Familien i forskellige samfundstyper | SRP

Side 1

2014

Familien i forskellige samfundstyper

Studieretningsprojekt – SA, HI

Side 2

Side 1 af 30

Abstract

This paper focuses on family in different types of society. It investigates and accounts for different forms of family, sociologist Lars Dencik’s concept “types of family” and the term

“functional depletion”, by using relevant material and figures. It will examine different radical changes in the family pattern through time, by chronologically going through the changes, using historical sources and sociological theory to describe the changes as well as the different societies and family patterns of different time periods. It will furthermore give an explanation for these changes. At last, it will evaluate whether this development of the family is sign of a negative tendency, by examining and appraising different consequences of the changed family pattern on individual as well as family level, and evaluate the challenges the contemporary family faces. The paper has found that the term forms of the family represents the different family compositions, that there are four different types of the family, each emphasizing either individuality or community, and that “functional depletion” is a process, where an institution is emptied of different functions. The study as shown that there has been two major changes in the family pattern – from the traditional to the modern, and from the modern to the post-modern, and that these are due to the changes in society. Lastly, it has been concluded that the development in the family pattern is not sign of a negative tendency, rather than just a natural development following the changes of society.

Side 3

Side 2 af 30

Indholdsfortegnelse

Abstract ....................................................................................................................................... 1 Indledning ................................................................................................................................... 3

1. Familien i dag ......................................................................................................................... 3

1.1. Familieformer .................................................................................................................. 4

1.2. Denciks begreb ”familietyper” ........................................................................................ 5

1.3. Begrebet ”funktionstømning” .......................................................................................... 6

2. Opbrud i samfund og familiemønster gennem tiden .............................................................. 7

2.1. Det traditionelle samfund og familiemønster .................................................................. 8

2.2. Fra det traditionelle til det moderne ................................................................................ 9

2.3. Fra det moderne til det senmoderne .............................................................................. 12

2.4 ”Fra produktions- til reproduktionsfællesskab” ............................................................. 14

3. Familien – i udvikling eller afvikling? ................................................................................. 14

3.1. Socialisationen rykker uden for familiens rammer ........................................................ 14

3.2. Individualiseringen - en trussel for familiens fællesskab? ............................................ 15

3.3. Arbejde over familie? .................................................................................................... 16

3.4. Familiens nye funktioner ............................................................................................... 17

3.5. Familie på en ny måde ................................................................................................... 18 Konklusion ............................................................................................................................... 19 Litteraturliste ............................................................................................................................ 20 Bøger .................................................................................................................................... 20 Internetkilder ........................................................................................................................ 21 Bilag ......................................................................................................................................... 23

Side 4

Side 3 af 30

Indledning

Familien har stor betydning for os og for vores identitet – både biologisk set, men i høj grad også sociologisk. Familien er vores ophav, vores rammer for selvudfoldelse, og det primære fællesskab, vi vokser op i. Den ser i dag noget anderledes ud end for bare 50 år siden – men hvad skyldes denne udvikling? Og er det tegn på en opløsning af familien, som vi kender den?

I min opgave vil jeg fokusere på familien i forskellige samfundstyper. Jeg vil først og fremmest redegøre for forskellige familieformer, Lars Denciks begreb ”familietyper” samt begrebet ”funktionstømning”. Dernæst vil jeg undersøge forskellige opbrud i familiemønstret over tid og forklare, hvilke årsager, der kan ligge bag de familiemæssige forandringer gennem tiden. Slutteligt vil jeg vurdere, om denne udvikling i familien kan være udtryk for en negativ tendens. I det første kapitel vil jeg indledningsvis redegøre for forskellige begreber, der er relevante for de efterfølgende afsnit, ved bl.a. at inddrage underbyggende figurer. I det efterfølgende kapitel undersøger jeg forskellige opbrud i familiemønstret over tid ved at gå kronologisk til værks, og ved at skildre både familiemønstret og de samfundsmæssige rammer i de forskellige samfundstyper. Jeg anvender historiske kilder til at undersøge, illustrere, eller på anden måde understøtte, påstande om opbruddene i familiemønstrene, ligesom jeg i undersøgelsen inddrager sociologisk teori – dette især i undersøgelsen af det senmoderne samfund og familiemønster. Afslutningsvis vurderer jeg, hvorvidt udviklingen er udtryk for en negativ tendens, ved at undersøge og vurdere konsekvenser af de ændrede familiemønstre på familie- og individniveau, og samt vurdere de udfordringer, den senmoderne familie møder. Tidsrammen for undersøgelsen af opbrud ligger fra omkring 1800-tallet til i dag. De figurer og kilder, jeg anvender i opgaven, kan findes som bilag til sidst i opgaven.

1. Familien i dag

Familien udgør i sig selv en enhed, som gennem tiden har ændret sig alt efter samfundstypen, den har befundet sig i. I det senmoderne, dvs. nutidige, samfund er antallet af forskellige familiekonstellationer højere end nogensinde før. Der tales om forskellige familietyper, som har hver deres familielivsform, og det er til diskussion, hvorvidt der i dag er tale om funktionstømning af familien.

Side 5

Side 4 af 30

1.1. Familieformer

Der findes i dag ifølge Danmarks Statistik 37 forskellige familiekonstellationer [1] – fra ”par med fælles børn” til ”par med fælles børn, mors og fars særbørn [2] samt mors og fars samværsbørn [3] ”. Familien i dag er altså en langt mere kompliceret og varieret størrelse end før i tiden, hvor kombinationsmulighederne var langt færre, og det var mere enkelt at definere en familie. Ifølge Lars Dencik m.fl. findes der tre overordnede familieformer i det senmoderne samfund. Med udgangspunkt i, at en familie består af to generationer, definerer han de

                          4
hyppigste familieformer således :

• Traditionel kernefamilie: Den klassiske ” far, mor og børn”, der bor sammen, hvor forældrene enten lever ”papirløst” eller har indgået ægteskab. Denne familieform dominerede før i tiden, og er stadig – trods tilbagegang – den mest udbredte familieform i nutidens Danmark. Dette viser en figur fra Danmarks Statistik fra 2007 [5] over den procentvise andel af børn med en bestemt familiefrom i årene 1980 og 2006.

Den traditionelle kernefamilie går fra 82,85 % i 1980 til 73 %, hvilket vil sige en tilbagegang på 9,85 procentpoint. Familieformen er dog stadig den mest udbredte, da de andre familieformer svinger mellem 0,97 % og 15,42 %.

• Eneforsørgerfamilie: Denne familieform er den næst hyppigste, og består af en enlig mor eller far med et eller flere hjemmeboende børn. Denne familieform er mere udbredt i dag end tidligere, hvilket figuren (2007) [6] også illustrerer; andelen af enlige forældre sammenlagt er gået fra 10,94 % i 1980 til 17,45 % i 2006 – en stigning på

6,51 procentpoint. Dog er forekomsten af enlige fædre – stadig – mere sjælden end enlige mødre – andelen af enlige fædre ligger på 2,03 %, mens andelen af enlige mødre ligger på 15,42 %.

• Nydannet familie: Familieformen med ”dine, mine og vores børn”, hvor mindst én af partnerne i parforholdet har et barn med ind fra tidligere parforhold. Derudover kan familien også indeholde et eller flere fælles børn. Denne familieform er også i dag mere udbredt end før i tiden. Figuren (2007) [7] viser, andelen af nydannede familier

1

Kilde: http://politiken.dk/indland/fakta_indland/ECE869800/her-er-kernefamiliens-37-afloesere/

2

Særbørn: hjemmeboende børn, som kun den ene i parret er forælder til

3

Samværsbørn: udeboende børn, som kun den ene i parret er forælder til

4

Bundgård m.fl., 2014, side 17

5

Se bilag 1

6

Se bilag 1

7

Se bilag 1

Side 6

Side 5 af 30 sammenlagt er gået fra 4,12 % i 1980 til 8,13 – altså næsten en fordobling. Dette skyldes i høj grad, at forekomsten af skilsmisser er højere, end den tidligere har været.

Der tegnes altså et klart billede af, at familien varierer mere i form, end den tidligere har gjort.

Men selvom sammensætningen af familien i dag er langt anderledes end tidligere, og der findes mange flere familiekonstellationer, så er der ikke sket drastiske ændringer i familiestrukturen.

1.2. Denciks begreb ”familietyper”

Inden for disse forskellige familieformer findes der også forskellige familietyper. Lars Dencik har lavet en familietypologi, der beskæftiger sig med, hvordan familier indretter sig med henblik på både magtstruktur, rollefordeling og forholdet mellem fællesskab og individualitet.

Dencik skildrer mellem familier, der i enten høj grad lægger vægt på individualitet, på fællesskab, på begge dele eller på ingen af delene. Dencik har opstillet fire idealtypiske [8]

              9
familielivsformer :

I teamfamilien, den moderne stærke familie, er der stor betoning af både fællesskab og individualitet. Familien samarbejder som et team om både at give mulighed til det enkelte individ for at realisere sociale præferencer og sig selv, samt at bevare familiens fællesskab og samhørighed. Dette kræver koordination og planlægning, hvilket ofte foregår ved demokratiske forhandlinger. For at familien som helhed fungerer bedst, er familiemedlemmerne kompromissøgende og villige til at ofre, samtidig med at der er fokus på de enkeltes ønsker, og mulighed for at være selvhævdende.

Den patriarkalske familie, som også er den traditionelle stærke familie, er primært karakteriseret ved stor betoning af fællesskab. Patriarkalsk er græsk for ”mandsdomineret”, og

                                                              10
er udtryk for en familie, eller samfund, med ”faderlig strenghed og autoritet”. En

patriarkalsk familie er altså styret af et mandligt – eller mindre udbredt, kvindeligt – overhoved. De enkelte familiemedlemmers individualitet underordnes altså mere eller mindre frivilligt til fordel for fællesskabet på familieautoritetens præmisser. Patriarkens opfattelse af, hvad der er ”godt for familien” kan i større eller mindre grad være baseret på, at denne lytter til de enkelte familiemedlemmer.

8

Idealtypisk: Teoretisk konstruktion med henblik på at danne grundlag for at opstille hypoteser (Lars Dencik

m.fl, 2008, s. 194)
9

Dencik m.fl., 2008, s. 194-197

10

http://ordnet.dk/ddo/ordbog?query=patriarkalsk

Side 7

Side 6 af 30

Svingdørsfamilien, som anses som den moderne svage familie, lægger stor vægt på individualitet, mens fællesskab betones i langt mindre grad. De individuelle præferencer vægtes højt, og disse styrer familielivsformen. Som navnet indikerer, så sammenlignes familielivet i denne type med en svingdør, hvor familiemedlemmerne går forbi hinanden på vej ind eller ud af døren, i gang med sit eget projekt. Fællesskab og samhørighed er nedprioriteret, og hvis der endelig er behov for forhandlinger, foregår disse ofte ved, at familiemedlemmerne er selvhævdende og meget lidt ofringsvillige. Kun sjældent foretager familien sig noget sammen som helhed.

I det sociale akvarium, som også er den moderne svage familie, er der hverken fokus på fællesskab eller individualitet. Denne familie er kendetegnet ved, at alle familiemedlemmerne er passivt til stede i samme husstand. Der gøres intet aktivt for familiesammenholdet, hverken i form af faste rutiner eller samværsritualer. Nedprioriteringen af fællesskabet skyldes dog ikke øget fokus på individualitet eller behov for selvrealisering – dette forekommer nemlig, ligesom behovet for fællesskab, i ganske lille grad. Familiemedlemmerne i denne familietype er hverken for eller direkte imod familiesamvær – de lever bare under samme tag, uden egentlig at have noget med hinanden at gøre – som fisk i et akvarium

Af disse fire familietyper er det den patriarkalske, som før i tiden var den dominerende familielivsform, der i det senmoderne samfund er mest udsat. Dette skyldes de idealer og værdier om ligestilling, demokrati og respekt, der præger nutidens vestlige samfund.

1.3. Begrebet ”funktionstømning”

Funktionalisme er en sociologisk teori, der sammenligner samfundet med en biologisk organisme [11] og institutionerne i samfundet med organismens organer og processer. Alle har de en vigtig funktion, der, ligesom samspillet mellem disse, formår at holde organismen i live.

Funktionerne er altså nødvendige for at opretholde den sociale struktur og orden, og dermed

                12
samfundet i sig selv.

Dog taler man i dag om funktionstømning af institutioner. Funktionstømning vil sige, at opgaver, der før blev varetaget af en bestemt institution - som fx familien -, nu uddelegeres til andre institutioner. Institutionen bliver altså ”tømt for funktioner”. Nogle vil påstå, at funktionstømning af familier vil gøre dem skrøbelige, eftersom alt, der vil være tilbage, er

11

Andersen m.fl., 2007, side 81-83 (”Funktionalisme”)

12

Thordal, 2009, side 108

Side 8

Side 7 af 30 følelse og kærlighed. Andre mener, at der slet ikke er tale om funktionstømning, men derimod blot ændringer og effektiviseringer af familiestrukturen og de opgaver, der varetages i

       13
familien.

Med udgangspunkt i teorien om, at der er sket en funktionstømning af familien, vil man mene at familien er tømt for opgaver som fx økonomisk produktion, socialisation samt reproduktion. I den selverhvervende, traditionelle familie foregik den økonomiske produktion som fælles arbejde for hele familien, eksempelvis i landbrugsfamilie. Dette flyttede allerede i industrisamfundets tid ud af kernefamilien og ud på virksomheder, hvor idealet var, at manden arbejdede og forsørgede familien, mens kvinden blev hjemme og tog sig af barnets opdragelse. I velfærdssamfundet er økonomisk produktion flyttet helt væk fra familien, da både mor og far arbejder ude. Socialisation var i det traditionelle samfund familiens og lokalsamfundets opgave alene, og det blev sidenhen i industrisamfundet den hjemmegående husmors opgave. I dag er der tale om udlejring af socialisationen, hvilket vil sige at opdragelsen af børnene er flyttet ud til daginstitutioner og børnehaver. Ligeledes er der sket ændringer i, i hvilke sociale sammenhænge det er acceptabelt at få børn. I det traditionelle såvel som i det industrielle samfund forekom dette kun i familien, og allerhelst efter ægteskab. Denne funktion er familien i velfærdssamfundet i dag dog også blevet ”tømt for”, da det nu er socialt acceptabelt at få børn uden for ægteskab, samt at gøre brug af en sæddonor, og på den måde reproducere sig som enlig.

Over tid har opgaverne i familien altså helt klart ændret sig – men det er til diskussion, hvorvidt det drejer sig om en decideret funktionstømning af familien, eller om der blot er tale om ændringer og effektivisering, altså om familien har fået nye opgaver og funktioner, som overtager de gamle funktioner.

2. Opbrud i samfund og familiemønster gennem tiden

Familien er produkt af det samfund, den befinder sig i. Samfundsmæssige faktorer som økonomi, politik, lovgivning, produktion, værdier m.m. [14] har stor indflydelse på, hvordan familien som gruppe ser ud med hensyn til alt fra familiens størrelse til kønsroller og familiens betydning for individet såvel som for samfundet.

13

Jensen, 2001, kapitel 2, afsnit ”Funktionstømte familier?”

14

Reimick m.fl., 2011, s. 14

Side 9

Side 8 af 30

Igennem tiden har vores samfund ændret sig meget – ligeledes har familiemønstret. Historisk set har der i Danmark været tre overordnede samfundstyper; det traditionelle, det moderne og det senmoderne samfund. Når der sker et opbrud mellem de forskellige samfundstyper, sker der også et opbrud i familiemønstret.

2.1. Det traditionelle samfund og familiemønster

Det traditionelle samfund, også kaldet landbrugssamfundet, eksisterede frem til slutningen af

1800-tallet. [15] Dette samfund var et bondesamfund, hvilket betød, at især traditioner og fællesskab spillede en stor rolle, og dermed også var meget afgørende for familien og individet. Den typiske traditionelle familie beskæftigede sig med landbrug og levede i små landsbyer i stærke lokalsamfund. Disse landsbyfællesskaber spillede en stor rolle både med hensyn til social kontrol [16] og socialisation. I opdragelsen i den traditionelle familie blev der især lagt vægt på at tilpasse sig fællesskabet, og der eksisterede i meget lille grad individualisme, som de senere samfundstyper blev prægede af. For den traditionelle familie var arbejdsplads og hjem ofte én og samme ting, da man både levede og arbejdede på fødegården. [17] Derfor indgik børnene i høj grad i et arbejdsfællesskab, og der blev lagt meget lidt vægt på dybere følelser. Børnene ansås som en slags investering – som arbejdskraft mens de var yngre, og som forsørgelse senere, når forældrene blev gamle. [18]

De samfundsmæssige strukturer, og dermed familiemønster, i de traditionelle samfund kommer bl.a. til udtryk i et læserbrev [19] fra 1891 i ugeskriftet ”Vort Landbrug”, som primært var henvendt til gårdmænd med tilknytning til højskolebevægelsen. Her skildrer en gårdejer, der går under initialerne A. L., familiemønstret i sin familie. Han fortæller bl.a. om sine forventninger til, at hans søn går i samme fodspor som ham selv, og en dag overtager gården.

Det traditionelle samfund var præget af lav social mobilitet, så det var ikke unormalt, at gårde eller erhverv gik fra generation til generation, hvilket A. L. også påpeger: ”(…) men jeg gaar jo, som saa mange andre, ud fra, at han en Gang vil overtage Gaarden efter mig (…)”. Han tydeliggør endvidere, at hans hustru har hovedansvaret for det huslige, og at hans fire døtre står for ”Husets daglige Renlighed”. At moderen, for ikke at tale om døtrene, stod for

15

I denne opgave tages der udgangspunkt i det sene traditionelle samfund - umiddelbart før det moderne

samfunds begyndelse -, selvom samfundstypen går helt tilbage til middelalderen.
16

Social kontrol: ”iværksættelse af sanktioner over for social afvigelse” (Kilde: Den Store Danske)

17

http://samfundsfag.forlagetcolumbus.dk/sociologi/traditionelle_samfund_det

18

http://www.dr.dk/skole/Samfundsfag/N%C3%A5r+jeg+bliver+gammel/Levevis/Familiem%C3%B8nstre.htm

19

Se bilag 2

Side 10

Side 9 af 30 husarbejdet, var meget typisk i det traditionelle familiemønster, og det var primært patriarkalske forhold, der gjorde sig gældende i familien såvel som i samfundet. Der var ikke ligestilling mellem kønnene, men forskel på drenge- og pigenormer, hvilket også fremgår tydeligt i læserbrevet, hvor A.L. skriver om, at sende sin søn i skole, men ikke sine døtre, da disse, traditionen tro, må hjælpe til derhjemme.

Eftersom læserbrevet er fra slutningen af 1800-tallet – og dermed også fra slutningen af det traditionelle samfund – kan man finde flere tegn på det igangværende opbrud til den ny samfundstype; det moderne samfund. A. L. skriver bl.a. om de konsekvenser, industrialiseringen, som fandt sted fra [20], førte med sig:

”Paa denne Egn er vi nemlig saa fremskredne, at ingen mere hverken bager, brygger, kjærner eller spinder, ja ikke en Gang slagter selv. Brødet og Øllet kommer færdigt ind ad Døren til os, Mælken sælges til sidste Draabe, hvorfor vi selvfølgelig maa kjøbe Smør og Ost fra Mælkeriet. (…)”

Hvor man tidligere havde stået for al produktionen selv, betød industrialiseringen nu, at maskinkraft og masseproduktion kom til at erstatte manuelt, håndværksmæssigt arbejde [21], og meget af produktionen blev derfor flyttet til fabrikker inde i byerne og andelsmejerier. Det moderne samfund blev i sær tydeligt fra 1950’erne, eftersom landbruget, der indtil da var den primære produktionsform, fik dårligere kår efter 2. verdenskrig. Man forsøgte at opretholde produktion ved at slå småbrug sammen og mekanisere driften, men dette havde dog ikke den ønskede effekt, og den øgede mekanisering af landbruget gjorde mange folk arbejdsløse.

Dette førte til øget urbanisering, hvilket indebar, at folk flyttede fra land til by for at få arbejde inden for de sekundære erhverv [22]. Det moderne samfund var begyndt.

2.2. Fra det traditionelle til det moderne

I opbruddet fra det traditionelle til det moderne, som også kaldes industrisamfundet, går samfundet fra at være statisk til at være dynamisk og præget af fremgang. Industrialiseringen skabte nogle helt nye samfundsmæssige rammer, som gjorde, at familier og institutioner forandrede sig, for at tilpasse sig på bedst mulig vis. Familierne i byerne bestod nu ikke længere af flere generationer som i den traditionelle familie, hvor både forældre, børn og

20

http://www.his2rie.dk/index.php?id=5820

21

http://www.denstoredanske.dk/Geografi_og_historie/Geografi/Geografi_generelt/industrialisering

22

Sekundære erhverv: ”erhverv, der forarbejder en råvare el. fremstiller et produkt, fx industri, håndværk, bygge- og anlægssektoren”, Den Store Danske

Side 11

Side 10 af 30 bedsteforældre boede under samme tag. Behovet for, at børnene senere skulle tage sig af forældrene, når disse blev gamle, var ikke længere eksisterende, eftersom de ældre nu kom i ældrepleje. I forbindelse med at familierne var flyttet fra landet til byerne, opstod den moderne [23] kernefamilie. Denne var isoleret fra det tidligere stærke lokalsamfundet, hvilket øgede individualismen og gav mulighed for at være mere privat som familie. Kernefamilien bestod sjældent af flere end to-tre børn, hvilket stod i kontrast til den traditionelle familie, der ofte – som læserbrevet også beretter – kunne bestå af mange børn. Børnene i det moderne samfund kunne langt mere kendetegnes som kærlighedsprojekter, hvor børnene i det traditionelle samfund også var til for at sikre overlevelse. Det var desuden i langt større grad udelukkende forældrene, der stod for socialisationen af børnene i industrisamfundet, hvor landsbyfællesskabet tidligere havde spillet en stor rolle.

En kilde, som tydeligt illustrerer dette opbrud mellem traditionel og moderne familiemønster, er en valgplakat for Socialdemokratiet fra 1946. [24]

På valgplakaten med overskriften ”Tryghed for Hjem og Arbejde” ser man en mor med sine to børn tage imod faderen, som højst sandsynligt er på vej hjem fra arbejde. I forhaven til huset sidder en ældre kvinde, der let kunne være enten faderens eller moderens mor. I baggrunden ser man den industrielle by.

Valgplakaten viser kontrasten mellem de to – på dette tidspunkt – overlappende samfundstyper; det idylliske hus i forgrunden repræsenterer det traditionelle samfund, mens den grå industriby i baggrunden repræsenterer det nye, moderne samfund. Også familiens sammensætning med tre generationer og to børn tyder på kendetegn fra både det traditionelle og moderne familiemønster. Familien på valgplakaten er et eksempel på den klassiske moderne kernefamilie [25], som har de samme kønsrollemønstre som det traditionelle samfund;

Kvinden, som på billedet står med et forklæde på, går derhjemme og tager sig af det huslige og passer børnene, mens manden er ude at arbejde og forsørge familien. Denne familietype var meget typisk i Socialdemokratiets valgplakater i midten af 1900-tallet. Op igennem 1900- tallet – og især i forbindelse med kvindernes kamp for ligestilling [26]

- skete der dog en opblødning af kønsrollerne, ligesom at der i det moderne samfund heller ikke var så stor forskel på pige- og drengenormer, da både piger og drenge gik i skole.

23

I denne opgave skelnes der imellem "den moderne familie" og den "nutidige/senmoderne familie" som

værende fra hhv. industrisamfundet og det senmoderne samfund.
24

Se bilag 3

25

http://gymportalen.dk/luksamfundetop/17096

26

Kvindernes kamp for ligestilling bliver især aktuel i 1960’erne. Kilde:

http://www.leksikon.org/art.php?n=3163

Side 12

Side 11 af 30

Familielivet i det moderne samfund så altså noget anderledes ud end tidligere. På grund af industrialiseringen var det nu muligt at etablere en familie i en tidlig alder, og kernefamilien blev den dominerende familieform. [27] Hjem og arbejde var ikke længere samlet ét sted, men derimod adskilt af industrialiseringen, der, som tidligere nævnt, skabte fabrikker i byerne.

Dermed blev familien og hjemmet i højere grad et sted for de dybere følelser, og der blev lagt mere vægt på kærlighed – børnene gik fra at være en del af et arbejdsfællesskab til at være ønskebørn, og den moderne kernefamilie blev nu idealiseret.

I løbet af 1960’erne skete der store ændringer i familiemønstret. Den internationale højkonjunktur, som var en følge af investeringer i industrien, slog igennem i Danmark, og førte til fuld beskæftigelse og en arbejdsløshed på kun 3 % [28] samt mangel på arbejdskraft.

Dermed begyndte de hjemmegående husmødres indtog på arbejdsmarkedet, og dette gjorde, at familiemønstret ændrede sig markant. Det stigende antal kvinder på arbejdsmarkedet samt rødstrømpebevægelsen, der opstod i af 1970’erne, bevirkede, at kvinderne nu begyndte at stille krav som ligeløn og deling af de huslige arbejdsopgaver som fx opdragelse af børn, rengøring, madlavning etc., og en af de største ændringer af familiernes opdragelse, kønsroller med videre var nu i gang. Denne omvæltning kan man også se i en tabel fra 1985 [29], som viser gifte kvinders præferencefamilietype i perioden Tabellen viser forskellige familiebeskrivelser, og hvor stor en andel af kvinder, der foretrak en given familietype. Især er det bemærkelsesværdigt, at de to familietyper, hvor kvinden er hjemmegående og manden arbejder oplever stor tilbagegang. I 1970 er det 31 % af kvinderne, der foretrækker familietypen, hvor manden har et heldagsjob, kvinden er hjemmegående og børnene er hjemme hos moderen er præferencen – dette tal er faldet til 11 % i 1985. Det viser tydeligt kvinderens utilfredshed med kønsrollerne. Derimod går familietypen, hvor både manden og kvinden har et halvdagsjob og børnene er i halvdagsbørnehave fra 15 % i 1970 til hele 46 % i

1985. Knap hver anden kvinde i 1985 foretrak altså en familie, hvor manden og kvinden arbejdede lige meget, og børnene blev passet i dagsinstitution imens. Det giver et klart billede af kvindernes ønske om ligestilling mellem kønnene og øget deltagelse fra mændenes side i børneopdragelsen og huslige pligter, hvilket også kom til at præge det senmoderne samfund.

27

Løkke m.fl., 1999, s. 103

28

Jerlang m.fl., 1996, s. 169

29

Se bilag 4

Side 13

Side 12 af 30

2.3. Fra det moderne til det senmoderne

Opbruddet fra det moderne til det senmoderne samfund var i højere grad en glidende overgang, end et egentligt opbrud, hvorimod opbruddet fra traditionel til moderne samfund, blev gjort meget tydelig af industrialiseringen og den efterfølgende urbanisering. Overgangen til det senmoderne samfund skyldtes en række af begivenheder, eksempelvis kvindernes indtog på arbejdsmarkedet og i stor grad den teknologiske udvikling. Sidstnævnte, som fandt sted i anden halvdel af 1900-tallet, ændrede markant på de samfundsmæssige strukturer og familiens vilkår, og var dermed en vigtig katalysator i etableringen af det senmoderne samfund. Denne samfundstype benævnes også informationssamfundet, og tog, overordnet set,

sin begyndelse i 1970’erne/80’erne.

Et af kendetegnene ved det senmoderne familiemønster er bl.a. bosættelse i byen. Det er i dag de færreste familier, der er bosat på landet, og dermed er der helt andre rammer for familien, end der tidligere har været. Derudover er et andet kendetegn øget ligestilling som følge af kvindekampen. Dette har betydet, at der er kommet en mere ligeværdig rollefordeling i familien, og dermed er det ikke længere den patriarkalske familietype, der dominerer.

Familien i dag er både af mere varierende form og type end tidligere – hyppigheden af nydannede familier, og familier med en single-forælder er større [30], ligesom der er opstået flere nye familietyper. [31] Trods dette, er det dog stadig kernefamilien bestående af mor, far og fællesbørn, der dominerer – som familieform og som ideal. Derudover er det senmoderne samfund og familiemønster præget af den øgede individualisering, som betyder, at familielivet i dag i stor grad sker på individernes præmisser. [32]

Dette gælder både forældres og børns. Forældreautoriteten er altså under forandring, og beslutninger tages ofte ved ”forhandlinger”, hvor børn også inddrages.

Det store fokus i det senmoderne samfund på selvudfoldelse og selvrealisering gør, at det i langt højere grad er familien fremfor samfundet, der holder sammen på familielivet – det har udviklet sig fra et indre til et ydre pres. Derfor er der opstået et nyt fænomen; ”Family-

management”.^{33} Ifølge Jürgen Habermas, tysk filosof og sociolog fra 1929, er detaljeret,

minutiøs planlægning i dag en væsentlig del af familielivet, for at få familien at hænge sammen, og dermed mener han, at systemet (der står for rationalitet og effektivitet, og

30

Se afsnit 1.1. om familieformer

31

Se afsnit 1.2. om familietyper

32

Reimick m.fl., 2011, s. 15

33

Bundgård, 2014, s. 31

Side 14

Side 13 af 30 eksempelvis finder sted inden for det økonomiske system) koloniserer livsverden (der står for moral og følelser, og primært finder sted i sociale relationer og grupper som familien), da nærvær viger for praktiske og effektiviserende tiltag – ligesom i systemet.

I det senmoderne samfund bygger familien ikke længere på ægteskab af mere eller mindre praktiske grunde og pligt, men i større grad på parforhold baseret på kærlighed, følelser og lyst. Dette skyldes bl.a. den udvikling, der er sket i kønsrollerne. Kvinden er ikke længere afhængig af mandens indkomst, men er langt mere selvstændige end tidligere, og dermed baseres indgåelse af ægteskab i større grad på frie valg. Dette lægger også op til, at familien i dag er i højere grad et sted for følelser og kærlighed fremfor de mere praktiske sager som fx produktion. Af den grund omtales familien også som funktionstømt. [34]

Anthony Giddens, britisk sociolog fra 1983, nævner i sin karakteristik af det senmoderne samfund forskellige kendetegn af den senmoderne familie. [35]

Han betoner bl.a. den øgede udlejring af sociale relationer. I takt med den øgede erhvervsfrekvens blandt kvinder, er behovet for pasning af børnene uden for familien blevet større. Det har resulteret i, at social opdragelse og omsorg er rykket fra familien til statslige institutioner som fx børnehave og dagpleje. Eksperter overtager i højere grad mange af familiens funktioner, og Giddens mener endvidere, at der er opstået en afhængighed af disse eksperter, for at vores tilværelse kan fungere. Giddens omtaler også den senmoderne adskillelse af tid og rum, som indebærer, at vores kommunikationsmuligheder med den teknologiske udvikling har ændret sig markant.

Det er ikke længere nødvendigt at befinde sig samme sted på samme tid som andre, for at kommunikere. Dette mener han både har været en positiv udvikling for familien, da de forskellige familiemedlemmer kan holde kontakten, hvis de er adskilt, men han ser det også som en negativ faktor for familien, da det kan tage tid væk fra familielivet og de fysiske relationer. Som det tredje af hans tre kendetegn betoner Giddens også den øgede refleksivitet.

Modsat det traditionelle familiemønster, hvor normen var at følge familiens - og samfundets - traditioner, er dette ikke længere tilfældet. Pga. ekspertsystemerne, de forbedrede kommunikationsmuligheder og naturligvis den øgede individualisering, har vi nu flere muligheder end nogensinde før. Vi er tvunget til at reflektere og tage valg omkring alt vi gør, og det betyder, familien og dennes traditioner ikke længere spiller så stor en rolle i familiemedlemmernes valg af uddannelse, erhverv, levevis etc.

34

Se afsnit 1.3 om funktionstømning

35

Bundgård m.fl., 2014, s. 21-23

Side 15

Side 14 af 30

2.4 ”Fra produktions- til reproduktionsfællesskab”

Der er altså sket store ændringer i familiemønstret, og ikke mindst samfundet, igennem tiden.

Industrialiseringen førte til store ændringer i de samfundsmæssige rammer, og dermed til et tydeligt opbrud fra det traditionelle familiemønster med et arbejdsfællesskab på landet, stærkt påvirket af traditioner og fællesskab, til det moderne familiemønster med isolerede kernefamilier i byerne, som lagde større vægt på kærlighed, følelser og individualisme. Siden da har det moderne familiemønster, som følge af en række forskellige omstændigheder som eksempelvis den øgede ligestilling og den teknologiske udvikling, udviklet sig til det senmoderne – nutidige - familiemønster, der, trods mange ændringer, stadig har rod i det moderne familiemønster. Årsagerne til de forskellige familiemæssige forandringer gennem tiden er altså de omvæltninger og ændringer, der historisk set er sket i samfundet på den pågældende tid.

Som Dencik (2008) formulerer det [36], kan man sige, at familien overordnet set er gået fra at have en funktion som ”produktionsfællesskab til reproduktionsfællesskab”. Fra at den primære opgave i det traditionelle samfund er produktionen af de ”daglige fornødenheder”, er familien nu mere et fælleskab på følelser, hvor de voksne ”genoplader”, for at kunne indgå i arbejdsmarkedet.

3. Familien – i udvikling eller afvikling?

I det senmoderne samfund ser familien altså på mange måder anderledes ud end tidligere. Den accelererede moderniseringsproces har på ganske kort tid ændret markant på de samfundsmæssige rammer, hvilket har medført mange ændringer i, og muligvis også udfordringer for, familiemønstret. Nye begreber som family-management og udlejring m.m.

er blevet opfundet for at beskrive det nye – og stadig udviklende -familiemønster. Den senmoderne familie diskuteres og forskes meget i dag – ligeså gøres spørgsmålet om, hvorvidt denne udvikling i familiemønstret er udtryk for en negativ tendens – om udviklingen kan føre til en opløsning af familien som vi kender den.

3.1. Socialisationen rykker uden for familiens rammer

Siden kvinderne i løbet af 1960’erne kom på arbejdsmarkedet, er det i dag blevet normalt, at både manden og kvinden i familien er på arbejdsmarkedet. Som konsekvens heraf, må

36

Dencik m.fl., 2008, s. 29

Side 16

Side 15 af 30 børnene nu en stor del af tiden passes uden for hjemmet – eksempelvis i børnehaver. Denne udlejring, som Dencik som sagt kalder det, indebærer altså, at den sociale opdragelse i større

og større grad overtages af UFOer.^{37}

Det kan have store konsekvenser på individ-plan. Når der tales om socialisation, skelnes der mellem primær og sekundær socialisation. [38]

Den primære finder sted i de nære omgivelser, dvs. familie og lignende, mens den sekundære finder sted i disse UFOer, og oftest efter den primære socialisation. Det er typisk i den primære socialisation, at individet udvikler en form for selvværdsfølelse og lærer at have nære relationer, mens den sekundære socialisation gør barnet social kompetent og fleksibelt. Den høje erhvervsfrekvens blandt forældre i dag betyder, at børn tidligere og tidligere kommer i pasningsinstitutioner, og dermed tidligere bliver udsat for sekundær socialisation – der er altså tale om dobbeltsocialisation. Ikke bare kan dette have negative konsekvenser for familien, da de nære relationer udfordres, det kan tilmed have negative konsekvenser for barnet, da dette kan have svært ved at navigere rundt mellem de forskellige sociale arenaer. Endvidere kan det have betydning for barnet senere i livet, når ”grundpillen” i form primær socialisation mangler. Det kan derfor være svært at binde sig, og børnene mærker altså de konsekvenser, de ændrede familiemønstre medfører.

Dog kan denne dobbeltsocialisering også være en positiv – om ikke nødvendig – proces for børn i det nutidige samfund. I den sekundære socialisation lærer barnet at skifte mellem forskellige koder, for at agere med børn fra forskellige lag. Barnet lærer endvidere at koble – og adskille – de forskellige sociale arenaer, det navigerer inden for, og denne sociale kompetence kan være en fordel i det senmoderne samfund vi lever i, der i stor grad er præget foranderlighed, hurtig udvikling og fleksibilitet.

3.2. Individualiseringen - en trussel for familiens fællesskab?

Familien som gruppe kan kun bestå, hvis der eksisterer en vis samhørighed mellem familiemedlemmerne. Men er det muligt, hvis alle disse i større og større grad har fokus på egen selvrealisering og selvudfoldelse?

Grundet den øgede individualisering, kræves der i dag en del mere planlægning for at få familielivet til at hænge sammen. Familien består ikke længere af et traditionelt fællesskab, men af en gruppe individer, der ikke i så høj grad er afhængige af hinanden, som de tidligere

37

Udenoms-Familiære Omsorgsinstitutioner, Maria Bruun Bundgård m.fl., 2014, s. 37

38

Bundgård m.fl., 2014, s. 36-39

Side 17

Side 16 af 30 har været. I det nuværende samfund er der et stort fokus på individet og dettes udvikling, og ikke længere på familien som gruppe. Presset ligger dermed på familien som enhed, for at sikre samhørigheden. Som tidligere nævnt, anvender Habermas begrebet family-management i sin beskrivelse – og høj grad kritik – af det senmoderne samfund og familiemønster. [39] Han ser denne udvikling som et problem for familien [40]. Når systemet på den måde indtager livsverden, kan det medføre flere negative konsekvenser – en af disse er en svækket solidaritet. Når staten påtager sig opgaver som børnepasning og ældrepleje, der tidligere ansås som nære relationer, påvirkes sammenhængskraften mellem disse relationer og i familien i negativ retning, og det er derfor oplagt at overveje, om familien er i opløsning.

Der er dog ikke noget der tyder på, at den enkelte opprioriterer individuel lykke og selvudfoldelse i så høj grad, at familien undermineres, og karriere overgår parforhold og børn. [41]

Det viser bl.a. en tabel fra 2004 [42] omhandlende den procentvise andel af personer over

16 år, der bor uden ægtefælle eller samlever i perioden Tabellen viser tydeligt, at antallet igennem perioden er nærmest konstant, og endda svagt faldende. Der er altså ingen tegn på, at folk i dag vælger singlelivet over familielivet. Den øgede individualisering er altså klart en udfordring for den senmoderne familie, men der er ikke tale om en reel trussel.

3.3. Arbejde over familie?

I takt med denne øgede individualisering, er også mængden af arbejde vokset – og dette gælder både for folk med og uden børn. Arbejdet har i dag en hel anden betydning for den enkelte, end tidligere. [43] Før i tiden var den primære motivationsfaktor til arbejde at tjene penge og dermed holde levestandarden. Dette er selvfølgelig også en del af motivet i dag, men dette overgås nu ofte af psykologiske, immaterielle motiver, som personlig udvikling og opnåelse af livsperspektiv. Arbejdet er i højere grad blevet et individuelt identitetsprojekt, og derfor lægges der mange timer i det, selvom det i en vis forstand ikke længere er en nødvendighed. Denne udvikling skyldes den velfærd, der kendetegner det nutidige – og især danske - samfund, og der er ikke meget der tyder på, at arbejdsmængden bliver mindre med tiden.

39

Se afsnit 2.3. om det senmoderne samfund

40

Bundgård m.fl., 2014, s. 32-33

41

Dencik m.fl., 2008, s. 389

42

Se bilag 5

43

Dencik m.fl., 2008, side 391

Side 18

Side 17 af 30

At arbejde kommer til at fylde så meget, og der på den måde kommer flydende grænser mellem fritid og arbejde, kan være er problem for familien i dag. Arbejdet kan tage overhånd, og føre til en stresset, travl hverdag for forældrene, som efterlader meget lidt tid og energi til vedligeholdelse af familielivet og samvær med børn. Selv småbørnsmødre søger tilbage på arbejdsmarkedet så snart deres barsel er slut, og der er altså ikke længere noget der hedder ”hjemmegående husmor”. Denne tendens til ”arbejdsnarkomani” kan for familien betyde, at familielivet nedprioriteres, og at familiens overlevelse som social enhed kan betvivles.

Dette er dog ifølge en figur fra perioden [44] heldigvis ikke tilfældet. Figuren viser, hvilke områder i deres liv, de adspurgte prioriterede højest i henholdsvis år 1990 og 1999.

Ifølge figuren, fandt 88 % af de adspurgte familien meget vigtig i 1990, og dette tal var i 1999 næsten det samme – nemlig 87 %. Til gengæld var vigtigheden af arbejdet faldet – fra 51 %, der fandt arbejdet meget vigtigt i 1990 til kun 39 % i 1999. Dette kan skyldes, at nødvendigheden af at have et arbejde som sagt er faldet, da det sociale sikkerhedsnet sikrer den basale tryghed. Arbejdet er rart at have, både for at vedligeholde en høj levestandard og for at opnå personlig udvikling, men ikke en decideret nødvendighed, og det er derfor ikke længere meget vigtigt. Dermed ser arbejdet det ikke ud til at være en grund til opløsning af familien.

3.4. Familiens nye funktioner

Som beskrevet i afsnit 1.3 om funktionstømning, diskuteres det i dag, hvorvidt den senmoderne familie er objekt for funktionstømning, da mange af familiens traditionelle funktioner er blevet flyttet ud til institutioner og eksperter som følge af de ændrede familiemønstre. Alt, der er tilbage i familierne i dag, er ikke andet end kærlighed og følelser.

Og dette kan gøre familien skrøbelig.

Når så mange af familiens funktioner, endda opgaver som omsorg og social opdragelse, kan varetages af andre, hvad nytte har familien så? Selvom denne funktionstømning kunne være tegn på en negativ tendens, og en eventuel afvikling af familien, er det dog ikke sikkert. Nogle vil nemlig påstå, at der ikke er sket en funktionstømning af familierne. Mange af de traditionelle funktioner som socialisation og produktion er ganske rigtigt flyttet ud af familien, men i takt med udviklingen er nye funktioner kommet til, og andre er effektiviseret.

44

Se bilag 6

Side 19

Side 18 af 30

Dette mener bl.a. Jesper Bo Jensen (2001) [45]. Han påpeger eksempelvis, at forældrene i dag forventes at varetage opgaver som lektiehjælp og førskoleuddannelse af egne børn, eftersom forventningen til forældrenes aktive deltagelse i børnenes skolegang er steget. Ligeledes påpeger han også, at den senmoderne forælder i dag er nødt til at være i stand til at tage sig af ”handy-man”-opgaver som fx at male, lappe cykler og reparere tag etc. Dermed mener han, at der ikke er sket en tømning, men derimod ændring, af familiens funktioner. Udviklingen i samfundet kan også have ført til, at en af familiens nye funktioner netop kan være, at være sted for dybe følelser.

3.5. Familie på en ny måde

Det er tydeligt, at den senmoderne familie som social enhed møder en del udfordringer i nutidens samfund. Industrialiseringen, urbaniseringen, individualiseringen og teknologiseringen har alt sammen ført til, at den gamle familiemodel er et overstået kapitel.

Familien står ikke så ubetvivlsom og ufleksibel, som den tidligere har gjort, men er i dag langt mere varierende og fleksibel i både form, type og funktion. Selvom bekymringen for opløsning er relevant, er denne udvikling ikke nødvendigvis udtryk for en negativ tendens, og for en mulig opløsning.

I en verden så præget af individualisme og uoverskuelige valg, kan det betyde, at familien får rollen som tilflugtssted. Dette fremhæver sociolog Ulrik Beck, når han taler om

                          46
”individualiseringens paradoks” . Med dette mener han, at individet som følge af denne

individualisering opsøger det fællesskab og den tryghed, der er i familien, for at opveje den ensomhed, det enkelte individ oplever. Familien bliver altså et sted for intimitet, nærvær og afstresning i en tilværelse fyldt med uoverskuelige valg, stress og ensomhed. Familien er derfor ikke ved at gå i opløsning, men lever stadig, bare på en helt anden måde. Ligeledes varetager den helt andre opgaver end for bare 50 år siden. Disse opgaver indebærer at være nærværende og åben, men eftersom dette i sig selv er en udfordring for den travle familie, hvor alle har gang i hvert sit, er der tegn på, familier opfinder nye samværsformer for at løse dette.

Familiens udvikling er altid sket på præmisser af samfundets udvikling, og med det formål at tilpasse sig bedst muligt de samfundsmæssige rammer. Fænomener som fx udlejring af

45

Jensen, 2001, kapitel 2, afsnit: ”Funktionstømte familier?”

46

http://www.b.dk/debat/lever-familien-ja-men-det-er-en-ny-familie

Side 20

Side 19 af 30 sociale relationer og family-management kan derfor netop være udtryk for en naturlig - og nødvendig - udvikling, for at familien, med de vilkår den har, kan tilpasse sig den nuværende samfundstype. Familien er ikke i opløsning, men i forandring. Den ændrer karakter og funktion i takt med samfundets udvikling – ligesom den altid har gjort. Der er altså ikke noget der tyder på, at familien er i afvikling, men derimod i naturlig udvikling, og derfor er der ikke tale om en negativ tendens.

Konklusion

I denne opgave har jeg redegjort for tre begreber, som er yderst relevante for det nutidige familiemønster: familieformer, familietyper og funktionstømning. Jeg er kommet frem til, at begrebet familieformer dækker over de forskellige familiesammensætninger, og at der ifølge Lars Dencik findes fire overordnede, idealtypiske familietyper, der betoner fællesskab eller individualitet i forskellig grad. Endvidere har jeg fundet frem til, at begrebet funktionstømning dækker over den proces, der sker, når funktioner, der tidligere er blevet varetaget af en bestemt gruppe eller institution, bliver flyttet ud til andre institutioner – og at tilstedeværelsen af denne proces diskuteres.

Jeg har undersøgt forskellige opbrud i familiemønstret over tid, og fundet frem til, at der overordnet set har været to; et opbrud fra det traditionelle til det moderne familiemønster, og et opbrud – der i større grad minder om en glidende overgang – fra det moderne til det senmoderne familiemønster. Årsagerne til disse opbrud i familiemønstret, er udviklingen – og omvæltningerne – i samfundet og samfundets rammer og strukturer. Det første opbrud, der fandt sted i slutningen af 1800-tallet, men som blev tydeligst fra 1950, skyldtes industrialiseringen og den efterfølgende urbanisering. Familierne gik fra i høj grad at være et arbejdsfælleskab i stærke lokalsamfund på landet, hvor der ofte boede tre generationer under samme tag, til at være en isoleret kernefamilie bosat i byen, med færre børn og ofte kun to generationer og med større fokus på kærlighed og følelser. I forbindelse med den teknologiske udvikling, den øgede individualisering samt den øgede ligestilling, er der sket en overgang til det nutidige, senmoderne samfund. Det senmoderne samfund er præget af en række nye fænomener som udlejring, øget refleksivitet og adskillelse af tid og sted, hvilket spiller en stor rolle i familiemønstret, og der er ligeledes tale om et nyt fænomen, family-management, som følge af den øgede individualisering.

Side 21

Side 20 af 30

Endeligt har jeg vurderet, hvorvidt denne udvikling i familien er udtryk for en negativ tendens. Efter at have overvejet og vurderet forskellige udfordringer og omstændigheder for den senmoderne familie som eksempelvis udlejring af sociale relationer, den øgede individualisering, arbejdets betydning i forhold til familien og eventuel funktionstømning af denne, er jeg kommet frem til, at familien ikke er i afvikling, men derimod naturlig udvikling, der passer til den samfundsmæssige udvikling. Familien fungerer på en ny måde end tidligere, og varetager andre opgaver, men der er ikke meget der tyder på en snarlig opløsning. Dermed er udviklingen i familien ikke udtryk for en negativ tendens.

Litteraturliste

Bøger

- Bundgård, Maria Bruun m.fl.: Sociologisk SET - en grundbog i sociologi. 2. udg.

Systime, Aarhus C, 2014.

- Dencik, Lars m.fl.: Familie og børn i en opbrudstid. 1. udg. Hans Reitzels Forlag, København K, 2008.

- Jensen, Jesper Bo: Midt i en mellemtid - i overgangen fra det gamle til det nye samfund. Kap. 2. 1. udg. Jyllands-Postens Erhvervsbøger, 2001. Internetadresse:

http://www.fremforsk.dk/files/boeger/mellemtid_kap2familien.pdf - Besøgt d.

- Thorndal, Morten Hansen: Sociologi ABC - kernestof fra C til A-niveau. 1. udg.

Forlaget Columbus, København Ø, 2009.

- Reimick, Sofie m.fl.: Kultur og samfund - en materialesamling til kultur og samfundsfagsgruppen på HF. 1. udg. Systime, Aarhus C, 2011.

- Løkke, Anne og Anette Faye Jacobsen: Familieliv i Danmark - 1550 til år 2000. 3.

udg. Forlaget Systime A/S, Aarhus C, 1990.

- Jerlang, Espen og Jesper Jerlang: Socialisering og habitus - individ, familie og samfund. 1. udg. Munksgaard-Rosinante, København, 1996.

- Christoffersen, Morten Nygaard: Familiens udvikling i det 20. århundrede -

Demografiske strukturer og processer. 1. udg. Socialforskningsinstituttet (SFI),

København, 2004. Internetadresse: http://www.sfi.dk/resultater-
4726.aspx?Action=1&NewsId=226&PID=9422 - Besøgt d. 14.12.14

Side 22

Side 21 af 30

Internetkilder

- http://politiken.dk/indland/fakta_indland/ECE869800/her-er-kernefamiliens-37-
afloesere/ - Politiken. Besøgt d. 09.12.14
- http://ordnet.dk/ddo/ordbog?query=patriarkalsk - Den Danske Ordbog, orddefinition:

"patriarkalsk". Besøgt d. 09.12.14

- http://gymportalen.dk/15929 - Gymportalen. Besøgt d. 10.12.14
- :https://sites.google.com/site/vucfynaq10/home/identitetsdannelse/traditionelle-

moderne-og-senmoderne-samfund - VUC Fyn - AQ10. Besøgt d. 11.12.14

- http://samfundsfag.forlagetcolumbus.dk/sociologi/traditionelle_samfund_det -

samfundsfag.dk - dit samfundsfaglige leksikon. Besøgt d.

- http://www.denstoredanske.dk/Samfund,_jura_og_politik/Sociologi/Organisationer_o
g_institutioner/social_kontrol - Den Store Danske, orddefinition: "social kontrol".

Besøgt d. 12.12.14

- http://www.his2rie.dk/index.php?id=5820 - His2rie.dk. Besøgt d. 13.12.14
- http://www.dr.dk/skole/Samfundsfag/N%C3%A5r+jeg+bliver+gammel/Levevis/Famil

iem%C3%B8nstre.htm – DR.dk. Besøgt d.

- http://www.kvinfo.dk/kilde.php?kilde=620 – KVINFO. Besøgt d.
- http://gymportalen.dk/luksamfundetop/17096 - Gymportalen. Besøgt d.
- http://www.leksikon.org/art.php?n=3163 - Leksikon for det 21. århundrede. Besøgt d.

http://www.denstoredanske.dk/Sprog,_religion_og_filosofi/Sprog/Fremmedord/s-
se/sekund%C3%A6re_erhverv - Den Store Danske, orddefinition ”sekundære

erhverv”. Besøgt d.

- http://samfnustxb.systime.dk/index.php?id=10576 – Systime, SamfNU STX & HF B

Besøgt d.

- http://samfundsfag.forlagetcolumbus.dk/sociologi/senmoderne_samfund/ -

samfundsfag.dk - dit samfundsfaglige leksikon (Forlaget Columbus). Besøgt d.

- http://samfnu.systime.dk/fileadmin/filer/Tekster/Emne2/k_moe_senmod_samf.pdf -

Systime - SamfNU. Besøgt d.

- Forsidebillede: http://webhotel.eamv.dk/mmd270816/christiania/herborvi.html -

Besøgt d.

Side 23

Side 22 af 30

Side 24

Side 23 af 30

Bilag

Bilag 1

Figur 2.13 ”Børn efter familietype” fra Danmarks Statistik 2007, side 72

Dencik, Lars m.fl.: Familie og børn i en opbrudstid. 1. udg. Hans Reitzels Forlag, København K, 2008.

Side 25

58

[30] Læserbrev om gårdmandsbørns opdragelse

Følgende læserbrev er fra ugeskriftet "Vort Landbrug”. Det var især henvendt til gårdmænd med tilknytning til højskolebevægelsen, der begyndte at få betydning fra slutningen af

1800-tallet. Læserbrevet er fra 1891.

Vel har vi kun én Søn, og han er det yngste af vore Børn; men saa har vi 4 Døtre, hvoraf de 3 er konfirmerede, og den fjerde staar for Tur til Paaske. Jeg har ingen Fremtidsplan lagt for min Søn endnu, da han kun er 11 Aar, men jeg gaar jo, som saa mange andre, ud fra, at han en Gang vil overtage Gaarden ef- ter mig, hvorfor han efter sin Alder og Lejlighed maa tage Del i alt, hvad der foreligger af Arbejde inde og ude. Saale- des maatte jeg selv tage fat som Dreng og havde godt deraf. (...)

Om denne Side af vor Drengs Op- dragelse er min Hustru og jeg heldigvis enige, om en anden er vi derimod noget paa Kant med hinanden. Vi har, som du jo véd, ikke mere end en halv Mil

(: ca.3,8 km) til Kjøbstaden, og saa" kunde og burde vi, siger min Hustru, sende Sønnen til Skole dér, lige som saa mange andre her paa Egnen nu gjør det. Vi har kun den ene, siger hun, og fattige er vi jo ikke, føjer hun til, og Drengen har Lyst derftil, fortsætter hun. De to første Ting maa jeg naturligvis indrømme, men den tredje sætter jeg et stort Spørgsmaal ved, thi Lyst og Lyst er ikke et og det samme. Der er ikke ret mange llaarige Drenge, der har Klar- hed over, hvad de for deres Fremtids Skyld særlig bør lægge Vægt paa, det bliver nok os Forældre, der maa dømme forstandigt derom og saa afgjøre, hvad der baader (: gavner) dem bedst. Jeg tror nok, at min Søn har Lyst at gaa i Kjøbstadens Skole, da det for ham vilde være mere interessant end at gaa KULTUR OG SAMFUND i Almueskolen!3; men da han efter min Mening er mest anlagt til at blive en jævn, flink Arbejdsbonde lige som jeg selv, og da vor Skolelærer er en brav, dygtig Mand, tror jeg, at Drengen har bedst af at gaa i Skole her hjemme. I en Kjøbstadsskole vilde han maaske nok lære noget mere, men han vilde da ogsaa, frygter jeg, let faa Kjøbstadsnyk- ker, og mest frygter jeg for, at han da vilde faa for lidt Tid og Lyst til at øve sig flittigt i Arbejdet her hjemme. Nu er han godt i Gang dermed, og denne hans Indøvelse i Praksis lægger jeg den allerstørste Vægt paa. Min Hustru finder sig for øvrigt ganske godt i, at jeg tager paa denne Sag som nævnt; men jeg har dog til Gjengjæld maatte love hende, at vor Søn skal faa lov til at komme paa en Højskole, saa snart han bliver gammel nok dertil.

Men nu Pigebørnene, hvad skal vi stille op med dem? Vedblivende at have 4 store Døtre hjemme, kan ikke lade sig gjøre, det tror jeg da ikke, thi det er vist- nok ikke muligt, at de kan faa fuldt op af virkeligt arbejde hele Aaret rundt. Paa denne Egn er vi nemlig saa fremskredne, at ingen mere hverken bager, brygger, kjærner eller spinder, ja ikke en Gang slagter selv. Brødet og Øllet kommer fær- digt ind ad Døren til os, Mælken sælges til sidste Draabe, hvorfor vi selvfølgelig

13 Almueskole er en betegnelse for den kom- munale berneskole på landet i perioden 1806-99, mens købstadsskolen blev brugt som betegnelse for borgerskolerne i byerne.

Side 24 af 30

Bilag 2

Side 26

Side 25 af 30

Kilde [30]: Læserbrev om gårdmandsbørns opdragelse, s. 58-59

Førstehåndskilde

Reimick, Sofie m.fl.: Kultur og samfund - en materialesamling til kultur og samfundsfagsgruppen på HF. 1. udg. Systime, Aarhus C, 2011.

Side 27

Side 26 af 30

Bilag 3

Valgplakat for socialdemokratiet, 1946:

” Mor med forklæde, hjemme med børnene og far på vej til eller fra arbejde.

Kønsrollemønstret var urokkeligt traditionelt i Socialdemokraternes valgplakater fra 1946,

1950 og 1960.”

http://www.kvinfo.dk/kilde.php?kilde=620

Side 28

Side 27 af 30

Bilag 4

Kilde [63] Tal om familie, børn og arbejde (), s. 243-246

Løkke, Anne og Anette Faye Jacobsen: Familieliv i Danmark - 1550 til år 2000. 3. udg.

Forlaget Systime A/S, Aarhus C, 1990

Side 29

Side 28 af 30

Bilag 5

Tabel 4.4 om personer på 16 år og derover, der bor uden ægtefælle eller samlever , side 57.

Christoffersen, Morten Nygaard: Familiens udvikling i det 20. århundrede - Demografiske strukturer og processer. 1. udg. Socialforskningsinstituttet (SFI), København, 2004.

Internetadresse: http://www.sfi.dk/resultater-4726.aspx?Action=1&NewsId=226&PID=9422 -

Besøgt d. 14.12.14

Side 30

Side 29 af 30

Bilag 6

Figur 6.1 omkring hvor vigtige, bestemte områder er i de adspurgtes liv, , s. 396

Dencik, Lars m.fl.: Familie og børn i en opbrudstid. 1. udg. Hans Reitzels Forlag, København K, 2008