SRP: Kina og Menneskerettigheder i Samfundsfag og Historie

Side 1

[navn fjernet] 3a. SRP – Kina d. 17.12.10

Demokrati og menneskerettigheder

1

Abstract

This assignment examines the democracy and human rights in China since 1979 focusing on an introduction on economic reforms, which is a result of the economic growth and the Tiananmen Square protests in 1989. The dissident Liu Qing is optimistic about the evolving of China and their democracy even though there have not been many political reforms. FN encourages China to change their use of torture and abolishing capital punishment, so the people of China have more rights. To understand the overall issues, the theory of Koch and Dahl are used to analysis these issues together with the method of comparing dissimilar information. The first conclusion is that the country has become more open to the rest of the world and achieved very good financial results. The second and last conclusion is that even though there have been an improvement on the human rights and democracy, China still differs a lot from FN, USA and EU's values and norms. So when it comes to these subjects they still have to make a lot of changes in our eyes.

Side 2

[navn fjernet] 3a. SRP – Kina d. 17.12.10

Demokrati og menneskerettigheder

2

Indholdsfortegnelse

Abstract ................................................................................................................................................ 1 Indledning ............................................................................................................................................ 3 Økonomiske og politiske forandringer siden 1979 .............................................................................. 4 Reformer i 4

De økonomiske reformer efter 1992 ................................................................................................ 5 Politiske forandringer siden 1979 .................................................................................................... 6 Systemkritikernes mål og midler ......................................................................................................... 7 Massakren i Beijing ............................................................................................................................. 9 Følgerne af Tiananmen .................................................................................................................. 11 Kina og demokrati? ............................................................................................................................ 12 Robert A. Dahl og Hal Kochs demokratiteori .................................................................................... 14 Interesser og muligheder for at påvirker udviklingen i Kina ............................................................. 15 Konklusion ......................................................................................................................................... 20 Litteraturliste ...................................................................................................................................... 21

Side 3

[navn fjernet] 3a. SRP – Kina d. 17.12.10

Demokrati og menneskerettigheder

3

Indledning

Menneskerettigheder og demokrati i Kina er yderst relevant at kigge på i disse tider, da Kina er blevet en gigant på verdensmarkedet såvel som i international politik. Kinas økonomi har blomstret væsentligt op siden Deng Xiaopings reformer og selvom liberaliseringen af markedsøkonomien har givet store resultater, så har det også medført en række væsentlige problemer. Den økonomiske ulighed voksede blandt befolkningen samt en omfattende korruption og inflation. Der har været mange systemkritikere, som har prøvet at påvirke den kommunistiske ledelse til mere demokrati og flere rettigheder. En af de kinesiske dissidenter som er meget oppe i medierne lige for tiden er Liu Xiaobo, som er årets modtager af Nobels Fredspris fra Norge. Xiaobo har været aktiv menneskeretsforkæmper siden demokratioprøret på Den Himmelske Freds Plads i 1989. I december i fjor blev han idømt 11 års fængsel for at have skrevet et manifest i 2008 sammen med andre dissidenter, hvor de opfordrede til ytringsfrihed og flerparti i Kina. Den kinesiske regering har kaldt det en ’fornærmelse imod det kinesiske retssystem’, at prisen er gået til Liu Xiaobo, der betegnes som ’kriminel’. Den store analyse og vurdering i opgaven om hvorvidt Kina er på vej mod et demokratisk styre handler hovedsageligt om, grunden og følgerne af dissidenternes kritik af det kinesiske styre, og om Kina er på vej mod demokrati samt hvordan FN, EU og USA står i forhold til deres indflydelse på Kinas udvikling. Disse grundlæggende problemstillinger vil derfor være opgavens omdrejningspunkt, som igennem en strukturel opbygning vil tage udgangspunkt i fænomenerne og konflikterne siden 1979. Med en kombination af de to valgte fag vil det blive muligt med et samfundsfagligt synspunkt at kunne belyse den økonomiske fremgang samt igennem demokratiteorier illustrere hvorvidt der er demokrati i Kina. Mens der med et historisk øje vil blive fokuseret på fænomenerne som det enestående og forklarende i begge tilfælde.

For at komme til bunds i dette emne vil der blive lagt ud med, at se på den økonomiske og politiske udvikling i Kina siden 1979 og frem til i dag. Fokusset i opgaven vil blive holdt på demonstrationerne på den Himmelske Freds Plads den 4. juni 1989, hvor det er nærliggende at kigge på dissidenternes mål og midler op til efterfulgt af dissidenternes mål og midler i det 21. århundrede. For at få en dybere forståelse for massakren i Beijing vil kommunistpartiets ledelse og dissidenten Chai Ling’s version blive sat op mod hinanden, for at få et større indblik i disse to holdninger, vil der blive analyseret omverdenens samt Kinas efterfølgende ændringer siden massakren. Der vil herefter blive kigget på Liu Qings

Side 4

[navn fjernet] 3a. SRP – Kina d. 17.12.10

Demokrati og menneskerettigheder

4 vurdering af situationen i Kina 1999, hvorvidt kineserne er på vej mod et demokratisk styre samt en samling af hvor vi står nu med Hu Jintao som leder. Robert A. Dahl og Hal Kochs demokratiteori vil blive anvendt til at vurdere, hvor meget demokrati der er tale om i det daværende Kina. Der vil blive sluttet af med FN, EU og USA interesser og muligheder for at påvirke udviklingen i Kina i dag. Under dette emne vil der blive inddraget tortur, dødsstraf, EU’s og Kinas topmøde i Bruxelles, EU’s situation i forhold til deres økonomi og Kina samt hvorvidt supermagten USA har mulighed for at påvirke Kina i deres daværende situation, og hvilke midler Barack Obama anvender. Til sidst vil der blive sluttet af med en konklusion, som samler de væsentligste synspunkter og episoder.

Økonomiske og politiske forandringer siden 1979

Reformer i

I 1979 skete der et historisk skifte. Deng Xiaoping indførte en reformpolitik skåret over formlen `autoritær kapitalisme`, som skulle få landets økonomi på fode igen ved hjælp af en mere kapitalistisk tankegang. Reformerne bestod af fire spor, såsom at de statsejede virksomheder fik langt større selvstændighed, mulighed for at oprette mindre private virksomheder, de kollektivt ejede virksomheder fik mulighed for at fungere på linje med de privatejede og til sidst blev der oprettet i det sydlige Kina fire særlige økonomiske zoner, som var områder hvor udenlandske virksomheder frit kunne etablere sig, den såkaldte Joint venture. [1] De første 4 zoner blev åbnet i 1979, og i 1984 blev yderligere 14 kystbyer åbnet for investeringer udefra. Dette førte til en liberalisering af økonomien, som skabte en stor vækst i Kinas bruttonationalprodukt pr. indbygger pga. af en mere fri konkurrence. Den øgede vækst var ikke ensbetydende med at velstanden blev forbedret for alle, men i stedet skabte den en øget ulighed mellem den rigeste og den fattigste del af befolkningen.

Planøkonomien sikrede ikke længere virksomhederne fra at gå konkurs, så nu kunne de kinesiske borgere til hver en tid miste deres job, hvilket ville være katastrofalt pga. det mangelfulde sikkerhedsnet. På landet begyndte landbruget at blomstre op, og da de så hvor godt det gik hævede de priserne på varerne, så mange af arbejderne i byerne ikke længere

1

Larsen, side 105

Side 5

[navn fjernet] 3a. SRP – Kina d. 17.12.10

Demokrati og menneskerettigheder

5 havde råd til at købe mad. [2]

Reformerne om liberalisering af markedsmekanismerne påførte prisstigningerne, der udviklede sig til inflation, hvilket blev et stort problem igennem

1980’erne. I slutningen af 1988 var inflationen galopperet til omkring 25 % i byerne. Den frie prisdannelse var kommet helt ud af statens kontrol, hvilket ramte de offentlige ansatte, de statsejede virksomheder og akademikerne hårdest. De var vant til at være privilegerede, men deres lønninger fulgte ikke med de voldsomme prisstigninger. Derudover var der stor arbejdsløshed, som lød på over 1 million arbejdsløse i storbyerne. Det var de økonomiske reformer der førte til inflation, korruption og social ubalance i det kinesiske samfund, der medførte krav fra de veluddannede unge om parlamentarisk demokrati og menneskerettigheder. Det var disse tendenser, der ifølge de konservative var grunden til opstanden i foråret på Den Himmelske Fredsplads. [3]

De økonomiske reformer efter 1992

I var de økonomiske reformer ved at miste deres dynamik.

Bruttonationalproduktet var faldet til 4 %, og inflationen var stadig ikke under kontrol. I foråret og sommeren år 1992 blev der besluttet at gennemføre økonomiske reformer dog med en ny kommunistisk ledelse. I denne fase blev en stor del af de statsejede virksomheder omdannet til aktieselskaber. Dette fik en række ubehagelige konsekvenser for mange kinesiske arbejdere, da det indebar nogle privilegier og goder at arbejde for statsejede virksomheder, som ikke fulgte med efter privatiseringen. En del ansatte blev fyret og pensionsalderen blev nedsat til 45-50 år. Der var ikke længere gratis lægehjælp og medicin og billige lejeboliger stod heller ikke længere til rådighed for de ansatte og deres familier.

Alt dette bundede i at de privatejede virksomheder skulle konkurrere frit med det frie internationale marked, da alle disse ordninger var for omkostningskrævende. Bøndernes indtjening var mindre end byboernes og derfor vandrede mange bønder ind til de store byer i det sydøstlige Kina for at få arbejde i de særlige økonomiske zoner. Her blev de en del af den uofficielle underklasse der blev kaldt ’den flydende befolkning’. [4] Den økonomiske vækst indebar at store grupper af det kinesiske bysamfund fik forbedret levevilkår, samt staten fik inflationen under kontrol. Dette gjorde at mange forbrugere oplevede at få mere

2

Bingham, side14

3

Smitt, side 129-132

4

Smitt, side 134-137

Side 6

[navn fjernet] 3a. SRP – Kina d. 17.12.10

Demokrati og menneskerettigheder

6 for deres penge. [5] Siden 1992 har der været en enorm stigning i Kinas handel med omverdenen – det gælder både import og eksport. Dette ses på grafen for ’Eksport og import som pct. af BNP’ i bilag 1, hvor stigningen har været markant siden de første reformer i

1979. Eksporten er gået fra omkring 4 % af BNP til næsten 35 % i løbet af 27 år, mens import er steget fra omkring 5 % til 30 % af Kinas bruttonationalprodukt. [6]

Politiske forandringer siden 1979

I december 1978 havde Deng Xioaping cementeret sin magt, og mange fra

Demokratibevægelsen troede at det ville føre til mere politisk frihed. I marts 1979 kom der en stramning. Det var ikke tilladt at holde debatmøder, kritiske tidsskrifter blev udsat for uanmeldt politibesøg og vægaviser på Demokratimuren i Beijing blev fjernet. En af dissidenterne som ikke lod sig forskrække, var den 29 årig Wei Jingsheng som hængte artikler og vægaviser op med åbenlys kritik af Deng Xiaoping. [7]

I slutningen af 1979 var

Xiaoping officielt på besøg i USA, hvilket blev en stor succes. Det gik op for USA at kulturrevolutionen [8] var slut og USA gav Den Kinesiske Folkerepublik status blandt de mest begunstigede handelspartnere. Derudover gav de kineserne mulighed for i fremtiden at købe militært udstyr i USA, på den måde fik Xiaoping det han var kommet efter. Allerede i marts havde de to stater anerkendt hinanden. Xiaoping approberede at USA ville fastholde kontakten til Taiwan og trække deres militære styrker ud af landet, men USA blev fortsat ved med at forsyne med defensive våbensystemer til Taiwan, hvilket Kina måtte affinde sig med. Det var det første officielle besøg som nogen højtstående kinesisk leder havde foretaget. I slutningen af 1980’erne var der en politisk forvirring og en ideologisk tomhed i den centrale ledelse. Officielt havde man afskrevet maoismen, men man havde alligevel krampagtigt fastholdt en forældet kommunistisk linje. Indenfor økonomien havde man sat en radikal liberalistisk omstillingsproces, der havde retning mod rendyrket kapitalisme.

Dette var tilsyneladende kommet ud af de kinesiske leders hænder. [9]

5

Larsen, side 126-133

6

Østergaard, side 108

7

Madsen, side 52

8

Kulturrevolutionen: den daværende leder Mao Zedong og lederne af kommunistpartiet havde et primært mål,

som var at udrydde den borgerlige tanke og erstatte den med socialismen i det kinesiske samfund.
9

Larsen, side 113-122

Side 7

[navn fjernet] 3a. SRP – Kina d. 17.12.10

Demokrati og menneskerettigheder

7

I 1988 blev det indført at der skulle vælges en landsbyleder (borgmester) og en landsbyledelse ved frie valg. I forbindelse med valgene vekslede det meget fra provins til provins ved overholdelse af de nye reformer. [10]

Deng Xiaoping trådte tilbage fra sine officielle poster i den kinesiske ledelse i en alder af 85 år, mens Jiang Zemin blev den nye leder og sad på magten i godt og vel 13 år. Under Zemin blev omkring 150 millioner bønder løftet ud af fattigdommen samt landet blev medlem af WTO i 2001. Hu Jintao kom til magten i 2002 og er nu den nye leder i Kina, hvor han stadig sidder på magten den dag i dag. Regiment er bekymret over at den hurtige økonomiske vækst har skadet landets ressourcer og miljø samt om nogle dele af samfundet ikke får tilstrækkelig andel af den økonomiske vækst. Hu Jintao og premierministeren Wen Jiabao har derfor vedtaget at sikre en mere ligelig fordeling af landet ressourcer. Sammenlignet med Deng Xiaoping så er den kommunistisk ledelses politik i det 21. århundrede stadig stram. [11]

Systemkritikernes mål og midler

En af de kinesiske systemkritikere Wei Jingsheng hængte den 5. december 1978 en plakat op på Beijings berømte Demokratimur, hvor der stod ”Historien beviser, at der er grænser for, hvor stor tillid man bør vise et enkelte menneske. Enhver, der søger folkets ubetingede tillid, er hæmningsløst ærgerrig”. Dette var en direkte provokation mod Deng Xioapings autoritet, og ikke mindst kommunistpartiet. Jingsheng satte derved spørgsmålstegn ved demokratiet i Kina, og om partiets magtmonopol. Derudover stod der ”Vi kan kun stole på repræsentanter, der overvåges af os og er ansvarlige over for os. De bør vælges af os og ikke påtvinges os”. Et af Wei Jingshengs mål var at få gjort befolkningen opmærksom på den begrænsede ytringsfrihed og demokrati, som han gav udtryk for at regimet undertrykte.

At udfordre Xioaping med disse udtagelser gav store konsekvenser for Jingsheng. I oktober

1979 blev han anklaget for ´forræderi mod fædrelandet´, hvilket kostede ham femten år i

fængsel.^{12}

En anden dissident var den tidligere fysiker Fang Lizhi, som havde mistet troen på maoismen. Midt i 80’erne begyndte han at udtrykke sin mening om behovet for intellektuel

10

Madsen, side 66

11

http://da.wikipedia.org/wiki/Kina

12

Levine, fra artiklen ”Uønskede elemeneter”

Side 8

[navn fjernet] 3a. SRP – Kina d. 17.12.10

Demokrati og menneskerettigheder

8 og akademisk frihed. I efteråret 1986 havde Fang Lizhi rejst rundt på universiteterne, hvor han holdte oplæg om samfundspagten og menneskerettigheder. Han ville gøre de studerende opmærksom på, at politikerne havde fået overdraget deres magt fra folket. Fang Lizhi var en af igangsætterne til demonstrationerne i november 1986, hvor der var en bred utilfredshed hos de studerende omkring mangel på demokrati og korruptionens tilløb. [13] Derudover sendte Fang Lizhi den 6. januar 1989 et brev til Deng Xiaoping. Anledningen til dette var fyrreårsdagen for den kommunistiske revolution i Kina, som var grunden til at han opfordrede regeringen til at hylde begreber som broderskab, lighed, frihed og menneskerettigheder. Ved studenterdemonstrationerne i Beijing i foråret 1989 blev Fang

                                                   14
Lizhi anklaget for at være den ’sorte hånd’ bag disse protester.

En af Fang Lizhi’s mange mål var blandt andet at få gjort de studerende opmærksom på det kommunistiske styres autoritet og ikke mindst manglerne på demokrati og menneskerettigheder. Derudover var den ualmindelige modige handling at sende et brev til Deng Xiaoping en måde at få gjort ham opmærksom på de begrænsede rettigheder, som prægede det daværende Kina. Wei Jingsheng og Fang Lizhi har haft en fælles overbevisning om at demokrati og menneskerettigheder var en mangel i Kina. Wei Jingsheng’s mål var at få gjort befolkningen og ikke mindst den kommunistiske ledelse opmærksom på de begrænsede muligheder af ytringsfrihed og demokrati. Fang Lizhi ville åbne befolkningens øjne for den magt politikerne havde fået overdraget fra folket, derfor henvendte han sig til de unge studerende.

Førhen kunne man påvirke offentligheden ved et tidsskifte fra små organisationer, en artikel på den Demokratiske Mur eller en forelæser på et universitet. I nyere tid har denne metode ikke samme effekt, som den havde førhen og folk reagerer knap nok på det, mener Liu Qing

                                15
som er lederen af gruppen eksilkinesere.

En af landets mest prominente menneskeretsforkæmper/systemkritiker som har kæmpet i

1990’erne samt det 21. århundrede er den lille spinkle Hu Jia. Han accepterer ikke statens kontrol og har derfor brugt medier såsom internet og video til at formidle sin kritik af områder, som er ømfindtligt for styret. Han startede allerede i 1996, hvor han kæmpede for miljøet og senere trådte han ind i en hjælpeorganisation for aids patienter. Derudover har han skrevet kritiske indlæg på internettet webside Boxum.com, som er baseret i USA. Der er

13

Larsen, side 110

14

http://www.denstoredanske.dk/Rejser,_geografi_og_historie/Kina_og_Mongoliet/Kinas_historie/Fang_Lizhi

15

Thelle, fra artiklen ”Kinas vej mod demokrati”

Side 9

[navn fjernet] 3a. SRP – Kina d. 17.12.10

Demokrati og menneskerettigheder

9 artikler om det kinesiske styre, som kun sjældent bliver omtalt i de statskontrollerede medier. Der står om myndighedernes overgreb på civile og opfordring til mere demokrati.

Derudover har Hu Jia kritiseret den kinesiske regering for ikke at forbedre menneskerettighederne op til OL, som regimet ellers havde lovet. Hu Jia udtaler til nyhedsbureauet AP ”Jeg vil aldrig gå på kompromis med regeringen. Jeg er af den overbevisning, at der skal være nogen helt fremme i frontlinjen, som vil fortælle sandheden

                                16
til offentligheden og til verden udenfor” .

Shi Tao er en af Kinas mest berømte journalister. Han sidder i fængsel lige nu for at have overtrådt statshemmelighedslovene den 24. november 2004. Han er ligesom Hu Jia en flittig bruger af internettet. Tao havde e-mailet til organisationen Democracy Forum i New York et regeringsdokument, hvor der var beskrevet retningslinjerne for partiets propaganda og hvordan medierne havde undertrykt såkaldt uacceptabelt information i perioden op til 15- års-dagen til massakren i Beijing 1989. Dette opdagede de kinesiske myndigheder, så han blev han arresteret. [17] Hu Jia og Shi Tao har begge anvendt internettet til at få gjort offentligheden i både ind og udlandet opmærksom på overgreb af civile, oplyse den kinesiske befolkning om aids, kæmpet for miljøet og partiets propaganda. De har begge kæmpet for at offentliggøre det til USA’s databaser om statens censur af medierne.

Generelt har systemkritikerne haft et fælles mål siden 1979. Deres fælles mål har været at fremme demokrati, ytringsfrihed, menneskerettigheder ved at afsløre og bringe fokus på de urimeligheder staten udøver. I slutningen af 70’erne og i 80’erne anvendt dissidenterne den Demokratiske Mur til artikler, tidsskrifter fra organisationer eller en forelæser på et universitet. En metode dissidenterne flittig har anvendt i nyere tid er at få deres budskab frem på internettet, så hele verden er oplyst og forhåbentlig også deres eget folk.

Massakren i Beijing

Demonstrationerne på den Himmelske Freds Plads var i starten en reaktion på den detroniserede generalsekretær Hu Yaobangs død. Han havde tidligere haft forståelse for studenternes krav om demokrati, så to dage efter hans død den 15. april 1989 samledes omkring 500 studerende på Tiananmen-pladsen for at mindes ham samt kræve nye

16

Olsen, fra artiklen ”Kina lukker munden på systemkritiker”

17

Ytzen, side 193

Side 10

[navn fjernet] 3a. SRP – Kina d. 17.12.10

Demokrati og menneskerettigheder

10 demokratiske reformer. I foråret 1989 udviklede sympatibevægelsen for Hu Yaobang gradvist til en protestbølge vendt mod partiledelsen. De havde vendt det døve øre til ungdommens krav om åbenhed og dialog i en situation, hvor korruption og inflation var ved at køre reformpolitikken af sporet. [18]

Den 26. april kom der er en reaktion på demonstrationerne i kommunistpartiets avis Folkets Dagblad, som fordømte de unge demonstranter. Ifølge artiklen var formålet for de unge aktivister ”at kaste landet ud i kaos

og sabotere den politiske situation, som var præget af stabilitet og enighed”^{19} De unge

studerende strømmede til Tiananmen-pladsen efter artiklens fremkomst. Dette var en bekræftelse for de unge som mente at Kinas politiske ledelse var præget af arrogance og selvtilstrækkelighed.

”Det første ildevarslende tegn på, hvad der var i vente, var en politibil, der i høj fart kørte

fire uskyldige mennesker ned”^{20} Natten til den 4. juni 1989 begyndte de kinesiske militær

enheder for alvor at rydde demonstranterne på Den Himmelske Freds Plads. Ifølge kommunistpartiet var der en god forklaring på Folkets Befrielseshær indrykning, som bliver beskrevet i Folkets Dagblad den 26. juli 1989 med overskriften ”Den officielle version”. Der stod bland andet: ”I senere tid har de sat farten op i koordination med den internationale anti-Kina bølge, som er pisket op ved hjælp af den såkaldte ’bevægelse for demokrati og

                                           21
frihed’ og med tanken om borgerlig liberalisering”.

Den kommunistiske ledelse anså at demonstranterne var blevet forblændet af den vestlige ideologi om demokrati og frihed.

Derfor ville ledelsen ikke lave en borgerlig liberalisering, da demokrati og ytringsfrihed mindede om Vesten. Optøjerne bliver beskrevet således ”På det tidspunkt smadrede og brændte de afsindige bøller militærkøretøjer. De tævede soldater, hvor de kunne få fat på dem, og stjal våben og ammunition. Grupper af mennesker begyndte at gå til angreb på bygninger, der husede statslige organisationer og vigtige institutioner.. Det var deres plan at opvigle folk til at være med i tæverierne, ødelæggelserne, plyndringerne, angrebene, ildspåsættelserne og myrderierne den følgende dag, en søndag, og iværksætte en massiv opstand”. [22] Denne version blev offentliggjort for befolkningen, hvor det netop var studenterne der blev gjort til de skyldige. Derimod ser en af studenterlederne Chai Ling anderledes på demonstrationerne. I artiklen ”Et øjenvidne beretter” giver Chai Ling hendes

18

Ytzen, side 48

19

Larsen, side 114

20

Citat af studenterlederen Chai Ling om den 2. juni, 1989

21

Justesen, side11

22

Justesen, side 14

Side 11

[navn fjernet] 3a. SRP – Kina d. 17.12.10

Demokrati og menneskerettigheder

11 version af massakren i Beijing. Hun fortæller ”Overalt omkring os, på den vestlige og østlige Chang’an Boulevard, flød blod. ’Slagterne’, soldaterne fra 27 Armé, brugte kampvogne, geværer og bajonetter. De gad ikke besvære sig med tåregas. De dræbte

enhver, som råbte så meget som et eneste slagord eller smed en eneste sten mod dem”.^{23} I

modsætning til kommunistpartiets version af optøjerne, mente Chai Ling det var soldaterne der umenneskeligt dræbte alle og enhver, der stod i vejen for dem. Ifølge Ling er de kinesiske medier korrupte. Dette var en grund til studenternes demonstrationer, da de ønskede pressefrihed. Her giver Ling udtryk for Kinas mediecensur ”Hvis vi siger, at soldater, som dræber uskyldige mennesker er dyr, hvad skal vi så kalde dem, der sidder

foran kameraet og lyver?”^{24}.

Den kommunistiske ledelse og Chai Lings udgave af massakren på Den Himmelske Freds Plads stemmer ikke overens med hinanden. Kommunistpartiets ledelse fastgjorde at det var studenterne der dræbte soldaterne, mens Chai Ling’s udgave er at soldaterne dræbte demonstranterne. I Kina har folket generelt den opfattelse at kommunistpartiets version er

sandt, hvorvidt kineserne har læst/hørt dissidenternes version er sandsynligvis maksimal

pga. mediernes censur. Dog er de enige om at mange mistede livet. En anonym kilde anslog til Kinas Røde Kors at der var 2.600 som var dræbt under massakren. Amnesty International lavede en gennemarbejdet undersøgelse i 1990 og kom frem til at mindst 1.000 var blevet dræbt. Derimod meddelte den kinesiske regering allerede den 6. juni 1989 at 300 var dræbt og 400 såret, hvilket de senere ændrede til 200 var dræbt og 3.000 civile var blevet såret. [25] Følgerne af Tiananmen

Militærets operation natten til den 4. juni 1989 virker meget brutalt, hvis man tager Chai Ling’s version af demonstranternes fredelige opførelse i betragtning. Selv de studerende som ikke havde deltaget i demonstrationerne fik nu strenge forholdsregler.

Kommunistpartiet ville have disciplinerede studerende, derfor skulle de alle gennemgå militærets træning på mellem 3 måneder og et halvt år. Mange af lederne i dissidentbevægelsen måtte skjule sig ellers blev de dømt og fængslet. To af studenterlederne

23

Justesen, side 8

24

Justesen, side 10

25

Ytzen, side 48

Side 12

[navn fjernet] 3a. SRP – Kina d. 17.12.10

Demokrati og menneskerettigheder

12 der havde stået i spidsen for demonstrationerne var blevet fængslet og blev først løsladt i slutningen af november 1991. Det blev vurderet, at der i provinserne Xinjiang og Qinghai efter den 4. juni 1989 befandt sig et sted mellem 50.000 og 80.000 politiske fanger. [26] Den internationale reaktion blev tilsvarende voldsom. På en nat blev alt det Deng Xiaoping havde opnået med Vesten ved de økonomiske kursændringer sat overstyr. Omverden fordømte de kinesiske leders håndtering af demonstranterne. USA’s præsident George H. W.

Bush, EU og Japan aflyste alle møder. Verdensbanken stoppede med at låne penge til Kina og Den Internationale Valutafond udsatte alle tekniske projekter, samt forhandlingerne om Kinas optagelse i GATT blev udskudt. Derimod de kommunistiske lande i Østeuropa støttede i nogen grad de kinesiske leders håndtering af massakren, men omkring et halvt år efter var der mange leder i Østeuropa som blev væltet af magten. Dette førte til en kraftig sympati med de kinesiske studerende i den kommunistiske verden. [27]

Danmark fremførte kritikken ved FN’s Menneskerettighedskomission på årsmødet i Geneve.

Kina svarede igen ved at nedkøle de økonomiske forbindelser til Danmark, som skadede en del af de danske eksportvirksomheder. [28]

Selvom der var en stor postyr i starten, så ebbede forargelsen fra FN og USA hurtigt ud. Det var nemlig vigtigt for FN’s sikkerhedsråd at de havde Kinas opbakning, hvis USA og FN’s sanktionspolitik over for Saddam Hussein i efteråret 1990 skulle gennemføres. Derudover var Kina stadig et interessant investeringsområde for de vestlige kapitalinteresserede, så derfor kom Kina hurtigt ind i

varmen igen.^{29}

Kina og demokrati?

Artiklen ”Kinas vej mod demokrati” blev udgivet i år 1999 af organisationen Human Rights in China. Den er skrevet af lederen af den mest betydningsfulde gruppe af eksilkinesere, Liu Qing. Han har kæmpet for indførelse af demokrati og ytringsfrihed i Kina

Artiklen starter med ”Jeg er overbevist om, at Kina bevæger sig sikkert frem imod

                              30
demokrati og menneskerettigheder”. Han opstiller fire grunde til dens fremgang. Den

første grund er baseret på at Kina har opbygget et godt fundament af aktivister og

26

http://www.leksikon.org/art.php?n=2920

27

Bingham, side 36-37

28

http://www.leksikon.org/art.php?n=2920

29

Smitt, side 134

30

Qing ”Kinas vej mod demokrati”

Side 13

[navn fjernet] 3a. SRP – Kina d. 17.12.10

Demokrati og menneskerettigheder

13 dissidenter, som kæmper imod undertrykkelse og forfølgelse. Den anden grund er at flere og flere mennesker indser at den sociale krise blot kan undgås ved indførelse af demokrati og menneskerettigheder. Den tredje grund er at det er en del at den globale tendens at indføres demokrati og menneskerettigheder, som det skete i Østeuropa og Sovjetunionen. Den fjerde og sidste grund er, at det er en del af den menneskelige natur, at man stræber efter værdighed og ret, som kun demokrati og menneskerettigheder kan garantere. Liu Qing pointerer at der er en masse forhindringer for dissidenterne, selvom fremtiden for demokrati og menneskerettigheder ser lys ud. Siden den 4. juni 1989 på Den Himmelske Freds Plads har der været en kombination af politisk undertrykkelse og større økonomiske frihed.

Grupper af befolkningen er blevet rigere, samt den politiske utilfredshed er aftaget.

Derudover begyndte de kommunistiske myndigheder at betragte dissidenter som farlige fjender efter massakren i Beijing, derfor holdte de dem nede med jernhånd. Liu Qing udtaler at den internationale støtte om at fremme menneskerettighederne i Kina er svundet ind, da det er en praktisk nødvendighed for mange lande at skabe et godt samarbejde med Kina. I de sidste par år har der været kritik af dissidenter, både i medierne og på internettet i Kina.

Qing er ikke i tvivl om at den kommunistiske ledelse der er indblandet i de kritiske indlæg på nettet.

I demokratibevægelsen er der et lille antal dissidenter, som skamløst og selvisk rager til sig, såsom ikke at overholde de uskrevne regler. De svækker partiets rygte og svækker dens moralske appel. Liu Qing skriver ”Demokratibevægelsens kultur skal indeholde regler, etik

og procedurer”^{31}. På den måde er der konkrete og klare regler for systemkritikerne, som de

skal overholde. Lige for tiden er bevægelsens metoder præget af slaphed, da den består af mange organisationer og spredte individer rundt om i Kina. Derfor er det ifølge Liu Qing svært at få gennemført ensartede disciplin og regler.”Alle Kinas nuværende alvorlige problemer – korruption, uretfærdighed, arbejdsløshed, bondeoprør, den voksende forskel på rig og fattig og udplyndring af statens ejendom – drejer sig faktisk konkret om demokrati og

                  32
menneskerettigheder”. Hvis kampen for demokrati og menneskerettigheder skal indføres

skal dissidenterne udarbejde konkrete løsninger på problemstillingerne, såsom korruption, uretfærdighed, arbejdsløshed.. osv. afslutter Qing med at skrive i artiklen. Kort sagt, så skriver Liu Qing at den økonomiske fremgang har medført at befolkningen ikke fokusere på deres manglende rettigheder, samt kritikken i medierne og internettet har indebåret at

31

Qing ”Kinas vej mod demokrati”

32

Qing ”Kinas vej mod demokrati”

Side 14

[navn fjernet] 3a. SRP – Kina d. 17.12.10

Demokrati og menneskerettigheder

14 kommunistpartiet har lavet et forskruet billede af dissidenterne. Derudover er der en mangel på etik, regler og procedurer i bevægelsen.

Der er sket nogle væsentlige ændringer i det kinesiske samfund siden artiklen kom frem.

Professor Yu Keping er en kendt samfundsdebattør og leder af China Center for

Comparative Politics and Economics skrev artiklen ”Demokrati er en god ting” den 23.

oktober 2006. Han skrev bl.a. ”Naturligvis opbygger vi et socialistisk demokrati med kinesiske særtræk.. Vores opbygning af politiske demokrati må være tæt integreret med historien, kulturen, traditionen og eksisterende samfundsbetingelser i vor nation. Kun på

den måde kan Kinas folk i sandhed nyde de søde frugter af politisk demokrati”^{33}. Artiklen

gav stødet til en lang debat om demokrati i det kinesiske samfund. Ti måneder efter artiklen udkom havde Hu Jintao udarbejdet i sin rapport til partikongressen, hvordan demokratiet kunne udvides på 7 måder. I rapporten stod der, Kina skal have øget folkekongressens rolle og demokratisk præg, samt udvikle græsrodsdemokratiet og det lokale selvstyre. Retsstaten skal udvikles, der skal inddrages flere ikke-partimedlemmer i ledelsen og administrative indgreb skal reduceres. Regeringen skal gøres service-orienteret, der skal være langt mere kontrol med magtudøvelsen også skal partiet gøres demokratisk ved reform af dens opstillings – og valgregler. [34] Dette er starten på demokratiske regler i det kinesiske styre og som Hu Jintao påpeger, er der ingen modernisering uden demokrati.

Robert A. Dahl og Hal Kochs demokratiteori

Det er svært at fastslå, hvorvidt der er tale om demokrati i Kina, da der findes mange forskellige former for demokrati. Robert A. Dahl operationaliserer begrebet ved at opstille fem kriterier. De skal være opfyldt for at man kan tale om at der er en demokratisk proces.

Det er brugbart til at måle hvor demokratisk styreformen er, men der er til gengæld ingen stat der har haft en styreform, som fuldt ud kunne leve op til kriterierne. Dahls kriterier er: borgerne skal have medbestemmelse inden en lov bliver vedtaget, alle borgerne skal have samme mulighed for at stemme og alle stemmer skal optælles ligeligt, borgerne skal have

34

Østergaard, side 154

Side 15

[navn fjernet] 3a. SRP – Kina d. 17.12.10

Demokrati og menneskerettigheder

15 mulighed for at blive hørt om alternativ politik og konsekvenser, borgerne skal have mulighed for at have medbestemmelse i hvilke sager der bliver sat på dagsordenen og til sidst skal alle eller i det mindste de fleste voksne have fuld borgerrettigheder, som indeholder de 4 første kriterier. [35]

Denne form for demokrati Dahl opstiller høre ind under kategorien repræsentativt demokrati og konkurrencedemokrati, da et af kravene er at der skal være valgte beslutningstagere. Hvis man tager udgangspunkt i Dahls demokratiteori som målestok for hvorvidt der er eller har været demokrati i Kina, så kan flere at de 5 kriterier ikke opfyldes. Dog har reformen i 1988 træk af Dahls kriterier, hvor det blev muligt for befolkningen i provinserne at stemme på hvilken landsbyleder og landsbyledelse de ønskede. Det stemmer ikke 100 % overens med Dahls demokratiteori som bunder i at kommunistpartiet prøver at påvirke valgene.

Hal Koch levede i 1904 til 1963 og var en dansk teolog og kirkehistoriker. Han har en anden opfattelse end Dahl om hvad demokrati består af. Ifølge Koch er der intet demokrati i en afstemning, hvis den ikke umiddelbart er resultatet af en forudgående konsensusskabende dialog. En afstemning uden dialog er flertalsdiktatur og det samme som at afgøre valget ved magtkamp. Derfor anser Koch samtalen, den frie og saglige dialog som det bedste (og eneste) middel til at sikre, at de afgørelser der træffes er til det fælles bedste. [36] Hvis man tager udgangspunkt i Kochs teori, så lever Kina ikke op til Kochs krav om demokrati.

Systemkritikerne prøvede op til den 4. juni 1989 på Den Himmelske Freds Plads at komme i dialog med de kinesiske ledere. I stedet vendte det kinesiske styre det døve øre til og de fik netop ikke skabt nogen dialog, så ifølge Kochs teori er der ikke demokrati i Kina.

Interesser og muligheder for at påvirker udviklingen i

Kina

I 1948 underskrev Kina i de Forenede Nationers Verdenserklæring om

Menneskerettigheder. I artikel 3 stod der, ”Enhver har ret til liv, frihed og personlig

         37
sikkerhed”. Fra 1976 blev der lavet konventioner om borgerlige og politiske rettigheder

(Covernant on Civil and Political Rights, CCPR) og mod tortur (Convention Against Torture, CAT) fra 1987, som Kina har tiltrådt. Spørgsmålet er om konventionerne og om

35

Skov, side 18-19

36

Skov, side 22

37

http://www.menneskeret.dk/internationalt/fn/fn's+verdenserkl%c3%a6ring

Side 16

[navn fjernet] 3a. SRP – Kina d. 17.12.10

Demokrati og menneskerettigheder

16 initiativet fra det internationale samfund sammen med Kina kan være med til at begrænse og standse de krænkelser, som sker i dag? [38]

Verdenserklæringen fungerer som en moralsk vejledning, og er derfor ikke juridisk bindende for staterne. [39] I artikel 5 i den samme erklæring er der desuden forbud mod tortur ”Ingen må underkastes tortur eller grusom, umenneskelig eller vanærende behandling eller straf”. Som nævnt tidligere så har Kina underskrevet og ratificeret FN’s torturkonvention, men ikke desto mindre så er det stadig anvendeligt i det kinesiske retssystem. Specielt i forbindelser med afhøringer og anholdelser er torturen ofte brugt i Kina. Torturen mod de fængslende er udøvet af lovens håndhævere, såsom politiet og fængselsbetjente. Grunden til dette stadig finder sted bunder i at kineserne har en lang tradition for at fremtvinge tilståelser i retssager ved hjælp af tortur. Det er nemlig hurtigere og nemmere end efterforskning i kriminelle sager. Et eksempel på dette var da politibetjenten Du Peiwu blev dømt til døden, for at have slået sin kone og hendes elsker ihjel. Den 6. august 2001 blev en bande anholdt og tilstod drabene. Efter en særlig bestemmelse, som giver mulighed for forbedringer af den dømte og ændring af dødsstraffen til fængselsstraf havde Du Peiwu fået udsat sin dødsdom i to år. Da han kom ud fra fængslet var han tydeligvis skadet af torturen, som han havde været udsat for. Han modtog erstatning, mens de implicerede politimænd blev straffet. Denne sag førte til en offentlig diskussion i Kina af anvendelse af tortur i forbindelse med tilståelser.

I CCPR’s bestemmelse om dødsstraf, står der i art. 6 at anvendelse bør begrænses til ”de mest alvorlige forbrydelser”. Det stemmer så vidt meget godt overens med Kinas straffelov, hvori der står i art. 48 at ”dødsstraf kun skal anvendes ved ekstremt alvorlige forbrydelser”.

Men i praksis viser det at det kinesiske retssystem ligger langt fra den vestlige og internationale standarder. I Kina kan man blive dødsdømt af smugling, økonomiske sager, pengefalsk, organiseret prostitution, tyveri og i alvorlige narko sager. [40] Ifølge Amnesty International blev der i år 2008 henrettet mindst 1.718 kinesere, men i år optræder Kina ikke i den årlige statistisk. Ledelsen skjuler tallene for henrettelser, som de kalder en

               41
statshemmelighed.

I december 2007 vedtog FN’s generalforsamling en ikke-bindende resolution, der opfordrer til et foreløbigt stop for henrettelser med henblik på at tage fat i debatten om at annullere

38

Thelle, side 97

39

http://www.menneskeret.dk/internationalt/fn/fn's+verdenserkl%c3%a6ring

40

Thelle, side 97-102

41

http://www.amnesty.dk/doedsstraf/artikel/dodsstraf/kinas-henrettelser-udfores-i-hemmelighed

Side 17

[navn fjernet] 3a. SRP – Kina d. 17.12.10

Demokrati og menneskerettigheder

17 dødsstraf i de lande, som stadig anvender det. Der var 54 stater som stemte imod, 104 for og

29 lande undlod at stemme. Selvom revolutionen om dødsstraf ikke er bindende, så er der en klar opfordring fra det internationale samfund at man bør få det afskaffet. Manfred Nowak, fra FN tog til Kina for at undersøge sagen om tortur anvendelsen. Efter hans mission konkluderede han at det især er i byområderne at torturen er udbredt. Den mistænkte tilbageholdes af politiet i meget lang tid, så forhørslederen for skabt incitamenter ved hjælp af tortur. Der er derudover begrænsede rettigheder og adgang til en forsvar for den mistænkte. [42] De 2 ovennævnte er forskellige måder at påvirke udvikling i Kina fra den internationale side, så menneskerettighederne kan blive forbedret. På den måde formår FN at have indflydelse på processen, og skabe et tæt samarbejde med Kina. Det er vigtigt at bemærke at det er opfordringer, både Verdenserklæringen i 1948, CCPR og CAT konventionerne, og resolutionen i 2007. Så i sidste ende er det Kina der tager den endelige beslutning om tortur og dødsstraffe skal afskaffes eller ej.

EU og Kina havde den 6. oktober 2010 deres 13. topmøde i Bruxelles. Kina er EU's største handelspartner, og EU importerer flere kinesiske varer, end noget andet land i verden. Deres samhandel stiger med ca. 16 % om året. [43]

Ifølge Jørgen Henningsen består artiklen udelukkende af høfligheder og almindeligheder på de 2 sider den fylder. Mellem partnerne understeges der konsensus om vigtigheden af den overordnede økonomiske politik og samhandel. Det eneste punkt, hvor de finder frem til noget konkret er energi- og klimaområdet. Der er 2 problemer i denne situation, for det første har EU-medlemmerne endnu ikke formuleret en skarp og handlingsorienteret Kina-politik, og for det andet har den kinesiske udenrigspolitik manglende interesse for EU. Kina har i stigende grad fokuseret på at skabe kontakter til lande, der kan forsyne Kina med mad og råstoffer, såsom gas- og oliefelter rundt om i verden. De har købt store arealer i Afrika for at sikre fødevareforsyninger, men de har derimod ikke så meget interesse i EU, som omvendt. [44] Til trods for EU’s økonomiske nedgang, så står de stadig ved deres holdninger og værdier i forhold til menneskerettigheder. EU’s udenrigspolitiske chef, Catherine Ashton opfordrer nemlig omgående at løslade den fængslede dissident Liu Xiaobo. Selvom udenrigsminister

42

Thelle, side 104

43

http://www.europarl.europa.eu/news/public/story_page/27STO83662-

2010/default_da.htm
44

Henningsen, artikel ”Hvem har hørt om EU’s Kina-strategi?”

Side 18

[navn fjernet] 3a. SRP – Kina d. 17.12.10

Demokrati og menneskerettigheder

18

Lene Espersen for nogle måneder siden udtalte sig, ”Vi har i mange år ført en politik, der var sådan lidt bedrevidende. Den må erstattes af en større realisme”. [45] Med de ord hentyder hun til at EU må ændre deres strategi og i stedet fokusere mere på fælles interesser inden for samhandel, finanspolitik, klima, investeringer m.v. i stedet for at fokusere på menneskerettighederne i Kina. Allerede i 2008 fik europæerne sig en slem forskrækkelse, da Beijing aflyste det årlige topmøde som var en reaktion på den franske præsident Nicolas Sarkozys arrangerede møde med den tidligere Nobel Fredspris modtager Dalai Lama. Kina anså det som en fornærmelse mod det kommunistiske styre. [46]

Hvordan EU skal forholde sig til Kina har været usikker på det seneste. Lene Espersens udtalelse om mere realisme i Europa-parlamentet bliver intetsigende når Catherine Ashton direkte opfordre Kina til at løslade Liu Xiaobo.

Chefanalytiker Anders Matzen, som er Nordeas Europa-ekspert mener, at Europas nærmeste fremtid har mange tabere og kun få vindere. Det bliver gode tider for dem der kan sælge varen, og især Tyskland. Tyskerne er i dag en meget konkurrencedygtig økonomi, som f.eks.

kan håbe på at sælge Audier, Mercedeser og andre luksusvarer til udviklingslandene, som Kina. Værst vil det gå for de arbejdsløse, sydeuropæerne og specielt Spanien, som efter flere år med høj vækst drevet af en gigantisk boligboble står tilbage med en arbejdsløshed tæt på

20 %. Howard Archer, som er leder af analysevirksomheden Global Insights Europa-afdeling afslutter med at sige, at de sydeuropæiske lande har nogle hårde år foran sig. De er under pres for at stramme finanspolitikken, forbedre konkurrencedygtigheden, øge

                                           47
produktiviteten og få deres arbejdsomkostninger ned.

USA havde i starten af det 21. århundrede store økonomiske problemer pga. gældsætning og en tilhørende lav opsparing. Underskud på betalingsbalancen har i flere år været på 4-5 % af det amerikanske BNP, som efterhånden har ført til en gæld på omkring 3000 milliarder dollars. USA finansierer deres betalingsbalanceunderskud ved at tilfører de knap 1,5 milliarder dollars hver dag, som de har fra investeringsmidler fra omverdenen. Det er bl.a.

                                                       48
finansieret af Kina ved opkøb af statsobligationer/statsgældsbeviser. På den måde er USA

afhængig af det kinesiske marked, men ligeledes har kineserne også brug for det

45

http://i.pol.dk/debat/analyse/article1075191.ece

46

http://i.pol.dk/debat/analyse/article1075191.ece

47

Hebsgaard, ”Det handler om at kunne sælge til Kina”

48

Friisberg, side 256-259

Side 19

[navn fjernet] 3a. SRP – Kina d. 17.12.10

Demokrati og menneskerettigheder

19 amerikanske marked til at afsætte deres varer. Et eksempel var i år 2008, hvor amerikanerne pludselig førte mange tusinder kinesere ud i arbejdsløshed, da deres fabrikker lukkede på stribe. Der er med andre ord en dyb gensidig afhængighed mellem de to stater. Den amerikanske teoretiker og professor G. John Ikenberry diskuterer i sin artikel ”Kinas fremstormen og Vestens fremtid” hvilke ændringer Kinas økonomiske vækst vil kunne forårsage i verdensordenen. Ifølge Ikenberry er USA en hegemon som er på vej ned, hvor Kina i modsætningen til USA er en fremstormende magt. Ikenberry afviser at det er uundgåeligt, at det kan ende med en kinesisk supermagt. Han påstår, at Kina ikke blot er oppe mod USA, men mod hele verden og at denne verdensorden er svær at vælte, men nem at tilslutte sig. På grundlag af Ikenberry version er verdensøkonomien så integreret, at Kina og USA er afhængige af hinanden. De vil begge blive hårdt ramt, hvis økonomien kollapser for en af parterne. [49] I modsætningen til Ikenberry anser forskeren Nina Hachigan ikke at USA er på vej ned som den førende supermagt. Hun påpeger, at USA’s økonomiske vækst godt nok er aftagende, men det er ikke ensbetydende en ende på USA’s rolle som hegemon.

I stedet vil USA øge eksportmuligheder og samhandel med lande som Kina. [50]

For et år siden var den nyvalgte Barack Obama forpasselig i forhold til det kinesiske styre.

Kinas voksende internationale rolle blev anerkendt, da den nye udenrigsminister Hillary Clinton valgte landet som destination for sin første tur. Hendes budskab til de kinesiske ledere var klart: Kina blev fremhævet som en hovedpartner for at løse den globale økonomiske krise og klimaproblemerne, samt USA ville skrue ned for sin kritik af menneskerettighederne i Kina. [51] Derimod har året 2010 budt på en kraftig opblusning af spændinger mellem Beijing og Washington. Det begyndte med at de kinesiske ledere var rasende over at USA solgte raketter, helikoptere og våben til Taiwan. Kina anser nemlig Taiwan for at være en provins under deres folkerepublik. Obamas møde med Dalai Lama den 17. februar 2010 skabet en yderligere splittelse mellem de to stater, da Kina anså det for at være en krænkelse mod deres suverænitet. Sluttelig så har Hillary Clinton udtrykt sin markante kritik af det kommunistiske regimes indskrænkninger af ytringsfriheden på internettet og har støtte Google i konflikten med Beijing over censur og hacking. Senere fulgte der en række verbale sammenstød mellem Kina og USA pga. at USA med jævne

49

http://www.oerstroemmoeller.com/photogallery/Udenrigs%202-2008.pdf

50

Rasmussen, ”Hvem bliver den næste supermagt?”

51

Gøttske, ”Kina rasende over Dalai Lamas USA-besøg”

Side 20

[navn fjernet] 3a. SRP – Kina d. 17.12.10

Demokrati og menneskerettigheder

20 mellemrum gennemfører flødeøvelser i det Sydkinesiske hav. [52]

G. John Ikenberry og Nina

Hachigan forholder sig forskelligt til USA og Kinas kommende position i verdensbilledet.

Ifølge Ikenberry er USA på vej ned, hvilket vil bunde i en manglende indflydelse på Kinas udvikling. Derimod ser Hachigan at USA vil forvandle deres lederrolle på en ny og anderledes måde. I den seneste stykke tid har USA ikke lagt skjul på deres politiske overbevisning af demokrati og ytringsfrihed. Selvom USA er økonomiske afhængig af Kina, så har de alligevel prøvet at påvirke udviklingen i det politiske felt ved at prikke til de kinesiske værdier og normer.

Konklusion

Kina har siden oprettelsen af de økonomiske reformer i 1979 og 1992 haft en enorm økonomisk udvikling. Formålet for Deng Xiaoping kapitalistiske reform var at åbne op for udenlandske investeringer i de såkaldte økonomiske zoner, hvilket resulterede i en stor økonomisk vækst. Landets økonomi løftede millioner mennesker ud af fattigdommen, men velstanden var ikke forbedret for alle. På det politiske felt har der ikke været en tilsvarende reform, men i stedet har de kinesiske politikere holdt befolkningen i stram snor. Siden 1979 og frem til det 21. århundrede har dissidenternes mål været at fremme menneskerettigheder, demokrati og ytringsfrihed. Straffen for dette har været fængsling samt husarrest. I nyere tid er det blevet mere anvendeligt for systemkritikerne at formidle deres kritik på internettet end tidsskrifter, artikler og forelæsninger som dissidenterne gjorde førhen. Demonstrationerne på Den Himmelske Freds Plads var i starten en reaktion på Hu Yaobangs død, som senere udviklede sig til et ønske om mere demokrati og ytringsfrihed i landet. Chai Ling og kommunistpartiets ledelse er ikke enige i hvad der skete på Tiananmen-pladsen den 4. juni

1989. Ifølge kommunistpartiets artikel i ”Den officielle version” så tævede og myrdede de såkaldte bøller soldaterne, mens Chai Ling berettede at det var soldaterne der dræbte alle og enhver der råbte så meget som et slagord. I Kinas befolkning er der en generel enighed om at kommunistpartiets version er sandfærdig. En grund til dette kunne evt. bunde i at befolkningen aldrig har hørt Chai Lings og andre dissidenters version pga. mediernes censur. USA, EU og Japan reagerede på de voldsomme hændelser ved at aflyse alle møder

52

http://raeson.dk/2010/china-rising-fredelig-opstigning-eller-civilisatorisk-konflikt/

Side 21

[navn fjernet] 3a. SRP – Kina d. 17.12.10

Demokrati og menneskerettigheder

21 endvidere stoppede Verdensbanken med at låne penge til Kina, Den internationale Valutafond udsatte alle tekniske projekter samt optagelsen i GATT blev udskudt. Dette ebbede dog hurtigt ud bl.a. på grund af de vestlige kapitalinteresseredes store interesse i Kinas investeringsområder.

Ifølge Liu Qing er Kina på vej mod et demokratisk styre. Han opstiller fire grunde til hans påstand: mennesket stræber efter værdighed og ret, der er et godt fundament af dissidenter, den sociale krise kan kun undgås ved demokrati og det er en global tendens at der indføres demokrati i de kommunistiske lande. På baggrund af Dahl og Kochs demokratiteori er der lang vej endnu til et demokratisk styre i Kina f.eks. er ytringsfrihed ikke opfyldt, som de begge finder væsentligt. FN har siden Verdenserklæringen i 1948 haft stor interesse i at påvirke udviklingen i Kina med henblik på at mindske tortur og dødsstraffen. En af de nyere opfordringer er fra 2007, hvor FN har lavet en resolution der opfordre til at stoppe henrettelserne. EU’s største handelspartner er Kina og de importerer flere kinesiske varer end noget andet land. EU’s økonomi vil ifølge chefanalytiker Anders Matzen være faldende specielt for Spanien, for at EU kan komme op på et niveau med Kina må de stramme finanspolitikken, forbedre konkurrencedygtigheden, øge produktiviteten og få deres arbejdsomkostninger ned. Barack Obama har på det seneste lagt en hård linje ud i forhold til Kina. Der er ikke blevet lagt skjul på USA’s politiske overbevisning selvom USA er ligeså økonomisk afhængig af Kina som omvendt.

Litteraturliste

Bøger

• Bingham, Jane: Dage der rystede verden: Den Himmelske Freds plads. Flachs, 2003

• Friisberg, Gregers: Politik og økonomi. Columbus 2007

• Larsen, Henrik Bonne og Smitt, Thorkil: Kina efter 1840. Systime, 2010

• Madsen, Jens-Peter Fage: Kina på tærskelen til det 21. århundrede. Forlaget lee,

2000

• Skov, Oliver Boserup og Bundsgaard, Richard: B-bogen – din grundbog til politik, økonomi og velfærd. Columbus 2009

• Smitt, Thorkil og Larsen, Henrik Bonne: Verden i nyeste tid. Systime, 2008

Side 22

[navn fjernet] 3a. SRP – Kina d. 17.12.10

Demokrati og menneskerettigheder

22

• Thelle, Hatla og Beukel, Erik: Kina i verden. DIIS 2008

• Ytzen, Flemming: Supermagten Kina – mirakel eller mareridt. Politiken, 2008

• Østergaard, Clemens Stubbe: Kinas eksperimenter – reformer og stormagtsstatus.

Columbus, 2004

Artikler

• Gøttske, Martin: Kina rasende over Dalai Lamas USA-besøg. Information 17.

februar 2010

• Hebsgaard, Thomas: Det handler om at kunne sælge til Kina. Information 26. maj

2010

• Henningsen, Jørgen: Hvem har hørt om EU’s Kina-strategi? Information 14.

november 2010

• Justesen, Mogens: Kina i krise. Artikler fra Information (efteråret i 1989)

• Olsen, Nis: Kina lukker munden på systemkritiker. Politiken (den 4. april 2008)

• Rasmussen, Annegrethe: Hvem bliver den næste supermagt? Information 12. februar

2010

• Levine, Paul: Uønskede elementer. Weekendavisen (den 26. juli 2002)

• Qing, Liu: Kinas vej mod demokrati. Kina set indefra 2000

Internetsider

• http://www.denstoredanske.dk/Rejser,_geografi_og_historie/Kina_og_Mongoliet/Ki
nas_historie/Fang_Lizhi

• http://www.leksikon.org/art.php?n=2920

• http://www.amnesty.dk/doedsstraf/artikel/dodsstraf/kinas-henrettelser-udfores-i-

hemmelighed

• http://www.menneskeret.dk/internationalt/fn/fn's+verdenserkl%c3%a6ring

• http://da.wikipedia.org/wiki/Kina

Side 23

[navn fjernet] 3a. SRP – Kina d. 17.12.10

Demokrati og menneskerettigheder

23

• http://www.europarl.europa.eu/news/public/story_page/03-
STO0/default_da.htm

• http://i.pol.dk/debat/analyse/article1075191.ece

• http://raeson.dk/2010/china-rising-fredelig-opstigning-eller-civilisatorisk-konflikt/

• http://www.oerstroemmoeller.com/photogallery/Udenrigs%202-2008.pdf

Bilag 1