SRP om Demokrati i Danmark i Samfundsfag og Historie

Indledning

Demokrati betyder oversat et folkestyre. Danmarks Riges Grundlov er det danske folkestyres vigtigste dokument, idet det er den formelle ramme om det demokratiske system, og den berammer de fundamentale regler og love i demokratiet.

Demokrati handler grundlæggende om rettighed, deltagelse og identitet. Men hvad, der er godt og skidt for demokratiet, handler i virkeligheden om, hvilket demokratiideal vi har. Når vi snakker om demokratiidealer, kan det deles op i tre punkter. 1) Medborgerskab: Hvem er folket? Er det de rige? Er det mændene? Er det dem over 18 år? Kort sagt hvem har mulighed for at være politisk aktiv og en del af et fællesskab. 2) Procedure: Hvordan får vi demokratiet til at fungere? Er det ved direkte demokrati, hvor man kan stemme direkte ved valg – hvilket vi f.eks. gjorde, da vi skulle stemme om suverænitetsafgivelserne til EU - eller er det indirekte, hvor vi medborgerne vælger nogle repræsentanter, og så er det dem der træffer beslutningerne. 3) Politik: Hvor meget skal demokratiet egentlig blande sig i? Er det kun på det Undervisningsministeriet: Demokratikanon. Side 52-53. 1. udg. Regeringen, 2007. (Bog) Side | 3 offentlige plan, eller er det helt ned på familieniveau? På hvilken måde opnår man socialretfærdighed?

Derudover har vi også nogle politik opfattelser, og det er dem sammensat med demokratiidealerne, der gør det hele mere kompliceret. I politik kan vi grundlæggende have to opfattelser. 1) Aggregere: Vi har et samfund med mange interesser, og derfor bliver vi nødt til at vælge engang i mellem. Man aggregere interesser, og det er det, der er det politiske perspektiv. Hvor mange interesser kan vi få med på vognen. 2) Integrere: Tanken om at være med i et fællesskab. Det er den grundlæggende kerne af et fællesskab, som vi skal finde ud af.

AD 1

1849 – Et skridt mod et demokratisk styre

Den 5. juni 1849 fik Danmark sin første grundlov. Med den blev der taget et afgørende skridt væk fra et enevældigt kongedømme og mod et demokratisk folkestyre.

Optakten til det demokratiske styre startede allerede i oplysningstiden, hvor det enkelte menneske blev sat i centrum, og man oplevede en økonomisk udvikling. Flere og flere bønder blev selvejere. De købte og overtog deres gård i stedet for som tidligere at have været fæstebønder, der var underlagt en godsejer. I byerne begyndte der at komme gang i industri, håndværk og handel.