SRP: Menneskerettigheder i Kina i Historie og Samfundsfag

Side 1

Abstract

This paper looks at China’s record on human rights with a focus on possible improvements from 1989 to today. It will be based on the Chinese constitution and The Universal Declara-tion of Human Rights from 1948. I will also use international relations theories to discuss if the international human rights requirements for China has risen or fallen in step with China's political and economic development.

The paper will further investigate China’s human rights development through an analysis of Deng Xiaopeng’s speech after the student demonstrations in 1989 and an analysis of Charter

08 from 2008. The discussion on the international demands for human rights improvements in China will be based on idealism, realism, the World System-theory and Samuel P. Hun-tington’s Clash of Civilizations theory.

The study indicated that there was an improvement in the human rights situation in China between 1989 and today. No final answer could be given to the question of higher or lower human rights pressure on the international scene.

Side 2

[navn fjernet]

Rysensteen Gymnasium, 3.c

2

Indholdsfortegnelse

Abstract .............................................................................................................................................. 1 Indledning.......................................................................................................................................... 3 Kinas politiske og økonomiske udvikling fra 1949 til i dag ................................................... 3 Mao Zedongs styre ..................................................................................................................................... 4 Kina på den internationale scene............................................................................................................ 4 Deng Xiaopings økonomiske reformer .................................................................................................. 5 Konsekvenserne af de økonomiske reformer ...................................................................................... 6 Studenterdemonstrationen 6

Studenterdemonstrationen på Tian’anmen-pladsen 1989 ............................................................... 7 Kinas økonomiske og politiske udvikling fra 1992 til i dag .............................................................. 8 Delkonklusion .............................................................................................................................................. 9 Menneskerettighederne i Kina ..................................................................................................... 9 Menneskerettigheder ................................................................................................................................. 9 Deng Xiaopings håndtering af Studenterdemonstration på Tian’anmen-pladsen .................. 10 Studenterdemonstrationen som et tabu ............................................................................................. 12 Ret til ytringsfrihed – dog begrænset ................................................................................................. 13 Styrets forhold til menneskerettigheder ............................................................................................ 13 Et opråb om demokrati .......................................................................................................................... 14 Delkonklusion ........................................................................................................................................... 15 Internationalt krav om forbedringer af menneskerettighederne i Kina .......................... 16 Det internationale pres efter opstanden på Tian’anmen-pladsen i 1989 ................................... 16 Kravene i dag ud fra realistisk og idealistisk syspunkt .................................................................. 17 Kravene ud fra verdenssystem-teorien .............................................................................................. 19 Kravene ud fra Samuel P. Huntingtons teori clash of civilizations ............................................. 19 Kravende ud fra Francis Fukuyamas teori End of history ............................................................ 20 Delkonklusion ........................................................................................................................................... 21 Konklusion ...................................................................................................................................... 21 Litteraturliste.................................................................................................................................. 23 Bøger .......................................................................................................................................................... 23 Internetmateriale (artikler, taler m.m.) ............................................................................................. 23 Modeller ..................................................................................................................................................... 24 Bilag 1 ............................................................................................................................................... 25 Bilag 2 ............................................................................................................................................... 25 Bilag 3 ............................................................................................................................................... 26 Bilag 4 ............................................................................................................................................... 26 Bilag 5 ............................................................................................................................................... 27 Bilag 6 ............................................................................................................................................... 27 Bilag 7 ............................................................................................................................................... 28 Bilag 8 ............................................................................................................................................... 29

Side 3

[navn fjernet]

Rysensteen Gymnasium, 3.c

3

Indledning

Omkring en tredjedel af verdensbefolkningen er kinesiske borgere, og er dermed underlagt den kinesiske forfatning. Dette betyder, at det er vigtigt at have Kina med, hvis FN (Forene-de Nationer) ønsker at forbedre menneskerettighederne på globalt plan. Siden 1949, hvor Mao Zedong oprettede Den Kinesiske Folkerepublik, har styret i Kina været kendt globalt for overtrædelse af FN’s menneskerettighedserklæring fra 1948, trods det at Kina under-skrev aftalen i 1948. FN’s Menneskerettighedserklæring ligger til grund for en liberal vestlig tankegang. I løbet af de sidste 30 år efter Mao Zedong har Kina gennemgået en økonomiske liberalisering i form af markedsøkonomi og opbygning af den meget begrænsede privat sek-tor. Dette har skabt store forandringer i Kina og dannet det samfund, Kina har udviklet sig til at være i dag. Opgaven indledes med at redegøre for Kinas økonomiske og politiske udvik-ling frem til 1989 med fokus på studenterdemonstrationen på Tian’anmen-pladsen i 1989.

Herefter redegøres for den tilsvarende økonomiske og politiske situation i dag. Derefter vil det blive undersøgt, om Kina i de tilsvarende to historiske snit lever op til FN’s menneske-rettighedserklæring fra 1948 med fokus på ytringsfrihed. Med udgangspunkt i Deng

Xiaopings tale til undtagelsestilstandsenhederne den 9. juni 1989, og tilsvarende med ud-gangspunkt i det demokratiske opråb fra manifestet Charter 08 fra 2008, vil styrets håndtering af ytringsfrihed i 1989 og i dag blive belyst, og det vil med dette blive belyst, om der er sket en forbedring af ytringsfriheden siden 1989.

Endelig sammenholdes redegørelsen af den økonomiske og politiske udvikling i de to histo-riske snit, med undersøgelsen af den tilsvarende udvikling af menneskerettighederne. Her diskuteres det om, Kinas politiske og økonomiske udvikling har ført til øget internationalt pres om forbedringer af menneskerettighederne. Denne diskussion tager udgangspunkt i en række teorier om international politik.

Kinas politiske og økonomiske udvikling fra 1949 til i dag

For at få et overblik over Kinas politiske og økonomiske udvikling fra 1949 til i dag, redegø-res først kort for Mao Zedongs tid som statsoverhoved af Folkerepublikken Kina og leder af Kinas Kommunistiske Folkeparti (KKP) fra 1949 til 1976. Derefter redegøres for Deng Xia-opings økonomiske reformer i 1977, som på sigt skabte stor vækst i Kina, men også skabte grobund for studenteroprøret i 1989. Derefter redegøres der for Kinas nuværende økonomi-ske og politiske status.

Side 4

[navn fjernet]

Rysensteen Gymnasium, 3.c

4

Mao Zedongs styre

Den 1. oktober 1949 erklærede Mao Zedong den Kinesiske Folkerepublik for oprettet under

KKP’s ledelse. Borgerkrigen i Kina ()^{1} havde ført til hyperinflation og en ødelagt

industri. Mao Zedong lod sig inspirer af Sovjetunionen. Den sovjetiske model kunne dog ikke direkte overføres til Kina, da Mao Zedong primært ønskede en effektivisering af land-

                         2
bruget og sekundært industrien . Mao Zedong ophævede Kinas feudale system ved at fratage

landbrugsjorden fra herremændene og uddele den til bønderne. Under denne proces blev ca.

                     3
2 mio. godsejere henrettet . Derefter præsenterede Mao Zedong i 1953 en ny femårsplan, der

skulle indføre planøkonomi og satse på den hårde industri. Kinas produktion under femårs-planen steg med 130%, Kinas årlige økonomiske vækst var i samme periode på 9%. Dermed

var femårsplanen en succes^{4}. Den næste femårsplan fra 1958 blev det store spring fremad.

Der blev indført folkekommuner, der skulle virke som en social forsikring. Folkekommu-nerne skulle være centrum både for industrien og landbruget, og sørge for at alt arbejdskræft blev udnyttet maksimalt. Det fik dog store menneskelige konsekvenser, da bønderne skulle aflevere størstedelen af afgrøderne til folkekommunerne, hvorefter staten opkøbte afgrøder-ne. Kornmængden der var til rådighed for hver kineser, faldt med 25% fra , og det

vurderes at mellem 20 og 38 mio. kinesere dødede af sult fra^{5}. I 1959 overtog

Liu Shaoqi Den Kinesiske Folkerepublik, og afviklede det store spring fremad i 1960, mens Mao Zedong forblev formand for KKP. I stedet indførte Lui Shaoqi private markeder for

                                                        6
landbrugsprodukter og stoppede opkrævningen af bøndernes afgrøder .

Kina på den internationale scene

Efter koreakrigen i , var der kommet spændinger mellem den Kinesiske Folkere-publik og vesten. I 1960 fremlagde Mao Zedong Kinas fem principper, der skulle bløde forholdet op til vesten, og beskrive hvordan Kina skulle indgå på den internationale scene:

Gensidig respekt for suverænitet og territorial ukrænkelighed, gensidig ikke-angrebs politik, ikke-indblanding i hinandens indre anliggender, lighed og gensidig fordel i forbindelser med andre nationer og fredelig sameksistens. Disse principper ligger stadig til grund for kinesisk

1

Bryld et al, Den nye verden , 2005: 257

2

Nedergaard, Kina – en grundbog i politik og økonomi, 2011: 53-55

3

Smitt et al, Kina efter 1840, 2010: 70

4 ibid

5 ibid: 75-76

6

Nedergaard: 59

Side 5

[navn fjernet]

Rysensteen Gymnasium, 3.c

5

            7
udenrigspolitik . Dette har man bl.a. set eksempel på i forbindelse med det arabiske forår,

                                                                  8
hvor Kina indledningsvis var imod, at FN skulle blande sig i Libyens indre forhold .

Deng Xiaopings økonomiske reformer

I 1977 overtog Deng Xiaoping magten, efter Mao Zedong døde i 1976. Han ønskede en økonomisk modernisering af Kina. Han ville skabe en socialistisk markedsøkonomi, der

                         9
skulle afskaffe planøkonomien . Som et resultat af Deng Xiaopings nye økonomiske og poli-

tiske linje opstod Demokratibevægelsen i 1978, der kritiserede Mao Zedongs økonomiske politik under kulturreformen, da det hverken havde ført til bedre forhold for bønderne eller byboerne. I 1979 udviklede kritikken sig til, at demonstranterne krævede ytringsfrihed og demokrati. Dette truede KKP’s autoritære styreform, og Deng Xiaoping satte en stopper for det ved at fængsle Demokratibevægelsens mest fremtrædende personer. Han fremlagde der-efter fire principper i kinesiske den politik, som han som leder af KKP og Folkerepublikken

Kina, ikke ville gå på kompromis med^{10}: Den socialistiske vej, proletariatets diktatur, det

kommunistisk Partis ledende stilling i samfundet og Marxismen-Leninismen og Mao Ze-dong tænkning. Dermed understregede Deng Xiaoping, at han grundlæggende ikke ville reformere det politisk system. I bekræftede Deng Xiaoping i møder med andre statsledere, at han ønskede at være loyal til de tidligere nævnte Mao Zedongs fem principper for, hvordan Kina skulle argere internationalt. Han gav udtryk for, at den kinesiske ledelse

                                                                 11
ønskede at lære af andre lande, men at forblive politisk og økonomisk uafhængig .

Fra 1978 og til omkring midten af 1980’erne fortog Deng Xiaoping en række reformer der skulle gavne den økonomiske vækst. Folkekommunerne blev opløst, og opkrævningen af bøndernes afgrøder blev afskaffet, til fordel for at staten trak bønderne i skat. Deng Xiao-ping åbnede op for udenlandske investeringer langs Kinas østkyst. Med markedsøkonomien skete der en decentralisering af beslutningskompetencen inden for mange industrisektorer, og der blev åbnet op for det private marked. Direktørerne fik lov til at ansætte personale med korttidskontrakter i stedet for livstidskontrakter, der førhen havde været det eneste lovlige,

og som havde virket som en social forsikring^{12}. Bønderne kunne frit sælge deres afgrøder på

et marked, og alle fik ret til at åbne boder eller små butikker. Reformerne var ført ud i sam-fundet i 1981, og gjorde at den private sektor voksede eksplosivt. Den ekspanderende

7

Smitt et al: s. 81

8

Parrello-Plesner: http://raeson.dk

9

Smitt el al: 98

10 ibid: 99-100

11 ibid: 98

12

Nedergaard: 71-72

Side 6

[navn fjernet]

Rysensteen Gymnasium, 3.c

6 private sektor gjorde at produktionen og udvalget af varer steg. Dette skabte incitamentet for

                                                                   13
arbejde og et større privatforbrug, der igen virkede selvforstærkende på økonomien . Fra

perioden var der en BNP-tilvækst på 11%. Dette skabte optimisme i samfundet og forbedrede levestandarden.

Konsekvenserne af de økonomiske reformer

                                                                  14
Væksten var kortvarig, ved brug af kvantitativ metode i gennem modellen i bilag 5 , kan

man aflæse at BNP’en faldt med 11% fra , og alene fra faldt BNP’en med 7%. Dette skabte stor utilfredshed i samfundet. Den hurtig øgede vækst fra havde gjort, at folk havde strømmet til byerne for at arbejde i den voksende industri. Da væksten i 1983 stoppede opstod der stor arbejdsløshed i byerne. Det medvirkede til at krimi-

naliteten begyndte at stige og i steg den med 75 %^{15}. Efter krisens start begyndte

uligheden også at stige, pga. det sociale sikkerhedsnet i form af folkekommunerne var blevet afskaffet under reformperioden. Korruptionen var steget under den økonomiske vækst, da statslige instanser udnyttede væksten til egne interesser, og da domstolene ikke var en uaf-hængig instans greb de ikke ind. Derudover var inflationen også steget med ca. 30% fra

1988 til 1989 (se bilag 4^{16}), hvilket skabte bekymring hos ledelsen og i de intellektuelle

kredse, da man var bange for overophedning i økonomien. Alle disse konsekvenser af den økonomiske situation var medvirkende faktorer til studenterdemonstrationen i 1989.

Studenterdemonstrationen

Den stigende ulighed, kriminalitet, korruption og inflation skabte stigende spændinger i samfundet. Modsat Mao Zedong søgte den kinesiske ledelse under Deng Xiaoping vejled-ning i intellektuelle netværk. Der var derfor stor debat i intellektuelle kredse om, hvordan man bedst muligt skulle rådgive styret til at føre reformer ud i samfundet. Debatterne udvik-lede sig til også til at omfatte den kinesiske styreform. Da styret ikke ville lade sig vejlede om styreformen, var det medvirkende til at udløse studenterdemonstrationer i Shanghai i Demonstranternes krav var, at korruption skulle stoppes, og folket skulle have større indflydelse. Da demonstrationerne spredte sig til andre storbyer i Kina, trådte styret i karakter og anholdte de mest progressive demonstranter. Deng Xiaoping måtte tage konse-

13

Smitt et al: 104

14

Østergaard, Kinas eksperimenter, 2008: 106

15

Smitt et al: 112

16

Østergaard: 76

Side 7

[navn fjernet]

Rysensteen Gymnasium, 3.c

7 kvensen af demonstrationerne, og give magten videre til Li Peng, men beholdt dog stor poli-

             17
tiske indflydelse .

Studenterdemonstrationen på Tian’anmen-pladsen 1989

Hu Yobang, generalsekretær i KKP mente, at man burde imødekomme nogle af demonstran-ternes krav, for at afbalancere nogle af de spændinger, der prægede det kinesiske samfund.

Pga. hans bløde linje overfor demonstranterne blev han afsat som generalsekretær i januar

1987. Dette skabte endnu flere spændinger i samfundet, da demonstranterne opfattede ham som deres politiske håb. Den 15. april 1989 dødede Hu Yobang. To dage efter, den 17. april

1989 samles ca. 500 demonstranter på Tian’anmen-pladen i Beijing. I ugerne derefter slutte-de flere demonstranter sig til, og man regner med at der den 17. maj 1989 var ca. 1,2 mio.

                               18
demonstranter på Tian’anmen-pladsen . Demonstranterne udformede krav til regeringen om

åbne valg til de styrende organisationer, pressefrihed, effektiv bekæmpelse af korruption, åbenhed omkring de fremtrædende politikkeres økonomiske forhold og større bevillinger til

uddannelse^{19}. Styrets reaktionen på kravene var tvetydig, da der i statsrådet ikke var enighed

om, hvordan demonstrationerne skulle håndteres. Zhao Ziyang, KKP’s nye general sekre-tær, mente, at man bør imødegå demonstranternes krav og dermed få demonstrationerne til at gå i sig selv. Deng Xiaoping mente derimod, at man skulle slå hårdt ned på demonstran-terne, da de var påvirket af vestlig tankegang og ville undergrave KKP’s styre. Den 20. maj

1989 lykkes det Deng Xiaoping at få sat Zhao Ziyang uden for indflydelse og erklærede der-

                           20
efter undtagelsestilstand i Beijing . Natten mellem den 3.-4. maj 1989 ryddede Folkets

befrielseshær Tian’anmen-pladsen. Hæren brugte alle midler mod demonstranterne. Staten oplyste, at ca. 200-300 demonstranter var blevet dræbt natten mellem den 3.-4. Maj 1989, mens det kinesiske røde kors vurderede at ca. 2600 demonstranter var blevet dræbt og ca.

7800 var blevet såret. Deng Xiaoping holdt den 9. juni 1989 en tale til undtagelsestilstands-enhederne, der blev sendt på landsdækkende TV. Denne skulle afslutte debatten og

                                                    21
diskussionen om statens håndtering af studenterdemonstrationen

. Hændelsen fik på kort sigt store konsekvenser, da mange regeringer fordømte nedkæmpelsen af demonstranterne.

USA og EU stoppede våbensalg til Kina. og Bank of China i Hong Kong trak et lån på 5 mia. dollar til Folkerepublikken tilbage. På længere sigt fik det ikke de store internationale

17

Smitt et al: 110

18 ibid: 116

19 ibid: 111

20 ibid: 117

21 ibid: 118

Side 8

[navn fjernet]

Rysensteen Gymnasium, 3.c

8 konsekvenser, da det internationale samfund var optaget af de store omvæltninger i Østeuro-

pa og Iraks angreb på Kuwait^{22}.

Kinas økonomiske og politiske udvikling fra 1992 til i dag

Efter studenterdemonstrationen i 1989 blev der ikke ændret på Kina økonomiske politik. I perioden steg BNP-væksten med 10%. Dette gjorde, at da Jiang Zemin overtog magten i 1993, fastholdte han den økonomiske politik. I 2002 overtog Hu Jintao magten, han valgte også at fortsætte Deng Xiaopings økonomiske reformer, hvilket skabte fortsat vækst i Kina. Kina har økonomisk åbnet sig mere op, og eksporten er steget fra 50 milliarder dollar i

                                             23
1990 til næsten 1400 milliarder doller i 2007 (se bilag 1

). Som det også fremgår af Bilag 1, er importen også stigende som et resultat af den økonomiske vækst. Dette har gjort, at ud-buddet af varer til det kinesiske marked er blevet større, hvilket har skabt større incitament for arbejde. Derudover var der kommet styr på inflationen i 1990, hvor den var faldet fra

53% i 1989 til 27% i 1990, og den har stort set været konstant siden (se bilag 4^{24}). Den øko-

nomiske vækst har gjort, at velstanden er steget, og man regner med, at den har løftet 200-

400 mio. kinesere ud af fattigdom på 20-30 år^{25}. Den økonomiske udvikling har også haft

negative sider, fx er korruptionen stadig et stort problem. I 2006 blev Kina listet som nr. 70

                                                         26
mest korrupte land ud af 178 lande på Transparency Internationals liste . Derudover har

uligheden været forsat stigende efter 1989. I 1990 var Gini-koefficienten 0,44, dette er steget til at den i har været på 0,47. Dette er en stigning i Gini-koefficienten på 0,14

                                                                    27
over 25 år, hvilket er højt i forhold til EU, hvor Gini-koefficienten i 2009 var på 0,31 (se

bilag 2^{28}). Den høje korruption og stigende ulighed gør, at der er stigende spændinger mel-

lem staten og befolkningen, som stiller krav om reformer der kan afhjælpe problemerne.

Kina er i gang med en militær oprustning og har et højt teknologisk niveau, der skal øge de-res indflydelse på den internationale scene. Fra har Kina fået 20 nye medlemskaber af internationale organisationer, dette er højt sammenlignet med det interna-

                                   29
tionale gennemsnittet der er på 0 (se bilag 6

), hvilket viser at Kina i takt med deres økonomiske udvikling deltager mere og mere aktivt på den internationale scene. Dette kan

22 ibid: 121-122

23

Nedergaard: 79

24

Østergaard: 76

25

Nedergaard: 76

26 ibid: 83

27

Østergaard: 39

28 ibid: 40

29 ibid: 135

Side 9

[navn fjernet]

Rysensteen Gymnasium, 3.c

9 også ses i relation til Kinas engagement i Afrika, hvor Kina har mange bilaterale samar-

bejdsprogrammer.^{30}

Delkonklusion

Da Deng Xiaoping kom til magten i 1977, moderniserede han økonomien ved at indføre markedsøkonomi. Dette førte til en kortvarig økonomisk fremgang, der stoppede i 1984.

Derefter faldt BNP’en indtil 1989, hvor studenterdemonstrationen opstod på Tian’anmen-pladsen som et produkt bl.a. af den dårlige økonomiske udvikling. Regeringen slog hårdt ned på demonstranterne og fortsatte den hidtil økonomiske politik. Deng Xiaoping fastslog, at han ikke ville liberalisere Kinas politiske system og ønskede at opretholde et autoritært styre. Fra 1990 fik regeringen kontrol over inflationen og den økonomiske vækst kom tilba-ge. Deng Xiaopings økonomiske reformer har på lang sigt ført til en stigende velstand og at ca. 200-400 mio. mennesker er blevet løftet ud af fattigdom i Kina over de seneste 20-30 år.

Tilsvarende er Kina begyndt at agere aktivt på den internationale scene, dog har dette ikke medført en tilsvarende intern politisk liberalisering.

Menneskerettighederne i Kina

I det følgende bliver det undersøgt, om Kina lever op til FN’s menneskerettighedserklæring fra 1948, med fokus på ytringsfrihed. Først undersøges det hvordan ytringsfrihed, der ifølge FN’s menneskerettighedserklæring er en menneskeret, bliver sikret i Kinas forfatning. Der-efter tages der udgangspunkt i udviklingen frem til studenterdemonstrationen i 1989 og derefter frem til i dag. Dette bliver gjort ved at lave en diskursanalyse af Deng Xiaopings tale til undtagelsestilstandsenhederne den 9. juni 1989. Derefter bliver der trukket linjer op til i dag, ved at undersøge kinesernes og styrets nuværende forhold til studenterdemonstrati-onen på Tian’anmen-pladen i 1989. Som supplement hertil undersøges styrets håndtering af nyere demonstrationer og til manifestet Charter 08 fra 2008, der er et demokratisk opråb fra

303 systemkritikkere og menneskerettighedsaktivister.

Menneskerettigheder

Kina skrev under på FN’s menneskerettighedserklæring i 1948, men dele af den blev først skrevet ind i den kinesiske forfatning i 1991. Med dette blev befolkningens formelle rettig-heder formelt sikret, men i praksis bliver de stadig krænket. Dette bl.a. fordi der i den kinesiske forfatning er artikler der modsiger og begrænser de kinesiske menneskerettigheder

30

Vilby: http://politiken.dk

Side 10

[navn fjernet]

Rysensteen Gymnasium, 3.c

10 og FN’s menneskerettighedserklæring. Artikel 35 i den kinesiske forfatning sikre ytringsfri-hed, mødefrihed, forbundsfrihed, processionsfrihed, forsamlingsfrihed, demonstrationsfrihed

                                               31
og pressefrihed for at alle borgere i Folkerepublikken Kina

. Dette er også en menneskeret ifølge FN’s menneskerettighedserklæring fra 1948, der lyder: ”Everyone has the right to freedom of opinion and expression; this right includes freedom to hold opinions without in-terference and to seek, receive and impart information and ideas through any media and

                   32
regardless of frontiers” . Artikel 51 i den kinesiske forfatning begrænser artikel 35 i den

kinesiske forfatning og artikel 19 i FN’s menneskerettighedserklæring. Artikel 51 lyd: ”Bor-gere i Folkerepublikken Kina må ikke i udfoldelse af deres friheder og rettigheder krænke

                                        33
staten eller andre borgeres frihed og rettigheder”

. Ifølge denne artikel kan styret anholde enhver der i udøvelse af artikel 35 krænker staten. Der er ingen definitionen af krænkelse af staten, og staten kan dermed i hver enkel sag bedømme hvor grænsen mellem kritik og krænkelse går, derfor er det risikabelt for fx journalister er gøre brug af deres ytringsfrihed til at udtale sig kritisk om staten.

Deng Xiaopings håndtering af Studenterdemonstration på Tian’anmen-pladsen

Deng Xiaopings tale til undtagelsestilstandsenhederne den 9. juni 1989 skulle retfærdiggøre, at den kinesiske hær stormede pladsen og dræbte tusindvis af demonstrerende studenter.

Dermed ønskede Deng Xiaoping at opretholde indenrigs- og udenrigspolitisk stabilitet. Dis-kursen i talen er, at staten bør beskytte Kina mod strømninger, der vil undergrave det kommunistiske styre og skabe politisk uro, som var tilfældet på Tian’anmen. Deng Xiaoping var en dominerende politiker i KKP og havde stor indflydelse på ledelsen af Den kinesiske Folkerepublik i 1989. Man kan derfor betragte talen som et levn fra KKP’s ledelse i 1989.

Tendensen i talen er, at Deng Xiaoping prøver at fremmedgøre demonstranterne over for den kinesiske befolkning og hæren. Fremmedgørelsen fremgår bl.a. i disse citater fra talen: ”vi står overfor en oprørsk klike og et stort antal af samfundets bærme, som vil rokke ved vort

samfund og vælte partiet”^{34} og ”Samtidig skal vi aldrig glemme hvor onde vore fjender
er”^{35}. Fremmedgørelsen er tydelig, idet Deng Xiaoping omtaler demonstranterne som fjen-

der og samfundets udskud, der vil ændre på selve grundlaget for det kinesiske styre. Derved søger han at skabe en fornemmelse af sammenhold mellem det kommunistiske styre, hæren

31

Reimick et al, Kultur og samfund, 2011: 232-233

32

FN: http://www.un.org

33

Reimick et al: 232-233

34

Bilag 8: 183-184

35

Bilag 8: 185

Side 11

[navn fjernet]

Rysensteen Gymnasium, 3.c

11 og befolkningen mod demonstranterne. Denne fremmedgørelse bruger han til at retfærdiggø-re hændelsen på Tian’anmen. Deng Xiaoping udbygger dette med følgende citat fra talen:

”det satte os i stand til at vinde over disse folk og gjort det muligt for de mennesker, der ikke

                                                  36
kan skelne rigtigt og forkert fra hinanden, at ændre holdning”

. Citatet viser, at Deng Xiao-ping ønsker at underminimere demonstranternes synspunkter, for at kunne opretholde sit autoritære styre ved at true folk, der deler holdning med demonstranterne, til at ændre hold-ning og støtte kommunistpartiet fremover. At staten nægter befolkningen en bestemt holdning er i strid med FN’s menneskerettighedserklæring fra 1948, artikel 19. Ifølge denne paragraf har man ret til at have en hvilken som helst holdning og ret til at ytre sig, som man

vil^{37}. FN’s menneskerettighedserklæring er formet ud fra vestlige værdier og var ikke under-

Deng Xiaoping var en politisk frontfigur og skulle forsvare, at hæren ryddede Tian’anmen.

Derfor nedprioriterede han gennem hele kilden at omtale den brutale måde hæren ryddede Tian’anmen på. Han opprioriterede derimod at omtale de soldater, der gik tabt. Dette skulle få ham til at fremstå sympatisk og med menneskelig medfølelse, selvom han var ansvarlig for flere hundrede studenters død. Studenteroprørets formand Chai Ling beskriver i sin be-retning opstandene på Tian’anmen den 4. juni 1989, om hvordan hæren bl.a. kørte over

demonstranter med kampvogne^{38}. Dette benægter Deng Xiaoping i sin tale til undtagelsestil-
standsenhederne den 9. juni 1989^{39}. Deng Xiaoping prøver igennem hele sin tale at undgå at

omtale de midler, der blev brugt mod studenteroprøret, fordi han er afhængig af at skulle forsvare statens handlinger. Chai Ling beskriver derimod som øjenvidne åbent de midler, der blev brugt mod demonstranterne. Derfor virker hendes beretning som den mest trovær-dige af de to kilder. Deng Xiaopings form for benægtelse kan sammenlignes med Bashar al- Assads, Syriens diktator, benægtelse i et interview foretaget af ABC News, hvor han benæg-ter at have dræbt civile. Dog vurderes det at omkring 20.000 civile har mistet livet i forbindelse oprører i Syrien under det arabiske forår, da de krævede Assad familiens afgang

                     40
og indførelse af demokrati . Parallellen mellem Deng Xiaoping og Assad er, at de begge

benægter at have dræbt demonstranter, hvilket må vurderes som en særdeles grov overtræ-delse af menneskerettighederne. Hvis man ser Deng Xiaopings tale som et levn om KKP’s ledelse, er det tydeligt, at KKP i 1989 ikke overholder FN’s menneskerettighedserklæring

36

Bilag 8: 184

37

FN: http://www.un.org

38

Smitt et al: 188

39

Bilag 8: 184

40

Magnussen: http://www.detarabiskeinitiativ.dk

Side 12

[navn fjernet]

Rysensteen Gymnasium, 3.c

12 fra 1948 og prøver at underminere enhver form for modstand mod partiet for at opretholde magten.

Studenterdemonstrationen som et tabu

Ifølge Amnesty International er 40-200 demonstranter fra opstanden på Tian’anmen stadig fængslet. Ifølge Roseann Rife fra Amnesty International er loven demonstranterne blev

                                               41
dømt efter i 1989 fjernet fra den kinesiske staffelov i 1997

. De 40-200 demonstranter er derfor fængslet uden, at de har overtrådt den nuværende lovgivning. De bør derfor ifølge FN og Amnesty løslades, men Kina nægter at revurdere grundlaget for fangernes straffe. Bag-grunden for dette er, at massakren på Tian’anmen stadig er et tabu i Kina. Igennem kvantitativ metode udtaler Systemkritiker og menneskerettighedsaktivist Li Buyun derom:

”Det er et følsomt emne. Man ved det inde i dig selv. Alle er helt klar over det. Jeg vil sige, at 99 procent af kinesere … uanset om de er medlemmer af Partiet eller ej... vi har alle sammen holdning til demonstrationerne i 1989. Vi har et regnskab. Men i dag, for stabilite-

                        42
tens skyld, siger vi ikke noget”

. I citatet giver Li Buyun udtryk for, at de fleste kinesere, også dem der støtter KKP, mangler at få en retfærdiggørelse af hændelsen i 1989, men da det stadig er et tabu og for at opretholde stabiliteten i landet, bliver det ikke bragt op til dis-kussion. Li Buyun mener dog, at opstandene på Tian’anmen har påvirket samfundet positivt:

”4. juni Bevægelsen fik os til at overveje, hvordan vi skulle forholde os til demokrati, frihed og menneskerettigheder. Det var et spørgsmål, som vi måtte tage seriøst, og så gik vi i gang med at forske i det, og det endte med, at regeringen skiftede holdning og erkendte, at vi måt-

                                 43
te indføre menneskerettighederne i 1991”

. Citatet beskriver, at opstanden på Tian’anmen tvang regeringen til at tage stilling til menneskerettighederne, og dermed påvirkede ledelsen til at indskrive dele af FN’s menneskerettighedserklæring i den kinesiske forfatning i 1991.

Citatet angiver, at dette var for at imødekomme den nationale kritik, der havde ledt til op-standen og dermed mindske risikoen for en gentagelse. Ved formelt at anerkende FN’s menneskerettighedserklæring imødegik Kina også det internationale pres for forbedringer af menneskerettighederne, som opstanden på Tian’anmen i 1989 havde skabt. Dette var et fremskridt for menneskerettighederne i Kina, da det formelt gav kineserne de grundlæggen-de menneskerettigheder.

41

Amnesty International: http://www.amnesty.org

42

Nielsen, Balancegang, 2010: 142

43

Nielsen: 146-147

Side 13

[navn fjernet]

Rysensteen Gymnasium, 3.c

13

Ret til ytringsfrihed – dog begrænset

Selv om Deng Xiaoping håndterede demonstrationerne i 1989 med hård hånd, har det i nye-re tid ikke forhindret kineserne i at demonstrere for bedre rettigheder. Ifølge Tsinghua University var der i 2010 omkring 180.000 demonstrationer i Kina, og tallet forventes at sti-

ge i 2011^{44}.

Et eksempel på dette er den 23. september 2011, hvor demonstranter gik på ga-den i Lufeng ved Kinas østkyst for at demonstrere mod lokalstyrets ret til at fratage bønderne deres jord i forbindelse med industribyggeri. Demonstranternes banner lød gør modstand mod diktaturer og bekæmp korruption. Demonstranterne forholdt sig i ro, og til trods for de provokerende bannere var der ingen konflikter mellem politi og demonstran-

ter^{45}. Denne og lignende episoder tyder på, at der er sket en udvikling af ytringsfriheden

siden 1989, og at det i Kina i 2011 er muligt at demonstrere lokalt uden voldelige sammen-stød med statens autoriteter. Derimod bliver der stadig slået hårdt ned på demonstranter mod det centrale styre. Dette viser CNN’s artikel af Jo Ling Kent, fra den 27. februar 2011, der dækker en forventet demonstration for demokrati i Beijing. Jo Ling Kent skriver: ”At least three foreign press photographers at the scene were reportedly beaten by police officers and detained. Other foreign journalists, including CNN, were manhandled, detained and escort-

ed away from the site”^{46}. Ifølge citatet bliver journalister afholdt fra at dække

demonstrationen i Beijing. Det kan skyldes, at Kina vil undgå yderlig international kritik og pres for indførelse af demokrati og krænkelse af ytringsfrihed. Derudover holder middel-klassen til omkring og i storbyerne, og da denne grupper er størstedelen af KKP’s støtte ønsker KKP ikke, at demokratiske tanker får grobund i storbyerne, så det kan påvirke mel-lemklassens holdning til KKP’s styreform.

Styrets forhold til menneskerettigheder

Institut for Menneskerettigheder (IMR) mener, at det er blevet mindre tabubelagt at ytre sig om menneskerettigheder siden 1991. En af grundene til at menneskerettigheder er blevet mindre tabubelagt, og journalister og demonstranter dermed bedre kan ytre sig derom, frem-går i dette citat, fra af en artikel skrevet af Hatla Thelle: ”Kina i dag er ikke et totalitært samfund, hvor Kommunistpartiets Politburo bestemmer alt. Forskellige interesser strides om magten selv i Folkekongressen, og lokale interesser overtrumfer tit centrale direktiver. På mange forskellige niveauer i samfundet findes administratorer, akademikere og aktivister,

44

Wall Street Journal: http://online.wsj.com

45

Rathcke: http://kinablog.dk

46

Kent: http://articles.cnn.com

Side 14

[navn fjernet]

Rysensteen Gymnasium, 3.c

14

                                                                      47
der har indflydelse og bruger den til at fremme beskyttelsen af menneskerettighederne” . I

citatet beskriver Hatla Thelles, at der i statens egne instanser er folk, der aktivt prøver at be-skytte de menneskerettigheder, der indgår i den kinesiske forfatning. Statens holdningsskift til menneskerettighederne har fx gjort det muligt, at demonstrationer mod lokale ledelser som den 23. september i Lufeng, kan finde sted, dog foregår der stadig brud på artikel 19 i FN’s menneskerettighedserklæring, når der i demonstrationer stilles spørgsmålstegn ved selve grundlaget for det kinesiske styre.

Et opråb om demokrati

Selvom der er sket forbedringer af menneskerettighederne i Kina siden 1989 forekommer der stadig brud på bl.a. artikel 19 i FN’s menneskerettighedserklæring fra 1948 og på artikel

35 i den kinesiske forfatning, der sikrer ytringsfrihed. Den kinesiske systemkritikker og menneskerettighedsaktivist Liu Xiaobo er et eksempel på dette. Den 9. december 2008 ud-gav Liu Xiaobo og 302 andre kinesiske systemkritikkere og menneskerettighedsaktivister

Charter 08^{48} for at gøre opmærksom på deres holdning til KKP’s styre. I Charter 08 gør for-

fatterne brug af deres ytringsfrihed til at gøre op med det kommunistiske styre, og de fremsætter værdier, som de ønsker, at den kinesiske stat skal leve op til. Tendensen gennem hele erklæringen er at indføre demokrati og forbedringer af menneskerettighederne i Kina.

Det er i høj grad vestlige værdier, der kommer til udtryk, hvilket tyder på, at omverdenens opmærksomhed på Kinas krænkelser af menneskerettighederne har påvirket systemkritik-kerne. Dette ses bl.a. af dette uddrag fra Charter 08: “In a word, democracy is the modern public instrument for creating a government of the people, by the people, and for the peo-

ple”^{49}. Derudover fremsætter ”Charter 08” fire kriterier et samfund skal leve op til, for at

være demokratisk. Det første kriterium er, at den politiske magt skal være tildelt af folket.

Det andet kriterium er at politisk kontrol skal gennemføres via regulære folkevalg ved jævne intervaller. Det tredje kriterium er, at alle borger skal have lige ret til at stemme ved folke-valg. Det fjerde kriterium er, at staten skal acceptere demokratiets vilje, idet skal mindretal skal beskyttes af menneskerettighederne. Disse fire kriterier er alle grundværdier i den vest-lige civilisation, og er ifølge vestlig tankegang en forudsætning for et demokratisk styre.

Kinas systemkritikere er således påvirket af vestlig tankegang, selvom Kinas stat igennem

                                                      50
censur har prøvet at afskærme demokratiske strømninger fra vesten

. Dette er mod artikel

47

Thelles: http://menneskeret.dk

48

Grandin: http://www.nobelprize.org

49

Xiaobo et al: http://www.hrichina.org

50

Smitt et al: 139-140

Side 15

[navn fjernet]

Rysensteen Gymnasium, 3.c

15

19 i FN’s menneskerettighedserklæring, der sikrer, at alle har ret til at modtage oplysning og tanker ved et hvilket som helst meddelelsesmiddel og uanset landegrænser. Forfatterne bag Charter 08 mener, at Kinas autoritære stat har forhindret Kinas civilisation i at udvikle sig.

Dette vises i dette uddrag fra Charter 08: ”China alone still clings to an authoritarian way of life and has, as a result, created an unbroken chain of human rights disasters and social cri-ses, held back the development of the Chinese people, and hindered the progress of human civilization. This situation must change! We cannot put off political democratization reforms any longer. Therefore, in the civic spirit of daring to take action, we are issuing Charter

08”^{51}. Uddraget viser, at forfatterne bag Charter 08 opfatter KKP nuværende styreform som

hæmmende for opfyldelse og udvikling af menneskerettigheder, da kun et demokratisk styre vil kunne forbedre menneskerettighederne tilstrækkeligt. Charter 08 er et eksempel på, at der internt kommer krav om demokratisering. Til trods for risikoen ved at give støtte til kritik af staten, skrev flere hundrede kinesere under på Charter 08, inden staten censurerede det fra kinesisk netværk. Som konsekvens af udgivelsen af Charter 08 blev Liu Xiaobo anholdt den

8. december 2008. Den 25. december 2009 blev han sat for en dommer og blev idømt 11 års

                                                               52
fængsel for statsundergravende virksomhed, jf. artikel 51 i kinesiske forfatning . I 2010 fik

han tildelt Nobels fredspris for at have kæmpet en fredelig kamp for menneskerettighederne i Kina. Dette skabte opmærksomhed om Charter 08, og har været grundlaget for en interna-tional debat om menneskerettighederne i Kina.

Delkonklusion

Kina begik store overtrædelser af menneskerettighederne i 1989 og det er stadig et tabu i Kina. Efter 1989 er der sket store forbedringer, herunder af ytringsfriheden. Ytringsfriheden er stadig begrænset, men det kommunistisk styre kan ikke afholde de internationale mediers øgede dækning af menneskerettighederne i Kina fra at påvirke den kinesiske befolkning el-ler systemkritikere fra at ytre sig og skabe diskussion både nationalt og internationalt.

Charter 08 viser, at selvom det er blevet mere accepteret at ytre sig kritisk om politiske em-ner i gennem lokale demonstrationer, er det stadig ikke fuldt ud accepteret skriftligt eller gennem demonstrationer at kritisere selve grundlaget for staten. Dette er brud på artikel 19 i FN’s menneskerettighedserklæring og artikel 35 i den kinesiske forfatning, og Kina over-holder dermed stadig ikke menneskerettighederne.

51

Xiaobo et al: http://www.hrihina.org

52

Grandin: http://www.nobelprize.org

Side 16

[navn fjernet]

Rysensteen Gymnasium, 3.c

16

Internationalt krav om forbedringer af menneskerettighederne i

Kina

Det kan ud fra forskellige synspunkter diskuteres, om Kinas økonomiske udvikling og sti-gende optræden på den internationale scene har medført et øget pres på Kina fra omverden om forbedringer af menneskerettigheder. I opgaven bliver der taget udgangspunkt i studen-teroprøret i 1989 og Kinas placering i det internationale system i dag. Alt efter hvilket verdensbillede man har, kan man argumentere for at presset ligger forskelligt. Her tages ud-gangspunkt i realismen, idealismen, verdenssystem-teorien, Clash of civilizations og End of history for at få forskellige perspektiver på udvikling af presset.

Det internationale pres efter opstanden på Tian’anmen-pladsen i 1989

Ved studenteroprøret i 1989 var den internationale kortvarige reaktion voldsom. Men Kina lod sig ikke påvirke. Ud fra et realistisk verdensbillede, lod Kina sig ikke i 1989 påvirke af det stigende internationale pres om forbedring af menneskerettighederne, fordi det nationale ligger over internationale organisationer. Dette kom også til udtryk i Deng Xiaopings tale til undtagelsestilstandsenhederne i 1989, ved at han forsøgte at underminere enhver form for modstand mod partiet. I 1991 valgte Kina dog at løslade 10 demonstranter fra Tian’anmen og skrive dele af FN’s menneskerettighedserklæring ind i deres forfatning. Dette vurderes

                                          53
bl.a. gjort for at forbedre Kinas forhold til omverden

. Ud fra et realistisk syn kom dette af en national interesse, da Deng Xiaoping mente at et ustabilt forhold til det internationale samfund kunne skabe national ustabilitet og ødelægge Kinas økonomiske vækst. Ved at for-bedre menneskerettighederne mindskede Deng Xiaoping den internationale modstand mod KKP. Dette viser, at Kina til dels var afhængig af det internationale system, da de ønskede en konfliktfri sameksistens med omverden.

Hvis man derimod har et idealistisk verdensbillede, hvor hensynet til internationale organi-sationer ligger over det nationale, kan man argumentere for, at Kina rettede sig efter det internationale pres, da de havde skrevet under på menneskerettighedserklæringen i 1989.

Pga. interdependens hvor Kina fx var afhængige af stigende eksportindtægter, og derfor øn-skede at have et neutralt forhold til omverdenen. Uanset hvilket verdensbillede man analyserer dette med steg presset efter opstandene på Tian’anmen den 4. juni 1989

53

Nedergaard: 72-78

Side 17

[navn fjernet]

Rysensteen Gymnasium, 3.c

17

Kravene i dag ud fra realistisk og idealistisk syspunkt

Man kan argumentere for, at kravet om forbedring af menneskerettigheder ikke er steget, da Kinas økonomiske og politiske magt er steget siden 1989. Kina har således en eksplosivt voksende økonomi og er nu verdens anden største, deres geografiske grænser gør, at man ikke kan angribe dem militært, og deres teknologiske niveau er kraftigt stigende. Kina ligger derfor højt placeret i det internationale hierarki og behøver derfor ikke lade sig påvirke af andre nationer eller overstatslige instansers pres om forbedring af menneskerettighederne.

Ifølge hierarkiske verdensbillede er det kun supermagten USA, der kan presse Kina til for-bedring af menneskerettighederne, men da Kinas har store investeringer i USA, er USA afhængig af Kina, og kan derfor ikke tillade sig at stille store krav til Kina om forbedring af

                 54
menneskerettigheder. Ud fra et realistisk verdensbillede vil dette altid være tilfældet som

følge af det internationale systems anarki.

Ud fra et idealistisk verdens syn kan man derimod argumentere for, at kravet om forbedrin-ger af menneskerettighederne i Kina er steget. Idealismen angiver, at løsning af konflikter kan ske igennem forhandlinger, da nationer, pga. globaliseringen, er afhængige af hinanden i form af interdependens, igennem handel. Kina er som nævnt afhængig af eksportindtægter via handel og ønsker derfor at kunne samarbejde med handelspartner. Netop samarbejde

                                                                55
med handelspartnere, mener idealismen, fremmes af fælles interesser og værdier . Kina

eksporterer mange varer til EU og USA, og det er dermed i Kinas interesse at nærme sig vestlige værdier som fx FN’s menneskerettighedserklæring. Dette vil ifølge idealismen gav-ne Kinas handel med EU og USA. Derudover mener idealismen også, at overstatlige aftaler er gældende på nationalt plan. Derfor bør Kina ifølge idealismen bestræbe sig på at leve op til FN’s menneskerettighedserklæring, da de har skrevet under på den. I takt med Kinas økonomiske udvikling og stigende handel med omverden, er presset til Kina om forbedring af menneskerettigheder blevet større.

Realismen ser det internationale system som et anarki, hvor alle andre aktører end staten er underordnet. Staterne vil ikke afgive suverænitet til overstatlige instanser. I realismen opfat-ter man det internationale system som en arena, hvor hver nation kommer og handler ud fra

                          56
egoistiske intentioner (se bilag 7

). Dermed vil Kina kun forbedre menneskerettighederne, igennem forhandlinger, hvor det har en økonomisk eller politisk fordel for landet. Et eksem-

54

Branner, Global politik, 2006: 92

55 ibid: 85-86

56 ibid: 99

Side 18

[navn fjernet]

Rysensteen Gymnasium, 3.c

18 pel var i 2008, hvor OL blev afholdt i Beijing. Til gengæld for den økonomiske fordel i form af bl.a. turistindtægter ved at afholde OL, skulle Kina gøre en indsats for at forbedre menne-skerettighederne. Om Kina gjorde en indsats for at forbedre menneskerettighederne er en diskussion for sig, men aftalen om at OL skulle afholdes i Beijing gav Kina økonomiske og politisk fordele, hvor der til gengæld internationalt blev stillet krav om forbedringer af men-

                57
neskerettighederne.

Idealismen opfatter derimod det internationale samfund som en aktør, hvor nationernes egeninteresser går mere og mere imod fællesinteresser. Dette hænger sammen med at idea-lismen ligger op til en lineær udvikling hvor fornuft, stigende oplysning, demokrati og interdependens går i retning af at skabe et internationalt sikkerhedsfællesskab. Dermed me-ner idealister at i takt med, at Kina udvikler sig økonomisk og indgår i mere internationalt samarbejde, bliver befolkningen mere oplyst og dermed vil stille større krav til staten om

                                         58
demokrati og opfyldelse af menneskerettighederne.

Ifølge realismen er den største faktor, der kan forbedre menneskerettighederne, et indre pres fra den kinesiske befolkning om forbedring, da regeringen dermed vil miste opbakning fra befolkningen. I Information den 25. august 2007 forklarer den franske økonom og Kina-ekspert Jean-Francois Huchet, at Kina kun kan beholde befolkningens støtte ved at kunne garantere vækst: ”De havde sluppet kræfter løs, de ikke kunne kontrollere, og pludselig ind-

                                                               59
så de, at de var nødt til at levere en høj vækst for at tilfredsstille befolkningen” . Citatet kan

udlægges som, at når den kinesiske regering ikke længere kan dokumentere vækst, vil den kinesiske befolkning gøre oprør mod den nuværende styreform, hvilket også fremgår af dis-kursen i Charter 08. Dette kan man beskrive som et nulsumspil, hvor menneskerettighederne i Kina over en periode har tabt til den økonomiske udvikling, men at den økonomiske vækst vil vende, og da vil kineserne kræve menneskerettighederne forbedret. Ud fra et realistisk synspunkt vil det dermed blive en national interesse for den kinesiske ledelse at forbedre menneskerettighederne. Ud fra et idealistisk verdensbillede vil dette blot være et trin i den lineære udvikling.

57 ibid: 92

58 ibid: 99

59

Gøttske: http://www.information.dk

Side 19

[navn fjernet]

Rysensteen Gymnasium, 3.c

19

Kravene ud fra verdenssystem-teorien

Verdenssystem-teorien af Immanuel Wallerstein går ud fra en kapitalistisk verdensøkonomi.

                                                                       60
Han deler verdens nationer op i 3 kalogorier: Kernen, semi-periferi og periferi (se bilag 3 ).

Det er kernens interesser, der bliver varetaget, da det er kernen, der har den største kapital og det mest udviklede samfundssystem. Semi-periferi nationernes mål er at indgå i kernen. I verdenssystem-teorien er internationale organisationer med til at sikre, at systemet kan bestå.

Kriterierne for, hvad de internationale organisationer kræver af de forskellige nationer, bli-

ver bestemt af kernen.^{61} I den nutidige verdensorden er det vesten, der udgør kernen, da EU

og USA opfylder kriterierne for indgå i kernen og internationale organisationer arbejder ud fra vestlige principper. Dermed er det nationernes placering i verdensorden, der bestemmer, om de kan blive presset til at ændre på nationale anliggender som fx menneskerettigheder.

Kina er placeret imellem semi-periferien og kernen, dette skyldes at Kina er ved at udvikle sig til at kunne blive betegnet som en kernenation. Kinas kernetræk er, at det har vetoret i FN’s sikkerhedsråd og dermed kan påvirke de rammer, der bliver sat for det internationale system. Derudover har Kina den anden største økonomi i verden, store investeringer i USA og EU og har høj eksport af færdigvarer fx i form af biler og tøj. Kinas semi-periferitræk er derimod at de har en autoritær ledelse, dele af befolkningen får lønninger under eksistens-minimum og lave velfærdsydelser. Kina bevæger sig længere mod kernen, hvilket betyder at de tilegner sig vestlige værdier, men samtidig får Kina større international indflydelse til at udforme kernens værdier, og presset vil der med falde jo mere Kina indgår i kernen.

Kravene ud fra Samuel P. Huntingtons teori clash of civilizations

Udover realisme, idealisme og verdenssystem-teorien kan man også bruge Samuel P. Hun-tingtons teori clash of civilizations til at vurdere, om kravet til Kina om forbedringer af menneskerettighederne er blevet større i takt med deres politiske og økonomiske udvikling.

Samuel P. Huntington fremlægger i sin bog clash of civilizations, at konfliktmønstrene imel-lem nationerne med tiden har skiftet karakter. Under Den kolde krig prægede ideologikonflikter indtil det 21. århundred hvor konflikterne skiftede til at omhandle civili-sationer. Civilisationerne har bestemt kultur, identitet og religion. The clash of civilizations betegner, at civilisationerne vil prøve at udbrede deres kultur, identitet og religion til andre civilisationer. Kina og vesten tilhører to forskellige civilisationer. Den vestlige civilisation er den mest dominerende, og er den civilisation, der præger den internationale scene mest.

60

Branner: 143

61 ibid: 142-143

Side 20

[navn fjernet]

Rysensteen Gymnasium, 3.c

20

Derved kan vesten presse andre civilisationer til at underordne sig deres kultur, herunder presse Kina til at leve bedre op til FN’s menneskerettighedserklæringen fra 1948, der er ba-seret på vestlige værdier. Huntington angiver, at presset på Kina for så vidt angår udbredelsen af vestlige værdier aldrig har været større. Dette har sammenhæng med globali-seringen og herunder ikke mindst udbredelse af internettet og de sociale medier. Dermed er presset fra vesten, ifølge Huntington, om at Kina skal tilnærme sig vestlige værdier, herun-der FN’s menneskerettighedserklæring blevet større de seneste 10 år, Huntington forudser dog, at asien, hvis teknologiske og økonomiske stadier nærmer sig vestens, vil få større ind-flydelse i fremtiden, og vestens indflydelse dermed vil falde, medmindre der aktivt bliver ændret på vestens politik. Hvis den vestlige civilisation mister indflydelse til asien, vil det

                                                            62
internationale pres om, at skal Kina forbedre menneskerettighederne falde. .

Kravende ud fra Francis Fukuyamas teori End of history

Professor i international politik Francis Fukuyama har fremstillet teorien End of history hvor hans udgangspunkt er, at det liberale demokrati, markedsøkonomi og universelle rettigheder som det sidste politiske udviklingsniveau. Han mener, at alle nationer vil nærme sig den

           63
vestlige kultur . Charter 08 forfattere mener, at Kinas civilisations næste udviklingstrin er et

demokratisk styre, og hvis det skal opfyldes, vil det enten kræve en ny demokratisk regering eller en demokratisering i form af vidtgående demokratiske reformer af KKP. Dette harmo-nerer med Francis Fukuyama tankegang om at demokrati er det næste udviklingstrin efter et

            64
autoritært styre . Man kan også sammenligne det med idealismens verdensbillede med en

                                         65
lineær udvikling i kræft af demokrati og oplysning

. Charter 08 forfattere mener, at Kinas civilisations næste udviklingstrin er et demokratisk styre, og at hvis det skal opfyldes, vil det enten kræve en ny demokratisk regering eller en demokratisering i form af vidtgående de-mokratiske reformer af KKP. Dette hænger sammen med Francis Fukuyama tankegang om

                                                   66
at demokrati er det næste udviklingstrin efter et autoritært styre

. Man kan også sammen-ligne det med idealismens verdensbillede med en lineær udvikling i kræft af demokrati og

oplysning^{67}. Dette indebærer som en implicit del af teorien et øget internt pres for forbedre-

de menneskerettighederne og demokrati, at dette understøttes af en international trend mod samme udvikling.

62 ibid: 29-31

63 ibid: 50-51

64 ibid

65 ibid: 86

66 ibid: 50-51

67 ibid: 86

Side 21

[navn fjernet]

Rysensteen Gymnasium, 3.c

21

Delkonklusion

Der er ikke et endegyldigt svar på om Kinas økonomiske og politiske udvikling siden 1989 har medført et øget krav til om forbedringer af menneskerettighederne. Dette afhænger af, hvilket verdensbillede man har. Ud fra et realistisk verdensbillede har det ikke medført et øget internationalt krav om forbedringer af menneskerettighederne, men blot givet Kina større indflydelse i det internationale system. Derimod har det ud fra et idealistisk verdens-billede medført et øget pres om forbedringer af menneskerettighederne, da Kina i takt med deres udvikling er blevet mere afhængig det internationale samfund. Ud fra verdenssystem-teorien er kravet faldet ud fra det faktum, at Kina har bevæget sig mod kernen og dermed i højere grad er i stand til at sætte dagsordenen. Ud fra Huntingtons teori clash of civilizations er kravet blevet større i kraft af, at vestens civilisation er blevet mere dominerende efter den kolde krig. Endelig er der End of history af Fukuyama, der tolker forbedringer af menneske-rettighederne som en naturlige udvikling mod demokratiet. Derved er der mange tolkninger af om kravet til forbedringer af menneskerettigheder i Kina er blevet større eller mindre i takt med Kinas udvikling.

Konklusion

Fra var der en negativ økonomiske vækst i Kina og en ukontrolleret stigende in-flation, øget ulighed og korruption. Som et resultat af dette opstod studenterdemonstrationen på Tian’anmen-pladsen i 1989, der stillede krav om medbestemmelse i de bestemmende in-stanser og kontrol over inflationen og korruptionen. Styret slog hårdt ned på demonstranterne og overtrådte artikel 19 i FN’s menneskerettighedserklæring fra 1948. Efter fik styret ved den økonomiske situation bragt inflationen under kontrol og der-med minimeret risikoen for overophedning. Dette har medført stigende velfærd, men ulighed og korruption er stadig et stort problem i Kina. Liberaliseringen af økonomien har dog ikke ført til en væsentlig liberalisering af den kinesiske styreform. Der er kommet en større ac-cept af artikel 19 i FN’s menneskerettighedserklæring fra 1948 siden studenterdemonstrationen i 1989, da demonstrationer, der ikke tager plads i storbyerne og ikke angriber grundlaget for styret er blevet mere acceptabelt. Demonstrationer i storbyerne tiltrækker internationalmedieopmærksomhed og kan påvirke mellemklassens holdning til den kinesiske styreform, og er derfor endnu ikke blevet accepteret. I takt med udviklingen er der ikke kommet større accept af demokratiske opråb i form af politiske manifester som Charter 08. Charter 08 er dog et eksempel på, at den kinesiske styre ikke kan forhindre kine-

Side 22

[navn fjernet]

Rysensteen Gymnasium, 3.c

22 siske systemkritikere i at blive inspireret af vestlig tankegang om demokrati og menneske-rettigheder. Om internationale krav til Kina om forbedring af menneskerettighederne er blevet større kan diskuteres alt efter, hvilket verdensbillede man har. Ud fra et idealistisk verdensbillede og Huntingtons teori clash of civilizations, er presset blevet større i takt med Kinas økonomiske og politiske udvikling. Dette er også konklusionen ud fra Fukuyamas teo-ri End of history, der mener, at Kina som en naturlig udvikling vil bevæge sig mod demokrati og menneskerettigheder. Ud fra verdenssystem-teorien er kravet steget i takt med at Kina har bevæget sig mod kernen. Ud fra et realistisk verdensbillede, har Kinas økono-misk og politiske udvikling ikke skabt større krav til Kina om forbedring af menneskerettighederne, men blot givet Kina mere magt i det internationale system.

Samlet må konklusionen derfor være, at selvom der er forskellige tolkninger af kravet til Kina om forbedringer af menneskerettigheder, viser historien, at Kina har udviklet sig til at blive et mere åbent samfund, hvor der langsomt er kommet bedre betingelser for menneske-rettighederne , herunder ytringsfriheden, men der er stadig lang vej før Kina lever op til FN’s menneskerettighedserklæring i samme omfang som de vestlige lande.

Side 23

[navn fjernet]

Rysensteen Gymnasium, 3.c

23

Litteraturliste

Bøger

• Bryld, Carl-Johan et al (2005). Den nye verden (2 udg.). Viborg: Systime

• Nedergaard, Peter (2011). Kina – en grundbog i politik og økonomi (1 udg.). Viborg:

Systime

• Smitt, Thorkil et al (2010). Kina efter 1840 (1 udg.). Viborg: Systime

• Østergaard, Clemens S. (2008). Kinas eksperimenter (2 udg.). Viborg: Systime

• Reimick, Sofie et al (2011). Kultur of samfund (1. udg). Viborg: Systime

• Nielsen, Gert Holmgaard (2010). Balancegang (1. udg). Frydenlund: Frydenlund

• Branner, Hans (2006). Global politik (1 udg.). Viborg: Columbus

Internetmateriale (artikler, taler m.m.)

• Amnesty International (): http://www.amnesty.org/en/news-and-
updates/news/twenty-years-later-china-must-hold-inquiry-tiananmen-square-

crackdown-

• Vilby, Knud (): http://politiken.dk/debat/analyse/ECE1184611/kina-er-

nu-afrikas-stoerste-handelspartner/

• Arabiya, Al (): http://www.alarabiya.net/articles/2011/12/07/181242.html

• Grandin, Karl ():

http://www.nobelprize.org/nobel_prizes/peace/laureates/2010/xiaobo.html
• Gøttske, Martin (): http://www.information.dk/145041
• Kent, Jo Ling (): http://articles.cnn.com/2011-02-
27/world/china.jasmine.protests_1_police-officers-chinese-government-
demonstrations?_s=PM:WORLD

• Magnussen, Tue (08.2011):

http://www.detarabiskeinitiativ.dk/dai.nsf/Doc/samarbejdeassadstop?OpenDocument
• Parrello-Plesner, Jonas (): http://raeson.dk/2011/‘civis-sinicus-sum’-

kinas-stormagtsbyrder-i-libyen/

• Rathcke, Kim Jensen (): http://kinablog.dk/2011/11/23/ny-demonstration-

i-kina-6-000-proterer-mod-lokalregering/

• Thelles, Hatla (): http://menneskeret.dk/news/nyheder?doc=15006
• Xiaobo, Liu et al (): http://www.hrichina.org/content/238

Side 24

[navn fjernet]

Rysensteen Gymnasium, 3.c

24

• Wall Street Journal ():

http://online.wsj.com/article/SB2.h

tml

• 1948 fra FN: http://www.un.org/en/documents/udhr/

Modeller

• Branner, Global politik, 2006: 99 (Bilag 7)

• Branner, Global politik, 2006: 143 (Bilag 3)

• Nedergaard, Kina – en grundbog i politik og økonomi, 2011: 79 (Bilag 1)

• Østergaard, Kinas eksperimenter, 2008: 40 (Bilag 2)

• Østergaard, Kinas eksperimenter, 2008: 47 (Bilag 8)

• Østergaard, Kinas eksperimenter, 2008: 76 (Bilag 4)

• Østergaard, Kinas eksperimenter, 2008: 106 (Bilag 5)

• Østergaard, Kinas eksperimenter, 2008: 135 (Bilag 6)

Side 25

[navn   fjernet]


Rysensteen      Gymnasium,       3.c


Bilag      1


    Figur 5.2. Udviklingen   i Kinas eksport og  import  siden 1990  (målt i milliarder dollar)


    med  brun  som  eksport  og  rød som  import.


    1600


    1400


    1200


    1000


      800


      600


      400


      200


        (u

          M12 M12  M12  M12  M12 M12  M12  M12  M12 M12  M12  M12 M12  M12  Mi2  Mi2 Mi2  M12

          1990 1991 1992 1993 1994 1995 1996 1997 1998 1999 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007


    Kilde: OECD.


Bilag      2


        2.9    Udviklingen        i  Gini-tallet


             “|                                                                                ME Nationalt


             0,45}   —                                                             =           mm Palandet


             0,40 Fr                 -                  4                     Ø      —            I byerne


         &   0,35                                         a

         Re

         €   0,30


         2   al               ee                           nm—————————


         ‘=

         §   9,204      —_—_—_____   fmm$§_


             id   HEE              a


             0,10


             0,05                                                                               ”
                                                                                               Kilde: Naughton


              ooh 07,

                1980  1982   1984  1986   1988   1990  1992   1994   1996  1998  2000   2002


                                                                                                                     25

Side 26

[navn   fjernet]


Rysensteen    Gymnasium,       3.c


Bilag     3


  Center

  * Demokratiske  regeringer


  * Høje lønninger

  * Import af råvarer


  + Eksport af færdigvarer                        Semi-periferi

  * Høj investeringskvote                         + Autoritær regering

  * Velfærdsydelser                               + Eksport:

                                                   - halvfabrikata

                                                   - let forarbejdede varer

                                                  + Import:

                                                   - færdigvarer


  Periferi                                         varer
                                                  * Lave lønninger

  ' Ikke-demokratiske                             * Lave velfærdsydelser

    regeringer

  + Eksport: råvarer


  + Import: færdigvarer

  * Lønninger  under

    eksistensminimum

  + Ingen velfeerdsydelser                              Wi


Bilag     4


        3.7   Inflation     og  reformholdninger           i byer   (1987-1992)


           30                                                               kaj       Utilfredshed


                                                                                      Infiationsrate


           =                                                                       BH For hurtig reform


                                         ‘\                                 a         FForlngom
                                                                               —      reform

        Bw                                                                     =

        Fe                                                                  awe            .
        i                                                                       §  Note: Utilfredshed

        g                                                                       &  summerer svar på

        3  15                                                                  a   15 spergsmal om

         5                                                                     "forskellige aspekter af

        å                                                                   30 2   regeringens ,ourput",

        =  10                                                                  é   Begrebet reform om-
                                                                                   fatter både politik


                                                                            20  …  eg økonomi.

           hi                                                                      Kilde: Tang & Parish


                                                                                   (halvårlige ESRIC-surveys
                                                                                   i godt 40 repræsentative
            o                                                               10     byer)


             1987        1988        1989        1990        1991        1992


                                                                                                            26

Side 27

[navn fjernet]
Rysensteen Gymnasium, 3.c
Bilag 5
4.6 Kinas BNP-vækst (1978-2007)
procent realvækst
16 14 12 10 8 6 4 2 0
1978 1982 1986 1990 1994 1998 2002 2006
Kilde: Kinas Nationale Statistikbureau.

Bilag 6
5.1 Medlemskaber af internationale organisationer,
sammenlignet med verdensgnst. og andre lande (1966-2000)
Antal medlemskaber
80 70 60 50 40 30 20 10 0
USA
Japan
Indien
Verdensgennemsnit
Kina
1966 1977 1986 1997 2000
Kilde: Yearbook of International Organizations, 3. ed.
27

Side 28

[navn fjernet]

Rysensteen Gymnasium, 3.c

28

Bilag 7

Side 29

[navn fjernet]

Rysensteen Gymnasium, 3.c

29

Bilag 8

Side 30

[navn fjernet] Rysensteen Gymnasium, 3.c Kina efter 1840 © 2010 Henrik Bonne Larsen, Thorkil Smitt og Systime A/S Kopiering og anden gengivelse af dette værk eller dele deraf er kun tilladt efter reglerne i gældende lov om ophavsret, el- ler inden for rammerne af en aftale med COPY-DAN. Al anden udnyttelse forudsætter en skriftlig aftale med forlaget. Ekstern redaktion: Peter Madsen Omslag: Anne Marie Kaad Omslagsillustration: Akvaral af Per Tjørnild 2009 Sat med Minion Pro og News Gothic Tilrettelægning og sats: Anne Marie Kaad Trykt hos: special-trykkeriet a-s, Viborg Printed in Denmark 2010 1. udgave, 1. oplag ISBN-13: 978-87-616-2296-9 SYSTIME Skt. Pauls Gade 25 DK-8000 Århus C Tif: 70 12 11 00 systime.dk

Side 31

[navn fjernet] Rysensteen Gymnasium, 3.c alle andre problemer, der venter på at blive løst, kunne vente for evigt. 16. DENG XIAOPENG OM NEDKÆM- PELSEN AF OPRØRET PÅ TIAN’ANMEN, JUNI 1989 Efter nedkæmpelsen af opstanden på Tia- nanmen (Den himmelske freds Plads) i juni 1989 holdt Deng Xiaoping en tale til de en- heder, der tog del i nedkæmpelsen. Talen skulle dels kaste lys over, hvad der var sket på Tiananmen, dels forsvare og forklare det skete, Endeligt ønskede Deng Xiaoping med talen at signalere, at reformprocessen ikke måtte gå i stå pga. begivenheden. TALE TIL UNDTAGELSESTILSTANDS- ENHEDERNE DEN 9 JUNI 1989. Beijings indenlandske TV-kanal, d. 27 juni 1989. - “Teksten” er en udskrift af en tale, der blev holdt af Deng Xiaoping, da han modtog undtagelsestilstands-enhederne i hovedstaden. "Kammerater, I har arbejdet meget hårdt. Først og fremmest vil jeg udtrykke min dybtfølte medfølelse til befalingsmænd og soldater i Folkets Befrielseshær, befalings- mænd og soldater i de bevæbnede politi- styrker og sikkerhedsstyrkernes officerer og mænd, som døde i en heroisk kamp; Jeg vil foreslå, at vi alle rejser os op og holder et minuts stilhed til ære for martyrerne. Jeg vil benytte denne chance til at sige nogle få ord. Denne storm måtte komme før eller senere, Dette er en følge dels af det inter- nationale (politiske) klima og dels af Kinas eget (politiske) klima. Det måtte ske, og det var udenfor kontrol af mennesker. Det var kun et spørgsmål om tid. Det var meget fordelagtigt for os, at vi stadig har en stor gruppe veteran-kammerater, der stadig er i live. De har gennemlevet mange storme, og de ved, hvad der er på spil. De støtter den øjeblikkelige indsats mod contra-revoluti- onen. Selv om nogle kammerater ikke for- står dette i øjeblikket, vil de sandsynligvis senere forstå dette og støtte centralkommi- teens beslutning. Den 26 april konstaterede Folkets Dag- blad, at problemet kunne karakteriseres som et oprør. Ordet oprør er passende. Sel- ve ordet protesterer nogle imod, og de vil have det ændret. Det, der er sket, viser, at bedømmelsen var korrekt. Det var endvi- dere uundgåeligt, at situationen udviklede sig til en kontrarevolutionær opstand. Vi har stadig en gruppe veteran-kam- merater, der er i live. Vi har også centralt placerede kadrer, som på forskellige tids- punkter tog del i revolutionen, det gælder også indenfor hæren. Derfor har begiven- heden været lettere at håndtere. Det vanskeligste i håndteringen af begi- venheden har været, at vi aldrig før har op- levet en sådan situation, hvor en håndfuld dårlige mennesker blandede sig op med mange unge studenter og tilskuere. På et tidspunkt kunne vi ikke adskille dem, der- for var det svært at vælge hvilke korrekte modforholdsregler, vi skulle træffe. Hvis vi ikke havde haft støtte fra så mange veteran- partikammerater, ville det endog have væ- ret vanskeligt at analysere sig frem til hvil- ken slags begivenhed, der var tale om. Nogle kammerater kan ikke forstå ar- ten af problemet. De tror, at det handler om hvordan man skal behandle masserne. I virkeligheden er det, vi står overfor ikke blot almindelige mennesker, der ikke kan skelne mellem, hvad der er rigtigt og for- kert. Vi står også overfor en oprørsk klike og et stort antal af samfundets bærme (ud- TEKSTSAMLING 183 31

Side 32

[navn fjernet] Rysensteen Gymnasium, 3.c 184 skud), som vil rokke ved vort samfund og vælte partiet. Dette er kernen i problemet. Hvis man ikke forstår dette grundlæggende problem, kan man ikke forstå begivenhe- dens natur. Jeg er sikker på, at vi efter seri- øst arbejde kan vinde støtte fra den største del af kammeraterne indenfor partiet om, hvilken slags begivenhed der var tale om, og hvordan den blev løst. Hændelsen var klar fra begyndelsen. De havde to hovedslogans: Omstyrt kom- munistpartiet og omstyrt det socialistiske system. Deres mål var at etablere en bor- gerlig republik, der var afhængig af Vesten. Folket ville endvidere besejre korruptio- nen. Dette accepterer vi. Vi tager de såkald- te antikorruptionsslogans, der blev rejst af folk med yderliggående motiver, til os som gode råd og accepterer dem. Disse slogans er selvfølgelig kun en facade: Kernen i disse slogans er at rokke ved kommunistpartiet og omstyrte det kommunistiske samfund. I forbindelse med at bekæmpe dette oprør blev mange af vore kammerater sårede eller ofrede deres liv. Deres våben blev endog ta- get fra dem. Hvorfor skete det? Dette skyld- tes, at dårlige mennesker blandede sig med de gode og gjorde det svært at tage de dra- stiske forholdsregler, vi skulle have taget. Løsningen af denne begivenhed udvik- lede sig til at blive en meget vanskelig poli- tisk test for vores hær, som bestod prøven. Hvis vi havde benyttet tanks til at køre over (mennesker), ville det have skabt forvir- ring i hele landet om, hvad der er rigtigt og forkert. Derfor bør vi takke befalings- mænd og soldater i Folkets Befrielseshær, fordi de klarede oprøret på denne måde. Selv om tabene er beklagelige, har det sat os i stand til at vinde over disse folk og gjort det muligt for de mennesker, der ikke kan skelne rigtigt og forkert fra hinanden, KINA EFTER 1840 at ændre holdninger. Hændelsen (på Den himmelske freds Plads) har gjort det mu- ligt for enhver at bedømme, hvilken slags mennesker Folkets Befrielseshær består af, om der var et blodbad pa Tian'anmen, og hvem der udgod blod. Så snart spørgsmålene er besvarede, kan vi gribe initiativet. Selv om det er meget bedrøveligt at have ofret så mange kammerater, kan folk ikke andet end at anerkende, at Folkets Befrielseshær er fol- kets sønner og brødre, når begivenheden analyseres objektivt. Dette vil også hjælpe folk til at forstå de forholdsregler, vi tog for at overvinde udfordringen. I fremtiden vil Folkets Befrielseshær have folkets støtte i enhver situation. Jeg vil gerne her tilføje, at vi i fremtiden aldrig mere må lade folk tage vore våben. Hændelsen var, når alt kommer til alt, en test, som vi bestod. Selv om der ikke er ret mange ældre kammerater i hæren, og de fleste soldater næsten er børn på kun 18, 19 eller lidt mere end 20 år, er de stadig ægte soldater, der nedstammer fra folket. Trods fare for deres liv glemte de ikke fol- ket, partiets lære og landets interesser. De handlede resolut stillet overfor døden. Det er ikke en overdrivelse at sige, at de ofrede sig selv som helte og døde en martyrs død. Da jeg talte om, at prøven var bestået, refererede jeg til det faktum, at hæren stadig er folkets hær. Denne hær bevarer fortsat traditionerne fra vores gamle Røde Hær. Hvad de klarede denne gang var i vir- keligheden en politisk barriere, en tærskel mellem liv og død. Dette var ikke let. Det viser, at Folkets Befrielseshær i sandhed er en mur af jern og stål for partiet og staten. Det viser, at uanset størrelsen af vore tab vil hæren under ledelse af partiet forblive beskytteren af landet, forsvareren af socia- lismen og forsvareren af de offentlige in- 32

Side 33

[navn fjernet] Rysensteen Gymnasium, 3.c teresser. De er meget beundringsværdige mennesker. Samtidig skal vi aldrig glem- me, hvor onde vore fjender er. Vi skal ikke give dem en flig af tilgivelse. Det faktum, at denne hændelse forløb som den gjorde, er det meget værdifuldt at erindre sig om. Det tvinger os veloverve- jet til at bedomme fortiden og fremtiden. Maske vil denne dårlige hændelse sætte os i stand til at fortsætte med reformer og den åbne dors politik i et konstant og bedre - måske endog hurtigere — tempo, idet vi hurtigere retter vore fejltagelser ...” "Det er vigtig, at vi aldrig ændrer Kina til et lukket land. Selv nu er der ikke nogen god informationsstrøm. Taler vi i dag ikke om vigtigheden af information? Naturlig- vis er dette vigtigt. Hvis en person, der er involveret i ledelse, ikke har informationer, er han ikke bedre stillet end en person, hvis næse er stoppet, og øre og øjne er lukkede. Vi skal aldrig igen vende tilbage til tidli- gere tider, hvor økonomien blev sat i stå. Jeg fremsætter dette forslag til beslutning i den stående komite. Dette er et vigtigt spørgsmål, som vi skal tage stilling til før eller senere. Hvis vi opsummerer vores arbejde for det sidste tiår: Vores grundlæggende po- litik var korrekt, dækkende fra vores ud- viklingsstrategi til principper og politikker herunder reformerne og åbningen mod omverdenen. Hvis der er nogen mangler, der er værd at tale om, vil jeg sige, at vore reformer og åbenhed ikke har udviklet sig tilstrækkeligt. De problemer, vi står overfor med hen- syn til reformer, er langt større end dem, vi står overfor i forbindelse med at åbne vores land mod omverdenen, Ved reform af det politiske system kan vi slå en ting fast: Vi vil holde fast ved systemet med Folkekon- gresser frem for det amerikanske system med opdeling af magten i tre instanser. I virkeligheden har ikke alle vestlige lande indført det amerikanske system med opde- ling i tre separate magter. Amerika har kritiseret os for under- trykkelsen af studenterne. Da det klarede dets egne indenlandske studenteroprør, mobiliserede Amerika da ikke politi og tropper, arresterede folk og udgød blod? Hvad kvalificerer dem til at kritisere os? Fra nu af vil vi have opmærksomhed på sådanne problemer. Så snart symptomerne viser sig, vil vi forhindre dem i at brede sig” 17. CHAI LINGS BERETNING FRA TIAN’ANMEN 1989 Studenterlederen Chai Lings vidnesbyrd fire dage efter massakren i Beijing. Hendes opfattelse er helt forskellig fra den officielle version (se tekst 16). Chai Ling var en af de tre ledende studenterledere på Tiananmen i Beijing. Det lykkedes hende siden at flygte til udlandet, og hun lever i dag i USA, hvor hun er forretningskvinde. Artiklen blev trykt i sernummer af Kina Information, 1990. Studenterlederen Chai Ling gav pa video- band den første ajenvidneskildring af ned- slagtningen på Den himmelske freds Plads natten til den 4. juni. Båndet, der er optaget på et hemmeligt sted i dagene efter mas- sakren, blev smuglet til Hongkong og dér vist på TV. “Det er den 8. juni 1989. Klokken er 4 om eftermiddagen. Jeg er Chai Ling, le- der af hovedkvarteret for Forsvaret af Den himmelske freds Plads (‘Tian’anmen). Jeg er fortsat i live. Jeg mener, jeg er den, der er mest kvalificeret til at fortælle, hvad der skete på pladsen fra den 2. til 4 juni. Det er også min pligt at fortælle sandhe- TEKSTSAMLING 185 33