Forholdet mellem Rusland og USA sikkerhedspolitisk | SRP

Side 1

Hvidovre Gymnasium & HF Studieretningsprojekt

[navn fjernet] den 19/12/14

Side 1 af 24

Abstract

This project examines the way that the Russian Federation and the United States of America ex-perience each other, from a perspective that focuses on security policy. Starting from being on the edge of a large-scaled nuclear war to be one of the two greatest powers on earth, trying to nego-tiate and cooperate with each other, the relationship between Russia and the USA has been through a complex evolution. The project elaborates on an analysis, which takes a starting point in the National Security Strategy released by the government of the USA and the Military Doctrine of the Russian Federation, in which the status of threat is identified. Specific paragraphs has been picked and been analysed by involving relevant theories, themes and social conditions. The central similarity is, that the risk of a nuclear attack is the greatest threat. The two documents do however also show several disparities that include the thought of the NATO alliance being a threat against Russian Federation, which stands in contrast to the viewpoint of Russia being a strong and great collaborator to the USA. Finally, it is discussed whether the contemporary events happening be-tween Russia and the West is a recurrence of the cold war or some brand new themes. This dis-cussion ends with a short conclusion saying, that the contemporary events are out of comparabil-ity, though it is still arguable acceptable to call the relationship a cold war, due to the definition of the word. The project concludes with an assessment of the threat of an all-devastating war, which points towards a decrease in the threat compared to the situation in the Cold War.

Side 2

Hvidovre Gymnasium & HF Studieretningsprojekt

[navn fjernet] den 19/12/14

Side 2 af 24

Indholdsfortegnelse

Abstract ..................................................................................................................................... 1 Indholdsfortegnelse ................................................................................................................... 2 Indledning .................................................................................................................................. 3 Forholdet mellem Vesten og Rusland ......................................................................................... 4 Tiden efter 2. Verdenskrig ................................................................................................................................. 4 Opdelingen af Tyskland ................................................................................................................................. 4 Jerntæppets udfoldning ................................................................................................................................. 5 NATO – Den endelige deling af Europa ......................................................................................................... 5 Koreakrigen ....................................................................................................................................................... 6 Våbenkapløbet .................................................................................................................................................. 7 Sikkerhedspolitikken under Den Kolde Krig ................................................................................................... 7 Cubakrisen ......................................................................................................................................................... 8 Vesten og Rusland i dag ..................................................................................................................................... 9 Opsamling .......................................................................................................................................................... 9 Trusselsbilledet – set fra et amerikansk og russisk perspektiv ................................................... 10 National Security Strategy ............................................................................................................................... 10 Det amerikanske perspektiv ........................................................................................................................ 10 The Military Doctrine of the Russian Federation ............................................................................................ 13 Det russiske perspektiv ................................................................................................................................ 13 Ligheder og uligheder ...................................................................................................................................... 16 Er den kolde krig blusset op igen? ............................................................................................. 17 ”Vi befinder os ikke i en ny kold krig”.............................................................................................................. 17 Truslen om en altødelæggende krig .......................................................................................... 19 Konklusion ............................................................................................................................... 21 Litteraturliste ........................................................................................................................... 23

Side 3

Hvidovre Gymnasium & HF Studieretningsprojekt

[navn fjernet] den 19/12/14

Side 3 af 24

Indledning

”Det kan meget hurtigt eskaleres” – sådan lyder en af de faglige vurderinger, hvis man spørger Chef for Militærhistorie ved Forsvarsakademiet, om hvorvidt truslen for en altødelæggende krig mellem de store magter er blevet større eller mindre efter den kolde krig. Med de nutidige spæn-dinger mellem Rusland og Vesten, er emnet interessant og relevant for den overordnede verdens-situation, hvilket har ført til valget af, at skrive et studieretningsprojekt omhandlende truslen for en 3. Verdenskrig.

Et emne af denne størrelsesorden er komplekst i en sådan grad, er det er nødvendigt at begrænse sig til et mere præciserende udgangspunkt. I dette projekt er der derfor sat fokus på forholdet mellem de tidligere – og måske stadige – ærkefjender; Rusland og USA. To nationer der med deres historie indbyrdes, har ført til udformningen af dette studieretningsprojekt. Arbejdet har taget udgangspunkt i nedenstående problemformulering, der inddrager fagene historie og samfundsfag:

”Hvordan oplever Rusland og USA hinanden ud fra en nutidig sikkerhedspolitisk vurdering?”

Side 4

Hvidovre Gymnasium & HF Studieretningsprojekt

[navn fjernet] den 19/12/14

Side 4 af 24

Forholdet mellem Vesten og Rusland

Dette afsnit sætter fokus på forholdet mellem Vesten og Rusland samt hvordan dette har ændret sig gennem tiden. Der tages udgangspunkt i afslutningen af 2. Verdenskrig, hvorefter der inddra-ges andre relevante begivenheder, som har påvirket dette forhold. Dette værende Den Kolde Krig, Koreakrigen, Konflikten i Ukraine samt den nutidige, ifølge NATO, Russiske trussel i internationalt luftrum.

Tiden efter 2. Verdenskrig

Atombombens fald over de japanske byer Hiroshima og Nagasaki i 1945, markeret sejren for den store alliance mellem England, USA og det dengang kendte Sovjetunionen. Der opstod et håb blandt mennesket om, at alliancen ville fortsætte og dermed sikre fred på Jorden. Der skal dog ikke sås tvivl om, at historiens gang fortæller os noget andet.

Følgerne efter 2. Verdenskrig var så voldsomme, at verdenssystemet gik fra at være en mulitpola-ritet til en bipolaritet. Hvor verden før var domineret af Storbritannien, Frankrig, Tyskland, Sovjet-unionen, Italien, USA og Japan, var det kun USA og Sovjetunionen, som nu stod som verdens abso-lutte magter. For USA havde 2. Verdenskrig betydet en voldsom økonomisk vækst og dette betød

                                                 1
at forbundsrepublikken nu befandt sig i en ny højkonjunktur.

Anderledes så det dog ud for Sovjetunionen, som var verdens eneste socialistiske land. Begreber som planøkonomi, femårsplaner og industrialisering var det centrale i Sovjetunionen, og socialis-men kunne altså ikke holde til tyskernes ødelæggelser. 25 millioner russere omkom under krigen, og den røde hærs udspredning i hele Østeuropa betød, at Sovjetunionen, til trods for sine økono-

miske problemer, stod som den anden store magt i det bipolare system.^{2}

Opdelingen af Tyskland

Da krigen var vundet og Tyskland var besejret valgte man at dele landet op i fire besættelseszoner.

Sovjetunionen fik en del, ligesom USA og England gjorde. Frankrig blev efter initiativ fra englæn-derne inviteret med i besættelsen og fik således en zone ved den franske grænse.

1

Olsen, Knud Ryg m.fl., s. 17

2

Olsen, Knud Ryg m.fl., s. 16 og 17

Side 5

Hvidovre Gymnasium & HF Studieretningsprojekt

[navn fjernet] den 19/12/14

Side 5 af 24

Man opdelte ligeså også Berlin, da den tyske hovedstad var så vigtigt et område, at man ikke bare kunne lade byen falde i Sovjetunionens hænder. Målet for sejrherrerne var klart; Tyskland skulle afnazificeres, således at man på et senere tidspunkt kunne skabe politisk liv, og demokrati. Pro-blematikken stod dog klokkeklar, for var demokrati det samme for Vesten som det var for Sovjet-

unionen?^{3}

Jerntæppets udfoldning

I de østeuropæiske lande skete der efter krigen flere store omvæltninger. Det centrale var, at Po-len, Ungarn, Rumænien, Bulgarien og Jugoslavien i 1947 nu så sig selv som folkedemokratier, og dermed bevægede sig i en sovjetisk retning, da økonomierne blev nationaliseret og dermed ikke

længere var styret af markedet men af de politiske magter.^{4} Tjekkoslovakiet måtte i 1948 også se

sig nødsaget til, at gå i den sovjetiske retning, efter der i landet havde flere store kommunistiske

              5
demonstrationer.

Den udvikling som fandt sted i Østeuropa, var bekymrende for Vesten. Den daværende tidligere premierminister i England beskrev i en tale, hvordan et ”jerntæppe var ved at lægge sig ned gen-nem Europa”. Opfordringen fra Churchill lød på et Vestligt samarbejde om at stoppe jerntæppets udfoldning, hvilket, den på det tidspunkt regerende kommunistiske leder, Stalin så som en provo-

kation.^{5}

Som tiden gik, begyndte Vesten at se Sovjetunionen og kommunismen som en direkte fjende, der skulle stoppes. Inddæmningspolitikken var blevet en realitet med Trumandoktrinen og målet var

                                                6
nu at forhindre kommunismen i at sprede sig til flere lande.

NATO – Den endelige deling af Europa

Den Kolde Krig skulle få sin rigtige aktuelle start med dannelsen af ’The North Atlantic Treaty Or-

                             7
ganization’. NATO blev stiftet i 1948

som en international organisation, der skulle stå for politisk og militært forsvarssamarbejde. Det centrale formål i NATO var selvfølgelig at beskytte dets med-lemmer imod angreb fra Sovjetunionen. I 1955 tilsluttede Vesttyskland sig NATO og dets 14 med-

3

Olsen, Knud Ryg m.fl., s. 18

4

Olsen, Knud Ryg m.fl., s. 19

5

Olsen, Knud Ryg m.fl., s. 21 og 22

6

The Truman Doctrine, 1947 – Office of the Historian (se litt. for URL)

7

NATO History – North Atlantic Treaty Organization (se litt. for URL)

Side 6

Hvidovre Gymnasium & HF Studieretningsprojekt

[navn fjernet] den 19/12/14

Side 6 af 24 lemslande bestående af England, Frankrig, Holland, Belgien, Luxembourg, USA, Canada, Island,

                                               7
Norge, Danmark, Portugal, Italien, Grækenland og Tyrkiet.

Dette vakte bekymring i Sovjetunio-nen, hvilket førte til, at man dannede Warszawa-pagten, som et direkte modsvar på de vestlige

landes NATO, og dermed tydeliggjorde bloddelingen mellem øst og vest.^{8}

Koreakrigen

Efter 2. Verdenskrig var USA og Sovjetunionen enige om, at man skulle dele Korea over, netop som man havde gjort med Tyskland, ved den 38. breddegrad. Planen med Korea var ligesom med Tysk-land, at det på sigt skulle samles igen, når man mente at landet kunne klare sig selv. Man oprette-de en kommission, som skulle sørge for afholdelsen af frie valg, samt etableringen af en Korea under én regering. Samarbejdet i kommissionen viste sig dog hurtigt ikke at holde, da der opstod

uenighed om, hvilke partier man skulle anerkende som værende lovlige.^{9}

USA kunne imidlertid ikke magte situationen, og man valgte derfor at overdrage hele Korea-emnet til FN. I FN besluttede man, at der blev holdt valg i Sydkorea, hvor den højreorienterede Syngman Rhee blev valgt som præsident. I Nordkorea blev den stærkt kommunistiske Kim Il Sung indsat

                       10
efter Sovjetunionens accept.

I 1950 besluttede Nordkorea sig for, at invadere Sydkorea med op mod 135.000 tropper samt rus-

sisk leveret kampvogne^{9}, hvilket Sydkorea ikke kunne reagere på, med sine 98.000 mands hær.

Derfor lykkedes det Nordkorea at indtage hovedstaden Seoul på blot tre dage, og i slutningen af

                             9
året var stort set hele landet besat.

USA stod nu i en konflikt, da man året forinden netop havde trukket både militære styrker og poli-tiske rådgivere ud af Sydkorea, og derved besluttet at Sydkorea ikke længere var en vigtig brik i

                            9
den amerikanske sikkerhedspolitik , men angrebet betød nu, at FN besluttede sig for, at støtte

Sydkorea og derved slå Nordkorea tilbage. I USA gik man ud fra, at det var Sovjetunionen og Kina, som havde givet Nordkorea tilladelse til at angribe Sydkorea, og man så det således som om, at det kommunistiske østen forsøgte at teste USA, for reagerede USA ikke på dette, så kunne det

                                                 9
føre til videre udvidelse af Sovjetunionen og kommunismen.

8

Olsen, Knud Ryg m.fl., s. 27

9

Koreakrigen – Faktalink (se litt. for URL)

10

Olsen, Knud Ryg m.fl., s. 30

Side 7

Hvidovre Gymnasium & HF Studieretningsprojekt

[navn fjernet] den 19/12/14

Side 7 af 24

Koreakrigen skulle således vise sig at handle om meget mere end det opdelte Korea. FN-styrkerne slog tilbage mod nordkoreanerne, og det lykkedes at slå dem så langt tilbage, at de FN-styrkerne nu stod på grænsen til Kina. Kina svarede igen ved at sende en 300.000 mands stor hær ind for at

                   9
slå FN-styrkerne tilbage , og kampene mellem de to parter gik frem og tilbage over en længere

                                                           9
periode. Koreakrigen endte med, at parterne indgik en våbenhvile i 1953

, og endnu engang blev den 38. breddegrad valgt som det sted, hvor grænsen mellem nord og syd skulle være. For ameri-kanerne betød Koreakrigen, at de fik reddet Sydkorea fra den kommunistiske strømning, og såle-des fik de vist, at de ikke accepterede kommunismens udbredelse. For Sovjetunionen betød kri-gen, at de nu indgik i et tættere forhold med Kina, men de blev på samme tidspunkt også presset

ud i det store våbenkapløb mod USA.^{9}

Våbenkapløbet

Årene efter Koreakrigen, bød på nye tider i USA. Eisenhower var blevet valgt som landets nye præ-sident, og dette betød store ændringer i sikkerheds- og udenrigspolitikken. Grundlaget for de nye politikker var kampen mod den onde kommunisme. Det gjaldt ikke længere om, kun at isolere kommunismen, men også, hvis lejligheden bød sig, at befri de lande, som var blevet overtaget af

                                                   11
den socialistiske ideologi. Man talte om ”roll back”- politikken.

Den nye politiske strategi skulle

                                    12
udføres vha. konceptet ”massive retaliation”

, hvor USA forbeholdte sig retten til, at gengælde et

sovjetisk angreb på en fri stat, ved brug af atomvåben.^{11}

Det var ingen hemmelighed, at Rusland også var i besiddelse af atomvåben, og derfor fortsatte udviklingen af våben hastigt. USA foretog en prøvesprængning af deres nye våben, kaldet brint-bomben, i 1952. Men allerede året efter, havde Rusland også fået brintbomben ind i deres våben-arsenal.

Sikkerhedspolitikken under Den Kolde Krig

Med den konstante våbenudvikling, skulle der ikke gå længe inden det også var muligt for russer-ne, at ramme deres fjende, som før havde lagt i skjul bag Atlanterhavet. Det gjaldt nu om, at sikre

                                   13
sig at man havde ”second-strike capability”

, hvilket betød at man kunne gøre det klart over for

11

Olsen, Knud Ryg m.fl., s. 73 og 74

12

1953–1960: Entrenchment of a Bi-Polar Foreign - Office of the Historian. (se litt. for URL)

13

Second-Strike Capability - The Free Dictionary (se litt. for URL)

Side 8

Hvidovre Gymnasium & HF Studieretningsprojekt

[navn fjernet] den 19/12/14

Side 8 af 24 sin fjende, at et overraskende atomangreb ikke ville ødelægge muligheden for, at blive slået igen, da man sørgede for at beskytte sine misiler i betonsiloer, ubåde eller om bord på bombefly, som

                 14
konstant var i luften.

De forskellige taktikker og politikker, som blev opbygget under Den Kolde Krig, var alle sammen med til, at understøtte den amerikanske militær doktrin kaldet MAD, som stod for ”Mutual Assu-

                                                      14
red Destruction”, eller på dansk: ”Gensidig garanteret udslettelse”. Formålet ved MAD-doktrinen

var, at afholde den modsatte part fra, at udføre et atomangreb, da dette ville føre til en komplet ødelæggelse af begge parter. Førnævnte mulighed betød at der opstod en såkaldt ”terrorbalance”,

mellem de to atommagter, således at de kunne forhindre en mulig atomkrig.^{15}

Cubakrisen

Cubakrisen skulle vise sig at blive det øjeblik, hvor Den Kolde Krig var på nippet til at blive bræn-dende varm. Fotografier fra en spionoverflyvning over Cuba viste, at Sovjetunionen i al hemmelig-hed, var i færd med at opsætte atommissiler. Terrorbalancen var pludselig vendt til russernes for-

                                                       16
del, da missilerne kun befandt sig 140 km. fra den amerikanske kyst.

I USA havde man ikke lyst til, at fremstå som den aggressive. Derfor valgte man gå mere diploma-

                                16
tisk til værks, og iværksætte en blokade

af Cuba, og derved sikre, at der ikke blev til fragtet flere missiler. Krisens mest højspændte episode var, da et amerikansk U2 spionfly blev skudt ned over Cuba. Nedskydningen var tæt på, at få amerikanerne til at gengælde angrebet mod Rusland, da man troede, at ordren var givet direkte fra Kreml.

Banalt set, så ønskede hverken USA eller Rusland at indgå i en atomkrig, men da der stod prestige på spil, var det svært at afslutte krisen. USA’s daværende præsident, J.F. Kennedy, og Sovjetunio-nens leder, Khrusjtjov, indgik dog den aftale, at de cubanske missiler blev fjernet, hvis USA lovede

                                                        16
at trække sine missiler i Tyrkiet tilbage inden for en kort tidsperiode.

14

Olsen, Knud Ryg m.fl., s. 77 og 78

15

Terrorbalance – Samfundsfag.dk (se litt. for URL)

16

Cubakrisen – Faktalink (se litt. for URL)

Side 9

Hvidovre Gymnasium & HF Studieretningsprojekt

[navn fjernet] den 19/12/14

Side 9 af 24

Vesten og Rusland i dag

Siden Cubakrisen fik Jordens befolkning til at frygte en 3. Verdenskrig, er der sket meget. Vietnam-krigen forsaget tragiske tab for USA, men det kommunistiske styre viste sig ikke at være i stand til,

                                                                    17
at kunne få samfundet til at løbe rundt, og i slutningen af 1991 faldt styret sammen.

Men bare fordi Sovjetunionen ikke længere eksistere, betyder det ikke, at verden lever i fred og harmoni. Netop den dag i dag, oplever vi muligvis flere spændinger mellem Rusland og Vesten, siden Den Kolde Krig. Mest fremtræden er nok konflikten om den ukrainske halvø mellem Rusland og Ukraine, hvor halvøen i februar 2014 blev invaderet af prorussiske tropper. Krim blev en del af Ukraine i 1954, men mere en halvdelen af borgerne er etniske russere, og har derfor længtes efter

at blive en del af Rusland i mange år.^{18} I dag har Krim erklæret selvstændighed og dette har Rus-

lands Putin anerkendt, da han har udtalt, at han støtter retten til selvbestemmelse men at han

også frygtede for, at Krim kunne blive en del af NATO.^{19} Rusland har indlemmet Krim og anser i

                                                          18
dag Krim, som værende Russisk, til trods for, at FN ikke anerkender det.

Det bemærkes også i den seneste tid, hvordan Rusland tester det internationale luftrum, ved at foretage talrige militærflyvninger over Østersøen, hvor det op til flere gange har været berettet, om, hvordan passagerfly har været tæt på at kollidere med de russiske fly. NATO har flere gange været ude og fordømme de russiske flyvninger, og har således også måtte sende NATO-fly på vin-

                                  20
gerne, for at afvise de russiske militærfly.

Ifølge artiklen i Berlingske, viser det, at Putin opfattes af Vesten som værende en diktator der ingen midler skyr, for at vise magt og kontrol overfor Ve-sten. Ifølge artiklen i Berlingske, føler Putin sig forrådt og bedraget af NATO, og mener, at de har

brudt et 20 år gammelt løfte om, ikke at ekspandere ud over sine daværende grænser.^{20}

Opsamling

Der bør for de fleste stå klart, at forholdet mellem Rusland og Vesten, herunder USA, gennem de sidste mange år, har været yderst anspændt og den dag i dag stadig er det. Lige fra at være på nippet til at indgå i en direkte atomkrig, som med stor sandsynlighed ville sætte et punktum for

17

Fall of the Soviet Union – The Cold War Museum (se litt. for URL)

18

Krim – Faktalink (se litt. for URL)

19

DR.dk/Ritzau – Putin forklarer Krim indlemning: Nato var en trussel (se litt. for URL)

20

Kildegaard Sørensen, Kasper m.fl. – Mayday, mayday. Putin truer flytrafikken i Europa

Side 10

Hvidovre Gymnasium & HF Studieretningsprojekt

[navn fjernet] den 19/12/14

Side 10 af 24 verdenshistorien, til nu at begynde at vise muskler over for hinanden, i form af Ruslands krænkel-se af nationalt luftrum og Vestens sanktioner overfor disse.

Trusselsbilledet – set fra et amerikansk og russisk perspektiv

I dette afsnit, vil trusselsbilledet, som det opleves fra hhv. amerikansk og russisk side i dag, blive afdækket. Trusselsbilledet afdækkes ud fra en komparativ analyse, der tager afsæt i den amerikan-ske sikkerhedsstrategi og den russisk militærdoktrin.

National Security Strategy

Den 27. maj 2010, blev den amerikanske sikkerhedsstrategi, under titlen ”National Security Strate-gy” udgivet. Sikkerhedsstrategien udgives af den amerikanske regering, og underskrives af den siddende præsident, som i dette tilfælde er Barack Obama. Det 52 sider lange dokument indehol-der beskrivelser om, hvad der er landets interesser og mål, samt de krav der skal implementeres i

                                          21
landet, for at kunne garantere nationens sikkerhed.

Det amerikanske perspektiv

Det skal ikke komme som en overraskelse for nogle, at verdenssamfundet vi i dag lever i, er stærkt globaliseret. For størstedelen af Jordens befolkning er dette yderst positivt, men set fra ameri-kansk synspunk, så har dette bestemt også medført helt nye trusler. Ifølge USA har Den Kolde Krigs kamp mellem kapitalismen og kommunismen medført, at der i dag også er krig og konflikter mellem religioner og etniciteter. Atomtruslen er forstærket, ulighed og økonomisk ustabilitet er blevet forstærket og miljøet samt den folkelige sundhed er presset. Sådan lyder hovedpunkterne, som de fremføres i sikkerhedsstrategien. Alt sammen opstået som et skyggebillede på terroran-

grebet i New York, den 1. september 2001, ifølge dokumentet.^{22}

For USA viser det sig at være vigtigt allerede på første side, at slå fast at man anser sig selv som værende den ypperste magt i verdenssamfundet. Dette kommer til udtryk, når det beskrives hvor-dan man ”besidder solide alliancer, et uforligneligt militær, verdens største økonomi, et udviklen-de demokrati og en dynamisk befolkning”Fejl! Bogmærke er ikke defineret.Fejl! Bogmærke er ikke defineret.

21

National Security Strategy Archive, NSSArchive.us (se litt. for URL)

22

National Security Strategy, s. 1

Side 11

Hvidovre Gymnasium & HF Studieretningsprojekt

[navn fjernet] den 19/12/14

Side 11 af 24

Ovenstående tydeliggøre, at USA har et klart behov for, at bekræfte overfor modtageren, at man stadig er den altdominerende supermagt, som man har været siden det bipolare-system brød

                                         23
sammen i 1991, hvor Sovjetunionen officielt faldt.

USA gør det med sin sikkerhedsstrategi også klart, at man ”fortsat” vil garantere global sikkerhed i verden, hvilket må tillægges deres udsagn om, at de er den stærkeste magt i verden, da global sikkerhed ikke er en smal sag med nutidens trusler.Fejl! Bogmærke er ikke defineret.Fejl! Bogmærke er ikke defineret.

Det primære fokus i sikkerhedsstrategien er, at forberede og forny USA’s lederskab, sådan at det kan fremføre de amerikanske interesser i det 21. århundrede. Sikkerhedsstrategien fremføre såle-des, en hel række punkter og tiltag, som skal implementeres og gennemføres, for at USA også i fremtiden, kan være den magt, som man selv ønsker at den skal være.

Den største trussel mod USA

Det bliver i strategien flere gange gjort klart, at den største trussel USA står over for, er et masse-ødelæggelsesangreb – helt præcist truslen om, at blive angrebet med atomvåben. Det er dog ikke en fjendtlig stat man udpeger som værende kilden til truslen. I stedet, så er det voldelige ekstre-mister, man anser som fjenden, og dette viser at USA har fået et anderledes trusselbillede, end det

man havde førhen, hvor det var Sovjetunionen der fjenden.^{24}

USA sætter derfor fokus på, at verden skal gå sammen om, at nedsætte dets arsenal af atomvå-ben, ligesom USA selv nedgradere deres. De gør det dog alligevel helt klart, at så længe der eksi-ster atomvåben, så vil USA ligeledes også have det. Man vil sørge for, at man hele tiden har et sik-kert og effektivt arsenal af atomvåben, således at man kan afskrække en evt. fjende og forsikre

                                                                       25
ens partnere om, at de kan stole på de forpligtelser og løfter USA afgiver om sikkerhed.

Det er dog ikke truslen om atomvåben, som får lov til at fylde mest i sikkerhedsstrategien. Den næststørste trussel, som USA anser er nemlig terrorisme, og helt bestemt regeringens mål om, at

                              24
ødelægge al-Qa’ida og dets partnere.

På side 19 og frem, har man således tilegnet helt afsnit om, hvordan man vil lykkedes i opgaven om at destruere al-Qa’ida, under titlen ”Disrupt, Dismantle, and Defeat Al-Qa’ida and its Violent Extremist Affiliates in Afghanistan, Pakistan and Around the

23

Branner, Hans, s. 13

24

National Security Strategy, s. 4

25

National Security Strategy, s. 23

Side 12

Hvidovre Gymnasium & HF Studieretningsprojekt

[navn fjernet] den 19/12/14

Side 12 af 24

World”^{26}. At man sætter så stort et fokus på dette viser os, at USA er bestemte og fokuseret på

opgaven, og anser den som værende mulig at løse. Sammenligner vi nemlig truslen, som al- Qa’idas tilstedeværelse indebære, så må den ses, som værende noget mere overkommelig i for-hold til at skulle fjerne samtlige atomvåben på Jorden.

USA’s nuværende tilstedeværelse i Afghanistan, understøtter da også deres udsagn om, at man ønsker at fjerne al-Qa’ida. På side 20 i sikkerhedsstrategien beskrives Afghanistan og Pakistan nemlig, som værende epicentret for voldelig ekstremisme, og hvis man ikke sørger for sikkerhed i

                                          27
disse områder, så vil truslen blot blive endnu større.

Den amerikanske sikkerhedsstrategi, bringer dog også præsentationen af en ny trussel, som ikke har været bragt i nogle af de tidligere strategier; cyberspace. I takt med teknologiens udvikling og globaliseringens udfoldelser, bliver vi mere afhængige af internettet, og det er noget som USA sætter fokus på. Således beskrives truslen overfor cyberspace-sikkerhed, som værende en af de mest seriøse udfordringer USA står overfor. Truslen kommer lige fra enkelte hackere, til terrorist-netværks og avancerede stater. Der sættes derfor er større fokus på det at investere i mennesker

og teknologi, der kan sikre de systemer, som det amerikanske samfund er stærkt afhængige af.^{28}

Use of Force

I slutningen af det netop gennemgået afsnit, findes en ret så vigtig detalje. I en grå tekstboks, ne-derst på siden, med overskriften ”Use of Force”, beskrives det, hvordan USA forbeholder sig retten til, at handle på egen hånd. Mere specifikt, så står der, at militær magt, til tider vil være nødven-digt for at beskytte USA og dets partnere, men at man altid vil søge via diplomatiske veje i første omgang, og derved opnå international støtte gennem NATO og FN. Dette er selvfølgelig en ideali-stisk tankegang, men denne bliver hurtigt overtrumfet af den realistiske teori, når det beskrives, hvordan man forbeholder sig retten til at agere ensidigt, hvis det handler om beskyttelse af natio-

nen og dens interesser.^{29}

26

National Security Strategy, s. 19

27

National Security Strategy, s. 20

28

National Security Strategy, s. 27

29

National Security Strategy, s. 22

Side 13

Hvidovre Gymnasium & HF Studieretningsprojekt

[navn fjernet] den 19/12/14

Side 13 af 24

Opsamling

Generelt set, så må USA opfattes, som en stat der først og fremmest har fokus på det internatio-nale system og følger den idealistiske teori, når vi tænker på den internationale politik, som føres i landet og kommer til udtryk i sikkerhedsstrategien. Der lægges vægt på samarbejde med de store internationale systemer som NATO, FN og EU. Men USA følger selvfølgelig også sine egne interes-ser, og dette kommer også tydeligt til udtryk i sikkerhedsstrategien, hvor de centrale hovedsyns-punkter må siges at være truslerne om et atomangreb, et terrorangreb og et storstilet hackeran-greb, som har fokus på at lægge infrastrukturelle systemer ned. Dertil følger USA’s forbehold om, at agere uden om de store internationale systemer, for at pleje nationens egne interesser, hvilket må siges at være en realistisk tankegang, når vi sammenholder dette forbehold med IP-teorierne.

The Military Doctrine of the Russian Federation

Omtrent fire måneder før udgivelsen af den amerikanske sikkerhedsstrategi, offentliggjorde Rus-land deres militær doktrin. I doktrinen bliver landets officielle strategier og synspunkter offentlig-gjort, således at landets institutioner kan leve op til de krav, og beskytte sig mod de trusler, der fremsættes og vurderes af den siddende regering. Doktrinen blev udgivet og offentliggjort på re-geringens hjemmeside den 5. februar 2010, og er således underskrevet og godkendt af den davæ-

rende præsident Dmitry Medvedev.^{30}

Det russiske perspektiv

Den russiske militær doktrin adskiller sig helt grundlæggende fra den amerikanske sikkerhedsstra-tegi ved at være en mere direkte henvendelse til landets militære institutioner og styrker. Doktri-nen er således opbygget og udformet på en helt anden måde, ved at være fremført i afsnit og punkter. Den består således ikke af lange tekstafsnit, som den amerikanske sikkerhedsstrategi gør, og dette skal nok også ses, som et tegn på, at målgrupperne for de to dokumenter er forskellige.

Dette udpeges da også i det første afsnit, hvor det beskrives, at militærdoktrinen er et fundamen-

                                                          31
talt strategisk dokument, forberedt til det bevæbnet forsvar af Rusland.

Helt specifikt indeholder den russiske doktrin 53 afsnit, fordelt på fire kapitler, hvor største delen af afsnittene indeholder en række underpunkter, som uddyber det, som hovedafsnittet beskriver.

30

The Military Doctrine of the Russian Federation, s. 1

31

The Military Doctrine of the Russian Federation, s. 3

Side 14

Hvidovre Gymnasium & HF Studieretningsprojekt

[navn fjernet] den 19/12/14

Side 14 af 24

Formålet med doktrinen er at få implementeret de vurderinger og synspunkter der bringes, i det russiske system, således at det er i stand til at håndtere de trusler, der vurderes som værende fa-retruende.

Det beskrives i doktrinen, ligesom i den amerikanske sikkerhedsstrategi, hvordan verdensbilledet ser ud på nuværende tidspunkt, ifølge den russiske regering. Her står der, at den ideologiske kon-frontation i verden er svækkende, hvilket man kunne fortolke som værende en hentydning til ti-den i Den Kolde Krig, hvor det som tidligere nævnt var kommunismen og kapitalismen der stod overfor hinanden. Yderligere beskrives det, at visse stater- og alliancers økonomiske, politiske og militære indflydelse forringes. Dog bliver der ikke sat et navn på disse. Afsluttende beskrives det, at der er et øget antal stater, som har ambitioner om, at være dominerende og skabe multipolari-tet, i det internationale system.

Interessant er det, at ovenstående skal findes under kapitel 2, som omhandler de militære trusler, som Rusland står overfor. Det er ifølge Rusland altså en trussel, hvis det overordnede verdenssy-

                            31
stem ændrer sig til et multipolært,

hvilket højst sandsynligt skyldes, at man fra russisk side af, foretrækker et bipolært system med Rusland som værende den ene af de to store magter. Grun-den til, at Rusland med stor sandsynlighed ønsker, at det bipolære system bliver en realitet igen er, at en multipolaritet, hvor der pludselig er flere lige store dominerende stater, vil betyde større

                                                             32
konkurrence, flere konflikter og derved en større trussel mod sikkerheden.

Afsnittet afsluttes med, et udsagn om, at selvom chancen for en storskaleret konventionel- og

                                                                         31
atomkrig er aftaget, så er den militære fare mod Rusland på flere områder intensiverende.

Den største trussel mod Rusland

Der skal ikke være nogen tvivl om, at Rusland med garanti anser et atomangreb, som værende den største trussel mod landet. Men det bliver i doktrinen ikke udpenslet på samme måde, som det gør i den amerikanske sikkerhedsstrategi, og det russiske trusselsbillede er således mere varieret. I afsnit otte oplistes 11 forskellige trusler der anses, som værende eksterne. Altså trusler der kom-mer ude fra de russiske grænser. Det første punkt på listen er NATO’s udvidelse. Det opfattes af Rusland som en militær trussel, at NATO udvider sine grænser, ved at optage flere lande i allian-

32

Multipolært system – Samfundsfag.dk (se litt. for URL)

Side 15

Hvidovre Gymnasium & HF Studieretningsprojekt

[navn fjernet] den 19/12/14

Side 15 af 24 cen, og man beskriver udvidelsen, som en direkte trussel mod Rusland, at NATO bevæger sig tæt-tere på de russiske grænser.

Ovenstående er interessant, da det viser sig at Rusland stadig opfatter NATO som en fjende, hvil-ket man også kan have tilbøjelighed til at forstå, da Rusland ikke er en del af alliancen, og højst sandsynligt stadig ser tilbage på koldkrigstiden, hvor det netop var vestens NATO mod Warszawa-pagten og Sovjetunionen. Putin har også før udtrykt sin positivitet over for det tidligere Sovjetuni-onen, ved at tilbageføre nogle af de sovjetiske symboler, som den femkantede stjerne samt den

                     33
sovjetiske nationalhymne.

Som en tilføjelse til ovenstående beskriver doktrinens fjerde punkt, hvordan konstruktionen og opstillingen af strategiske missilforsvar, underminere den globale stabilitet. Spørgsmålet er jo blot, om et missilforsvar reelt set påvirker den globale stabilitet, eller om det bare er en påstand fra Russisk side af, da det der med stor sandsynlighed refereres til det missilforsvar, som NATO ønsker

at opbygge i Europa, og derfor opfattes, som en trussel mod Rusland.^{34}

I afsnit 13 beskrives egenskaberne ved moderne militære konflikter, og her må de mest centrale synspunkter være deres uforudsigelige fremkomster, samt brugen af moderne våben. Hvilke mo-derne våben nævnes ikke. Der lægges dog stor vægt på, at atomvåben stadig vil være en vigtig faktor i selve forebyggelsen af en konventionel- og atomkrig. Ydermere uddybes det, at i en mili-tærkonflikt, som indebære brugen af konventionelle våben, kan det, at være i besiddelse af atom-våben føre til det, at krigen udvikler sig til en atomkrig.

Militærpolitikken

Doktrinens tredje kapitel, fokusere på den politik, som det russiske militær skal følge. Hovedopga-verne er at undgå et våbenkapløb og en militær konflikt samt at yde beskyttelse over for Rusland og dets allierede. Måden man vil undgå militære konflikter på er, at forudse den politiske udvik-ling, og hvis en militær trussel opstår, vil man neutralisere den på politisk og diplomatisk vis. Lige-ledes vil man sørge for strategisk stabilitet og sørge for at kunne afskrække en eventuel fjende,

ved at være i besiddelse af atomvåben.^{35}

33

Bullough, Oliver – Vladimir Putin: The rebuilding of ’Soviet’ Russia

34

The Military Doctrine of the Russian Federation, s. 4

35

The Military Doctrine of the Russian Federation, s. 7

Side 16

Hvidovre Gymnasium & HF Studieretningsprojekt

[navn fjernet] den 19/12/14

Side 16 af 24

Den militære doktrin bærer også præg af, at Rusland frygter at kunne blive truet fra rummet af.

                                                               36
Det anses nemlig både som en national trussel, at rummet bliver militariseret

, og derfor går man

                                                         37
ind for en traktat, der vil forbyde opsendelsen af våben i det ydre rum.

At man fra russisk side, går ind for en sådan traktat skyldes nok, at hvis et land pludselig har mulighed for at angribe fra en ny vinkel, i dette perspektiv rummet, så vil det betyde at terrorbalancen pludselig kommer i uba-lance, hvilket vil forstyrre stabiliteten i det internationale samfundet.

Rusland anser det som legitimt at anvende bevæbnet tropper i det tilfælde, at man har brug for at afvise en såkaldt aggression overfor både Rusland og dets allierede. Ligeledes forbeholder man sig retten til at bringe atomvåben i brug, hvis der anvendes atomvåben eller andre typer for masse-ødelæggelsesvåben mod Rusland og dets allierede, i det tilfælde at landets ypperste eksistens er

                                       38
truet. Valget træffes af den siddende præsident.

Opsamling

Den russiske militær doktrin må klassificeres, som værende stærkt defensiv. Den indeholder utro-lig mange pointer, der retter sig til, hvordan Rusland skal beskytte sig mod eksterne trusler. Der tegner sig et generelt billede at et Rusland der har en stærk realistisk tankegang. Der er fokus på landets egne interesser. Der er ikke meget fokus på samarbejde med det internationale samfund, og dette understøttes da også i med, at man opfatter NATO’s udvidelser som en trussel. Dog bely-ses det i doktrinen, at Rusland ønsker at styrke dets samarbejde med de østlige lande. Dette bety-der selvfølgelig ikke, at man fra russisk side af, ikke ønsker at samarbejde med resten af det inter-nationale samfund, men det viser, en tendens der peger i retning af, at man vender ryggen til det.

I sidste ende føre dette til en blokdeling, som vi så det under Den Kolde Krig, med vesten på den ene side, og østen på den anden.

Ligheder og uligheder

Det viser sig, at de to dokumenter, har flere ligheder. Den først må siges at være, at både USA og Rusland er enige i, at den største trussel de står over for er, at blive angrebet med atomvåben eller andre former for masseødelæggelsesvåben. Dette har også den betydning, at begge lande selv har

36

The Military Doctrine of the Russian Federation, s. 4

37

The Military Doctrine of the Russian Federation, s. 8

38

The Military Doctrine of the Russian Federation, s. 9

Side 17

Hvidovre Gymnasium & HF Studieretningsprojekt

[navn fjernet] den 19/12/14

Side 17 af 24 et arsenal af atomvåben, der vil sørge for, at de er i stand til at gengælde et atomangreb. Om end de begge skriver, at de ønsker at nedruste, så sker det også i takt med, at våbenudviklingen skriver fremad, således at et enkelt missil f.eks. kunne erstatte fem. Derfor må man stille sig kritisk, når både USA og Rusland skriver, at de ønsker at nedruste deres atomvåbensarsenaler.

Ud over at være enige i den ovenstående trussel, så viser analysen også, at deres øverste prioritet er, at beskytte deres respektive borgere – og dette for en hver pris. Således påkalder de sig begge retten til at anvende militær magt, i det tilfælde at borgernes sikkerhed står overfor en større trussel, som ikke kan løses gennem andre kanaler. USA påkalder sig endda den rettighed, at agere uden om de internationale organisationer, til trods for, at de lægger en stor vægt på det samar-bejde, de har med disse.

Ruslands militær doktrin, viser ikke de store tegn på, at man ønsker et tæt samarbejde med de store internationale organisationer, og da slet ikke, når det beskrives, hvordan NATO’s udvidelser, er en trussel mod det russiske land. USA beskriver Rusland som et land man arbejder på, at få et endnu dybere samarbejde med, og viser ikke nogle tegn på, at Rusland skulle være en fjende for det amerikanske land.

Konkret set, har analysen tegnet et billede af to ret så forskellige lande, som dog har den ting til fælles, at man handler ud fra egne interesser. Både USA og Ruslands handlinger kan forklares ud fra den realistiske teori, men bærer for USA’s side af, også præg af den idealistiske teori, i forbe-hold til landets samarbejde med store internationale organisationer.

Er den kolde krig blusset op igen?

I dette afsnit vil de blive diskuteret, hvorvidt de nuværende forhold mellem Rusland og Vesten, herunder USA, er en genopblussen af den kolde krig, eller om der reelt set er tale om nogle helt nye temaer og brudflader, som ikke kan sammenlignes med tiden under den kolde krig. Diskussio-nen inddrager forskellige synspunkter på forholdet, ved at indbringe perspektiver og udtalelser fra forskellige fagfolk, der har udtalt sig om spørgsmålet omkring en ny kold krig.

”Vi befinder os ikke i en ny kold krig”

For en rigtig stor andel af befolkningen, opleves forholdet mellem Rusland og Vesten, som en kold krig. Begge parter viser muskler over for hinanden, og dette kan på forståeligvis hurtigt opleves,

Side 18

Hvidovre Gymnasium & HF Studieretningsprojekt

[navn fjernet] den 19/12/14

Side 18 af 24 som en genopblussen af koldkrigstiden. For specielt unge mennesker, kan forholdet mellem Rus-land og Vesten virke skræmmende, grundet det, at man ikke har oplevet en sådan ageren før. Man kan måske derfor se en tendens til, at dem, som taler om en genopblussen af den kolde krig, ikke har oplevet tiden under den faktuelle kolde krig. Spørger man nemlig en person, som levede under den kolde krigs udvikling, vil personen have et helt andet synspunkt på det nutidige forhold.

Dette udsagn støtter Niels Bo Poulsen, Centerchef ved Center for Militærhistorie op om. I hans udtalelse til det givne spørgsmål, fortæller han om sin opfattelse af forholdet mellem de to store magter. Man skal ifølge Niels passe på med, at sammenligne det forhold vi ser nu, med det man så dengang. Han har dog forståelse for, at der er tendens til, at trække tråde tilbage i tiden, da der i historien ikke eksistere begivenheder, som kan sammenlignes med. Niels bakker sit udsagn op, ved at argumentere for, at vi ikke befinder os i en ny kold krig. Et af argumenterne er, at det den-gang var en ideologisk kamp mellem vestens kapitalisme og østens kommunisme, og dette er altså ikke tilfældet i dag. Rusland er i dag en forbundsrepublik ligesom USA er det, og når alt kommer til alt, så er det ifølge Niels, altså ikke et spørgsmål om ideologi, men nogle netop helt nye temaer og brudflader.

Spørgsmålet vedrørende en genopblussen af den kolde krig, blev også diskuteret i Deadline på DR2, den 22. november. Her fortæller udenrigskorrespondent Flemming Rose, at Den Kolde Krig, var en konflikt om den overordnede verdensindretning, mens fokus i dag er flyttet på den europæ-iske orden. Dette begrunder han ved, at Rusland ”er blevet skubbet ud i periferien” og ikke er med i EU og NATO. Her må man dog stille sig en smule kritisk, for i og med, at NATO spiller en stor rolle i forholdet mellem Rusland og Vesten, handler konflikten så netop ikke også om den overordnede verdensindretning? Vi ser jo den dag i dag, et USA, som deltager i de debatter der er mellem Rus-land og EU, hvilket tegner et billede af, at det i hvert fald for USA, handler om mere end bare Eu-ropas indretning.

Søren Riishøj støtter op om Flemming Roses synspunkt og tilføjer, at konflikten i dag er asymme-

                                                                       39
trisk. Ruslands økonomi og bruttonationalprodukt, ligger på samme niveau som Italiens , og der-

ved langt fra USA’s. Ligeledes er det russiske militær stærkt underlegen i forhold til USA’s, hvilket

39

Bruttonationalprodukt – Globalis.dk (se litt. for URL)

Side 19

Hvidovre Gymnasium & HF Studieretningsprojekt

[navn fjernet] den 19/12/14

Side 19 af 24

                                                      40
tydeligt ses, på landendes militære udgifter, målt i forhold til BNP. At konflikten er asymmetrisk

betyder også, at de spændinger vi ser i dag, gør det svært at sammenligne det med tiden under Den Kolde Krig. Ligeledes har Rusland heller ikke nogle allierede, som man havde et under Den Kolde Krig, hvor man var en del af Warszawapagten. Medtager vi disse argumenter, er det ifølge Søren Riishøj nogle helt nye brudflader, som vi i dag observere.

Niels Bo Poulsen fortalte også, at det Rusland, som man i dag kan observere, er et helt andet end det Rusland man så for 20-30 år siden. Ifølge ham er Rusland presset af Vesten, og det er blandt andet det, som gør, at vi i dag kan læse om, hvordan russiske militærfly, patruljer i luften omkring Østersøen. Det er ifølge Niels en måde, hvorpå Rusland kan få vist sig selv frem over for det inter-nationale samfund, og hans vurdering er derfor også, at Rusland ligefrem nyder godt af den omta-le, som Rusland får. Ligeledes mener Niels, at den eneste grund til, at man ser seriøst på Ruslands ageren, er, fordi de har et stort arsenal af atomvåben – så stort at de har mulighed for, at rette et

ødelæggende slag mod USA.^{41}

Men selvom nogle ikke opfatter forholdet mellem Rusland og Vesten som en genopblussen af den kolde krig, så er det klart, at det for specielt unge mennesker, der ikke direkte har mærket forhol-det før i tiden, kan opleves, som en kold krig. Fordi kunne begrebet ”kold krig”, imidlertid ikke og-så godt være subjektivt? Kigger man på begrebets definition, så er der både forklaringer der netop

                                                            42
siger, at det er en konflikt mellem ideologier, men der er også forklaringer

, som siger, at det er en tilstand, hvor der hersker mistillid mellem rivaler, hvilket man må sige, at der reelt gør her. Der er derfor belæg for, at kalde forholdet mellem Rusland og Vesten, som det er nu, for en kold krig, men man skal have i mente, at det er en helt anden form for kold krig, end den der var for 20-30 år siden.

Truslen om en altødelæggende krig

I dette korte afsnit, vil det blive vurderet, om truslen om en altødelæggende krig mellem de store magter, er blevet større eller mindre efter den kolde krigs afslutning.

40

Militærudgifter – Globalis.dk (se litt. for URL)

41

Branner, Hans, s. 19

42

”cold war” – Merriam-Webster (se litt. for URL)

Side 20

Hvidovre Gymnasium & HF Studieretningsprojekt

[navn fjernet] den 19/12/14

Side 20 af 24

Mulighed for hurtig eskalering

At besvare spørgsmålet om, hvorvidt truslen om en atomkrig er blevet større eller indre efter den kolde krig, vil muligvis for mange mennesker falde ret nemt. Men spørgsmålet er principielt set, utrolig komplekst, og der er så mange faktorer man skal have styr på, før man reelt set, kan besva-re det. Der er ingen tvivl om, at truslen under den kolde krig var ufattelig stor, og at det faktisk blot var heldigt, at Jorden ikke blev forvandlet til et stort radioaktivt landskab. I dag siger de fleste, at truslen om en altødelæggende krig, er blevet mindre efter den kolde krig, og en af forklaringer-ne på dette er, at vores samfund er blevet så globaliseret, at det har skabt en stærk interdepen-dens blandt de store nationer, at en krig virker direkte usandsynlig.

Den udvikling vi dog har set de sidste par år, viser dog, at det hele meget pludselig kan eskaleres til et sådan punkt, hvor en atomkrig lige pludselig ikke virker særlig fjern. Dette udsagn understøttes af Niels Bo Poulsen, som er enig i at truslen er blevet betydeligt mindre, men at der ikke skal ske for meget i det internationale samfund og forholdet mellem de store stater, før truslen skal tages alvorlig.

Vurderingen er derfor, at truslen reelt set er blevet mindre, men der skal ikke meget til, før den kan vokse sig til et niveau, hvor verdenssituationen hurtigt kan komme til at ligne den, som var eksisterende under den kolde krig.

Side 21

Hvidovre Gymnasium & HF Studieretningsprojekt

[navn fjernet] den 19/12/14

Side 21 af 24

Konklusion

På baggrund af det gennemførte arbejde, kan der både opstilles konklusioner, samt spørgsmål til videre arbejde.

Der skal ikke være tvivl om, at forholdet mellem Vesten og Rusland fra 2. Verdenskrig til i dag har forandret sig en hel del. Man har gået fra, at være på kanten til at angribe hinanden med atomvå-ben og derved forvandle Jorden til en stor radioaktiv planet, til nu at være i et så komplekst for-hold, at det for de fleste kan være svært at redegøre for. Mit arbejde har dog vist, at synspunkter-ne er forskellige. USA anser – ifølge deres sikkerhedsstrategi – Rusland, som værende en samar-bejdspartner, man ønsker at indgå i endnu dybere samarbejde med. Fra Ruslands side af, bliver Vesten og USA opfattet, som en alliance der direkte truer den russiske føderation, og det findes derfor ikke ét synspunkt, der kan beskrive forholdet mellem Vesten og Rusland.

Analysen af den amerikanske sikkerhedsstrategi og den russiske militærdoktrin har både vist lig-heder og uligheder i trusselsbilledet, som det opleves af de to respektive nationer. Man er enige i, at den største trussel man står over for, er muligheden for, at blive angrebet med atomvåben.

Globaliseringens udvikling har dog medbragt en hel række af nye trusler, som blandt andet inde-bære frygten for, at blive udsat for et storstilet terrorangreb, som det f.eks. kom til udtryk i sep-tember 2001. For USA betyder teknologiens udvikling en hel del, og man anser således et IT-angreb på infrastrukturen, som en af de største trusler, det højtteknologiske samfund, kan stå over for.

Spørgsmålet om, hvorvidt forholdet mellem de to magter er en genopblussen af den kolde krig, er ligeledes blevet diskuteret. Dette har tydeliggjort, at de hændelser, som vi i dag kan opleve er helt nye temaer og brudflader, som ikke kan sammenlignes med det, som foregik for 20-30 år siden.

Dog er der belæg for at kalde forholdet for en kold krig – med det i mente, at det ikke er den samme kolde krig, som den der var ved at bringe Jorden ud over kanten. Yderligere er truslen om en altødelæggende krig mellem de store magter blevet vurderet, og her må det tydeliggøres, at truslen er blevet mindre. Truslen skal dog ikke undervurderes, da forholdet, som det er i dag, be-tyder, at truslen hurtigt kan udvikle sig til at faretruende stadie.

Når alt kommer til alt, så er det altså dybt forskelligt, hvordan Rusland og USA oplever hinanden.

Side 22

Hvidovre Gymnasium & HF Studieretningsprojekt

[navn fjernet] den 19/12/14

Side 22 af 24

”I know not with what weapons World War III will be fought, but World War IV will be fought with sticks and stones”

             43
- Albert Einstein

43

Calaprice, Alice, s. 173

Side 23

Hvidovre Gymnasium & HF Studieretningsprojekt

[navn fjernet] den 19/12/14

Side 23 af 24

Litteraturliste

Primærlitteratur

• The Executive Branch of the United States Government: National Security Strategy. 2010.

(Rapport)

• The Government of the Russian Federation: Military Doctrine of the Russian Federation.

2010. (Rapport)

Sekundærlitteratur:

• Cubakrisen: Faktalink udarbejdet af bibliotekar Richard Juhre. Opdateret af cand.mag. Ma-

deleine Saunte, iBureauet/Dagbladet Information. 2012.
Adresse: http://www.faktalink.dk/titelliste/cubakrisen/hele-faktalinket-om-cubakrisen

Besøgt d. 08.12.14 (Internet)

• Koreakrigen: Faktalink udarbejdet af bibliotekar Richard Juhre. Opdateret af cand.mag.

Madeleine Saunte, iBureauet/Dagbladet Information.
Adresse: http://www.faktalink.dk/titelliste/koreakrigen/hele-faktalinket-om-korea

Besøgt d. 08.12.14 (Internet)

• Krim: Faktalink udarbejdet journalist Emil Rottbøll, iBureauet/Dagbladet Information. Juni,
2014. Adresse: http://www.faktalink.dk/titelliste/krim/krimhele – Besøgt d. 08.12.14 (In-

ternet)

• North Atlantic Treaty Organization: NATO History. Udgivet af NATO. Internetadresse:

http://www.nato.int/history/index.html - Besøgt d. 08.12.14 (Internet)

• Office of the Historian: 1953–1960: Entrenchment of a Bi-Polar Foreign Policy. Udgivet af

U.S. Department of State. Internetadresse: https://history.state.gov/milestones/1953-
1960/foreword - Besøgt d. 08.12.14 (Internet)

• Office of the Historian: The Truman Doctrine, 1947. Udgivet af U.S. Department of State.

Internetadresse: https://history.state.gov/milestones//truman-doctrine - Besøgt

d. 08.12.14 (Internet)

• Olsen, Knud Ryg og Olaf Søndberg: Grundbog til historie - fra kold krig til globalisering. 1.

udg. Systime, 2009. (Bog)

Side 24

Hvidovre Gymnasium & HF Studieretningsprojekt

[navn fjernet] den 19/12/14

Side 24 af 24

• Ritzau: Putin forklarer Krim-indlemning: Nato var en trussel. 04.07.14. Internetadresse:

http://www.dr.dk/Nyheder/Udland/2014/06/04/221429.htm – Besøgt d. 15.12.14

• Samfundsfag.dk: Multipolært system. Udgivet af Forlaget Columbus. Internetadresse:

http://samfundsfag.forlagetcolumbus.dk/international_politik/multipolaert_system/ - Be-

søgt d. 14.12.14 (Internet)

• Samfundsfag.dk: Terrorbalance. Udgivet af Forlaget Columbus. Internetadresse:

http://samfundsfag.forlagetcolumbus.dk/international_politik/terrorbalance/ - Besøgt d.

08.12.14 (Internet)

• The Cold War Museum: Fall of the Soviet Union. Udgivet af The Cold War Museum. Inter-

netadresse: http://www.coldwar.org/articles/90s/fall_of_the_soviet_union.asp – Besøgt d.

08.12.14 (Internet)

• The Free Dictionary: Second strike capability. Udgivet af Farlex, Inc.. Internetadresse:

http://www.thefreedictionary.com/second+strike+capability – Besøgt d. 08.12.14 (Inter-

net)

• Branner, Hans: Global politik – Grundbog til International Politik. 1. udg. Forlaget Colum-bus, 2006. (Bog)

• Kildegaard Sørensen, Kasper m.fl.: Mayday, mayday. Putin truer flytrafikken i Europa. I:

Avis, 15.11.14. Internetadresse: http://www.politiko.dk/nyheder/mayday-mayday.-putin-

truer-flytrafikken-i-europa – Besøgt d. 17.12.14 (Artikel)

• Calaprice, Alice: The New Quotable Einstein. 1. udg. Princeton University Press, 2005. (Bog)

• Bullough, Oliver: Vladimir Putin: The rebuilding of ‘Soviet’ Russia. 28.03.14. Internetadres-

se: http://www.bbc.com/news/magazine-– Besøgt d. 17.12.14 (Artikel)

• Globalis.dk: Bruttonationalprodukt. Udgivet af FN-forbundet. Internetadresse:

http://www.globalis.dk/Om-Globalis - Besøgt d. 17.12.14 (Internet)

• Globalis.dk: Militærudgifter. Udgivet af FN-forbundet. Internetadresse:

http://www.globalis.dk/Statistik/Militaerudgifter - Besøgt d. 17.12.14 (Internet)

• Merriam-Webster Online: cold war. Udgivet af Merriam-Webster. Internetadresse:

http://www.merriam-webster.com/dictionary/cold%20war – Besøgt d. 17.12.14 (Internet)