SRP om Reggae på Jamaica i Musik A og Historie A

Side 1

STX 3.g

3.k Musik & Historie Emne: Reggae på Jamaica

1

Abstract:

Since the age of time, music has played an important role in a country’s society. Jamaica is in particular a country in which the society has been influenced by music. This study investigates the Jamaican history from back when the explorers conquered the world, up until today. With focus on reggae and its importance for the Jamaican society, an interpretation of two Bob Marley songs will be made. Furthermore I will examine how this influence will develop throughout the eighties and the nineties.

The results showed me that reggae, and especially Bob Marley, has played a great role in the Jamaican society. In the seventies the songs were very emotional, focusing on the black man’s misery. In the eighties, people had had enough, and turned to songs that didn’t have a political or religious message to tell. Instead of creating a fierce atmosphere, the music from the eighties seemed to calm people down. As a reaction to this, the nineties brought a reincarnation of the seventies political and religious texts.

The Jamaican history of slavery and repression created the reggae. The black people’s desire to tell their side of the story has made a music genre that will be popular forever.

Side 2

3.k Musik & Historie Emne: Reggae på Jamaica

2

Indholdsfortegnelse

Abstract: ............................................................................................................................................................ 1

1.0 - Indledning .................................................................................................................................................. 3

1.1 - Fremgangsmåde……………………………………………………………………………………………………………………………………2

2.0 - Jamaicas historie ....................................................................................................................................... 3

2.1 - Hovedtrækkene i Jamaicas historie efter afkoloniseringen ...................................................................... 4

2.2 - Rastafaribevægelsen: ................................................................................................................................ 5

2.3 - Reggaens musikalske rødder…………………………………………………………………………………………………………… ….7

3.0 - Reggaens samfundsmæssige rolle i 1970'erne……………………………………………………………………………………10

3.1 - Reggae musik ........................................................................................................................................... 10

3.1.1 - Bassen ................................................................................................................................................... 10

3.1.3 - Akkordinstrumenter ............................................................................................................................. 12

3.1.4 . Vokalen……………………………………………………………………………………………………………………………………………13

3.1.5 - Koret ..................................................................................................................................................... 13

3.2 - Indflydelsen på samfundet ...................................................................................................................... 14

4.0 - Reggaens rolle efter 1970…………………………………………………………………………………………………………………..16

4.1 - 80'erne……………………………………………………………………………………………………………………………………………….16

4.2 - 90'erne……………………………………………………………………………………………………………………………………………….17

5.0 - Konklusion ............................................................................................................................................... 17

6.0 - Litteraturliste ........................................................................................................................................... 19

Side 3

3.k Musik & Historie Emne: Reggae på Jamaica

3

1.0 - Indledning

Jamaica er i dag en ø der ofte forbindes med smil, dans og glæde. Skruer man tiden 20-30 år tilbage befinder landet sig i en dyb krise og snakken om borgerkrigslignende tilstande er daglig kutyme. Dette skyldes en mangeårig historie som ikke ligefrem har været et pragteksempel.

Siden europæerne kom til landet har slaveri været et af de gennemgående temaer, sammen med racelighed.

Denne slavehandel er udtrykt ved de mange tusinde afrikaner der i tidernes morgen blev bragt til øen som led i en større slavehandel. Disse slaver har i lang tid levet under trange kår, men grundet deres religiøse tro stiftede de en bevægelse som skulle gå hen og revolutionere Jamaicas samfund.

For trods den mangeårige undertrykkelse af de sorte, er det alligevel dem der har været mest fremtrædende i samfundet. For sideløbende med denne religiøse bevægelse, har der løbet en musikgenrer der har udviklet sig som svar på den samfundsstyring der fandt sted.

I denne sammenhæng kommer man ikke udenom Bob Marley, der har gjort Jamaica kendt, trods sin lave status i samfundet. Hans sange om frihed, lighed og religiøsitet, har gået verden rundt og fortalt en historie om, hvordan det jamaicanske samfund var. Denne musikgenrer er i dag kendt som reggae, og den har påvirket mange folks holdninger på Jamaica i slutningen af det 20.århundrede.

1.1 - Fremgangsmåde

I denne opgave vil jeg forsøge at klarlægge Jamaicas historiske baggrund med fokus fra afkoloniseringen og frem efter. Jeg vil herunder særligt lægge vægt på en beskrivelse af rastafaribevægelsen og reggaens musikalske rødder.

Ydermere vil jeg, ved hjælp af en musikanalytisk tilgang til to Bob Marley numre, belyse reggaens indflydelse på det jamaicanske samfund i 70’erne. Slutteligt vil jeg komme med et bud på om reggaen havde lige så stor en rolle i de to efterfølgende årtier.

2.0 - Jamaicas historie

Jamaica blev opdaget af Christoffer Columbus i slutningen af det 15 århundrede, og blev ved denne lejlighed erklæret for spansk område og kom under spansk styre. De indfødte indianere blev stort set udryddet inden englænderne halvanden hundrede år senere angreb øen med deres flåde. Englænderne erobrede ved denne lejlighed øen, og den forblev en

Side 4

3.k Musik & Historie Emne: Reggae på Jamaica

4 engelsk koloni fra midten af 1600-tallet frem til 1962, hvor Jamaica blev selvstændige under

commonwealth^{1}.^{2}

2.1 - Hovedtrækkene i Jamaicas historie efter afkoloniseringen

Selvom mange jamaicanere glædede sig over den nyvundne selvstændighed, og udsigten til en god fremtid, førte uafhængigheden, som i så mange andre lande, ikke kun godt med sig.

I 1960’erne blev landets økonomiske situation gradvist forværret, hvilket førte til social uro, demonstrationer og optøjer. Det regerende parti på daværende tidspunkt, JLP (Jamaican Labour Party) var tvunget til at sætte hæren ind for at holde styr på befolkningens frustrationer.

Det sociale skel mellem underklasse og middel- og overklasse udviklede sig, og i starten af

70’erne er Jamaica nærmest opdelt i to. Det førnævnte JLP havde udviklet et positivt syn på erhvervslivet og USA, og fandt sine vælgere blandt middel- og overklassen. Modsat finder vi PNP(People’s National Party), der arbejdede på at styrke Jamaicas selvstændighed, fandt

                                  3
hovedsagligt sine vælgere i underklassen.

Problemet afspejlede sig også inden for musikken, hvor mange kunstnere nu begyndte at skrive politiske sange. Hvilket blandt andet afspejlede sig ved valget i 72, hvor PNP, de fattiges parti, fik stor opbakning fra de mange musikere fra ghettoerne, der lavede utallige valgsange til fordel for PNP.

Trods en sejr ved det føromtalte valg, formåede PNP ikke at rette op på landes elendige økonomi, og i 1976 var situationen nu så kritisk, at regeringen erklærede landet i undtagelsestilstand, efter utallige urolighedsudbrud og optøjer blandt landets indbyggere. [4] Udadtil har Manley’s socialistiske kurs, samt hans tank om, at Cuba og Jamaica skulle være allierede, tilspidset forholdet mellem USA og Jamaica. Dette udløser samtidig nærmest

                                             5
borgerkrigslignende tilstande mellem JMP- og PNP-folk.

1

Commonwealth: En række tidligere britiske kolonier, der stadig er under britisk styre eller under administration af

andre medlemmer af statssamfundet.
2

Langagergaard, Bente: ”Reggae på Jamaica”, 1 udg., 1. opl., Publimus, 1981, s. 11

3

Tanggard, Karsten, ”Poprock, Disco, Reggae…”, S. 16

4

Vollmond, Christian: ”Tema: historie og musik”, s.34-37, i NOTER 176, gymnasieskolernes historielærerforening, 2008

5

Salewicz, Chris: ”Reggae Explosion – The story of Jamaican music” s. 108

Side 5

3.k Musik & Historie Emne: Reggae på Jamaica

5

Den daværende leder af PNP, Michael Manley, forsøger i de efterfølgende år at få en aftale på plads med IMF [6] for at få landets økonomi på plads, men han afbryder i 1980 forhandlingerne, fordi de restriktioner en sådan aftale ville medføre, ville skabe store reduktion af levestandarden i landet.

Som konsekvens af at der endnu ingen løsning var fundet, udskrev Manley valg. Folkets skuffelse over PNP, udmøntede sig i, at JLP igen blev det ledende parti i landet. [7] Krisen fortsætter de kommende år. Folket mister troen på at det politiske system kan få landet på ret krus igen. Jamaicas hurtigt voksende gæld, skaber endnu flere krav og betingelser fra den internationale økonomiske sektor. Som konsekvens heraf blev uddannelses- og sundhedssektorerne igen beskåret, og levevilkårene i midt 80’erne er lavere end nogensinde før.

De næste tyve år er PNP igen at finde ved magten. Landet er dog stadig fattigt, og arbejdsløsheden er høj. Volden breder sig og befinder sig nu ikke kun i ghettoerne. Den begynder i stigende grad også at gå ud over turisterne, hvilket skader en vigtig

                     8
indtægtskilde for Jamaica.

2.2 - Rastafaribevægelsen:

I slutningen af 1800-tallet opstod et væld af afro-kristne sekter, som modsvar til den stadige undertrykkelse af det sorte folk. Sekternes primære elementer var sang, dans og trommespil. Biblen havde enorm betydning for de folk, hovedsagligt underklassen, der var medlem af disse sekter. I biblen fandt de billeder på deres afrikanske fortid og slaveriet, og på hvilken måde de i fremtiden ville blive frelst.

Rastafarianismen er den nyeste religiøse bevægelse på Jamaica. En af de førende personer bag denne bevægelse, er Marcus Garvey. Han var selv søn af en fattige bondefamilie, og har derfra skabt et forhold til undertrykkelsen af de fattige sorte. I 1914 oprettede han en organisation, UNIA (Universal Negro Improvement Association), der som navnet siger, kæmpede for at forbedre de sortes uddannelse og stilling. Marcus Garvey anses for at være

6

IMF: En international organisation, der er ansvarlig for at styre det globale finanssystem.

7

http://www.leksikon.org/art.php?n=3008

8

Vollmond, Christian: ”Tema: historie og musik” s.37-38 i NOTER 176, gymnasieskolernes historielærerforening, 2008

Side 6

3.k Musik & Historie Emne: Reggae på Jamaica

6 en af det 20. århundredes største forkæmpere for de sortes rettigheder. I årrækken 1914-

27 befandt han i New York, hvor han blandt andet startede ugebladet ”The Negro World”. I bladene talte han om racestolthed, samt fremlagde sine, på det tidspunkt, kontroversielle tanker om forholdene mellem racerne. I Bladet henviste han ofte til den stolte historie, de sorte havde. En historie der strækker sig tilbage til det tapre slaveoprør og til det afrikanske rige. For på samme måde som de sorte var kommet fra Afrika, forstillede Marcus Garvey sig, at de sorte skulle vende tilbage til Afrika og danne et storhedsrige. Dette ville, ifølge hans profeti, ske når en sort konge blev kronet i Afrika. [9]

I år 1930 blev Haile Selassie kronet som konge af Etiopien. Marcus Harveys profeti gik hermed i opfyldelse. Denne kroning sendte store følelsesmæssige bølger gennem de fattige folk på Jamaica. Oplevelsen af at en sort nu kunne være leder af et land, skabte et stort samlingspunkt for dem alle, og troen på rastafaribevægelsen voksede hurtigt. Bevægelsen fik sit navn efter Haile Selassies menneskelige navn han havde inden han blev kronet.

Navnet var Ras Tafari.^{10}

På Jamaica har man gennem tiden ofte brugt udtrykket Jah [11], om Haile Selassi, da de mente, han var personificeringen af gud.

Efter kroningen blev rastafaribevægelsen dannet på baggrund af det arbejde, Marcus Garveys havde udført. Den mest kendte af grundlæggerne, Leonard Howell, samlede godt

1600 medlemmer af bevægelsen, som opbyggede en selvstændig kommune kaldet

Pinnacle. Det var i denne kommune, at rastaerne udviklede deres udseende, påklædning og ritualer. Det var blandt andet her, man begyndte at lade håret og skæget gro, så man endte med noget vildt sammenvokset hår, det vi i dag kalder for dread-locks. Dette look udviklede de for at efterligne de vilde afrikanske krigere, men i lige stor grad for at provokere de

                     12
hvides glatte og korte hår.

9

Langagergaard, Bente: ”Reggae på Jamaica”, s. 39

10

Steffens, Roger: ”Reggae Scrapbook”, s. 43

11

Jah: forkortelse af navnet jehova,

12

Langagergaard, Bente: ”Reggae på Jamaica”, s. 42

Side 7

3.k Musik & Historie Emne: Reggae på Jamaica

7

Gennem 40’erne og 50’erne voksede rastafaribevægelsen med hastige skridt. Selvom myndighederne forsøgte at holde udbredelsen nede, lykkedes det ikke. Den føromtalte kommune, Pinnacle, var stedet hvor rastaernes begyndte dyrkningen af ganja(marihuana).

Ganja er for en rasta en spirituel handling. De ser det som måde at få renset kroppen og sjælen på. De blev brugt i som et middel til at flygte fra tankerne om de hvides

dominerende samfund.^{13}

Grundet en stadigt voksende dyrkelse af ganja, steg antallet af politirazziaer i Pinnacle voldsomt. Mange rastaer blev arresteret for ulovlig besiddelse af marihuana.

I 1954 blev Pinnacle jævnet med jorden af politiet, og rastaerne var nødt til at flytte tilbage til Kingston. Denne aktion fra myndighedernes side kastede blot mere brænde på bålet, og hadet fra rastaerne voksede mod myndighederne og det hvide samfund. I denne

sammenhæng blev ordet ”Babylon” ofte brugt, og var at finde i mange sange og taler.^{14}

I midten af 60’erne blev den stadigt voksende rastafaribevægelsen for meget for de Jamaicanske myndigheder. De inviterede Haile Selassi til Jamaica i håb om, at mødet med ham ville ødelægge rastaernes forestilling om at han var guds inkarnation. Ikke desto mindre beretter flere rastaer, der mødtes privat med Haile Selassi, at han sagde ”I am who

                                                             15
you say I am”, og derfor forblev troen på at han var guds inkarnation intakt.

I 70’erne begyndte anerkendelsen af rastafaribevægelsen også at nå middelklassen. Det var nu ikke kun arbejderne og de fattige der havde et positivt syn på bevægelsen, men også resten af befolkningens opbakning blev større de efterfølgende år, og i dag regnes der for at være godt 100.000 rastaer på Jamaica.

2.3 - Reggaens musikalske rødder:

Størstedelen af den jamaicanske befolkning nedstammer fra slaver, der har været led i den transatlantiske slavehandel, der fandt sted under europæernes kolonisering. Disse slaver,

13

Langagergaard, Bente: ”Reggae på Jamaica”, s. 42-43

14

Langagergaard, Bente: ”Reggae på Jamaica”, s. 47

15

Steffens, Roger: ”Reggae Scrapbook”, s.43

Side 8

3.k Musik & Historie Emne: Reggae på Jamaica

8 der hovedsagligt kom fra Afrika, medbragte deres musikkultur, og de er med tiden blevet blandet med diverse andre musikalske inputs, og herfra nedstammer mange af de genrer vi kender i dag, herunder reggaen.

Den afrikanske stammemusik bygger hovedsagligt på call-and-response-formen, altså det er skiftevis solist og kor der synger en frase. Sammen med den funktionsbestemte rolle, som musikken jo altså spillede, illustrerede denne altså den ikke-eksisterende afrikanske fokusering på harmoni og melodisk snørklethed. Alt dette gør at musikken blev enkel og let

medgørlig, så alle i stammen/byen kunne medvirke.

Udover dette medbragte afrikanerne også den særlige burru, som er essentiel, når vi beskæftiger os med jamaicansk musikhistorie.

Da slaverne kom fra Afrika til Jamaica, forsøgte slaveejerne at udslette deres kultur og religion ved at isolere dem fra hinanden, så de intet socialt samvær havde med hinanden.

Ved denne adspredelse undgik de blandt andet også slaveoprør.

Dog tillod slaveejerne én afrikansk musikform, nemlig burru musikken. Denne form for musik blev nemlig brugt som akkompagnement til det hårde arbejde. Den opmuntrede slaverne til at arbejde mere effektivt. Musikken fungerede som et opkvikkende middel, og blev derfor brugt meget under slaveriet, og på den måde blev det en meget naturlig

musikform for mange slaver.^{16}

Da slaveriet blev ophævet i 1835, blev de slavemusikere der var sat til at spille ude i markerne, nu nødt til at søge mod byerne grundet deres manglende erfaring med mark- og plantedyrkning.

De mange slaver fra landet samledes i ghettoerne, hvor musikken blev en væsentlig del af hverdagen, da den fungerede som underholdning, men i lige så høj grad også som beskæftigelse for de mange ex-slaver. Musikerne fandt sammen og dannede nye danseorkestre, der videreførte de traditioner de havde fået fra slavetiden.

I 30’erne stifter de fleste af de tidligere burru musikere bekendtskab med

16

Langagergaard, Bente: ”Reggae på Jamaica”, s. 61-67

Side 9

3.k Musik & Historie Emne: Reggae på Jamaica

9 rastafaribevægelsen, og bliver hurtigt optaget som denne religions varemærke, og er det

                                17
der lægger grunden til reggaemusikken.

Genren Ska er der en del mystik om. Nogen mener at de kraftige synkoperede blæserriffs, der har navngivet den, når man i vestlig musik efterligner en rytme bruger man ofte ”BOOMSKA-BOOMSKA”, men hvis man efterligner den jamaicanske musik, med den karakteristiske markering af offbeatet, bliver det derimod til ”…SKA -…SKA”, og deraf

navnet.^{18}

En anden kilde mener, at den har fået dens navn efter den dans, man dansede til

musikken.^{19}

Man kan i hvert fald slå fast, at Ska er en betegnelse, der bruges om den musik, der florerede fra på Jamaica. Ska’en blev meget populær grundet dens formål, som

                                20
var at blive spillet i de ”sound systems”

, der var et udbredt fænomen på det tidspunkt.

Noget af det reggae har optaget mest fra denne periode er bassens mere frie rolle. I Ska musikken finder man ofte bas-ostinater, i modsætning til tidligere tiders walkingbas.

Samtidig begyndte nogen af teksterne at tage udgangspunkt i religiøse, såvel som politiske

emner.^{21}

I 1966 oplevede man på Jamaica en usædvanlig varm sommer. Ifølge en myte, var dette grundlaget til, at en ny genre, der blev kaldt rocksteady, så dagens lys. Som sådan adskilte den sig ikke meget fra Ska’en, udover at tempoet var blevet væsentligt langsommere, og selve feelingen af musikken blev mere tilbagelænet og cool.

Lydbilledet ændrer sig også i en mere moderne retning. Diverse elektriske instrumenter bringes ind i musikken, herunder elbas, el-guitar og hammondorgel. Tilgangen af de nye moderne instrumenter, skaber et mere rent lydbillede, og gør at de individuelle instrumenter kan begynde at spille svære rytmer. I tidligere tider var man vandt til et let sløret lydbillede, hvor det hele ville mudre sammen, hvis det der blev spillet var for

17

Tanggard, Karsten, ”Poprock, Disco, Reggae…”, S. 19-20

18

Langagergaard, Bente: ”Reggae på Jamaica”, s. 106

19

Tanggard, Karsten, ”Poprock, Disco, Reggae…”, S. 21

20

Sound systems: Mobile højtaleranlæg der kørte rundt i Kingstons gader og spillede musik.

21

Langagergaard, Bente: ”Reggae på Jamaica”, s. 104

Side 10

3.k Musik & Historie Emne: Reggae på Jamaica

10 avanceret.

Alt dette gør at bassen og vokalen er de to mest fremtrædende instrumenter i rockstedy perioden.

3.0 - Reggaens samfundsmæssige rolle i 1970’erne.

På jamaica har musikken i høj grad været i tæt forbindelse med samfundets status. Det var den måde de fattige slaver har kunnet komme ud med deres meninger og holdninger til det samfund de befandt sig i.

Reggae blomstrede sammen med rastafaribevægelsens udbredelse i 70’erne, og blev den altdominerende musikgenre på Jamaica. Genren dækker egentligt over en lang række undergenrer. Reggae er nærmest en videreudvikling af ska og rocksteady, hvoraf sidstnævnte ofte beskrives som reggae i en langsommere udgave.

Selvom teksterne og budskabet i sangene er vigtige, er det rytmemæssige ligeså væsentligt, i og med reggaen er ghettoens dansemusik.

3.1 - Reggae musik

Til at vise de grundlæggende karakteristika indenfor selve musikken reggae, vil jeg bruge eksempler fra Bob Marley and the wailers numrene ”Jamming” og ”No Woman, No Cry”.

Det jeg skitserer, skal ses som nogen af de typiske tendenser indenfor reggaen, ikke som deciderede retningslinjer, da variationen i reggae numre gør sådanne svære at lave.

3.1.1 - Bassen

Bassen er i reggae det mest fremtrædende instrument. Hvor de andre instrumenter oftest følger et meget fast mønster sangen igennem, har bassen en fri rolle. Den spiller som oftest ostinater bygget af 4.-dele og 8.-dele, som også ses indeholde synkoper. Bassens betoning og rytme er forskellige fra sang til sang, og tonematerialet er ofte småt.

Noget der dog er meget karakteristisk for reggae er, at betoningen af 1-slaget ofte helt udelades i bassen, hvilket står i stor kontrast til stort set alt andet musik, hvor en solid

Side 11

3.k Musik & Historie Emne: Reggae på Jamaica

11

                           22
markering finder sted på 1-slaget.

I ”Jamming” finder vi grundlæggende to basostinater, et der kører i verset, og ligeledes et der kører i omkvædet.

Ser vi lidt nærmere på basostinatet ovenover, der er taget fra omkvædet af Jamming, ser vi to ostinater, der er næsten helt ens rytmemæssigt. Eneste forskel er, at det første ostinat

(takt 1 og 2 i eksemplet) har tre 8.-dels noder i træk, hvorimod de sidste to takters ostinat har to 8.-delsnoder adskilt af en 8.-dels pause. Udover det bygger begge ostinater på 8-dels noder.

Melodien spilles på meget få toner, for det meste grundtoner. Fremmedtoner og ledetoner er ikke så vigtige i reggae som selve rytmen er. I takt 2 og 4 holder bassen pause på 1-slaget, hvilket er et kendetegn, der kan spores tilbage burrumusikken, hvor stortrommen ofte

undlod at markere 1-slaget^{23}

3.1.2 - Trommerne

Trommerne i reggae er, set i forhold til almindelig vestlig popmusik, noget atypiske. I nummeret ”Jamming”, er den gennemgående markering af lilletrommen på 3-slaget.

Trommerne ændrede sig en smule i midt 70’erne, da fænomenet rockers-rytme indtraf. Det går simpelt ud på, at trommeslagerne begyndte at spille mere frit, med mange varierende rytmer udover det normale 3-slag. Rockers-rytme finder vi i udbredt grad i Jamming. [24] Stortrommen markeres meget ofte sammen med lilletrommen på 3-slaget. Som førnævnt ses sporene af burrumusikken tydeligt i reggae, og stortrommen er da heller ingen undtagelse. Meget ofte undlades en markering af stortrommen på 1 slaget, og overlader

22

Langagergaard, Bente: ”Reggae på Jamaica”, s. 139

23

Langagergaard, Bente: ”Reggae på Jamaica”, s. 82

24

Langagergaard, Bente: ”Reggae på Jamaica”, s. 168

Side 12

3.k Musik & Historie Emne: Reggae på Jamaica

12 derfor til de dansende at markere taktens første pulsslag.

I ”No Woman, No Cry” ser trommerytmen ud som følger:

Her kan man se, at stortromme og lilletromme spiller på 2 og 4 slagene, hvilket ikke er standard.

Hihatten står for den faste pulsmarkering i nummeret. Enten spilles der 4-dels markeringer, eller 8.-dels markeringer. Generelt er ”No Woman, No cry” et nummer, der rytmisk set, er lidt anderledes end de fleste andre reggae numre.

3.1.3 - Akkordinstrumenter

Egentligt er samtlige akkordinstrumenters rolle den samme i reggae. De indgår som en del af rytmikken, med deres lette, stakkerede markeringer. Disse markeringer er nærmest obligatoriske i et stykke reggae, og finder sted på 2- og 4-slaget. I de to numre jeg beskæftiger mig med, har vi dog to modsætninger. I ”Jamming” har guitaren og orglet fast markering på 2 og 4, hvorimod der lidt atypisk i ”No Woman, No Cry”, Ikke forekommer den stakkerede markering der ellers ofte forekommer.

El-guitaren er ofte kendetegnet ved en diskant lyd, derved opnår den en meget fremtræden plads i lydbilledet. Rytmemæssigt ligger den sig de steder hvor trommerne ikke markere, og bliver derfor en vigtig del af det rytmemæssige.

I samme rolle finder vi orglet og klaveret. De optræder ikke så ofte som guitaren, men når de gør, bakker de ofte guitaren op på 2 og 4-slagene. I ”Jamming” hører man tendensen til at klaveret langsomt begyndte at komme længere frem i lydbilledet. Især i introen høres klaveret tydeligt, hvor det spiller omkvædets melodi. Generelt fik klaveret en mere fri rolle i

70’erne.

I begge numre spiller orgle t en stor rolle. I ”No Woman, No Cry”, ligger det bunden i det meste af sangen med flydeakkorder. I ”Jamming” bakker orglet guitaren op i off-beat markeringerne det meste af sangen.

Dog spilles der flydeakkorder i B-stykket, hvilket sammen med det gennemtrængende kor

Side 13

3.k Musik & Historie Emne: Reggae på Jamaica

13 gør man føler dette stykke som en lovprisning. Man får associationer til noget ophøjet,

                      25
noget helligt i dette stykke.

3.1.4 - Vokalen

Som tidligere nævnt er det vigtigste for solisten, at sangen fremstår så autentisk som muligt. Sangstemmen skal frembringe den rigtige reggaefornemmelse. Altså at man kan fornemme det jamaicanske præg af sproget, og ikke mindst teksten, der bliver sunget. Her er især rastafariernes egen udgave af det engelske sprog vigtig. En rasta mener, at sproget skal være positivt og konstruktivt, og siger f.eks. ”I and I” i stedet for ”Jah and I”, fordi de

mener at alle er ens.^{26}

I Jamming ser vi netop dette eksempel på rastaernes sprog i første vers anden frase, hvor der synges ”I and I”.

3.1.5 - Koret

Koret spiller en stor rolle i reggaen. Grundet dens rødder tilbage til stammemusikken, hvor hele stammen som oftest svarede en solist, ser man i reggaen tilsvarende et kor der svarer solisten. I ”Jamming” foregår det sådan, at solisten(Bob Marley) først synger en frase, hvorefter han sammen med koret svarer. Dette sker mange gange i løbet af sangen, både i vers og i omkvæd. Et eksempel herpå er i vers 3 hvor Marley synger:

Bob Marley: Jah knows how much I’ve tried, the truth I cannot hide

Bob Marley + kor: to keep you satisfied

Der foregår her nærmest en vekselsang mellem solist og kor.

Vekselsang er generelt meget gennemgående for reggae, og bruges i høj grad for at understrege visse pointer i teksterne. Men samtidig også for at give folket følelsen af at de kan være med i sangen, altså synge med koret. [27]

Grundlæggende for reggaemusikken kan derfor siges, at den er meget rytme baseret. Bas,

25

Langagergaard, Bente: ”Reggae på Jamaica”, s.137-141

26

Steffens, Roger: ”Reggae Scrapbook”, s. 46

27

Langagergaard, Bente: ”Reggae på Jamaica”, s. 141

Side 14

3.k Musik & Historie Emne: Reggae på Jamaica

14 såvel som trommer og akkordinstrumenter, har hver en rytme, som er meget karakteristiske for netop dette instrument, og dennes rytme varierer ikke meget fra reggaenummer til reggaenummer. Disse rytmer, der markerer hver deres forskellige slag i takten, gør musikken ideel som dansemusik, og det er blandt andet derfor, musikken blev så populær på Jamaica igennem 70’erne.

3.2 - Indflydelsen på samfundet

Teksterne begyndte i 70’erne at få større og større indflydelse på musikken. Samtidig begyndte de at få mere følelsesladet indhold, og tekstforfatterens holdning stod nu meget klart frem.

Bob Marley er kendt for sine sangtekster, hvori han udtrykker de mål, rastafarianismen forsøgte at opnå. Med disse samfundsnære tekster om fred, bringer han folk sammen i håb om at det en dag vil lykkes de mange slaver og fattige at slippe fri fra Babylons undertrykkelse. Bob Marley er et eksempel på hvordan politiske såvel som spirituelle budskaber kan formidles via musik.

I Bob Marleys “No woman no cry “, hører man historien om et folk, der lever I usle omgivelser og under stærk undertrykkelse fra regeringen. Bob Marley refererer flere gange

til Trenchtown [28], hvor han og vennen Vincent Ford boede I 60’erne.^{29} Sangen handler om

livet i ghettoen, og om at selvom de er fattige og er blevet skubbet ud i disse ghettoer, så lever de i håbet om at alt engang skal blive godt. For som han nærmest prædikende i sangen synger: ”Everything’s gonna be alright”. I sangen mærker man at intensiteten stiger radikalt på dette sted. Da dette er en live udgave af sangen, fornemmer man straks at det tilstedeværende publikum begynder at synge med. Der kommer sågar glædesudbrud fra nogen. Disse ting symboliserer det håb, de fattige har for at alt med tiden bliver godt. For at de ikke behøver at bekymre sig om, hvordan regeringen handler, så længe de står sammen.

Reggaemusikken indikerer for mange det håb, de har i et samfund, der er styret af

28

Trenchtown: En ghetto i Kingston hvor Bob Marley, Peter Tosh og Bunny Whailer dannede The Wailing Wailers, der

samtidig var starten til . Ghettoen er meget berygtet for sine mange drab og overfald.
29

http://news.bbc.co.uk/2/hi/entertainment/7806778.stm

Side 15

3.k Musik & Historie Emne: Reggae på Jamaica

15

”fjenden”. Den giver folk noget at stå sammen om, da de fleste kan identificere sig til disse tekster.

Hvor fokus i ”No Woman, No Cry” var mere på ghettoen, finder vi et tekstmateriale i ”Jamming”, hvori Bob Marley hylder Jah, og i øvrigt rastafaribevægelsens religiøse overbevisning. Han nævner blandt andet I 2. vers ”We all defend the right. Jah – Jah children must unite”. Her opfordrer han guds børn, de fattige sorte, til at stå sammen for at beskytte deres rettigheder. I et land som Jamaica, hvor mange forskellige religioner mødes, har reggaen, i tilfælde som dette, hjulpet de sorte til at bevare troen på deres gud.

Som tidligere nævnt er udtrykket ”I and I” brugt i ”Jamming”. Dette symboliserer alliancen

mellem gud og de retfærdige rastaer.^{30}

Målet for mange rastaer var at vende tilbage til Afrika, de så det som deres Utopia. Dette ses af mange som en stærk kontrast til Babylon, og står for mange som de fattiges forsøg på at slippe tanken om deres undertrykkelse. ”Holy Mount Zion” er i sangteksten et symbol på dette utopiske sted, hvor frihed og fred er noget, alle har.

Ofte når der i reggaesange berettes om de hvides undertrykkelse, er det i form af protestsange, hvori tanker om oprør og hævn forekommer.

Et tydeligt eksempel på dette, var under og efter det føromtalte valg i 1972. Under valget nød PNP stor gavn af de mange valgsange de fattige lavede, og de spillede en stor rolle da

PNP vandt valget.^{31}

Generelt i denne tidsperiode dannede sig et mønster for hvad teksterne i musikken handlede om. De fleste reggaetekster var præget af en eller anden form for samfundskritisk vinkel. Oftest var det rastaernes kamp mod politiet, det offentlige og den hvide mand, der var i fokus. Andre gange var det religiøse tekster, der tog udgangspunkt i rastafaribevægelsens grundtanker, der var hovedemne. Hos Bob Marley især, var der også budskaber om ”peace and love”, der var vigtige. Man kan altså sige, at reggaen var et element der fyldte meget på Jamaica i 70’erne.

30

Langagergaard, Bente: ”Reggae på Jamaica”, s. 174-175

31

Vollmond, Christian: ”Tema: historie og musik”, s.35-37

Side 16

3.k Musik & Historie Emne: Reggae på Jamaica

16

4.0 – Reggaens rolle efter 1970

Selvom reggaens største superstjerne Bob Marley døde i 1981, fortsatte reggae sin fremmarch i 80’erne. Efter 70’ernes evige fokus på religiøse utopier og hadet mod det politiske system, kom der i 80’erne et nyt fokus indenfor reggaemusikken.

4.1 – 80’erne

Teksternes indhold rykkede sig nu mere over mod kærlighed og ganja, og fjernede sig fra den samfundskritiske synsvinkel. Denne nye subgenre af reggae går under navnet dancehall. Dette navn fik den, fordi mange af sangene ansås for værende upassende at sende i radioen, da temaerne ofte omhandlede sex og stoffer, og derfor blev den kun spillet på dansestederne. [32] I dancehall musikken blev den umiddelbare glæde ved livet hædret.

Folk begyndte i højere grad at nyde musikken når de var til fester, i stedet for at fokusere på alt det negative man igennem tiden havde været udsat for. [33]

Samfundsmæssigt var Jamaica i starten af 80’erne i dyb krise. Magten kom, efter valget i

1980, til JLP partiet hvilket satte en midlertidig stopper for den massakre valgperioden havde undergået,

På baggrund af det, vil jeg mene, at reggaen, eller dancehall som det kaldes i den pågældende periode, ikke har så stor indflydelse på det jamaicanske samfund. Hvor der tidligere i nærmest hver eneste sang var et politisk budskab, finder vi i dancehall et budskab om at nyde livet. Denne positive musik spreder en afslappethed samt en glæde, der i mange år ikke var set i den jamaicanske musikverden.

I eksemplet nævnt i første spalte på side 38 i Christian Vollmonds kompendium, ”Tema: historie og musik”, ser vi et eksempel på en dancehall tekst. Især linje 4 i eksemplet syntes jeg understreger datidens positive syn: ” Me I-dren we nuh need no fuss nor fight”. Bunny Wailer opfordrer til ikke at lave postyr selvom alting måske ser skidt ud for dem.

Man har i de foregående årtier været vant til at en sangs tekst og budskab skulle

32

Vollmond, Christian: ”Tema: historie og musik” s.37-38 i NOTER 176,

33

Barrow, Steve ”The rough guide to reggae”, Penguin group, s. 247-248

Side 17

3.k Musik & Historie Emne: Reggae på Jamaica

17 fremprovokere en vis reaktion hos lytteren. Man var ligesom nødt til at forholde sig til den ofte kritiske vinkel, der kom fra sangskriverne. Samme kant fornemmer jeg ikke at dancehall’en indeholder. Den nærmest har en beroligende virkning på befolkningen, der i hvert fald for noget tid, ikke fokusere på fortidens kvaler.

4.2 – 90’erne

I 1990’erne kom noget af den rastafari-inspirerede tankegang tilbage til musikerne på Jamaica. Det skeptiske samfundssyn genopstår igen i form af tekster med fokus på religiøst inspireret samfundskritik.

Ragga, som denne tidsperiodes nye undergenre af reggae hedder, går tilbage mod tidligere

tiders ”normer” inden for reggaemusik.^{34}

Igen vil jeg henvise til side 38 i Christian Vollmonds kompendium, ”Tema: historie og musik”. I anden spalte er sangen ”Fire Pon Rome” af kunstneren Anthony B., der synger, at selvom slaveriet slet ikke er så udbredt som i tidligere tider, så lever de sorte stadig under et mentalt slaveri. Altså der er stadig en opfattelse af de sorte som underlegne.

Han nævner ydermere Mount Zion, som også nævnes i en af de tidligere analyserede sange, tilbage fra 70’erne. Så selvom der er gået 20 år, leger de sorte stadig med tanken om en rejse tilbage til Afrika.

Reggaen er gået tilbage til samme emner som i 70’erne, så nogen må jo mene at samfundet har ændret sig tilbage til det samme gamle.

5.0 - Konklusion

På trods af reggaens noget snørklede vej fra starten tilbage i afrika, kan man ikke overse at

reggaen i høj grad udspringer af sort bevidsthed, undertrykkelse og magt/afmagt. I mange

år har rastafaribevægelsen været de sortes svar på denne undertrykkelse.

Rastafaribevægelsens åndedræt var reggaen, hvis historie har fulgt bevægelsen fra dag et.

Musikken har, ligesom bevægelsen, udviklet sig gennem tiden hvor den har haft mange samfundskritiske budskaber. Ikke mindst beskrivelsen af livet i ghettoerne har været i fokus

34

Barrow, Steve ”The rough guide to reggae”, s.314

Side 18

3.k Musik & Historie Emne: Reggae på Jamaica

18 for rastafaribevægelsens musikere. Det religiøse budskab har også været til at få øje på.

Rastaerne har altid lovprist deres gud på samme niveau som de har kritiseret det samfund de var en del af. I hvert fald indtil 1980’erne, hvor en ny tendens blev udbredt i Jamaicas reggaekultur. Folk var efterhånden trætte af at blive belært om samfundet, og det afførte den glade dancehallkultur. Folk brugte nu musikken som en måde at glemme hverdagens kvaler på. Stemningen omkring musikken blev positiv og afslappet. Sådan forblev det i et årti hvorefter der i 90’erne kom tendenser fra det gamle, 70’er kritiske syn tilbage. Selvom reggaen gennem tiden har haft stor indflydelse på samfundet og livet generelt på Jamaica, er intensiteten af den faldet de senere år.

Reggae spillede en stor rolle samfundsmæssigt, da det var det de fattige havde som de hvide ikke kunne tage fra dem.

Side 19

3.k Musik & Historie Emne: Reggae på Jamaica

19

6.0 - Litteraturliste

Bøger:

- Barrow, Steve ”The rough guide to reggae”, 3 udg., Rough guides, 2004

- Langagergaard, Bente: ”Reggae på Jamaica”, 1 udg., 1. opl., Publimus, 1981

- Tanggard, Karsten, ”Poprock, Disco, Reggae…”, Danmarks Radio, 1985

- Vollmond, Christian: ”Tema: historie og musik”, NOTER 176, gymnasieskolernes historielærerforening, 2008

- Salewicz, Chris: ”Reggae Explosion – The story of Jamaican music”, Virgin publishing Ltd,

2001

- Steffens, Roger: ”Reggae Scrapbook”, insight editions

Hjemmesider

- http://www.leksikon.org/art.php?n=3008, omhandler Jamaicas historie.
- http://news.bbc.co.uk/2/hi/entertainment/7806778.stm, omhanlder ”No Woman, No

Cry”