SRP om Demokrati i Danmark i Samfundsfag og Historie

Side 1

Indhold

Problemformulering .......................................................................................................................................... 2 Abstract ............................................................................................................................................................. 2 Indledning .......................................................................................................................................................... 2 AD 1 ................................................................................................................................................................... 3

1849 – Et skridt mod et demokratisk styre ................................................................................................... 3

1864 – Systemskiftet ..................................................................................................................................... 5

1915 – Ligestilling blandt mænd og kvinder .................................................................................................. 6

1953 – Etkammersystemet ............................................................................................................................ 7 Delkonklusion ................................................................................................................................................ 8 AD 2 ................................................................................................................................................................... 8 Græsrodsbevægelser ..................................................................................................................................... 8 Interesseorganisationer og politiske partier ............................................................................................... 10 Brugerbestyrelser ........................................................................................................................................ 13 Delkonklusion .............................................................................................................................................. 14 AD 3 ................................................................................................................................................................. 15 Demokratiopfattelser .................................................................................................................................. 15 Hal Koch ................................................................................................................................................... 15 Alf Ross .................................................................................................................................................... 16 Fire demokratiske styreformer .................................................................................................................... 16 Græsrodsbevægelser ................................................................................................................................... 18 Uddannelseseliten ....................................................................................................................................... 19 Kapitalmagt .................................................................................................................................................. 20 Mediernes magt .......................................................................................................................................... 21 Delkonklusion .............................................................................................................................................. 22 Konklusion ....................................................................................................................................................... 23 Litteraturliste ................................................................................................................................................... 25 Bilag ................................................................................................................................................................. 28

Side 2

Side | 2

Problemformulering

• Redegør for det formelle demokratis udvikling i Danmark i perioden fra 1849 til og med 1953?

• Analyser befolkningens deltagelse i demokratiet i Danmark siden starten af 1970’erne og i dag?

• Diskuter magtbegrebet i dagens Danmark ud fra forskellige demokratiopfattelser?

Abstract

This project investigates the democratic development in Denmark from 1849 to the present day. The assignment describes different views or ideals of democracy. Is democracy a way to control a country, or is it a way to live? This question is interesting, because there are many different viewpoints on democratic ideals. Through an analysis, it will be shown that the Danish people's participation in democracy has been falling since the 1970'ies. In Denmark we have become more focused on the elite, rather than on people’s participation in the process, which, amongst other things, has changed the Danish structure of power and the way people participate. Hal Kock and Alf Ross have different ideals, and by using their theories and

“source criticism”, it will be shown that Denmark has moved towards being a democracy of participation based upon competition and the elite. How you perceive democracy depends on which democratic ideal you have, and this ideal shows itself in the structure of power.

Indledning

Demokrati betyder oversat et folkestyre. Danmarks Riges Grundlov er det danske folkestyres vigtigste do-kument, idet det er den formelle ramme om det demokratiske system, og den berammer de fundamentale

                       1
regler og love i demokratiet.

Demokrati handler grundlæggende om rettighed, deltagelse og identitet. Men hvad, der er godt og skidt for demokratiet, handler i virkeligheden om, hvilket demokratiideal vi har. Når vi snakker om demokratiidealer, kan det deles op i tre punkter. 1) Medborgerskab: Hvem er folket? Er det de rige? Er det mændene? Er det dem over 18 år? Kort sagt hvem har mulighed for at være politisk aktiv og en del af et fællesskab. 2) Procedure: Hvordan får vi demokratiet til at fungere? Er det ved direkte demokrati, hvor man kan stemme direkte ved valg – hvilket vi f.eks. gjorde, da vi skulle stemme om suverænitetsafgi-velserne til EU - eller er det indirekte, hvor vi medborgerne vælger nogle repræsentanter, og så er det dem der træffer beslutningerne. 3) Politik: Hvor meget skal demokratiet egentlig blande sig i? Er det kun på det

1

Undervisningsministeriet: Demokratikanon. Side 52-53. 1. udg. Regeringen, 2007. (Bog)

Side 3

Side | 3 offentlige plan, eller er det helt ned på familieniveau? På hvilken måde opnår man socialretfærdighed?

Derudover har vi også nogle politik opfattelser, og det er dem sammensat med demokratiidealerne, der gør det hele mere kompliceret. I politik kan vi grundlæggende have to opfattelser. 1) Aggregere: Vi har et samfund med mange interesser, og derfor bliver vi nødt til at vælge engang i mellem. Man aggregere inte-resser, og det er det, der er det politiske perspektiv. Hvor mange interesser kan vi få med på vognen. 2) Integrere: Tanken om at være med i et fællesskab. Det er den grundlæggende kerne af et fællesskab, som vi

skal finde ud af.^{2}

AD 1

1849 – Et skridt mod et demokratisk styre

Den 5. juni 1849 fik Danmark sin første grundlov. Med den blev der taget et afgørende skridt væk fra et enevældigt kongedømme og mod et demokratisk folkestyre.

Optakten til det demokratiske styre startede allerede i oplysningstiden, hvor det enkelte menneske blev sat i centrum, og man oplevede en økonomisk udvikling. Flere og flere bønder blev selvejere. De købte og over-tog deres gård i stedet for som tidligere at have været fæstebønder, der var underlagt en godsejer. I byerne begyndte der at komme gang i industri, håndværk og handel. Lederne af disse virksomheder tjente mange

penge og ønskede i takt med deres rigdom også mere indflydelse og mere frihed.^{3}

Disse tanker om indflydelse og frihed oplevede man i hele Europa. Den franske filosof Montesqueieu havde allerede i 1748 opstillet en model for, hvordan man bedst kunne dele magten. Det skulle ske på en sådan måde, at folket fik medbestemmelse. Ifølge Montesqueieu burde den øverste magt fordeles mellem institu-tioner. Modellen blev derfor døbt ”Magtens tredeling”, bestående af den udøvende magt, den lovgivende magt og den dømmende magt. De skulle hver for sig være uafhængige af hinanden. De tre slags magter skulle udøve hver sin vigtige funktion i samfundet og samtidig kontrollere hinanden. Folketinget og regerin-gen skal således ikke kunne dømme borgerne. Regeringen og domstolene skal ikke kunne vedtage love. Og folketinget og domstolene skal ikke kunne blande sig i regeringens arbejde med at sørge for, at folk over-holder lovene. Hvis disse ikke bliver opfyldt, kan det ikke kaldes demokrati. Montesqueieus ide om tre-

2

Demokrati - idealer og magt. Instruktion: Aarhus universitet. Manuskript: Johannes Andersen. Internetadresse:

http://www.dr.dk/DR2/Danskernes+akademi/Samfund_Jura/Demokrati_idealer_og_magt.htm - Besøgt d. 17.12.10

(Film)
3

Bejder, Peter: Folket styrer. Side 33-34. 1. udg. Turbine, 2010. (Bog)

Side 4

Side | 4 magtsdelingen gjorde et stærkt indtryk overalt og blev et forbillede ved udformningen af næsten alle frie

                                 4
forfatninger, der blev skabt i 1800’tallet.

I debatten om demokratiet gik diskussionen især blandt samfundets spidser og blandt dem, der i forvejen var tæt på magten. De Nationalliberale - også kaldet professorpartiet, fordi alle medlemmer var højtuddan-nede – var de mest toneangivende i debatten. Deres standpunkt var en smule splittet, da de på den ene side var liberale og gik ind for økonomisk og politisk frihed, og på den anden side meget nationale, idet at de forsvarede de danske interesser. Andre stemmer i den politiske debat var Bondevennernes Selskab, som var en forløber til partiet Venstre. Bondevennerne gik ind for en vidtgående grundlov med rettigheder og stemmeret til en stor del af voksne, danske mænd.

Derudover var der godsejerne. De var ikke så mange, men var til gengæld meget rige. Godsejerne var tæt på kongen, og de frygtede derfor, at de ville miste deres privilegier ved indførelsen af demokrati. Diskussio-nerne var heftige i tiden op til vedtagelsen af grundloven. De fleste havde den holdning, at der skulle indfø-res demokrati, men at det kun skulle gælde for en del af befolkningen. Indflydelse og magt var altså ikke noget for såkaldte almindelige mennesker. Orla Lehman, som var tilhænger af det nationalliberale parti, udtrykte det således: ”Magten bør tilhøre de begavede, de dannede og de rige.”Derudover skabte folkesty-rets skeptikere en stemning omkring demokratiet ved at bruge Frankrig som et eksempel på demokratiets konsekvenser. Da Frankrig indførte et demokratisk styre i , endte det i et rædselsregime, hvor

                               5
politiske modstandere blev henrettet.

Da Christian d. 8 () døde, stod det klart, at tidspunktet fra kongestyre til folkestyre nu var kom-met. Frederik d. 7 blev den nye konge, og han underskrev grundloven i 1849. Enevælden blev nu erstattet med et konstitutionelt monarki med tokammersystem (bestående af landstinget og folketinget) og stærk

begrænset stemmeret.^{6}. Grundloven blev det første formelle skridt mod et demokratisk styre. Alt fulgte

dog ikke Montesqueieus model for magtens tredeling. Der blev lavet en lovgivende magt, som blev kaldt rigsdagen. Den havde to kamre, folketinget og landstinget. En lov skulle vedtages i begge kamre, før den kunne få gyldighed. Loven havde ikke gyldighed uden kongens underskrift. Kongen skulle rådføre sig med statsministeren, men havde alligevel det afgørende ord. Sådan var det ikke i Montesqueieus model. Hans model blev altså revideret meget, og den udøvende, lovgivende og dømmende magt blev således fordelt på, kongen, kongen og Folketinget, og domstolene.

4

Gammelgaard, Frederik: 150 år med grundloven. Side 26-27. 1. udg. Alinea A/S, 1999. (Bog)

5

Bejder, Peter: Folket styrer. Side 33-38. 1. udg. Turbine, 2010. (Bog)

6

Leksikon: Enevælde. Udgivet af Pax. Internetadresse: http://www.leksikon.org/art.php?n=683 - Besøgt d. 09.12.10

(Internet)

Side 5

Side | 5

1864 – Systemskiftet

Langt fra alle borgere kunne stemme til landstinget og folketinget. Indtil 1915 var folkestyret slet ikke folke-ligt. Kun 14 % af befolkningen havde stemmeret, og af dem var det kun ca. halvdelen, der udnyttede deres stemme på valgdagen. Kvinder, fattigfolk og tyende havde ingen valgret. Dem regnede man ikke med. Sam-tidig var det kun mænd over 30 år, som besad jord, som havde valgret. Og man skulle være over 40 år for at

                                                          7
kunne vælges til landstinget og 25 år for at kunne vælges til folketinget.

Dog var mændene glade for, at de havde indflydelse på, hvem der skulle have magten i Danmark. Men fri-hedsglæden forsvandt hurtigt. Efter nederlaget i krigen i 1864 måtte Danmark afstå Lauenborg, Slesvig og Holsten, og med dem forsvandt en tredjedel af kongerigets areal og derved 40 % af befolkningen. Dette nødvendiggjorde en justering og opdatering af den grundlov, som blev vedtaget i 1849.

Kongen havde stadig stor indflydelse, og det gik snart galt. De to kamre, folketinget og landstinget, var el-lers i 1849 sammensat således, at de skulle supplere hinanden - men det blev hurtigt ændret. Valgretten til Landstinget blev yderligere begrænset, så godsejere og partiet Højre, fik stor fordel af det. Højre havde flertal i Landstinget, mens bønderne, som havde dannet Venstre, sad med flertallet i Folketinget. Det vil sige, at man nu i fremtiden var sikker på et konservativt flertal i Landstinget. Nogle medlemmer blev lige-frem udpeget af kongen. Andre kunne blive valgt ud fra de ”privilegerede” vælgere – dvs. de rige vælgere,

                                                                       8
der hovedsagligt stemte på Højre. Dertil kunne kun et mindretal vælges af befolkningen.

Magtkampen mellem de to kamre resulterede i en fastlåst politisk situation. Kong Christian d. 9 (1818-

1906) valgte side mod Folketingets flertal og gav regeringsmagten til partiet Højre. Dette betød, at det danske folkestyre gik i stå i årene

I 1901 blev et nyt princip for folkestyret indført. Kongen kunne ikke længere udnævne en regering, der hav-de et flertal imod sig i Folketinget. Denne ændring er det, vi i dag kalder Systemskiftet. Princippet kaldes for parlamentarisme og har været gældende siden 1901. Man beskriver det ofte med ordene: ”Ingen over og

                          9
ingen ved siden af Folketinget”.

Derudover var bøndernes foreninger, som blev stiftet efter grundloven i

1849, med til at skubbe regeringen mod et mere demokratisk styre. Blandt andet eksisterede der Andels-

bevægelsen og Højskolebevægelsen.^{10}

7

Gammelgaard, Frederik: 150 år med grundloven. Side 30-31. 1. udg. Alinea A/S, 1999. (Bog)

8

Gammelgaard, Frederik: 150 år med grundloven. Side 31-32. 1. udg. Alinea A/S, 1999. (Bog)

9

Gammelgaard, Frederik: 150 år med grundloven. Side 45-46. 1. udg. Alinea A/S, 1999. (Bog)

10

Gammelgaard, Frederik: 150 år med grundloven. Side 48. 1. udg. Alinea A/S, 1999. (Bog)

Side 6

Side | 6

1915 – Ligestilling blandt mænd og kvinder

I takt med at Danmark blev mere frit og demokratisk, begyndte kvinderne at kræve deres rettigheder. De ville ikke længere betragtes som et vedhæng, men ville ligestilles med manden og respekteres som indivi-der. Ligestilling og nej til diskrimination blev hovedkravet for det, der senere blev kendt om kvindebevægel-sen.

Til at starte med var de kvindelige medlemmer fra veludannede og rige kredse i samfundet. Det blev anset for at være uopnåeligt og urealistisk, at kvinder skulle have valgret, og det var derfor ikke det, der stod øverst på kvindernes dagsorden. I stedet blev indsatsen rettet imod, at kvinder skulle have adgang til ud-dannelse og til at drive selvstændige virksomheder. Derudover skulle der reguleres på kvinders afgivne rettigheder til deres mænd, når de skulle giftes. Når kvinden gik ind i et ægteskab, gav hun manden retten til familiens penge og myndigheden over børnene. Men kvindernes kamp om ligestilling gav sig allerede til udtryk i 1800’tallet, da ugifte kvinder i 1857 fik lige myndighed med mænd over deres børn, og samme ar-veret som mænd. Samme år fik kvinder fuld næringsfrihed(retslige tilstand), og i 1859 blev det muligt at

tage en lærerinde uddannelse.^{11}

I år 1871 blev Dansk Kvindeforbund oprettet. Kvinderne begyndte altså at organisere sig i fagforeninger for at kæmpe for ligestilling mht. løn og arbejdsvilkår. Efterhånden som kvindebevægelsen opnåede resultater, var det logisk at kræve valgret. Et flertal i folketinget var for forslaget, men det konservative landsting var meget skeptiske og mente, at kvinder allerede var repræsenteret igennem deres mænd, og at deres natur-lige plads var i hjemmet og ikke i politik. Men efter systemskiftet i 1901, som betegnede overgangen fra kongevalgte regeringer til regeringer baseret på Folketingets flertal, fik Folketinget større magt, og dette gjorde det nemmere for kvindebevægelsen at få trumfet deres rettigheder igennem. I 1908 fik kvinder stemmeret og mulighed for at blive valgt ind i datidens byråd. Og syv år senere – 1915 – valgte man at æn-drer grundloven, så kvinder og tyende fik valgret til folketingsvalg. Derudover blev der indført lige og al-

                                          12
mindelig valgret til både Folketinget og Landstinget.

Med ændringen i grundloven, blev alle ligestillet efter

11

Andersen, Lene: Demokratihåndbogen. Side 181-183. 1. udg. Det Andersenske Forlag, 2010. (Bog)

12

Danmarkshistorien.dk: Danmarks Riges Grundlov af 5. juni 1915. Udgivet af Aarhus Universitet. Internetadresse:

http://danmarkshistorien.dk/leksikon-og-kilder/vis/materiale/danmarks-riges-grundlov-af-5-juni-1915/ - Besøgt d.

09.12.10 (Internet)

12

Gammelgaard, Frederik: 150 år med grundloven. Side 46. 1. udg. Alinea A/S, 1999. (Bog)

Side 7

Side | 7 princippet: ”En mand en stemme og en kvinde en stemme”. Ved ligestillingen mener mange derfor, at det

                                            13
først var i 1915, at demokratiet for alvor slog igennem.

1953 – Etkammersystemet

Der var en del politisk debat om grundlovens tredje revidering. En af hovedårsagerne til ændringen var, at Frederik d. 9 havde tre døtre men ingen sønner. Med grundloven fra 1915 var det Frederiks d. 9’s bror, Knud, der skulle være tronfølger. Ved ændringen indførte man, at kvinder var berettiget til at være tronar-

vefølger, dog kun hvis den siddende regent ingen sønner havde.^{14} Ved Grundloven 1915, der gav kvinder

valgret til Rigsdagen, mistede Landstinget sin delvis adelige karakter. Og ved valget i 1936 blev der skabt en ensartet partimæssig sammensætning af Folketinget og Landstinget. Dog var sammensætningen fortsat forskellige, da ¼ af medlemmerne til Landstinget blev valgt af det afgående Landsting, og resten ved indi-rekte valg af de folketingsvælgere, som var fyldt 35 år (valgretsalderen til Folketinget var kun 25 år). I 1936 afholdtes valg, og det var først der, at der blev skabt ensartet partimæssig sammenhæng af de to ting. Det-te nedsatte interessen for bevarelsen af Landstinget, og ved grundlovsændringen i 1953 afskaffede man Landtinget helt, og Danmark fik hermed en national repræsentativ forsamling og hermed et etkammersy-

stem. Derudover kom der nye muligheder for folkeafstemning. Blandt andet kunne 1/3-delsflertal i Folke-

                                       15
tinget nu kræve et lovforslag til folkeafstemning.

I Grundloven 1953 blev der også tilføjet en paragraf (§ 20), der bestemte under hvilke former, Danmark kunne afgive suverænitet til internationale organisationer. Det ansås for hensigtsmæssigt, da dannelsen af

en lang række af internationale organisationer, som f.eks. FN, OEEC/OECD,NATO og EF/EU enten var dan-

                16
net, eller var på vej.

13

Danmarkshistorien.dk: Danmarks Riges Grundlov af 5. juni 1915. Udgivet af Aarhus Universitet. Internetadresse:

http://danmarkshistorien.dk/leksikon-og-kilder/vis/materiale/danmarks-riges-grundlov-af-5-juni-1915/ - Besøgt d.

09.12.10 (Internet)

15

Den Store Danske: Landstinget. Udgivet af Gyldendal. Internetadresse:

http://www.denstoredanske.dk/index.php?title=Samfund%2C_jura_og_politik/Samfund/Folketinget_og_parlamentari

sme_generelt/Landstinget -Besøgt d. 10.12.12(Internet)
16

Danmarkshistorien.dk: Grundlovsændringen 1953. Udgivet af Aarhus Universitet. Internetadresse:

http://danmarkshistorien.dk/leksikon-og-kilder/vis/materiale/grundlovsaendringen-1953/ - Besøgt d. 10.12.10 (Inter-

net)

Side 8

Side | 8

Delkonklusion

Ved at underskrive Grundloven i 1849, tog man et stort skridt i den demokratiske retning. Det er grundlo-ven, der er byggestenen for demokratiet i dag, og med tiden er der sket en så stor og væsentlig udvikling i samfundet, at man har været nød til at ændre på det formelle demokrati, dvs. Grundloven. Siden 1849 er medborgerskabet blevet større, bl.a. har kvinderne fået flere rettigheder og valgret. Derudover fik Danmark en national repræsentativ forsamling ved afskaffelse af Landstinget, hvilket gjorde, at det ikke længere var de adelige, som sad på magten, men derimod folket. Den folkelige deltagelse i foreninger og bevægelser har haft en væsentlig indflydelse på, hvordan det formelle demokrati ser ud i dag, og af den grund er der sket en demokratisk udvikling af det formelle demokrati, grundloven i 1849 og til grundloven i 1953.

AD 2

Græsrodsbevægelser

Græsrodsbevægelser opstod i slutningen af 1960’erne og er organisationer, som kæmper for deres sag. De er kendetegnet ved en flad organisatorisk struktur og ved, at medlemmernes aktiviteter er deres vigtigste ressource. Kampen mod atomvåben var en af de første græsrodsbevægelser i Danmark, og derefter danne-de bl.a. ungdomsoprøret en spirende energi blandt rødderne. Omkring 1970 opstod der flere græsorganisa-tioner, som i længere perioder fik betydning. Herunder: miljøbevægelsen, som bl.a. OVE (Organisationen for Vedvarende Energi), og NOAH(var en del af kvindebevægelsen), OOA (Organisationen til Oplysning om Atomkraft), Folkebevægelsen mod EF og fredsbevægelsen. Græsrodsorganisationerne fik meget magt og politisk indflydelse i 1970’erne, og de blev et alternativ til partimedlemskab og andre traditionelle former for politisk deltagelse. Dog reagerede det politiske system oftest med modstand over for organisationerne.

Græsrodsorganisationer benytter sig af forskellige former for aktioner for at få deres holdninger og mål trumfet igennem og hørt. Blandt andet bruger de underskriftindsamlinger og demonstrationer. Man har dertil set sammenstød med politiet f.eks. ved demonstrationerne mod Verdensbanken i 1970 eller ved de-

                                               17
monstrationer mod resultatet af EU-afstemningen i 1993.

I dag ser vi ikke græsrodsbevægelser i samme omfang, da Danmarks befolkning ikke engagerer sig i politik på samme måde som dengang og tiden er løbet fra græsrodsbevægelserne. OOA, som var forkæmper for

17

Den Store Danske: Græsrodsbevægelser. Udgivet af Gyldendal. Internetadresse:

http://www.denstoredanske.dk/Livsstil,_sport_og_fritid/Foreninger/Almindelige_foreninger/gr%C3%A6srodsbev%C3

%A6gelser - Besøgt d. 11.12.10 (Internet)

Side 9

Side | 9 kampen mod atomkraft i Danmark, eksisterer ikke længere, da der kun er en tiendedel tilbage, som støtter

op omkring det, og de støttende lokalgrupper kan tælles på én hånd.^{18} Førhen havde atomkraftmodstan-

derne 20.000 støttemedlemmer og 170 lokalgrupper, og der mødte flere tusinde op, når OOA kaldte til demonstration. I dag organiserer folk sig mere i det nære liv, hvor de føler at de har konkret indflydelse og kan se resultaterne hurtigere. Folk ligger mange kræfter i beboerforeninger, på arbejdspladsen og i børne-nes skole. Vi er altså mere interesserede i, at deltage på en måde, som kan indgå som en naturlig del af vores hverdag. Det strider derfor imod græsrodsbevægelserne, da de er bygget op omkring medlemmer-nes aktivitet og græsrodsorganisationernes mere ideologiske og landsigtede engagement. Det er derfor blevet mere kompliceret at være græsrod. Der kræves for det første, at man er godt sat ind i tingene, hvil-ket kan være svært, da sagerne bliver mere og mere komplicerede, og man skal være godt klædt på for at matche embedsmænd og industri. Derudover kræver projektet så meget opmærksomhed, at det kan være svært at have et fuldtidsarbejde ved siden af. Folk er altså ikke nødvendigvis mindre interesserede i miljøet,

                                                              19
man har derimod bare ikke den samme fritid til rådighed til frivilligt arbejde.

Til alternativ er der Green Peace, som er en organisation som stadig kæmper mod atomkraften og andet, som har med miljøet at gøre, dog på internationalt plan. For at støtte op omkring Green Peace kræves ikke nogen særlig arbejdsindsats eller indsigt i, hvad der sker rundt omkring. Man kan nøjedes med at melde sig ind ved at give et symbolsk beløb hver måned. På den måde kan folk deltage i samfundet uden at skulle give hele deres fritid hen i politiske grupperinger. Dog har organisationen ikke den samme store indflydelse, som OOA havde dengang, da medlemmerne stadig ikke har den samme tid til demonstrationer. Den er ikke ligeså overbevisende. Jo større organisationen er, des mere indflydelse har den, og derved er politikerne

                              20
nødt til at lytte til, hvad de har at sige

Hvis man i dag skal sige nogle organisationer, som har en del indflydelse, så er det særligt patientforenin-gerne. I dagens Danmark har vi omkring 200 patientforeninger. Nogle er store, andre små. Men de har alle samme mål: at bekæmpe sygdom, fremme sundhed og hjælpe mennesker i en vanskelig situation. Årsager-ne til, at vi blandt de mange frivillige organisationer har valgt at behandle patientforeningerne, skyldes, at de retter sig imod sundhedsvæsenet, og dermed er forbundet med velfærd. I det hele taget er sundheds-området blevet et godt pressestof, når det handler om at føre en valgkampagne.

Den enkeltes forenings medlemmer har i reglen et personligt forhold til den pågældende sygdom. F.eks. har

18

Energibevægelsen OOA: Græsrodsbevægelser. Udgivet af OOA. Sidst opdateret: 2004. Internetadresse:

http://www.ooa.dk/ - Besøgt d. 13.12.10 (Internet)
19

Fra græsrod til ansat aktivist: Information. Udgivet af Thomas Vinge. Internetadresse:

http://www.information.dk/42781 - Besøgt d. 13.12.10 (Internet)
20

Green Peace: Støt os. Udgivet af Green Peace. Internetadresse: http://www.greenpeace.org/denmark/support/ -

Besøgt d. 13.12.10 (Internet)

Side 10

Side | 10 folk, der er medlem af foreningen, Kraftens Bekæmpelse, ofte oplevet en tæt på, som har været ramt af kraft. Det er det forhold, som gør, at patientforeningerne adskiller sig fra de tidligere etablerede og fortsat eksisterende f.eks. miljøorganisationer, som i højere grad handler om en bredere samfundsmæssig be-tragtning. For sygdomme gældende invaliditet og handicap, har de respektive foreninger slået sig sammen og sammen dannet paraplyorganisationen DSI (De Samvirkede Invalideorganisationer). De har også oplevet en stor udvikling i løbet af årerne. I 1957 bestod DSI af seks organisationer, som tilsammen udgjorde et medlemstal på 00 medlemmer, og hvor DSI’s medlemstal i 2001 var steget til 29 organisationer og til sammen anslået 300.000 medlemmer.

Af skemaet i bilag 1 ses, at antallet af patientforeninger er steget eksplosivt, især i årene be-

                                                                          21
gynder udviklingen at stige meget, og i 1990 fordobles antallet af patientforeninger næsten. Stigningen er

også påvirket af DSI, som pludselig gjorde, at organisationerne fik mere politisk indflydelse. Detaljerings-graden i lov og regler er blevet større og dermed også antallet af sager, hvor foreningernes deltagelse i såvel lovforberedelse (høring), forvaltning (kommunale koordinationsudvalg) og vurdering af praksis (kla-genævn) er påkrævet. Det skaber et system med meget kontakt mellem foreningerne og lovens forvaltere og givere, som dog næppe skævvrider det politiske system ved at give en uforholdsmæssigstor indflydelse

                   22
til patientforeningerne.

Interesseorganisationer og politiske partier

De store danske interesseorganisationer er i mange tilfælde udsprunget af det foreningsliv, som fik sit gen-nembrud ved udgangen af 1800’tallet og starten af 1900’tallet. En forening er en sammenslutning af borge-re, som enten deler samme synspunkt eller et fælles mål. Nogle foreninger har vokset sig store, og er blevet magtfulde interesseorganisationer, som f.eks. LO.

I dag findes stadig mange interesseorganisationer, som rækker fra store indflydelsesrige fagforenings-organisationer til mindre interessefællesskaber. En interesseorganisation stiller krav til omverdenen og står frem med en konkret holdning eller mål, som repræsenterer en bestemt befolkningsgruppe. Overens-komstforhandlingerne er et eksempel på det forholdsvis demokratiske arbejde, der sker mellem foreninger.

På mange måder fungerer organisationerne på samme måde som de politiske partier. Der er valgt en re-præsentativ ledelse, og alle medlemmer har samme stemmevægt. Demokratiet er altså baggrunden for

21

Riis, Povl: Magtfordelingen mellem interesseorganisationer og det repræsentative demokrati. Side 27. 1. udg. JL-

Fondet, 2002. (Bog)
22

Riis, Povl: Magtfordelingen mellem interesseorganisationer og det repræsentative demokrati. Side 27-29. 1. udg. JL- Fondet, 2002. (Bog)

Side 11

Side | 11 foreningslivet. De organisationer, som i dag kan siges at have indflydelse i den offentlige debat, er ikke som tidligere så bredt orienterede. I dag gælder det mere små foreninger, som f.eks. sygdomsforeninger. Et

godt et eksempel kunne være Kræftens Bekæmpelse, som bl.a. vækker opsigt i medierne.^{23}

For at gå tilbage til grundloven, så står ordet ”politisk parti” ikke skrevet ned nogen steder. I 1849 forestil-lede man sig ikke, at befolkningsgruppernes meninger skulle repræsenteres igennem politiske grupperin-ger.

Partimedlemmernes type har ændret sig meget igennem tiden. Førhen var man typisk medlem af en fagforening og derigennem et parti. I dag er sammenhængen mellem foreningslivet faldet. Danskerne er blevet mere individuelle og egoistiske og lever ikke længere deres liv igennem masseforeninger. Individuali-seringen i samfundet er i høj grad gået ud over partiernes medlemstal, som er faldet drastisk de seneste 50 år. Situationens alvor afspejler sig i andelen af politiske medlemskaber. Grafen i bilag 2 illustrerer faldet fra

1960 til 1995. I 1960 var ca. 21 % af alle vælgere medlem af et parti, og i 1995 var dette tal faldet til godt 5

%^{24}. F.eks. er Socialdemokratiets(det tidligere arbejderparti) medlemmer faldet fra 259 tusinde til små 48

tusinde medlemmer i 2010, og Ventres (tidligere Højre) faldet fra 193 tusinde medlemmer til 52 tusinde

medlemmer.^{25} Derudover møder kun få op til partimøderne, og grundlaget for de opstillede kandidater til

Folketinget er derfor meget ringe.

Imellem de politiske partier og interesseorganisationerne er der påfaldende ligheder. F.eks. bygger deres

grundlovsrettigheder begge på § 92 og § 93^{26} i grundloven fra 1915. Derudover er måden, hvorpå de orga-

niserer sig på i dag også meget ens. Hvis man kigger på variationen i organiseringen, så passer den godt med det system, vi har i dag, hvor de forskellige interesseorganisationer enten repræsenterer en sam-

                    27
fundsgruppe eller en sag.

Dog er det vigtigt at grave lidt dybere, for tilstandene i Danmark er ikke rosenrøde.

Det var først og fremmest de højere klasser, der organiserede sig i Danmark førhen. Men det er dertil vig-tigt at tage med i sine overvejelser, at befolkningen før i tiden var mere engagerede i samfundet. Førhen var medierne ikke så magtfulde som i dag, og påvirkningen af Folketingets parlamentsmedlemmer var der-for hovedopgaven for de større interesseorganisationer for at få indflydelse. Gode relationer på Christians-

23

Riis, Povl: Magtfordelingen mellem interesseorganisationer og det repræsentative demokrati. Side 68-69. 1. udg. JL-

Fondet, 2002. (Bog)
24

Bilag 1. Riis, Povl: Magtfordelingen mellem interesseorganisationer og det repræsentative demokrati. Side 83. 1.

udg. JL-Fondet, 2002. (Bog)
25

Christensen, Allan: Samfundsstatistik. Side 44. 1. udg. Columbus, 2010. (Bog)

26

Ordlyden med disse paragraffer er med tiden forandret og findes i nuværende Grundlov i § 78 og § 79

27

Andersen, Jørgen Goul: Politik og samfund i forandring. Side 36. 1. udg. Columbus, 1998. (Bog)

Side 12

Side | 12 borg var vigtige, og relationerne var tættere. Socialdemokratiet og fagbevægelsen gik nærmest over et.

Venstre og landbruget havde nære relationer, og de konservative var meget tilknyttet til industrien og ar-

           28
bejdsgiverne.

De store organisationer havde meget større magt førhen. I dag har de små foreninger med uklare politiske mål mere at sige, bl.a. på grund af gennemslagskraften i medierne og pressen. Derudover eksisterer der ikke dissideret klassesamfund på samme måde som dengang, og befolkningen er derfor heller ikke så skarpt

                                                                   29
opdelt. Folk springer i dag mellem partierne, da de ligner hinanden så meget i dag. Middelklassen er vok-

set, og derved er loyaliteten overfor partierne og interesseorganisationerne faldende. Befolkningen har mistet tilliden til politikerne, da de mener, at de ikke tager hensyn til deres holdninger. Tilliden er især fal-

                                                                     30
det meget, efter Danmark blev tilsluttet til Det Europæiske Fællesmarked (EF) i 1972. Europaparlamentet

har, siden parlamentarikerne i 1979 for første gang blev direkte valgt ind, fået mere og mere indflydelse i EU. Derudover er den samlede stemmeprocent for hele EU faldet for hvert valg lige siden. Udover at parla-mentet har fået mere indflydelse, har det også skiftet form utallige gange gennem de kontinuerlige udvidel-ser. Sidste ændring var i juni 2009 en strukturel ændring i form af antal parlamentarikere. Antallet blev sænket fra 785 til 736 pladser. Disse ændringer har sat skub i den vedvarende debat om det demokratiske underskud i EU og manglen på indflydelse i visse områder. Det faktum, at stemmeprocenten i EU er under

50 %, øger kun mistilliden til EU og dets demokrati. Ved valg til EU-parlamentet er deltagelsen meget lav, da

                                           31
folk har mistet tilliden og føler sig distanceret fra EU.

Tilslutningen til EU har altså påvirket den danske deltagelse dårligt pga. af den manglende tillid.

Med den betydelig lavere deltagelse i Danmark og folkets manglende interesse og tillid overfor politik, kan vi diskutere, hvorvidt vi er folkestyrede. Ud fra udviklingen kan man diskutere, om vi stadig er aristokrati-ske, i det der kun er folketingsvalg hvert fjerde år, og når der endelig er valg, så er der kun få der stemmer, og få der stiller op. Derudover er der flest med mellemlange - og lange uddannelser, som stemmer ved

valg^{32}, og generelt er det også folk med langvarige uddannelser, som sidder i Folketinget. Dertil er et overtal

mænd. Er vores Folketing overhoved repræsentativt for det danske samfund? Dog skal det nævnes, at vi er

28

Riis, Povl: Magtfordelingen mellem interesseorganisationer og det repræsentative demokrati. Side 71-72. 1. udg. JL-

Fondet, 2002. (Bog)
29

Ibid

30

Christensen, Allan: Samfundsstatistik. Side 43. 1. udg. Columbus, 2010. (Bog)

31

Samfundsfag: Demokratisk underskud. Udgivet af DEO undervisning. Internetadresse:

http://www.deo.dk/undervisning/demokratisk-underskud/ - Besøgt d. 19.12.10 (Internet)
32

Christiansen, Peter Munk: Magten i Danmark. Side 41. 1. udg. Gyldendal, 2005. (Bog)

Side 13

Side | 13 et af de lande i Europa, som deltager mest i foreninger. Vi er meget aktive i forhold til vores nabolande,

                                                          33
selvom deltagelsen i Danmark er stadig faldet drastisk siden 1970’erne.

Brugerbestyrelser

Brugerbestyrelser er en demokratisk deltagelsesform, som med årene har vundet frem i Danmarks kom-muner og regioner(tidligere opdelt i amter). Det har været under en gradvis udvikling, der over tid har haft karakter af at være en hel reform af brugerdemokrati. Man har i den kommunale verden de seneste 10-15 år arbejdet med forskellige metoder til at øge brugerindflydelsen i forvaltningen af offentlige opgaver og i politiske beslutningsprocesser. Igennem 1980’erne har flere kommuner eksperimenteret med brugerbesty-relser ved f.eks. plejehjem og folkebibliotekerne. Siden 1989 har Folketinget opstillet lovkrav om brugerbe-styrelser ved forskellige offentlige organisationer. I 1990 trådte det første obligatoriske område med skole-bestyrelser ved den kommunale folkeskole i kraft. I 1991 skolebestyrelser ved amternes gymnasier, foræl-drebestyrelser på området for daginstitutioner i 1993, og dagpleje i 1996. Som det sidste vedtog Folketin-get en lov om oprettelse af kommunale ældreråd inden 1997.

Målet med brugerbestyrelser er officielt at inddrage brugerne som medansvarlige for bedre service-ydelser i den offentlige sektor. Det handler om at styre demokratiske elementer og effektiviteten i det poli-tiske system. Dette kommer til udtryk ved en større decentralisering af kompetence, øget brugerindflydelse og øget mål- og rammestyring i kommunerne og regionerne, hvilket man oftest ser i folkeskoler og daginsti-

       34
tutioner.

Ved at føre nærdemokrati skaber man en effektiv kommunikation og inddragelse af borgerne, og man

                                              35
overholder det nærhedsprincip(subsidiaritetsprincippet) , som bl.a. handler om, at alle beslutninger skal

træffest tættest muligt på borgerne.

Når man kigger på de folk, som sidder i brugerbestyrelser, er det typisk folk, som har en eller anden relation til det. F.eks. ser man ofte forældre melde sig ind i skolebestyrelser for at få indflydelse på deres børns sko-legang, eller en elev melde sig ind i elevrådet for at blive hørt, når der skal tages beslutninger omkring sko-len. Borgerne repræsenterer altså en unik viden om deres egne interesser, og derfor er det også vigtigt for politikerne at høre deres holdninger, så de kan tage det med i deres videre overvejelser. Udover det bliver samfundet mere demokratisk, da det styrker borgernes inddragelse i samfundet. Ulempen ved nærdemo-

33

Bilag 7. Christiansen, Peter Munk: Demokrati, magt og politik i Danmark. Side 143. 1. udg. Gyldendal, 2007. (Bog)

34

AKF: Brugerbestyrelser på tværs - erfaringer fra kommuner og amter. Udgivet af Toini Snellman Floris. Sidst opdate-

ret: 1996. Internetadresse: http://www.akf.dk/udgivelser/96/brugerbestyrelser/ - Besøgt d. 14.12.10 (Internet)
35

Folketinget: Eu-oplysningen. Udgivet af Hella Møller Rasmussen. Sidst opdateret: Internetadresse:

http://www.eu-oplysningen.dk/leksikon/alle/publ104/ - Besøgt d. 14.12.10 (Internet)

Side 14

Side | 14 kratiet er, at borgerne typisk vil svare ud fra deres egne erfaringer frem for helheden. Det betyder, at hvis nærdemokratiet og borgerinddragelsen får for meget magt, vil de kunne gennemtrumfe deres vilje på be-kostning af, hvad flertallet ønsker.

Det har vist sig, at deltagelsen i brugerbestyrelser er god, hvilket er godt, da de har en reel magt. Man kan dog betvivle, hvor vidt brugerbestyrelser er repræsentative, da man ikke stemmer om bestyrelsernes re-præsentanter, men det er frivillige og engagerede folk, som vælger sig ind. Det har vist sig i 1998, at de fleste repræsentanter i brugerbestyrelser har mellem – og lange uddannelser, og derudover er det svingen-de, hvorvidt begge køn er lige repræsenteret. Problemet med de uddannede repræsentanter er, at de ty-pisk pga. af den sociale arv har børn, som er ligeså fagligt dygtige, og derved repræsenterer de ikke de fag-

        36
ligt svage.

Delkonklusion

Generelt er danskernes deltagelse i demokratiet faldet siden 1970’erne. Partierne minder meget mere om hinanden i dag, og folk bekymrer sig derfor mindre om, hvem der sidder på regeringen, da de ikke på sam-me måde som før bliver berørt af det. Man engagerer sig altså ikke på samme måde i politik. Førhen deltog man igennem foreninger, græsrodsbevægelser og interesseorganisationer, hvor man i dag mere deltager i lokalgrupper og bestyrelser eller kommer frem med sin holdning i gennem medierne. På grund af medierne er de forskellige bevægelser ikke lige så nødvendige for den danske deltagelse som tidligere. Derudover har folk ikke den samme tid til frivilligt arbejde, da vi ikke har den samme fritid. Interesseorganisationerne har altid givet politikerne modspil og mindsket afstanden mellem politikere og befolkningen. Interesseorganisa-tionerne burde repræsentere befolkningen, men med den lavere deltagele kan man frygte, at kløften imel-lem politikerne og borgerne vil blive større, og at vores demokrati ikke længere er repræsentativt.

I dag deltager befolkningen mere igennem lokalforeninger, brugerbestyrelser og patientforeninger, hvor målene er mere konkrete, og man har mere konkret indflydelse. Det er altså igennem nærpolitik at befolk-ningen deltager mest.

36

Brugerbestyrelser: Principielle overvejelser om brugerbestyrelser. Udgivet af Indenrigsministeriet. Sidst opdateret:

1998. Internetadresse: http://www.statensnet.dk/pligtarkiv/fremvis.pl?vaerkid=737&reprid=0&filid=3&iarkiv=1 -

Besøgt d. 16.12.10 (Internet)

Side 15

Side | 15

AD 3

Demokratiopfattelser

I diskussionen om demokratiet er der i Danmark knyttet to navne: Teologen og højskoleforstanderen Hal Kock (), som i 1945 under retsopgøret efter besættelsen udgav bogen ”Hvad er demokrati?”, og juraprofessoren Alf Ross (), der under besættelsen som reaktion på nazismen skrev bogen ”Hvor-for demokrati?” Udgivet i 1946. De to kilder er subjektive førstehåndskilder og viser to forskellige opfattel-ser af demokratiet. De to demokratiopfattelser bygger meget på det, der skete i Danmark i den periode.

Derfor ligger Kock vægt på, at demokrati er en livsform, hvor han bl.a. snakker om levevilkår, deltagelse og samtale. Ross ligger vægt på demokrati som styreform, da et diktatorisk styre peger den modsatte vej af et folkestyre. Hvor vidt, deres teorier er repræsentative for demokratiet i dag, kan diskuteres, da der er sket en stor udvikling, siden de skrev bøgerne i 1945 og 1946. Dog er de blevet rettet og udgivet flere gange, senest i 1999, og man må derfor formode, at de på mange måder kan sættes i perspektiv med vores demo-krati i dag.

Man har altid forbundet demokrati med diskussion. Ytringsfriheden er vigtig, fordi alle folk skal kunne frem-lægge deres interesser og argumenter offentligt. Den demokratiske diskussion er et fortroligt ritual, om enten den foregår i forsamlingshuset eller Folketinget. Men hvad er dens formål? Er det at overbevise de andre deltagere i samtalen, så alle til sidst er enige? Eller er det at få alles holdninger frem i lyset, hvorefter at parterne kan fastholde deres uenighed, og i sidste ende lade et valg afgøre, hvilket synspunkt der kan samle flertal?

I en god samtale har alle parter chancen for at overbevise hinanden og forandre mening. En demokra-tisk samtale handler ikke blot om at fremføre sin interesse, det handler også om at argumentere for den og sætte den i forhold til alles bedste. Derudover skal man i en demokratisk proces kunne bøje interesser mod hinanden, enten i enighed eller om et fair kompromis. Men i sidste ende er det hverken det gode argument eller appellen til sandheden, som gør udfaldet, men det matematiske flertal. Den levende samtale støder

                                                                                   37
altså mod den rituelle samtale, som kun føres for et syns skyld eller for at overbevise usynlige vælgere.

Hal Koch

”Det er samtalen (dialogen) og den gensidige forståelse og respekt, som er demokratiets væsen. Hvor dette glipper, vil man uvægerligt falde tilbage til magtkampen. Således forstået er demokratiet noget langt mere omfattende end en bestemt samfundsmæssig styreform. Det er… en livsform, der gælder alle forhold, hvor

37

Demokatikanon: Hal Kock og Alf Ross. Udgivet af Undervisningsministeriet. Sidst opdateret: 2008. Internetadresse:

http://pub.uvm.dk/2008/demokratikanon/kap30.html - Besøgt d. 16.12.10 (Internet)

Side 16

Side | 16 mennesker har med hinanden at gøre.” (Kock, 1945, s. 16-17)

Hal Kocks samtaledemokrati, hvor deltagerne er åbne over for at lade sig overbevise af modpartens argu-menter, hvis disse er overbevisende nok, og hvor man gør et oprigtigt forsøg på at tale sig til rette frem for

                                                                                  38
at lade flertallet tromle mindretallet ned i en afstemning, er idealet for det samarbejdende folkestyre.

Alf Ross

Alf Ross kritiserede hurtigt Kocks samtaledemokrati. I hans bog fremførte han den klassiske indvending om, at demokrati i al væsentlighed er en politisk styreform og et sæt juridiske spillerregler, som tillader en be-folkning at udskifte deres politiske ledere ved en fredelig valghandling frem for en voldelig revolution. Ross siger ligeud, at ”Demokratiet er et retssystem, ingen morallære.” Kock mente ganske vist, at ethvert demo-krati nødvendigvis må hvile på institutioner og formelle retsregler, ligesom Ross også talte om kristne vær-dier og et fravær af materiel nød som vigtige faktorer for demokratiets trivsel, men det er tydeligt at Kock

                             39
var idealisten og Ross minimalisten.

Fire demokratiske styreformer

Grundlæggende findes der fire måder, hvorpå man kan lede et demokrati på.

Et af dem er konkurrencedemokratiet, hvor man bl.a. opfatter demokratiet som en styreform. Fortalerne for kon-kurrencedemokratiet mener, at en større folkelig inddragelse vil lede til populisme og inkompetence. Man me-ner, at det er højtuddannede politikere,

                            40
eliten, som bør sidde i Folketinget.

Det er her Alf Ross kan placeres. Han ser demokratiet som en metode at lede

38

Møller, Per Stig og Michael Bremerskov Jensen: Samtale fremmer forståelsen. Side 11-12. 1. udg. Gyldendal, 2010.

(Bog)
39

Demokatikanon: Hal Kock og Alf Ross. Udgivet af Undervisningsministeriet. Sidst opdateret: 2008. Internetadresse:

http://pub.uvm.dk/2008/demokratikanon/kap30.html - Besøgt d. 16.12.10 (Internet)
40

Samfundsfag: Demokratiets mange former. Udgivet af Spor Media. Internetadresse:

http://www.fjernenaboer.dk/index.php?PID=167 - Besøgt d. 17.12.10 (Internet)

Side 17

Side | 17 landet på og mener, at det er de kvalificerede eliter, som skal konkurrere om magten i samfundet.

Konkurrencedemokratiet er en parallel til markedsdemokratiet. Det er et demokrati, som bygger på markedsprincipper. Vælgerne betragtes hermed som købere, politikerne som sælgere, stemmesedlen som prisen og den førte politik som varen. Her er der altså masser af valgmuligheder, og markedsdemokratiet ideal er derfor exit. Det handler altså om, at man kan vælge og vrage som det passer en. Den konkurrence-demokratiske måde at anskue demokratiet på har imidlertid et vigtigt problem. For 'konceptet' kræver, at vælgerne har fuld information om politikernes arbejde. Men det er sjældent opfyldt, da det kun er de poli-tiske eliter, der inddrages i den politiske beslutningsproces. Befolkningen har derfor vanskeligt ved at holde

                  41
politikerne ansvarlige. Økonomen Joseph Schumpeter er markedsdemokrat og går stærkt ind for mar-

kedsdemokrati.^{42}

Derudover er der deltagerdemokratiet, som består et integreret direkte demokrati. Deltagerdemokra-tiet er bygget op på borgernes engagement i politiske beslutning, der berører dem selv på mange måder i samfundet. Borgernes muligheder for kontrol ligger i medbestemmelsesret og direkte deltagelse i beslut-ninger. Tilhængere af deltagerdemokrati opfatter demokrati som et ideal, der først opnås, når alle deltager aktivt i demokratiet og derved lærer af fællesskabet. Det er altså læring, som er idealet for deltagerdemo-krati. For dem er deltagerdemokratiet ikke kun et mål for demokratiet, men anses også for at kunne for-bedre den enkeltes selvtillid og have en opdragende funktion for den enkelte borger. Dertil skal man have

                                  43
følelsen af at være en del af et fællesskab.

Det deliberative demokrati er en parallel til det deltagende. Det fungerer som et integreret repræsen-tativt demokrati, hvor det er det gode argument, som er vigtigt. Deliberation betyder at overveje. Borgerne skal altså have lov til at overveje tingene og diskutere. Dialogen og samtalen er derfor meget vigtig i det deliberative demokrati. Det er ikke nok, at beslutninger træffes efter reglerne. De må også træffes på bag-grund af en bred diskussion, hvor mange synspunkter er kommet frem, og det derved er det gode argu-ment, som vinder. I modsætning til deltagerdemokratiet er idealet ikke, at så mange som muligt deltager.

Det er snarere et spørgsmål om, at alle synspunkter og holdninger skal indgå i en offentlig deliberation, mere konkret så er det det gode argument, som er idealet i det deliberative demokrati.

Hal Kocks teori om samtale demokrati kan placeres under dette punkt. Hal Kock kalder demokratiet en

livsform og anser diskussionen/samtalen mellem folket som det eneste rigtige og naturlige. Han mener, at

der skal foregå en samtale omkring konflikterne, og det er den fælles løsning, som repræsentanterne skal

41

Ibid

42

Tidsskrift: Den klassiske demokratiske teori. Udgivet af Palle Svensson. Internetadresse:

http://www.tidsskrift.dk/visning.jsp?markup=&print=no&id=93691 - Besøgt d. 16.12.10 (Internet)
43

Demokrati - idealer og magt. Instruktion: Aarhus universitet. Manuskript: Johannes Andersen. Internetadresse:

http://www.dr.dk/DR2/Danskernes+akademi/Samfund_Jura/Demokrati_idealer_og_magt.htm - Besøgt d. 17.12.10

(Film)

Side 18

Side | 18 tage med sig.

Kock er kritisk overfor afstemninger, da det typisk er ja/nej spørgsmål, og det ikke peger hen mod en

dialog. Hvis det skulle stå til Kock, skulle vi diskutere konflikterne og argumentere bedst muligt, finde et kompromis og derefter udpege en repræsentant ud fra vores fælles løsning.

Da der er så mange paralleller mellem deltagerdemokratiet/deliberativtdemokrati og konkurrencedemo-
kratiet/markedsdemokratiet, skelner man ofte mellem det statsretslige princip og demokrati som samtale.

Hal Kock hører derfor under demokrati som samtale sammen med Jürgen Habermas, som besidder samme demokratiopfattelse.

Demokratiet som statsretsligt princip ligger vægt på, at demokrati er en metode, der sikrer klare kompe-tencer mellem vælgere, de folkevalgte og embedsmænd. Alf Ross går ind for demokrati som metode og

                                                                                  44
hører derfor ind under det statsretslige princip, og herved høre Joseph Schumpeter også under dette.

I Danmark ligger vi i gruppen ”demokrati som samtale”, da vi har en høj deltagelse og en del samtale og debat, hvilket typisk foregår igennem medierne. Vi vælger vores repræsentanter, som skal træffe be-slutninger for os, men vi har også en smule direkte demokrati ved få afstemninger.

Græsrodsbevægelser

Førhen var græsrodsbevægelser mere dominerende pga. danskernes deltagelse og engagement. I dag er det en lille del af befolkningen, som deltager aktivt i græsrodsbevægelser, og derfor bliver deres holdninger ikke vægtet særlig højt hos politikerne. Græsrodsbevægelsernes magt er altså faldet proportionalt med deltagelsen siden 1970’erne. Typisk ser man i dag bevægelser som Greenpeace forsøge at skabe indflydelse igennem lobbyisme. Eksempelvis prøver man at skabe opmærksomhed og påvirke politikere og befolknin-gen igennem medierne eller ved at reklamere med brochurer på gaderne. Deres aktivitet og indflydelse foregår altså igennem lobbyisme, da de ikke har nogen betydningsfuld magt længere.

Kocks teori taler meget om deltagelse og samtale, hvilket græsrod er et godt eksempel på. Kock er glad for græsrodsbevægelserne, da det viser altså deltagelsen og interessen fra befolkningen. De viser folks gensidi-ge respekt for hinanden holdninger, at samtalen omkring det har fundet sted, og at man på den baggrund har lært af hinandens synspunkter og fundet en fælles løsning. Hvis det stod til Hal Kock, skulle vi derfor have mange flere græsrødder, og de måtte gerne få mere indflydelse på samfundet, eftersom det i en græsrodsbevægelse er det gode argument, som vinder.

44

Christiansen, Peter Munk og Asbjørn Sonne Nørgaard: Demokrati, magt og politik i Danmark. Side 10-11. 1. udg.

Gyldendal, 2007. (Bog)

Side 19

Side | 19

Hvis man kigger på Alf Ross, så peger hans teori om konkurrencedemokrati i den anden retning af græs-rodsbevægelser. Ifølge Alf Ross skal græsrodsbevægelserne ikke have nogen indflydelse. Han mener der-imod, at demokratiet skal foregå via organisationer, som arbejder for bestemte hovedsaglige økonomiske interesser. De er opbygget hierarkisk og råder over politisk administrativt personale, som er professionelle.

Deres holdninger til græsrodsbevægelser bygger på, at Kock vil have folket med til råds, hvor Ross er mere liberal og hellere vil overlade det til de professionelle. Man kan derfor udlede, at Kock må være utilfreds i forhold til udviklingen af græsrodsbevægelsernes magt, hvorimod at Ross er fuldt tilfreds med deres lille magt i dag.

Uddannelseseliten

Før i tiden var det de rige adler, som sad på magten, i dag består mange af dem af uddannelseseliten. Mag-ten har altså rykket sig fra at være hos de rige, til folket og nu tættere på eliten. Undersøgelser viser, at ca.

325.000 personer i Danmark indgår under kategorien eliten, hvoraf uddannelseseliten udgør ca. halvdelen.

Eliternes magt i dag er forholdsvis stor. På grund af de lange uddannelser har de førsteret på mange højt lønnede og indflydelsesrige job, hvilket også centralisere de politiske poster. Lige så vel, som man helst vil have en uddannet mekaniker til at lave sin bil, vil man også helst i Danmark have en uddannet politiker til at styre samfundet. Derfor er det typisk veluddannede, som sidder på de højere poster. Vi har mange eliter som styre Danmark politisk, og på den måde lever det op til Ross teori om et konkurrencedemokrati. På baggrund af det er det også dem, som har den største indkomst, mere eksakt har en uddannelseselite en

                                               45
gennemsnitlig årlig bruttoindkomst på næsten 800.000 kr.

Det er derfor eliten, som sidder med den stør-ste kapital i Danmark, og på den baggrund kan der sættes et lighedstegn mellem uddannelseseliten og dem med kapitalmagt.

Uddannelseseliten er modstridende til Kocks teori. Ved at bygge magten af en elite mener Kock ikke, at man tager hensyn til mindretallet, og man får slet ikke den samtale, som er centrum for hele demokratiet.

Dertil er det ikke længere ham med det bedste argument der vinder, men ham med den bedste uddannel-se, og man centraliserer magten til en bestemt gruppe mennesker..

Ifølge Alf Ross er det uddannelseseliten, som er vejen frem. Med en uddannelseselite skaber man det kon-kurrencedemokrati, som i følge Ross er den bedste styreform. Han mener ikke, at man får socialuretfærdig-hed, da en elitepolitiker konkurrerer om at sidde på magten. Derfor må man også formode, at de er nødt til

45

AE: Et billede af eliten i Danmark. Udgivet af Arbejderbevægelsens Erhvervsråd. Internetadresse:

http://www.ae.dk/files/image/file/F&L2008/kap3-2008.pdf - Besøgt d. 19.12.10 (Internet)

Side 20

Side | 20 at tage forbehold for de lavere stillede for at få flertallet på deres side. Man sætter de mest egnede på magten og tager stadig hensyn til de lavere stående.

Kapitalmagt

I Danmark ligger meget af magten hos dem med høj kapital. Selvom f.eks. A.P. Møller Mærsk ikke har no-gen reel magt, har han alligevel magt i form af sin kapital, hvilket også gælder f.eks. Danisco og Carlsberg.

På mange måder har Mærk en indflydelse på samfundet. Globaliseringen har udviklet sig så meget, at det er normalt at flytte sit firma til udlandet for at få billigere arbejdskraft. Hvis Mærsk flyttede sin koncern til udlandet, ville Danmark miste en masse penge, hvilket bl.a. ligger til grund for, at Mærsk er vigtig at til-fredsstille og beholde for Danmark.. For selvom det ikke er demokratisk, går det oftest kapitalismens vej, når det handler om penge og magt.

Den kapitale magt strider direkte imod Kocks samtale teori. Ved kapitalmagt er der ingen samtale overho-ved, ingen valgte repræsentanter og ingen gode argumenter i spil, det er blot dem med den største kapital, som præger Danmarks magtfordeling og styring af landet. Magten hører ikke under demokratisk styring, da man ikke baserer magten på folkets standpunkter og holdninger men derimod på, hvad der er godt for Danmarks økonomisk. Kock ville mene, at kapitalmagten lå tættere på enevælden, hvor det var de rige der sad på magten frem for demokratiet i dag.

Alf Ross vil have et konkurrencedemokrati men ikke et kapitalistisk styre, hvilket det ville blive, hvis det var kapitalmagten, som styrede hele landet. Han mener, at det er eliten, som skal sidde på magten, fordi de er mest egnede, ikke fordi de har størst kapital. Ross’ teori er derfor også meget imod kapitalmagten.

Vi kan derfor udlede, at ud fra Ross’ og Kocks teorier ville kapitalmagten tage et skridt i den forkerte ret-ning, når vi taler om demokrati. Kapitalen burde ikke have nogen magt overhoved, når man har et demo-kratisk styre.

Side 21

Side | 21

Mediernes magt

I dag spiller medierne en så central rolle for moderne politiske systemers funkti-onsmåde, at de er på niveau med den lovgivende, dømmende og udøvende magt, og er en politisk institution i sig selv. Selvom de ikke i grundloven indgår som en institution, så er de i konkret for-stand en fjerde statsmagt. Det er gennem medierne, at folket bliver informeret om politikernes opfattelser og adfærd, og på samme måde er det igennem medierne, at politikerne holder sig orienteret om befolkningens holdninger og synspunkter. Der-udover er det igennem medierne, at de politiske aktører, dvs. politikere og embedsmænd på forskellige niveauer, interesseorganisationer, eksperter og domstole, informeres om hinandens gøren og laden. Det er

                                                        46
derfor muligt at sætte det hele ind i en parlamentarisk styringskæde.

Tidligere blev medierne mest brugt til at informere om det formelle, men i dag er de mere afslørende, på den måde fungerer de også som sam-fundets vagthund. Det centrale spørgsmål drejer sig om, hvorvidt det danske samfund er blevet medialise-

                                                            47
ret, og hvilken betydning det måtte have for demokratiets funktionsmøde.

Man kan altså udlede, at me-dierne har fået betydelig større magt i dag, og de er en vigtigt faktor for demokratiet, da de også fungerer som den fjerde statsmagt

Kock ville mene, at medierne på mange måder påvirker demokratiet godt. Medierne holder øje med, at

demokratiet fungerer, som det skal. Derudover er de med til, at der kommer en diskussion/samtale om-

kring de forskellige konflikter, og igennem medierne får man også folket til at deltage mere, da de føler, at de opnår mere indflydelse og opmærksomhed igennem medierne, end man på mange måder gør i organi-sationer og foreninger i dag. Medierne er altså en kilde til debat. De er tilmed med til at gøre politikere mere menneskelige og skaber såvel også et bedre bånd mellem befolkningen og politikerne.

Dog kan man ud fra Kocks teori frygte, at medierne fremstiller tingene for subjektivt, og derved sætter dis-kurserne frem for at indlede til diskussion. Idet medierne er i stand til at sætte diskurserne, så er de også i

46

Demokrati - idealer og magt. Instruktion: Aarhus universitet. Manuskript: Johannes Andersen. Internetadresse:

http://www.dr.dk/DR2/Danskernes+akademi/Samfund_Jura/Demokrati_idealer_og_magt.htm - Besøgt d. 17.12.10

(Film)
47

Det Samfundsvidenskabelige Fakultet: Mediemagt. Udgivet af Erik Albæk. Sidst opdateret: 2006. Internetadresse:

http://www.sam.sdu.dk/doc/study/ode/mrl/mediemagt_e06.pdf - Besøgt d. 19.12.10 (Internet)

Side 22

Side | 22 stand til at fremhæve konkrete politikere højere end andre. De er med til at påvirke befolkningen i, hvilken holdning de har og hvilket politisk standpunkt. Kock ville tilmed se denne her offentlige magtkamp som et slagsmål om magten frem for en konkurrence.

I virkeligheden ville Kock nok bedre kunne lide medierne, hvis de mere fokuserede på det formelle. Så ville demokratiet ifølge Kock fungerer bedre, fordi det mere indledte til samtale frem for at dominere befolknin-gen.

Alf Ross ville have anskuet medierne på en anden måde. Han ville være begejstret for, at medierne omtalte politikerne. Omtalen gør det lettere for befolkningen at sætte sit ind i de forskellige politikers standpunkter og derved give dem et bedre grundlag for at placere deres stemme. Medierne gør forholdet mellem politi-ker og borger mere nært. Derudover er medierne med til at skærpe den interne konkurrence mellem politi-kerne, og det vil skabe en magtkamp omkring, hvem der skulle sidde på tronen. Denne her konkurrence er Ross glad for, at han mener, at man på den måde får valgt den mest egnede til at styre landet.

Dog vil Ross forhold til medierne afhænge af, hvilken side af samfundet de vil vise. Hvis medierne var posi-tive overfor græsrodsbevægelser og påvirkede befolkningen i den retning, ville han nok se anderledes på det.

Både Ross og Kock er altså splittet i forhold til medierne. Deres teorier overholdes afhængigt af mediernes fokus og diskurs.

Delkonklusion

De to teoretikere, Hal Kock og Alf Ross, er hovedsagligt enige om, hvordan magten skal fordeles. De mener begge to, at der skal være nogle som repræsenterer befolkningen. Hvor Ross mener, at det skal være en elite dvs. de mest egnede, som skal styre landet, og Kock mener, at det skal være personen med det bedste argument. Hverken Kock eller Ross mener, at folk med stor kapital skal have nogen særlig indflydelse på demokratiet, og de er begge splittede omkring medierne, da medierne båder bære godt og dårligt med sig, når det handler om et demokratisk styre. Når det derimod handler om, hvordan befolkningen skal deltage, så er de langt fra hinanden. Kock mener, at græsrodsbevægelser er godt for dialogen og kompromisset og heraf folkestyret, hvorimod at Ross mener, at det er eliten, der skal sidde på magten, og at befolkningen skal deltage igennem afstemninger og udvælgelser af repræsentanter. Magtbegrebet i Danmark er altså bredt, da vi bliver styret af forskellige faktorer og institutioner. Derudover kommer det an på, hvilket de-mokratiideal vi har, når det drejer sig om, hvordan vi skal styre landet.

Side 23

Side | 23

Konklusion

Danmarks første Grundlov er fra 1849 og er blevet ændret eller revideret tre gange siden – i årene 1866,

1915og 1953. Grundloven berammer det formelle demokrati i Danmark og er blevet ændret i takt med samfundets og demokratiet udvikling. Den folkelige deltagelse har haft en væsentlig indflydelse på det for-melle demokrati og dets udvikling fra 1849 og frem til den sidste revidering i 1953. Blandt nogle af de fø-rerne bevægelser lå kvindebevægelsen og arbejderbevægelsen, som begge kæmpede for deres rettigheder i samfundet og ønskede at være en del af medborgerskabet.

Hvis man ser på samfundet i dag, så er den folkelige deltagelse faldet drastisk siden 1970’erne. Et mindretal af befolkningen er medlem af et parti, en forening eller en organisation, da man i dag ikke engagerer sig særlig meget for politik. Vi er blevet individualister, og fællesskabet er trådt i baggrunden. Den herskende holdning i Danmark er, at det jo nok går alt sammen. Denne holdning stemmer ikke overens med et demo-krati, da den er passiverende. Derudover har befolkningen ikke den samme fritid til rådighed til at deltage aktivt. Som et alternativ melder de sig ind i lokalforeninger og brugerbestyrelser, som, de føler, berører dem mere, og de behøver ikke lægge særlig meget fritid og arbejde i det. De føler, at de har mere konkret indflydelse, hvilket man kan argumentere for er rigtigt, idet de har reel magt i forbindelse med budgetter i f.eks. forældreråd. Den mindre deltagelse i demokratiet er ikke et sundhedstegn på et repræsentativt de-mokrati

Magtstrukturerne i Danmark afhænger meget af, hvilket demokratiideal vi har. Vil man føre et demokrati ligesom Hal Kock, hvor samtalen er i centrum, er græsrodsbevægelserne og interesseorganisationerne vig-tige for demokratiet, da de forudsætter at folket deltager, og giver deres holdning til kende. Den suveræne magt vil ligge hos folket, og man vil med den suverænitet og større deltage opnå et folkestyre, som demo-kratiet direkte oversat betyder.

Hvis man ligesom Alf Ross mener, at man bør føre et konkurrencedemokrati, vil magten blive struktureret anderledes. Det vil være eliten og kapitalen som vil styre landet. Folket vil have en mindre indflydelse, ef-tersom at interesseorganisationer og græsrodsbevægelser ikke skulle vurderes særlig højt ud fra Ross’ teo-ri. Ved at indføre et konkurrencedemokrati vil man hurtig se ligheder til aristokrati, som er den styreform vi havde inden Grundloven indtrådte i 1849.

Vi kan af det konkludere, at magtstrukturen i Danmark har ændret sig meget, siden den første grundlov.

Danmark har altid gået for at være et repræsentativt deltagerdemokrati, men på baggrund af den drastisk-faldende deltagelse bevæger vi os mere og mere over mod et konkurrencedemokrati, da det hovedsagligt

Side 24

Side | 24 er eliten, som ender på posterne, og folkets ikke repræsenteres i samme omfang. Derfor skal vi til at afgøre, om Danmarks demokratiideal skal baseres på eliten, eller om vi skal til at finde metoder som kan motivere befolkningen til at deltage, så vi kan beholde vores deltagerdemokrati.

Side 25

Side | 25

Litteraturliste

Bøger:

Andersen, Lene: Demokratihåndbogen. 1. udg. Det Andersenske Forlag, 2010.

Bejder, Peter og Per Straarup Søndergaard: Folket styrer. 1. udg. Turbine, 2010.

Christensen, Allan: Samfundsstatistik. 1. udg. Columbus, 2010.

Christiansen, Peter Munk og Asbjørn Sonne Nørgaard: Demokrati, magt og politik i Danmark. 1. udg. Gyl-dendal, 2007.

Christiansen, Peter Munk og Lise Togeby: Magten i Danmark. 1. udg. Gyldendal, 2005.

Dorf, Hans: Gennem demokrati til demokrati. 1. udg. Unge pædagoger, 2005.

Gammelgaard, Frederik og Niels Sørensen: 150 år med Grundloven. 1. udg. Alinea, 1999.

Haue, Harry: Det ny Danmark 1. udg. Munksgaard, 1979.

Kock, Hal: Hvad er demokrati. 1. udg. Gyldendal, 1945.

Kock, Henning og Kristian Hvidt: Danmarks Riges Grundlove. 1. udg. Christian Ejlers\' Forlag, 1999.

Møller, Per Stig og Michael Bremerskov Jensen: Samtale fremmer forståelsen. 1. udg. Gyldendal, 2010.

Møller, Jørgen og Svend-Erik Skaaning: Demokrati og demokratisering. 1. udg. Hans Reitzels Forlag, 2010.

Rasmussen, Poul Nyrup: Demokrati på dansk. 1. udg. Socialdemokratiet, 2010.

Riis, Povl: Magtfordelingen mellem interesseorganisationer og det repræsentative demokrati. 1. udg. JL- Fondet, 2002.

Ross, Alf: Hvorfor demokrati. 1. udg. Nyt Nordisk Forlag Arnold Busck, 1946.

Sørensen, Niels: Folkestyrets lov. 1. udg. Aschehoug, 1999.

Undervisningsministeriet: Demokratikanon. 1. udg. UV, 1999.

Side 26

Side | 26

Internetadresser:

Danmarkshistorien.dk: Danmarks Riges Grundlov af 5. juni 1915. Udgivet af Aarhus Universitet. Internetad-

resse: http://danmarkshistorien.dk/leksikon-og-kilder/vis/materiale/danmarks-riges-grundlov-af-5-juni-
1915/ - Besøgt d. 09.12.10

Den Store Danske: Landstinget. Udgivet af Gyldendal. Internetadresse:

http://www.denstoredanske.dk/index.php?title=Samfund%2C_jura_og_politik/Samfund/Folketinget_og_p
arlamentarisme_generelt/Landstinget -Besøgt d. 10.12.12

Danmarkshistorien.dk: Grundlovsændringen 1953. Udgivet af Aarhus Universitet. Internetadresse:

http://danmarkshistorien.dk/leksikon-og-kilder/vis/materiale/grundlovsaendringen-1953/ - Besøgt d.

10.12.10

Den Store Danske: Græsrodsbevægelser. Udgivet af Gyldendal. Internetadresse:

http://www.denstoredanske.dk/Livsstil,_sport_og_fritid/Foreninger/Almindelige_foreninger/gr%C3%A6sro

dsbev%C3%A6gelser - Besøgt d. 11.12.10

Energibevægelsen OOA: Græsrodsbevægelser. Udgivet af OOA. Sidst opdateret: 2004. Internetadresse:

http://www.ooa.dk/ - Besøgt d. 13.12.10

Leksikon: Enevælde. Udgivet af Pax. Internetadresse: http://www.leksikon.org/art.php?n=683 - Besøgt d.

09.12.10

Green Peace: Støt os. Udgivet af Green Peace. Internetadresse:

http://www.greenpeace.org/denmark/support/ - Besøgt d. 13.12.10

Samfundsfag: Demokratisk underskud. Udgivet af DEO undervisning. Internetadresse:

http://www.deo.dk/undervisning/demokratisk-underskud/ - Besøgt d. 19.12.10

AKF: Brugerbestyrelser på tværs - erfaringer fra kommuner og amter. Udgivet af Toini Snellman Floris. Sidst

opdateret: 1996. Internetadresse: http://www.akf.dk/udgivelser/96/brugerbestyrelser/ - Besøgt d.

14.12.10

Folketinget: Eu-oplysningen. Udgivet af Hella Møller Rasmussen. Sidst opdateret: Internetad-

resse: http://www.eu-oplysningen.dk/leksikon/alle/publ104/ - Besøgt d. 14.12.10

Brugerbestyrelser: Principielle overvejelser om brugerbestyrelser. Udgivet af Indenrigsministeriet. Sidst opdateret: 1998. Internetadresse:

http://www.statensnet.dk/pligtarkiv/fremvis.pl?vaerkid=737&reprid=0&filid=3&iarkiv=1 - Besøgt d.

16.12.10

Demokatikanon: Hal Kock og Alf Ross. Udgivet af Undervisningsministeriet. Sidst opdateret: 2008. Internet-

adresse: http://pub.uvm.dk/2008/demokratikanon/kap30.html - Besøgt d. 16.12.

Samfundsfag: Demokratiets mange former. Udgivet af Spor Media. Internetadresse:

http://www.fjernenaboer.dk/index.php?PID=167 - Besøgt d. 17.12.10

Side 27

Side | 27

AE: Et billede af eliten i Danmark. Udgivet af Arbejderbevægelsens Erhvervsråd. Internetadresse:

http://www.ae.dk/files/image/file/F&L2008/kap3-2008.pdf - Besøgt d. 19.12.10

Det Samfundsvidenskabelige Fakultet: Mediemagt. Udgivet af Erik Albæk. Sidst opdateret: 2006. Internet-

adresse: http://www.sam.sdu.dk/doc/study/ode/mrl/mediemagt_e06.pdf - Besøgt d. 19.12.10

Artikler og tidsskrifter:

Fra græsrod til ansat aktivist: Information. Udgivet af Thomas Vinge. Internetadresse:

http://www.information.dk/42781 - Besøgt d. 13.12.10

Tidsskrift: Den klassiske demokratiske teori. Udgivet af Palle Svensson. Internetadresse:

http://www.tidsskrift.dk/visning.jsp?markup=&print=no&id=93691 - Besøgt d. 16.12.10

Videoklip:

Demokrati - idealer og magt. Instruktion: Aarhus universitet. Manuskript: Johannes Andersen. Internetad-

resse: http://www.dr.dk/DR2/Danskernes+akademi/Samfund_Jura/Demokrati_idealer_og_magt.htm -

Besøgt d. 17.12.10

Side 28

Side | 28

Bilag