SRP: Kina og Det Globale Samfund i Historie og Samfundsfag

Side 1

Historie (A) og Samfundsfag (A)

SRP – Kinas relation til det globale samfund

1

Abstract

This paper deals with the development of China since 1989 with a focus on China’s international situation, the financial development of the country, and its political challenges.

This research paper will put particular emphasis on China’s relationship to the international community, including the Chinese people’s concept of this relationship. Furthermore China’s national and international financial development will be analysed. The paper will focus on the financial reforms, China’s entrance in the WTO and the financial interplay with other countries – and there will be an in-depth examination of the importance of the financial development for the Chinese society.

The final discussion evaluates the interplay between the financial development and the political system and its significance for the future – including the ideological problems that the combination between a liberal market economy and a Communist government present.

Ultimately the paper will conclude in an evaluation of the question whether China is prepared to

become one of the superpowers of the 21^{st} century.

Side 2

Historie (A) og Samfundsfag (A)

SRP – Kinas relation til det globale samfund

2

Indholdsfortegnelse

Indledning………………………………………………………………………………….....…... s. 3

Redegørelse…………………………………………………………………………………….. s. 4-9

- Fra politisk isolation til storaktør på den internationale scene…………………………… s. 4

- Forholdet til Tibet………………………………………………………………………. s. 4-5

- Forholdet til Taiwan……………………………………………………………………. s. 5-6

- Forholdet til Nordkorea…………………………………………………………………... s. 6

- Forholdet til Japan……………………………………………………………………… s. 6-7

- Den kinesiske betydning af værtskabet ved OL i 2008……………………………..….… s. 7

- Kinas andel i Finanskrisen……………….……………………………………………... s. 7-8

- Kina og Afrika…………………………………………………………………………. s. 8- 9

- Fra U-land til stormagt………………………………………………………………......... s. 9

Analyse………………………………………………………………………………………... s. 9-17

- Det økonomiske boom efter anden reformbølge……..…………………………………... s. 9

- Springet ud på det dybe vand………………………………………………………... s. 10-11

- Forskellen mellem land og by…………………………………………………….…. s. 11-12

- Følgerne af anden reformbølge………………………………………………………….. s. 12

- Følgerne af ”de fire økonomiske zoner”……………………………………………... s. 12-14

- Kinas indtræden i WTO…………………………………………………………………. s. 14

- Økonomiske handelsteorier………………………………………………………….. s. 14-16

- Konsekvenser af den økonomiske udvikling………………………………………… s. 16-17

Diskussion…………………………………………………………………………………… s. 17-21

- Kina, kommunismen og det ideologiske problem…………………………………… s. 17-20

- Kinas Fremtid………………………………………………………………………........ s. 21

Konklusion…………………………………………………………………………………... s. 21-22

Litteraturliste……………………………………………………………………………….... s. 23-25

Bilag…………………………………………………………………………………………. s. 26-29

Side 3

Historie (A) og Samfundsfag (A)

SRP – Kinas relation til det globale samfund

3

Indledning

Kina er et paradoks. På den ene side er landet i ekstrem forandring. Siden 1989 er Kina gået fra at være et isolationistisk kæmperige med U-landstræk, til at blive et godt bud på det 21. århundredes absolutte økonomiske supermagt. På den anden side er det stadig Maos politiske arvtagere, og det parti han skabte, Kinas Kommunistiske Parti, der sidder forholdsvis trygt ved magten.

På den ene side er landets økonomiske udvikling skabt ved brug liberalistiske markedsøkonomiske reformer. På den anden side er Kina overordnet set stadig et kommunistisk samfund.

Eksperter spår at det 21.århundrede bliver Kinas. Økonomisk er Kina verdens næststørste økonomi, og meget tyder på, at de vil overhale USA's økonomi inden for de næste 20 år. Men kan Kina klare de mange nationale og internationale udfordringer, der ligger i at være en stormagt? Det vil blive diskuteret i denne opgave, der også giver en historisk gennemgang af de økonomiske reformers tilblivelse og Kinas forhold til omverdenen, som er nødvendig for at forstå, hvor Kina er i dag – økonomisk og politisk.

Side 4

Historie (A) og Samfundsfag (A)

SRP – Kinas relation til det globale samfund

4

1) Fra politisk isolation til storaktør på den international scene.

Kinas relationer til det internationale samfund efter 1989 har i den grad været omfattende.

                                                                       1
Kina er gået fra at foretrække isolationspolitik gennem deres over 3000 år lange historie , til at blive

en betydelig international medspiller efter 1989.

1989 var et skelsættende år for Kina. Den voldelige nedkæmpning af studenterne på Tian’anmen,

(Den Himmelske Freds Plads) d. 4.-5. Juni 1989, medførte en voldsom international fordømmelse af Kina fra de vestlige lande.

De interne politiske konsekvenser blev imidlertid ikke så store, som demonstranterne og store dele af Kinas befolkning havde håbet på.

EU landene indførte et forbud mod at eksportere våben til Kina, en såkaldt våbenembargo, som stadig er i kraft. Det lykkedes ikke EU at få gennemført en resolution i FN’s sikkerhedsråd for menneskerettigheder, selvom de gentagne gange i 1990, 1995 og 1997 forsøgte at få den

gennemført. Den blev nedstemt af 3. Verdenslande^{2}.

Kina kom hurtigt ind i den vestlige varme igen. Efter Iraks invasion af Kuwait i 1990, var Kinas opbakning i FN’s sikkerhedsråd nødvendig for at USA og FN kunne føre sanktionspolitik over for Iraks leder Saddam Hussein.

Kinas støtte i FN’s sikkerhedsråd samt deres stadig stigende interessemæssige investeringsområder for de vestlige virksomheder, mundede ud i, at menneskerettighederne og massakren på

Tian’anmen ikke forhindrede vestlige lande i at handle med Kina.

Forholdet til Tibet

Selvom Vesten delvis har accepteret Kina, har landet stadig store konflikter i Asien: Tibet, som anerkendes som en del af Kina, og Taiwan som har været i konflikt med Kina siden 1949, er Kinas største problemområder i Asien.

For at starte med Tibet, går konflikten tilbage til 1951 af. Der blev dengang indgået en aftale om kinesisk overherredømme efter Kinas militære offensiv mod Tibet. Tibets åndelige leder, Dalai

                                                              3
Lama, flygtede til Indien, og der er siden vokset et eksilsamfund frem i Tibet .

1

Kina bag spejlet, s. 19

2

Verden i nyeste tid, s. 145

3

Kina – individ og samfund, s. 29-31

Side 5

Historie (A) og Samfundsfag (A)

SRP – Kinas relation til det globale samfund

5

Tibetanernes ønske om uafhængighed bliver hver gang hårdnakket slået ned af Kinas

Kommunistiske Parti (KKP), da den kinesiske regering betragter tibetanerne som en del af de etniske grupper i Kina.

De vestlige lande erkender Tibet som en del af Kina, men presser på for, at der i fremtiden kan indføres et reelt selvstyre i Tibet. Forudsætningen for at selvstyret kan indføres er først og

fremmest, at Dalai Lama og Kina må indgå i dialog^{4}. KKP afskyr Dalai Lama, og vi har i bl.a.

                                                                 5
Danmark set, at kineserne er parate til straffe de lande, som Dalai Lama besøger . Ved Dalai Lamas

besøg i Danmark er det sket i form af officielle protester mod den danske regering, mens kineserne truede USA med at dumpe amerikanske statsobligationer og lave sanktioner mod amerikanske firmaer som havde indflydelse på militæret, da Dalai Lama besøgte præsident Obama i Det Hvide

Hus^{6}.

Der har i de seneste år været optøjer mellem tibetanske munke og den kinesiske befolkning, bl.a.

under OL i Beijing i 2008^{7}. Store del af Kinas befolkning mener i øvrigt, at Tibet skal forblive

kinesisk.

Forholdet til Taiwan

Med henblik på konflikten mellem Kina og Taiwan stammer den tilbage fra 1896. Dengang overtog Japan Taiwan som koloni, efter at have vundet den Japansk-kinesiske krig over det kinesiske Qing-

dynasti^{8}. Efter 2.verdenskrig gav Kinas allierede dem øen tilbage, men da Mao og KKP vandt

borgerkrigen og overtog magten i Kina i 1949, flygtede Nationalistpartiet Guomindang til Taiwan, og overtog magten på øen.

Siden 1949 har Kina ønsket en genforening med Taiwan, så øen atter kan blive en del af fastlandet.

En demokratisering af Taiwan påbegyndte i 1986, og undersøgelser viser, at op til 80 procent^{9} af

Taiwanerne ikke ønsker en genforening, da de føler en ringe tilknytning til det kinesiske fastland.

Derimod anser nationalistpartiet i Taiwan sig som en del af Kina, men Japan og USA står i vejen for genforeningen, da de har interesse i at bruge øen som en base mod Kina. De seneste år har USA tillagt Taiwan suverænitetsstatus, og det er efterhånden blevet USA's største våbenkunde. Altså

4

Kina – individ og samfund, s. 30

5

http://www.berlingske.dk/danmark/dalai-lama-kommer-til-danmark-i-april-2011

6

http://www.information.dk/224831

7

http://www.information.dk/156507

8

Kinas eksperimenter, s. 123

9

http://www.information.dk/237765

Side 6

Historie (A) og Samfundsfag (A)

SRP – Kinas relation til det globale samfund

6 forpligter Taiwan sig overfor USA, og det er med til at forhindre genforeningen. USA og Japan er klar over, at genforeningen sandsynligvis kan medføre, at Kina klart vil blive den stærkeste

                                           10
finansielle og militære faktor i Østasien for fremtiden .

Forholdet til Nordkorea

Kinas voksende indflydelse i Asien har været indlysende de seneste årtier. Kinas forhold til Nordkorea er meget afgørende for resten af verden, idet Kina er det eneste land, som handler og taler med Nordkorea. Det isolerede kommunistiske Nordkorea, som teknisk set har været i krig med Sydkorea siden Koreakrisen, har de seneste uger angrebet Sydkorea på ny og optrappet

          11
konflikterne . Kina har siden 2009 erklæret sig som modstander af de Nordkoreanske

atomvåbenforsøg, og bad på FN’s opfordring Nordkorea om at indstille aktiviteterne. Da Kina er Nordkoreas eneste allierede, holder hele verden øje med Kinas holdninger i forhold til de

Nordkoreanske handlinger^{12}. FN’s sikkerhedsråd, som Kina har siddet i siden 1972^{13}, forpligter

Kina til at forsøge at forhindre Nordkoreanernes atomprøvespringninger, men samtidig er det ekstremt vigtigt, at de to landes samarbejde fortsætter, så Nordkoreanerne ikke bliver decideret

isoleret fra omverdenen. Kina arbejder derfor på en hårfin grænse mellem FN og Nordkorea^{14}.

Forholdet til Japan

Øst for Korea ligger Japan, som man ikke kan komme udenom, når man taler om Kinas relationer til omverdenen. De to rivaler har siden 1945 haft et anspændt forhold, efter den japanske Nanjing-massakre under 2.verdenskrig. Den kinesiske befolkning mener endnu ikke, at de har fået en oprigtig undskyldning fra japanerne. De to Japan-kinesiske krige har heller ikke hjulpet på den folkelige mistro, som stadig ligger dybt i de to landes befolkninger. På trods af den grusomme fortid, samarbejder landende økonomisk, da deres interesser på mange områder er identiske. De har dog stadig en del interessekonflikter, fordi olieforekomsterne omkring det Østasiatiske hav er så

mangfoldige^{15}.

10

Kinas eksperimenter, s. 123

11

http://politiken.dk/udland/ECE1123003/nordkorea-angriber-sydkorea/

12

http://politiken.dk/udland/ECE718165/kina-advarer-nordkorea-efter-atomtest/

13

Kinas eksperimenter, s. 135

14

http://www.berlingske.dk/verden/kina-lader-haant-om-fns-sanktioner-mod-nordkorea

15

Kina efter 1840, s. 134

Side 7

Historie (A) og Samfundsfag (A)

SRP – Kinas relation til det globale samfund

7

Kinas entre på den internationale scene, har givet dem iøjnefaldende fordele. Hong Kong, som førhen var en britisk koloni, blev givet tilbage til Kina i 1997. Aftalen om britisk kolonistyre i Hong Kong i en periode på 99 år blev overholdt, og Kina fik den pulserende storby tilbage på det kinesiske landkort. Det førte til en endnu større økonomisk gevinst, og Hong Kong betragtes i dag

som en af asiens tigerøkonomier^{16}.

Den kinesiske betydning af værtskabet for OL 2008

Kina fik i 2001 tildelt værtskabet for OL, som blev afviklet i Beijing i 2008. Lige siden det blev offentliggjort, at begivenheden skulle afholdes på kinesisk jord, har kineserne bestræbt sig på, at gøre hvad de kunne, for at vise landet fra dets mest storslåede side. Historiske bygninger og huse blev revet ned for at få plads til de mange sportsarenaer, som blev opført efter offentliggørelsen af

værtskabet^{17}.

Kineserne gik op i værtskabet ved OL med liv og sjæl, fordi de så det som muligheden for at vise omverdenen, at ydmyghedens tid, som havde præget deres sind de sidste 150 år, var et overstået kapitel. Et symbol på, at tiden var inde til at genvinde Kinas position som stormagt før 1820, dog i

                                                                   18
realiteten i et fremtidigt duo-, bi- eller multipolært samspil med de andre stormagter .

Kineserne har siden de økonomiske reformers succes, og deres markante fremskridt år for år på sociale, økonomiske, indenrigs- og udenrigspolitiske områder oplevet en blomstrende nationalisme,

                                         19
i kontrast til tidligere tiders mere ydmyge holdning .

Den nye nationale stolthed, samt voldsomme økonomiske vækst (som jeg kommer ind på i analysen), har medført, at Kina har turdet gå efter nye højder, hvor de har bevæget sig uden for egen verdensdel.

Kinas andel i finanskrisen

Tiden efter 1989 bød på markant mere aktiv kinesisk tilstedeværelse i Vesten og i flere organisationer, herunder FN.

16

Kina efter 1840, s. 144

17

http://www.berlingske.dk/verden/millionbyens-brutale-forandring

18

Kina – individ og samfund, s. 35

19

Kina – individ og samfund, s. 35

Side 8

Historie (A) og Samfundsfag (A)

SRP – Kinas relation til det globale samfund

8

Kinas forhold til Vesten og USA har gennem historien i nogle perioder været i fremgang og andre perioder været stærkt problematisk. Kina har siden 1989 opbygget et afhængighedsforhold især til USA. Den stadig unipolære supermagt USA havde især fra vækst og højkonjunktur, men den var delvist skabt af kinesiske lånte penge, og det var med til at forstærke nedturen under finanskrisen i efteråret 2008, som kom til at gøre ondt på den amerikanske betalingsbalance.

Kina havde gennem 00’erne investeret i amerikanske statsobligationer, og skaffede sig derfor et enormt overskud på betalingsbalancen. USA havde i mange år importeret mere end de havde

eksporteret, mens det var lige omvendt i Kina^{20}. De to (måske) fremtidige stormagter, var for nylig i

konflikt under G-20 mødet i Sydkoreas hovedstad Seoul, da USA og resten af Vesten ønsker at Kina skal opskrive den kinesiske møntfod, Juanen, så den bliver mere værd i forhold til

omverdenens valutaer^{21}. En sådan revaluering vil medføre, at det ville blive dyrere for Vesten at

importere varer fra Kina, og nemmere for Vesten at eksportere til Kina, så bytteforholdet ville blive mere fair. Kina er gået til protektionistiske tiltag, da de op til flere gange har afvist at revaluere

                                                          22
deres valuta af frygt for at svække deres internationale konkurrenceevne .

Kinas forhold til FN er fortsat godt og afgørende for håndtering af konflikter i verdens brændpunkter. Hvis internationale organisationer skal være effektive, er Kinas deltagelse nødvendig. Kina har deltaget i fredsbevarende operationer i eksempelvis Afghanistan, Balkan, Cambodja, Namibia, m.fl. Som tidligere nævnt besidder Kina en plads i FN’s sikkerhedsråd, og har nedlagt vetoret tre gange siden 1972. Man har i sikkerhedsrådet oplevet Kina som en næsten

                                   23
idealistisk og konstruktiv samarbejdspartner .

Kina og Afrika

Kina har yderligere fået et nært samarbejde med det afrikanske kontinent. Kinas interesser i Afrika samler sig om infrastruktur, landbrug, investering, uddannelse, samarbejde og handel. Kinas fremtrædende rolle i Afrika kulminerede især i perioden Flere bi- og multilaterale

                                                                      24
handelsaftaler mellem Kina og afrikanske lande et siden blevet etableret i hurtigt tempo .

20

Kina efter 1840, s. 149

21

http://borsen.dk/nyheder/politik/artikel/1/194024/g20_til_kamp_mod_valutakrig.html

22

Kina efter 1840, s. 150

23

Kinas eksperimenter, s. 135

24

Kinas eksperimenter, s. 128

Side 9

Historie (A) og Samfundsfag (A)

SRP – Kinas relation til det globale samfund

9

Mens Vesten har travlt med at lange ud efter Kinas brud på menneskerettighederne, behandler Kina afrikanerne på lige fod, hvilket de afrikanske lande sætter pris på. Kina og Afrikas forhold er derfor mere afslappet, da Kina ikke på samme måde som de vestlige lande stiller betingelser for at

                     25
udbetale bistand til Afrika .

Fra U-land til stormagt

Kina har gennem de sidste 21 år oplevet enorme internationale omvæltninger. På blot tor årtier er Kina gået fra at være et land med klare u-landstræk (især når man ser på forholdene i de mest tilbagestående provinser) til at være stormagts-aspirant. De har genvundet respekten i udlandet, og stoltheden over de økonomiske samt sociale forbedringer indenfor landets grænser, skaber selvtillid og store forventninger for fremtiden hos den kinesiske befolkning.

Kina har stadig udfordringer i deres relationer til omverdenen, som kan blive afgørende for resten af verden. Menneskerettighedsspørgsmålet er et ømtåleligt emne mellem Vesten og Kina, som vi helt

                                        26
sikkert stadig vil se flere reaktioner på i fremtiden .

Spørgsmålet om, hvorvidt tigerøkonomien Taiwan skal blive en del af det kinesiske fastland, er muligvis en af de største udfordringer for Kina, fordi konflikten hænger sammen med forholdet til verdens største og verdens tredjestørste økonomier – USA og Japan.

Kinas udfordring bliver at indgå i et duo-polært magtsystem, hvis Kina økonomiske vækst fortsætter som forventes. Det duopolære system, vil i praksis fungere ligesom yin og yan, da en gensidig afhængighed vil opstå mellem de to stormagter, USA og Kina. Hvis fremtiden byder på et multi-polært system med BRIK-landende og USA, kommer verdensordenen til at se mere

                                           27
anderledes ud, end man umiddelbart kan forestille sig .

2) Det økonomiske boom efter anden reformbølge

Af bilag 2 figur 1 fremgår det, at Kinas import og eksport siden 00’erne har været stigende år for år, dog undtaget af en enkelt nedgang i midten efter 2008, grundet finanskrisen. Figuren viser, at det

25

Kinas eksperimenter, s. 130

26

Verden i nyeste tid, s. 142

27

Fremtidens stormagter, s. 13

Side 10

Historie (A) og Samfundsfag (A)

SRP – Kinas relation til det globale samfund

10 afgørende ’ryk’ kom mellem , hvor eksporten overhalede importen, og dermed fik handelsoverskuddet til at vokse kraftigt. I 2004 var handelsbalanceoverskuddet på ca. 32 mia.

dollars, mod et overskud i 2005 på ca. 102 mia. dollars Altså en fremgang på 218 % på blot ét år. I

2008 toppede overskuddet på handelsbalancen. Her importerede Kina for omkring 1.130 milliarder dollars, men eksporterede samtidig for ca. 1.430 milliarder dollars, altså et overskud på omkring

300 milliarder dollars.

Den store vækst, som figurerne skitserer, er efterhånden ikke noget nyt fænomen i Kina. Lige siden Deng Xiaopings reformer i 1979 blev en realitet, har Kina været et land i konstant økonomisk fremgang. Selvom kineserne skulle vænne sig til de økonomiske reformer i første omgang, tog de dem til sig, og gjorde hvad Deng befalede, de skulle. Første reformbølge fra var en

succes i både land og by^{28}.

Springet ud på det dybe vand

Men det store økonomiske ryk indtraf under anden reformbølge. Det blev for alvor igangsat i 1992, da den efterhånden ældre kommunistveteran, Deng Xiaoping besluttede sig for at foretage ”sine

                                29
sidste afgørende træk i kinesisk politik” .

Han igangsatte projektet ”Socialistisk markedsøkonomi”. Dette projekt kom til at omvende hele

Kinas samfundsstruktur, og kampagnen blev betegnet som ”Springet ud på det dybe vand”^{30}. Kina

gik fra at være en kommunistisk stat med planøkonomi i over 25 år til i langt højere grad at blive en liberalistisk tænkende stat med markedsøkonomi. Denne omvæltning har man set før i historien, for eksempel efter Sovjetunionens sammenbrud i 1991, hvor Rusland påbegyndte markedsøkonomi efter sammenbruddet.

KKPs nye kapitalistiske tankegang medvirkede til, at en stor del af de statsejede virksomheder blev

                                                      31
privatiseret, hvilket var en del af den økonomiske liberalisering . Privatiseringen medførte, at

                          32
”risskålen af jern” blev droppet

. ”Risskålen af jern” var velfærdsordningerne, privilegierne og

28

Kina efter 1840, s. 104-105

29

Kina efter 1840, s. 129

30

Kina efter 1840, s. 129

31

Kina efter 1840, s. 130

32

http://www.metteholm.com/?q=node/505

Side 11

Historie (A) og Samfundsfag (A)

SRP – Kinas relation til det globale samfund

11 goderne, som kineserne havde, da virksomhederne var statsejede, men som ikke fulgte med under privatiseringen.

Den enkelte kineser var under en ansættelse hos en statsejet virksomhed sikret nogle fordele. Det var bl.a. en fast livslang ansættelse, ofte en pensionsordning, en sygesikring, som ydede gratis lægehjælp, og nogle gange en bolig til billig leje, som blev stillet til rådighed for arbejderne og deres familier. Tendensen efter 1992 blev, at udgifterne til velfærdsordningerne blev droppet – de

var for dyre for en privatiseret virksomhed^{33}. De privatejede virksomheder fyrede mange ansatte

eller sendte medarbejderne på en tvungen pension i 45-50 års alderen. Det var en nødvendighed for

virksomhederne, hvis de ville være konkurrencedygtige på det internationale marked^{34}. Det

medførte at mange kineseres sociale sikkerhedsnet forsvandt, og millioner af mennesker blev arbejdsløse.

Forskellen mellem land og by

Som det fremgår af bilag 2, tabel 2, der viser perioden fra 1980 til 2005, har bybefolkningen generelt højere indtægter end landbefolkningen. Her skal dog tages højde for, at Kinas bybefolkningen gennemsnitligt traditionelt altid har været rigere end Kinas landbefolkning.

Tabel 2 viser, at alle områder af Kina gennemsnitligt blev rigere efter reformbølgerne. Det største økonomiske opsving for den kinesiske befolkning kom mellem Her steg bybefolkningens indkomst gennemsnitligt med 184 %, hvor stigningen for landbefolkningen var på

130 %, fra den forrige indkomst i 1990. Sidenhen er indtægterne fortsat stigende både i land og by, men forskellene bliver stadig større, og som tabellen viser, var forholdet 3,2:1 i 2005.

Bybefolkningen tjente altså i 2005 over 3 gange så meget som landbefolkningen. I faktiske tal er dette over 7000 Juan mere månedligt end landbefolkningen.

Reformerne gav altså en slående indkomstulighed mellem land- og by., hvilket er afgørende forskelligt fra den kommunistiske samfundsstruktur før 1979, hvor alle var mere lige, men også langt fattigere. Virksomhederne flyttede til metropolerne, da det bedre kunne betale sig. Folk flyttede med arbejdet, der skete en kraftig urbanisering. Man anslår, at omkring 200 mio.

33

Kina efter 1840, s. 130

34

Kina efter 1840, s. 130

Side 12

Historie (A) og Samfundsfag (A)

SRP – Kinas relation til det globale samfund

12 mennesker søgte fra landet mod industribyerne. Da ikke alle disse mennesker kunne få arbejde i

                                                                            35
byen, blev denne gruppe arbejdsløse og ofte hjemløse betegnet som ”den flydende befolkning” .

Følgerne af anden reformbølge

Overordnet kan man sige, at følgerne af anden reformbølge både blev positive og negative. Det positive var først og fremmest, at 400 millioner mennesker blev bragt ud af absolut fattigdom, 100

                                                                  36
millioner er kommet op i middelklassen og 500.000 kinesere er blevet millionærer . Derudover var

det med reformprocesserne at Kina lagde grundlaget for at blive blandt verdens tre største økonomier. Desuden lykkedes det også Kina i slutningen af 1990’erne at få kontrol over inflationen, som havde været et stort problem gennem 1980’erne. Det negative element var og er, at den sociale ulighed er steget eksplosivt siden begyndelsen af 1990’erne. Levevilkårene er blevet langt bedre i byområderne end i landområderne.

Da Kina blev en økonomisk medspiller på den internationale scene, blev alt centreret omkring udbud og efterspørgsel, som jo er grundlaget for markedsøkonomien. Da den globale efterspørgsel var og stadig i dag er industrivarer og serviceydelser, kunne industrivirksomhederne sælge deres varer billigere end landbrugsvirksomhederne, hvilket gjorde det endnu sværere for bønderne på

landet^{37}. Protesterne fra landbefolkningen har der været en del af siden reformernes fremkomst, i

form af strejker, optøjer og generel uro, da øget ulighed altid medfører øget utilfredshed, og ofte betydelig højere kriminalitet.

Følgerne af ”de fire økonomiske zoner”

Som det fremgår af tabel 1, steg Kinas vækstrate betydeligt fra 1977 af. Perioden fra bød på en vækstrate fra 7,60 % til 9,10 % over en femårig periode. Altså en fremgang på 1,5 procentpoint. De næste 10 år steg vækstraten fortsat med 1,5-2 procentpoint fra den foregående periode hver gang.

Årsagen til den økonomiske vækst var bl.a. ”de fire økonomiske zoner” ved Sydøst-kysten fra første reformbølge, som senere skulle blive den første optakt til en fremtidig økonomisk omvæltning af Kina. Det var dengang Deng Xiaoping iværksatte projektet ”Socialisme med

35

Kinas eksperimenter, s. 22

36

Kina efter 1840, s. 133

37

Kina efter 1840, s. 131

Side 13

Historie (A) og Samfundsfag (A)

SRP – Kinas relation til det globale samfund

13

                 38
kinesiske kendetegn” , som i oversat betydning var et skridt væk fra planøkonomien og et skridt

tættere på markedsøkonomien^{39}. ”De fire økonomiske zoner”, som senere hen blev til ”de 18 åbne

byer” i 1984, havde til hensigt at tiltrække udenlandske investorer, som fik lyst til at opføre nye

                                                                            40
virksomheder, eller investere i dem, som allerede var der, for at internationalisere Kinas handel .

Erfaringen viste efter få år, at de udenlandske investorer hjalp på betalingsbalancen, og Kina fortsatte med at holde ”døren åben” for alle oversøiske investeringer og udenrigshandel. Da anden reformbølge blev iværksat, begyndte endnu flere udenlandske investorer at se mulighederne og

                        41
fordelene i at investere i Kina

. Fordelene i ”de 18 åbne byer” var, at både skatten og lønningerne til arbejderne var lave. Fagforeninger eksisterede stort set ikke, og myndighederne blandede sig ikke i, hvad virksomhederne producerede.

I takt med at tiltroen til den nye politiske linje i KKP steg, og fordelene stadig var yderst tiltrækkende for især tigerøkonomierne i asien, blev zonerne det nye prioriterede mål for

                   42
udenlandske investorer . De nye virksomheder i byerne og de mange udenlandske investeringer

tilførte Kina ny teknologi og nye ledelsesmetoder. Alt sammen noget, som var med til at modernisere Kina, og stadig i dag spiller en stor rolle i den kinesiske industri. Som sidegevinst medførte investeringerne en kraftig tilstrømning af udenlandsk kapital, som førte til en forbedring

                                           43
af betalingsbalancen og stærkt stigende valutareserver .

For de udenlandske virksomheder er fordelene indlysende. Kina har ca. 1,3 milliarder mennesker, hvor langt størstedelen er i den arbejdsdygtige alder. Udbuddet af arbejdskraft er derfor enormt og lønninger dermed lave. I Vesten er arbejdskraften begrænset og lønningerne høje. Det er en af hovedårsagerne til, at det i så høj grad kan betale sig for Vesten at producere varer i Kina. Det er ganske enkelt billigere.

Mens Kina eksporterer varer til hele kloden, kan det omvendt bedre betale sig for Kina at importere mere regionalt. Den intraregionale handel har derfor gjort sig gældende i et stadig større omfang i Kina, og dermed er nyere markedsøkonomiske handelsteorier som f.eks. ”efterspørgselsforhold” og

38

Kina efter Deng, s. 67

39

Kina efter 1840, s. 103

40

Kinas eksperimenter, s. 109

41

Kinas eksperimenter, s. 110

42

Kinas eksperimenter, s. 111

43

Kinas eksperimenter, s. 110

Side 14

Historie (A) og Samfundsfag (A)

SRP – Kinas relation til det globale samfund

14

”stordriftsfordele” ved at vinde indpas på den kinesiske økonomi på bekostning af mere klassiske handelsteorier om ”absolutte fordele” og ”faktorudrustningsteorien”.

Kinas indtræden i WTO

Figur 2, bilag 2 ”Udviklingen i den globale eksportvolumen” skitserer, at nogle eksportsektorer har rykket sig mere end andre. Figur 2 viser den globale fremgang inden for service, landbrug og industrieksport i perioden fra 1970 til år 2008. Man ser, at industrieksporten er vokset stærkt siden år 2000. Årsagen til dette er, at det var i starten af 2001 at Kina blev medlem af organisationen

                                                                              44
WTO. WTO er en verdenshandelsorganisation, som har til formål at liberalisere verdenshandelen .

WTO er baseret på fire principper: Mestbegunstigelsesprincippet, national behandling, princippet

om ens produkter og gennemsigtighed^{45}. Måden, WTO har påvirket verdenshandlen på er, at sænke

toldmurene samt øge frihandlen.

Da WTO efter femten år med forhandlinger tildelte Kina medlemskab i organisationen i 2001, blev Kinas handel med omverdenen øget yderligere. (Se figur 1). Figur 2 afspejler forandringerne i den globale eksportvolumen efter Kinas indtrædelse i WTO. Kina er i dag, i 2010, verdens største

                     46
eksportør af industrivarer . Uden medlemskabet i WTO havde det med stor sandsynlighed ikke

kunnet lade sig gøre. Til sammenligning har landbrugseksporten oplevet en lille fremgang, og råstofeksporten er fortsat i en mindre lineær stigning, på samme niveau som BNP.

Økonomiske teorier

En del handelsteorier beskriver sammenhængen indenfor international handel og økonomi. Jeg vil tage udgangspunkt i de fem mest brugte, hvor ”absolutte fordele” og ”faktorudrustningsteorien” er de klassiske økonomiske teorier, som ikke tager højde for kapital og arbejdskraft, mens der i ”komparative fordele”, ”efterspørgselsfordele” og ”stordriftsfordele” indgår både kapital og arbejdskraft.

Den skotske økonom Adam Smith var den første, som fremlagde en teori om international handel. I dag er den liberale samfundsideologi og dermed markedsøkonomien baseret på Smiths tanker. I

1776 opstillede han teorien om ”absolutte fordele”, som er den klassiske handelsteori om frihandel

44

Økonomi – principper, praksis og perspektiver, s. 124

45

Økonomi – principper, praksis og perspektiver, s. 125

46

http://www.iff.dk/scripts/artikel.asp?id=1742&lng=1

Side 15

Historie (A) og Samfundsfag (A)

SRP – Kinas relation til det globale samfund

15 og fordelene herved. Allerede dengang var den internationale handel blevet udbredt i begrænset omfang. I teorien påviste han, at landene skulle producere de varer, som de var mest effektive til at producere. Han viste derved, at hvis der eksisterer frihandel, vil landene øge deres fælles produktion

og velstand^{47}. Der skulle være helt fri konkurrence, og hvert land skulle have mindst én absolut

fordel, for at landene kunne handle med hinanden. Nøgleordet var derfor, at landene skulle specialisere sig indenfor et område for at kunne handle med de andre lande.

En anden økonomisk teori er ”komparative fordele” af David Ricardo fra starten af 1800-tallet. Han argumenterede for, at handel mellem landene skaber velstand. Især hvis landene hver især har en komparativ fordel. Det væsentlige i teorien er, at selvom et land er underlegent på alle områder, kan det stadig være konkurrencedygtigt og producere varer, som andre lande er villige til at købe. Han mener, at det er produktionsfaktorerne som er afgørende for, hvilket land det bedst kan betale sig at

producere en gældende vare i^{48}.

En anden klassisk handelsteori er ”faktorudrustningsteorien” af Heckscher og Ohlin fra 1930’erne.

Her er essensen, at et land som har overflod af én produktionsfaktor, f.eks. råstoffer, vil lægge vægt på denne faktor. Et land med rigelig kapital vil handle med andre lande med meget kapital. Og for

                                                                              49
lande, som har rigeligt med arbejdskraft, vil produktionen være gradvist mere arbejdsintensiv .

Både denne teori og teorien om ”komparative fordele” sigter på samhandlen mellem bl.a. I- og U-lande.

Teorien om ”efterspørgselsforhold” blev fremsat af økonomen Lindner i 1960’erne. Han forklarede fordelene ved den intraindustrielle handel, som de fleste lande i størst omfang benytter sig af. Der er i international handel tendens til at lande, som ligner hinanden med hensyn til indkomst og erhvervsstruktur, handler med hinanden. De handler derved intraregionalt frem for interregionalt.

Lindners pointe er, at virksomhedernes efterspørgsel er afgørende. Virksomhederne tager afsæt i

hjemmemarkedet, og forøger efterfølgende deres internationale engagement gradvist^{50}.

Efterspørgselsstrukturen, som ligner hjemmemarkedets, vil derfor koncentreres via indsatsen omkring eksportmarkedet. I teorien ligger også nærhedsprincippet, som kan beskrives via

47

Økonomi – principper, praksis og perspektiver, s. 112

48

Økonomi – principper, praksis og perspektiver, s. 112

49

Økonomi – principper, praksis og perspektiver, s. 116

50

Økonomi – principper, praksis og perspektiver, s. 117

Side 16

Historie (A) og Samfundsfag (A)

SRP – Kinas relation til det globale samfund

16 gravitationsmodellen, som siger, at jo mindre afstand der er mellem de handlende lande, des større bliver handlen. En stor økonomi vil altså tiltrække mere handel. Dog spiller afstanden igen ind, og

                                        51
tiltrækningskraften svækkes ved afstand til landet .

Den sidste teori, ”stordriftsfordele”, er fremsat af amerikaneren Paul Krugman, og er fra 1990. Han forklarer, hvorfor landene stadig handler mest intraregionalt, når handlen er blevet globaliseret over hele verden. Han argumenterer for, at virksomheder bliver nødt til at have et stort afsætningsmarked, så de kan forsøge at afsætte internationalt. Det intraregionale handelsmønster har en dominerende stilling i teorien, og det er stadig de geografiske afstande, som er afgørende for

                                52
virksomhedernes internationale handel . Ud fra de to sidst nævnte faktorer, minder teorien

”stordriftsfordele” meget om teorien om ”efterspørgselsforhold”.

Konsekvenser af den økonomiske udvikling

Artiklen ”Den kinesiske ’kat’ skal være grøn”, (bilag 1), belyser Kinas problemer efter 30 år med økonomisk vækst med særlig vægt på miljøspørgsmålet. Journalisten Jørgen Steen Nielsen skriver her om KKPs 12. femårsplan, som skal være gældende for årene Målet fra klimatopmødet i København i 2009 var for Kina at ”reducere CO2-udledningen pr. BNP-enhed

med 40-45 pct. inden 2020”^{53}. Kinas ledelse har efterfølgende meddelt at ”målet skal nås ved at

kombinere energieffektivisering – mindre energiforbrug pr. BNP-enhed – med mere vedvarende

                                             54
energi til produktion af den energi, der fortsat behøves” .

Den første grønne økonomiske plan var den foregående 11. femårsplan fra , hvor man bestræbte sig efter at nå ”de første 20 pct.” af energieffektiviseringen.

Siden den nye femårsplan blev iværksat, har man overalt i Kina forsøgt at efterleve de krav til bl.a.

CO2-udledningen, regeringen har stillet – og man går hårdt til værks: Regeringen straffer eller lukker konsekvent de virksomheder, som ikke retter kursen ind efter planerne. For problemerne skabt af 25 års økonomisk vækst er massive. Befolkningen mærker forureningen i storbyerne.

Luften er tung og fyldt med diverse gasser, som kulstøv og røg samt udstødningsgasser. Vandløb og

                                                  55
floder forgiftes også, hvilket skader kvaliteten af drikkevandet .

51

Økonomi – principper, praksis og perspektiver, s. 117

52

Økonomi – principper, praksis og perspektiver, s. 118

53

Bilag 1, l. 6-7

54

Bilag 1, l. 8-9

55

http://www.lykketoft.dk/files/pdf/Kinadrager14.pdf

Side 17

Historie (A) og Samfundsfag (A)

SRP – Kinas relation til det globale samfund

17

Artiklen beskriver, hvordan Kinas miljøproblemer forøges konstant. Og hvilke tiltag der er nødvendige. Flere forslag har været oppe og vende i den kinesiske ledelse, bl.a. et forslag fra energiministeriet om at ”åbne op for direkte investeringer i grøn energi for ikke mindre end 4000

mia. kr. over de næste 10 år”^{56}. Kinas ledelse er opmærksom på, at den kommende ’grønne’

femårsplan medfører reduceret vækst, idet ineffektive og forurenede fabrikker må lukke. Derudover kræver omlægningen til den vedvarende energi yderligere omkostninger, hvilket resulterer i, at Kinas vækst de kommende år vil blive noget lavere end de 10-14 pct., man har været vant til – og det er jo stadig på verdensplan en imponerende høj vækst

Men kan denne ’grønne modernisering’ lade sig gøre? Og hvad vil den bringe for Kinas fremtid?

Det hævdes, at den grønne modernisering rent faktisk er realistisk, og Kina kan erstatte 4/5 af deres

energiforbrug, der er baseret på fossile brændstoffer, med grøn energi. Reguleringen skal ske gennem påbud, forbud og beskatning af energiforbruget. Hvis disse reguleringer overholdes, så er

                      57
målene for 2020 realistiske .

Kinas økonomiske udvikling har både sin forside og sin bagside. I fremtiden vil det være lige sådan.

Hvis Kinas økonomiske vækst fortsætter i samme omfang som set indtil nu, bliver de verdens

største økonomi i det 21.århundrede^{58}. Da vækst er lig med velstand, kan man også forvente, at

mange kinesere vil få bedre leveforhold. De vil sandsynligvis anskaffe sig en ny bil, måske et hus med opvaskemaskine, tørretumbler, PC’ere, TV, vaskemaskine osv. Alt sammen ting, som størstedelen af Vestens befolkninger for længst har skaffet sig. Spørgsmålet er bare, om vores planets skrøbelige økosystem kan holde til, at flere hundrede millioner kinesere får bil og tørretumbler?

3) Kina, kommunismen og det ideologiske problem

For at forstå den kinesiske samfundsmodel er det nødvendigt at sætte sig ind i, hvordan den enkelte kineser grundlæggende tænker. Den kinesiske selvopfattelse er i nutiden, ligesom den var i datiden,

56

Bilag 1, l. 28-29

57

http://www.lykketoft.dk/files/pdf/Kinadrager14.pdf

58

http://www.business.dk/bny/goddag-til-en-kinesisk-fremtid

Side 18

Historie (A) og Samfundsfag (A)

SRP – Kinas relation til det globale samfund

18

                                                                              59
styret af Kong-fuziansk tankegang. Kong Fuzis teorier fra det 5. århundrede før vores tidsregning ,

                                                                    60
er i dag stadig grundlaget for Kinas statsopfattelse – at kollektivet står over individet .

Det er derfor på sin vis naturligt, at Kinas Kommunistiske parti (KKP) reelt er identisk med staten, da det ligger dybt i kinesernes sind at tjene staten – det kollektive - frem for individet.

Alligevel er der i takt med Kinas økonomiske fremgang, vokset en stigende modstand mod magthaverne frem, og flere systemkritikere har kritiseret styret. De ønsker ytringsfrihed og demokrati. Systemkritikerne har ofte en videregående uddannelse bag sig, og er resultatet af Kinas økonomiske fremgang på det videnskabelige og teknologiske niveau. Herunder kan nævnes den kinesiske systemkritiker Liu Xiaubo,, som d. 10 december 2010 fik tildelt Nobels fredspris. Han har fået en 11 år lang fængselsstraf for deltagelse i ”systemkritiske aktiviteter”.

Den bærende ideologi i Kina har siden 1949 været den fundamentalistiske marxistiske ideologi, Kommunismen. Det store kommunistiske forbillede, Mao, udråbte den kommunistiske stat, og lige siden har de kommunistiske lederes ord været lov og ret i samfundet. Kina har siden Maos død i

1976 oplevet stigende problemer med at forsvare den kommunistiske ideologi. Da de i 1979 så småt begyndte at indføre markedsøkonomien frem for planøkonomien, kunne man forvente, at den kommunistiske ledelse ville sætte spørgsmålstegn ved hele ideologien. I stedet valgte ledelsen at bevare kommunismen og den elementære styreform, som bliver kritiseret især i den vestlige verden,

men også af veluddannede kinesiske borgere^{61}.

Kina har formået at indføre en kapitalistisk markedsøkonomi og stadigvæk beholde ét-parti staten.

Men Kina har ikke gennemført denne udvikling uden nye politiske udfordringer. Efter 1989 fik omverdenen for alvor et nyt syn på Kina. Ikke kun på grund af massakren på Tian’anmen, men også fordi Kina gjorde op med isolationspolitikken, som landet havde været præget af i over 100 år.

Men da Kina åbnede op, fik omverdenen samtidig et større indblik i, hvor korrupt og ulige et land, Kina er. Ud fra vestligt perspektiv ville man mene, at styret er diktatorisk. KKP handler konsekvent ud fra partiets bedste, og afviser derfor ofte befolkningens ønsker. KKP har afvist at lade sig reformere og bevæge sig i retning mod demokrati, som vi kender det i Vesten. KKP har ingen intentioner om at blive hverken et liberalistisk eller socialdemokratisk styre.

59

Kina bag spejlet, s. 15

60

Kina bag spejlet, s. 16

61

http://ibog.samfnu.systime.dk/index.php?id=826

Side 19

Historie (A) og Samfundsfag (A)

SRP – Kinas relation til det globale samfund

19

Men magthavernes kamp for at bevare den kommunistiske styreform er på grundlæggende kollisionskurs med ønsket om at indføre markedsøkonomi. Helt grundlæggende bygger kommunismen på tanken om lige fordeling af goder og statens ret til at eje alt til fælles bedste.

Dette harmonere ikke med et markedsøkonomisk samfund, hvor det frie initiativ og retten til at bestemme og disponere over egen indtjening er helt afgørende.

Det helt store spørgsmål er derfor: Kan kommunisme og markedsøkonomi kombineres?

Indtil videre har det lykkedes Kina at føre markedsøkonomi på kommunistiske vilkår. En sammensætning man ikke har set i denne skala før – og som derfor er til daglig debat. Den liberalistiske ideologi forbindes med det frie individ, hvor personligt ansvar for egen levevis er afgørende. Statens indblanding er minimal, og selve markedsøkonomien regulerer udbuddet og efterspørgslen. Den kommunistiske ideologi er komplet modsat, og statens indblanding er maksimal. Her hviler den økonomiske opfattelse på planøkonomi. Der ligger derfor et ideologisk problem i, at Kina har opbygget en økonomi baseret på højreorienterede tanker, mens den politiske

                               62
ledelses styreform er venstreorienteret .

Økonomien og politikken er altså ideologisk modstridende på et vidtgående niveau, og den vestlige verden har da også jævnligt lagt pres på magthaverne for at indføre demokrati, ytringsfrihed og friere menneskerettigheder i Kina. KKP har siden de maoistiske dage gået mere på kompromis med vestlige tendenser. MacDonalds er almindelig i gadebilledet, det er ikke usædvanligt at møde vestlige luksusbiler som Porsche og Mercedes og mange 100 millioner kinesere ser amerikansk tv

dagligt^{63}. Dette var utænkeligt under kommunismens tidligere år. Til gengæld har KKP taget

absolut afstand fra det førnævnte demokrati, ytringsfrihed og overholdelse af menneskerettigheder, som de defineres i Vesten. KKP anvender en anden definition af demokrati. KKP’s partileder, Hu Jintao, nævnte ordet ’demokrati’ 60 gange i en tale for partimedlemmerne i 2007. Men det som Hu Jintao sigter på, er, at partiet skal introducere flere kandidater til den interne udvælgelse af ledere.

                                                                              64
Altså langt fra den vestlig opfattelse, hvor demokrati sikrer, at enhver borger kan stille op til valg .

62

http://ibog.samfnu.systime.dk/index.php?id=729

63

Fremtidens stormagter, s. 252

64

Supermagten Kina – mirakel eller mareridt, s. 270

Side 20

Historie (A) og Samfundsfag (A)

SRP – Kinas relation til det globale samfund

20

Hvad Vesten ikke forstår er, at Kinas ledere ser en vestlig samfundsmodel som ukvalificeret i forhold til det overordnede mål: At gøre ”riget i midten” til en økonomisk supermagt i løbet af få år.

                                                                      65
Frygten for at magtmonopolet skal glide dem af hænde, er derfor en risiko partiet løber .

Samtidig er det langt fra alle kinesere, der er systemkritikere eller bare kritiske over for styret og fortaler for vestlige velfærdsmodeller. Mange kinesere er materialistiske og sætter pris på den store velfærdsstigning, deres politikere har skaffet i takt med den økonomiske udvikling. Derfor accepterer millioner af kinesere, at KKP bevarer magten – i hvert fald så længe de sikrer økonomisk

vækst år efter år^{66}. Den kinesiske befolkning sætter den økonomiske fremgang højere end politisk

frihed, og det er en hovedforklaring på, hvorfor et-parti-staten Kina kan sameksistere med rå markedsøkonomi.

Det er derfor, at kineserne accepterer et samfund, hvor et enkelt parti styrer alle former for magtudøvelse i landet. Med alt menes der den udøvende magt, den lovgivende magt og den dømmende magt- altså helt i stik modsætning til Vesten, hvor demokratierne netop bygger på tanken om ”magtens tre-deling”, hvor hver af magtpolerne styrer og kontrollerer hinanden, så den enkelte pol ikke får for meget magt. Sideløbende censureres alt, som de kinesiske magthavere finder upassende i forhold til partiet. Samtidig bombarderer KKP kineserne med propaganda. De appellerer til den kinesiske nationalisme, og advarer om, at en vestlig demokratisering vil føre til kinesisk kollaps, hvilket ingen i befolkningen er interesseret i. Ingen skal være i tvivl om, at partiets håndfaste styre er nødvendigt for at holde Kina samlet og forhindre udlandet i at ydmyge Kina

igen^{67}.

Kina kan dog på den anden side ikke optræde alt for arrogant på den internationale scene, for hvis Vesten indfører sanktioner over for Kina for at øve politisk pres, kan Kina opleve en økonomisk katastrofe. På den anden side ville en sådan vestlig isolering af Kina føre til gigantiske økonomiske tab for Vesten. Som tidligere nævnt befinder Kina og Vesten – og her først og fremmest USA – sig i et gensidigt afhængighedsforhold som ingen kan tåle at bryde.

65

Supermagten Kina – mirakel eller mareridt, s. 271

66

Supermagten Kina – mirakel eller mareridt, s. 175

67

http://www.information.dk/253360

Side 21

Historie (A) og Samfundsfag (A)

SRP – Kinas relation til det globale samfund

21

Den kinesiske fremtid

Kina er i dag presset. Vesten presser dem til en modernisering af styret, og overholdelse af menneskerettighederne. De vestlige forestillinger om et kommunistisk Kina er stadig, at styret før eller siden bryder sammen, som tidligere set i Sovjetunionen og andre kommunistiske lande.

Den antagelse er der dog efterhånden grund til at sætte spørgsmålstegn ved. Gennem de seneste årtier har Kina formået at opbygge sin egen økonomiske og politiske dynamik og logik. Ambitionen om at udrydde landets fattigdom og blive en respekteret international nation på verdensscenen er rykket tættere på målet. Så spørgsmålet for fremtiden er, om det bedrevidende Vesten må til at acceptere, at der findes en anden vej end den klassiske demokratiske, nemlig den kommunistisk

markedsøkonomi?^{68}.

En ting er sikkert: De 1,3 milliarder kineserne er et arbejdsomt folk. Den kongfuzianske tankegang præger befolkningen i deres handlinger, og de tjener stadig staten frem for individet, og medvirker alle til den økonomiske fremgang. KKP’s censurering af medierne medfører, at befolkningen er uvidende omkring partiets ”mørke side”. Spørgsmålet er, hvor længe KKP kan holde

”hemmelighederne skjult” og leve højt på den nationalistiske ånd i befolkningen.

Konklusion

Kinas udvikling siden 1989 har været så omfattende, at samfundet er ændret markant. Den økonomiske udvikling har været banebrydende for Kina, men gennem den voksende økonomi er der også opstået en opdelt befolkning. Uligheden er massiv og forøges dag for dag.

Alligevel ser mange kinesere den økonomiske udvikling som en succes. Millioner af kinesere i det folkerige land er løftet ud af fattigdom eller blevet decideret velhavende.

På den måde er Kina en succeshistorie: De benhårde økonomiske reformer siden 1979 har givet Kina velstand, og sikret en økonomisk vækst på ca. 7-8 % årligt. Den hastige udvikling har samtidig medført, at det siden 1989 har været svært at komme uden om Kina internationalt. Man har set dem benytte sig af deres voksende internationale magt i FN’s sikkerhedsråd, hvor de både har nedlagt veto men også deltaget konstruktivt i løsning af verdens konflikter. Samtidig har Kina de seneste to årtier formået at blive medlem af diverse multilaterale organisationer. Deres internationale

68

Supermagten Kina– mirakel eller mareridt, s. 280

Side 22

Historie (A) og Samfundsfag (A)

SRP – Kinas relation til det globale samfund

22 dominans er vokset, og Kina er i dag på mange måder et fuldt respekteret medlem af verdenssamfundet.

Men ved siden af de økonomiske fremskridt, og rollen som en af de afgørende beslutningstager i det internationale samspil, står Kina i dag overfor nogle miljømæssige udfordringer. De mere end 30 år med økonomisk vækst har medført en massiv miljøforurening. Særligt de kinesiske storbyer har mærket konsekvenserne, da der ligger en tyk dug af os over byen, pga. de mange biler og forurenede fabrikker.

Det kommunistiske parti i Kina vil i fremtiden få store udfordringer. Den første udfordring bliver at fastholde det kommunistiske styre. Ikke så meget på grund af den vestlige kritik af især brud på menneskerettighederne, men især indadtil. Især landbefolkningens utilfredshed stiger i takt med den voksende ulighed. Samtidig kæmper de kommunistiske magthavere for at fastholde og vedligeholde de kinesiske værdier i forhold til de yngre generationer. Det kan blive en umulig kamp i en globaliseret verden, hvor man gennem multimedierne har næsten uhindret adgang til oplysning om vestlige værdier som demokrati, ytringsfrihed og menneskerettigheder. Mod dette kæmper den kinesiske omfattende censur en hård og formentlig håbløs kamp.

Indtil videre har kommunisterne imidlertid formået at holde fast i magten. Den helt særlige kinesiske kombination af brølende markedsøkonomi kombineret med klassisk kommunisme har bragt Kina til en position, hvor de står på tærsklen til at overhale USA og blive det 21. århundredes førende økonomiske supermagt. Om de også bliver en politisk supermagt afhænger i høj grad af, om kommunisterne også i fremtiden er i stand til at håndtere det nationale og internationale pres, som følger med rollen som supermagt. Bedømt på resultaterne indtil nu, bør man ikke udelukke, at de kan.

Side 23

Historie (A) og Samfundsfag (A)

SRP – Kinas relation til det globale samfund

23

Litteraturliste

Artikler:

Bjerre, Anders: Strategic issue: Kina. Instituttet for fremtidsforskning nr. 1, 2008.

Internetadresse: http://www.iff.dk/scripts/artikel.asp?id=1742&lng=1, besøgt d.

Boutrup, Christina: Kina lader hånt om FN’s sanktioner mod Nordkorea. Berlingske tidende, d.

Internetadresse: http://www.berlingske.dk/verden/kina-lader-haant-om-fns-sanktioner-mod-

nordkorea, besøgt d.

Bureau, Ritzau: Dalai Lama kommer til Danmark i april 2011. Berlingske tidende , d.

Internetadresse: http://www.berlingske.dk/danmark/dalai-lama-kommer-til-danmark-i-april-2011,

besøgt d.

Bureau, Ritzau: Kina advarer Nordkorea efter atomtest. Politikken, d.

Internetadresse: http://politiken.dk/udland/ECE718165/kina-advarer-nordkorea-efter-atomtest/,

besøgt d.

Danielsen, Michael: Overgiver Taiwanerne sig til Kina? Information, d.

Internetadresse: http://www.information.dk/237765, besøgt d.

Gøttske, Martin : Fredspris får Kina til at øge censur og pres. Information, d. 9.12.2010.

Internetadresse: http://www.information.dk/253360, besøgt d.

Gøttske, Martin : Kina rasende over Dalai Lamas USA-besøg. Information, d.

Internetadresse: http://www.information.dk/224831, besøgt d.

Hansen, Julie Hjerl: Derfor går munkene forrest i Tibet. Information, d.

Internetadresse: http://www.information.dk/156507, besøgt d.

Holm, Mette Halskov : Økonomisk udvikling på kinesisk. Investeringsmagasinet Fund News, d.

Internetadresse: http://www.metteholm.com/?q=node/505, besøgt d.

Holst, Niels og Thomas Berndt: Nordkorea angriber Sydkorea. Politikken, d.

Internetadresse: http://politiken.dk/udland/ECE1123003/nordkorea-angriber-sydkorea/, besøgt d.

Jensen, Kim Rathcke: Millionbyens brutale forandring. Berlingske Tidende, d.

Internetadresse: http://www.berlingske.dk/verden/millionbyens-brutale-forandring, besøgt d.

Lindholm, Mikael R. : Goddag til en kinesisk fremtid. Berlingske Tidende, d. 2.12.2008, Sektion:

Business.

Internetadresse: http://www.business.dk/bny/goddag-til-en-kinesisk-fremtid, besøgt d.

Side 24

Historie (A) og Samfundsfag (A)

SRP – Kinas relation til det globale samfund

24

Nielsen, Jørgen Steen: Den kinesiske 'kat' skal være grøn. Information, d.

Internetadresse: http://www.information.dk/250108, besøgt d.

Venderby, Christian: G20 til kamp mod Valutakrig. Børsen, d.

Internetadresse:

http://borsen.dk/nyheder/politik/artikel/1/194024/g20_til_kamp_mod_valutakrig.html, besøgt d.

Bøger:

Brødsgaard, Kjeld Erik: Kina efter Deng.. 1. Udgave, Gyldendal 1997.

Christensen, Steen Fryba m.fl.: Fremtidens stormagter. BRIK'erne i det globale spil - Brasilien, Rusland, Indien og Kina. 1. Udgave, Aarhus Universitetsforlag, 2010.

Clemmesen, Kåre og Per Henriksen: Økonomi - principper, praksis og perspektiver. 1. udgave,

3.oplag 2008. Columbus, 2008.

Hansen, Mette Halskov og Stig Thøgersen: Kina - individ og samfund. 1. Udgave,

Samfundslitteratur, 2008.

Larsen, Henrik Bonne og Thorkil Smith: Kina efter 1840 – riget I midten I fokus på ny. 1.udgave, Systime, 2010.

Larsen, Henrik Bonne og Thorkil Smith: Verden i nyeste tid - Fra kold krig til krigen mod terror. 1.

udgave, Systime, 2008.

Niels Knap m.fl. (redigering): Samfundsstatistik 2010. 1. Udgave, Columbus, 2010.

Thostrup Nils: Kina bag spejlet – En beretning om det moderne Kina. Høst & Søn, 2002.

Ytzen, Flemming: Supermagten Kina – mirakel eller mareridt. 1. Udgave, JP/Politikkens

Forlagshus, 2008

Østergaard, Clemens Stubbe: Kinas eksperimenter. Reformer og stormagtsstatus? 2. Udgave, Columbus, 2008

Internet:

Bülow, Morten Winter m.fl.: Samfnu. Afsnit: Socialismen.

1. udg. Systime, 2008. Internetadresse: http://ibog.samfnu.systime.dk/index.php?id=826, besøgt d.

(ibog)

Bülow, Morten Winter m.fl.: Samfnu. Afsnit: Socialisme, Kommunisme, Marxisme.

1. udg. Systime, 2008. Internetadresse: http://ibog.samfnu.systime.dk/index.php?id=729, besøgt d.

(ibog)

Side 25

Historie (A) og Samfundsfag (A)

SRP – Kinas relation til det globale samfund

25

Lykketoft, Mogens og Mette Holm: ”Kina Drager”. Kapitel 14: Kina - Den store forvandlingskugle.

1. udg. Gyldendal, 2006.

Internetadresse: http://www.lykketoft.dk/files/pdf/Kinadrager14.pdf, besøgt d. (Afsnit i

bog)

The US-China Business Council: US-China Trade Statistics and China's World Trade Statistics.

Udgivet af USCBC Offices.

Internetadresse: http://www.uschina.org/statistics/tradetable.html, besøgt d.

Side 26

Historie (A) og Samfundsfag (A)

SRP – Kinas relation til det globale samfund

26

Bilag 1 - Artikel:

Den kinesiske ’kat’ skal være grøn^{69}

Bilag 2 – Statistik

Figur 1^{70}:

Kinas balance mellem eksport og import fra angivet i mia. dollars.

Tabel 1^{71}:
Tabel 2^{72}:
Figur 2^{73}:

Udviklingen i den globale eksportvolumen fra 1970 til 2008. Index.

69

http://www.information.dk/250108

70

http://www.uschina.org/statistics/tradetable.html , figur lavet af tabel på denne side.

71

Kina efter 1840, tabel s. 131

72

Kina – Individ og samfund, Tabel s. 170

73

Samfundsstatistik 2010, s. 85 (PC-udgave)