Industrialiseringen i USA

Side 1

1

Den amerikanske industrialisering og borgerkrigen

2.g historieopgave

Problemformulering

• Redegør for hvilke konsekvenser Den Amerikanske Borgerkrig havde for industrialiseringen i USA. Redegør desuden for det amerikanske samfunds tilstand efter krigen.

• Diskuter ud fra selvvalgte kilder den amerikanske industrialiserings indflydelse på det amerikanske samfund.

• Vurder hvordan den amerikanske industrialisering har bidraget til placeringen af USA som verdens stormagt.

Jeg vil gerne undersøge hvordan det amerikanske samfund ændredes i løbet af ganske få år pga.

borgerkrigen og den efterfølgende industrialisering. Jeg vil gerne vide, hvordan krigen og industrialiseringen påvirkede det amerikanske samfund, og hvordan man stadig kan se krigens og industrialiseringens indflydelse på USA i dag.

Side 2

2

Indholdsfortegnelse

Indledning...................................................................................................... 3 Krigens start ………………............................................................................................................... 3 Opgavens mål...................................................................................................................................... 3 Borgerkrigens konsekvenser....................................................................... 4 Rekonstruktion……………......................................................................................................4 Jernbanerne……………..................................................................................................................... 5 Industrien og samfundet.............................................................................. 5 ”The land of opportunities”................................................................................................................. 6 Kritik af industriens monopoler og store selskaber............................................................................. 7 How the other half lives……………………………………………………………………………...8

USA idag........................................................................................................ 9 Konklusion..................................................................................................... 9 Litteraturliste............................................................................................... 10 Bøger................................................................................................................................................. 10 Internet............................................................................................................................................... 10 mnmnm

Side 3

3

Indledning

Krigens start og senere konsekvenser

Den 20. december 1860 melder South Carolina sig ud af Unionen og angiver sig selv som selvstændig stat. Regeringen belejrer Fort Sumter. Klokken 4.30 d. 12. april 1861 lyder startskuddet til den Amerikanske borgerkrig. Statens tropper beskyder Fort Sumter i Charlestons havn, og

                  1
borgerkrigen begynder .

Unge mænd overalt i Syden og i Nordstaterne meldte sig til hæren for at kæmpe for hver deres verden. Det var startskuddet til et opgør imellem den gamle, agrare verden i Syd med landbruget som hovedindtægt og den nye verden i Nord med handel og industri. De mange uenigheder mellem staterne resulterede i en krig, hvor 620.000 soldater mistede livet, næsten 500.000 blev såret og hvor mere end 3,5 millioner sorte slaver blev frigivet. [2]

I de efterfølgende år oplevede Amerika en skelsættende revolution inden for industrien og landbruget. Samfundsstrukturen ændrede sig markant af den stigende velstand. Den ændrede sig så drastisk at mange mennesker kom i klemme i det nye samfunds hastige og foranderlige industrialisering.

Opgavens formål

Jeg har valgt emnet ”borgerkrig og industrialisering” fordi, det er et emne der er afgørende for udformningen af verdenen af i dag. Selvom krigen mellem nord og syd kaldes for en borgerkrig, var det en krig, hvoraf konsekvenserne ville være at se langt op i det 20. århundrede.

I første del af min opgave vil jeg redegøre for de vigtigste af krigens konsekvenser for industrialiseringen. Dernæst har jeg udvalgt 3 kilder som skal belyse de tre kategorier af samfundsklasser under industrialiseringen: finansmanden, kritikeren og sympatisøren og repræsentanten for samfundets laveste socialklasse. Afslutningsvis vender jeg tilbage til det overordnede formål med opgaven, nemlig at påvise hvilken indflydelse industrialiseringen stadig har på det USA, vi kender fra i dag.

1

Kilde: Karl-Johann Hemmersam og Grubb, Ulrik, Slaveriet og den Amerikanske Borgerkrig 1. udgave 1. oplag Viborg: 2000 Gyldendal s. 65

2

Kilde: Skovmand, Sven Politikens verdenshistorie udgave 1. oplag København: Politikens forlag A/S 2003 og s. 297

og Hermmersam og Grubb, Ulrik, Viborg; 2000 s. 81

Side 4

4

Borgerkrigens konsekvenser

Det samfund der var tilbage efter krigen var et samfund, hvor næsten alle havde mistet en broder, en fader eller en ægtemand.

Dog var det Syden, der med nederlaget i krigen, vendte hjem til et liv, så forandret, som de aldrig havde forestillet sig. Under krigen blev bomuldsproduktionen næsten sat standby, og forsyningerne til englænderne kunne ikke opretholdes på grund af unionens blokade af Syden havne.

Englænderne søgte væk fra det amerikanske marked. Ydermere blev årtierne efter borgkrigen præget af en faldende efterspørgsel på bomuld. [3]

Manglen på mænd ændrede også de tidligere plantageejers familier. Døtrene havde svært ved at finde ægtemænd og måtte tage sig til takke med mænd, der før krigen ville have været udelukket på grund af social klasse. De sociale skel blev på mange måder vendt på hovedet i syden, da folk der havde samarbejdet med unionen under krigen havde lettere ved at stige i det nye samfund, styret af Nordstaterne.

Rekonstruktion

De sorte var blevet frigivet men levede af det samme arbejde som før, nu bare med løn. Lønnen var dog lille, og der var ikke den samme forsørgelse som før. Mange af de sorte havde svært ved at administrere denne nye frihed, hvilket resulterede i en stigende kriminalitet og alkoholmisbrug. Spørgsmålet om de sorte borgeres ret til integration i samfundet på lige fod med hvide var også et problem, da der selv mange år efter krigen stadig var en stor adskillelse mellem sorte og hvide. De hvide havde ofte ”black codes” som udelukkede sorte fra erhverv, fra at stemme

                               4
og fra ansættelse i offentlige stillinger.

Fabrikker, husdyr, broer og jernbaner var ryddet i et 100 kilometer bredt bælte foranlediget af unionsgeneralen, William Tecumseh Shermans march mod Atlanterhavet. De ødelæggelser Nordstatshæren havde foretaget, gjorde præsiden Lincoln en stor indsats for at genopbygge igen. Mordet på ham d. 15. april 1865, satte dog en klar stopper for dette, da den efterfølgende præsident, Andrew Johnson, ikke formåede at følge op på Lincolns ihærdige politik. [5] Selvom han indførte forbud mod slaveri ved lov, indførte Sydstaternes politikere love til skade for

3

Hermmersam og Grubb, Ulrik, Viborg; 2000s. 68

4

Samme s. 84-85

5

Kilde: Skovmand, Sven København: 2003 s. 298

Side 5

5 de sorte. [6] Disse ”ulydigheder” fra Sydstaternes side resulterede i, at Nordstaterne startede en periode, som senere skulle blive kendt som Rekonstruktionstiden. Her blev republikanere ansat på stort set alle de politiske erhverv. De sorte blev valgt ind i de lovgivende forsamlinger, fungerede som nævninge og blev hyret til offentlige embeder. Yderligere blev mange embedsmænd, og folkevalgte ikke kunne vælges til embeder, hvis de havde været en del af udtrædelsen af unionen. [7] Jernbanerne

Efter borgerkrigens afslutning gik de sejrende Nordstater i gang med en kraftig udvidelse af infrastrukturen. De ville knytte de nye bosættelsesområder i Vesten med de mange resurser.

Allerede inden borgerkrigens start var der påbegyndt mindre og flere jernbaneprojekter rundt omkring i de forskellige stater. Mange af disse projekter havde dog lidt under borgerkrigens ødelæggelser og blokader, men efter krigen blev der sat skub i udbygningen. Mange krigsveteraner manglede arbejde og blev jernbanebyggere. I 1869 blev den transkontinentale jernbanelinje indviet i Utah. Senere hen blev jernbanenettet udvidet og forbedret yderligere. [8] Udbygningen betød en øget efterspørgsel på arbejdskraft, materiel og kapital. Desuden blev transportnettet udviklet til at aftage produkterne fra den nye, store mængde af landmænd, som i årene efter 1870 udvandrede til ”The

        9
Frontier”.

Jernbanebyggeriets muligheder, den eksplosive befolkningstilvækst, immigrationen og urbaniseringen bidrog i 1870’erne til en øget efterspørgsel på kød. Kvægavlen oplevede en kæmpe fremgang i midtvesten, hvor fra vore dages forestillinger om cowboys, pistoldueller og saloons

stammer fra.^{10}

Som følge af overproduktion og katastrofal tørke i 1885 var denne periode dog kort, men ville for altid stå som en glansperiode i amerikanernes sind. Nye redskaber, jernbanenettet og ny landbrugsteknologi gjorde det muligt for nybyggerne at opdyrke prærien og i 1890 meddelte en folketællingsrapport at ”The Frontier” nu var beboet og dermed var hele Nordamerika befolket.

Industrien og samfundet

6

Kilde: Samme s. 298

7

Kilde: Hermmersam og Grubb, Ulrik, Viborg; 2000 s. 82 og 85

8

Kilde: Damm, Jens, m.fl. USA i støbeskeen 2. udgave Århus: Gyldendal 1982 s. 22

9

Kilde: Samme s. 10-11

10

Kilde: Samme s. 22

Side 6

6

Årene efter borgerkrigen, hvor industrialiseringen for alvor satte ind, har medvirket til vore dages forestilling om ”the American dream”. Nogle få havde heldet, talentet og forudsætningerne for at tjene styrtene med penge, mens langt de fleste levede et forarmet liv som enten fabriksarbejder, agerdyrker eller tjenestefolk. Men der var også dem som tjente styrtene med penge de efterfølgende år.

Finansieringen af jernbanerne var kommet fra private firmaer, med hjælp fra staten i form af tildeling af jord langs banerne. [11]

Industrialiseringen prægedes af en stærk kapitalistisk ånd, hvoraf stor rigdom fandtes på få mænds hænder. Det var disse mænd der sammen med politikerne styrede USA i årene Det var disse ”businessmen” der tjente pengene.

”The land of opportunities”

En af disse var jernbane- og stålkongen Andrew Carnegie. I en artikel i ”The North American Review” [12] udtalte han sig i 1889 om den økonomiske omvæltning, og samtidig argumenterede han for retfærdigheden i kapitalismen:

”Vor tids problem er en passende administration af velstand, så broderskabets bånd stadig kan binde den rige og den fattige sammen i harmonisk fællesskab.

Inden for de sidste hundrede år er betingelserne for den menneskelige tilværelse ikke blot blevet ændret; de er blevet revolutioneret. Tidligere var der kun ringe forskel på høvdingens og hans undersåtters bolig, klædning, mad og omgivelser…

I dag afslører kontrasten mellem millionærens palads og arbejderens hytte den forandring, der indtrådt i kulturen.”

Andrew Carnegie taler om de mange ny innovationer inden for industri og landbrug, og at dette ændrer menneskenes livsbetingelser, til det bedre. Han uddyber ikke nærmere hvis ansvar det er, at administrere denne velstand. Andrew Carnegie fratager sig sin del af problematikken, som finansmand. Han bruger den påstand, at der tidligere var en anden kultur, og der dermed ikke var så stor en kontrast mellem rig og fattig. Altså retfærdiggør han denne kontrast ud fra, at det er kulturen, der har lagt grund for det store skel.

”Den pris samfundet betaler for den frie konkurrencers lov, er - ligesom den, det betaler for billige forbrugsgoder og luksus – også høj; men fordelene ved den frie konkurrence er alligevel større; for det er den vi skylder vor forunderlige materielle udvikling, som fører forbedrede livsbetingelser med sig” [13]

Andrew Carnegie mener altså, at et frit marked med fri konkurrence har en høj pris, men at den overskygges af fordelene ved det frie marked, som ligger til grund for den økonomiske udvikling.

11

Kilde: Samme s. 21

12

Litterært magasin stiftet i 1815. Kilde: http://webdelsol.com/NorthAmReview/NAR/NAR/History.html

13

Hermmersam og Grubb, Ulrik, Viborg; 2000 s. 45

Side 7

7

Altså anfører han som tidligere, at betingelserne, trods det uhomogene samfund, er bedre end tidligere, og at den materielle udvikling udspringer i et frit marked.

”Socialisterne og anarkisterne, som søger at omstyrte de nuværende forhold, må anses for at angribe selve det fundament, hvorpå civilisationen hviler; for civilisationen begyndte den dag, da den dygtige, energiske arbejder sagde til den uduelige og dovne kammerat: ”Hvis du ikke sår, skal du ikke høste” og således gjorde ende på den primitive kommunisme. Den, som studerer dette emne, vil snart kunne slutte, at civilisationen hviler på den private ejendomsrets ukrænkelighed - arbejderens ret til de 200 dollars i sparekasse og med lige så fuld ret til millionærens ret til sine millioner… Der er ikke sket noget ondt, men noget godt for menneskeheden ved den opsamling af velstand, som de har præsteret, der har evnerne og energien til at frembringe den” [14]

Han retfærdiggør altså den ulige fordeling af rigdom ved, at han har arbejdet for dem på lige fod med arbejderen, og derfor har lige så meget ret til ”sin løn” som arbejderen har. Han taler også til amerikanernes opfattelse af sig selv; han taler om fællesskabet i civilisationen, og om hvordan dens fundament bygger på ejendomsret. [15] ”Hvis du har evnerne og energien til at tjene store penge hurtigt er dette dig fuldt berettiget” synes at være hans holdning. Andrew Carnegie mener, at alle med evnerne kan stige i samfundet, nøjagtig som han selv. Denne holdning til rigdom er en holdning, der selv den dag i dag ligger til grundlag for den amerikanske ånd.

Det er en nødvendighed for Andrew Carnegies at forsvare ”big business” da artiklen printes i en offentlig avis, hvor det ville påvirke hans forretninger at indrømme, at hans og andre selskabers forretningsmetoder er uetiske og ikke socialt forsvarlige. Derfor vælger han også at fokusere på mulighederne i den nye økonomiske fremgang. Andrew Carnegie forsvarer sin rigdom ud fra en typisk liberal tankegang. Helt tilbage til før uafhængighedserklæringen har USA været påvirket af kapitalistiske tanker fra deres Kolonimagt, England. Her var der flere økonomer og filosoffer der diskuterede hvordan arbejde og velstand hang sammen.

En af disse var økonomen Adam Smith, en af liberalismens store fortalere. I ”The

Wealth of Nations” beskrev Adam Smith arbejdsdelingen som et af de mest kraftige midler til at opnå optimal effektivitet og dermed større generel velstand. Adam Smith argumenterede desuden for at de frie markedskræfter var selvregulerende, da alle som handlede i strid med markedets interesser og ønsker, blev økonomisk straffet.

14

Hermmersam og Grubb, Ulrik, Viborg; 2000s. 46

15

Ejendomsret: ret til i enhver henseende at råde over eget formuegode, i det omfang der ikke er gjort særlige begrænsninger ved privat viljeserklæring eller ved lovgivning. Kilde:

http://www.denstoredanske.dk/Samfund,_jura_og_politik/Jura/Tingsret_og_ejendomsret/ejendomsret#Ejendomsrettens.

c2.a0ukr.c3.a6nkelighed

Side 8

8

Kritik af Industriens monopoler og store selskaber

Forfatteren Henry Demarest Lloyd kritiserede monopolerne, Standard Oil og jernbaneselskaberne i sin bog ”Wealth against common Wealth” 1894:

”Verden har, beriget af århundreders generationer af arbejdere og tænkere, nået en grad af frugtbarhed, som giver hver eneste menneske mulighed for en velstand,

[…] Men mellem denne velstand, som vor civilisation kan tilbyde, og de menneske, som hungrer efter den, stiller spekulanterne, syndikaterne, trusterne sig med råbet om ”overproduktion” – for meget af alting!

Mens de tilbageholder rigdomme fra jorden, havet og himlen fra deres medmennesker, som sulter og fryser i mørket, meddeler de dem at der er for meget lys varme og mad.”

Anklagerne er hårde: det er de store selskaber og deres direktører der holder det almindelige menneske fra at opnå en velstand, som kunne forbedre deres livsbetingelser. Han hentyder til de store spekulanters misbrug af bl.a. Homestead-loven [16] og monopoldannelserne [17]. Dette resulterede i, at kun få mennesker kunne få del i rigdommen. Han frasiger sig altså ikke helt den kapitalistiske ånd, men mener blot, at det er finansmændene, der er skyldt i den ulige koncentration af penge. Han påpeger det ulogiske i en påstand om overproduktion, når så mange hungrer efter de selv samme varer, de selv producerer og eksporterer.

”How the Other Half Lives”

Journalisten, fotografen og forfatteren Jacob A. Riis skildrede hvordan det hårde kapitalistiske system havde en bagside i bogen ”How the Other Half Lives” [18]:

”I de såkaldte læsestuer i disse store kaserne […], kan man skelne tre adskilte kategoier af folk: de mange eventyrere…, der venter dér på, at noget skal dukke op, en mindre gruppe af respektable kontorfolk eller håndværkere, der er for fattige eller for ensomme til at have deres egen hjem og lever på denne måde, år efter år, og endelig tyven, som leder efter rekrutter til sin virksomhed.”

Jacob A. Riis beskriver trøstesløsheden blandt byens laveste socialklasse, der med en drøm om en bedre tilværelse prøver at lave sig en tilværelse i byen. Jacob Riis citerer fra en rapport fra ”Selskabet til forebyggelse af grusomhed mod børn” yderligere en bortløben drengs skæbne, da han

16

I 1862 vedtog kongressen en lov, The Homestead Act, der gav enhver amerikansk borger ret til at købe 65 hektar land i midvesten for 1,65 dollars pr. hektar, så længe man forpligtede sig til at opdyrke arealerne og bosætte sig der. Desuden var jorden fritaget for skatter og afgifter de første 5 år.

Kilde: Damm, Jens, m.fl. USA i støbeskeen Århus:1982 s. 24

17

Større firmaer opkøbte de mindre firmaer og kontrollerede store dele af markedet, hvilket gjorde det sværere for mindre firmaer at få indflydelse. Deres magt fastholdt de med trustdannelser og kartelaftaler.

Kilde: Damm, Jens, m.fl. USA i støbeskeen Århus:1982 s. 11-12
18

Kilde: Damm, Jens, m.fl. USA i støbeskeen Århus:1982 s. 86-87

Side 9

9 falder i hænderne på den sidste kategori af kasernebeboere. Da drengen ikke forstår sig på tyveri, får tyveknægten den idé at gøre drengen til tigger:

”Han tog drengen med ind på sit værelse og brænde hans arme med et strygejern.

Drengen skreg og bønfaldt forgæves. Den ubarmhjertige slyngel pressede jernet dybt ind i hans bare kød og hældte derefter syrer i det åbne sår. Således beredt med betændte, opsvulmede arme og forpint blev Edward sendt ud hver dag af denne djævel, som aldrig lod ham af syne og truede ham med at brænde hans arm, hvis han ikke tiggede nok penge.”

Dette viser, hvordan de ringe muligheder for opstigning i samfundet resulterede i handlinger, der udnyttede andre mennesker (endda børn) på det groveste. I de laveste klasser var det ikke et spørgsmål (som Andrew Carnegie påstår) om energi eller evner, men et spørgsmål om ren overlevelse. I et samfund, hvor det er alles kamp mod alle er der ikke megen plads til hverken social omsorg eller eftertanke nok til at stille spørgsmål til egne handlinger.

Industrialiseringen forstærkede polariseringen og det i forvejen meget liberale Amerika, blev yderligere tilhængere af kapitalismens frie marked. Ud fra kilderne skildres der et samfund, hvoraf de store selskaber havde frit lejde til at tilpasse markedet deres egen agenda. Det var et samfund der på mange måder oplevede stor fremgang, men som samtidig oplevede et opsving så stort på så kort tid, at de sociale hensyn faldt i baggrunden. Dog kan man ikke påstå at effekten af industrialiseringen udelukkende var negativ, da der generelt sås et opsving for store dele af nationen.

Side 10

10

USA i dag

I Nordamerika levede kun omkring 2 millioner kolonister omkring uafhængighedserklæringen i 1776. USA er i dag én stor samlet stormagt, med et anslået indbyggertal på 0!

Borgerkrigens udfald gjorde den kæmpe forskel, at det var Nordstaternes vision for fremtiden, der blev gennemført. Modsat Nordstaterne havde Sydstaterne ingen større vision eller kursændring for fremtiden. De ville forsætte deres landbrugssamfund med slaveriet som instrument.

Nordstaterne gik ind for immigration til landet, da disse immigranter kunne blive nødvendig arbejdskraft under ekspansionen af industrien, infrastrukturen og opdyrkelsen af prærien mod vest [19]. I 1840’erne var store dele af befolkningen og immigranter begyndt at søge vestover i mod ”the Frontier”. [20] Populationen i 1840’erne var steget markant, da hele 2 millioner irer immigrerede fra Irland på grund af kartoffelpesten. [21]

Efter borgerkrigen skulle immigrationen til USA stige eksplosivt til helt op i det 20. århundrede.

Industrialiseringen cementerede den kapitalistiske ånd i amerikanernes bevidsthed. Selvom klasseskellene og raceadskillelsen var yderst omdiskuteret dengang, er spørgsmålene stadig aktuelle stadig den dag i dag. Sorte oplever stadig racisme og først i 1954 blev det forbudt at lave raceadskillelse i skoler og andre uddannelsesinstitutioner. [22]

Selvom de sorte officielt blev frigivet fra slaveriet i 1863, var deres rettigheder ikke ændret ret meget, det var først langt senere at de sorte selv kæmpede deres sag og vandt.

Den store forskel mellem rig og fattig er – og bliver stadig – begrundet med, at enhver er sin egen lykkesmed, i USA kan du udleve ”The American dream”. Solidaritetsfølelse og fællesskab præger ikke politikken i USA i dag, f.eks. er der på nuværende tidspunkt en stor konflikt i parlamentet angående en offentlig sygeforsikring.

England, industrialiseringens vugge, oplevede også en markant fremgang i 1800’tallet, men efterfølgende overhalede USA deres tidligere kolonimagt. Dette kan skyldes flere ting, men en afgørende faktor var blandt andet at USA hovedsageligt var selvforsynende med råvarer, hvorimod England var afhængig af sine kolonier rundt om i verden. Desuden var Amerika ikke i krig fra

19

Sydstaterne søgte at mindske indvandringen, da de frygtede, den store forøgelse af befolkningen som følge af

indvandringen ville resultere i en politisk uligevægt.
20

”The Frontier” var kolonisationsgrænsen imellem den opdyrkede civiliserede områder og den vilde prærie.

21

Kilde: Damm, Jens, m.fl. Århus:1982 s. 20 og Skovmand, Sven København: 2003 s. 292

22

Hermmersam og Grubb, Ulrik, Viborg: 2000 s. 96

Side 11

11 borgerkrigen i 1865 til de gik ind i 1. verdenskrig. England derimod havde en placering i Europa hvor der konstant var ulmende konflikter og krige at bruge tid, resurser og penge på.

USA er blevet en stormagt, på grundlag af at deres industri har skabt sig en økonomi, der på trods af svingende konjunkturer, børskrak og koldkrig har formået at opretholde deres stilling som stormagt.

Deres økonomi har givet dem en indflydelse på verdenshistorien som aldrig før set. Økonomien har gjort dem i stand til at fortsætte udvikling indenfor militæret, handel, medicinalindustrien og senere hen har de også været førende indenfor den digitale revolution.

USA har på mange måder i det efterfølgende århundrede efter borgerkrigen spillet rollen som storebror eller som hele verdens politibetjent. I 1. verdenskrig, 2. verdenskrig, Vietnam-krigen, Irak-krigen og krigen mod terror vises igen og igen, hvad en så stor og industrialiseret magt har af indflydelse på verdensplan.

Side 12

12

Konklusion

Ud analyse fra kilderne, der hver belyser samfundet fra toppen, sidelinjen og bunden, kan der konkluderes at konsekvenserne af industrialiseringen var meget mærkbare for det daværende samfund.

Af tidligere afsnit konkluderes, at effekten af industrialiseringen den dag i dag er at spore i det samfund, vi som verdensborgere er domineret af.

Konsekvenserne af borgerkrigen var, at slaveriet ophørte og industrialiseringen for alvor satte ind i Amerika. Jernbanenettet blev bygget og udvidet, hvilket forbandt hele USA. Slaverne blev frigivet men fik ikke nødvendigvis en bedre levestandard. Sydens samfundsstruktur ændredes markant af de sortes integration i samfundet, manglen på mænd og den dalende efterspørgsel på bomuld.

Yderligere konsekvenser af Nordstaternes sejr over Syden var en øget immigration, opdyrkelsen af prærien og en ekspansionen af industriens eksport og deraf en højere økonomi.

Samfundet blev ændret af industrialiseringen i form af en endnu stærkere kapitalistisk ånd, der førte til en større polarisering af befolkningen. En polarisering der selv den dag i dag er at se i det amerikanske samfund.

Selv den dag i dag er der en opdeling af USA i nord og syd. Dog er det i dag de konservative republikanere i syd og liberale demokrater i nord. Borgerkrigen har sat sine spor i en befolkning der selv mange år efter har borgerkrigen i klar erindring. I mange år efter krigen haltede syd stadig bagefter det fremadrettede nord, og det er da også i sydstaterne man finder nogle af de USA's fattigste mennesker, både sorte og hvide.

På grund af udviklingen, og det forspring amerikanerne fik under industrialiseringen, har USA kunne opretholde sin position som supermagt. De har som hovedpunkt deres økonomi at takke for denne velstand. Under det kæmpe fremskridt der blev taget under industrialiseringen faldt nogle mennesker, mens andre rejste sig. De har opretholdt deres magtposition på trods af forskellige tilbagegange. Jeg mener, det bliver interessant at se, hvorvidt det er muligt for dem at opretholde magtpositionen under finanskrisen efterskælv, eller om andre nyindustrialiserede lande, som f.eks.

Kina og Indien overhaler dem i svinget, nøjagtig som USA selv gjorde det dengang under deres egen industrialisering efter borgerkrigen.

Side 13

13

Litteraturliste

Bøger

- Damm, Jens, m.fl. USA i støbeskeen

2. udgave Århus: Gyldendal 1982

- Karl-Johann Hemmersam og Grubb, Ulrik, Slaveriet og den Amerikanske Borgerkrig

1. udgave 1. oplag Viborg: 2000 Gyldendal

- Skovmand, Sven Politikens verdenshistorie

udgave 1. oplag København: Politikens forlag A/S 2003

Internettet

• Supplement:

http://www.denstoredanske.dk/Samfund,_jura_og_politik/Jura/Tingsret_og_ejendomsret/eje

ndomsret#Ejendomsrettens.c2.a0ukr.c3.a6nkelighed

• Supplement:

http://www.denstoredanske.dk/Samfund,_jura_og_politik/Jura/Tingsret_og_ejendomsret/eje

ndomsret#Ejendomsrettens.c2.a0ukr.c3.a6nkelighed