SRP: Kina og Det Globale Samfund i Historie og Samfundsfag

Indledning

Kina er et paradoks. På den ene side er landet i ekstrem forandring. Siden 1989 er Kina gået fra at være et isolationistisk kæmperige med U-landstræk, til at blive et godt bud på det 21. århundredes absolutte økonomiske supermagt. På den anden side er det stadig Maos politiske arvtagere, og det parti han skabte, Kinas Kommunistiske Parti, der sidder forholdsvis trygt ved magten. På den ene side er landets økonomiske udvikling skabt ved brug liberalistiske markedsøkonomiske reformer. På den anden side er Kina overordnet set stadig et kommunistisk samfund. Eksperter spår at det 21.århundrede bliver Kinas. Økonomisk er Kina verdens næststørste økonomi, og meget tyder på, at de vil overhale USA's økonomi inden for de næste 20 år. Men kan Kina klare de mange nationale og internationale udfordringer, der ligger i at være en stormagt? Det vil blive diskuteret i denne opgave, der også giver en historisk gennemgang af de økonomiske reformers tilblivelse og Kinas forhold til omverdenen, som er nødvendig for at forstå, hvor Kina er i dag – økonomisk og politisk.

1) Fra politisk isolation til storaktør på den international scene. Kinas relationer til det internationale samfund efter 1989 har i den grad været omfattende. Kina er gået fra at foretrække isolationspolitik gennem deres over 3000 år lange historie , til at blive en betydelig international medspiller efter 1989. 1989 var et skelsættende år for Kina. Den voldelige nedkæmpning af studenterne på Tian’anmen, (Den Himmelske Freds Plads) d. 4.-5. Juni 1989, medførte en voldsom international fordømmelse af Kina fra de vestlige lande.

De interne politiske konsekvenser blev imidlertid ikke så store, som demonstranterne og store dele af Kinas befolkning havde håbet på.

EU landene indførte et forbud mod at eksportere våben til Kina, en såkaldt våbenembargo, som stadig er i kraft. Det lykkedes ikke EU at få gennemført en resolution i FN’s sikkerhedsråd for menneskerettigheder, selvom de gentagne gange i 1990, 1995 og 1997 forsøgte at få den gennemført. Den blev nedstemt af 3. Verdenslande Kina kom hurtigt ind i den vestlige varme igen. Efter Iraks invasion af Kuwait i 1990, var Kinas opbakning i FN’s sikkerhedsråd nødvendig for at USA og FN kunne føre sanktionspolitik over for Iraks leder Saddam Hussein.

Kinas støtte i FN’s sikkerhedsråd samt deres stadig stigende interessemæssige investeringsområder for de vestlige virksomheder, mundede ud i, at menneskerettighederne og massakren på Tian’anmen ikke forhindrede vestlige lande i at handle med Kina.

Forholdet til …