Kina og mulighed for demokrati | SRP

Side 1

[navn fjernet] SRP Silkeborg Gymnasium

3.p Historie/Samfundsfag 18/12-2014

1

Abstract

This study investigates the political development in China since 1949. In this context are the most essential differences between Mao Zedong and Deng Xiaoping’s practiced politics explained. This is followed by an analysis of the development in the relationship between state and individual, including the Tiananmen Square Massacre in 1989 and the Universal Declaration of Human Rights signed in 1948. Finally the possibilities for developing democracy in China will be discussed, with reference to theorists such as Francis Fukuyama and T.H. Marshall. In the view of the study it can be concluded that significant changes have taken place in the Chinese society. This is mainly due to the set of reform implemented by Deng Xiaoping in 1979. Seen from a long perspective, the Chinese individual has become more free to speak up and more able to create its own future. One the other hand the Chines state outline clear rules and limitations for the individual. As a conclusion thereof implementing a Western style of the democracy seems rather unrealistic.

Side 2

[navn fjernet] SRP Silkeborg Gymnasium

3.p Historie/Samfundsfag 18/12-2014

2

1.0 Indledning .............................................................................................................................................. 3

2.0 Den politiske udvikling i Kina siden 1949 .................................................................................. 3

2.1 Mao Zedong og grundlæggelsen af Folkerepublikken ....................................................................................... 3

2.2 Deng Xiaopings økonomiske reformer ..................................................................................................................... 5

2.3 Krav om demokrati ........................................................................................................................................................... 6

2.4 Den politiske linje i nutidens Kina ................................................................................................................. 6

3.0 Udviklingen i forholdet mellem stat og individ ........................................................................ 8

3.1 Den femte Modernisering .............................................................................................................................................. 8

3.2 Statens håndtering af Massakren på Den Himmelske Fredsplads ................................................................ 9

3.3 Massakren som fortsat tabu ....................................................................................................................................... 10

3.4 Menneskerettigheder i Kina ....................................................................................................................................... 11

3.5 Delkonklusion ................................................................................................................................................... 14

4.0 Mulighederne for udvikling af demokrati i Kina ................................................................... 14

4.1 Den økonomiske liberalisering ................................................................................................................................. 15

4.2 Francis Fukuyama og den kinesiske kultur ......................................................................................................... 16

4.3 Medborgerskab................................................................................................................................................................ 18

4.4 Fremtidsudsigterne for demokrati i Kina ............................................................................................................. 19

4.4 Delkonklusion ................................................................................................................................................... 19

5.0 Konklusion .......................................................................................................................................... 20

6.0 Litteraturliste..................................................................................................................................... 22

7.0 Bilag ....................................................................................................................................................... 25

Side 3

[navn fjernet] SRP Silkeborg Gymnasium

3.p Historie/Samfundsfag 18/12-2014

3

1.0 Indledning

Kina er inden for de seneste årtier blevet centrum for hele verdens opmærksomhed. Dette skyldes ikke mindst Deng Xiaopings økonomiske reformer, som siden bruddet med Mao Zedongs planøkonomi i 1979, har skabt massive forandringer i det kinesiske samfund. Landet er på blot 30 år, gået fra at have nul vækst, til i dag at være en af verdens største økonomier.

Således har den kinesiske regering formået at forhøje levestandarden og ligeledes givet den enkelte kineser mere frihed til at skabe egen fremtid. Alligevel sættes der i flere sammenhænge spørgsmålstegn ved landets autoritære styre, hvortil der kommer et markant fokus på den store ulighed, korruption og menneskerettighedskrænkelse, der hersker i landet.

Jeg vil derfor igennem min opgave forsøge at redegøre for den politiske udvikling i Kina siden

1949 og herunder komme ind på de væsentligste forskelle imellem Mao Zedongs og Deng Xiaopings førte politik, som senere har dannet grundlag for det Kina vi kender i dag. I forlængelse heraf ønsker jeg at undersøge udviklingen i forholdet mellem stat og individ, med Massakren på Den Himmelske Fredsplads og FN’s Menneskerettighedserklæring som mine to cases. Endeligt vil jeg diskutere mulighederne for udvikling af demokrati i Kina, med henblik på at inddrage samfundsteoretikere som Francis Fukuyama og T.H. Marshall.

2.0 Den politiske udvikling i Kina siden 1949

For at kunne forstå arven og ligeledes hvilke markante brud der har fundet sted inden for kinesisk politik igennem de sidste 60 år, er det nødvendigt at få et indgående kendskab til det kommunistiske Kina som Mao skabte, da han kom til magten i 1949. Der vil i denne sammenhæng være særlig fokus på den politiske linje under Deng Xiaoping fra , som siden hen har haft stor betydning for det Kina vi kender i dag.

2.1 Mao Zedong og grundlæggelsen af Folkerepublikken

Den 1. oktober 1949 udråbte Mao Zedong Folkerepublikken Kina på Den Himmelske Freds Plads i Beijing, hvor han blev hyldet af et folk, som efter godt 40 års krig, ivrigt så frem til en tid med national forsoning og genopbygning. [1]

Mao var bevidst om, at staten efter krigen var bankerot og det var nu hans ansvar at lede befolkningen ud af den ekstreme fattigdom. Med

1

Holm, Mette (2014): Kina – fra kejserdømme til kapitalisme, s.73

Side 4

[navn fjernet] SRP Silkeborg Gymnasium

3.p Historie/Samfundsfag 18/12-2014

4

Sovjetunionen som forbillede [2], havde man en målrettet tro på, at man med styring fra oven, i form af planøkonomi, kunne genopbygge en stærk økonomi. Således gennemførte Kina

Kommunistiske Parti (KKP) op gennem 1950’erne og første del af 1960’erne, en fundamental omstrukturering af hele det kinesiske samfund, hvor man som et led i planøkonomien isolerede sig fra omverdenen. Samtlige bønder oplevede at blive frataget deres jord som gik til kollektivet, imens industri og handel blev socialiseret. Dette resulterede i, at alle virksomheder nu overgik til enten kollektivt eller statsligt eje, og individets fremtid afhang nu af staten som ene forsørger. [3]

Gennem en sådan kollektivisering og socialisering blev KKP i stand til at trænge langt dybere ind i det kinesiske samfund end nogen anden kinesisk centralmagt endnu havde været i stand til. [4]

For at styrke egen dagsorden skabte KKP årene efter krigen en fortælling om, at et klasseløst samfund med tilsvarende stærk statsmagt på længere sigt ville sikre økonomisk vækst. Forholdte man sig kritisk til denne fortælling, måtte det ifølge KKP betyde, at man støttede klassesamfundet, og dermed udgjorde en trussel imod freden i det kinesiske samfund. [5]

En fred, som var essentiel for at kunne opbygge et nyt Kina, med en tilsvarende stærk økonomi.

Maos forsøg på at ophæve alle klasseskel og samtidig genopbygge en stærk økonomi, kulminerede med Det Store Spring Fremad fra I sin politiske kampagne havde Mao en intention om, at bondesamfundet Kina i et stort ryk skulle skyde foran industrialiserede lande som fx Storbritannien [6]. Som led i denne politiske kampagne forsøgte at øge arbejdshastigheden i den kinesiske industri. En plan som mislykkedes. Det forgæves forsøg resulterede i en økonomisk katastrofe, der førte til flere års hungersnød som man regner med kostede mere end 30 millioner mennesker livet. [7] Katastrofen skabte frustration iblandt befolkningen og som et resultat heraf trak Mao sig i baggrunden. Der gik dog ikke længe før Mao indså, at han var ved at miste kontrollen med landet, og han indledte derfor Kulturrevolutionen (), som skulle udrydde de der udgjorde en trussel imod det kommunistiske styre, heriblandt de intellektuelle og dele af den politiske elite. Udrensningen førte til endnu større katastrofe, som satte landet i stå og der var nu ingen der turde stole på

2

Holm, Mette (2014): Kina – fra kejserdømme til kapitalisme, s. 74

3

Hansen, Mette Halskov & Stig Thøgersen (2013): Kina – stat, samfund og individ, s. 17

4

Hansen, Mette Halskov & Stig Thøgersen (2013): Kina – stat, samfund og individ, s. 93

5

Hansen, Mette Halskov & Stig Thøgersen (2013): Kina – stat, samfund og individ, s. 93

6

Holm, Mette (2014): Kina – fra kejserdømme til kapitalisme, s.80

7

Hansen, Mette Halskov & Stig Thøgersen (2013): Kina – stat, samfund og individ, s. 17

Side 5

[navn fjernet] SRP Silkeborg Gymnasium

3.p Historie/Samfundsfag 18/12-2014

5 andre end sig selv, fordi alle risikerede at blive forfulgt, kritiseret eller hvad der var værst at blive dræbt for den mindste forseelse.

2.2 Deng Xiaopings økonomiske reformer

Da Deng Xiaoping kom til magten i 1979, overtog han et økonomisk nedbrudt land, hvor størstedelen af befolkningen levede under ekstrem fattigdom. Præsident Maos sidste to politiske eksperimenter havde næsten ødelagt alt det han havde vundet, da han i 1949 frelste nationen fra splittelse. Som et forsøg på at genvinde kinesernes tro på fremtiden og ikke mindst Kommunistpartiet, indledte Deng et opgør med den linje, som herskede under Maos embedsperiode. Modsat Mao, hvis hovedfilosofi var at frigøre menneskemasserne, frigjorde Deng økonomien [8]. Som et resultat heraf, gjorde Deng op med planøkonomien og indledte en gradvis reformering af det økonomiske system, med frie markeder, som blev startskuddet for en socialistisk markedsorienteret økonomi, med kapitalistiske tilbøjeligheder. For at markere der ikke var et direkte brud mod kommunismen, kaldte hans sin politik for socialisme med

kinesiske kendetegn^{9}.

Som et led i de økonomiske reformer tog Deng fat på De fire Moderniseringer af landbrug, industri, militær samt videnskab og teknologi, som i sin tid var formuleret af Zhou Enlai, tidligere kinesisk ministerpræsident. [10] Ifølge Deng måtte man tillade en vis liberalisering af økonomien, for at få landet ud den økonomiske stilstand. Dette betød at gennemførelsen af de 4 moderniseringer ville kræve, at man åbnede op for omverdenen, og tog ved lære af de teknologiske fremskridt i Vesten, som ikke havde været en mulighed under Mao. Man begyndte nu at privatisere industri og landbrug, og for kineserne betød dette, at den enkelte nu kunne få mere indflydelse på egen tilværelse. Det var Dengs filosofi at lade nogle blive rige før andre, hvilket tager udgangspunkt i hans berømte ord om, ”at det er ligegyldigt

om katten er hvid eller sort, bare den kan fange mus”^{11}. Således blev de kommunistiske

principper skubbet i baggrunden og økonomien og den enkeltes mulighed for at tage initiativ kom nu i fokus. Når det derimod kom til den grundlæggende ide om Kommunistpartiet som den ultimative magtinstans, fraveg Deng dog aldrig Maos principper. Ligesom Mao anså han

8

Holm, Mette (2014): Kina – fra kejserdømme til kapitalisme, s. 89

9

Holm, Mette (2014): Kina – fra kejserdømme til kapitalisme, s. 89

10

Holm, Mette (2014): Kina – fra kejserdømme til kapitalisme, s. 89

11

Hansen, Mette Halskov & Stig Thøgersen (2013): Kina – stat, samfund og individ, s. 96

Side 6

[navn fjernet] SRP Silkeborg Gymnasium

3.p Historie/Samfundsfag 18/12-2014

6

KKP som den eneste kraft, der kunne lede Kina frem mod velstand og magt, og netop derfor tillod han ikke, at der opstod alternative magtcentre. [12]

2.3 Krav om demokrati

For ikke at begå samme fejl som Mao, der tilsidesatte processen, for at nå hurtigere frem til målet, gik Deng trinvist frem med sine reformer. I slutningen af 1980’erne mærkede bønderne især den stigende velstand, mens byfolk generelt var dårligere stillet. Herved skabtes der langt bedre muligheder for bønderne, som kunne dyrke og sælge egen jord, mens det stod dårligt til for den intellektuelle, som i takt med inflationens indtog, ikke oplevede sine lønninger stige. Faktum var, at nogen nød godt af væksten før andre og netop derfor var der

hele tiden nogen, som følte sig forurettet og tilsidesat af udviklingen^{13}. I kølvandet herpå

fulgte en ny og ikke mindst livlig debat om politiske reformer. Debatten spirede særligt i studentermiljøerne, hvor man tolkede den økonomiske liberalisering som et tegn på at en tilsvarende politisk frihed ville indtræde. [14]

Herved indledtes der i foråret 1989 en lang række demonstrationer og strejker, med beskeden om, at der var brug for forandringer. De studerende ønskede politiske reformer, demokrati og respekt for menneskerettighederne, sådan som Kina oprindeligt havde forpligtet sig til ved underskriften af FN’s menneskerettighedserklæring fra 1948. Som udgangspunkt, var den øverste ledelse splittet omkring, hvordan man skulle gribe demonstrationerne an. men i sidste ende sejrede Dengs ord, og natten mellem den 4. og 5. juni satte Folkets befrielseshær ind på Den Himmelske

Fredsplads for at rydde bevægelsen ad vejen^{15}.

2.4 Den politiske linje i nutidens Kina

I kølvandet på Deng Xiaopings økonomiske reformer og åbning til omverdenen, er der fulgt en gradvis og helt entydig styrkelse af velstanden i Kina. Som et led i videreførelsen af de økonomiske reformer, oplevede kineserne i 1992 en af de hidtil største omvæltninger inden for kinesisk politik. Kommunistpartiet havde nemlig besluttet sig for at knuse ’risskålen af jern’, som var en betegnelse for den livslange forsørgerpligt staten havde påtaget sig, til gengæld for massernes absolutte underkastelse [16]. Bruddet med forsørgerpligten betød, at

12

Hansen, Mette Halskov & Stig Thøgersen (2013): Kina – stat, samfund og individ, s. 94

13

Holm, Mette (2014): Kina – fra kejserdømme til kapitalisme, s. 94

14

Holm, Mette (2014): Kina – fra kejserdømme til kapitalisme, s. 95

15

Hansen, Mette Halskov & Stig Thøgersen (2013): Kina – stat, samfund og individ, s. 94

16

Holm, Mette (2014): Kina – fra kejserdømme til kapitalisme, s. 25

Side 7

[navn fjernet] SRP Silkeborg Gymnasium

3.p Historie/Samfundsfag 18/12-2014

7 myndighederne ikke længere kunne forlange virksomheder i at afsætte tid til propaganda, da tid er kostbar, når en virksomhed skal ledes af markedsprincipper. En propaganda som førhen holdte grebet om befolkningen, var pludselig blevet uproduktiv – når regnestykket gøres op i penge. [17] Således betød tiltaget, at den enkelte nu fik frihed til at klare sig selv på godt og ondt. Netop denne frihed hænger godt sammen med Dengs ord om, at væksten nyder bedst af, hvis nogle blev rige før andre. En linje som de efterfølgende ledere i

Kommunistpartiet syntes at have fulgt, da landet i løbet af de sidste 30 år har sikret en næsten syvdobling af bruttonationalprodukt [18]. Netop denne økonomiske linje har trukket flere millioner af kinesere ud af ekstrem fattigdom og givet grundlag for en stor middelklasse.

I takt med at Kina samlet set er blevet rigere, er korruptionen blevet et omfattende problem i det kinesiske samfund [19]. Derfor blev året 1992, også året hvor det blev tilladt at kritisere myndighederne i det små, hvilket betød man nu havde lov til at stille sig kritisk overfor den omfattende korruption som griber dybt ind i hverdagen, hvis blot man holder det inden for privaten. Tiltaget skete på baggrund af den stigende utilfredshed, som på længere sigt vil kunne svække den politiske stabilitet i landet. For at sikre fremtidig position, er KKP lydhør overfor befolkningen, hvorfor spørgsmålet om at komme den omfattende korruption til er livs, er en partiets vigtigste mærkesager i dag [20].

Når det kommer til konkret politik, synes Kinas Kommunistiske Parti siden det kom til magten i 1949 at have udvist en omstillingsevne, som aldrig før er set. Partiet har nærmest bevæget sig fra den ene yderlighed til den anden, med planøkonomi som skulle være udgangspunkt for en genopbygning af et land, som efter 40 års borgerkrig led en bitter nød, til en markedsøkonomi, der skulle være startskuddet for høje økonomiske vækstrater. Men trods konkrete ideologier og politikker er blevet ændret undervejs, er man dog aldrig fraveget ideen om Kommunistpartiet som ultimative magtinstans, der skal udgøre de ledende kræfter. Netop dette aspekt, er med til at danne ramme for nedenstående undersøgelse.

17

Holm, Mette (2014): Kina – fra kejserdømme til kapitalisme, s. 32

18

Statistisk over udviklingen i Kinas bruttonationalprodukt fra , in: Globalis

19

Holm, Mette (2014): Kina – fra kejserdømme til kapitalisme, s. 31

20

Madsen, Jens-Peter Fage (2014): Kina netop nu – Fra Hun-Wen til Xi-Li, s.13

Side 8

[navn fjernet] SRP Silkeborg Gymnasium

3.p Historie/Samfundsfag 18/12-2014

8

3.0 Udviklingen i forholdet mellem stat og individ

Relationen imellem stat og det enkelte individ har gennem tiden gennemgået en enorm forandring. Dette skyldes ikke mindst, at der i takt med reformernes nedbrydning af de socialistiske kollektiver siden 1980’erne, er der for alvor kommet fart under individualiseringen i det kinesiske samfund. Midt i netop denne udvikling, ses der en tendens til, at nye fællesskaber opstår på tværs af de båse, som førhen holdt befolkningen i skak.

Derfor vil jeg i det følgende afsnit med udgangspunkt i udviklingen i forholdet mellem stat og individ, kigge nærmere på hvilke markante uoverensstemmelser der har været imellem partistaten og befolkningen igennem tiden, og ligeledes hvilke forbedringer der er, i forhold til den enkelte kinesers levevilkår. I denne forbindelse vil mine to hovedcases være Massakren på den Himmelske Fredsplads, og i hvor høj grad FN’s Menneskerettighedserklæring efterleves.

3.1 Den femte Modernisering

Da Deng natten mellem den 4. og 5. Juni 1989 satte Folkets Befrielseshær ind på Den Himmelske Fredsplads for at knuse studenterbevægelsen, havde demonstrationerne imod den kinesiske regering været undervejs over længere tid.

Befolkningen i Kina forstod hurtigt, at summen af Dengs reformer betød større frihed, økonomisk såvel som individuel, men ikke politisk. Dette vakte stor frustration særligt iblandt de studerende, og op igennem 1980’erne skabte de i samarbejde med universitetslærere, demokratisaloner hvor man kunne få lov til at diskutere spørgsmålet om

indførelsen af demokrati i Kina^{21}. Det var ganske naturligt at den største udfordring for KKP

spirede her, og derfor blev Yu Yaobang, som var en af de førende ledere inden for partiet, sat til at tøjle universitetsmiljøets demokratikrav. Måden hvorpå Yu håndterede bevægelsen, faldt dog ikke i god jord hos KKP, da man anså ham for at være borgerlig liberal, og dermed positiv

overfor politiske reformer, som var hvad de studerende ønskede.^{22} Derfor var også de

studerende, der få dage efter Yus død i 1989, marcherede igennem Beijings gader for at hylde og ære hans mod, mens de samtidig ønskede at markere utilfredsheden med centralmagtens

måde at føre politik på^{23}.

21

Holm, Mette (2014): Kina – fra kejserdømme til kapitalisme, s. 95

22

Holm, Mette (2014): Kina – fra kejserdømme til kapitalisme, s. 95

23

Holm, Mette (2014): Kina – fra kejserdømme til kapitalisme, s. 96

Side 9

[navn fjernet] SRP Silkeborg Gymnasium

3.p Historie/Samfundsfag 18/12-2014

9

For at kunne forstå hvilke tanker og overvejelser de studerende sad inde med, kan artiklen ”Den femte Modernisering: demokrati” med fordel benyttes som kilde, da denne

fremlægger, en kritik af magthaverne og i særlig grad Dengs version af socialismen^{24}. Artiklen

er skrevet af Wei Jingsheng som var en af de ledende inden for demokratibevægelsen i perioden op til Massakren på Den Himmelske Fredsplads, hvorfor det må vurderes, at kilden er et udtryk for de studerendes kritik af reformprocessens udfald. Endvidere er kilden er primærkilde, da den ikke umiddelbart bygger på andre kilder. Bruger man kilden som levn, kan den fortælle noget om de politiske og værdimæssige tendenser på det pågældende tidspunkt, set ud fra en systemkritikers synspunkt. Følgelig, fremgår det af kilden, at man efter opgøret med Mao, havde en forventning om, at Dengs økonomiske reformer, skulle være startskuddet for tilsvarende politiske reformer. Det fremgår af kilden, at Mao Zedong-tænkningen er demokratiets udbredelses primære problem, hvilket markerer en general kritik af KKP som den ultimative magtinstans. Endvidere ses De Fire Moderniseringer, som et springbræt til at kunne indlede en femte modernisering, nemlig demokrati til folket. Derfor bør kilden også ses som en opfordring til den brede befolkning, hvori man samtidig ønsker at tænde et håb hos de der allerede kæmper for demokrati. Anvender man i forlængelse heraf, et idealistisk historiesyn, skyldes den stigende kritik af magthaverne ikke blot, at de studerende følte sig hægtet af udviklingen rent økonomisk, men at kritikken i stedet udspringer i håbet og ideen om, at De Fire Moderniseringer kunne udvikles til en femte, nemlig at fremskynde en demokratiseringsproces i Kina. Således var der fra de studerendes side, et ønske om ideologiske forandringer. Et ønske som aldrig blev indfriet.

3.2 Statens håndtering af Massakren på Den Himmelske Fredsplads

Fra den ene dag til den anden, formåede Deng Xiaoping at sætte hele sin popularitet, blandt den kinesiske befolkning, over styr. Beslutningen om at sætte militæret ind for at gøre en ende på studenterdemonstrationerne på Den Himmelske Fredsplads, ville ødelægge det forhold Deng havde opbygget til den kinesiske befolkning, men i særdeleshed også det han havde opbygget til den vestlige verden. Netop derfor var den efterfølgende mediedækning i både indland og udland altafgørende for, om KKP ville være i stand til at kunne opretholde den indenrigs- og udenrigspolitiske stabilitet. Her kan Deng Xiaopings takketale fra den 9. juni

1989, med fordel benyttes som kilde, da denne fremlægger statens efterfølgende håndtering

24

Frederiksen, Peter (2013): Grundbog til historie – Verden uden for Europa, s. 119-120 (Kilde 25)

Side 10

[navn fjernet] SRP Silkeborg Gymnasium

3.p Historie/Samfundsfag 18/12-2014

10 af Massakren på den Himmelske Fredsplads. [25]

Det ses i kilden, der kan betegnes som en primærkilde, at KKP ønskede at retfærdiggøre for begivenhederne på Den Himmelske

Fredsplads. Når man bruger kilden som levn, er det til at få indblik i datidens politiske dagsorden. Således nedprioriterede Deng at omtale måden hvorpå Folkets Befrielseshær på brutal vis ryddede pladsen for demonstranter, [26] fordi han var afhængig af at skulle forsvare statens handlinger, for at kunne opretholde magten. For at skabe en følelse af sammenhørighed og sorg, valgte Deng i stedet at fremhæve hvilket tab, ikke blot Folkets Befrielseshær havde lidt, men også Kina som helhed. I denne sammenhæng er tale om en fremmedgørelse af studenterbevægelsen, som et forsøg på skabe et fjendebillede, regeringen og den kinesiske befolkning kunne samle sig om. Netop dette kommer til udtryk i følgende citat: ”Faktisk stod vi ikke blot overfor almindelige, men vildførte mennesker, men også en

                                                   27
oprørsk klike (…) de ønskede at vælte vor position og partiet”.

I forlængelse heraf, håndhæver Deng, at man bør beskytte den kinesiske stat imod strømninger, der har til formål at undergrave Kommunistpartiet og det socialistiske styre, som ifølge regeringen, var bevægelsens hovedformål med demonstrationerne. Herved underminerede Deng de studerendes røst, for at fremme egne fremtidige muligheder. At kilden fremstår subjektiv, er i høj grad noget vi nyder godt af, da vi stræber efter at få indblik i hvilke fortælling KKP ønsker at skabe. Idet dagsordenen med denne brug af historien, er af politisk karakter, hvor man altså ønsker at udelade noget, og fremhæve noget andet, for at styrke egen dagsorden, er der tale om politisk historiebrug. Jævnfør ovenstående vil man også godt kunne tale for historiemisbrug, da man fordrejer begivenhederne i en sådan grad, at konsekvensen af historiebrugen krænker det almindelige menneskes rettigheder.

3.3 Massakren som fortsat tabu

Det står klart, at studenterbevægelsen, med dets krav om demokrati, udviklede sig til en af de hidtil største udfordringer Kinas ledelse nogensinde har stået overfor, og selv i dag, 25 år efter massakren, har magthaverne og store dele af den kinesiske befolkning stadig ikke forliget med de brutale begivenheder. I stedet forsøger regeringen at slette alt hvad der relaterer til begivenhederne fra den kollektive hukommelse, da man frygter for, at en åben debat vil føre til usikre fremtidsperspektiver for KKP. Derfor behandles konflikten med hård hånd, hvor

25

Xiaoping, Deng (1989): Deng Xiaopings takketale, u. sidetal

26

Ling, Chai (1990): ”Et øjenvidne beretter”, u. sidetal

27

Xiaoping, Deng (1989): Deng Xiaopings takketale, u. sidetal

Side 11

[navn fjernet] SRP Silkeborg Gymnasium

3.p Historie/Samfundsfag 18/12-2014

11 midlerne er en blanding imellem propaganda fra myndighedernes side og en generel stilhed, som skal være med til at begrænse konflikten i at blusse op. Det betyder også, at regeringen fortsat strammer grebet om de der forsøger at tage tråden op fra begivenhederne, da disse

anses for at være en direkte trussel imod den politiske stabilitet i landet.^{28} Ifølge uafhængige

NGO’er, er mellem 20-200 kinesere stadig fængslet, efter at have været en del af bevægelsen i

1989 eller blot brudt med nutidens regering, som ønsker at kaste en skygge over begivenhederne. [29] Sådanne fængslinger strider imod både FN’s menneskerettighedserklæring og den kinesiske forfatning, som begge på papiret sikre den enkeltes ret til at gør brug sin ytrings- og forsamlingsfrihed.

3.4 Menneskerettigheder i Kina

Overordnet set er menneskerettighederne ligesom demokratiet, et begreb, som er svært at afgrænse, hvorfor der findes mange forskellige fortolkninger af samme. Dog syntes der at være en svag og ikke mindst uløselig forbindelse imellem de to begreber, da demokratiet danner ramme for et samfund, hvor det det enkelte individ har mulighed for at tage del i samfundets udvikling, imens menneskerettighederne udvider graden af demokratiet, ved at sikre individets universelle rettigheder, som desuden er med til at beskytte det imod misbrug

af magten.^{30} Med udgangspunkt i udviklingen, i forholdet mellem stat og individ, kan det være

relevant at inddrage FN’s menneskerettighedserklæring fra 1948, som kilde, da denne på papiret sikre individet universelle rettigheder. Bruger man kilden som levn, kan den fortælle

noget om de lande, som udfærdigede dens værdier^{31}, hvorfor erklæringen må være udtryk for

hvilke rettigheder staten udadtil ønsker at sikre i det kinesiske samfund. Endvidere udstikker erklæringen i en bestemt retning, hvorfor der må være tale normativ kilde. Det betyder også, at den ikke siger noget om, hvorvidt Kina reelt set overholder dens standpunkter, hvorfor det kan være interessant at kigge nærmere på, hvordan den kinesiske stat forholder sig til individets almengyldige rettigheder. Da det ikke er relevant at tage fat på hele erklæringen, tages der afsæt i mere basale paragraffer som 21, 19 og 7, der hver især kan være med til at danne et overordnet billede af forholdet mellem stat og individ.

28

Gøttske, Martin (2014): ”Det var den dag, vi så det kinesiske diktaturs sande ansigt”, in: Information, 4/7, u.

sidetal

29

Amnesty International (2009): ”20 år efter Den Himmelske Fredsplads: Op mod 200 stadig fængslet”, in:

Amnesty International, 4/7, u. sidetal

30

Kristiansen, Anders Hedegaard og Morten Bülow (2008): SamfNU – Grundbog i samfundsfag, s. 120

31

Ukendt forfatter: ”The Drafters of The Universal Declaration of Human Rights ”, u. sidetal

Side 12

[navn fjernet] SRP Silkeborg Gymnasium

3.p Historie/Samfundsfag 18/12-2014

12

Erklæringens 21 paragraf lyder som følgende, ”Enhver har ret til at deltage i sit

                                                        32
lands styre enten direkte eller gennem frit valgte repræsentanter”.

Det kunne se ud som om, at Kina på papiret sikre sin befolkning demokrati, som vi kender det i vestlig forstand. Dette syntes dog ikke at være tilfældet, da regimet mere eller mindre er kendt for sin autoritære styreform, hvor den virkelige kerne af det politiske liv udgøres af Kinas Kommunistiske Parti.

Det betyder også, at trods det, at der i alt eksisterer 9 partier, er der kun et, som har monopol på magten, hvorfor de 8 potentielle oppositionspartier, som alle er udpeget af KKP selv, udadtil kan ses som en retfærdiggørelse af Kommunistpartiets krav på magten. [33] Man kunne forstille sig den kinesiske regering udadtil ønsker at demonstrere, at den regere demokratisk, selvom der umiddelbart ikke er hvad der sker i praksis.

Nogen medbestemmelse er der dog i Kina. Siden 1990’erne er der for første gang blevet indført demokratiske valg, på det laveste regeringsniveau, det såkaldte landsbyniveau.

Førhen var det ellers sådan, at hver enkelt parti- og administrative leder, blev udpeget af centralmagten, som det stadig er tilfældet på højeste regeringsniveau. Op igennem årene viste det sig, at korruptionen var blev omfattende problem fordi, at landsbylederne var begyndt at opkræve ulovlige afgifter som landsbybeboerne ganske enkelt ikke havde penge til at betale.

Således spredte der sig en uro, og med uroen, gik det op for centralregeringen, at korruptionen var et reelt problem flere steder i landet. Således var det de grådige landsbyledere, der blev skyld i, at centralregeringen nu begyndte at introducere demokratiske

valg på lokalt plan^{34}. For landsbybeboerne betyder det, at de i dag, lokalt har indflydelse på

hvem der bør træffe afgørelserne omkring de helt nære problemer.

I toppen af partistrukturen synes der altså ikke at være sket nogen ændringer siden Deng Xiaoping overtog magten efter Mao Zedong i 1979. Derimod ændrer samfundet sig hurtigt på bunden. Dette skyldes ikke mindst, at staten gradvist har løsnet sit greb om kinesernes hverdag, hvilket har dannet grundlag for en helt ny samfundsorden, med en aktiv økonomi og private foreninger. Således har den kinesiske befolkning med tiden, fået mere frihed til at boltre sig som man vil, så længe det udfordrer Kommunistpartiets monopol på magten.

32

FN (1948), FN’s Menneskerettighedserklæring, artikel 21

33

Holm, Mette (2014): Kina – fra kejserdømme til kapitalisme, s. 32

34

Holm, Mette (2014): Kina – fra kejserdømme til kapitalisme, s. 40

Side 13

[navn fjernet] SRP Silkeborg Gymnasium

3.p Historie/Samfundsfag 18/12-2014

13

”Enhver har ret til menings- og ytringsfrihed; denne ret omfatter friheden til at hævne sin opfattelse uden indblanding og til at søge, modtage og meddele oplysning og tanker ved et

hvilket som helst meddelelsesmiddel og uanset landegrænser”^{35}. Når det gælder ytrings- og

pressefrihed, som er sikret på papiret i både FN’s Menneskerettighedserklæring og ligeledes i

forfatningens paragraf 35^{36}, har den almindelige borger i praksis, i dag mulighed for at ytre

sig frit i det private rum. Dette var helt utænkeligt under Mao, hvor enhver kritik af det politiske system selv inde for privaten, resulterede i personlig forfølgelse eller fængselsstraf. [37] Således synes der at være tegn på udvikling, som går i individets retning. Når det derimod kommer til retten om at kunne ytre sig i det offentlige rum uden iblanding, synes den almindelige borger, sammenlignet med den kinesiske elite, at have begrænsede muligheder

                         38
for udtrykke sin utilfredshed. Det er altså yderst svært for den menige kineser at komme til

orde og ligeledes trænge igennem til de kineske myndigheder, som holder skarpt øje med alt materiale der kan tolkes som værende en trussel imod den politiske dagsorden. Eliten har derimod gode muligheder for at kritisere de politiske forhold, så længe kritikken ikke er rettet imod én bestemt karakter. At der hersker så store forskelle imellem, hvem der må deltage i

den politiske debat, skaber i praksis et modsætningsfyldt billede af ytringsfriheden i Kina.^{39}

Dog er den kinesiske befolkning, eliten såvel som den almindelig borger klar over at kritikken skal holdes inde for en vis grænse. Her kan Massakren på Den Himmelske Fredsplads bruges som et eksempel på, at graden af frihed kun rækker til det punkt hvor en kollektiv mobilisering opstår, fordi sådanne kan være en potentiel trussel imod Kommunistpartiets fremtid, som det var i 1989.

”Alle er lige for loven og har uden forskelsbehandling af nogen art lige ret til lovens beskyttelse.

Alle har ret til lige beskyttelse mod enhver forskelsbehandling i strid mod denne erklæring og

mod enhver tilskyndelse til en sådan forskelsbehandling”.^{40} I kølvandet på Deng Xiaopings

reformer og åbning til omverdenen, opstod et behov for en lovgivning, der kunne redegøre for hvad der var forbudt og hvad der var tilladt. Mange toppolitikere havde nemlig mærket hvor

35

FN (1948), FN’s Menneskerettighedserklæring, artikel 19

36

KKP (1982): ”Kinas forfatning”, u. sidetal

37

Hansen, Mette Halskov & Stig Thøgersen (2013): Kina – stat, samfund og individ, s. 261

38

Statistik over graden af pressefrihed i Kina fra , in: Globalis

39

Hansen, Mette Halskov & Stig Thøgersen (2013): Kina – stat, samfund og individ, s. 264

40

FN (1948), FN’s Menneskerettighedserklæring, artikel 7

Side 14

[navn fjernet] SRP Silkeborg Gymnasium

3.p Historie/Samfundsfag 18/12-2014

14 galt det kunne gå, når magtudøvelse foregår på vilkårlig vis, som under Mao, hvorfor man så retsreformer som nødvendig del af moderniseringsprocessen. For kinesere der i dag bliver konfronteret med retssystemet, har det betydet, at de ikke kan erklæres skyldige ved

domstolene, før andet er bevist^{41}. Hertil hører også retten til at kunne anskaffe en advokat,

hvilket ydereligere er med til at styrke individets rettigheder. Herudover er loven blevet styrket således, at antallet af henrettelser og torturtilfælde med årene er faldet. Det er et vældigt fremskridt for den kinesiske befolkning, taget i betragtning, at Kina er det land i verden, der henretter flest mennesker [42]. Faktum er altså, at det som befolkningen tidligere så som statens instrumenter til at undertrykke og regere, herunder lovgivningen og retsvæsenet, i dag opfattes som et organ der tjener folket imod potentielle overgreb. Trods fremskridt inden for retssystemet, er der fortsat ikke nogen eksplicit adskillelse mellem den lovgivende, dømmende og udøvende magt, hvilket giver Kommunistpartiet mulighed for at påvirke

retssager, som b.la. kommer til udtryk i den omfattende korruption som plager landet^{43}.

3.5 Delkonklusion

Det kan på baggrund af ovenstående undersøgelse konkluderes, at den enkelte kineser i det lange perspektiv, har fået mere at skulle have sagt. Dette skyldes ikke mindst, at regeringen kunne have en interesse i at tillade en lille grad af frihed, for selv at kunne følge med i, hvad der rør sig i befolkningen, og dermed tilpasse styringsmekanismerne, således man i fremtiden undgår koordinerede oprør. Det vil altså fortsat være Kommunistpartiets førsteprioritet at sikre stabilitet i landet, hvorfor demonstrationerne i 1989, endte ud i en massakre, som staten efterfølgende så sig nødsaget til at dække over for at bevare freden i landet. Dette har også betydet, at graden af politisk frihed til den kinesiske befolkning, stadig holdes på et minimum.

4.0 Mulighederne for udvikling af demokrati i Kina

Med historien om det ændrede forhold imellem stat og individ, rejser sig en række spørgsmål om Kinas politiske fremtid, og mulighederne for udvikling af demokrati i landet. Derfor vil jeg i nedenstående afsnit diskutere mulighederne for demokrati i Kina, med fokus på den økonomiske liberalisering og kinesiske kultur, hvor det vil være fordelagtig at inddrage

41

Holm, Mette (2010): Asien og menneskerettigheder – en vejviser, s. 77

42

Holm, Mette (2010): Asien og menneskerettigheder – en vejviser, s.78

43

Statistik over graden af korruption i Kina fra , in: Globalis

Side 15

[navn fjernet] SRP Silkeborg Gymnasium

3.p Historie/Samfundsfag 18/12-2014

15

Lipsets moderniseringsteori og samfundsteoretikeren Francis Fukuyama. Herudover vil jeg kigge nærmere på T.H. Marshalls begreb om medborgerskab og ligeledes hvilke fremtidsudsigter der er for demokrati i Kina.

4.1 Den økonomiske liberalisering

I diskussionen om Kinas politiske fremtid og udvikling af demokrati, opstår samme gængse spørgsmål. Vil Kommunistpartiet engang ude i fremtiden indføre demokratiske reformer og på denne måde, gradvist transformere Kinas politiske system på samme måde, som det er sket inden for det økonomiske område? I en sådan diskussion, kan det være hensigtsmæssigt at kigge nærmere på Lipsets moderniseringsteori, der har til formål at forklare sammenhængen mellem velstand og demokrati i et givent land. Her skelner man imellem den eksogene og endogene forklaring. Starter vi med den eksogene forklaring forfægter denne, at velstand blot er med til at øge sandsynligheden for, at et land er i stand til at kunne opretholde demokrati, mens den endogene forklaring omvendt pointerer, at modernisering og velstand i høj grad øger sandsynligheden for skabelsen af et demokrati. Tager man udgangspunkt i, at der en sammenhæng imellem velstand og demokrati kan man påpege, at Kina har forholdsvis gode betingelser for at kunne udvikle demokrati, da landet siden Deng kom til magten, har syvdoblet dets bruttonationalprodukt [44]. En vækst som har biddraget til at godt hundrede millioner af kinesere i dag ikke længere lever under ekstrem fattigdom. [45] Alligevel syntes der at være en skepsis om netop denne teori, da Kina, trods af sine høje vækstrater på 8 % om året [46], oplever at skellet med rig og fattig hele tiden bliver større. Det anslås i denne sammenhæng, at de rigeste 10 procent i dag tjener 65 gange mere end de fattigste 10 procent, hvis man medregner frynsegoder og bestikkelse, som langt hen ad vejen tilfalder de rigeste i landet. [47]

Reformeringen af økonomien synes altså at have mange tabere, når man kigger på hvor stor en indkomstforskel der imellem rig og fattig. Ligeledes begrænser den omfattende korruption, den kinesiske borgers reelle indflydelsesmuligheder, da denne bevirker, at de der har penge, kan tilegne sig magt. Så mens Kommunistpartiet igennem de seneste år altså har fået bedre tag om eliten og ikke mindst den brede middelklasse, er det sandsynligvis ved at miste grebet om de underprivilegerede og fattige

44

Statistik over udviklingen i Kinas bruttonationalprodukt fra , in: Globalis

45

Statistik over graden af ekstrem fattigdom i Kina fra , in: Globalis

46

Statistik over vækstraterne i Kina fra , in Trading Economics

47

Gøttske, Martin (2012): ”Kinas fattigdomsbekæmpelse udhules af ulighed”, in: Information, 29/10, u. sidetal

Side 16

[navn fjernet] SRP Silkeborg Gymnasium

3.p Historie/Samfundsfag 18/12-2014

16

grupper som bønder og arbejdsløse.^{48} Trods inklusionen af samfundets velstillede, har man

igennem de seneste år ikke set de store tegn på politiske reformer, der har til formål at inddrage den enkelte borger i de beslutningsprocesser som finder sted. Politikken holder sig altså stadig pakket, hvorfor der kan argumenteres for, at en liberalisering af økonomien ikke som sådan forudsætter en udvikling af demokrati.

4.2 Francis Fukuyama og den kinesiske kultur

Når der diskuteres udvikling af demokrati, er det fordelagtigt at anvende den amerikanske økonom og politolog Francis Fukuyama. I sin bog The End of History fra 1992, skabte han stor debat med sin idealistiske tese om, at historien med kommunismens fald, vil betyde endepunktet for menneskehedens ideologiske udvikling, med det liberale demokratis fremståen som den endelige styreform. [49]

I sit nye værk Political Order and Political Decay fra

2011, afslutter Fukuyama sine teorier om menneskehedens politiske historie, hvori han revurderer ovenstående tese. Helt centralt for hans revurdering er, at ideen om demokrati, er altafgørende for om der vil udvikles demokrati i det enkelte land [50]. Med udgangspunkt i Kina, afhænger demokratiets spredning altså af tilslutningen til ideen om demokrati, hvor magten tilhører folket. I denne sammenhæng kan man påpege, at Kina har svære betingelser for at udvikle et demokrati, da ideen om folkestyre ikke er integreret i den kinesiske kultur. Den kinesiske befolkning er igennem de sidste tusinde år, mere eller mindre blevet opdraget til at lade sig underkaste én leder. Dette kan hænge sammen med den kongfuzianske tradition, som indeholder en forestilling om, at folket skal adlyde deres hersker, der til gengæld forpligter sig til at sørge for folkets ve og vel. Netop denne tankegang passer godt ind i Kommunistpartiets forestillinger om et autoritært styre, med menneskeligt ansigt udadtil. [51]

Jævnfør ovenstående, kunne man stille spørgsmålstegn ved, om demokrati overhovedet vil fungere i et land som Kina, hvor traditionen er en anden, end den er i Vesten.

Her kan man trække på universalismens grundlæggende argument om, at menneskerettighederne og demokratiet, er globalt gyldige sandheder, der hverken afhænger af individet eller kulturer. [52] Som det også kommer til udtryk i FN’s

48

Hansen, Mette Halskov & Stig Thøgersen (2013): Kina – stat, samfund og individ, s. 102-103

49

Bryld, Carl-Johan & Harry Haue (1995): Kilder til den nye verden, Systime, s. 217-218

50

Maintz, Jan (2014): ”Det er menneskets natur, der ødelægger festen”, in: Information, 18/10, u. sidetal

51

Hansen, Mette Halskov & Stig Thøgersen (2013): Kina – stat, samfund og individ, s. 97-98

52

Holm, Mette (2010): Asien og menneskerettigheder – en vejviser, s. 21

Side 17

[navn fjernet] SRP Silkeborg Gymnasium

3.p Historie/Samfundsfag 18/12-2014

17 menneskerettighedserklæring paragraf 30; ”Intet i denne erklæring må fortolkes som givende nogen stat, gruppe eller enkeltperson hjemmel til at indlade sig på nogen virksomhed eller foretage nogen handling, der tilsigter at nedbryde nogen af de heri opregnede rettigheder og

         53
friheder” , må intet der står i erklæringen, fortolkes så det passer på den enkelte stat. Det

universelle syn, kan imidlertid give anledning til uoverensstemmelser, da nogle vil mene, at menneskerettighederne og demokratiet i dets nuværende form, er en vestlig opfindelse, og derfor ikke egner sig til forskellene i de enkelte staters kultur, sociale forhold og politiske

ideologier, når det kommer til gennemførelsen i praksis.^{54} I forlængelse heraf, falder kritikken

også på, at menneskerettighederne som stadfæstet i FN’s Menneskerettighedserklæring er alt for fokuseret på individet, hvorfor de ikke passer ind i den kinesiske gruppe-baserede tænkemåde, der lægger vægt på stabilitet og fællesskab, frem for individets muligheder. [55] Kigger man på hvilke ikke-europæiske lande, der i dag har en demokratisk styreform, ser man samme gængse mønster. Det viser sig nemlig, at jo kraftige et ikke-europæisk land er blevet koloniseret af europære, under imperialismen, jo mere demokratisk styreform har landet i dag. [56]

Det betyder samtidig også, at lande, hvor en stærk politisk struktur allerede var tilstede før imperialismens tog til, ikke har været ligeså modtagelig overfor de vestlige ideer om, politiske institutioner og demokratisk deltagelse. I denne sammenhæng kunne man friste sig til at tro, at dette også har været tilfældet for et land som Kina, hvor man stadig holder den politiske frihed på et minimum, og de politiske institutioner alle hører under Kommunistpartiet. Hongkong er modsat Kina, et godt eksempel på, hvilket stærk politiks fodaftryk en kolonimagt kan sætte. Dette kommer ikke mindst til udtryk i såkaldte paraplydemonstrationer, hvor regionens befolkning, kæmper for politiske

          57
rettigheder.

Vender vi tilbage til Fukuyama, fremhæver han også, at menneskenaturens tilbøjelighed til at prioriterer egne interesser, fremfor fælleskabet, er demokratiets udbredelses primære

problem.^{58} Denne tilbøjelighed ses i lignende forstand i nutidens Kina, hvor egoisme og

53

FN (1948), FN’s Menneskerettighedserklæring, artikel 30

54

Kristiansen, Anders Hedegaard og Morten Bülow (2008): SamfNU – Grundbog i samfundsfag, s. 123

55

Holm, Mette (2010): Asien og menneskerettigheder – en vejviser, s. 21

56

Nedergaard, Peter (2012): ”Kronik: Hvorfor er kun nogle lande demokratiske?”, in: Center for Europæisk

Politik, 13/11, u. sidetal

57

Leander, Hanna (2014): ”Analyse: Hongkong-demonstrationer giver hovedpine i Beijing”, in: DR, 2/10.

58

Maintz, Jan (2014): ”Det er menneskets natur, der ødelægger festen”, in: Information, 18/10, u. sidetal

Side 18

[navn fjernet] SRP Silkeborg Gymnasium

3.p Historie/Samfundsfag 18/12-2014

18 grådighed, som i takt med den økonomiske vækst, er vokset frem blandt partimedlemmer og embedsmænd. Dette kunne skyldes, at der ikke nogen reel balancegang imellem det dyriske instinkt og de politiske institutioner, der har til opgave at holde øje med, om myndighederne holder sig inden for lovens rammer. Ifølge Fukuyama, vil dette problem kun kunne løses af en veldefineret balance imellem tre politiske institutioner, hvor en stærk stat koncentrere magten, mens kontrol med magten og lighed for loven, igennem politisk deltagelse er med til

at begrænse statsmagten.^{59} Herved betones der hvilke udfordringer Kina står overfor, da

Kommunistpartiet ikke har noget ønske om at blive udfordret af politiske institutioner, som potentielt kan være med til at begrænse dets monopol på magten. Derfor vil den ultimative test for at undersøge demokrati-idealets universelle gyldighed, ifølge Fukuyama være, om den

voksende middelklasse i Kina ud i fremtiden vil kræve demokrati.^{60} Dette er tæt forbundet

med, at der i Kina findes flere eksempler på, at middelklassen i høj grad higer efter at leve en vestlig levestil og ligeledes har en købekraft af samme kaliber som en vestlændinge [61].

4.3 Medborgerskab

Når man diskuterer demokratisering i et givent land, er det også fordelagtigt at anvende den engelske sociolog T.H. Marshalls begreb medborgerskab, som endvidere inddeles i civile, politiske og sociale rettigheder. [62] Med udgangspunkt i Kina er der til en hvis grad belæg for, at de civile rettigheder inden for medborgerskabet er opfyldt. Disse dækker over forskellige rettigheder med på fokus på at beskytte den enkelte borger såsom, juridisk beskyttelse og retten til at ytre sig frit. De politiske rettigheder, omhandlende retten til at vælge og stille op valg, er der derimod mangel på i det kinesiske samfund. I det små er der dog sket forbedringer, da man på laveste regeringsniveau har fået indført demokratiske valg, som det også kom til udtryk i undersøgelsen. Den sidste del af begrebet betegner Marshall med de sociale rettigheder, som fokuserer på retten til ”at leve efter de principper som er

fremherskende i samfundet”^{63} og ligeledes retten til et minimum af økonomisk velfærd. Denne

del af medborgerskabet synes heller ikke være opfyldt, da mange millionerne af kinesere lever under ekstrem fattigdom, som et resultat af den økonomiske vækst. Jævnfør

59

Maintz, Jan (2014): ”Det er menneskets natur, der ødelægger festen”, in: Information, 18/10, u. sidetal

60

Maintz, Jan (2014): ”Det er menneskets natur, der ødelægger festen”, in: Information, 18/10, u. sidetal

61

Clausen, Claus (2005): ”Eksportfokus”, in: Udenrigsministeriet, u. sidetal

62

Jakobsen, Uffe & Morten Kelstrup (1999): Demokrati og demokratisering: Begreber og teorier, s. 351

63

Jakobsen, Uffe & Morten Kelstrup (1999): Demokrati og demokratisering: Begreber og teorier, 352

Side 19

[navn fjernet] SRP Silkeborg Gymnasium

3.p Historie/Samfundsfag 18/12-2014

19 ovenstående diskussion om en mulig demokratisering af Kina, er der med udgangspunkt i Marshall begreb medborgerskab, yderligere belæg for sige, at de forskellige rettigheder i Kina ikke er optimale. Dette skyldes først og fremmest, at befolkningen ikke lever et civiliseret liv på vilkår med resten, som det fx kommer til udtryk i retten til at ytre sig i det offentlige rum.

Herudover er der i høj grad mangel på de politiske rettigheder, da lige demokratiske valg i er tilstede i toppen af partistrukturen. Således opnår Kinas befolkning ikke den frihed og lighed, der knyttet til begrebet, hvorfor den reelle grad af udvikling af demokrati svækkes.

4.4 Fremtidsudsigterne for demokrati i Kina

Selv om der findes eksempler på, at ideen om demokrati, er og har været til stede i landet, er den kinesiske befolkning alligevel godt tilfreds med den kinesiske stat, set i lyset af hvilken folkelig opbakning Kommunistpartiet nyder godt af. [64]

Dette kunne skyldes ikke mindst, at staten har været i stand til at opretholde stabilitet i landet samtidig med, at man har gennemført voldsomme økonomiske reformer, som har været med til at øge velstanden i landet. I forlængelse heraf kunne man forestille sig, at de politiske reformer i Kina ikke gennemføres fordi man ønsker at bevæge sig mod en mere demokratisk styreform, men fordi de er med til at styrke Kommunistpartiet. Således kan man tage udgangspunkt i, at så længe den enkelte kineser kan mærke markante og ikke mindst konstante forbedringer i sin hverdag, så længe kan KKP retfærdiggøre sit krav på magten. Ligeledes kan kravet om lighedsskabende institutioners indblanding og politisk indflydelse holdes nede, og netop derfor betyder partiets omstillingsevne, alt for om det i fremtiden, vil accepteres som eneste instans med krav på magten. På den anden side, vil en region som Hongkong ude i fremtiden kunne skabe problemer for opretholdelsen af det autoritære styre. Dette kan først og fremmest skyldes, at ideen demokrati på lang sigt vil kunne sprede sig til den virkelige kerne af den kinesiske befolkning. Herudover har den udenlandske mediedækning også noget at sige, da denne kan give et billede af en stat, som ikke ønsker at imødekomme sit folk, hvorfor der i fremtiden kan komme et ydre pres fra omverdenen.

4.4 Delkonklusion

Det står klart, at mulighederne for udvikling af demokrati i Kina er begrænsede. Dette omfatter i særdeleshed at den kinesiske befolkning ikke er blevet opdraget til demokrati,

64

Støvring, Kasper (2012): ”Fremtidsudsigterne for kinesisk demokrati”, in: Berlingske, 15/6, u. sidetal

Side 20

[navn fjernet] SRP Silkeborg Gymnasium

3.p Historie/Samfundsfag 18/12-2014

20 hvorfor ideen om samme, ikke er integreret i det kinesiske samfund. En ide, som ifølge Fukuyama er altafgørende for om der vil udvikles demokrati. Herudover lever flere millioner af kinesere i ekstrem fattigdom, og samtidig er mulighederne for at deltage frit i politiske processer begrænsede, da dette kun foregår på laveste regeringsniveau. Dette er med til at gøre T.H. Marshalls civile, sociale og ikke mindst politiske rettigheder svære at opfylde. Hvis mulig demokratiseringsproces ikke kommer fra oven, må den kommer fra neden, hvilket nogen påpeger at den vil gøre. Netop denne gruppe nyder ikke godt af hvilke privilegier der er ved at være en del af eliten, hvorfor man ude i fremtiden, hvorfor man ude i fremtiden vil kunne støde på problemer her. Fukuyama hævder derimod er hvis kravet om demokrati kommer, vil det være fra middelklassen. Dette skyldes ikke mindst, dens higen efter at leve, som menneskene i Vesten.

5.0 Konklusion

Siden Kinas Kommunistiske Parti kom til magten i 1949, er der sket massive forandringer i det kinesiske samfund. Dette kommer ikke mindst til udtryk i den politiske udvikling, hvor man er gået fra føre en stram pakket økonomisk og retsmæssig politik, til en reformorienteret politik, med åbning til omverdenen, frie markeder og en øget fokus på individet. Dette har imidlertid ført til nogle uoverensstemmelser imellem individ og stat, som det kommer udtryk i demonstrationer i 1989, hvor studerende kæmpede for politiske reformer, demokrati og respekt for menneskerettighederne, som Kina oprindeligt havde forpligtet sig til ved underskriften af FN’s menneskerettighedserklæring fra 1948. Da regeringen ikke kunne imødegå de studerendes krav, endte demonstrationer op i en massakre, som Kina siden hen, har set sig nødsaget til at slette fra den kollektive hukommelse. Trods man handlede i strid med Menneskerettighedserklæringen har den enkelte kineser i det lange perspektiv, har fået mere at skulle have sagt. Dette skyldes ikke mindst, at staten kunne have en interesse i at tillade en lille grad af frihed, for selv at kunne følge med i, hvad der rør sig i befolkningen, og dermed tilpasse styringsmekanismerne, således man i fremtiden undgår koordinerede oprør.

Trods staten er blevet med lydhør overfor befolkningen, er mulighederne for udvikling af demokrati stadig begrænsede. Her spiller den kinesiske kultur en vigtig rolle, da den enkelte kineser ikke er opdraget til ideen om demokrati. Ligeledes overholdes de civile, sociale og

Side 21

[navn fjernet] SRP Silkeborg Gymnasium

3.p Historie/Samfundsfag 18/12-2014

21 politiske rettigheder som T.H. Marschall opstiller, kun til en hvis grad, hvilket betyder at forsætningerne for at udvikle et demokratisk styre er minimale.

Side 22

[navn fjernet] SRP Silkeborg Gymnasium

3.p Historie/Samfundsfag 18/12-2014

22

6.0 Litteraturliste

Amnesty International (2009): ”20 år efter Den Himmelske Fredsplads: Op mod 200 stadig

fængslet”, in: Amnesty International, 4/7. Internetpubl. (set d.11/12)
http://www.amnesty.dk/presse/20-ar-efter-den-himmelske-freds-plads-op-mod-200-stadig-

faengslet

BBC (2014): ”Hong Kong profile”, in: BBC, 3/12. Internetpubl. (set d. 10/12)
http://www.bbc.com/news/world-asia-pacific-

Bryld, Carl-Johan & Harry Haue (1995): Kilder til den nye verden, Systime

Christensen, Peer Møller (2010): Politik og ideologi i Kina, Syddansk Universitetsforlag, Det Udenrigspolitiske Selskab – Institut for Menneskerettigheder

Clausen, Claus (2005): ”Eksportfokus”, in: Udenrigsministeriet, Internetpubl. (set d.10/12)
http://www.netpublikationer.dk/um/6042/html/chapter04.htm

FN (1948), FN’s Menneskerettighedserklæring, Internetpubl. (set d.11/12)
http://www.his2rie.dk/index.php?id=5969

Gøttske, Martin (2014): ”Det var den dag, vi så det kinesiske diktaturs sande ansigt”, in:

Information, 4/7, Internetpubl. (set d. 10/12) http://www.information.dk/499743

Gøttske, Martin (2012): ”Kinas fattigdomsbekæmpelse udhules af ulighed”, in: Information,

29/10, Internetpubl. (set d.10/12) http://www.information.dk/315313

Hansen, Mette Halskov & Stig Thøgersen (2013): Kina – stat, samfund og individ, 2. udgave, Forlaget Samfundslitteratur

Side 23

[navn fjernet] SRP Silkeborg Gymnasium

3.p Historie/Samfundsfag 18/12-2014

23

Holm, Mette (2014): Kina – fra kejserdømme til kapitalisme, 2.udgave, Frydenlund og Forfatteren

Holm, Mette (2010): Asien og menneskerettigheder – en vejviser, Det Udenrigspolitiske Selskab og Institut for Menneskerettigheder

Jakobsen, Uffe & Morten Kelstrup (1999): Demokrati og demokratisering: Begreber og teorier, Forlaget Politiske Studier

Jingsheng, Wei (1989): ”Den femte Modernisering: demokrati”, in: Frederiksen, Peter (2013):

Grundbog til historie – Verden uden for Europa, Systime

KKP (1982): ”Kinas forfatning”, Internetpubl. (set d. 10/11)
http://www.his2rie.dk/index.php?id=5927

Kristiansen, Anders Hedegaard og Morten Bülow (2008): SamfNU – Grundbog i samfundsfag, Systime

Leander, Hanna (2014): ”Analyse: Hongkong-demonstrationer giver hovedpine i Beijing”, in:

DR, 2/10. Internetpubl. (set d. 10/12)
http://www.dr.dk/Nyheder/Udland/2014/10/02/151049.htm

Madsen, Jens-Peter Fage (2014): Kina netop nu – Fra Hun-Wen til Xi-Li, Forlaget Pantheon

Maintz, Jan (2014): ”Det er menneskets natur, der ødelægger festen”, in: Information, 18/10.
Internetpubl. (set d.6/12) http://www.information.dk/512947

Møller, Jørgen & Svend-Erik Skaaning (2010): Demokrati og demokratisering – en introduktion, Hans Reitzels Forlag

Nedergaard, Peter (2012): ”Kronik: Hvorfor er kun nogle lande demokratiske?”, in: Center for

Europæisk Politik, 13/11. Internetpubl. (set d. 10/12)

Side 24

[navn fjernet] SRP Silkeborg Gymnasium

3.p Historie/Samfundsfag 18/12-2014

24

http://cep.polsci.ku.dk/aktiviteter/formidling/artikler/Kronik_af_Peter_Nedergaard__Hvorfo

r_er_kun_nogle_lande_demokratiske_d._pdf

Støvring, Kasper (2012): ”Fremtidsudsigterne for kinesisk demokrati”, in: Berlingske, 15/6.
Internetpubl. (set d.10/12)

Ukendt forfatter: ”The Drafters of The Universal Declaration of Human Rights ”, Internetpubl.

(set d. 15/12) http://www.un.org/en/documents/udhr/drafters.shtml

Xiaoping, Deng (1989): Deng Xiaopings takketale, Internetpubl. (set d.11/12)
http://www.his2rie.dk/index.php?id=5923

Østergaard, Clemens Stubbe (2011): Kinas eksperimenter – Reformer og stormagtsstatus, Forlaget Columbus

Statistik materiale

Statistik over graden af korruption i Kina fra , in: Globalis (set d.9/12)
http://www.globalis.dk/Lande/Kina/(show)/indicators/(indicator)/546

Statistik over udviklingen i Kinas bruttonationalprodukt fra , in: Globalis (set

d.9/12) http://www.globalis.dk/Lande/Kina/(show)/indicators/(indicator)/456

Statistik over graden af ekstrem fattigdom i Kina fra , in: Globalis (set d.9/12)
http://www.globalis.dk/Lande/Kina/(show)/indicators/(indicator)/478

Statistik over vækstraterne i Kina fra , in Trading Economics (set d.9/12)
http://www.tradingeconomics.com/china/gdp-growth-annual

Side 25

[navn fjernet] SRP Silkeborg Gymnasium

3.p Historie/Samfundsfag 18/12-2014

25

7.0 Bilag

Bilag 1

Figur 1: Indeks over graden af korruption i Kina. 0 er her meget korrupt, mens 100 betegner et samfund uden nogen form for korruption.

Kilde: http://www.globalis.dk/Lande/Kina/(show)/indicators/(indicator)/546

Side 26

[navn fjernet] SRP Silkeborg Gymnasium

3.p Historie/Samfundsfag 18/12-2014

26

Bilag 2

Figur 2: Søjlediagram over udviklingen i Kinas bruttonationalprodukt

Kilde: http://www.globalis.dk/Lande/Kina/(show)/indicators/(indicator)/456

Side 27

[navn fjernet] SRP Silkeborg Gymnasium

3.p Historie/Samfundsfag 18/12-2014

27

Bilag 3

Statistik over vækstraterne i Kina

Kilde: http://www.tradingeconomics.com/china/gdp-growth-annual

Side 28

[navn fjernet] SRP Silkeborg Gymnasium

3.p Historie/Samfundsfag 18/12-2014

28

Bilag 4

Figur 4: Statistik over graden af ekstrem fattigdom i Kina

Kilde: http://www.globalis.dk/Lande/Kina/(show)/indicators/(indicator)/478