Økonomisk krise i USA i 2008 | SRP

Side 1

Opgaveformulering: 1. Redegør for baggrunden for den økonomiske krise i USA i 2008 2. Undersøg hvordan man politisk forsøgte at løse krisen i USA. I undersøgelsen skal du anvende økonomisk teori samt inddrage minimum to selvvalgte kilder 3. Diskuter konsekvenserne af den økonomiske krise, herunder om krisen vil få betydning for den måde, hvorpå man fra politisk hold fremover vil føre økonomisk politik

Side 2

SRP – Økonomiske krise 2008

2

Abstract

The economic crisis 2008 is considered to have been the worst crisis since the Great Depression.

It is interesting to look into how such a severe crisis like this could occur. This paper examines the background of the crisis; some of the primary factors include the dereg-ulation of the system that started in the 1980’s, excessive borrowing and risk-taking by households, and Wall Street. In addition to these factors, an optimistic environ-ment led to a housing bubble and subprime loans, which created the foundation for this crisis.

Furthermore, this assignment examines how the US politically tried to solve the crisis.

Bush attempted to stabilize the market and regain the confidence so that banks would start lending money again. Obama tried to solve the crisis by increasing government spending, which is inspired by Keynesianism. However, Obama used an alternate strategy, first he changed the fiscal politic and then he focused on cutting the debt and deficit.

Finally, this study will consider the consequences of the economical crisis. A clear answer about how the government changed their view on economic policy does not exist, because Obama changed his course. Looking into the change in economic poli-cy Keynesianism received a lot of attention after the crisis and many economists have started to believe in government intervening and spending.

The key figures that indicate changes in the crisis are unemployment rates and GDP growth. This research wilso show that the economic crisis 2008 affected and had a more influential impact on Denmark than on the US.

Side 3

SRP – Økonomiske krise 2008

3

Indholdsfortegnelse

Abstract ................................................................................................................................. 2 Indledning ............................................................................................................................. 4 Redegørelse – Baggrund for krisen ................................................................................. 5 Delkonklusion – Redegørelsen ................................................................................................... 9 Undersøgelse – Politiske løsninger på krisen .............................................................. 10 Delkonklusion – Undersøgelse ................................................................................................. 17 Diskussion – Konsekvenserne ........................................................................................ 18 Delkonklusion – Diskussion ..................................................................................................... 24 Konklusion ......................................................................................................................... 25 Litteraturliste ................................͏.................................................................................... 26 Bilag ................................................................................................................................͏..... 29 Bilag 1 ........................................................................................................................................... 29 Bilag 2 ........................................................................................................................................... 36 Bilag 3 ........................................................................................................................................... 43

Side 4

SRP – Økonomiske krise 2008

4

Indledning

Den økonomiske krise i 2008 anses, som den værste siden Den Store Depression. Kri-sen har resulteret i en global krise, som har haft alvorlige konsekvenser for hele ver-dens økonomi. Det, som gør krisen i 2008 interessant at undersøge er, at vi lever et moderne og veludviklet samfund med tusindvis af økonomer, så hvordan kunne man lade en så omfattende krise opstå. I modsætning til Den Store Depression, hvor ingen rigtig forstod hvad der skete eller hvordan man skulle reagere, så havde man viden og redskaber til, at forhindre krisen i 2008, derfor gør det det interessant at undersøge baggrunden for krisen. Man ville håbe, der var en form for konsensus, for hvordan man skal føre krisepolitik, samt at man vidste en sådan metode virkede, det er dog ikke realiteten, der er i hvert fald ikke enighed herom, derfor vil jeg undersøge, hvad man politisk gjorde for at løse krisen. Herefter vil jeg i diskussionen diskutere konse-kvenserne af krisen.

En krise af dette omfang, får os til at sætte spørgsmålstegn ved den nuværende viden og måde at håndtere kriser på og evt. forebygge dem. Derfor er det interessant, at dis-kutere om der er sket en ændring i, hvordan man fra politisk hold fører økonomisk politik. Globaliseringen er stormet frem siden 1990’erne, og dette er medvirkende år-sag til, at når en så stor krise opstår, vil det have indflydelse på hele verdensøkonomi-en, herunder Danmark. Jeg vil derfor slutte af med en perspektivering til Danmark.

Side 5

SRP – Økonomiske krise 2008

5

Redegørelse – Baggrund for krisen

Det er væsentligt, at forstå forskellen på en finanskrise og økonomiske krise, for at redegøre for baggrunden for den økonomiske krise i USA i 2008. En finansiel krise omhandler i høj grad tilliden mellem debitorer og kreditorer, når denne tillid forsvin-der, har man en finanskrise. En finanskrise er bekymrende, fordi den ofte er forløbe-ren til en økonomisk krise. En økonomisk krise har en mere definitiv beskrivelse, væksten ophører eller bliver negativ og ledigheden stiger. Dog er det relative størrel-

                                       1 2
ser, så det kan diskuteres, hvor meget der skal til. ,

For at forklare krisen er det oplagt at bruge historiens genstandsfelter, til forstå krisen og hvilke årsager, der har været vigtige.

Den økonomiske krise i USA i 2008, var forårsaget af en finansiel krise, derfor vil jeg også redegøre for den, da den også var en del af baggrunden for den reelle økonomi-ske krise.

Boligboblen

Når baggrunden for den økonomiske krise undersøges, er det relevant at kigge på genstandsfeltet, som omhandler økonomi, derfor vil jeg beskrive, hvordan USA’s cen-tralbank (the Fed) har ført økonomisk politik i forbindelse med forskellige begivenhe-der.

Som følge af IT-boblen i 2000, og terrorangrebet 11. september 2001, sænkede USA’s centralbank renten til 1% for at holde forbruget i gang, multiplikatoren og ac-celeratoren sørger for at denne effekt forøges yderligere, de førte denne ekspansive pengepolitik frem til juni 2004. Forbruget blev boostet og dette medførte en stigning i priserne, og i særdeleshed i ejendomme, disse forudsætninger tillod boligboblen at udvikle sig. Et af de store problemer heri var bl.a., at kreditinstitutioner begyndte ud-stede mange subprimelån til husholdninger med lav kreditværdighed, og til nogen helt

    3 4
uden. , Ti års stigning i ejendomspriserne førte til overdreven optimisme hos investo-

rer og långivere. Dette gjorde långiverne mere aggressive i udlånsmetoder, og efter

                                                          5
hånden krævede det ingen udbetaling eller dokumentation at købe et hus.

1

Hoffman, Thomas. Hvad er forskellen på økonomisk krise og finanskrise? december

2008.
2

Madsen, Peter, m.fl. Krisetider, 2010, s. 9

3

Soros, George: Finanskrisen og nedsmeltningen, 2009, s. 103

4

Madsen, Karina Søby Finanskrisen 2012

5

Gwinner, William B. og Anthony Sanders The Sub Prime Crisis, 2008, s. 2

Side 6

SRP – Økonomiske krise 2008

6

Husholdningerne begyndte også at se fast ejendom som en god investering, selvom det er gennem subprime lån, hvor renten hurtigt kan stige til et højt niveau for låneren.

I perioden var der en reel boligprisstigning på 40% i USA.^{6} Men i takt

med at USA’s nationalbank begyndte at hæve renten igen i og at huspri-serne begyndte at falde, blev mange husholdninger, var ude af stand til at betale af-dragene på deres subprime lån, som havde en variabel rente, som eksempelvis steg fra

1 til 5,35 procent fra^{7} Derfor blev mange ejendomme solgt på tvangsauk-

tioner. Mange familier havde nu mistet deres opsparing og hjem.

Højrisiko lånene og deres baggrund

Hvordan kunne subprimelånene blive et så stort problem?

Subprimelånene indgår i et større økonomisk kredsløb, investeringsbankerne var op-mærksomme på den store risiko i lånene, derfor lavede de nogle såkaldte CDO’er

(Collateralized Debt Obligations). CDO’er er lån samlet i en pulje (herunder meget usikre lån, såsom subprimelån), og rating bureauerne blev betalt for at vurdere disse lån meget sikre, mange AAA-rating, som betød at de var lige så sikre som stats obli-gationer. CDO’erne sælges til investorer i hele verden, og de investorer som købte CDO’er kunne få en forsikring hos AIG (American International Group) verdens stør-ste forsikringsselskab. AIG får en garanteret bonus fra CDO ejerne. AIG lovede CDO ejere at betale deres tab, hvis CDO’en gik galt. Men ulig normale forsikringer, kunne spekulanter købe Credit Default Swaps (CDS) fra AIG og satse på CDO’er de ikke ejede (spekulationer). CDS’erne muliggjorde, at bankerne kunne ”vædde” imod CDO’er som de selv solgte. Dette aktie univers, gjorde det muligt for alle at forsikre andres huse. I stedet for at kun den som ejer huset, kan forsikre det. Så hvis mit hus brænder ned, er antallet af tabere i systemet proportionelt større. I dette system havde AIG ikke sat penge til side, hvis CDO’erne gik galt, i stedet havde de betalt enorme

                                                               8
summer af bonusser til deres medarbejdere, når en kontrakt blev underskrevet. Dette

var dømt til at gå galt, fordi långivere var blevet ligeglade, med om låntagere kunne betale lånet tilbage, så de startede på lave risikable lån (subprime lån). Investerings-bankerne var også ligeglade, fordi jo flere CDO’er de solgte, des mere tjente de. Ra-ting bureauerne, som blev betalt af investeringsbankerne, havde intet ansvar, hvis de-res vurdering af CDO’er viste sig at være forkerte. En af faktorerne, som gjorde kri-

6

Rangvid, Jesper m.fl. Den finansielle krise i Danmark, 2013 s. 69

7

Madsen, Karina Søby Finanskrisen 2012

8

Ferguson, Charles Inside Job, 2010, 00:28 (tt:mm)

Side 7

SRP – Økonomiske krise 2008

7 sen global, foruden at så mange lande er økonomiske interdependente af USA, og at finanssektoren var blevet globaliseret, så mange af investorerne til CDO’erne var eu-ropæiske. Især med dette komplekse system, som gjorde det uklart for investorerne, hvor risikable lånene egentlig var. Gennemsigtheden var relativ lav, trods det er en af

                                                            9
betingelserne for et frit marked, som dereguleringen arbejdede for at opnå.

Deregulering af finans- og banksektoren gjorde CDO’er, CDS’er o.l. mulige

Vedrørende dereguleringen af systemet, er det relevante genstandsfelt, at kigge på det politiske. Vi skal lidt tilbage i tiden for at finde roden, som tillod finans- og banksek-toren at udstede de mange usikre lån o.l. I 1980 gennemførte Carter (Præsident i USA

1977-81) en reform ”Monetary Control Act of 1980”, som fjernede forordninger, der havde forhindret banker i at betale renter på mange forskellige former for indskud.

Det er den første deregulering af bankerne siden Den Store Depression i 1930’erne.

Da Reagan kort efter blev valgt som præsident, fulgte han i tråden med Carter efter med mange forskellige dereguleringer. Han indførte “Garn-St. Germain Act of 1982”, som lempede restriktioner for bankernes udlån. Reagan gik ind for en minimalstat.

Det system som Reagan muliggjorde, er også blevet kaldt shadow banking system.^{10} I

1999 fjernede Bill Clinton ”Glass-Steagall act”, den var blevet indført i forbindelse med Den Store Depression, den havde adskilt kommercielle og investeringsbanker, og var med til at stoppe bankernes gambling. Igennem 80’erne og 90’erne var finans- og banksektoren i høj grad blevet dereguleret, som altså resulterede i et mere dereguleret system. Bankerne i 00’erne var nu frie, overoptimistiske grundet denne stille periode med høj vækst. Nu begyndte gælden at stige, risiciene steg og grundlaget for en krise var altså lagt. Der var altså i perioden fra efter 1980, stor fokus på deregulering af markedet, og rent politisk sker der den ændring, som gør at investeringsselskaberne og kreditorerne, får mere magt på bekostning af det offentlige, altså ift. det politiske

                                                                11
genstandsfelt en ændring i magtrelationerne, fra det offentlige til private aktører. Op

gennem 70’erne blev en ny økonomisk skole populær, som tilsidesatte de keynesian-ske idéer om især finanspolitik og regulering. De tre præsidenter optil krisen, var i høj grad inspireret af denne nye skole, monetarismen, som Milton Friedman havde stået i spidsen for. Der var fokus på en minimal stat, et frit marked, markedsregulerende kraft som den usynlige hånd (inspireret af Adam Smith) var der stor tiltro til og et

9

Madsen, Karina Søby Finanskrisen, 2012

10

Bjøl, Erling. USA’s historie. 2010, s. 615.

11

Krugman, Paul. End This Depression Now! 2012, s. 35-36

Side 8

SRP – Økonomiske krise 2008

8

                         12
laissez faire syn på økonomien.

 13
,

Denne tankegang glemte Bush og hans finansmi-

                                             14
nister dog hurtigt, da den første bank fik brug for støtte.

Ændringen i synet på de økonomiske skoler, vil jeg komme ind på i min diskussion.

Krisens start

I takt med at husholdninger mistede deres hjem og opsparing mistede bankerne og investorerne også penge på at husholdninger som ikke kunne tilbagebetale deres lån.

De finansielle institutioner kom i økonomiske problemer. Nogle lukkede og mange

                 15
risikerede at gøre det. I 2007 erklærede bolig- og finansselskabet New Century Fi-

nancial (som var specialiseret i subprimelån) sig selv konkurs. I oktober 2007 offent-liggjorde mange af de store amerikanske finansielle institutioner milliardtab. Usikker-heden steg på markedet. Staten hjalp mange af de hårdest ramte finansielle institutio-ner. Der var nu meget diskussion af om hvorvidt staten (de amerikanske skatteydere) skulle hjælpe, når det som gennemgået tidligere er bankernes egen skyld med de store risici, som de havde taget.

I september 2008 eskalerede krisen og d. 7. september overtager regeringen Fannie Mae og Freddie Mac (de to største amerikanske realkreditinstitutter). Den mest skel-sættende dato og begivenhed er d. 15 september, hvor staten i forbindelse med presset udefra, vælger at statuere et eksempel af Lehman Brothers. De lader derfor banken gå konkurs. Dette viste sig at være en dårlig beslutning, som udløste en kædereaktion af panik på markedet. Dagen efter, d. 16. September, erklærer AIG sig også konkurs, den amerikanske centralbank stiller dem dog et lån til rådighed, som indebærer at sta-ten ejer ca. 80% af virksomheden. De to ovenævnte begivenheder var i særdeleshed

                                                        16
medvirkende årsag til at sætte gang i krisen og aktierne styrtdykkede.

Ulighed som grobund for krisen

Den amerikanske finansprofessor Raghuram G. Rajan, skriver i en bog ”Fault Lines”, om hvordan den stigende ulighed i USA har været baggrund for finanskrisen, og at grådige bankfolk har udnyttet denne situation.

Genstandsfeltet som vedrører de sociale forhold, er altså også et vigtigt perspektiv, da det stigende antal lån som blev givet, i en vis grad skyldes uligheden i USA, som har medført krisen. For hver dollar tjent i USA mellem gik 58 cent (58%) til

12

Madsen, Peter, m.fl. Krisetider 2010, s. 37-40

13

Christensen, Lars, Milton Friedman, 2002, s. 31-32

14

Bjøl, Erling. USA’s historie. 2010, s. 615-618

15

Madsen, Peter, m.fl. Krisetider, 2010, s. 92-93

16

Rangvid, Jesper m.fl. Den finansielle krise i Danmark, 2013 s. 85-87 og 407-408

Side 9

SRP – Økonomiske krise 2008

9

                             17
den rigeste procent af befolkningen.

Derudover oplevede USA en stigning i ulighed i form af en gini koefficient, som steg fra 0,32-0,38 i perioden Hvor USA

                                                               18
altså har den højeste gini koefficient sammenlignet med de andre OECD-lande. Det

hjalp heller ikke på uligheden, at Bush administrationen indførte skattenedsættelser i

2001 og 2003, som kun gavnede de rigeste.^{19} Data fra Thomas Piketty, som er en ba-

nebrydende fransk økonomi vedr. formue- og indkomstfordeling, viser også, at siden

1980’erne er indkomstuligheden begyndt at stige, altså højst sandsynligt i tråd med

                      20
dereguleringen af markedet.

For at vende tilbage til definitionen af en økonomisk krise, kan vi sige, at der er sket

en markant ændring i ledigheden, fra (4,6% - 9,2%)^{21}, altså en fordobling.

Hvis BNP’en vokser med højst 2%, er vi inde i en lavkonjunktur. I perioden 2008-

2013 var væksten kun på 0.73%, hvor på perioderne optil har væksten ligger på +3%,

                                                       22
og når vi kigger på årene individuelt 2008 (-0.3%) og 2009 (-3,1%), så var der en

meget dyb lavkonjunktur, dette i kombination med fald i import og stigning i arbejds-løsheden, er fundament for at kalde det en økonomisk krise. Dertales nu om den stør-ste krise siden ”Den Store Depression” i 1930’erne.

Delkonklusion – Redegørelsen

Det er altså blevet tydeliggjort, at baggrunden for den økonomiske krise 2008, ikke kan forklares med et enkelt genstandsfelt, der er flere forskellige faktorer og perspek-tiver, som alle har haft stor indflydelse. For at opsummere startede det tilbage i 1980, hvor det politiske genstandsfelt var vigtigt, da den reelle deregulering af markedet startede her, som var med til at tillægge mere magt til de private aktører på bekostning af statens magt. Dette muliggjorde ”shadow banking” igennem et komplekst og ugen-nemsigtigt marked, spredte investeringsbankerne CDO’er sig og de tillod bankerne at sprede risikoen. Og med en kombination af CDS’er, så da boligboblen sprang, ramte det systemet og verden hårdt. Der var en bred optimisme grundet boligboblen, derfor

17

Hebsgaard, Thomas. USA’s voksende ulighed skabte krisen, 2010

18

OECD: An Overview of Growing Income Inequalities in OECD Countries: Main

Findings, 2011, s. 25
19

Krugman, Paul. End This Depression Now! 2012, s. 66

20

Den store danske. Thomas Piketty,

21

Marelli, Enrico m.fl. Financial Crisis and Labour Market Performance, 2010, s. 15

22

Trading Economics, United States GDP Annual Growth Rate | U.S. Bureau of Eco-nomic Analysis

Side 10

SRP – Økonomiske krise 2008

10 var der større risikovillighed og højrisiko lån blev udstedt. Genstandsfeltet vedrørende de sociale forhold, hvor der var en stigning i ulighed (gini) og de rigeste (top 1-10%) tjener flere og flere penge.

I takt med denne stigende ulighed, var der flere låntagere, som var villige til at tage subprime lån, og som mange havde svært ved at betale senere. Alle ovennævnte fak-torer, er en del af baggrunden for opstanden af den økonomiske krisen i USA i 2008.

Undersøgelse – Politiske løsninger på krisen

I min undersøgelse af hvordan man politisk forsøgte, at løse krisen, vil jeg hovedsa-geligt undersøge to primære kilder, begge taler, henholdsvis af Bush og Barrack Obama derudover vil jeg inddrage statiskker o.l. Et interessant perspektiv med lige præcis de to taler er at se, hvordan to præsidenter prøver at løse krisen med forskellige politiske løsninger, fordi Bush er republikaner og Obama demokrat, forholdet heri-mellem har stor indflydelse på politikken i USA. Derudover vil jeg kigge på, hvordan Obamas strategi ændrer sig i forhold til, hvad han starter med at give udtryk for.

Bushs tale om økonomien og håndtering af krisen

Bush gennemførte en lov i starten af oktober 2008, Emergency Economic Stabili-zation Act (EESA), som førte til Troubled Asset Relief Program (TARP), hvor ca.

700 milliarder dollars, hovedsageligt skulle bruges til skattelettelser og køb af ”troubled assets”, herunder er f.eks. CDO’er skulle købes af regeringen fra finansielle institutioner. Dette gjorde bankerne mere kapitaliserede, og idéen, var at det skulle gøre markedet roligere, og genskabe den nedbrudte tillid på markedet, som gjorde, at bankerne ikke i lige så høj grad lånte penge ud.

I forbindelse med TARP, holdt Bush en tale, hvor han talte om USA’s økonomi, her-under finanskrisen, talen fungerede som en form for argumentation for, hvorfor denne ”bailout” af bankerne skulle, gennemføres, da det ville være bedst for alle. 9 dage ef-ter krisens start (24. sept. 2008) og 8 dage før TARP blev godkendt (d. 3 okt, efter at have afvist bankpakken d. 29. sept) i Repræsentanternes Hus, holdt Bush en tale om USA’s økonomi. Da TARP blev nedstemt i Repræsentanternes Hus, efter denne hæn-

                           23
delse styrtdykkede aktiemarkedet , derefter blev kongresmedlemmer, klar over nød-

vendigheden af, at få TARP igennem.^{24}

23

Berg, Jesper og Morten L. Bech, Finansernes fald, 2008, s. 200-201

24

Bjøl, Erling. USA’s historie. 2010, s. 618-621

Side 11

SRP – Økonomiske krise 2008

11

Den primære kilde vi undersøger er en åben kilde, den er tilgængelig for alle, den bli-ver vist i fjernsynet. Derudover er talen transkriptet, så manuskriptet er offentligt til-gængeligt på de fleste medier, og enhver kan gå ind og læse det.

Hvis vi bruger kilden som et levn, er det interessante perspektiv, hvorfor Bush holder staten uden skyld for krisen, dette aspekt vil jeg komme ind på senere. Hvis talen der-imod bruges som beretning, kan teksten bruges til at fortælle noget om den økonomi-ske situation, og hvad Bush forsøgte at gøre for at løse krisen. Som jeg kort har be-skrevet i starten om EESA og TARP, og længere nede, vil jeg også bruge teksten til at forklare den økonomiske situation. Man kan tænke Bush er afsenderen, hvad han også er i en vis grad, han er den formelle afsender, dog skal vi tage det forbehold at en skjult afsender i lige så høj grad, kan være Bushs finansminister, Henry Paulson, som kan være den reelle afsender, da han har stået for udarbejdelse af TARP og Bushs

                25
økonomiske politik. Bush holder talen for den åbenlyse modtager, som er USA’s

befolkning. Han har to umiddelbare mål med talen, det ene, at redegøre for hvorfor det er en nødvendighed - at selvom han egentlig ikke går ind for, at staten skal inter-venere i økonomien – så mener han her og nu, at TARP skal gennemføres, derudover prøver Bush i talen, at fralægge sig ansvaret for krisen vi er havnet i. Ikke én gang nævnes staten som på nogen måde ansvarlig, for noget af det som er sket. Det skyldes nok, at Bush er tilhænger af den nyliberale (monetarisme) økonomiske skole. Han prøver at hænge ved de gamle idéer om, at staten ikke skal blande sig i økonomien, men samidigt begrunder, hvorfor det er en nødvendighed med indblanding nu. Føl-gende citat rummer mange spændende aspekter, og sammenhængen af citatet er vigtig for forståelsen.

” I'm a strong believer in free enterprise, so my natural instinct is to oppose government intervention. I believe companies that make bad decisions should be allowed to go out of business. Under normal circumstances, I would have followed this course. But these are not normal circumstances. The market is not functioning properly. There has been a widespread loss of confidence, and

major sectors of America's financial system are at risk of shutting down.”^{26}

(min kursivering)

Citatet og min første kursivering understreger, at Bush stadig mener, at han er en mo-netarist. Det han formelt siger her, kan i høj grad være modsigende med den reelle

25

Berlinger, Joe. Hank: 5 Years from the Brink, 2013

26

Bilag 2, s. 2

Side 12

SRP – Økonomiske krise 2008

12 politik, fordi Bush var meget hurtig til hjælpe de første finansielle institutioner, som

havde brug for hjælp^{27}. Resten af citatet fremføres gode argumenter for, hvorfor vi

skal gøre noget ved økonomien, det finansielle system og markedet. Men dog også

udstillende, fordi når man som modtager hører/læser det, tænker man, det burde Bush

(eller hans rådgivere) have set komme og gjort noget ved før nu, han har trods alt sid-det som præsident i 8 år.

Som kort nævnt før, holder Bush regeringen ansvarsfri for krisen, i talen opstiller han fem andre faktorer, som han giver skylden for krisen.

Først lægger han ud med at sige, at amerikanerne fortjener klare svar på, hvordan det gik så galt med økonomien, men regeringens ansvar var ikke blandt forklaringerne.

”[…] a massive amount of money flowed into the United States from investor abro-

    28
ad.”, nogle af de skyldige er de mange investorer, som tilførte de store penge til-

strømninger, det fører os direkte til den næste faktor: ”This large influx of money to U.S. banks and financial institutions, along with low interest rates, made it easier for

                   29
American to get credit.” Her nævnes en yderligere omstændighed, som var skyld i

krisen, nemlig at det var nemt at få et lån, selvom man havde lav eller ingen kredit-værdighed. Den tredje og fjerde grund: ”Many borrowers took out loans larger than they could afford […] Many mortgage lenders approved loans for borrowers without

                                 30
carefully examining their ability to pay”,

Bush peger også på låntagerne, som tog lån de ikke havde råd til, desuden kritiseres banksystemet også for at udstede for mange risikable lån. Den femte årsag: ”Optimism about housing values also led to a boom in home construction. […] And with supply exceeding demand, housing prices

                          31
fell, and this created a problem”.

Som pointeret i starten, er der en tydelig tendens, omkring hvilke årsager Bush bruger til at forklare krisen, alle de fem årsager er rigtige og stemmer overens, med hvad jeg redegjorde for i redegørelsen.

De årsager som Bush beskriver er interessante i den forstand, at han undlader nogle af de mest essentielle årsager, som skabte grobund for krisen, dette er, det politiske sy-stem som har fejlet i at regulere markedet, herunder, altså Bush som forsøger at holde sin ryg fri og peger på andre problemer, som førte til krisen. Det formår han alligevel ikke helt, som tidligere nævnt, når Bush kan se en problemstilling med låntagere og

27

Bjøl, Erling. USA’s historie. 2010, s. 619

28

Bilag 2, s. 2

29

Bilag 2, s. 2

30

Bilag 2, s. 2

31

Bilag 2, s. 2

Side 13

SRP – Økonomiske krise 2008

13 lånudgivere, hvis job er det så at regulere dette? Det er regeringens. Og Bush havde ansvaret for det, selvom han mener, at regeringen ikke havde nogen indflydelse på baggrunden for krisen.

Bush er ikke opmærksom nok på hans intenderede modtager, med udtalelser som føl-

                                                                32
gende: ”the gearing of the American financial system began grinding to a halt”. Det-

te er ikke et sprog, som den almindelige borger forstår, det er fagtermer, som de fleste kun forstår, hvis de har studeret f.eks. økonomi. Det som han gerne vil sige, her er, at

gearing/leverage har taget overhånd, og er blevet for voldsomt. Gearing fortæller no-

                                                       33
get om, hvor meget gæld en virksomhed har i forhold til egenkapital. Hvis vi kigger

på figur 1, kan vi se at nogle investeringsbanker, var oppe på en ”leverage” på 33:1, det vil sige, at et lille fald på 3% i deres aktivers værdi vil gøre dem insolvente, men derimod hvis det går godt, vil en stigning på 3%, øge deres kapital med 100%, en for-dobling, derfor er det tydeligt, hvorfor for høj gearing er meget risikobetonet.

Efter at have brugt store dele af talen på at fralægge sig ansvaret, så begynder Bush at sætte fokus på, hvorfor en sådan bankpakke på $700 milliarder skal gennemføres.

”More banks could fail, including some in your community. The stock market would drop even more, which would reduce value of your retirement account. The value of

your home could plummet”^{34} (min kursivering). Bush prøver her, at gøre det relevant

for den almindelig borger, hvorfor 700$ milliarder af deres skattedollars skal gives til banker, som har taget unødige risici, på befolkningens bekostninger. Det er interes-sant at Bushs fokus på at skabe jobs er meget lille, han nævner ordet ”jobs” tre gange,

32

Bilag 2, s. 2

33

Dalhoff, Jørgen og Henrik Grell, Samfundsøkonomisk minilex 2002, s. 93

34

Bilag 2, s. 3

Figur 1, Ferguson, Charles.

Inside Job, 2010. (37:05, mm:ss)

Side 14

SRP – Økonomiske krise 2008

14

hvorimod Obama nævner det 21 gange. I Detroit var arbejdsløsheden oppe på 15%^{35},

men alligevel har Bush fokus på alt muligt andet. Derudover er det foruroligende, hvordan Bush stadig ikke har accepteret, at Wall Street skal reguleres, her siger han ”[…] As they do, they must ensure that efforts to regulate Wall Street do not end up hampering our economy’s ability to grow.”.

Selvom denne krise, sammen med Den Store Depression, har været eksempler på, at Wall Street skal reguleres, og blive ved med at være reguleret så hælder Bush stadig til den monetaristiske økonomiske skole. Fordi han altså mener, at regeringen ikke skal blande sig i økonomien, da det kan hæmme væksten.

Dette er et af aspekterne, som jeg vil diskutere i min diskussion, hvorvidt krisen har ændret vores måde at tænke økonomisk politik på.

I hvor høj grad hjalp TARP, med at løse den økonomiske krise. Dybest set var TARP succesfuld, dog var betingelserne for generøse for investerings bankerne. Bankerne var nødt til, at blive reddet, men regeringen skulle have stillet hårdere krav, og krævet mere igen for dens hjælp. Med pakken opnåede man det som var målet: de finansielle institutioner overlevede og genvandt investorernes tillid. De fleste havde muligheden for at låne igen. Det finansielle system var nu stabiliseret (men ikke nødvendigvis vel-stand). Hvad USA manglede, var en plan, som skulle skabe produktion og jobs. Dette

er et gennemgående mål i Obamas tale.^{36}

Obamas tale om økonomien og håndtering af krisen

For at besvare min problemstilling, om hvad man politisk har gjort for at løse krisen, fandt jeg det oplagt, at analysere Obamas tale om økonomien. I talen fremlægger Obama sine planer for, hvordan vi skal håndtere den økonomiske krise. Genremæssigt er denne kilde overensstemmende med bilag 2, derfor vil jeg ikke i samme grad gen-nemgå de aspekter, som er ens i de to kilder.

Obama var opmærksom på, at væksten skulle sættes i gang igen, samt minimere det output gap, som der var. Output gap er en betegnelse for forskellen, på det aktuelle

                                                 37
BNP-niveau og det potentielle BNP-niveau (fuld kapacitet) . Da Obama holdt talen,

                        38
var der et deflationsgab på -6.

Det vil sige, at USA skal øge BNP-væksten med 6%,

35

Bjøl, Erling. USA’s historie. 2010, s. 621

36

Krugman, Paul. End This Depression Now! 2012, s. 116

37

Dalhoff, Jørgen og Henrik Grell, Samfundsøkonomisk minilex 2002, s. 196

38

IMF, World Economic Outlook, 2010, s. 32.

Side 15

SRP – Økonomiske krise 2008

15 for at opnå ligevægt mellem samlet efterspørgsel og samlet udbud. Forøges efter-spørgslen ikke, kan det resultere i både en stigningen i arbejdsløshed og faldende pris-

og lønniveau.^{39} Og jf. bilag 3, blev der ført ekspansiv pengepolitik af USA’s central-

bank, (renten nedsat til et niveau meget tæt på 0%), og denne lempelse var ikke nok til at øge forbruget, derfor fremlægger Obama planer for at stimulere efterspørgslen, vha. ekspansiv finanspolitik. Planen er i høj grad inspireret af keynesiansmen, hvor man vha. aktiv efterspørgelsregulerende økonomisk politik, skal skabe jobs og vækst, en lempelse i finanspolitikken, kan nemlig bruges til at ”lukke mellemrummet” og opnå en neutral output gap. Dette vil Obama gøre ved at give middelklassen skattelet-telser og foretage offentlige investeringer.

”We’ll create five million new, high-wage jobs by investing in the renewable sources of nergy that will eliminate the oil we currently import from the Middle East in ten years, and we’ll create two million jobs by rebuilding our crumbling roads, schools

and bridges.”^{40}.

De offentlige investeringer som han fremlægger, er altså bl.a. investeringer i vedva-rende energi, som på længere sigt kan gøre USA mere uafhængige af olie fra Mellem-østen, dette kan resultere i mindre import, og derfor skabe overskud på betalingsba-lancen. Derudover vil han investere i infrastrukturen. Vi skal dog tage nogle forbe-hold for alle disse planer, da denne primære kilde er fra 13 okt. 2008, altså en lille måned efter krisens store udbrud. En anden stor begivenhed, som har betydning for talen er, at Obama befinder sig under en valgkamp med senatoren John McCain. Ta-len holdes i Obamas hjemstat, Ohio, ca. 3 uger inden han vandt valgkampen. Især sid-ste faktor gør, at Obama prøver at fremlægge så mange optimistiske planer som mu-ligt, da det kan være med til at vinde de sidste svingstater. Derfor har hans diskurs meget fokus på jobs, da arbejdsløsheden var oppe på 6%, og med forventning om en

       41
stigning, altså et væsentligt motiv, som kan være med til at præge udsagnet i kilden.

Talen er den formelle del af Obamas økonomiske planer, senere i dette afsnit vil jeg undersøge hvad han reelt gør.

Med Obamas karismatiske karakter og oratoriske evner, formår han, at virke som per-sonen med mest overskud i valgkampen. Han undgår bl.a. at være dobbeltmoralsk,

39

Dalhoff, Jørgen og Henrik Grell, Samfundsøkonomisk minilex 2002, s. 44

40

Bilag 1, s. 2

41

Trading Economics, United States Unemployment Rate | U.S. Bureau of Labor Sta-tistics

Side 16

SRP – Økonomiske krise 2008

16 ved at angribe McCain på hans person, da Obama mener, at McCain går mere efter personen end sagen. Samtidig så citerer Obama McCain i talen ”if we keep talking

about the economy, we’re going to lose”^{42}, dette citat vender han imod McCain, og

drager nytte af det til sin egen fordel: ”Well Senator McCain may be worried about losing an election, but I’m worried about Americans who are losing their jobs, and

                           43
their omes, and their life savings.”

Obama tydeliggøre forskellene mellem ham og

McCain. hHan kreerer en antagonisme imellem dem, hvor Obama selv fremstår, som den karismatiske leder, der har befolkningen og USA som første prioritet, hvor McCain bare vil vinde frem for alt.

Obama har i modsætning til Bush forstået, at staten har en relativ stor rolle, når det handler om kriser af dette omfang. ”We can put in place common-sense regulations to

                                          44
prevent a crisis like this from ever happening agian.”

. ”regulations”, vigtigt ord som viser, hvilken politisk ændring Obama er klar til at foretage. Han har forstået en af de helt simple metoder, hvorpå man, som stat, kan undgå at en krise som denne, bryder ud igen. Obama er klar til at regulere markedet igen, som redegørelsen viste, var de-regulering roden til, at den økonomiske krise kunne opstå. Som det også var tilfældet med Den Store Depression, Obama sammenligner krisen i 2008, med krisen i 1929, dette vækker mange følelser hos den amerikanske befolkning, og samtidig gør han brug af historien.

I retroperspektiv ved vi, at Obama vandt valgkampen. Han lovede en masse ændrin-ger i sin tale. Jeg vil nu undersøge reelt, hvad han gjorde for at rette op på den øko-nomiske krise, for at besvare problemformuleringen. Obama indførte i februar ”Ame-

rican Recovery and Reinvenstment Act of 2009 (ARRA).^{45} Hjælpepakken var i høj

grad præget af keynesiansk makroøkonomisk teori, da stimulus-pakken bl.a. indebar øgede offentlige udgifter og skattelettelser, dette burde jf. keynesiansk teori øge ind-komsterne i økonomien, via multiplikatoren og acceleratoren, vil det derudover resul-

                                                    46
tere i højere BNP-vækst, højere beskæftigelse og lavere ledighed . ARRA fik 787

milliarder dollars (blev senere hævet til 840 milliarder dollars), som havde det primæ-re mål, at skulle redde arbejdsplader og skabe jobs. Sekundære mål med ARRA, var

42

Bilag 1, s. 2

43

Bilag 1, s. 2

44

Bilag 1, s. 6

45

Bjøl, Erling. USA’s historie. 2010, s. 635

46

Clemmesen, Kåre og Per Henriksen. Økonomi – princpper, praksis og perspektiver.

2007, s. 89

Side 17

SRP – Økonomiske krise 2008

17 at yde midlertidig bistand for de hårdest ramte af krisen, investere i infrastruktur, ud-dannelse, sundhed og vedvarende energi. Helt konkret gik der dog ”kun” 39,2 og 33,8

                                                       47
milliarder dollars til henholdsvis ”transportation” og ”infrastructure”. Paul Krug-

man, økonom og nobelprisvinder i økonomi, (og tilhænger af Keynes’ økonomiske teorier) mener, at skattelettelser er langt fra lige så effektive, som reelle regeringsin-

                                                  48
vesteringer (f.eks. infrastruktur) til at stimulere efterspørgslen.

I slutning 2009 og starten af 2010 begyndte Obama at ændre diskurs. Det store fokus på arbejdsløshed, at skabe jobs og regulering, er skiftet til fokus på gæld og under-skud. I et interview på Fox News siger Obama: ”I think it is important, though to re-coqnize if we keep on adding to the debt, even in the midst of this recovery, that at some point, people could lose confidence in the U.S. economy in a way that cold ac-

                              49
tuallu lead to a double-dip recession”

. Og i ”State of the Union address” (amerikan-ske præsidents årlige tale) fremlægger Obama planer for besparelser, i stedet for sti-

mulus.^{50} Denne ændring kan være forårsaget af kommende valg i kongressen. I 2010

fik Republikanerne flertal i Repræsentanternes Hus. Obama fik derfor svært ved at gennemføre den ekspansive finanspolitik, han havde ført hidtil. Selvom Obama æn-drede fokus over på besparelser før valget, har det stadig haft signifikant indflydelse på hans ageren. Obama levede ikke op til sin glamourøse tale om bl.a. regulering.

Delkonklusion – Undersøgelse

Rent politisk prøvede Bush at løse krisen med TARP, som indebar skattelettelser og opkøbning af ”troubled assets”. TARP skulle stabilisere og genskabe tilliden på mar-kedet, for at få bankerne til igen, at begynde at udlåne penge. En bemærkelsesværdig ting at huske ved Bushs tale er, at han holder regeringen skyldfri fra krisen, selvom der har været tydeligt kohærens mellem dereguleringen og mangel på regulering, som har været en af faktorerne. Gennemgående for min kildeanalyse af Bushs tale, frem-går det, at Bush har et monetaristisk syn på økonomien.

Obama gennemførte ARRA, som var en stimulus-pakke, der skulle stimulere efter-spørgslen. Det primære mål med pakken var at redde og skabe jobs. Det sekundære mål med ARRA, at yde midlertidig bistand for de hårdest ramte af krisen, investere i

47

Recovery.gov: ”Breakdown of Funds Paid Out By Category

48

Krugman, Paul. End This Depression Now! 2012, s. 121

49

Fox News. Transcript: Fox News Interviews President Obama, nov. 2008

50

Krugman, Paul. End This Depression Now! 2012, s. 130-131

Side 18

SRP – Økonomiske krise 2008

18 infrastruktur, uddannelse, sundhed og vedvarende energi. En interessant bemærkning omkring Obamas tale og økonomiske politik, er den i høj grad keynesianske tanke-gang (jf. kildeanalyse) i talen før han blev valgt, også en markant ændring i

2009/2010, hvor fokus ændrede sig til, at være på gælden og underskuddet. Det kan

skyldes, det nye fokus på valget. Gennemgående for hele perioden med Obama som præsident, førte USA’s centralbank og fører stadig ekspansiv pengepolitik jf. bilag 3.

Uenigheden om løsning af økonomiske kriser, bunder ofte i hvilken økonomisk skole,

som politikeren (han/hendes finansrådgiver) er tilhænger af. Monetarisme eller ke-

ynesiansme er de to stridende økonomiske skoler, hvor der i USA ofte ses forskel hos henholdsvis republikanere og demokrater.

Diskussion – Konsekvenserne

Krisen har haft vitale konsekvenser, som vedrører mange forskellige områder. Med keynesiansk perspektiv vil jeg diskutere, hvad man yderligere kunne have gjort for, at minimere konsekvenserne af krisen. Derudover vil jeg diskutere, hvorvidt krisen har påvirket, hvordan man fra politisk side tænker økonomisk politik, og herefter et kort afsnit, hvor jeg diskuterer, hvordan økonomernes teorier har skadet økonomien. Til sidst vil jeg foretage en perspektiveringen til konsekvenserne i Danmark. Det skal nævnes er det er utrolig mange spændende aspekter omkring krisen, og de ovenståen-de er dem, jeg vil diskutere i diskussionen, andre elementer som kunne være interes-sante i en større opgave, kunne være at kigge mere på noget af den nye forskning af Thomas Piketty om formuefordeling, han præsenterer et væld af data, hvor han vha.

formue- og indkomstfordeling, analyserer landes udvikling i indkomstuligheden. Han har stort fokus på ulighed, og heraf kunne det være interessant at kigge mere på ”the

99%”, og inddrage bevægelser som ”Occupy Wall Street”, og se hvordan krisen har påvirket mentaliteten og forargelsen hos befolkningen.

Keynesiansk politik som følge af den økonomiske krise

Gennemgående i opgaven har jeg nævnte nogle nøgletal, som viser noget om konse-kvenser af krisen, som kan bruges til, at sige noget om den økonomiske politik der blev ført, og om hvorvidt det virkede.

Den økonomiske vækst faldt markant, BNP-væksten var negativ i år 2008 og 2009, dette blev der dog hurtigt rettet op på, og allerede i 2010 var BNP-væksten på 2,4%,

Side 19

SRP – Økonomiske krise 2008

19

                                            51
altså en stabil økonomisk vækst, næsten højkonjunktur.

Det parameter, hvor krisen har påvirket USA mest, er arbejdsløsheden, i 2007 lå ar-bejdsløsheden på 4,6% og i 2009 9,3%, altså en stigning på 4,7 procentpoint, en for-dobling. Arbejdsløsheden toppede i 2010 med 9,6%, i 2011 og 2012 var arbejdsløs-

                       52
hedsprocenten stadig over 8.

Obama havde nogle gode intentioner, fra keynesiansk perspektiv, med hjælpepakken ARRA. Kernegrundlaget for keynesiansk økonomisk politik, handler om ekspansiv finanspolitik, som jeg viste i min kildeanalyse, var det en keynesiansk redningspakke med offentlige investeringer, rentenedsættelse og skattelettelser til middelklassen, ef-terspørgslen skulle øges, og dette ville Keynes, nok have sat pris på.

Men hvorvidt pakken var tilstrækkelig, kan diskuteres. ARRA blev kort efter gennem-førslen, kritiseret af Krugman. Krugman kritiserede ARRA, for det første gik en for

                                 53
stor del af pakken til skattelettelser, 40%

, som er langt fra lige så effektivt, som egentlige ”offentlige investeringer”, som f.eks. indebærer at bygge og reparere veje

              54
(infrastrukturen). $840 mia. er et relativt stort beløb, men taget i betragtning af

                                               55
USA’s økonomi, som producerer ca. $15 trillioner om året,

hvis krisen står på i f.eks. 3 år, skal stimuleringen altså redde en $45 trillions økonomi, i dette scenarie svarer bankpakken altså til 1,8% af USA’s totale forbrug over den periode.

Så taget i betragtning, at det er den største økonomiske krise, siden 1929, som skulle reddes af ARRA, kan og blev det nævnt, at pakken var utilstrækkelig, både beløbet, og som jeg var inde på i undersøgelsen, fordelingen af pakken. Både Krugman og Jo-seph Stiglitz (økonom, nobelprismodtager i økonomi) kritiserede ARRA, for at være

                                 56 57
for utilstrækkelig, før realiteten viste det. ,

Derudover, med keynesiansk tankegang, begik Obama en kæmpe fejl, da han ændrede kurs fra den ekspansive finanspolitik til kontraktiv finanspolitik, som vist i undersø-gelsen kan der være flere faktorer som påvirker Obamas valg, om at nedsætte offent-lige udgifter. Keynesianske økonomer vil argumentere for, at dette har haft store kon-

51

Samfundsstatisk 2013, Samfundsstatisk, s. 84 (tabel 17.2)

52

Samfundsstatisk 2013, Samfundsstatisk, s. 84 (tabel 17.3)

53

Recovery.gov: ”Breakdown of Funds Paid Out By Category

54

Krugman, Paul. End This Depression Now! 2012, s. 121

55

Trading Economics, United States Gross National Product| U.S. Bureau of Econo-

mic Analysis
56

Stein, Sam. Biden Ignores Warnings of Krugman, Stiglitz, Roubini And Others.

Huffington Post, 2009.
57

Krugman, Paul. End This Depression Now! 2012, s. 117-122

Side 20

SRP – Økonomiske krise 2008

20 sekvenser, for at arbejdsløsheden stadig er høj, da man som regering, ikke har påvir-ket deflations gabbet tilstrækkeligt ved bl.a. at undlade, at stimulere efterspørgslen.

Om hvorvidt det strider imod keynesiansk princip, lykkedes det dog Obama at redu-cere underskuddet med 50% fra

58

(i 2009 offentliggjorde Obama sin kursændring).

Ændring af hvordan man tænker økonomisk politik

Som redegjort tidligere, bunder krisen helt tilbage fra 1980’erne, hvor dereguleringen af markedet igen betød, en liberalisering af kapitalbevægelser. Mange af de regulerin-ger som blev lavet i forbindelse med Wall Street-krakket, for at sikre en vis kontrol med bankvæsenet, blev nu fjernet. De nyliberalistiske og monetaristiske idéer, om en selvregulerende økonomi og laissez faire økonomi begyndte igen at blive udbredt.

Dereguleringen af markedet, og utalige andre faktorer kulminerede i 2008, hvor den største økonomiske krise siden 1929 udbrød.

Af denne grund, med nu to store økonomiske kriser som empiri, der bl.a. har vist, hvordan dereguleringen af finanssektoren har slået fejl og der er skabt en ny forståelse hos mange økonomer og politikere.

I oktober 2008 udtalte Frankrigs præsident Nicolas Sarkozy: ”Self-regulation is finis-

                        59
hed, laissez faire is finished”.

Keynesiansk tankegang om at statens større rolle in-denfor samfundsøkonomien er brudt frem igen, som man også så det ved Den Store Depression.

Krisen har påvist, at aktiv finanspolitik virker, og når en stats økonomi er svag, kan offentlige investeringer stimulere økonomien. Hvor vidt dette budskab er spredt til politikerne, er der ikke nogen endegyldig konklusion på.

Som nævnt tidligere førte Obama keynesiansk politik med ARRA, og ved et skift til at have fokus på, at reducere underskuddet, viser det, at på politisk hold, kan en deci-deret ændring økonomisk politik ikke ses, dog er der flere og flere økonomer, som anerkender Keynes teorier. Som feks. Alan Greenspan, direktør for den amerikanske centralbank (). Greenspan var en fortaler for liberaliseringen af den ameri-kanske banksektor. Krisen har ændret Greenspans syn på økonomisk teori. Han mi-stede troen på en selvregulerende økonomi og effektivitet i en laissez faire økonomi.

58

Burwell, Sylvia Matthews. Deficit More Than Cut in Half Since

59

The Economist. Capitalism at Bay, 2008

Side 21

SRP – Økonomiske krise 2008

21

                                                             60
”[…] økonomernes tro på markedskræfternes effektivitet var en fejltagelse.” . Altså

en tydelig erkendelse fra Greenspans side, om en ændring i opfattelse af økonomisk teori.

Stiglitz mener, at noget af det vigtigste vi har lært af krisen er, at markedet ikke nød-vendigvis er effektivt og stabilt på egen hånd, som der var mange økonomer, der troe-de før krisen. Derudover er myten om, at inflationen skal holdes lav og stabil for, at opretholde høj vækst og gode økonomiske resultater blevet modbevist. Stiglitz frem-fører også noget, vi skal være opmærksomme på ift. regulering af den finansielle sek-tor. Han konstaterer først, at vi i kølvandet på krisen, ikke har skabt et mere stabilt finansielt system. Desuden er banksystemet mere koncentreret, især i USA, bankernes moralske risiko er endnu højere, da de fleste har været vidner til fænomenet ”too-big-

                                                   61
to-fail”, de ved altså, at hvis de er store nok, vil de blive reddet.

Økonomernes teorier har skadet økonomien

Friedman stod i spidsen for monetarismen og den nyliberale skole. Monetarister tror bl.a. på en selvregulerende samfundsøkonomi, fri konkurrence og ”den usynlige

hånd” inspireret af Adam Smith.^{62} Alt for ofte bliver begrebet ”den usynlige hånd”

brugt, taget i betragtning af at ét af de helt grundlæggende principper, som skal være

                     63
opfyldt er gennemsigthed. Dette er dog et præmis, som har vist sig umuligt at opfyl-

de i den virkelige verden. Stadig har finansøkonomer dog ment at ”den usynlige hånd” regulerer markedet. Madrick fremlægger yderligere, at ideerne om den usynlige hånd kun gavner investeringsselskaberne, bankerne o.l. på Wall Street. Som vist i re-degørelsen, blev der på Wall Street sammensat forskellige komplekse aktiver, herun-der CDO’er og CDS’er , og rating bureauer, som bliver betalt for at give ”AAA-ratings” til usikre CDO’er. Dette i sig selv strider imod gennemsigtigheden på marke-det, og vi skal nok ikke undre os for meget over, om der foregår flere forskellige

hemmelige handler med derivater på Wall Steet. Det gør der.^{64} Og det endte med, at

man oplevede finanskrisen i 2008, den dybeste og længste recession siden

60

Madsen, Peter. Krisetider, 2010, s. 104.

61

IMF, Rethinking Economics in a Changed World. 2011.

62

Madsen, Peter. Krisetider, 2010, s. 28 og 37.

63

Kurrild-Klitggard, Peter. Adam Smith, 2004, s. 61

64

Burcharth, Martin. Når økonomernes teorier skader økonomien, 2014 (Informatio-nen

Side 22

SRP – Økonomiske krise 2008

22

1930’erne.^{65}

Madrick fremstiller et stort problem med økonomernes teori - her henvises til Fried-man - det store problem opstår fordi: ”politiske beslutningstagere enten lytter til øko-nomiske rådgivere, som var de orakler, eller vælger og vrager mellem deres råd alt efter deres ideologiske overbevisning eller politiske dagsorden, kan teorierne have en

                                                                66
ekstremt skadelig effekt på økonomien og almindelige menneskers tilværelse.”. Det

er en af de foruroligende konstateringer, fordi når det så går galt, bliver politikerne vraget, men den økonomiske teori som de har fulgt, forbliver intakt, selvom den har vist dårlige resultater. Madrick er undrende over, at Keynes teorier ikke er blevet re-

                                                         67
habiliteret, og at Friedmans ideer stadig er mere udbredte end Keynes’.

Perspektivering til Danmark

Den økonomiske krise er global, når USA’s økonomi kollapser påvirke det alle i en vis grad, den har også haft store konsekvenser for Danmark. I en globaliseret verden, hvor udenlandske investeringer er øget, og lande er økonomisk interdependente, vil

                               68
alle kunne mærke krisen, især i vesten.

I årene optil krisen, så man mange af de samme tendenser i økonomien som i USA.

Aktiekursudviklingerne fulgte hinanden, boligpriser steg signifikant, fra befandt Danmark sig i en højkonjunktur. Da finanskrisen så ramte i USA, begyndte

Danmarks økonomi at følge med, vi fik en negativ vækst på 5,7% BNP i 2009^{69} (vær-
re end USA).^{70} Danmark er hårdere ramt ift. væksten sammen med resten af EU

sammenlignet med USA, som relativt hurtig fik gang i økonomien, og opnåede alle-rede højkonjunktur i 2010, hvor Danmark stadig, så sent som i 2012 er i en lavkon-junktur, endda negativ vækst i 2012. Arbejdsløsheden steg også mere i Danmark, i blev USA’s arbejdsløshed fordoblet fra 4,6% til 9,3% (4,7 procentpoint),

Danmarks steg i , fra 3,5% til 7,5% (4 procentpoint), men altså lidt mere

end en fordobling på 2 år, imod 3 år i USA.^{71} Og hvis man skal sammenligne Leh-

65

Burcharth, Martin. Når økonomernes teorier skader økonomien, 2014

66

Burcharth, Martin. Når økonomernes teorier skader økonomien, 2014

67

Burcharth, Martin. Når økonomernes teorier skader økonomien, 2014

68

Madsen, Peter. Krisetider, 2010, s. 13-14

69

Samfundsstatisk 2013, Samfundsstatisk, s. 84 (tabel 17.2)

70

Madsen, Peter. Krisetider, 2010, s. 92-93

71

Samfundsstatisk 2013, Samfundsstatisk, s. 84 (tabel 17.2 og 17.3)

Side 23

SRP – Økonomiske krise 2008

23 man Brothers konkurs, med noget i dansk perspektiv var der Roskilde Bank, som gik

konkurs i august 2008.^{72}

Når vi kigger på nøgletallene om vækst og arbejdsløshed, er Danmark hårdest ramt.

USA kom relativt hurtigt tilbage i højkonjunktur, hvor Danmark stadig er i lavkon-junktur (endda negativ vækst). Ledigheden er procentmæssigt lavere i Danmark end USA, men Danmark har ikke formået, at mindske ledigheden fra , hvor-

imod USA i samme periode har reduceret arbejdsløsheden med 1,5 procentpoint.^{73}

Under Anders Fogh Rasmussen, der sad som statsminister fra Når man kigger på den økonomiske politik som Fogh-regeringen førte optil krisen, findes

der ikke nogen økonomisk skoler, som beskriver denne.^{74} Da der blev ført aktiv fi-

nanspolitik, som modstrider med Monetarismen, men denne aktive og ekspansive fi-nanspolitik, blev ført under en højkonjunktur, og her ville man altså som tilhænger af den keynesianske skole føre kontraktiv finanspolitik, for at dæmpe udsvingene. Pen-gepolitikken kunne ikke bruges, til at dæmpe overophedningen af økonomien, da

                           75
Danmark er under fastkurspolitik. Som til forsvar for Fogh, skal det nævnes, at

økonomien voksede mere end forventet, så derfor var det svært at føre det rigtige ni-

                        76
veau ekspansiv finanspolitik.

Men når vi kigger på, hvordan Danmark har forsøgt at løse krisen, er det tydeligt, at Danmark fører keynesiansk økonomisk politik, i finansloven 2008 blev det nemlig

                                        77
planlagt, at der skulle føres lempelig finanspolitik.

Danmark er derudover det land i

                                          78
EU, som har ført den mest ekspansive finanspolitik. Underskuddet og gælden var

stort i EU, så EU henstillede til de fleste EU lande om at nedbringe deres underskud, herunder Danmark. VK-regeringen regerede på denne henstilling og begyndte at ned-

                                      79
sætte det offentlige forbrug og øge indtægterne.

Her ser vi nu, hvorfor Danmarks gode start med ekspansiv krisepolitik, som kunne have løst krisen, aliggevel mislykkedes.

Dette eksempel minder utroligt meget om Obamas måde at håndtere krisen på. Først

72

Madsen, Karina Søby, Finanskrisen, 2012

73

Samfundsstatisk 2013, Samfundsstatisk, s. 84 (tabel 17.2 og 17.3)

74

Berlingske, Økonomer: Fogh var ikke et hak bedre end Anker Jørgensen. 2010

75

Rangvid, Jesper m.fl. Den finansielle krise i Danmark, 2013 s. 107-108

76

Rangvid, Jesper m.fl. Den finansielle krise i Danmark, 2013 s. 110

77

Rangvid, Jesper m.fl. Den finansielle krise i Danmark, 2013 s. 109

78

Regeringen, GenopretningsPakken, 2010, s. 2

79

Regeringen, GenopretningsPakken, 2010, s. 6-7

Side 24

SRP – Økonomiske krise 2008

24 stort fokus på at sætte gang i væksten med lempelig finanspolitik, og derefter fokus på at nedsætte underskuddet.

Delkonklusion – Diskussion

Nøgletallene som blev påvirket mest af krisen var BNP-væksten og arbejdsløsheden.

Der var dog mange andre faktorer, som også blev påvirket. Det er stadig uklart, hvor meget den økonomiske politik har ændret sig med krisen i 2008, men der er kommet større fokus på Keynes og hans økonomiske teori. Flere økonomer har især taget ke-ynesiansk tankegang til sig, selvom en endegyldig keynesiansk tankegang ikke har smittet af på politisk hold endnu. Vi kan også konkludere, at konsekvenser af den økonomiske krise har ramt Danmark hårdere end USA, med stagnation i arbejdsløs-heden og i lavkonjunktur, hvorimod USA oplever højkonjunktur og har fået nedbragt arbejdsløsheden en smule.

Side 25

SRP – Økonomiske krise 2008

25

Konklusion

I min redegørelse påviser jeg, at der ikke kan peges på en enkelt faktorer som bag-grund for krisen. De omstændigheder som har haft den største betydning for krisen, er den stigende deregulering af markedet og uligheden i 1980’erne og frem. Deregule-ringen førte til meget spekulation og skabte et ugennemsigtigt marked, med komplek-se investeringsmuligheder (f.eks. CDO’er CDS’er), som gjorde det uklart for investo-rerne, hvor risikable lånene egentlig var. Grundet boligboblen var der en stigende ri-sikovillighed og optimisme. Dette sammen med uligheden førte til flere lån, især sub-primelån, som efter boblen ikke kunne betales tilbage.

I undersøgelsen fremgår det, at Bush med TARP formår at stabilisere markedet i en vis grad, samt at genskabe tilliden, så bankerne begynder at udlåne. Efter Obamas overtagelse af regeringen, som var kort før krisens udbrud, gennemfører han hurtigt ARRA, som en hjælpepakke som har keynesiansk inspiration. ARRA skal stimulere efterspørgslen, og Obama formår med denne relativt hurtige stimulus-pakke, at få væksten tilbage på sporet igen, og mildne arbejdsløsheden. Dog finder vi også frem til, at pakken var utilstrækkelig og fordelingsmæssigt dårligt prioriteret, og med ke-ynesiansk perspektiv skulle have været større. Obama skulle ikke have ændrede sit fokus. Først førte han ekspansiv finanspolitik, men så blev Obamas fokus hurtigt æn-dret over på gæld og underskud i stedet.

Når vi analyserer statistikker i kølvandet af krisen, er det BNP-væksten og arbejdsløs-heden, som er blevet påvirket mest.

Om den økonomiske politik har ændret sig på det politisk hold, er det ikke noget en-tydigt svar på. Obama fremførte i starten sine bedste resultater i forbindelse med ke-ynesiansmen, men da han negligerede den keynesianske tankegang og skiftede til fo-kus på gæld og underskud gik det knap så godt, det samme blev illustreret i den dan-ske regeringen med Fogh. Dog har krisen genskabt fokusset på Keynes og hans øko-noomiske teori. Ift. nøgletallene er det tydeligt, at Danmark blevet påvirket hårdere end USA, både på væksten og arbejdsløsheden.

Side 26

SRP – Økonomiske krise 2008

26

Litteraturliste

Bøger

Berg, Jesper og Morten L. Bech, Finansernes fald. København: Gyldendal, 2009.

Bjøl, Erling. USA’s historie. København: Nordisk Forlag, 2010.

Christensen, Lars, Milton Friedman, København Ø: Jurist- og Økonomforbundets Forlag: 2002

Clemmesen, Kåre og Per Henriksen. Økonomi – princpper, praksis og perspektiver. 1.

Udg. København Ø: Columbus, 2007

Dalhoff, Jørgen og Henrik Grell, Samfundsøkonomisk minilex. Nordisk Forlag: 2002 Krugman, Paul. End This Depression Now! New York: W.W. Norton: 2012

Kurrild-Klitggard, Peter. Adam Smith. København Ø: Jurist- og Økonomforbundets Forlag, 2004.

Madsen, Peter, m.fl. Krisetider. Viborg: Systime, 2010.

Samfundsstatisk 2013, ”Samfundsstatisk 2013”. Columbus: 2013.

Soros, George: Finanskrisen og nedsmeltningen, oversat af Arne Keller. Talun: For-laget Hovedland, 2009.

Artikler

Berlingske, Økonomer: Fogh var ikke et hak bedre end Anker Jørgensen. 2010,

http://www.politiko.dk/nyheder/oekonomer-fogh-var-ikke-et-hak-bedre-end-anker-
joergensen (15/12-2014)

Brøndum, Rikke. Sådan startede den aktuelle finanskrise, Berlingske: 2008 (opdateret

4. Maj 2012) http://www.business.dk/oekonomi/saadan-startede-den-aktuelle-
finanskrise (09/12-2014)

Burcharth, Martin. Når økonomernes teorier skader økonomien, Informationen: 2014,

s. 12-13.

Burwell, Sylvia Matthews. Deficit More Than Cut in Half Since

http://www.whitehouse.gov/blog/2013/10/30/deficit-more-cut-half-2009 (15/12-2014)

The Economist. Capitalism at Bay, oktober 2008.

http://www.economist.com/node/(15/12-2014)

Hebsgaard, Thomas. USA’s voksende ulighed skabte krisen. Informationen, 2010.

(http://www.information.dk/242493, (08/12-2014))

Side 27

SRP – Økonomiske krise 2008

27

Hoffman, Thomas. Hvad er forskellen på økonomisk krise og finanskrise? december

2008. (http://videnskab.dk/sporg-videnskaben/hvad-er-forskellen-pa-okonomisk-
krise-og-finanskrise) (05/12-2014)

Stein, Sam. Biden Ignores Warnings of Krugman, Stiglitz, Roubini And Others. Huf-

fington Post, 2009. (http://www.huffingtonpost.com/2009/07/05/biden-ignores-
warnings-of_n_225888.html) (15/12-2014)

Dokumentarfilm

Ferguson, Charles. Inside Job, 2010

Berlinger, Joe. Hank: 5 Years from the Brink, 2013

Internetmateriale

Congressional Budget Office. CBO’s Estimates of ARRA’s Economic Impact.

http://www.cbo.gov/publication/43014 (14/12-2014)

Den store danske. Thomas Piketty

http://www.denstoredanske.dk/Samfund,_jura_og_politik/Økonomi/Økonomi,_biogra
fier/Thomas_Piketty (!6/12-2014)

Fox News. Transcript: Fox News Interviews President Obama, nov. 2008

http://www.foxnews.com/politics/2009/11/18/transcript-fox-news-interviews-
president-obama/ (14/12-2014)

Gwinner, William B. og Anthony Sanders. The Sub Prime Crisis. The World Bank:

2008. http://www-
wds.worldbank.org/external/default/WDSContentServer/WDSP/IB/2008/09/24/00015
8349_134919/Rendered/PDF/WPS4726.pdf (09/12-2014)

IMF, World Economic Outlook, oktober 2010

http://www.imf.org/external/pubs/ft/weo/2010/02/pdf/text.pdf (13/12-2014)

IMF, Rethinking Economics in a Changed World. 2011.

http://www.imf.org/external/pubs/ft/fandd/2011/06/andersen.htm (15/12-2014)

Madsen, Karina Søby, Finanskrisen, 2012.

http://www.faktalink.dk/titelliste/kris/hele-faktalinket-om-finanskrisen
(04/12 2014)

Marelli, Enrico m.fl. Financial Crisis and Labour Market Performance, 2010

(http://www.eco.unibs.it/~emarelli/Marelli-Choudhry-Signorelli-PRAGUE.pdf) (d.
09/12 2014)

OECD, An Overview of Growing Income Inequalities in OECD Countries: Main Fin-

dings. 2011 (http://www.oecd.org/els/soc/pdf) (07/12-2014)

Side 28

SRP – Økonomiske krise 2008

28

Rangvid, Jesper m.fl. (Erhvervs- og Vækstministeriet). Den finansielle krise i Dan-

mark. 2013 (http://www.dr.dk/nyheder/htm/Rangvid.pdf) (08/12-2014)

Recovery.gov: ”Breakdown of Funds Paid Out By Category.

http://www.recovery.gov/arra/Transparency/fundingoverview/Pages/fundingbreakdo
wn.aspx (14/12-2014)

Regeringen, GenopretningsPakken, 2010.

http://www.stm.dk/publikationer/genopret_10/genopretningspakken_danmark_ud_af_
krisen_regningen_betalt_maj_2010_web.pdf (15/12-2014)

Sloan, Allan. “House of Junk”. Fortune oktober 29, 2007. (http://www.regie-
energie.qc.ca/audiences/3690-09/RepDDRInterv_3690-09/C-1-9_ACIG-6Doc5-
1_EngenIR7-1_3690_17aout09.pdf, (03/12 2014) )

Trading Economics, United States Unemployment Rate | U.S. Bureau of Labor Stati-

stics. http://www.tradingeconomics.com/united-states/unemployment-rate (13/12-

2014)

Trading Economics, United States GDP Annual Growth Rate | U.S. Bureau of Eco-

nomic Analysis http://www.tradingeconomics.com/united-states/gdp-growth-annual
(08/12-2014)

Trading Economics, United States Gross National Product| U.S. Bureau of Economic

Analysis http://www.tradingeconomics.com/united-states/gross-national-product
(15/12-2014)

Side 29

SRP – Økonomiske krise 2008

29

Bilag

Bilag 1

Obama, Barack: ”US Election: Full text of Barack Obama's speech on the economy”,

13. okt. 2008, The Guardian:

http://www.theguardian.com/world/2008/oct/13/uselections2008-barackobama

Side 30

SRP – Økonomiske krise 2008

36

Bilag 2

Bush, George W. President Bush’s Speech to the Nation on the Economic Crisis, 24.

sept. 2008. The New York Times:

http://www.nytimes.com/2008/09/24/business/economy/24text-
bush.html?pagewanted=all&_r=0 (10/12-2014)

Following is a transcript of President Bush's address to the nation Wednesday evening, as recorded by by CQ Transcriptions:

Side 31

SRP – Økonomiske krise 2008

43

Bilag 3

Trading Economics, United States Fed Funds Rate | Federal Reserve

Side 32

SRP – Økonomiske krise 2008

44

http://www.tradingeconomics.com/united-states/interest-rate (13/12-2014)