SRP om Irak-krigen i 2003 i Samfundsfag A og Historie A

Side 1

Indholdsfortegnelse

Indledning ........................................................................................................................................... 2 Kort gennemgang af metode og teori ............................................................................................... 3 Undersøgelse og vurdering af neokonservatismens indflydelse på invasionen af Irak i 2003 .... 4 Neokonservatismen i kort historisk perspektiv ............................................................................... 4 De neokonservatives synspunkter ................................................................................................... 5 Neokonservatismens indflydelse på den amerikanske udenrigspolitik med særligt fokus på invasionen af Irak i 2003 ................................................................................................................. 7 Neokonservatismens sammenhæng med klassiske teorier inden for international politik ............ 10 Opsummering og delkonklusion ................................................................................................... 11 Undersøgelse af USA's mulige bevæggrunde for at invadere Irak i 2003 .................................. 12 USA's realistiske bevæggrunde ..................................................................................................... 12 USA's idealistiske bevæggrunde ................................................................................................... 16 Opsummering og delkonklusion ................................................................................................... 17 Diskussion af hvilken betydning invasionen af Irak i 2003 har haft for det internationale politiske system ................................................................................................................................. 17 Konklusion ........................................................................................................................................ 20 STX 3.g

Litteraturliste ................................................................................................................................... 22 Bøger ............................................................................................................................................. 22 Tidsskrifter .................................................................................................................................... 22 Hjemmesider ................................................................................................................................. 22 Supplerende læsning ..................................................................................................................... 26

Side 2

Indledning

Saddam Hussein var Iraks præsident fra 1979 til 2003 – den amerikansk indledte krig i marts 2003 var den sidste af en lang række krige, som Irak og dets leder gennem 30 år var involveret i. Efter en længere mislykket krig mod Iran var Irak var så godt som fallit, og derfor forsøgte Saddam i august

1990 at invadere det olierige Kuwait. Seks måneder senere blev han under Golfkrigen fordrevet af en amerikansk ledet koalitionsstyrke under FN. Irak fik ordre på at destruere alle sine masseødelæggelsesvåben (herunder muligvis atomvåben). I det sydlige og nordlige Irak blev der indført flyveforbudszoner, og der blev indført økonomiske sanktioner, fordi det internationale samfund havde mistanke om, at Irak ikke fulgte ordren. Herefter fulgte 12 svære år for det irakiske folk, hvor Saddam Hussein stod svækket pga. landets fattigdom og den konstante trussel om at blive

                                                                      1
angrebet fra Vesten. Han var en trussel mod sin egen befolkning, som han terroriserede .

Den anden Irak-krig blev indledt den 20. marts 2003, hvor amerikanske tropper angreb Irak. Den artikulerede begrundelse for angrebet var fra USA’s side blandt andet, at Saddam Hussein var i besiddelse af de føromtalte våben, samt havde forbindelser til terrornetværket al Qaeda. USA påstod, at Saddam Hussein havde mulighed for at angribe Vesten med disse våben inden for et

meget kort tidsrum. Den amerikanske præsident George W. Bush^{2}, støttet af den engelske

premierminister Tony Blair, mente, at det var nødvendigt at tage de fornødne skridt og angribe Saddam Hussein, før han ville kunne angribe Vesten med masseødelæggelsesvåben. I FN var der ikke flertal for krigen. Den blev derfor gennemført uden FN-mandat, men med støtte fra blandt andre Storbritannien og Danmark i the coalition of the willing3.

Relativ kort efter invasionen af Irak stod det klart, at Irak ikke besad masseødelæggelsesvåben.

Endvidere begyndte en række kritikere med tiden at argumentere for at andre, ikke artikulerede begrundelser, lå bag invasionen på Irak.

Jeg vil i denne opgave nå frem til, at der er grundlæggende forskel på USA's artikulerede begrundelse for at gå i krig, og den reelle årsag til krigens begyndelse. De neokonservative havde stor indflydelse på initieringen af krigen, og som jeg vil påvise i opgaven, har de neokonservatives realistiske tilgang til international politik haft afgørende indflydelse. En konsekvens af Irak-krigen er, at USA's realistiske tilgang til international politik har påvirket det internationale politiske system. Opsummerende påviser opgaven, at de neokonservative i USA under dække af idealistiske hensigter, har formået at igangsætte en krig delvist for egen vindings skyld, som har resulteret i en fundamental ændring af det internationale politiske system.

1 Downing, David: Krigen i Irak (2005), side 5

2 Herefter blot omtalt som Bush

3 http://www.faktalink.dk/publish.php?linknavn=irak (besøgt d. 6. december 2008)

Side 3

Kort gennemgang af metode og teori

Dette studieretningsprojekt opgave vil forsøge at gå bag de artikulerede begrundelser for angrebet på Irak. Opgaven er struktureret i følgende overordnede kapitler:

1) En undersøgelse og vurdering af, hvilken indflydelse neokonservatismen havde på invasionen

- Her vil mit datagrundlag primært være en komparativ analyse af Bush doktrinen og The Project for a New American Centurys rapport fra september 2000.

2) En undersøgelse af USA's mulige bevæggrunde for at invadere Irak i 2003

- Her er mit datagrundlag mere varieret og bygger på en blanding af faktuelle oplysninger og diverse subjektive kilder.

3) En diskussion af, hvilken betydning diskussionen af Irak i 2003 har haft for det internationale politiske system

- Dette afsnit vil fortrinsvis bygge på min analyse, hvorfor det øvrige datagrundlag ikke er minimalt.

Jeg har valgt at begynde med neokonservatismen, da jeg mener den giver et godt historisk og teoretisk grundlag for den videre analyse. Det er vigtigt at nævne, at jeg kun vil beskæftige mig med den udenrigs- sikkerheds og forsvarspolitiske del af neokonservatismen, da de andre aspekter kun i mindre grad er relevant for besvarelsen af min opgaveformulering.

Jeg vil altså i denne opgave undersøge USA's mulige bevæggrunde for at invadere Irak i 2003 – med det mener jeg, at jeg ikke endegyldigt påviser, hvad bevæggrundene var, men forholder mig til de mulige årsager, herunder også nogle lidt alternative forklaringer. Derudover vil jeg undersøge og vurdere, hvilken indflydelse neokonservatismen havde på USA's beslutning om at invadere Irak i

2003; her ligger ligeledes flere bevæggrunde. Sidst, men bestemt ikke mindst vil jeg diskutere, hvilken betydning invasionen af Irak i 2003 har haft for det internationale politiske system.

Med hensyn til metodiske overvejelser vil jeg primært benytte den historiefaglige kildekritik, da den er helt essentiel i forhold til min analyse, således at jeg opnår det bedst mulige overblik. USA's bevæggrunde for at invadere Irak i 2003 kan analyseres ud fra flere forskellige teoretiske skoler, hvilket giver flere interessante indgangsvinkler, man kan belyse emnet fra. I min opgave opgave gør jeg primært brug af følgende teoretiske begreber for at forklare min problemstilling:

• Realisme i forhold til idealisme

• Neokonservatisme (hvilket jeg ikke vil definere i dette afsnit)

Realismen, som er stærk inspireret af Machiavelli og Thomas Hobbes tanker om, at mennesket

Side 4

                                                                    4
grundlæggende er egoistiske og handler i en anarkistisk verden efter egne interesser – disse tanker

kan direkte overføres til et mere statsligt niveau som realismen beskæftiger sig med, hvorfor man må antage en grundlæggende kamp om magt, land og ressourcer.

Idealismen, hvor staterne ikke længere er eneaktører, men hvor også multinationale selskaber, internationale organisationer osv. spiller en stor rolle også i forhold til at skabe interdependens, som er et nøgleord for idealismen. Idealismen ser varig fred som en mulighed på grund af fælles

                                                           5
interesser, der forstærkes af interdependensen og demokratiets udbredelse .

Mens idealisterne tror på en lineær historieopfattelse, hvor udviklingen bevæger sig frem mod et stadig højere stadie, tager realisterne udgangspunkt i en cyklisk opfattelse. Historien gentager sig ikke, men de samme mønstre går igen, og staterne begår de samme fejl, hvorved nye krige opstår.

Der er altså (ifølge realismen) ikke megen fornuft indbygget i det internationale system, da staterne er de vigtigste aktører og er styret af objektive nationale interesser (statsegoisme), hvilket

                           6
selvfølgelig ofte kan medføre krig .

Dette teoretiske grundlag vil jeg udvide undervejs i opgaven, da det kræver en analyse at udlede det, eller kun er relevant enkelte steder; realisme, idealisme og neokonservatisme samt forgreninger af disse er dog de helt centrale teoretiske elementer i min opgave.

Undersøgelse og vurdering af neokonservatismens indflydelse på invasionen af Irak i 2003

Neokonservatismen i kort historisk perspektiv

I slutningen af 1990'erne fik en gruppe indflydelsesrige amerikanske politikere, som blev kaldt neokonservative, stor politisk betydning. I 1997 grundlagde de tænketanken The Project for a New

American Century^{7} som en del af neokonservatismens opposition til Clinton og de to rapporter:

Pentagon's Quadrennial Defense Review (1997) og Natopnal Defense Panel (1997), som begge

                                                 8
argumenterede for konstante eller faldende forsvarsbudgetter

. Blandt stifterne var bl.a. den senere forsvarsminister Donald Rumsfeld, den senere vicepræsident Dick Cheney, guvernør (og bror til George W. Bush) Jeb Bush, den senere viceforsvarsminister Paul Wolfowitz og tidligere formand

                         9
for forsvarsrådet Richard Perle . De fleste havde siddet i tidligere republikanske regeringer (primært

4 Pedersen, Mogens N.; Goldmann, Kjell og Østerud, Øyvind (red.): Leksikon i statskundskab (1997), side 203-204

5 Branner, Hans: Global Politik (2007), side 92

6 Branner, Hans: Global Politik (2007), side 88-89

7 Herefter blot omtalt som PNAC

8 PNAC: ”Rebuilding America's Defenses. Strategy, Forces and Resources For a New Century” (september 2000), side i

9 Hertoft, Mikael (red.): Irak – er freden brudt ud? (2003), side 64

Side 5

Ronald Reagan-regeringen i 1980'erne) og hævdede, at afslutningen på den kolde krig – og at USA var blevet verdens eneste supermagt – gav USA en stor mulighed for at skrive de internationale regler om: USA skal udbrede amerikanske værdier såsom demokrati og privat initiativ til resten af

verden^{10}. Gruppen ønskede en stærkere markering af den idealistiske^{11} tradition i amerikansk

            12
udenrigspolitik . De neokonservative blev for alvor rystet sammen under Golfkrigen i 1991, hvor

George H. W. Bush sr. og Colin Powell undlod (ifølge neokonservatisterne) at gøre arbejder helt færdigt – specielt med henblik på Saddam Hussein som kunne sætte sig tilbage og sikre sin magt, mens FN vedtog flere resolutioner, som ikke havde nævneværdig effekt.

Flere af de neokonservative tænkere, der havde siddet i den tidligere Reagan-regering blev igen trukket ind i magtens centrum da Bush blev valgt som præsident i år 2000.

De neokonservatives synspunkter

I PNAC's Statement of principles fra 1997 er der angivet fire væsentlige retningslinier for USA's udenrigs- forsvars og sikkerhedspolitik:

• ”we need to increase defense spending significantly if we are to carry out our global responsibilities today and modernize our armed forces for the future;

• we need to strengthen our ties to democratic allies and to challenge regimes hostile to our interests and values;

• we need to promote the cause of political and economic freedom abroad;

• we need to accept responsibility for America's unique role in preserving and extending an

                                                                    13
international order friendly to our security, our prosperity, and our principles ”.

Der bliver altså helt kort sagt lagt op til en aktivistisk udenrigs-, sikkerheds- og forsvarspolitik, hvor den foretrukne verdensorden er amerikansk hegemoni og for at fastholde dette er det nødvendigt at

sprede de vestlige/amerikanske værdier til de regimer, der er fjendtlige overfor disse interesser og

værdier.

En af de tidlige neokonservative tænkere Leo Strauss påpeger, at der er en klar retfærdiggørelse af

10 Downing, David: Krigen i Irak (2005), side 16

11 Det er vigtigt at pointere at der skelnes mellem den traditionelle liberale idealisme og den neokonservative idealisme. De ligner hinanden på mange punkter, men adskiller sig ved de midler de er villige til at bruge. Den liberale idealisme kendetegnes ved at man går ind for brede internationale aftaler (herunder internationale organisationer). Neokonservativ idealisme bygger på at man også kan udbrede idealer (f.eks. demokrati) vha.

unilateral hård magt, hvis det synes nødvendigt. Der er altså også flere realistiske træk indenfor den neokonservative idealisme.

12 Branner, Hans: Global Politik (2007), side 40

13 http://www.newamericancentury.org/statementofprinciples.htm (besøgt d. 14. december 2008)

Side 6

krig. Hvis de vestlige demokratier skal bevares, må hele verden gøres demokratisk ud fra den idealistiske grundopfattelse, at to demokratier aldrig vil gå i krig mod hinanden, hvilket rent

                                               14
historisk også hævdes at have været tilfældet indtil videre

. Strauss mener, at det gode regime og den gode stat har ret til at afsige værdidomme, og ret og pligt til at forsvare sig i mod og bekæmpe de dårlige regimer. Ifølge de neokonservative er det altså vigtigt, at USA engagerer sig aktivt i

verden; USA's enorme militære magt skal bruges til at opretholde en hegemonisk verdensorden^{15}.

Verden ses som en kamp imellem det gode og onde, hvilket USA i høj grad bruger som argument for krigen.

Der kom for alvor fokus på PNAC da de i september 2000 udgav en 90-siders kontroversiel rapport kaldet: ”Rebuilding America's Defenses: Strategies, Forces and Resources For a New Century”.

Rapporten kommer med flere interessante og helt klare synspunkter: USA skal oprette (samt fastholde og udbygge) permanente baser i Sydeuropa, Sydøstasien og Mellemøsten, modernisere USA's militær, udvikle og oprette globalt missilforsvar og en strategisk dominans over verdensrummet, kontrollere cyberspace samt øge militærbudgettet fra 3,0 % til 3,8 % af

                   16
bruttonationalproduktet . Alt dette skal gøres for at kunne gennemføre fire kernemissioner:

• defend the American homeland;

• fight and decisively win multiple, simultaneous major theater wars;

• perform the “constabulary” duties associated with shaping the security environment in critical regions;

• transform U.S. forces to exploit the “revolution in military affairs”^{17}.

Desuden fremgår det af rapporten, at de støtter en plan for fastholdelse af den globale amerikanske overlegenhed, som forhindrer fremkomsten af en stor rivaliserende magt og støtter, at den

                                                                             18
internationale sikkerhedsorden er i overensstemmelse med amerikanske principper og interesser .

Overordnet set kan man altså om den udenrigs-, sikkerheds- og forsvarspolitiske del af neokonservatismen sige, at den bunder i en exceptionalistisk tanke og ser USA som verdens eneste supermagt, da det sikrer den hegemoniske fred og stabilitet. Der er altså en meget patriotisk tilgang til globale sammenhænge. Denne verdensfred er USA klar til at sikre ved hjælp af unilateralt brug af hård magt (FN og andre internationale organisationer er altså ikke en nødvendighed), så et stærkt

14 Branner, Hans: Global Politik (2007), side 88. Fodnote i bogen: ”Kritikere har påpeget undtagelser (f.eks. den engelsk-amerikanske krig i 1812), men de er blevet tilbagevist men henvisning til at demokratiet i de pågældende tilfælde endnu ikke var fuldt udbygget.”

15 http://da.wikipedia.org/wiki/Nykonservatisme (besøgt d. 6. december 2008)

16 Hertoft, Mikael (red.): Irak – er freden brudt ud? (2003), side 64

17 PNAC: ”Rebuilding America's Defenses. Strategy, Forces and Resources For a New Century” (september 2000), side iv

18 Research Unit for Political Economy (oversat af Joachim Wrang): Krigen der måtte komme – baggrunden for invasionen af Irak (2002, på dansk i 2004), side 65

Side 7

militær er et krav. Betegnelsen neokonservativ idealisme dækker den neokonservative udenrigspolitik (som primært er præget af militærpolitik) ganske udmærket.

Neokonservatismens indflydelse på den amerikanske udenrigspolitik med særligt fokus på invasionen af Irak i 2003

Når man skal undersøge og vurdere neokonservatismens indflydelse på det amerikanske valg om at invadere Irak i 2003 er der flere parametre, man skal overveje. Det er interessant at se på, hvem der havde de afgørende poster i Bush-administrationen på beslutningstidspunktet, samt i hvilken retning Bush's udenrigspolitiske standpunkt har udviklet sig og sidst, men ikke mindst se på PNAC's rapport ”Rebuilding America's Defenses. Strategy, Forces and Resources For a New Century” i forhold til Bush-doktrinen.

Som skrevet tidligere fik flere af neokonservative tænkere helt centrale og magtfulde positioner efter Bush blev valgt som præsident i 2000. Donald Rumsfeld blev udpeget til forsvarsminister, Paul Wolfowitz til viceforsvarsminister, John Bolton til viceudenrigsminister og sidst, men ikke mindst blev Dick Cheney vicepræsident. Disse helt centrale aktører var ligeledes blandt dem, der i

1998 skrev et åbent brev til den daværende præsident Bill Clinton, hvori de åbenlyst forklarer, at

                                  19
det er strengt nødvendigt at invadere Irak

. Brevet fik dog ikke nævneværdig indflydelse, da Bill

Clinton ikke bakkede op om synspunktet. Det faktum, at nogle af de helt centrale aktører i PNAC fik så magtfulde positioner i USA's udenrigspolitiske beslutningssystem indikerer allerede, at deres

(og dermed neokonservatisme) havde en stor indflydelse på beslutningen om at invadere Irak i

2003. Der var dog andre medlemmer af Bush-administrationen, der ikke var begejstrede for at føre de neokonservatives politik – i denne lejr stod udenrigsminister Colin Powell som frontfigur (han

blev muligvis i kraft af sin politiske overbevisning udskiftet som udenrigsminister i 2004)^{20}.

                                                                      21
Præsident Bush (som før valget lagde op til en mere idealistisk udenrigspolitisk kurs ) syntes at

være splittet mellem de to grupper – det der overbeviste ham om, at han måtte acceptere de

                                                         22
neokonservatives argumenter var terrorangrebet d. 11. september 2001

. En anden væsentlig årsag til at Bush valgte den neokonservative lejr var muligvis et ønske om at gøre sin fars arbejde færdigt.

Det var netop sådan en begivenhed de neokonservative nærmest ventede på – det ville nemlig legitimere deres politik. De skriver selv i deres rapport fra 2000: ”Further, the process of transformation, even if it brings revolutionary change, is likely to be a long one, absent some

catastrophic and catalyzing event – like a new Pearl Harbor^{23} ”. Herfra gik det hurtigt med at

19 http://www.newamericancentury.org/iraqclintonletter.htm (besøgt d. 8. december 2008)
20 http://www.berlingske.dk/article//verden/2/ (besøgt d. 7. december 2008)

21 Heurlin, Bertel og Rynning, Sten (red.): Det 21. århundredes trusler (2006), side 143

22 Downing, David: Krigen i Irak (2005), side 16

23 http://www.newamericancentury.org/RebuildingAmericasDefenses.pdf, side 63 (besøgt d. 8. december 2008)

Side 8

implementere den neokonservative ideologi i USA's udenrigs-, sikkerheds- og forsvarspolitik.

En af konsekvenserne af terrorangrebene var, at FN vedtog resolutionen 1368, hvori

sikkerhedsrådet besluttede at være rede til at benytte ”all necessary steps”^{24} i svaret på

terrorangrebene, hvilket endte i en krig mod terrorisme, som i første omgang førte USA til

Afghanistan d. 7. oktober 2001, men Irak blev bestemt ikke glemt^{25}. Neokonservatismen ser som

tidligere skrevet verden som en kamp mellem det gode og det onde, hvilket man ud fra en

             26
konstruktivistisk tilgang til internationale politiske sammenhænge kan sige, at USA nu skulle

skabe et antagonistisk verdensbillede for at retfærdiggøre og få andre lande til at bakke op om en

invadering af Irak^{27}. Bush brugte i den forbindelse sin meningsskabende diskursive magt for at få

andre nationer med på deres ellers unilaterale udenrigspolitiske kurs som neokonservatismen

lægger op til^{28} – man kan hævde at USA havde gået ind i Irak uanset om flere småstater besluttede

ikke at deltage i koalitionen (coalition of the willing), men bl.a. på baggrund af det fjendebillede Bush eksempelvis skabte ifm. talen, hvori han tog arven op fra den neokonservative og tidligere præsident Ronald Reagans evil empire (onskabens imperium), idet han introducerede betegnelsen

axis of evil^{29} (onskabens akse) om Irak, Iran og Nordkorea (blev senere udvidet til også at omfatte

Libyen, Syrien og Cuba). Denne kamp mellem det gode og det onde som Bush muligvis brugte for at legitimere en unilateral indgriben bliver ifølge den indiske filosof Amartya Sen yderligere forstærket af den huntingtonske illusion, som går ud på, at man ikke kan opdele verden så skarpt.

En grundigere diskursiv analyse af Bush's italesættelse af situationen kunne være interessant, men ikke videre relevant i forhold til besvarelse af opgaveformuleringen.

Et væsentlig tegn på, at neokonservatismen havde signifikant indflydelse på det amerikanske valg om at invadere Irak i 2003 er den unilaterale udenrigspolitiske kurs, der blev lagt op til. Jeg er af den overbevisning, at USA havde ført krigen mod terror selvom langt færre stater og muligvis ingen havde støttet dem. Derudover valgte USA at gå ind i Irak på trods af manglende FN-mandat, hvilket ligeledes bekræfter neokonservatismens indflydelse. Neokonservatismens grundlæggende skepsis overfor internationale organisationer, og den urokkelige overbevisning om, at USA har

24 http://www.state.gov/p/io/rls/othr/2001/4899.htm (besøgt d. 7. december 2008)

25 Jensen, Michael Irving : Irak – fra diktatur til demokrati? (2003), side 69

26 Konstruktivisme er en af de nyeste skoler inden for international politik. Den lægger vægt på at vi som mennesker, ud fra den viden og de forestillinger vi gør os, skaber en mening i en bestemt situation. Politikere vil i en international forhandling sammen med andre forhandlere opbygge en fælles forståelse af situationen, tillægge den en bestemt betydning og knytte bestemte handlinger til den. Sammenhængen mellem sprog og magt er altså et centralt element, hvorfor den diskursive magt er relevant.

Jf. Jacobsen, Lone Sandholdt (m.fl. – se litteraturliste): International Politik (2006), side 42-43

27 Jacobsen, Lone Sandholdt (m.fl. – se litteraturliste): International Politik (2006), side 43

28 Når jeg henviser til den unilaterale udenrigspolitik USA har ført er vigtigt at pointere, at deres politik var støttet af flere andre lande (f.eks. England), men uden FN's opbakning. Jeg mener godt, at man kan argumentere for at kalde udenrigspolitikken for unilateral, da jeg vil tro, at USA sandsynligvis var gået i krig selvom andre lande ikke bakkede op. Jf. coaltion of the willing.

29 http://www.whitehouse.gov/news/releases/2002/01/11.html (besøgt d. 6. december 2008)

Side 9

retten til at agere unilateralt kan have været et element i beslutningen om at gå uden om FN.

Når man skal undersøge og vurdere neokonservatismens indflydelse på invasionen er det vigtigt at identificere neokonservative træk i Bush-doktrinen samt at se på, hvordan udviklingen i det amerikanske forsvarsprogram ellers var – specielt set i forhold til PNAC's rapport: ”Rebuilding America's Defenses. Strategy, Forces and Resources For a New Century”.

Bush-doktrinen er en betegnelse for et nyt sæt retningslinier for amerikansk udenrigspolitik, som Bush første gang fremførte i en tale på militærakademiet West Point d. 1. juni 2002, hvori han sagde, at USA tidligere havde ”sat sin lid til den kolde krigs doktriner om afskrækkelse og

                30
inddæmningspolitik ”. Den nye udenrigspolitiske kurs skulle i højere grad lægge vægt på

forebyggende militære operationer og USA skulle nu engagere sig i at sprede demokrati, frihed og

                    31
sikkerhed i alle regioner . I september 2002 udkom The National Security Strategy of the United

States of America – en rapport der indeholder kernen i neokonservativ tankegang: USA skal med præventive midler understrege deres status som verdens hegemon. De afgørende punkter i Bush-doktrinen er følgende:

• USA skal være den ultimativt stærkeste magt i verden

• Præventiv krig er acceptabelt og ofte nødvendigt

• USA har pligt til at lave unilateral militær indgriben, hvis en multilateral støtte ikke er mulig

• USA har ret til selvforsvar selvom det ikke foregår på amerikansk område

Disse punkter kan i høj grad sættes i den udenrigs-, sikkerheds- og forsvarspolitiske neokonservative bås, hvilket ydermere bliver bekræftet af invasionens officielle grundlag, som kan

defineres som en præventiv krig og/eller et selvforsvarsangreb uden for amerikansk grund. Den

officielle årsag handlede netop om, at Saddam Hussein var i besiddelse af (og ville være i stand til at angribe Vesten med) masseødelæggelsesvåben (herunder muligvis atomvåben) og havde forbindelser til terrornetværket al Qaeda. Bush udtalte det desuden meget klart i talen d. 17. marts

2003, hvor de neokonservative træk fremgår helt tydeligt: ”Peaceful efforts to disarm the Iraqi regime have failed again and again – because we are not dealing with peaceful men. (…) The danger is clear: using chemical, biological or, one day, nuclear weapons, obtained with the help of Iraq, the terrorists could fulfill their stated ambitions and kill thousands or hundreds of thousands of innocent people in our country, or any other. (…) Saddam Hussein and his sons must leave Iraq within 48 hours. Their refusal to do so will result in military conflict, commenced at a time of our

30 Downing, David: Krigen mod terror (2007), side 28

31 http://da.wikipedia.org/wiki/Bush-doktrinen (besøgt d. 8. december 2008)

Side 10

choosing^{32} ”.

Et utrolig interessant aspekt er det faktum, at der er en helt klar sammenhæng mellem forslagene i PNAC's rapport og det Bush efterfølgende gjorde; f.eks. steg forsvarsbudgettet fra 3,0 % til 3,8 %

                                                     33&34
af BNP relativt hurtigt efter Bush var blevet indsat som præsident

. På trods af mit kildekritiske forbehold er lighederne mellem Bush-doktrinen og PNAC's rapport dog ikke til at komme uden om, og nogle politiske kommentatorer fristes til at sætte lighedstegn mellem synspunkterne i PNAC's

rapport og Bush-doktrinen^{35}. Andre hævder, at ”flere passager i Bush's strategi fra den 20.
september 2001 er ordret hentet fra PNAC^{36} ”.

Et sidste interessant aspekt er, at den formulerede neokonservative grundholdning er, at Israel bør være USA's stærkeste allierede i Mellemøsten, eftersom det i deres opfattelse er det eneste demokrati i regionen og desuden har neokonservatismen stærke jødiske rødder. Forholdet mellem demokratiet Israel og diktaturet Irak med Saddam Hussein har i mange år været tilspidset, hvilket har truet Israel. Derfor nævner nogle denne konflikt som medvirkende årsag til USA's invasion af

                                                37
Irak idet den såkaldte israelske lobby har arbejde for dette

. Man kunne forestille sig at Bush, ud fra en rational-choice teori, valgte at invadere Irak i forberedelse af valget i 2004. Han fik en

væsentlig større del af de israelske stemmer i 2004 i forhold til valget i 2000^{38} – muligvis på

baggrund af Irak-krigen som var medvirkende til at reducere Iraks militære potentiale, hvilket var positivt for Israel.

Selvom jeg i de foregående afsnit har indikeret, at neokonservatismen har haft og stadig har forholdsvis stor betydning for amerikansk udenrigs-, sikkerheds- og forsvarspolitik (herunder specielt beslutningen om at invadere Irak i 2003) mener jeg dog, at man skal være varsom med at overdrive neokonservatismens indflydelse. Bush's politik er kendt for at bygge på en blanding af realisme og idealisme og bygger dermed bro mellem realismen og den optimistiske del af neokonservatismen. Bush har utvivlsomt spiller en helt central rolle i udformningen af sin udenrigspolitik og er dermed i mindre grad en brik, de neokonservative rådgivere bare kan flytte

32 http://www.whitehouse.gov/news/releases/2003/03/7.html (besøgt d. 8. december 2008)
33 http://www.truthandpolitics.org/military-relative-size.php#ref-2 (besøgt d. 8. december 2008) og Hertoft, Mikael

(red.): Irak – er freden brudt ud? (2003), side 65

34 Her skal jeg dog tage forbehold for de angivne kilder, da hjemmesiden virker konspirationsteoretisk og forfatteren Mikael Hertoft (cand.mag. i russisk og øststatskundskab) er kendt for at være venstreorienteret (medlem af Enhedslisten Internationale Udvalg) og angiver desuden ingen kilder til den oplysning i bogen Irak – er freden brudt ud? Medskribenten til det enkelte afsnit, Mads Laursen, er ligeledes medlem af Enhedslistens Internationale Udvalg.

35 Svane, Elisabeth (m.fl. – se litteraturliste): Det endelige opgør (2003), side 48

36 Hertoft, Mikael (red.): Irak – er freden brudt ud? (2003), side 65

37 http://www.leksikon.org/art.php?n=5007 (besøgt d. 14. december 2008)
38 http://www.jewishvirtuallibrary.org/jsource/US-Israel/jewvote.html (besøgt d. 17. december 2008)

Side 11

rundt med^{39}.

Neokonservatismens sammenhæng med klassiske teorier inden for international politik

Når man skal vurdere neokonservatismens indflydelse på USA's valg om at invaderede Irak i 2003 er det relevant at forstå sammenhængen mellem neokonservatisme og de klassiske teorier inden for

                                                                            40
international politik. Her ser neokonservatismen ud til være inspireret af den engelske skole og

indeholder også både elementer fra den idealistiske og den realistiske del af denne, men er det ikke for naivt at tro at USA kun gik i krig (den solidariske retning af den engelske skole vil muligvis i

                                                41
givet tilfælde betragte det som en humanitær intervention

) pga. et ønske om verdensfred og et ønske om at få fjernet Saddam Hussein som USA netop så som en trussel mod denne fred? De amerikanske neokonservatister ønsker at sikre og stabilisere verdensfreden ved, at USA forbliver verdens eneste supermagt. Men for at opretholde den amerikanske hegemoni bliver USA nødt til at blive stærkere (jf. Ruslands stadige store magt og den enorme økonomiske vækst i f.eks. Kina som giver potentiale for at udvikle sig til supermagt), hvilket kan ske i kraft af udvikling af deres kapabiliteter og determinanter (i form af olieressourcer) – det er for naivt at tro at invasionen udelukkende var et forebyggende neokonservativt angreb for at bevare freden og udbrede de vestlige værdier, som er et centralt element for den engelske skole.

Netop udvikling og forøgelse af USA's determinanter kan være en helt central bevæggrund for at invadere Irak i 2003. De realistiske træk i neokonservatismen er altså i mine øjne ikke til at komme uden om og jeg mener, at USA i høj grad handlede i deres egen interesse da de invaderede Irak i

2003.

Selvom USA gik i krig med udbyggelse af egne determinanter som begrundelse kan man fortsat hævde, at neokonservatisme stadig var den fremherskende idépolitiske baggrund idet man kan forklare årsagen til at være, at USA blot ønsker at bevare sin position som verdens hegemon for dermed at sikre en hegemonisk verdensfred. Med en sådan forklaring er neokonservatisme altså stadig den primære bagvedliggende idé- og udenrigspolitiske baggrund.

Opsummering og delkonklusion

Overordnet set kan man om neokonservatismens indflydelse på USA's beslutning om at invadere Irak i 2003 sige, at den tydeligvis har været den bagvedliggende ideologi, men man skal dog være varsom med at overdrive dens indflydelse, da det som jeg har påpeget ikke er ismen i sig selv, men i høj grad også de personer, der står bag den, der har haft enorm indflydelse. Jeg er dog klart af den

39 Heurling, Bertel og Rynning, Sten (red.): Det 21. århundredes trusler (2006), side 147

40 http://da.wikipedia.org/wiki/Den_engelske_Skole (besøgt d. 8. december 2008)

41 Jf. definition i Jacobsen, Lone Sandholdt (m.fl. – se litteraturliste): International Politik (2006), side 42

Side 12

opfattelse, at neokonservatisme har haft stor betydning for beslutningen, hvilket der er flere aspekter der peger på. Flere af de højtstående personer inden for den sikkerheds-, forsvars- og udenrigspolitiske del af Bush-administrationen har været forhenværende store aktører i Reagan-regeringen og flere af dem var med til at danne den yderst neokonservative tænketank PNAC, hvis rapport fra september 2000 (”Rebuilding America's Defenses. Strategy, Forces and Resources For a New Century”) havde flere ligheder med den mindst ligeså omtalte Bush-doktrin som kan fristes til at kalde de neokonservatives sikkerhedsdoktrin. Derudover peger den officielle årsag for Irak-krigen ligeledes på en neokonservativ tankegang – for det første var det et preemptive strike, altså et forebyggende angreb som neokonservatisterne ligeledes anser som værende nødvendigt for at bevare verdensfreden. Det faktum, at USA begyndte invasionen uden FN-mandat peger ligeledes på et neokonservativt udgangspunkt.

Afslutningsvis kan man sige, at den generelle sammenhæng, der har været mellem de

                                                                              42
neokonservative anbefalinger/forslag og den politik som Bush har ført har været iøjnefaldende .

Her er det ligeledes relevant, at Bush's udenrigspolitiske kurs i valgkampen var relativ tilbageholden, men den slog efterfølgende ind på en klassisk unilateral kurs, som ideologisk blev yderligere profileret og realiseret efter begivenhederne d. 11. september, hvor de neokonservatives

                                                                     43
argumenter (f.eks. indførelse af demokrati) blev mødt med stor lydighed i Washington .

Undersøgelse af USA's mulige bevæggrunde for at invadere

Irak i 2003

I dette afsnit vil jeg inddrage flere teorier inden for international polititik, der forklarer baggrunden fra flere forskellige vinkler. Jeg vil fokusere på realisme, da jeg mener den officielle forklaring og det neokonservative idépolitiske udgangspunkt er relativt idealistisk (jf. tidligere fodnote om neokonservativ idealisme). Hvis man ser på neokonservatismen med realistiske briller må man sige, at USA's ønske om at dominere verden er et væsentlig argument for at invadere Irak (herunder den sikkerhedspolitiske baggrund, altså at hindre truslen fra masseødelæggelsesvåben og bekæmpe terrorisme), hvilket jeg allerede har belyst i de foregående afsnit. En anden interessant forklaring er USA's udenrigsøkonomiske behov at sikre olieforsyninger i Mellemøsten som jeg vil lægge ud med.

USA's realistiske bevæggrunde

Hvis man ser på USA's mulige bevæggrunde for at invadere Irak i 2003 åbner den realistiske skole

42 Jf. f.eks. militærbudgettet som steg til 3,8 % (som PNAC anbefaler i ”Rebuilding America's Defenses. Strategy, Forces and Resources For a New Century”) og de generelle idépolitiske ligheder.

43 Andersen, Lars Erslev: Den amerikanske orden. USA og det moderne mellemøsten (2003), side 83

Side 13

(ligger ikke langt fra den materialistiske historieforståelse) op for nogle interessante forklaringer, der alle går i retning af, at USA i høj grad handlede efter egeninteresse. Man kan sige, at det faktum, at krigen blev ført uden FN-mandat virker bekræftende for realismens forestillinger om, at det internationale politiske system er anarkistisk.

Hvis man ser på Irak-krigen med realismens briller kunne man rent udenrigsøkonomisk forestille sig, at USA ønskede at sikre sig olieleverancer fra Irak og medvirke til at gøre priserne på det globale oliemarked mere stabile, da Irak har nogle af verdens største oliereserver. Det er fortrinsvis venstreorienterede grupperinger, der fremhæver denne tanke, og den har i lang tid været afvist af Bush-administrationen. Men på trods af, at Bush i sin tale d. 19. marts 2003 primært fokuserer på at

fjerne truslen fra Saddam Hussein og sikre Iraks såvel som USA's borgere sikkerhed^{44}, og at den

daværende amerikanske forsvarsminister Donald Rumsfeld direkte udtaler, at: ”"It has nothing to

do with oil, literally nothing to do with oil”^{45} kan man ikke komme uden om de enorme

olieinteresser USA har – udvidelse af deres determinanter i form af kontrol over den irakiske olie vil være essentielt i forhold til deres egen økonomiske situation samt deres indflydelse i international politik. I PNAC's tidligere omtalte åbne brev til Bill Clinton står der: ”It hardly needs to be added that if Saddam does acquire the capability to deliver weapons of mass destruction, as he is almost certain to do if we continue along the present course, the safety of American troops in the region, of our friends and allies like Israel and the moderate Arab states, and a significant portion of the

                                    46
world’s supply of oil will all be put at hazard

”. Her nævner de altså olieforsyning (ikke kun Iraks, men hele regionens) som en væsentlig begrundelse på lige fod med det sikkerhedspolitiske argument om at Saddam Hussein (og masseødelæggelsesvåben) skal fjernes. Ydermere har den daværende viceforsvarsminister Paul Wolfowitz udtalt: ”USA var økonomisk set nødt til at gå i krig

i Irak – fordi landet svømmer i olie^{47} ”. Paul Wolfowitzs udtalelse har jeg dog kun kunnet finde på

venstreorienterede og nogle konspirationsteoretiske hjemmesider, hvorfor man skal tage forbehold, når man bruger den som historisk kilde; flere anerkendte nyhedsbureauer har ligeledes valgt at

trække nyheden tilbage^{48}. De samme venstreorienterede sider er dog enige om, at olie har spillet en
væsentlig rolle, hvilket igen skal ses i et subjektivt lys^{49&50}. Den liberale tidligere danske

udenrigsminister Uffe Ellemann-Jensen bemærkede ganske kort følgende i en blog på

Berlingske.dk: ”Det giver ingen mening at påstå, at krigen blev startet for at få kontrol over Iraks

44 http://www.whitehouse.gov/news/releases/2003/03/print/17.html (besøgt d. 6. december 2008)
45 http://www.cbsnews.com/stories/2002/11/15/world/main529569.shtml (besøgt d. 6. december 2008)
46 http://www.newamericancentury.org/iraqclintonletter.htm (besøgt d. 8. december 2008)
47 http://modkraft.dk/spip.php?article2653 (besøgt d. 9. december 2008)
48 http://www.guardian.co.uk/theguardian/2003/jun/06/correctionsandclarifications (besøgt d. 9. december 2008)
49 Jf. f.eks.: http://www.marxist.dk/Home.php?Page=Artikel&ArtikelID=403 (besøgt d. 9. december 2008)
50 http://www.apk2000.dk/netavisen/artikler/verden/2002-kp21-s12.htm (besøgt d. 9. december 2008)

Side 14

                                  51
olie. Den kontrol er jo heller ikke etableret ”.

I bogen Kære statsminister – løgnen om krigen i Irak af Bo Elkjær hævdes det, at Iraks olie i 2001 hurtigt var ved at blive forhandlet ud på fremmede hænder (ikke amerikanske) og endda til USA's største, kommende konkurrenter på det globale oliemarked; og USA havde ikke ”skygge af chance

                                                    52
for at forhandle sig til rette med Saddam Husseins irakiske styre

”. Dette er ifølge bogen en af de væsentligste årsager til USA's invasion af Irak.

Ud fra ovenstående kan jeg ikke påvise om olie har spillet en rolle eller ej. Jeg vil i stedet se

                                        53:
objektivt på USA's interesser i olie i mellemøsten

• USA importerede i 2001 55 % af deres olieforbrug, hvilket ventes at stige til 68 % i 2025 og

er steget fra 42 % i 1990^{54.} Af de 55 % USA importerede på daværende tidspunkt er det 24

% (altså en fjerdel af de 55 %), de importerer fra Mellemøsten55.

• Irak er det land med næststørst kendte oliereserve efter Saudi-Arabien, men producerer kun

75 % af deres kapacitet^{56}.

• Kun omkring 6 % af USA's olieimport kommer fra Irak, og USA står for godt 25 % af

                       57
verdens samlede olieforbrug .

Ud fra ovenstående fakta må man antage, at USA på kort sigt ikke er helt afhængige af den irakiske olie, da klart størstedelen af deres import altså ikke kommer derfra. Men problemstillingen ligger i langt højere grad i at situationen var meget ustabil i Mellemøsten, hvilket er med til at sende markedspriserne op til stor ulempe for hele den vestlige økonomi. Hvis USA får kontrol med det irakiske oliemarked vil det omvendt betyde lettere adgang til produktionen og dermed mulighed for faldende verdensmarkedspriser. Dette vil yderligere blive forstærket, hvis Irak træder ud af OPEC

(som forsøger at kontrollere prisen på verdensmarkedet ved at fastsætte produktions- og eksportkvoter for hvert enkelt medlemsland – OPEC's medlemslande står for 55 % af

verdensmarkedet og 78 % af de kendte reserver^{58}). Derudover er et væsentligt aspekt i forbindelse

med olien USA's ønske om mere eller mindre frigørelse af den Saudi-arabiske olie. Et regimeskift i Irak (og evt. en udtrædelse af OPEC) giver Irak mulighed for at udvikle en olieproduktion, der på længere sigt kan dække op mod 10 % af verdens samlede olieforbrug, hvilket (relativt) vil svække Saudi-Arabiens rolle som verdens største olieeksportør og muligvis give USA mere indflydelse på

51 http://uffeellemann.blogs.berlingske.dk/?p=4 (besøgt d. 10. december 2008)

52 Elkjær, Bo: Kære Statsminister – løgnen om krigen i Irak (2008), side 196

53 http://www.dr.dk/nyheder/htm/baggrund/tema2003/irak%20efter%20krigen/171.htm (besøgt d. 11. december 2008)
54 http://www.eia.doe.gov/oiaf/aeo/index.html (besøgt d. 11. december 2008)
55 http://www.whitehouse.gov/energy/National-Energy-Policy.pdf (besøgt d. 11. december 2008)

56 OPEC Annual Statistical Bulletin 2001 – relevante tal fundet på

http://www.dr.dk/nyheder/htm/baggrund/tema2003/irak%20efter%20krigen/171.htm (besøgt d. 11. december 2008)
57 http://www.whitehouse.gov/energy/National-Energy-Policy.pdf (besøgt d. 11. december 2008)
58 http://www.dr.dk/nyheder/htm/baggrund/tema2003/irak%20efter%20krigen/171.htm (besøgt d. 11. december 2008)

Side 15

                  59
verdensmarkedsprisen . Research Unit for Political Ecnonomy (RUPE) skriver, at en af de

vigtigste grunde til USA's forsøg på at kontrollere olien er ønsket om at bremse Kina, da de i fremtiden vil blive en af verdens helt største importører af olie og gas. RUPE hævder, at når USA har erobret oliebrøndene i Mellemøsten vil de ikke blot bestemme, hvilke firmaer der skal indgås

                                                                              60
aftaler med, eller olieprisen på det globale marked, men også hvor olien i sidste instans ender .

Amerikansk kontrol over olien i Mellemøsten er altså ikke kun en udenrigsøkonomisk fordel for USA, men hænger ligeledes godt i tråd med den neokonservative tankegang om, at USA fortsat skal være verdens hegemon – ved at vanskeliggøre Kinas adgang til olie sættes der en massiv bremseklods for deres enorme økonomiske vækst. Dette er dog en relativ alternativ tolkning af situationen, men at det har spillet en rolle kan ikke kategorisk afvises. I Mikael Hertofts bog tager de skridtet videre og skriver: ”Hidtil har de angloamerikanske oliegiganter været udelukket fra Irak, der har kontrakter og samarbejde med kinesiske, russiske og europæiske selskaber. Efter krigen i Irak har USA og Storbritannien kontrol med Iraks olieressourcer. Samtidig kan de aflyse Iraks kontrakter med europæiske og russiske olieselskaber og dermed udelukke Frankrig, Rusland og Kina fra regionen. Således er Irak-krigen også en krig mellem de angloamerikanske olieselskaber (Shell, BP-Amorose, Chevron-Texacom Exxon-Mobile m. fl.) og de europæiske (Total-

Fina-Elf og ENI)^{61} ”. Ovenstående citat mener jeg dog er en overfortolket måde at anskue Irak-

krigen på – det kan umuligt være en af de overordnede amerikanske bevæggrunde, men hvis resultatet (altså at de amerikanske olieselskaber får kontrol dernede) er det endnu en fordel for den amerikanske økonomi.

Med alt ovenstående taget i betragtning skal det selvfølgelig nævnes, at Irak-krigen på ingen måde udelukkende kan have udenrigsøkonomiske interesser som baggrund, da man også skal da de enorme militæromkostninger med i regnestykket.

Hvis man ser USA's beslutning om, at invadere Irak i 2003 ud fra et neorealistisk perspektiv må man sige, at den islamiske verden (herunder også terrororganisationer og lign.) i høj grad truede den amerikanske befolkning og de amerikanske (og vestlige) værdier (fx demokrati), og det er her begrebet neorealisme er interessant, fordi netop denne teoris (Waltz) tese går ud på, at staternes vigtigste rolle i den moderne verden er at beskytte sig selv og dens indbyggere – et

              62
selvhjælpssystem . I den tidligere omtalte Bush-doktrin forbeholder Bush sig ligeledes retten til at

reagerende forebyggende i forhold til evt. kommende trusler fra den islamiske verden. Hvis man

59 http://www.ifka.dk/da/artikler/om-irak-krigen-og-dens-foelger/ (besøgt d. 11. december 2008)

60 Research Unit for Political Economy (oversat af Joachim Wrang): Krigen der måtte komme – baggrunden for invasionen af Irak (2002, på dansk i 2004), side 116

61 Hertoft, Mikael (red.): Irak – er freden brudt ud? (2003), side 72. Bogen henviser til

http://www.time.com/time/magazine/article/0,9171,,00.html (besøgt d. 14. december 2008)

62 Wivel, Anders: ”En kort introduktion til neorealismen” (artikel i Tidsskriftet Politik, nr. 3, årgang 8), side 45

Side 16

(delvist ud fra Huntingtons civilisationsopdeling) kigger på den vestlige civilisation som værende en stor stat, kan man argumentere for, at indtrængningen i Irak foregik på baggrund af, at USA følte, at de vestlige værdier og forestillinger om den perfekte verden var truede. Ud fra et neokonservativt synspunkt er det altså lig med amerikansk hegemoni, hvilket demokrati verden over kan være med til at sikre.

Man kan altså konkludere, at USA (og resten af den vestlige verden) havde interesser i at få kontrol over den irakiske olie for at påvirke verdensmarkedet i en prisstabiliserende eller sænkende retning

– men det at have interesser i olie er ikke lig med, at det har været en af bevæggrundene; man kan altså ikke opstille en kausalrelation her. Et andet aspekt er det neokonservative og neorealistiske forhold omkring, at man følte, at USA's hegemoni var truet, som jeg primært behandlede i første del af denne opgave.

USA's idealistiske bevæggrunde

Idealismen vil som udgangspunkt hævde, at USA bør sanktioneres for Irak-krigen, da de har brudt flere 'regler' som f.eks. at gå i krig uden FN-mandat, hvilket jeg mener blot understreger USA's position som den eneste nuværende supermagt. Der er dog flere idealistiske træk i beslutningen om at invaderede Irak i 2003.

Den idealistiske tilgang til USA's bevæggrunde ligger i høj grad i tråd med den optimistiske del af neokonservatismen som især tror på, at amerikansk demokrati reflekterer en universel stræben efter frihed, og at USA i stedet for at gå på kompromis med demokratiets idé i dialogen med andre lande bør sætte militæret ind for at fremme den. Det er altså den optimistiske del af neokonservatismen, der tror på, at USA kan skabe en bedre verden. Så hvis man ser på invasionen med idealistiske briller ligner baggrunden for invasionen mere den idépolitiske og neokonservative. Her ville det overordnede mål være at sprede demokrati og frihedsidealet for derigennem at sikre varig fred. For ifølge idealismen vil demokratier aldrig gå i krig mod hinanden, hvilket rent historisk også hævdes at have været tilfældet indtil videre. Omvendt vil idealismen samtidig hævde, at problemet med med den neokonservative udenrigspolitik ikke er ønsket om at udbrede frihed og demokrati, men det at det gøres unilateralt og militært med bomber og lign. Som skrevet tidligere vil den solidariske retning af den engelske skole muligvis betragte invasionen som en humanitær intervention såfremt hensigten udelukkende var at undgå det, der er værre (Saddam Husseins regime).

Ved at sprede demokrati til Irak, har Bush sikkert også håbet, at ideen ville forplante sig til de omkringliggende lande, for derved at skabe endnu mere demokrati og derved fred – Bush havde altså muligvis håbet på en bredere demokratiseringsproces i Mellemøsten. Dette ligger også fint i

Side 17

                                                            63
tråd med idealismen lineære historieopfattelse, eller dens tro på fremskridt .

Personligt mener jeg, at en sådan enkeltstående forklaring på en krig er for naiv at tro på, men jeg er ikke i tvivl om, at det er en væsentlig del af årsagen – min realistisk tolkning er dog mindst lige så vigtig. Her er det ligeledes væsentlig at pointere, at man ikke kan adskille de to retninger helt eller se dem som diametrale modsætninger, da de påvirker hinanden. Mit argument omkring olie handler

jo i bund og grund også om interdependens landene imellem, så hvis USA får Irak demokratiseret^{64}

vil de kunne indgå i konkrete samarbejder (både politisk og økonomisk), hvilket kan etablere en egentlig interdependens, der igen medfører at landenes interesser i krig vil falde drastisk.

Opsummering og delkonklusion

Jeg har i min undersøgelse af USA's mulige bevæggrunde for at invadere Irak i 2003 påvist nogle helt klare incitamenter for invasionen; jeg kan dog ikke påvise, hvilke årsager der vejede tungest i vægtskålen – det er kun præsidenten, der ved, hvad han vægter højest.

Ud fra en realistisk tolkning af USA's bevæggrunde for at invadere Irak i 2003 må man sige, at olie har spillet en rolle, men ikke kan være den altafgørende faktor. Den anden helt centrale realistiske bevæggrund må siges at være den neokonservative idépolitiske baggrund om USA's ønske om at dominere verden, herunder den sikkerhedspolitiske baggrund, altså at hindre truslen fra masseødelæggelsesvåben og bekæmpe terrorisme. Opretholdelsen af magtbalancen (ved f.eks.

kontrol af olie) til Kina (og Rusland) er ligeledes et realistisk neokonservativt træk. Ud fra et mere idealistisk perspektiv handler bevæggrundene i høj grad om at sprede demokrati og frihed for derigennem at sikre varig fred, hvilket ligeledes ligner den idépolitiske og den optimistiske neokonservative baggrund.

Diskussion af hvilken betydning invasionen af Irak i 2003 har haft for det internationale politiske system

Krigen i Irak har utvivlsomt haft enorm betydning for det internationale politiske system og vil fortsat få det. Det helt centrale i denne diskussion er at se på USA's fremtidige rolle i forhold til resten af verden. På nuværende tidspunkt kan man argumentere for, at vi har en unipolær hegemonisk tilstand med USA i spidsen (i kraft af deres store militære og økonomiske magt), der opfatter sig selv exceptionalistiske og der i de senere år har ført en aktivistisk neokonservativ udenrigspolitik, hvilket store dele af den vestlige verden har bakket op omkring, f.eks. i forbindelse med invasionen af Irak.

63 Branner, Hans: Global Politik (2007), side 86

64 Der har været afholdt folkeafstemninger med relativ stor valgdeltagelse i Irak, hvorfor man kan argumentere for, at

et demokrati er skabt. Jf. http://www.whitehouse.gov/news/releases/2005/12/1.html (besøgt d. 9.

december 2008)

Side 18

Man kan diskutere flere interessante aspekter vedr. fremtiden for det internationale politiske system i forhold til Irak-krigen. Til at begynde med vil jeg understrege, at det er vanskeligt at drage direkte konklusioner ud fra ét tilfælde (Irak-krigen) – når det handler om det internationale politiske system er der selvfølgelig langt flere ubekendte faktorer, der kan gøre sig gældende, men jeg jeg har flere forskellige aspekter, jeg anser som værende væsentlige i sammenhængen.

Frem til 1940'erne var der en kompliceret og konstant ændrende balance mellem et større antal magter (primært USA, Japan, Rusland, Tyskland, Frankrig og England). Efter 2. verdenskrig og frem til murens fald var der en helt klar bipolær situation med de to supermagter Rusland og USA

overfor hinanden, og herefter har vi altså haft en unipolær situation med USA i spidsen^{65}. Dette

overordnede verdensbillede forestiller jeg mig, at Irak-krigen er blandt de første led til at ændre idet jeg mener, at man kan diskutere, hvorvidt unipolen er ved at blive opløst, hvilket der er flere aspekter der peger på. Irak-krigen og den overordnede krig mod terror beviser, at det at opnå en uinipolær magt er vanskeligere idet smågrupper får større indflydelse – unipolen bliver altså svækket som funktion af det i højere grad svækkede statssystem (jf. f.eks. militser i Irak og terrororganisationer – ikke statslige aktører vil altså få mere indflydelse), hvilket giver en langt mere ustabil verden. Det svækkede statssystem gør også, at man skal være varsom med at bruge de klassiske internationale skoler, særligt realisme, da den fokuserer på stater som de væsentligste aktører. Når det er sagt skal det nævnes, at USA's utvivlsomt stadig er verdens eneste supermagt, og Irak-krigen endte da også med at være en multilateral krig, men umiddelbart kunne jeg forestille at mange af de lande (herunder europæiske stormagter), der var med i coalition of the willing muligvis har mistet troen til den amerikanske arrogante neokonservative udenrigspolitiske kurs. Denne forestilling bliver bakket op af den amerikanske politolog Francis Fukuyama, som i sin bog After the Neocons (2006) hævder, at Irak-krigen betyder enden for USA's neokonservative, men påpeger samtidig, at han ikke nærmer sig europæernes fokus på blød magt og overvurdering af det internationale samfund, herunder FN, som kilde til legitimitet. Han siger, at staten fortsat vil være

                                             66
den væsentligste aktør i internationale politiske system

. Denne såkaldte transatlantiske skillelinje

(altså modsætningsforholdet mellem holdningerne i Europa og USA) er også noget den anerkendte neokonservative (var medstifter af PNAC) politiske kommentator Robert Kagan påpeger i sin bog

Of Paradise and Power: America and Europe in the New World Order (2005)^{67}. Der er altså nogle

helt klare forskelligheder i den europæiske og amerikanske verdensopfattelse. Efter den kolde krig har USA og Europa ikke haft en entydig reel fælles fjende, hvorfor der helt naturligt vil optræde nogle interesseforskelle. Dog kan man argumentere for et fortsat værdifællesskab i den vestlige verden og Bush's krig mod terrorisme. Men netop denne relativt neokonservative krig mod terror og

65 Wilhjelm, Preben: Irakkrigen og den fremtidige verdensorden (2004), side 47

66 http://www.berlingske.dk/article//kultur/1/ (besøgt d. 14. december 2008)

67 Branner, Hans: Global Politik (2007), side 35

Side 19

Irak-krigen 2003 mener jeg vil bære hen imod en manglende tillid til USA fra europæisk side. Det kræver i hvert fald ændringer i den amerikanske politik; hvilke ændringer det kræver er svært at sige, da der er utrolig mange forskellige faktorer, der spiller ind i det internationale politiske system og påvirker udviklingen. Man kan dog også forestille sig, at Irak-krigen både for amerikanerne

(ikke de neokonservative) og europæerne kan blive begyndelsen til et nyt og udvidet EU-samarbejde, hvor internationale organisationer vil få en stigende indflydelse, hvilket ikke kan afvises kategorisk. Dog må man sige, at det faktum, at krigen blev ført uden FN-mandat har (i hvert fald indtil en evt. overgang til et multipolært system) betydet, at FN ser ud til at blive svækket. En verdensomspændende opinionsundersøgelse foretaget i maj 2003 viser et markant fald i vurderingen af FN's betydning. Fra sommeren 2002 til april-maj 2003 er den andel af befolkningen, som mener at FN spiller en positiv rolle, faldet overalt, eksempelvis: i USA fra 72 % til 43 %, i

Storbritannien fra 78 % til 41 %, i Frankrig fra 75 % til 47 % og i Tyskland fra 79 % til 46 %^{68}. I

begge neo-perspektiver peger det på en redefinering af organisationens opgaver inden for relativ kort tid, da organisationen ellers helt kan miste sin betydning. Hvis min anden antagelse om, at unipolen er ved at blive opløst (og en bi- eller multipolaritet verden opstår) er rigtig får internationale organisationer dog hurtigt sin indflydelse tilbage.

I og med den europæiske tillid til USA, specielt til deres neokonservative udenrigspolitik, efter invasionen af Irak i 2003 ser ud at være faldet drastisk kunne det være interessant at fokusere på det fremtidige samarbejde i EU. På kort sigt kan jeg ikke forestille mig, at der kommer nogen fungerende pagter på udenrigs- forsvars- og sikkerhedsområdet inden for EU, men på længere sigt vil jeg ikke afvise det – dog virker NATO-samarbejdet stadig stærkt, så det kræver nogle omvæltninger på den internationale politiske scene, hvilket i nær fremtid ikke virker helt urealistisk.

Jeg mener, at USA efter Irak-krigen er blevet markant mere sårbart; de har ikke den samme indflydelse på flere områder, som de tidligere havde. Det er både i forhold til politiske og økonomiske forhold, at man kan sige de er blevet sårbare. Det er en begyndede proces, jeg mener vil tage yderligere fart over de kommende år, men det kommer dog meget an på, hvordan de næste fire år bliver styret i Washington. Jeg mener, at denne sårbarhed muligvis skyldes, at deres bløde magt er eroderet under Bush. De neorealistiske amerikanske professorer Kenneth Waltz og Stephen Walt har nogle interessante teorier om alliancedannelser. Waltz står bag magtbalanceteorien, som går ud på at stater som udgangspunkt vil vælge at balancere den stærkeste magt, således at en magtbalance skabes. Overfor for ham er Stephen Walt, der ser to muligheder for alliancedannelser; den ene er Waltz's magtbalanceteori og den anden han taler om er bandwagoning-effekten, som kort fortalt går ud på, at stater altid allierer sig med den stærkeste stat såfremt den svagere udgør en

68 Wilhjelm, Preben: Irakkrigen og den fremtidige verdensorden (2004), side 49. Bogen henviser til Politiken d. 5. juni

2003

Side 20

          69&70
større trussel . Jeg kunne forestille mig, at hele USA's krig mod terror, men specielt Irak-krigen,

kunne medføre, at bandwagoning-effekten er på vej til at blive opløst som følge af den føromtalte manglende tillid til USA og især deres neokonservative udenrigspolitik. Hvis dette er tilfældet vil det selvfølgelig bidrage yderligere til svækkelsen af den nuværende amerikanske unipolare verdensorden.

Udover ovenstående må man sige, at Indien og Kina er næste led i svækkelsen af den amerikanske unipol – deres store økonomiske vækst medfører, at de inden længe får langt større indflydelse i det internationale politiske system.

På kort sigt har USA med invasionen af Irak i 2003 dog klart markeret deres nuværende position som verdens eneste supermagt. Det faktum, at FN blev sat ud af spillet understreger den hegemoniske verdensorden, da USA i princippet har vist at de agerer uden de internationale organisationer. Det er nu i høj grad op til den øvrige verden at finde ud af, hvordan de påvirker USA's beslutninger. Hvis min antagelse om unipolens opløsning (skal selvfølgelig ses over en længere årrække) holder stik vil USA helt automatisk miste noget indflydelse til den eller muligvis de nye supermagter. I mine øjne er der to muligheder for den fremtidige verdensorden, hvis unipolen bliver opløst. Det ene er at vi vil have en bipolar situation med USA overfor Kina og den anden mulighed kunne være en slags multipolar situation, hvor USA, Kina og en international organisation (f.eks. FN eller muligvis EU) fik større indflydelse.

Et sidste utrolig interessant aspekt i forhold til svækkelsen af den amerikanske unipol er, at Irak-krigen, ifølge den tidligere cheføkonom i verdensbanken og nobelpristager Joseph Stiglitz, førte til økonomisk krise. Han siger, at de nuværende økonomiske problemer kan tilskrives Bushregerinens udenrigspolitik og især krigen i Irak. Krigen i Irak var simpelthen for dyr og medførte et massivt underskud på statsfinanserne, hvorfor regeringen måtte optage lån. Underskuddet på de offentlige finanser skabte større efterspørgsel efter kapital. Som følge deraf steg renten, og det var ifølge Stiglitz denne rentestigning, der slog bunden ud af boligmarkedet, hvilket medførte at bankerne

kom i krise^{71}. Krigen blev altså ført for lånte penge, hvilket har sat den amerikanske økonomi helt i

sænk. For at USA skal opretholde deres neokonservative unipol kræver det, at de skal holde deres økonomi kunstigt oppe i en grad, der må anses som værende urealistisk, hvorfor USA's position i det internationale politiske system er svækket eller i hvert fald vil blive det i de kommende år.

Med alt ovenstående taget i betragtning må man dog fortsat sige, at USA (i kraft af deres kapabiliteter og militære magt) fortsat er den uomtvistelige eneste supermagt og kan på nuværende

69 Walt, Stephen M.: ”A Few Big and Important Things: The Enduring Legacy of Kenneth Waltz” (artikel i Tidsskriftet Politik, nr. 3, årgang 8), side 48-51

70 Hansen, Birthe: ”Neorealisme, Waltz og unipolaritet” (artikel i Tidsskriftet Politik, nr. 3, årgang 8), side 52-55

71 http://www.information.dk/166103 (besøgt d. 14. december 2008)

Side 21

tidspunkt positionere sig som de lyster i det internationale politiske system; min diskussion peger dog mod en langsom nedbrydelse af deres unipolære magt.

Konklusion

Jeg har ud fra min undersøgelse og vurdering vist, at neokonservatismen havde en væsentlig betydning for USA's valg om at invadere Irak i 2003, hvilket der var flere indikationer på: de fleste medlemmer af Bush-administrationen var neokonservative (nogle medstiftere af den yderst neokonservative tænketank PNAC), PNAC's rapport ”Rebuilding America's Defenses. Strategy, Forces and Resources For a New Century” havde flere ligheder med den mindst ligeså omtalte Bush-doktrin som kan fristes til at kalde de neokonservatives sikkerhedsdoktrin og sidst blev krigen ført som et forebyggende angreb uden FN-mandat, hvilket ligeledes indikerer en neokonservativ idépolitisk baggrund. Bush var ikke selv udpræget neokonservativ, men blev tilsyneladende

overbevist om politikken efter 9/11.

Udover at have påpeget, at neokonservatismen havde en væsentlig indflydelse har jeg i min undersøgelse af USA's mulige bevæggrunde for at invadere Irak i 2003 indikeret nogle helt klare incitamenter for invasionen. Den realistiske del den neokonservative idépolitiske baggrund om, at USA ønsker at dominere ser ud ser ud til at være en af bevæggrundene ligesom olie og opretholdelsen af magtbalancen til Kina (og Rusland) ligeledes har spillet en rolle. Hvis man omvendt ser invasionen med idealistiske briller handler bevæggrundene om at sprede demokrati og frihed for derigennem at sikre den hegemoniske varige fred; idealismen er altså i højere grad neokonservativ idealisme.

Min diskussion peger i høj grad mod, at USA's unipol muligvis vil blive opløst som følge af manglende tro på den amerikanske exceptionalistiske neokonservative udenrigspolitik og det i højere grad svækkede statssystem, hvilket kunne give flere interessante konstellationer i det fremtidige internationale politiske system. Hele diskussionen om FN bliver utrolig interessant at følge, da de som udgangspunkt står svækket efter Irak-krigen, men i kraft af USA's mulige svækkede unipol kan FN få sin indflydelse tilbage – det kræver dog en redefinering af organisationens opgaver inden for relativ kort tid. Derudover har invasionen af Irak i 2003 ligeledes været en medvirkende faktor til den finansielle krise, hvilket har ramt USA hårdt og muligvis også er med til at svække dem i deres positionering i det internationale politiske system.

Afsluttende bemærkninger

Denne opgave har været yderst interessant at beskæftige sig med og emnet bliver et af de helt centrale for det fremtidige internationale politiske system. Udviklingen bliver svær at forudse, især

Side 22

fordi Barack Obama snart tiltræder som ny amerikansk præsident. Han står overfor en nærmest uløselig situation i Mellemøsten, hvor han skal rette op på historiske og politiske dårligdomme.

Som jeg har påpeget i denne SRP kunne den amerikanske unipol være under opløsning samtidig med, at de er i en meget slem finansiel krise. Derfor bliver Obama nærmest tvunget til at føre en mere realistisk defensiv udenrigspolitik.

Litteraturliste

Bøger

Bøgerne er angivet alfabetisk efter forfatterens efternavn

• Andersen, Lars Erslev: Den amerikanske orden. USA og det moderne mellemøsten

(Aschehoug, 1.udgave, 1. oplag, 2003)

• Branner, Hans: Global Politik – grundbog til International Politik (Forlaget Columbus, 1.

udgave, 3.oplag, 2007)

• Downing, David: Krigen mod terror (oversat af Grit Hellemann, Forlaget Flachs, 2007)

• Downing, Davis: Krigen i Irak (oversat af Grit Hellemann, Forlaget Flachs, 2005)

• Elkjær, Bo: Kære statsminister – løgnen om krigen i Irak (Ekstra Bladets Forlag, 1. udgave,

1. oplag, 2008)

• Hertoft, Mikael (red.): Irak – er freden brudt ud? (forlaget Klim, 2003)

• Heurlin, Bertel og Rynning, Sten (red.): Det 21. århundredes trusler (Dansk Institut for Internationale Studier, 2006)

• Jacobsen, Lone Sandholdt; Nielsen, Morten Winther Bülow; Hansen, Rune Heiberg og

Bach, Christian Friis: International Politik (Gyldendal, 1.udgave, 1. oplag, 2006)

• Jensen, Michael Irving: Irak – fra diktatur til demokrati? (Lindhardt og Ringhof, 2003)

• Pedersen, Mogens N.; Goldmann, Kjell og Østerud, Øyvind (red.): Leksikon i statskundskab

(Universitetsforlaget A/S, Oslo og Akademisk Forlag, 2007)

• Research Unit for Political Economy: Krigen der måtte komme – baggrunden for invasionen af Irak (oversat af Joachim Wrang, forlaget Klim, 1. udgave, 2002 – på dansk i 2004)

• Svane, Elisabeth; Nilson, Nils-Chr. og Engell, Hans: Det endelige opgør (Ekstra Bladets Forlag, 1.udgave, 1. oplag, 2003)

• Wilhjelm, Preben: Irakkrigen og den fremtidige verdensorden (intet forlag, udgivet i samarbejde med støtte fra Fredsfonden og Enkefru Plums Støttefund, 2004)

Tidsskrifter

Tidsskriftet Politik, nummer 3, årgang 8, vinter 2005, ansvarshavende redaktør: Professor Jens Hoff. Fra tidsskriftet er anvendt følgende artikler:

• Wivel, Anders: ”En kort introduktion til neorealismen”

Side 23

• Walt, Stephen M.: ”A Few Big and Important Things: The Enduring Legacy of Kenneth

Waltz”

• Hansen, Birthe: ”Neorealisme, Waltz og unipolaritet”

Hjemmesider

Ordnet kronologisk efter fodnotenr.

3

http://www.faktalink.dk/publish.php?linknavn=irak (besøgt d. 6. december 2008)

Faktalinket "Irak-krigen i 2003" er udarbejdet af Journalist Malene Grøndahl,

Mediefabrikken/Dagbladet Information d. 19. april 2005

13

http://www.newamericancentury.org/statementofprinciples.htm (besøgt d. 14. december 2008)

PNAC: ”Statement of Principles”, udarbejdet d. 3. juni 1997

15

http://da.wikipedia.org/wiki/Nykonservatisme (besøgt d. 6. december 2008)

”Nykonservatisme”, siden blev senest ændret den 31. august 2008

19

http://www.newamericancentury.org/iraqclintonletter.htm (besøgt d. 8. december 2008)

PNAC: ”Iraq Clinton letter”, udarbejdet d. 26. januar 1998

20

http://www.berlingske.dk/article//verden/2/ (besøgt d. 7. december 2008)

”Colin Powell er træt”, artikel i Berlingske Tidende udarbejdet af Poul Høi d. 10. maj 2004

23

http://www.newamericancentury.org/RebuildingAmericasDefenses.pdf (besøgt d. 8. december

2008)

PNAC: ”Rebuilding America's Defenses. Strategy, Forces and Resources For a New

Century”, september 2000

24

http://www.state.gov/p/io/rls/othr/2001/4899.htm (besøgt d. 7. december 2008)

”UN Security Council Resolution 1368”, 12. september 2001.

29

http://www.whitehouse.gov/news/releases/2002/01/11.html (besøgt d. 6. december

2008)

”President Delivers State of the Union Address”, 29. januar 2002

31

http://da.wikipedia.org/wiki/Bush-doktrinen (besøgt d. 8. december 2008)

”Bush-doktrinen”, sidst ændret d. 14. september 2008

32

http://www.whitehouse.gov/news/releases/2003/03/7.html (besøgt d. 8. december 2008)

”President Says Saddam Hussein Must Leave Iraq Within 48 Hours”, 17. marts 2003

Side 24

33

http://www.truthandpolitics.org/military-relative-size.php#ref-2 (besøgt d. 8. december 2008)

”Relative Size of US Military Spending, ”, sidst ændret d. 30. april 2004

37

http://www.leksikon.org/art.php?n=5007 (besøgt d. 14. december 2008)

”Neokonservatisme”, sidst opdateret d. 17. februar 2005, udarbejdet af Albert Jensen

38

http://www.jewishvirtuallibrary.org/jsource/US-Israel/jewvote.html (besøgt d. 17. december 2008)

”Jewish Vote In Presidential Elections”, udarbejdet af The American-Israeli Cooperative Enterprise. Hjemmesiden henviser til L. Sandy Maisel og Ira Forman, Eds. Jews in

American Politics. (Lanham: Rowman & Littlefield, 2001), side 153

40

http://da.wikipedia.org/wiki/Den_engelske_Skole (besøgt d. 8. december 2008)

”Den Engelske Skole”, sidst ændret d. 28. juli 2008

44

http://www.whitehouse.gov/news/releases/2003/03/print/17.html (besøgt d. 6.

december 2008)

”Operation Iraqi Freedom - President Bush Addresses the Nation”, 19. marts 2003

45

http://www.cbsnews.com/stories/2002/11/15/world/main529569.shtml (besøgt d. 6. december

2008)

”Rumsfeld: It Would Be A Short War”, 15. november 2002

46

http://www.newamericancentury.org/iraqclintonletter.htm (besøgt d. 8. december 2008)

PNAC: ”Iraq Clinton letter”, udarbejdet d. 26. januar 1998

47

http://modkraft.dk/spip.php?article2653 (besøgt d. 9. december 2008)

”Irak-krigen handlede om olie”, artikel udarbejdet af Modkraft.dk d. 5. juni 2003

48

http://www.guardian.co.uk/theguardian/2003/jun/06/correctionsandclarifications (besøgt d. 9.

december 2008)

”Corrections and clarifications”, 6. juni 2003

49

http://www.marxist.dk/Home.php?Page=Artikel&ArtikelID=403 (besøgt d. 9. december 2008)

”Ingen krig mod Irak!”, Artikel i Socialistisk Standpunkt – Den Marxistiske avis i

Arbejderbevægelsen, udarbejdet i marts 2003.

Side 25

50

http://www.apk2000.dk/netavisen/artikler/verden/2002-kp21-s12.htm (besøgt d. 9. december

2008)

”STOP EN NY IMPERIALISTISK KRIG MOD IRAK! STOP DE ENDELØSE KRIGE

BUSH HAR PROKLAMERET!”, fællesudtalelse fra Den Internationale Konference af

Marxistisk-Leninistiske Partier og Organisationer

51

http://uffeellemann.blogs.berlingske.dk/?p=4 (besøgt d. 10. december 2008)

”Motivet til Irak-krigen – det var ikke olien”, blog på Berlingske.dk i en større serie af blogs kaldet: ”Verden omkring Danmark”, udarbejdet af Uffe Ellemann d. 18. september 2007

53

http://www.dr.dk/nyheder/htm/baggrund/tema2003/irak%20efter%20krigen/171.htm (besøgt d.

11. december 2008)

”Oliens betydning”, artikel i en større serie om Irak-krigen kaldet ”Irak efter krigen”

54

http://www.eia.doe.gov/oiaf/aeo/index.html (besøgt d. 11. december 2008)

”Annual Energy Outlook 2008”, udarbejdet af ”Energy Information Administration –

Official Energy Statistics from the U.S. Government”

55

http://www.whitehouse.gov/energy/National-Energy-Policy.pdf (besøgt d. 11. december 2008)

”National Energy Policy – Report of the National Energy Policy Development Group”, udgivet i maj 2001.

56

http://www.dr.dk/nyheder/htm/baggrund/tema2003/irak%20efter%20krigen/171.htm (besøgt d.

11. december 2008)

”Oliens betydning”, artikel i en større serie om Irak-krigen kaldet ”Irak efter krigen”

57

http://www.whitehouse.gov/energy/National-Energy-Policy.pdf (besøgt d. 11. december 2008)

”National Energy Policy – Report of the National Energy Policy Development Group”, udgivet i maj 2001.

58

http://www.dr.dk/nyheder/htm/baggrund/tema2003/irak%20efter%20krigen/171.htm (besøgt d.

11. december 2008)

”Oliens betydning”, artikel i en større serie om Irak-krigen kaldet ”Irak efter krigen”

59http://www.ifka.dk/da/artikler/om-irak-krigen-og-dens-foelger/ (besøgt d. 11. december 2008)

”Om Irak-krigen og dens følger”, udarbejdet af Jørn Thulstrup (Institut for Konjunktur- Analyse)

61http://www.time.com/time/magazine/article/0,9171,,00.html (besøgt d. 14.

december 2008)

Side 26

”Iraq's Crude Awakening”, udarbejdet af Donald L. Barlett og James B. Steele d. 10. maj

2003.

64

http://www.whitehouse.gov/news/releases/2005/12/1.html (besøgt d. 9. december 2008)

”Fact Sheet: Democracy in Iraq”, udarbejdet af Office of the Press Secretary d. 12.

december 2005.

66

http://www.berlingske.dk/article//kultur/1/ (besøgt d. 14. december 2008)

”Irak betyder enden for Amerikas neo-konservative”, artikel i Berlingske Tidende d. 29. april

2006, udarbejdet af Nils Gunder Hansen.

71

http://www.information.dk/166103 (besøgt d. 14. december 2008)

”Irak-krig førte til økonomisk krise”, artikel i Information d. 19. september 2008, udarbejdet af Mads Qvortrup.

Supplerende læsning

Følgende bøger er indgået som supplerende læsning og er altså ikke anvendt direkte til opgaven

(listen er alfabetisk):

• Andersen, Lars Erslev: Den tabte uskyld (Syddansk Universitetsforlag, 2006)

• Dahl, Poul: Mission Irak (People's Press, 2. udgave, 1. oplag, 2007)

• Fuglede, Mads: USA – Den Universelle Nation (Gyldendal, 1. udgave, 1. oplag, 2008)

• Hansen, Birthe og Jensen, Carsten: Grundbogen i statskundskab (Akademisk Forlag A/S,

1998)

• Hirst, Paul: Krig og magt i det 21. århundrede (Hans Reitzels Forlag A/S, 2003)

• Kaae, Martin og Nissen, Jesper: Vejen til Irak – hvorfor gik Danmark i krig? (Gads Forlag,

1. udgave, 1.oplag, 2008)

• King, John: Irak før og nu (oversat af Koch, Hans Chr. Dahlerup og Teglbjærg, Grethe; forlaget Flachs, 2006)

• Larsen, Henrik Bonne og Smitt, Thorkil: Verden i nyeste tid – fra kold krig til krigen mod

terror (Systime A/S, 1. udgave, 1. oplag, 2008)

• Mouritzen, Hans: At forklare international politik (Jurist- og Økonomiforbundets Forlag, 1.

udgave, 1. oplag, 1999)