillng til problemet. Artiklen fra 2009, er holdningspræget og journalistens holdning kommer til udtryk i artiklen. Nyhedsindslag har en stor betydning for den demokratiske proces, da disse kan være med til holdningsændring hos befolkningen.

3. Diskuter forskellige opfattelser af mediernes rolle i demokratiet

I demokratiske stater spiller medierne en væsentlig rolle, samtidig spiller medier en kæmpe rolle i den globaliserede verden. På ingen tid har vi muligheden for at kommunikere på tværs af landegrænser. Sociologer, som for eksempel Anthony Giddens, taler om adskillelse af tid og rum. Sker der noget i Danmark, går der ikke længe, før folk på den anden side af kloden er orienteret. Medierne nævnes ofte som en fjerde statsmagt, da deres indflydelse spiller en stigende rolle i demokratiet.

Side 17

Side 17 af 31

"Selv om medierne ikke er nævnt i grundloven og derfor ikke i konstitutionel forstand udgør en institution, så er de i konkret forstand en "fjerde" statsmagt, uden hvilken det

                                                        23
ikke ville være muligt for de øvrige politiske institutioner at fungere."

Magten er inddelt i tre instanser; den dømmende, den udøvende og den lovgivende magt. De skal være indbyrdes uafhængige, og skal samtidig kontrollere hinanden. Det er her, at medierne figurerer som den fjerde statsmagt. Medierne kan kontrollere de tre overstående magtforanstaltninger, og fælde ledere, som misbruger deres magt. Medierne er befolkningens stemme. Borgerne får mulighed for at udveksle informationer jf. deres rolle som civilt forum.

I demokratiske stater er medierne præget af den frie markedskonkurrence, og der forelægger ikke censur eller kontrol. Medierne kan distribuere og producere uden at magthaverne kontrollere produktionen. Medierne stiller sig kritiske overfor magthaverne, hvilket er indbegrebet af mediernes rolle som vagthund. For at demokratiet kan fungere, er det vigtigt, at den enkelte borger har mulighed for at modtage informationer, som er kritiske overfor magthaverne. Borgerne skal have mulighed for at ytre sig, om politiske processer, og medierne skal stimulerer interessen for den demokratiske proces. Dette gøres ved at medierne lever op til deres rolle som civilt forum og mobiliserende agent. Medierne skal være på borgernes side, og ikke kun promovere en ideologisk holdning. De skal være objektive, og demonstrere kendskab til flere sider af samme sag. Mangesidet og saglig information er en af grundpillerne i et velfungerende demokrati.

Hvis medierne skal kunne leve op til deres rolle i samfundet, skal de være uafhængige og ikke medialisere. Hvis medierne er afhængige af partimæssige eller økonomiske interesser kan de tvinges til at lytte til disse, og derved mister medierne deres troværdighed og funktionen som vagthund. Medierne har altid haft stor politisk indflydelse, og skal fungere som et civilt forum der giver mulighed for en pluralistisk debat. Men kan denne rolle kaldes for magt? Man kan argumentere for at medierne er en magt, fordi de kan udvælger og ikke mindst fravælge hvilke emner de vil belyse og hvilke informationer de vil formidle ud til den enkelte borger.

Medierne forenkler, konkretisere, intensivere og polarisere. De vælger ofte at belyse emner som er dramatiske, definerbare, og enkelte. De favoriserer de politikere der formår at kommunikere på en enkel måde, og som markerer sig på bestemte synspunkter.

23 citat af Erik Albæk, professor i journalistik på Syddansk Universitet i Odense. – taget fra

http://denfjerdestatsmagt.dk/

Side 18

Side 18 af 31

Modsat kan man mene at medierne ikke er en magt da de skal tilpasse sig en målgruppe for at maksimere deres salg, da de fungerer som en virksomhed. Som virksomhed skal de tjene penge, og er derfor afhængige af salgbare historier og politikere.

Dag til dag-medierne er blevet så fikseret på at være underholdende, at det er meningsløst at tale om overvågning eller kontrol. Selvfølgelig skrives der i dagspressen glimrende, undersøgende og kritisk journalistik, men generelt er der mere logren med halen og underholdende tricks med sukker på snuden end bidsk vagthund

Hvis medierne vedvarende skal beholde deres funktion som værende den fjerde statsmagt, er det nødvendigt at man kan stole på medierne og de oplysninger de bringer. Dette kan sikres ved en kritisk tilgang til medierne. Desuden er det en nødvendighed, at medierne i denne forbindelse dokumenterer deres nyheder. En objektiv tilgang er nødvendig fra mediernes side.

Spørgsmålet er, hvorvidt medierne, på nogen tid, har opnået rollen som civilt forum. Tilbage i

1900-tallet, hvor de danske medier fungerede i form af partiaviserne, opnåede medierne ikke denne rolle, da hver avis fungerede som politiske distributionskanaler for deres respektive partier. Mediernes stigende magt kan forringe demokratiet, da medierne kan fremstille politiske begivenheder, som de ønsker de skal fremstilles, og på den måde kan medierne skabe forvrængninger, og føre til fejlagtige fremstillinger af virkeligheden. Konsekvensen kan være, at mediernes skildring af politiske verden slet ikke harmornerer med realiteterne, og at mediernes magt kommer til at tvinge politikere, og borgere til at tænke og handle som om den

                           24
medieskabte virkelighed var reel. I lande, hvor medieindustrien ligger under for censur og

kontrol, kan demokratiet ikke fungere, da pressefrihed, er en af de ting som vi forbinder med demokrati. I udemokratiske lande, bliver borgerne ført bag lyset, af propaganda og ukritisk journalistik. Under Stalins Sovjetunion og de fascistiske diktaturer i Tyskland og Italien så vi, at medierne blev brugt som propaganda, og det var herefter at pressen rolle som vagthund, kom til udtryk. Borgerne kunne ikke kontrollere sine politikere, og vagthunden måtte derfor vise tænder, hvis magthaverne misbrugte deres magt. At medierne skal fungere ud fra disse betingelser, er i sig selv, en utopi, da medierne hverken kan fungere som vagthund, agent og civilt forum. Bag medierne sidder gate-keeperne, som udvælger nyhederne. Nyhederne er selekteret, og det er derfor kun et udsnit af de begivenheder, som sker omkring i verden. Det vil være umuligt for journalisterne, at dække politiske begivenheder, da de vil være påvirket af deres ideologiske baggrund, kultur og opvækst. Medierne kan således ikke leve op til rollen

24

http://smu.imv.au.dk/hjarvard/3.html

Side 19

Side 19 af 31 om at være neutral og kritisk. Medierne har aldrig været objektive og uafhængige, da al kommunikation er manipuleret, og man kan derfor ikke tale om en fri presse.

"Al kommunikation er manipulation. På den ene eller anden måde. Der findes ingen kommunikation, som ikke er manipuleret. Alle former for budskaber er på mindst ét stadium på vejen mellem afsender og modtager blevet manipuleret. Rå, uforfalsket kommunikation findes ikke. Måske i stærkt ophidsede skænderier mellem to personer, som begge i øjeblikket har mistet besindelsen. I alle andre tilfælde bliver budskaber

                                           25
nuanceret, omformuleret, redigeret eller censureret."

Disse betingelser er en retning for, hvordan medierne ideelt set bør fungerer. Medierne har ændret sig, og er stadig under udvikling. Medierne, i lande uden demokrati, ville ikke kunne overholde disse betingelser, da medierne er styret af ledelsen i landet. Disse betingelser og de normative teorier, hænger ikke sammen med hvordan medierne reelt fungerer. For at demokratiet kan fungere er borgerne nødt til at være oplyst herom. Et veludviklet demokrati er blandt andet kendetegnet ved, at det har et net af velfungerende medier. Hvis man vil undertrykke et folk er det afgørende, at dette folk ikke har adgang til frie medier.

3.1 Vurder, om mediernes dagsordenssættende funktion understøtter den demokratiske udvikling.

Udgangspunktet for studier i massemediernes dagsordensættende funktion, var en undren over massemediernes effekt [26]. Medierne påvirker temaer, der opfattes som vigtige i den offentlige debat, og således giver massemedierne nogle emner, vedrørende bestemte forhold i samfundet, mere opmærksomhed end andre. Disse emner, er dem som befolkningen tillægger størst betydning, og derigennem, er det altså medierne, som sætter befolkningens dagsorden.

Kort sagt, betyder massemediernes dagsordensættende funktion, at medierne ikke bestemmer hvad befolkningen skal mene, men hvad befolkningen skal mene noget om – Det er altså medierne som sætter dagsorden.

Ny forskning peger på, at medierne ikke blot har indflydelse på, hvad folk mener noget om,

                                                          27
men også, hvad de mener om det - dagsordenfastsættelsens andet niveau.

25

Citat af Jørgen Pedersen, kommunikationsrådgiver – Hentet fra http://denfjerdestatsmagt.dk/

26

Samfundsstatistik, minilex, side 117: dagsordensættende funktion.

Side 20

Side 20 af 31

Mediernes dagsordenssættende funktion, er ikke en udvikling af den demokratiske proces.

Medierne tilpasser sig målgrupper, i forsøg på at maksimere salg og reklameindtægter.

Nyhederne skal sælges, da virksomhederne skal tjene penge. Afskaffelsen af partiaviserne, har øget kommercialisering af nyhedsprodukterne.. Mediernes nye rolle, har gjort, at flere aktører stiller krav til medierne. Nyhedsmedierne forventes at gøre væsentlige informationer offentlige tilgængelige, for dermed at gøre det muligt for samfundets borgere at være velorienterede, så de kan bidrage aktivt i processer, som angår samfundet. Medierne har gennemgået en udvikling fra at være afsenderorienteret, hvor de skulle informere borgerne om hvad der skete i samfundet, til at være modtagerorienteret, hvilket vil sige, at medieudbyderne, tager udgangspunkt i, hvad seerne ønsker at blive informeret om, snarere end hvad eliten ønsker at oplyse borgerne om.

Der er sket en udvikling fra at være informationsprægede, til i højere grad at bære præg af underholdning og skandaler. Vores tids samfund er blevet til et infotainment samfund, hvor informationerne skal komme i form af underholdning.

Underholdningsindustrien bidrager til at sætte den politiske dagsorden, og formidle information og politiske synspunkter. I stedet for at medierne informerer befolkningen om komplekse politiske og økonomiske strukturer i samfundet, handler politik snarere om personer, konflikter og dagligdagsproblemer. Medierne har for eksempel, over en årrække øget deres dækning af politiske skandaler. [28]

I analyser af mediernes dækning af det politiske stof kan man skelne mellem substansen og processen. Det viser sig, at der ofte er flere nyheder, som omhandler processen end om selve substansen. Begrundelsen for dette, kan være at processen er det, som borgerne er interesseret i. Samtidig kan det forklares med, at journalisterne faglige ambitioner og den journalistiske professionalisme er faldende. Kernen i journalistens profession er, at de kan sætte sig ind i et kompliceret stof, og formidle det videre på en spændende og forståelig måde.

Journalisten skal udvælge nyheder, i samspil med nyhedskriterierne [29]. Nyheder som fokuserer på det politiske spil, opfylder i højere grad nyhedskriterierne end historier, der omhandler

                     30
politiske debatter og tiltag.

I takt med at medierne har fået mere magt til at sætte den politiske dagsorden, er partiernes kommunikation blevet mere professionel. Partierne har ansat spindoktorer og medierådgivere,

28

Massemedier og politisk kommunikation, side 129

29

Massemedier og politisk kommunikation, side 128

Side 21

Side 21 af 31 som hjælper politikerne med at få større gennemslagskraft på Tv, i radio og i aviser. Samtidig er der sket en medialisering af den politiske kommunikation, som kan skade demokratiet ved at politikken glider i baggrunden til fordel for politikernes personlige egenskaber, og det politiske engagement.

Samtidig kan demokratiet opnå gevinster herved. Drama får flere til at interesserer sig for politik, og den øgede fokus på skandaler vil give medierne flere muligheder for at kontrollere magthaverne.

Medierne sætter egne sager på dagsorden, som kan afsløre politikere i magtmisbrug eller lignende. Samtidig kan journalisterne lave opsøgende journalistik som vi kender det fra programmer som ”Operation X”, hvor sager tages op og undersøges, hvorefter sagerne ender som politiske debatter, stramninger af lovgivningen eller eftertanke af skjulte politiske skandaler. Dette vil styrke mediernes position, og deres roller i demokratiet. I disse situationer vil det understøtte den demokratiske proces.

Delkonklusion

Medierne indtager rollen som den fjerde statsmagt. Om dette er en positiv eller negativ udvikling kan ikke vides. En gevinst ved mediernes forøgede magt kunne være, at de får større mulighed for at være kritiske overfor magthaverne, og derved styrke deres rolle som borgernes vagthund. Et problem kunne være, at medierne vil forvrænge billedet af den politiske kommunikation, således at borgerne opfatter det negativt, og ikke ønsker at deltage i demokratiet. Medierne er en væsentlig magtfaktor i samfundet i dag idet de kan vælge og fravælge de emner de vælger at belyse. Medierne har en dagsordenssættende funktion, som gennem de senere år er blevet styrket. Denne udvikling vil forringe den demokratiske udvikling, da medierne i højere grad skal sælge en vare, og derved ikke lever op til deres roller i demokratiet. Den dagsordenssættende funktion, kan dog styrke demokratiet, hvis medierne benytter denne, til at sætte fokus på problemer i samfundet.

Side 22

Side 22 af 31

Konklusion

Medierne udgør en uundværlig del af ethvert demokratisk samfund. Medierne må dække behovet for alsidige og engagerende oplevelser, og højne informationsniveauet. Medierne formidler aktuelle politiske emner, sætter selv politiske sager på dagsordenen og holder øje med, at de folkevalgte holder dét, de har lovet. På den måde fungerer medierne i dag både som formidlere, dagsordensættere og vagthunde.

Ytringsfriheden og informationsfriheden er fundamentet for folkestyret. Mediernes rolle har udviklet sig gennem tiden. Frem til sidste del af 1800-tallet blev informationerne videregivet fra mund til mund og i aviserne. Den danske nyhedsformidling har været underlagt kontrol og censur under enevælden, men efter indførelsen af demokrati, har medierne figureret på det frie marked. Herefter er aviserne præget af faldende oplagstal, og blot 55 procent af befolkningen over 16 år én læser avis hver dag. Tidligere, var de forskellige aviser ofte tæt knyttet til et bestemt politisk parti. Nu er medierne mere uafhængige. Den politiske diskussion foregår ofte i medierne, og det betyder, at medierne i høj grad er med til at bestemme, hvad der diskuteres.

I 1969 landede de første menneske på Månen. Millioner af seere verden over så Neil Armstrong sætte sin fod på den støvende overflade. I dag er det blevet hverdag at se billeder fra klodens fjerneste egne, samtidig med, at begivenheden sker. Mediefremtiden ligger på nettet. De gamle blad- og tv-koryfæer bliver stille og roligt overhalet indenom af webredaktørerne, når det gælder læsertal og gennemslagskraft. Borgerne bliver en del af nyhedsproduktionen, og vi bliver vores egen redaktør.

De normative teorier, beskriver hvordan medierne bør fungerer under forskellige styreformer.

Under demokratiet, har medierne trykkefrihed, dog har de en række grundbetingelser for, hvordan de bør fungere. Medierne skal fungerer som borgernes vagthund, mobiliserende agent og civilt forum. Habermas mener dog ikke, at medierne vil kunne opretholde deres rolle i samfundet, da sfærerne sammenblandes, og staten griber mere ind i det private rum.

Analysen viser, at der er stor forskel på nyhedsformidlingen før 2. verdenskrig og efter denne.

Nyhederne er i dag præget af, at nyhederne er blevet til en vare som skal sælges. Og underholdning og skandaler sælger. Denne udvikling har haft en betydning for den demokratiske proces, da medierne i højere grad fokuserer på substansen frem for processen.

Og befolkningen bliver således ikke informeret om den egentlige politik. Mediernes rolle er derved kommet til diskussion. Medierne kan spille forskellige roller i demokratiet, og

Side 23

Side 23 af 31 demokratiet kan både vinde og tabe på dette. Et faktum er, at medierne har magt, i form af den dagsordenssættende funktion. Den demokratiske udvikling støttes ikke af denne funktion, da mediernes magt bliver større og med den stigende kommercialisering, vil demokratiet udvikle sig i negativ retning.

Side 24

Side 24 af 31

Litteraturliste:

Litteratur

- Andresen, Bent B.: Kommunikation og IT – en grundbog, Systime, 1. Udgave, 1.

Oplag 1997

- Bondebjerg, Ib og Ulla: Medier og samfund, Borgen, 1. Udagve, 1. Oplag 1990

- Dehn, Ekrik: De farlige medier, Gyldendalske boghandel og Nordisk forlag A/S, 1.

Udgave, 1. Oplag 2000

- Drotner, Kirsten, Klaus Bruhn Jensen m. f..: Medier og kultur – en grundbog i

medieanalyse med medieteori, Borgen/medier, 1. Udgave, 1 oplag 1993

- Friisberg, Gregers: politik og økonomi, Columbus, 1. Udgave, 3. Oplæg 2007

- Hjarvard, Stig: Tv-nyheder i konkurrence, samfundslitteratur, 1. Udgave 1999

- Horsbøl, Gitte og Jette Meldgaard Harboe: Den iscenesatte virkelighed – fra nyheder til reality, Systime, 1. Udgave, 1. Oplag 2004

- Krause-Kjær, Niels: Den politiske landsby, Ajour, 1. Udgave, 1. Oplag 2003

- Merkelsen, Henrik: Magt og medier – en introduktion, forlaget samfundslitteratur, 1.

Udgave 2007

- Olsson, Henning og Henrik Poulsen: Ryd forsiden! – om nyhedsformidling, Dansk lærerforeningen, 2. Udgave, 1. Oplag 2004

- Redaktør: Klaus Bruhn Jensen: Dansk mediehistorie 1-4, Samleren,

- Rasmussen, Finn: Massemedier og politisk kommunikation, Columbus, 1. Udgave, 2.

Oplag 2007

- Rasmussen, Finn og Birgitte Tufte: tæt på medier og samfund, Columbus, 1. udgave,

1. Oplag 2001

- Rasmussen, Finn: Massemedier – Nyhedsformidling og meningsdannelse, Columbus,

1. Udgave, 1. Oplag 1996

Rapport

- Udarbejdet for Statsministeriets Medieudvalg, København, august 1995:

Hjarvard, Stig: Nyhedsmediernes rolle i det politiske demokrati

Statistik:

Samfundsstatistik 2008, Columbus, 1. Oplag 2008

Web-adresser:

- http://smu.imv.au.dk/demo_medier/1.html
- http://smu.imv.au.dk/bruhnjensen/1.html#1
- http://danskkommunikation.dk/media/uploads/page_attachments/Demokratietogpresse

n.pdf

- http://www.journalisten.dk/politikere-tillaegger-medierne-stor-magt

Side 25

Side 25 af 31

Bilag

Udviklingen af medlemstal for danske partier:

Kilde: Massemedier og politisk kommunikation, side 30, tabel 2.1

Kommunikationsanalyse

De politiske aktører ser massemedierne som et instrument, hvormed de kan kommunikere til store vælgergrupper på samme tid og dermed forsøge at påvirke dem i særlig politiske retninger. Den politiske kommunikation foregår af en masse forskellige kanaler, og der kan være flere forskellige mellemled i processen. Mellem for eksempel politikere og vælgere vil der, i vore dage, næsten altid være enten en kommunikationsmedarbejder eller en journalist. Der eksisterer mange modeller af, hvordan den massemedierede kommunikation, kan analyseres. En af de mest enkelte analyser af massekommunikation, skal besvares med fem spørgsmål; Hvem siger hvad, i hvilken kanal til hvem og med hvilken formål? I dette tilfælde ses massekommunikation som en transmission af budskaber fra en afsender til modtager, gennem et massemedium. Slutresultatet kan være bestemte effekter på modtageren, for eksempel holdningsændring.

To medieforskere, Westley og MacLeans, har med baggrund i denne enkle, men også forsimplede forståelse af kommunikationsprocessen, udviklet en model, der giver et bedre udgangspunkt for at analysere den politiske kommunikation.

Deres model har som præmis, at der er et uendeligt antal begivenheder, på figuren vises de som X, som er udgangspunkt for kommunikationen. Nogle af disse begivenheder

1-5 udvælges af nogle personer eller institutioner, som kan kaldes for informationskilder (på figuren betegnes de A). Deres interesse er at nå bestemte modtagere med information om bestemte begivenheder. Kilderne kan for eksempel være politikere eller repræsentanter for virksomheder og interesseorganisationer. De gør mediet (på figuren kaldet C), opmærksomme på disse begivenheder, og giver samtidig deres forståelse og fortolkning heraf. Det er altså ikke nødvendigvis en neutral og objektiv begivenhed der refereres om.

Begivenhederne kan være noget som journalister og redaktører selv observerer eller det

1960 1970 1980 1990 2000 2005/6

Socialdemokraterne 259.000 178.000 101.000 77.000 56.000 57.000

Radikale Venstre 35.000 26.000 10.000 7.000 6.000 10.000

Konservative 109.000 129.000 45.000 37.000 23.000 19.000

Socialistisk Folkeparti 3.000 4.000 5.000 8.000 7.000 9.000

Dansk Folkeparti - - - - 6.000 7.000

Venstre 193.000 136.000 95.000 75.000 77.000 65.000

Enhedslisten - - - - 2.000 4.000

Side 26

Side 26 af 31 kan være begivenheder fra de førnævnte informationskilder. De tilpasser beskrivelsen af begivenhederne, så de retter sig ind efter de læsere, lyttere eller seere de ønsker at nå gennem deres medie. Det sidste led i kæden er modtagerne (på figuren B) som kan være grupper, individer, personer eller et helt socialt system. Modtagerne opfattes ikke som passive, og de reagerer tilbage i systemet. Samtidig vil modtagerne også kunne fungere som observander, som informerer om begivenheder.

Figur af Westley og MacLeans analysemodel

Modellen er brugbar i analysen af massemedieret og politiske kommunikation, da den adskiller forskellige elementer i kommunikationsprocessen, og sætter disse i relation til

hinanden^{31}

Den engelsk medieforsker Brian McNair, definerer politisk kommunikation som; formålsbestemt kommunikation om politik. Det vil sige, at politisk kommunikation drejer sig om påvirkning, hvor personer eller grupper gennem kommunikation forsøger at skabe bestemte forandringer i samfundet. McNair peger på, at politisk kommunikation er indeholdt i den relation, der er mellem tre forskellige elementer i den proces, hvor politik skabes og gennemføres; Politiske aktører, medier og borgere.

Model af masse-medieret politisk kommuni-kation

De politiske aktører, kommunikerer deres budskaber til medierne, med det formål at få omtale af sager ud i offentligheden, for eksempel valgkampagner. Borgerne ønsker indblanding i den offentlige debat, og får dette, gennem læserbreve, blogging og kommentarer til sager af politisk karakter. Medierne fungerer som mellemled, og er et middel for kommunikation af budskaber fra politiske aktører og borgere. Mediet kan indtage en rolle som aktør, og føre egne politiske emner og holdninger frem.

31

Massemedier og politisk kommunikation, side 24-26

Side 27

Side 27 af 31

McNairs model giver et overblik over de elementer, der er en del af den politiske kommunikation, og som både skal analyseres hver for sig og i forhold til hinanden. I denne

                             32
model har medierne en central rolle.

Modtagerforskning

I mellemkrigstiden hældede man til en meget simpel opfattelse af mediernes indflydelse på den politiske meningsdannelse. Medierne blev betragtet som aldeles magtfulde, og man mente, at medierne havde en direkte effekt på befolkningen. Denne forståelse kaldtes for kanyleteorien, da dens forståelse af relationen mellem medie og modtager, var, at mediernes indhold nærmest blev sprøjtet ind i publikums bevidsthed, der tog dette indhold passivt til sig.

To-trins-hypotesen

Den direkte effekt kom til diskussion, da en større og meget indflydelsesrig analyse af den amerikanske valgkamp i 1940, udgjorde et vigtigt skridt væk fra kanyle-teorien. Forskerne havde i dette studie vanskeligt ved at påvise sammenhæng mellem medieeksponering og holdningsmæssig udvikling. Undersøgelsen fandt, at der ikke var en direkte påvirkning fra medierne, sådan som kanyleteorien lagde op, men at massekommunikationen foregik i to trin; fra opinionslederne [33] til den brede modtagergruppe. Denne proces fik betegnelsen to-trins-hypotesen. Undersøgelser understregede vigtigheden af at indtænke de sociale relationer som faktorer i vurderingen af mediernes påvirkning. Konklusionerne fra disse to undersøgelser blev kritiseret. Man kunne ikke, ud fra undersøgelsen hævde, at medierne ikke har nogen direkte og umiddelbar effekt. Medierne kunne have en langtidseffekt på befolkningens meninger og holdninger, og for eksempel være med til at fastholde modtagerne, i de holdninger, de allerede har dannet. Senere forskning indenfor området peger på, at det ikke så meget er én bestemt person, men det sociale netværk som sådan, der bruges til at diskutere mediebudskaber og prøve holdninger af. Denne forståelse af kommunikationsprocessen, kalder man reference-modellen.

Indkodning og afkodning

Endnu en model blev udviklet. Modellen blev udviklet til at forstå kommunikationsprocessen mellem afsender og modtager.

Modellen sagde, at denne proces består af to dele, en indkodning og en afkodning af medietekster. Såvel ved indkodningen, hvor medietekster produceres, som ved afkodningen, hvor modtagerne bearbejder medieteksten, er der tale om aktivt tolkende sociale handlinger, der har udgangspunkt i den sociale og kulturelle sammenhæng, som kommunikationen

foregår i. Ind/afkodningsmodellen var primært lagt an på at vurdere de ideologiske budskaber

i medieteksterne. På den ene side, at analysere hvilken ideologi, en medietekst gav udtryk for, og på den anden side, hvorvidt og hvordan modtagerne behandlede denne tekst.

32

Massemedier og politisk kommunikation, side 26-27

33

En opinionsleder er en person, der indenfor et socialt netværk, f.eks. en forening, et nabolag eller en vennekreds, er værdsat for sin særlige viden om et bestemt emne. De andre i netværket kontakter opinionslederen for råd, vejledning og information om dette emne.

Side 28

Side 28 af 31

Receptionsteori

Ind/afkodningsmodellen blev basis for den receptionsforskning, der vandt frem fra starten af

80'erne. Det var en forskningsretning, der kombinerede analysen af medietekster med modta-gernes reception, det vil sige modtagelse og betydningsdannelse af disse. Men hvor

ind/afkodningsmodellen primært var lagt an på studiet af de ideologiske budskaber, bredte

receptionsforskningen sig ud, og så på mange forskellige aspekter af modtagelsesprocessen.

For eksempel, hvorvidt modtagerne forstår den information, der lægges ind i en nyhedsudsendelse. De mange receptionsanalyser, der er blevet gennemført gennem de sidste

15-20 år, har givet en mere nuanceret forståelse af relationen medier modtagere end tidligere teoriers forståelse. Modtagerne ses som aktive fortolkende individer, der giver betydning til medietekster ud fra deres sociale og kulturelle baggrund. Medietekster vil altid lægges spor ud for, hvordan teksten skal fortolkes. Medieteksten indeholder en 'foretrukken betydning', som i et vist omfang sætter rammen for modtagerens reception. Foruden dette har medieforskningen vist, at de temaer, der får mest opmærksomhed i medierne, vil være de der tillægges størst betydning blandt modtagerne.

God presseskik

Massemediernes indhold og handlemåde skal være i overensstemmelse med god presseskik

(medieansvarslovens § 34, stk. 1).

Pressenævnet afgør, om medierne har handlet i strid med god presseskik. Afgørelsen tager udgangspunkt i ”Vejledende regler for god presseskik”, som indgik i forslaget til medieansvarsloven fra 1991, men standarden ”god presseskik” følger udviklingen i opfattelsen af, hvad der er uetisk, og tager stilling til nye situationer, der opstår.

”Vejledende regler for god presseskik”

(Således som de blev formuleret af medieansvarsudvalget i betænkning nr. 1205/1990 og

gengivet i bilag til lovforslaget af 1991 til medieansvarsloven).

Grundlæggende synspunkter

Sikringen af ytringsfriheden i Danmark står i nøje forbindelse med massemediernes frie adgang til at indsamle informationer og nyheder og til at offentliggøre dem så korrekt som muligt. Den frie kommentar er en del af ytringsfrihedens udøvelse. Under varetagelse af disse opgaver bør massemedierne anerkende hensynet til den enkelte borgers krav på respekt for

Side 29

Side 29 af 31 den personlige integritet og privatlivets fred og til behovet for beskyttelse mod ubeføjet krænkelse.

Under brud på god presseskik henhører også hindring af berettiget offentliggørelse af informationer af væsentlig betydning for offentligheden, samt eftergivenhed over for udenforståendes krav om indflydelse på massemediernes indhold, hvis eftergivenheden kan medføre tvivl om massemediernes frie og uafhængige stilling. Brud på god presseskik foreligger endvidere, hvis en journalist pålægges opgaver, som er i strid med nærværende presseetiske regler.

En journalist bør ikke pålægges opgaver, der strider mod hans samvittighed eller overbevisning.

Reglerne omfatter det redaktionelle stof (tekst og billeder), som offentliggøres i den trykte presse, radio og fjernsyn samt i de øvrige massemedier.

Reglerne omfatter tillige annoncer og reklamer i den trykte periodiske presse og i de øvrige massemedier i det omfang, der ikke er fastsat særlige regler herom.

Reglerne omfatter omtalte og afbildede personer, herunder også afdøde personer, juridiske personer og lignende.

Reglernes indhold

A. Korrekte meddelelser

1. Det er massemediernes opgave at bringe korrekt og hurtig information. Så langt det er muligt, bør det kontrolleres, om de oplysninger, der gives, er korrekte.

2. Kritik bør udvises over for nyhedskilderne, i særdeleshed når disses udsagn kan være farvet af personlig interesse eller skadevoldende hensigt.

3. Oplysninger, som kan være skadelige, krænkende eller virke agtelsesforringende for nogen, skal efterprøves i særlig grad, inden de bringes, først og fremmest ved forelæggelse for den pågældende.

4. Angreb og svar bør, hvor det er rimeligt, bringes i sammenhæng og på samme måde.

5. Det skal gøres klart, hvad der er faktiske oplysninger, og hvad der er kommentarer.

Side 30

Side 30 af 31

6. Overskrifter og mellemrubrikker skal i form og indhold have dækning i den pågældende artikel eller udsendelse. Det samme gælder de såkaldte spisesedler.

7. Berigtigelse af urigtige meddelelser skal finde sted på redaktionens eget initiativ, hvis og så snart kendskab til fejl af betydning i de bragte meddelelser indgår. Berigtigelsen skal foretages i en sådan form, at læserne, lytterne eller seerne får klar mulighed for at blive opmærksom på berigtigelsen.

B. Adfærd i strid med god presseskik

1. Meddelelser, der kan krænke privatlivets fred, skal undgås, medmindre klar almen interesse kræver offentlig omtale. Det enkelte menneske har krav på beskyttelse af sin personlige anseelse.

2. Selvmord eller selvmordsforsøg bør ikke omtales, medmindre klar almen interesse kræver eller begrunder offentlig omtale, og i så fald bør omtalen være så skånsom som mulig.

3. Ofre for forbrydelser eller ulykker skal vises det størst mulige hensyn. Det samme gælder vidner og pårørende til de implicerede. Ved indsamling og gengivelse af billedmateriale skal der vises hensynsfuldhed og takt.

4. Der bør opretholdes en klar skillelinje mellem annoncering og redaktionel tekst. Tekst og billeder foranlediget af direkte eller indirekte merkantile interesser bør kun bringes, hvis et klart journalistisk kriterium taler for offentliggørelse.

5. Andres tillid må ikke misbruges. Der bør vises særligt hensyn over for personer, som ikke kan ventes at være klar over virkningerne af deres udtalelser. Andres følelser, uvidenhed eller svigtende herredømme bør ikke misbruges.

C. Retsreportage

1. De under A og B anførte almindelige presseetiske regler gælder også for retsreportagen.

2. Reglerne for retsreportagen gælder også sagernes forberedelse, herunder straffesagers behandling hos politi og anklagemyndighed.

3. Retsreportagen bør være objektiv. På ethvert stadium af sagernes forberedelse og ved behandlingen i retten bør journalisten tilstræbe en kvalitativ ligelig gengivelse af parternes – i straffesager anklagemyndighedens og forsvarets – synspunkter.

En omtale af en straffesag bør følges op med et referat af sagens afslutning, hvad enten denne finder sted i form af tiltalefrafald, frifindelse eller domfældelse.

4. Det bør undgås at nævne personers slægtsforhold, stilling, race, nationalitet, trosbekendelse eller organisationsforhold, medmindre dette direkte har med sagen at gøre.

Side 31

Side 31 af 31

5. Så længe en straffesag ikke er endeligt afgjort eller bortfaldet, må der ikke offentliggøres meddelelser, der kan lægge hindringer i vejen for sagens opklaring, eller tilkendegivelser om, at en sigtet eller tiltalt er skyldig. Ved omtale af en straffesag skal det klart fremgå, om

sigtede/tiltalte har erklæret sig skyldig eller ikke-skyldig.

6. Der skal i videst muligt omfang følges en klar saglig linje ved afgørelsen af, hvilke sager der omtales, og i hvilke tilfælde navne på de implicerede nævnes. En sigtets eller tiltalts navn eller anden identificering bør udelades, når ingen almen interesse taler for at offentliggøre navnet.

7. Der skal iagttages varsomhed med meddelelser om, at politianmeldelse er indgivet mod en navngiven person. Meddelelser herom bør som regel ikke bringes, før anmeldelse har medført indgriben fra politiets eller anklagemyndighedens side. Dette gælder dog ikke, hvis det anmeldte forhold i forvejen er kendt i videre kredse eller har væsentlig almen interesse, eller det efter de foreliggende omstændigheder må antages, at anmeldelsen er solidt underbygget.

8. En sigtet, tiltalt eller domfældt person bør forskånes for at få fremdraget en ham tidligere overgået straffedom, hvis den er uden betydning for de forhold, han nu er sigtet, tiltalt eller dømt for. I anden nyhedssammenhæng bør de mod en person tidligere rejste straffesager som regel ikke omtales.